UMV 2015 Undervisningsmiljøvurdering 2015 Syddansk Musikkonservatorium
Indhold Baggrund...2 Dataindsamling og svarprocenter...2 Metodeafsnit...3 Arbejdsgrupper...4 DET FYSISKE OG ÆSTETISKE UNDERVISNINGSMILJØ...5 Konservatoriet i Odense...5 Handlingsplan: Fysisk og æstetisk miljø, Odense...7 Konservatoriet i Esbjerg...8 Handlingsplan: Fysisk og æstetisk miljø, Esbjerg... 10 KANTINE/CAFÉ... 11 Handlingsplan: Kantine/Café... 11 BIBLIOTEK... 12 STUDIEADMINISTRATIONEN... 13 Handlingsplan: Studieadministration... 14 DET SOCIALE MILJØ... 15 Handlingsplan: Det sociale miljø... 19 UNDERVISNING OG UNDERVISERE... 21 Handlingsplan: Undervisning og undervisere... 26 HELBRED OG VELBEFINDENDE... 27 Handlingsplan: Helbred og velbefindende... 31 RÅD OG NÆVN... 32 Handlingsplan: Råd og nævn... 34 STUDIEVEJLEDNING... 35 Handlingsplan: Studievejledning... 36 GENEREL INFORMATION... 37 Handlingsplan: Generel information... 38 IT (hjemmeside, intranet)... 39 Handlingsplan: IT (hjemmeside, intranet)... 41 GENEREL TILFREDSHED... 42 1
Baggrund Som andre uddannelsesinstitutioner skal Syddansk Musikkonservatorium i henhold til undervisningsmiljøloven hvert 3. år gennemføre en undervisningsmiljøvurdering (UMV). Lovgivningen foreskriver, at undersøgelsen skal behandle det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø på konservatoriet. I 2011 blev der på det daværende Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole foretaget en undervisningsmiljøvurdering. Igen i 2015 er en sådan vurdering foretaget, og denne rapport præsenterer resultaterne for dette års undervisningsmiljøvurdering. UMV 2015 er alene gennemført ved internetbaseret spørgeskema sendt til de studerendes sdmkmailadresse. Ud over at opfylde de lovgivne krav, har målet med undersøgelsen været, at give de studerende mulighed for at tilkendegive deres holdning og ideer til studiemiljøet på konservatoriet bedst muligt. Også med det for øje, er spørgeskemaet til UMV 2015 blevet gennemgået og tilpasset i samarbejde med De Studerendes Råd i Odense og Esbjerg samt fremlagt for ledelsen med efterfølgende mulighed for kommentering. Det overordnede formål med rapporten er, at det skal være muligt at lave en handlingsplan ud fra resultaterne og konklusionerne i denne. Dataindsamling og svarprocenter Spørgeskemaet blev udsendt den 22. april 2015 til alle studerende på konservatoriet, der var registrerede på konservatoriets adresseliste på intranettet, både på dansk og engelsk. Der blev udsendt rykkermails den 29. april, den 4. maj den 6. maj, og der var åbent for besvarelser frem til 7. maj kl. 00. Indsamlingsperioden har dermed været på 16 dage. Af hele undersøgelsespopulationen på 328 studerende (de studerende der den 22. april 2015 fremgik af adresselisten på konservatoriets intranet) er der en bruttoresponsrate ( nogen svar (23) + gennemført (112) besvarelser) på 135 besvarelser. Dette svarer til en svarprocent på 41,2 %. Svarprocenten for nettoresponsraten er 34,1%. For både konservatoriet i Odense og Esbjerg gælder det, at svarprocenten er noget højere end ved undersøgelsen i 2011. På baggrund af svarprocenten er den overordnede vurdering, at undersøgelsens resultater afspejler de studerendes undervisningsmiljøvurdering af SDMK 2015. 2
Svarprocenterne for de enkelte baggrundsvariabler er gengivet i Tabel 1 nedenfor. Variable Deltagerpopulationen Antal Procent Køn Kvinde 56 50% Mand 56 50% Uddannelsesretning Klassisk 48 43% Rytmisk 35 31% Folkemusik 6 5% EMOL 10 9% Kirkemusik 2 2% Brobygning (KL) 4 4% Brobygning (RM) 6 5% Filmkomposition 1 1% Nationalitet DK 97 87% Udenlandsk 15 13% Afdeling Odense 56 50% Esbjerg 56 50% Uddannelsesgrad Bachelor 71 63% Kandidat 36 32% Solist 4 4% Andet 1 1% Metodeafsnit Spørgeskemaet er udformet efter et klassisk design med lukkede og åbne svarkategorier. De lukkede svarkategorier bliver brugt til kvantitativ analyse inden for hvert tema. I de åbne svarkategorier opfordres den studerende til i tekstfelter at tilkendegive yderligere bemærkninger inden for hvert overordnet tema i spørgeskemaet. De åbne svarkategorier skal således ses som supplement til de lukkede, da de bidrager med en mere kvalitativ tilgang til undersøgelsens temaer. Sammenlagt indeholder spørgeskemaet 82 spørgsmål fordelt på svarbatterier, åbne og lukkede delspørgsmål og filterspørgsmål, hvorfor der således tale om en omfattende undersøgelse med tilsvarende omfattende datamængde. Tilgangen til de åbne svarkategorier har været en meningskondensering. De studerendes kommentarer til hvert tema er blevet systematiseret for at danne overblik og give en lettere forståelse indholdet. Da denne meningskondensering beror på en tolkning af de studerendes svar, vil der ligge en vis usikkerhed heri. 3
