September 2009 BILAGSRAPPORT 2 BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE KOMMUNALE
BILAGSRAPPORT 2 BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE KOMMUNALE Rambøll Management Consulting Nørregade 7A 1165 København K T +45 3397 8200 F +45 3397 8233 www.ramboll-management.dk
BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE KOMMUNALE INDHOLD 1. Introduktion 1 1.1 Ramme for organisering af varekategorier 1 2. Om surveyen 3 2.1 Datakvalitet 3 3. Dybde, bredde og brug af aftaler i indkøbsfællesskaber i de danske kommuner 4 3.1 Overblik over aftaler i indkøbsfællesskaber i de danske kommuner 4 3.2 Aftaler om fælleskøb i kommunale indkøbsfællesskaber for enkelte varegrupper 6 4. Kommunernes indkøbsstrategier og indkøbsfunktion 8 5. Regulering af indkøb i de deltagende kommuner 10 5.1 Overblik over indkøbsmønstre i de danske kommuner 10 5.2 Forskelle i regulering af indkøb mellem varegrupper 10 ERROR! UNKNOWN DOCUMENT PROPERTY NAME. Bilag A Er I omfattet af aftalen? (pct.) Bilag b Indebærer aftalen en forpligtigelse for de deltagende kommuner til at købe alle varer omfattet af aftalen? (pct.) Bilag C Bruger i aftalen til at foretage indkøb af de omfattede varer? (pct.)
1 1. INTRODUKTION Dette notat indeholder en præsentation af de data vedrørende kommunale indkøbsfællesskaber, som blev indsamlet igennem en survey til de kommunale indkøbschefer i Danmark. Notatet indledes med en præsentation og den gennemførte survey samt en beskrivelse af kvaliteten af de data, som surveyen har produceret (afsnit 2). Derefter præsenteres data fra surveyen i tre dele. Første del beskriver de kommunale indkøbsfællesskabers karakteristika (afsnit 3), mens anden del beskriver en række øvrige forhold vedrørende kommunernes indkøbsstrategier og organisering af indkøb (afsnit 4). Tredje del analyserer, hvordan indkøb af forskellige varegrupper faktisk gennemføres/reguleres i kommunerne (afsnit 5). Bemærk, at bilag A-C indeholder en række udspecificerede tabeller, der præsenterer karakteristika for de kommunale indkøbsfællesskaber for enkelte varegrupper. 1.1 Ramme for organisering af varekategorier Som analytisk ramme for præsentationen af data anvendes i nogle tilfælde Drescher og Schrøder Consultings (2008) 1 inddeling af varegrupper i forskellige kategorier, som med fordel kan indkøbes med forskellige niveauer af koordination. De forskellige anbefalede koordinationsniveauer for indkøb af varer er: 1) Tværkommunalt indkøb: Alle kommuner indkøber varer sammen evt. i samarbejde med staten (f.eks. statslige aftaler eller SKI) 2) Klynge indkøb: Grupper af kommuner indkøber varer sammen (f.eks. i indkøbsfællesskaber eller andre sammenslutninger). 3) Kommunalt indkøb: Den enkelte kommune køber varer selv. Kategoriseringen af varegrupper efter anbefalede indkøbskoordinationsniveauer bygger på en vurdering af varegruppernes kompleksitet/specialiseringsgrad, det potentielle besparelser ved øget koordinering af indkøb, de potentielle transaktionsomkostninger ved øget koordinering af indkøb samt de potentielle effekter af koordinering af indkøb for leverandørmarkedet. Kategoriseringen af varegrupper efter anbefalet indkøbskoordinationsniveau er præsenteret i tabel 1 på næste side. 1 Dreschel og Schrøder Consultings (2008): Analyse af varegrupper i det kommunale indkøb.
2 Tabel 1. Anbefalet koordineringsniveau for 23 varegrupper Anbefalet koordineringsniveau Varegruppe Tværkommunalt (alle kommuner) Føde og drikkevarer til storkøkkener Benzin, Diesel, Fyringsolie (Tank) Computere Kontormøbler Kontorartikler o.l. Biler Sygeplejeartikler Tele- og datakommunikation Rådgivende ingeniører Klynger af kommuner Undervisningsmøbler Bøger Voksenbleer Diabeteshjælpemidler Stomihjælpemidler Genbrugshjælpemidler Den enkelte kommune Føde- og drikkevarer til mindre institutioner Benzin, diesel og fyringsolie (kør-videre) Elektricitet Ortopædisk fodtøj Belægningssten Vikarservice (Sygepleje og sundhed) Rengøring og vinduespolering Personkørsel Kilde: Drescher og Schrøder Consulting (2008).
3 2. OM SURVEYEN Som et led i RMCs Analyse af de kommunale indkøbsfællesskaber gennemføres en survey om kommunale, der sigter på at afdække de kommunale indkøbsfællesskabers udbredelse. Respondenterne i surveyen er indkøbschefer i de 77 kommuner, som er medlemmer i Foreningen af offentlige indkøbere. Surveyen er opdelt i tre dele: Første del sigter på at indsamle data om kommunernes indkøbsadfærd. Konkret spørges til om de kommunale indkøb af forskellige varegrupper foretages på tværkommunalt niveau (gennem statslige aftaler og SKI), i klynger (gennem kommunale indkøbsfællesskaber eller andre aftaler) eller af kommunen selv. Anden del sigter på at afdække de kommunale indkøbsfællesskabers karakteristika. Dette sker ved at spørge til, hvilke varegrupper, der er omfattet af aftaler i det kommunale indkøbsfællesskab, aftalernes karakter samt i hvilket omfang, kommunerne er omfattet af de indgående aftaler. Tredje del afdækker andre aspekter ved kommunernes indkøbsadfærd, som muligvis kan have indflydelse på de kommunale indkøbsfællesskabers udbredelse og dybde. Blandt andet spørges til kommunernes indkøbsstrategier samt til organiseringen af deres indkøbsfunktion. 2.1 Datakvalitet Surveyen blev gennemført i april-maj måned i 2009, som et online spørgeskema. Respondenterne var indkøbschefer i de 77 danske kommuner, som er medlemmer af Foreningen af offentlige indkøbere. Surveyen havde en svarprocent på 68,8 %, hvilket må betegnes som meget tilfredsstillende (se tabel 2). Tabel 2. Svarprocent Antal respondenter Besvarelser Svarprocent 77 53 68,8 Præsentationen af data indeholder angivelser af, hvor stor en procentandel af de danske kommuner, der har eksempelvis er omfattet af aftaler om indkøb af en række varegrupper i det kommunale indkøbsfællesskab. I beregningen af disse procentandele er respondenter, der har svaret ved ikke ekskluderede. Antallet af ved ikke besvarelser angives dog for at indikere undersøgelsens soliditet.