Arbejdsgrupper Temaerne: Det sociale miljø, Studievejledning og Helbred og velbefindende er blevet drøftet i to arbejdsgrupper bestående af De Studerendes Råd og studievejledere i hhv. Odense og Esbjerg. Temaerne: Studieadministration, Generel information og IT (internet og hjemmeside) er blevet drøftet på administrationens personalemøder i hhv. Odense og Esbjerg. Temaet: Undervisning og undervisere er blevet behandlet indgående af vicerektor Temaet: Kantine/Café er blevet drøftet på kantineudvalgsmøder i hhv. Odense og Esbjerg. Temaet: Råd og nævn er blevet drøftet af en arbejdsgruppe bestående af kommunikatører og De Studeredes Råd i hhv. Odense og Esbjerg. Alle undersøgelsens resultater er forelagt og drøftet af ledelsen på SDMK. 4
DET FYSISKE OG ÆSTETISKE UNDERVISNINGSMILJØ I dette afsnit præsenteres resultaterne af undersøgelsen separat for konservatorierne i Odense og Esbjerg, med dertilhørende separate handlingsplaner. For alle øvrige temaer vil resultaterne blive behandlet samlet for de to konservatorier. Konservatoriet i Odense Rigtig mange af de studerende i Odense angiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse med undervisningslokalerne, øvelokalerne, konservatoriets møbler og øvrige inventar, deres fælles opholdsarealer samt muligheden for at finde steder til fordybelse. Lidt over halvdelen (53%) er tilfredse eller meget tilfredse med lydstudier, lige som hovedparten af de studerende, der finder lydstudierne relevant, er tilfredse med disse. De studerende er overvejende tilfredse med deres adgang til instrumenter og computere, noget mindre med adgangen til relevant udstyr. Der opleves meget sjældent problemer med træk, lys, rod, dårlig lugt, rengøring generelt, toiletforhold og ventilation og udluftning. Derimod angiver 37%, at de dagligt eller ofte oplever problemer med larm og støj og 34% at de dagligt eller ofte oplever problemer med for høje eller for lave temperaturer. Samlet set vurderes konservatoriets indeklima overvejende positivt. Som det fremgår af besvarelserne er der en del utilfredshed med det æstetiske undervisningsmiljø på konservatoriet i Odense, og den mest brugte betegnelse for konservatoriet er: nedslidt. Trods de mange negative anmærkninger, indeholder flere af bemærkningerne til temaet forståelse for, at der er tale om et gammelt hus med begrænsede ændringsmuligheder, og mange ser frem til at flytte ind i de nye lokaler i ODEON. Lokaler 5
Faciliteter Indeklima Undervisningsmiljøets udseende Hvilke ord synes du passer bedst på Konservatoriet? 6
Handlingsplan: Fysisk og æstetisk miljø, Odense Problemfelt/observation Opfølgning/indsats Konservatoriet er gammelt og slidt Der udføres løbende vedligehold og forbedringer afstemt i forhold til ressourcer og forestående flytning. Der er opsat fejlmeldingsblanketter ved hvert lokale. Indeklima T-bygningen: Styresystemet i gulvvarmen i T-bygningen har været defekt det er nu bragt i orden. Øvrige lokaler: Bør kunne reguleres med elektroniske solgardiner, gardiner, radiatorer og vinduer. Ønske om flere øvelokaler Der er på forsøgsbasis oprettet 2 øvelokaler i pavillonen P2 og P3. Lokalerne kan reservers via lokalebookingsystemet på intranettet. Ønske om sted med mulighed for plads til Lokalesituationen kan desværre ikke ændres. fordybelse. 7
Konservatoriet i Esbjerg Der er generelt stor tilfredshed med lokaler, faciliteter og indeklima på konservatoriet i Esbjerg. En del studerende bemærker, at det kunne være rart med et mere lukket sofahjørne/lounge miljø til fordybelse og afslapning. De studerende er generelt tilfredse eller meget tilfredse med undervisningsmiljøets udseende på konservatoriet i Esbjerg, og konservatoriet betegnes i langt overvejende grad positivt som spændende, hyggeligt, velholdt, lyst, pænt, indbydende, inspirerende og professionelt. Lokaler Faciliteter 8
Indeklima Undervisningsmiljøets udseende Hvilke ord synes du passer bedst på Konservatoriet? (Esbjerg) 9
Handlingsplan: Fysisk og æstetisk miljø, Esbjerg Problemfelt/observation Ønske om sted med mulighed for fordybelse Opfølgning/indsats Lokalesituationen kan desværre ikke ændres. 10