4 3. DYBDE, BREDDE OG BRUG AF AFTALER I I DE DANSKE KOMMUNER Dette afsnit beskriver udbredelsen, dybden og brugen af aftaler i indkøbsfællesskaber i de danske kommuner. Først fokuseres på de eksisterende indkøbsfællesskabers dybde ved at undersøge om, hvilke varegrupper, der er omfattet af aftaler om indkøb i indkøbsfællesskaberne samt om aftalerne er forpligtende (afsnit 3.1). Dernæst undersøges i hvilket omfang de deltagende kommuner er omfattet af og bruger de indgåede aftaler (afsnit 3.2). I analysen fokuseres der samtidigt på aftaler i indkøbsfællesskaber og brugen af disse set i forhold til de forskellige varegrupper, herunder de varegrupper, hvor indkøb anbefales koordineret i klynger. 3.1 Overblik over aftaler i indkøbsfællesskaber i de danske kommuner Langt fra alle varegrupper af omfattet af aftaler i indkøbsfællesskaber i de danske kommuner. Således er 68,4 % af de undersøgte varegrupper ikke omfattet af aftaler om koordinering af indkøb i regi af et indkøbsfællesskab. I stedet er 23,2 % af varegrupperne omfattet af aftaler om indkøb i kommunale indkøbsfællesskaber, som dækker hele varegruppen, mens 8,3 % af varegrupperne er omfattet af aftaler, der dækker dele af varegruppen. Som det fremgår af tabel 3, er der en større andel af aftaler indkøbsfællesskaber for de varegrupper, hvor indkøb faktisk anbefales koordineret i kommunale klynger. I alt 55,7 % af disse varegrupper er omfattet af aftaler, idet 40,8 % er helt inkluderede, mens 14,9 % er delvist inkluderede. Omvendt er samlet set 24,4 % af de varegrupper, som anbefales koordineret på tværs af alle kommuner dækket af aftaler i de kommunale indkøbsfællesskaber og kun 21,1 % af dem, der anbefales koordineret på kommunalt niveau. Udbredelsen af aftaler i kommunale indkøbsfællesskaber for de enkelte varegrupper analyseres i afsnit 4.2. Tabel 3. Er der i regi af jeres indkøbsfællesskab indgået en aftale omfattende varegruppen? (pct.) Varegruppekategori Anbefalet koordination på tværs af alle kommuner Anbefalet koordination i kommuneklynger Anbefalet koordination i kommuner Aftale for hele varegruppen Aftale for dele af varegruppen Ingen aftale Ved ikke 19,1 (87) 5,3 (24) 75,7 (345) 4,4 (21) 40,8 (126) 14,9 (46) 44,3 (137) 2,8 (9) 14,3 (57) 6,8 (27) 78,9 (314) 6,4 (27) I alt 23,2 (270) 8,3 (97) 68,4 (796) 4,7 (57) Det er imidlertid ikke alle kommuner i de kommunale indkøbsfællesskaber, som er omfattet af de indkøbsaftaler, der er indgået for konkrete varegrupper (se tabel 4, næste side). Således er overordnet omkring 78 % af de deltagende kommuner inkluderet i de aftaler, som er indgået om koordination af indkøb. Andelen af omfattede er omtrent den samme uafhængigt af, om varegruppen anbefales indkøbt på nationalt niveau, i klynger eller af den enkelte kommune.
5 Tabel 4. Er I omfattet af aftalen? (pct.) Varegruppekategori Omfattet af Ikke omfattet af Ved ikke eksisterende aftale eksisterende aftale Anbefalet koordination på tværs af alle kommuner 77,3 (85) 22,7 (25) 0,0 (0) Anbefalet koordination i kommuneklynger 78,4 (131) 21,6 (36) 2,9 (5) Anbefalet koordination i kommuner 75,9 (63) 24,1 (20) 1,2 (1) I alt 77,5 (279) 22,5 (81) 1,6 (6) Generelt gælder det endvidere, at de aftaler om fællesindkøb, som er indgået i de kommunale indkøbsfællesskaber, er bindende for de kommuner, der er omfattet af aftalerne, som vist i tabel 5. Der er ikke nogen betydelig variation i andelen af aftaler, der er forpligtigende på tværs af de tre varegruppekategorier. Tabel 5. Indebærer aftalen en forpligtelse for de deltagende kommuner til at købe alle varer omfattet af aftalen? (pct.) Varegruppekategori Anbefalet koordination på tværs af alle kommuner Anbefalet koordination i kommuneklynger Anbefalet koordination i kommuner Aftalen er forpligtende Aftalen er ikke forpligtende Ved ikke 94,0 (78) 6,0 (5) 2,4 (2) 95,4 (124) 4,6 (6) 0,8 (1) 93,7 (59) 6,3 (4) 0,0 (0) I alt 94,6 (261) 5,4 (15) 1,1 (3) I lyset af forpligtigelsesgraden er det ikke overraskende over 95 % af de kommuner, som svarer at være inkluderet i aftaler om indkøb i kommunale indkøbsfællesskaber, der også tilkendegiver faktisk at bruge aftalerne til indkøb af varer (se tabel 6). Tabel 6. Bruger I aftalen til at foretage indkøb af de omfattede varer? (pct.) Varegruppekategori Anbefalet koordination på tværs af alle kommuner Anbefalet koordination i kommuneklynger Anbefalet koordination i kommuner Aftalen bruges for alle varer i kategorien Aftalen bruges for nogle varer i kategorien Aftalen bruges slet ikke Ved ikke 95,2 (80) 3,6 (3) 1,2 (1) 0 (0) 97,7 (128) 2,3 (3) 0,0 (0) 0 (0) 96,8 (81) 3,2 (2) 0,0 (0) 0 (0) I alt 96,8 (269) 2,9 (8) 0,4 (1) 0 (0) Generelt viser surveyen således, at 35 % af varegrupperne er omfattet af aftaler om fællesindkøb i regi af et indkøbsfællesskab. Dog er udbredelsen større for de varegrupper, som anbefales faktisk koordineret af klynger af kommuner (55,7 %). Endvidere er omkring 78 % af de deltagende kommuner omfattet af de aftaler om indkøb, som er indgået i kommunale
6 indkøbsfællesskaber. Langt størstedelen (over 93 %) af aftalerne er forpligtigende, hvilket måske er årsagen til at stort set alle de omfattede kommuner (over 95 %) faktisk bruger aftaler til indkøb af varer. Næste afsnit beskriver forskelle og ligheder mellem de enkelte varegrupper. 3.2 Aftaler om fælleskøb i kommunale indkøbsfællesskaber for enkelte varegrupper Dette afsnit analyserer mængden af aftaler om koordinering af vareindkøb i de kommunale indkøbsfællesskaber for de enkelte varegrupper. Fokus ligges særligt på om indkøb fra varegruppen faktisk anbefales koordineret i klynger. Blandt de varegrupper, hvor indkøb anbefales koordineret på tværkommunalt niveau for alle kommuner samlet er aftaler i kommunale indkøbsfællesskaber forholdsvist sjældne (se tabel 7). Undtagelser fra reglen er imidlertid varegruppen sygeplejeartikler, hvor i alt 75,0 % af kommunerne indikerer, at der findes aftaler i deres indkøbsfællesskab. Der findes endvidere i moderat grad aftaler om indkøb i de kommunale fællesskaber for varegrupperne føde- og drikkevarer til storkøkkener (37,2 %), benzin, diesel og fyringsolie (31,4 %) samt kontorartikler og lignende (33,3 %). Tabel 7. Er der i regi af jeres indkøbsfællesskab indgået en aftale omfattende varegruppen? (varegrupper som anbefales koordineret på tværkommunalt niveau for alle kommuner samlet) (pct.) Varegruppe Aftale for Aftale for Ingen aftale n Ved ikke hele varegruppen dele af varegruppen Føde og drikkevarer til storkøkkener 23,5 13,7 62,7 51 3,8 Benzin, Diesel, Fyringsolie (Tank) 25,5 5,9 68,6 51 3,8 Computere 0,0 6,0 94,0 50 5,7 Kontormøbler 14,3 4,1 81,6 49 7,5 Kontorartikler o.l. 33,3 0,0 66,7 51 3,8 Biler 6,0 2,0 92,0 50 5,7 Sygeplejeartikler 63,5 11,5 25,0 52 1,9 Tele- og datakommunikation 2,0 2,0 96,1 51 3,8 Rådgivende ingeniører 2,0 2,0 96,1 51 3,8 Gennemsnit 19,1 5,3 75,7 456 4,4 Blandt de varegrupper, hvor indkøb anbefales koordineret i klynger, er andelen af aftaler om indkøb i kommunale indkøbsfællesskaber som nævnt større (se tabel 8). Andelen af aftaler er størst for varegrupperne voksenbleer (78,9 %), diabeteshjælpemidler (71,2 %), genbrugshjælpemidler (70,6 %) samt stomihjælpemidler (63,4 %). Omvendt er andelen af aftaler i kommunale indkøbsfællesskaber ikke særligt stor for varegruppen bøger (33,4 %) og kun meget lille for varegruppen undervisningsmøbler (15,7 %).