KANTINE/CAFÉ Overordnet set er der stor tilfredshed med kantinen/caféen. ¾ af de studerende, der har deltaget i undersøgelsen, bruger kantinen/caféen en gang om ugen eller mere. Respondenterne er generelt tilfredse med udbuddet og kvaliteten af maden, og prisniveauet opfattes som rimeligt. Bemærkningerne indeholder mange rosende ord til Kantinen og Caféens personale. Hvor ofte køber du mad i kantinen/caféen? Hvor tilfreds er du med udbuddet af mad i kantinen/caféen? Hvad synes du om prisniveauet i kantinen/caféen? Hvor tilfreds er du med kvaliteten af maden i kantinen/caféen? Handlingsplan: Kantine/Café Problemfelt/observation Odense: - Større udbud af vegetarmad Opfølgning/indsats Nogle dage med opdelt salatbar i stedet for blandede salater og to forskellige dressinger. Vegetarmad som dagens ret ca. 1 gang hver 14. dag. - Groft brød og sandwichs Forsøg med at salg af sandwiches. - Længere åbningstider Der er ikke personale til længere åbningstider. Esbjerg: Afventer kantineudvalgsmøde i Esbjerg. - En lidt grønnere dagens ret. 11
BIBLIOTEK Næsten 1/4 af respondenterne bruger biblioteket på deres uddannelsessted en gang om ugen eller mere. Den oplevede tilfredshed med information og materiale er høj eller meget høj. Respondenternes bemærkninger i fritekstfeltet indeholder stor ros til personalet i biblioteksafdelingerne. Resultatet af undersøgelsen er sendt videre til biblioteket i hhv. Odense og Esbjerg. Hvor ofte bruger du biblioteket på dit uddannelsessted? Oplever du, at du får den information, du kommer efter? Oplever du, at du får det materiale, du efterspøger? 12
STUDIEADMINISTRATIONEN Studieadministrationen i både Odense og Esbjerg bruges hovedsagligt af de studerende til afklaring af praktiske eller faglige ting vedrørende deres uddannelse og/eller undervisning, og i mindre grad til personlige ting. Halvdelen af de studerende i Odense bruger studieadministrationen 1-3 gange om måneden eller mere, og ligeledes halvdelen af de studerende føler sig i høj grad eller i meget høj grad velkomne på administrationsgangen. Langt de fleste (70%) er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp de modtager i studieadministrationen og lidt over halvdelen føler, at de får de relevante informationer fra studieadministrationen. Af bemærkningerne fremgår det, at de studerende til tider oplever at sagsbehandlingstiden er lang, og at information og udmelding om datoer vedr. undervisning/projekter m.m. kommer for sent. Flere efterspørger en præcisering af opgavefordelingen i administrationen. 14% af de studerende i Esbjerg bruger studieadministrationen 1 gang om ugen, og 59% bruger den 1-3 gange om måneden. De studerende føler sig i meget høj grad velkomne i studieadministrationen, de er meget tilfredse med den hjælp de modtager, og langt de fleste føler, at de får de relevante informationer fra studieadministrationen. Bemærkningerne til temaet rummer stor ros til administrationens personale. Enkelte ønsker mere rettidig information og præcisering af opgavefordeling mellem administrationens ansatte. Hvor ofte bruger du studieadministrationen på SDMK? Føler du dig velkommen i studieadministrationen? 13
Hvad bruger du studieadministrationen til? (mulighed for at sætte flere krydser) Hvor tilfreds er du med den hjælp, du modtager fra studieadministrationen? Føler du, at du får de relevante informationer fra studieadministrationen? Handlingsplan: Studieadministration Problemfelt/observation Sagsbehandlingstid Rettidig information om undervisning/projekter Præcisering af opgavefordeling Opfølgning/indsats Der foregår et løbende arbejde med at identificere og udvikle retningslinjer for sagsbehandlingen, hvilket forventes at resultere i hurtigere sagsbehandling. Alle studieordninger er nu på plads, og langt de fleste har været gældende i et år. Der er således skabt kontinuitet og stabilitet i forhold planlægningen af undervisningen. Der er foretaget en omstrukturering af opgaver, hvilket betyder, at der nu er udpeget en uddannelseskonsulent, der varetager al planlægning vedr. interne klassiske koncerter og projekter. Der er sat en proces i gang, der skal optimere planlægningen og dermed tidsplanen for optag og skemalægning. Der udarbejdes en funktionsbeskrivelse for konservatoriets administrative personale både i fysisk form (Odense) og på sigt også på intranettet. 14
DET SOCIALE MILJØ De studerende ved SDMK har det generelt godt med hinanden. Ca. 60 % af de studerende føler sig i høj eller meget høj grad som en del af et fællesskab på studiet og knapt halvdelen synes, at de studerende er gode til at arbejde sammen om det faglige. Omgangstonen beskrives primært positivt: God, sjov/morsom, fri, respektfuld, venskabelig. Der er en gensidig respekt undervisere og studerende imellem, og de studerende er generelt tilfredse med den måde de bliver behandlet på i forhold til konservatoriets studerende generelt. Konfliktniveauet opleves som lavt. Af bemærkningerne fremgår det, at konflikter er centreret omkring kommunikation og information mellem de studerende, undervisere og administrationen. Langt den overvejende del af de studerende har social kontakt med en eller flere medstuderende uden for studiet. Ca. 5% af de studerende har oplevet mobning fra medstuderende. 9% (det reelle tal) af de studerende i Odense og 2% af de studerende i Esbjerg har følt sig mobbet af en underviser. De studerendes tilbagemeldinger på spørgsmålet, om de synes der fra SDMK s side bliver gjort noget for, at dæmme op for mobning, er vage. I bemærkningerne til temaet efterlyser de studerende faglige og sociale fællesskaber. I hvor høj grad har du det godt sammen med dine studiekammerater? I hvor høj grad føler du dig som en del af et fællesskab på studiet? I hvor høj grad synes du, I er gode til at samarbejde om det faglige? 15
Hvordan vil du beskrive omgangstonen på konservatoriet? (Odense) Hvordan vil du beskrive omgangstonen på konservatoriet? (Esbjerg) I hvor høj grad viser de studerende hinanden respekt? 16
I hvor høj grad viser de studerende respekt over for underviserne? I hvor høj grad viser underviserne respekt over for de studerende? I hvor høj grad oplever du positiv forskelsbehandling i forhold til andre studerende? I hvor høj grad oplever du negativ forskelsbehandling i forhold til andre studerende? I hvor høj grad oplever du, at der er konflikter på Konservatoriet? 17
Har du social kontakt med en eller flere medstuderende uden for studiet? Har du indenfor de sidste 2 måneder oplevet at føle dig mobbet af en eller flere andre studerende? Har du indenfor de sidste 2 måneder oplevet at føle dig mobbet af en underviser ved SDMK? Synes du, at der fra SDMK's side bliver gjort noget for, at de studerende skal have det godt sammen? Synes du, at der fra SDMK's side bliver gjort noget for at støtte op om det sociale fællesskab? 18
Synes du, at der fra SDMK's side bliver gjort noget for at dæmme op for mobning? Hvor tilfreds er du samlet set med det sociale miljø på SDMK? Hvor tilfreds er du samlet set med de sociale aktiviteter på SDMK (fester, fællesarrangementer m.v.)? Handlingsplan: Det sociale miljø Problemfelt/observation Social og faglig kontakt Opfølgning/indsats Konservatoriets uddannelser skal i de kommende år igennem en omstrukturering. Der er nedsat et strukturudvalg, der bl.a. ser på hvordan der kan skabes mere uddannelsestid for de studerende - både fag fagligt, på tværs af faggrupper og i fællesprojekter. For at skabe rum for flere sammenspilsgrupper/ensembler/øvegrupper er der igangsat en række initiativer: Esbjerg: Der er nedsat et koncertudvalg, som har til opgave at udvikle nye formater og nye muligheder for afholdelse af koncerter. Der arbejdes på at gøre det lettere for de studerende selv at tage initiativ til koncerter. Folkemusiklinjen har startet Opspil, hvor studerende fra alle studieretninger kan komme og præsentere det, de går og arbejder med. Odense: Møde med musikken de studerendes egen koncert, Forårsfestival, Odense Jazz week, 17.17 koncerter Kammermusikfestival, H.C. Andersen Festivals 19
Concert band er et nyt initiativ fællesprojekt - der går på tværs af faggrupper. Festudvalgene og De Studerendes Råd opfordres til at gribe bolden i forhold til afvikling af fredagsbar og/eller fredagscafé. Konservatoriets uddannelser skal i de kommende år igennem en omstrukturering. En af de ideer, der er i spil, er forbedret udnyttelse af projektuger. Faggruppelederne opfordres til at fortælle de studerende om deres muligheder for at byde ind med forslag til fælles aktiviteter. Nyt initiativ Morgenkaffe med vicerektor og administrationschef skal give de studerende mulighed for at møde hinanden og dele af ledelsen til en uformel snak og svar på spørgsmål i relation til deres studieliv og studiemiljø. 20