7 Tabel 8 Er der i regi af jeres indkøbsfællesskab indgået en aftale omfattende varegruppen? (varegrupper som anbefales koordineret i klynger) (pct.) Varegruppe Aftale for Aftale for Ingen aftale n Ved ikke hele varegruppen dele af varegruppen Undervisningsmøbler 9,8 5,9 84,3 51 3,8 Bøger 11,8 21,6 66,7 51 3,8 Voksenbleer 65,4 13,5 21,2 52 1,9 Diabeteshjælpemidler 57,7 13,5 28,8 52 1,9 Stomihjælpemidler 51,9 11,5 36,5 52 1,9 Genbrugshjælpemidler 47,1 23,5 29,4 51 3,8 Gennemsnit 40,8 14,9 44,3 309 2,8 Endeligt findes der i lav grad indkøbsaftaler i kommunale indkøbsfællesskaber for de varegrupper, der anbefales koordineret på kommunalt niveau (se tabel 9). En undtagelse er imidlertid varegrupperne ortopædisk fodtøj (48,0 %) samt til benzin, diesel og fyringsolie (kørvidere) (30,0 %), der i højere grad er omfattet af aftaler om indkøb i kommunale indkøbsfællesskaber. Tabel 9. Er der i regi af jeres indkøbsfællesskab indgået en aftale omfattende varegruppen? (varegrupper som anbefales koordineret i de enkelte kommuner) (pct.) Varegruppe Indkøbsfæll Indkøbsfæll Intet n Ved ikke esskab for hele varegruppen esskab for dele af varegruppen indkøbsfælle sskab Føde- og drikkevarer til mindre institutioner 11,8 9,8 78,4 51 3,8 Benzin, diesel og fyringsolie (kør-videre) 20,0 10,0 70,0 50 5,7 Elektricitet 19,6 5,9 74,5 51 3,8 Ortopædisk fodtøj 36,5 11,5 51,9 52 1,9 Belægningssten 2,1 0,0 97,9 47 11,3 Vikarservice (Sygepleje og sundhed) 17,6 3,9 78,4 51 3,8 Rengøring og vinduespolering 4,3 6,4 89,4 47 11,3 Personkørsel 0,0 6,1 93,9 49 9,4 Gennemsnit 14,3 6,8 78,9 398 4,7
8 4. KOMMUNERNES INDKØBSSTRATEGIER OG INDKØBSFUNKTION I dette afsnit beskrives en række andre forhold, som kan have indflydelse på udbredelsen af kommunale indkøbsfællesskaber samt på kommunernes faktiske indkøbsadfærd. Disse forhold er 1) tilstedeværelsen af en kommunal indkøbsstrategi, 2) graden af samtænkning mellem de kommunale indkøbsstrategier og indkøbsfællesskabets strategier samt 3) eksistensen og størrelsen af en central indkøbsfunktion i de enkelte kommuner. Over halvdelen (58,5 %) af de deltagende kommuner har en indkøbsstrategi, som for langt størstedelens vedkommende er flerårig (54,7 %), som det fremgår af tabel 10. Af de kommuner, som tilkendegiver ikke at have en indkøbsstrategi, indikerer omkring en fjerdedel (24,5 %), at man koordinerer indkøb på anden vis. Af de skriftlige kommentarer til spørgsmålet forklarer de fleste af de respondenter, der koordinerer indkøb på anden vis, at man enten har indkøbspolitikker, eller at indkøbsstrategien er integreret i andre strategier, såsom kommunens virksomhedsstrategi eller servicestrategi. Seks respondenter svarende til omkring 11 % forklarer endvidere, at indkøbsstrategien er under udarbejdelse. Tabel 10. Har kommunen en indkøbsstrategi? Procent n Ja, en et-årig indkøbsstrategi 3,8 2 Ja, en flerårig indkøbsstrategi 54,7 29 Nej, ingen indkøbsstrategi 17,0 9 Andet 24,5 