UNDERVISNING OG UNDERVISERE Langt hovedparten af de studerende er i gang med deres uddannelse, fordi det er den uddannelse, de allerhelst vil have. Omkring halvdelen har i høj eller meget høj grad kendskab til de faglige mål for undervisningen, dog virker det på de studerende, som om andelen af de af undervisere, der har kendskab til de faglige mål for undervisningen, ikke er meget højere end deres egen. 36% af de studerende i Odense og 61% af de studerende i Esbjerg synes, at de i høj grad eller meget høj grad når de faglige mål for undervisningen. På spørgsmålet om, hvor tilfredse de studerende er med den praktiske planlægning, svarer 23% af de studerende i Odense, at de er tilfredse. I Esbjerg er tallet for tilfredshed 68%. De studerende er overordnet set tilfredse eller meget tilfredse med undervisningens indhold, tilrettelæggelse, det faglige niveau på uddannelsen og deres egen faglige præstation. I Odense er 34% tilfredse med deres muligheder for selv at påvirke og tilrettelægge deres uddannelse. I Esbjerg er tallet 66%. Omkring halvdelen af de studerende ved, hvad underviserne forventer af dem som studerende og mener, at underviserne er i stand til at motivere de studerende fagligt, samt at underviserne giver brugbare tilbagemeldinger på de studerendes faglige indsats. Undervisernes faglige viden, forberedelse, engagement og formidlingsevne vurderes højt. Det samme gælder undervisernes kendskab til livet som musiker/musikunderviser. Ca. 1/3 af de studerende oplever, at der er gode muligheder for at evaluere undervisningen. 1/3 af de studerende i Odense og 1/5 af de studerende i Esbjerg mener, at der er dårlige muligheder for at evaluere undervisningen. Halvdelen af de studerende oplever ikke studiemiljøet på SDMK som værende internationalt. Omkring halvdelen af de bemærkninger, der knytter sig til temaet undervisningens opbygning og indhold, har fokus på manglende forventningsafstemning/evaluering, valgfrihed og sprogpolitik. Hvorfor er du i gang med din uddannelse? 21
I hvor høj grad kender du de faglige mål for undervisningen? I hvor høj grad virker det på dig, som om underviserne kender de faglige mål for undervisningen? I hvor høj grad synes du, at du når de faglige mål for undervisningen? Hvor tilfreds er du samlet set med undervisningens praktiske planlægning (skema)? Hvor tilfreds er du samlet set med undervisningens indhold? 22
Hvor tilfreds er du samlet set med undervisningens tilrettelæggelse? Hvor tilfreds er du samlet set med det faglige niveau på din uddannelse? Hvor tilfreds er du samlet set med dine egne faglige præstationer? Hvor tilfreds er du samlet set med dine muligheder for selv at påvirke og tilrettelægge din uddannelse? I hvor høj grad ved du, hvad dine undervisere forventer af dig som studerende? 23
I hvor høj grad synes du, at dine undervisere motiverer dig fagligt? I hvor høj grad synes du, at dine undervisere giver brugbare tilbagemeldinger på din faglige indsats? Hvor tilfreds er du samlet set med undervisernes faglige viden? Hvor tilfreds er du samlet set med undervisernes forberedelse? Hvor tilfreds er du samlet set med undervisernes engagement? 24
Hvor tilfreds er du samlet set med undervisernes evne til at formidle viden på en forståelig og god måde? Hvor tilfreds er du samlet set med undervisernes kendskab til livet som musiker/musikunderviser "ude i virkeligheden"? Hvad synes du om dine muligheder for at evaluere din undervisning? I hvor høj grad oplever du, at studiemiljøet på SDMK er internationalt? I hvor høj grad påvirker det internationale studiemiljø din samlede oplevelse af studiemiljøet på SDMK i positiv retning? 25
I hvor høj grad påvirker det internationale studiemiljø din samlede oplevelse af studiemiljøet på SDMK i negativ retning? Handlingsplan: Undervisning og undervisere Problemfelt/observation Manglende kendskab til de faglige mål for undervisningen for både undervisere og studerende. Begrænsede muligheder for evaluering af undervisning. Internationale studerende Opfølgning/indsats Studieordningerne er gjort tilgængelige på intranettet. Link til studieordningerne sendes ud sammen med timelærer- og fastlærerskemaerne ved studiestart og til samtlige studerende i forbindelse med link til skema. Der bliver jævnligt f.eks. ved møde i DSR, i lærerkollegiet, ved personaleseminarer m.m. gjort opmærksom på vigtigheden af, at alle studerende og undervisere til enhver tid holder sig orienterede om gældende fag- og eksamensbeskrivelser for alle relevante fag. I forbindelse med eksaminer får såvel interne som eksterne censorer tilsendt fag- og eksamensbeskrivelser for det pågældende fag. Det bliver hvert år pålagt mellem 20 og 30 undervisningsforløb at gennemføre SDMK s formaliserede (systematiske) undervisningsevaluering, og der arbejdes på at etablere en turnusordning, så hvert fag evalueres hvert andet eller tredje år. Det bør tydeliggøres både mundtligt og skriftligt, at det forventes, at underviseren foretager en løbende mundtlig evaluering i alle sine fag og ligeledes, at underviseren forventes at gennemføre den formaliserede evaluering i sit fag, hvis det udvælges. Procedure for undervisningsevaluering gøres tilgængelig på intranettet. MUS-samtaler bør inkludere relationer til studerende. Det vil blive drøftet med samarbejdsudvalget, hvordan undervisningsevaluering kan indgå i MUS-samtaler. Der bør afholdes et medarbejderseminar med undervisningsevaluering som et centralt punkt. Der er et arbejde i gang med udviklingen af konservatoriets internationaliseringsstrategi og sprogpolitik. 26
HELBRED OG VELBEFINDENDE De studerendes svar på dette tema viser, at deres helbred og velbefindende er, som man kan forvente for studerende på en videregående uddannelse. Lang de fleste studerende føler sig tilpas det meste af tiden, med humørsvingninger lidt af tiden, og perioder med træthed, uoplagthed, mangel på motivation og koncentration. De studerende føler et vist arbejdspres fra konservatoriet og generelt føler de studerende, at de har travlt. De studerende blev i spørgeskemaet bedt om at komme med bud på, hvordan SDMK kan arbejde forebyggende for at højne de studerendes trivsel. Det forslag, som langt hovedparten af bemærkningerne indeholder, er ønske om bedre planlægning af undervisning og projekter (se handlingsplan for studieadministrationen). Derudover er der et ønske om, at konservatoriet skal udbyde kurser om mentaltræning og stresshåndtering. Bedre planlægning af undervisning og projekter Hovedårsagen til fravær er egen sygdom. 33% i Odense og 17% i Esbjerg angiver personlige årsager som en del af begrundelsen for fravær. 2/3 af de studerende i både Odense og Esbjerg har arbejde ved siden af studiet, og over halvdelen heraf er af den opfattelse, at det påvirker deres studie. De studerendes besvarelser viser, at langt den største del af deres arbejde er studierelevant. Har du indenfor de sidste 3 måneder haft fysiske symptomer på stress, såsom kvalme, hovedpine etc.? Hvor tit har du indenfor de sidste 3 måneder været i rigtigt godt humør? Hvor tit har du indenfor de sidste 3 måneder følt dig tilpas? 27
Hvor tit har du indenfor de sidste 3 måneder været ked af det? Hvor tit har du indenfor de sidste 3 måneder følt dig ensom? Hvor tit har du indenfor de sidste 3 måneder følt dig træt og uoplagt? Hvor tit har du indenfor de sidste 3 måneder været umotiveret? Hvor tit har du indenfor de sidste 3 måneder haft svært ved at koncentrere dig? 28
Hvor tit har du indenfor de sidste 3 måneder følt et stort arbejdspres fra konservatoriet? Hvor meget fravær har du haft inden for de sidste 2 måneder (ca.)? Hvad var årsagen/-erne til dit fravær? (Odense) Hvad var årsagen/-erne til dit fravær? (Esbjerg) 29
Har nogen på SDMK - undervisere, studievejleder eller andre - spurgt til dit fravær? Føler du, at du har travlt? Har du arbejde ved siden af dine studier? 30
I hvilken grad påvirker dit arbejde dit studie? Er dit arbejde studierelevant? Handlingsplan: Helbred og velbefindende Problemfelt/observation Fokus på årsager til de studerendes fravær De studerende føler sig stressede Planlægning af undervisning, projektuger samt tidligere udmeldinger om skemaændringer Opfølgning/indsats Konservatoriets undervisere opfordres til at føre fraværslister/protokol På sigt skal fraværslister/protokoller gøres elektroniske Som en del af det kvalitetssikrende arbejde af uddannelserne på konservatoriet, arbejder studiekontorerne, studievejlederne og vicerektor løbende med at udvikle procedurer for opfølgning på fravær. Studievejlederne kommer med oplæg til, hvordan stresshåndtering kan indgå i deres opgaveportofølge. Se handlingsplan for studieadministration. 31
RÅD OG NÆVN Langt den overvejende del af respondenterne har kendskab til studienævnene, konservatorierådet og De Studerendes Råd. Halvdelen af disse kender til studienævnets og De Studerendes Råds opgaver, mens 1/4 kender til konservatorierådets. Studienævnene og De Studerendes Råd er tættere på de studerende, og der er da også flere studerende, der har haft kontakt med disse end med konservatorierådet. Respondenterne er overvejende tilfredse med denne kontakt. Har du kendskab til Studienævnet? Har du kendskab til Konservatorierådet? Har du kendskab til De Studerendes Råd? Har du kendskab til de opgaver, der varetages af Studienævnet? Har du kendskab til de opgaver, der varetages af Konservatorierådet? 32
Har du kendskab til de opgaver, der varetages af De studerendes råd? Har du haft kontakt med Studienævnet? Har du haft kontakt med Konservatorierådet? Har du haft kontakt med De Studerendes Råd? Hvor tilfreds var du med kommunikationen i denne kontakt? 33
Handlingsplan: Råd og nævn Problemfelt/observation Der efterspørges mere synliggørelse og tydeliggørelse af SDMK s råd og nævn Opfølgning/indsats Der udarbejdes pamflet med info om konservatoriets råd og nævn og de studerendes muligheder for studenterindflydelse. Pamfletten gøres tilgængelig på hjemmesiden og sendes med til information ved de årlige valg til studienævn og konservatorieråd. De studerende opfordres til at orientere sig om konservatoriets råd og nævn på SDMK s intranet. 34
STUDIEVEJLEDNING Lidt mere end halvdelen af respondenterne har kendskab til studievejledningen, og ca. samme antal har gjort brug af den. Studievejledningen bliver primært brugt til praktiske ting vedr. uddannelsen, men også faglige og personlige ting. Sammenholdes tallene for manglende kendskab til og brugen af studievejledningen kunne det godt tyde på, at der ligger en opgave i at tydeliggøre eksistensen af en studievejleder og en beskrivelse af, hvad en sådan kan bruges til. Denne formodning styrkes via tilbagemeldingerne fra fritakstfeltet, hvor de studerende efterspørger mere information om studievejledningens tilbud og studievejlederens rolle. Langt den overvejende del af de studerende er meget tilfredse eller tilfredse med den hjælp, de modtager fra studievejledningen. Har du kendskab til studievejledningen? Hvor ofte bruger du studievejledningen ved SDMK? Hvad bruger du studievejlederen til? 35
Hvor tilfreds er du med den hjælp, du modtager fra din studievejleder? Handlingsplan: Studievejledning Problemfelt/observation Kendskab til studievejledningens og studievejlederens opgaver Opfølgning/indsats Vicerektor mødes med studievejlederne til en generel snak om deres opgaver. Mere detaljeret definition af og information om studievejledningens opgaver gøres tilgængeligt under det allerede eksisterende menupunkt studievejledning på intranettet. Alle nye studerende bliver i løbet af introdagene præsenteret for konservatoriets studievejledere, der fortæller om deres rolle og kompetencer, hvorefter hver enkelt studerende får tilbudt en kort enesamtale. 36
GENEREL INFORMATION 1/3 af de studerende i Odense og 2/3 af de studerende i Esbjerg er tilfredse med den løbende information fra administrationen på SDMK, og ca. halvdelen af de studerende er tilfredse med den løbende information fra ledelsen. Når de studerende skal vurdere deres muligheder for at følge med i, hvad der foregår på den afdeling af SDMK, hvor de ikke selv studerer og på SDMK som helhed, er godt 1/3 af de studerende i Odense og ca. 1/2 af de studerende i Esbjerg tilfredse. Bedre information om, hvad der foregår på de to afdelinger efterlyses ligeledes i bemærkningerne til temaet. På spørgsmålet om, hvor tilfredse de studerende er med deres muligheder for at finde information om regler (f.eks. om klagemuligheder, orlov, studieordninger etc.) svarer 30% af de studerende i Odense og 57% af de studerende i Esbjerg positivt. Hvor tilfreds er du samlet set med den løbende information fra administrationen på SDMK (f.eks. om der er ændringer i og aflysninger af undervisning)? Hvor tilfreds er du samlet set med den løbende information fra ledelsen på SDMK (f.eks. om nyansættelser, funktionsændringer for undervisere og administrativt personale)? Hvor tilfreds er du samlet set med dine muligheder for at følge med i hvad der foregår på den afdeling af SDMK, hvor du ikke selv er indskrevet (f.eks. sociale aktiviteter, faglige arrangementer, eksaminer, masterclasses/clinics mv.)? 37
Hvor tilfreds er du samlet set med dine muligheder for at følge med i, hvad der foregår på SDMK som helhed (f.eks. sociale aktiviteter, faglige arrangementer, eksaminer, masterclasses/clinics mv.)? Hvor tilfreds er du samlet set med dine muligheder for at finde information om regler (f.eks. om klagemuligheder, orlov, studieordninger etc.)? Handlingsplan: Generel information Problemfelt/observation Formidling af information Opfølgning/indsats Der bliver hver måned udsendt internt nyhedsbrev til alle. Omstrukturering af opgaver på studiekontoret. Studieordningerne er gjort tilgængelige på intranettet. Aktivitetskalender er tilgængelig på intranettet. Blanketter til orlovsansøgninger etc. findes på intranettet under de relevante menupunkter. 38
IT (hjemmeside, intranet) Med en enkelt undtagelse er alle respondenter bekendt med SDMK s hjemmeside. Størstedelen af respondenterne mener, at hjemmesiden rummer de informationer, de skal bruge, og at siden i det hele taget er brugervenlig. Alle respondenter har kendskab til konservatoriets intranet, der vurderes positivt både i forhold til indholdet af information og brugervenlighed. En del oplever dog tekniske problemer med lokalebookingssystemet og fremhæver at lokalereservationsoversigten er meget uoverskuelig, specielt fra smartphones og tablets. Det nævnes ligeledes, at det kan tage meget lang tid at booke en tid. Langt de fleste studerende er bekendt med Sdmknet-mailen og tjekker den dagligt eller flere gange om ugen. Da mailen er platformen for kommunikation med de studerende- der hvor de studerende får al relevant information vedr. eksaminer og andet er det fundamentalt, at alle studerende følger med der. Har du kendskab til SDMK's hjemmeside? Rummer hjemmesiden de informationer, du skal bruge? I hvor høj grad er hjemmesiden brugervenlig? 39
Har du kendskab til SDMK's intranet? Rummer intranettet de informationer, du skal bruge? Er intranettet generelt brugervenligt? Oplever du tekniske problemer med lokalebookingssystemet på intranettet? Har du kendskab til sdmknet-mail? 40
Hvor ofte tjekker du din sdmknet-mail? Har du viderestillet din sdmknet-mail? De studerende fik som en del af undersøgelsen af IT (hjemmeside, intranet) mulighed for at komme med yderligere bemærkninger samt forslag til forbedringer. Her er det igen mere brugervenlighed på smartphones, der efterspørges, mere information på engelsk og lettere adgang til studieordningerne. Handlingsplan: IT (hjemmeside, intranet) Problemfelt/observation Opfølgning/indsats Større brugervenlighed på smartphones Den samlede oversigt over lokalebookningerne er korrigeret, så den fremtræder tydeligt. Der er igangsat en større opdatering af intranettet. Lettere adgang til studieordningerne Studieordningerne er gjort tilgængelige på intranettet. Mere information på engelsk Der er et arbejde i gang med udviklingen af konservatoriets internationaliseringsstrategi og sprogpolitik. 41
GENEREL TILFREDSHED Langt de fleste studerende er tilfredse med studiemiljøet, deres undervisere og trives med deres medstuderende. For 48% af de studerende i Odense lever uddannelsen i høj eller meget høj grad op til deres forventninger. For de studerende i Esbjerg er dette tal 67%. 75% af de studerende i Odense og 88% af de studerende i Esbjerg svarer ja på spørgsmålet, om de vil anbefale andre af studere på SDMK. I den gruppe af studerende i hhv. Odense og Esbjerg, der indenfor de seneste 2 måneder har overvejet at opgive deres uddannelse, er der over 1/3 der ikke ved, hvad de vil lave i stedet. Den samlede vurdering af SDMK i hhv. Odense og Esbjerg på en skala fra 1-10 viser, at den største andel af studerende i Odense (36%) giver bedømmelsen 7, og den største gruppe i Esbjerg (36%) giver bedømmelsen 8. I hvor høj grad er du tilfreds med studiemiljøet på SDMK? I hvor høj grad er du tilfreds med dine undervisere? I hvor høj grad trives du med dine medstuderende? 42
I hvor høj grad er din uddannelse meningsfuld for dig? I hvor høj grad lever uddannelsen op til dine forventninger? Vil du anbefale andre at studere på SDMK? Har du inden for de seneste 2 måneder seriøst overvejet at opgive din uddannelse? Hvis du faktisk vælger at afbryde uddannelsen, hvad vil du så? 43
På en skala fra 1-10 hvor 10 er det bedste Hvilken bedømmelse vil du samlet set give SDMK? (Odense) På en skala fra 1-10 hvor 10 er det bedste Hvilken bedømmelse vil du samlet set give SDMK? (Esbjerg) 010416/asl 44