13 I alt 100 53 Af de kommuner, som har en kommunal indkøbsstrategi (58,5 %), forklarer godt en tredjedel (35,5 %), at denne koordineres med indkøbsfællesskabets strategi, mens godt en femtedel (22,6 %) indikerer, at der ikke er nogen afstemning mellem de to strategier (se tabel 11). Interessant nok indikerer 12,9 % at indkøbsfællesskabet ikke har nogen strategi, mens størstedelen af de respondenter, der har svaret andet forklarer, at indkøbsfællesskabet kun har en udbudsplan eller handlingsplan, som den kommunale strategi kan afstemmes i forhold til. Tabel 11. Er indkøbsstrategien afstemt med indkøbsfællesskabets strategi? Procent n Indkøbsstrategien er identisk med 6,5 2 indkøbsfællesskabets strategi Indkøbsstrategien koordineres med 35,5 11 indkøbsfællesskabets strategi Indkøbsfællesskabet har ikke en strategi 12,9 4 Der er ingen afstemning mellem de to strategier 22,6 7 Andet 22,6 7 I alt 100 31
9 Langt størstedelen af de deltagende kommuner har en central indkøbsfunktion (94,3 %). Endvidere er den typiske størrelse på den centrale indkøbsfunktion 2-5 medarbejdere (71,1 %). Tabel 12. Hvor mange medarbejdere er der (i fuldtidsstillinger) ansat i denne indkøbsfunktion? Procent n Ingen central indkøbsfunktion 5,7 3 Central indkøbsfunktion med 1 medarbejder 15,1 8 Central indkøbsfunktion med 2-5 medarbejdere 71,7 38 Central indkøbsfunktion med 6-9 medarbejdere 5,7 3 Central indkøbsfunktion med mere end 9 1,9 1 medarbejdere I alt 100 53
10 5. REGULERING AF INDKØB I DE DELTAGENDE KOMMUNER I dette afsnit beskrives det, hvordan de deltagende kommuners indkøb faktisk reguleres. Først identificeres overordnede mønstre i, hvordan indkøb reguleres (afsnit 5.1). Derefter identificeres reguleringen af indkøb for de enkelte varegrupper (afsnit 5.2). Der fokuseres særligt på i hvilken grad på, indkøbsadfærden stemmer overens med de anbefalede koordineringsniveauer, jf. afsnit 1.1. Det skal huskes, at koordination af aftaler i klynger kan ske både i kommunale indkøbsfællesskaber og i gennem andre aftaler mellem kommuner. 5.1 Overblik over indkøbsmønstre i de danske kommuner For de fleste varegrupper er indkøb reguleret på kommunalt niveau (43,4 %), mens kun en mindre andel koordineres i kommuneklynger (23,5 %) (se tabel 13). Der er endvidere en moderat tendens til, at indkøb faktisk koordineres på det niveau, der anbefales som det optimale. Således reguleres indkøb af 52,8 % af de varer, der anbefales indkøbt på tværkommunalt niveau faktisk på dette niveau, mens det samme er tilfældet 43,9 % af de varegrupper, der anbefales koordineret på klyngeniveau og 55,8 % af de indkøb, der anbefales foretaget på kommunalt niveau. Omvendt er der imidlertid samtidigt især en tendens til, at for mange indkøb reguleres på kommunalt niveau, eftersom kommunen koordinerer 33,9 % af de indkøb, som anbefales foretaget tværkommunalt og 41,9 % af de indkøb, som anbefales foretaget i klynger. Tabel 13. På hvilken af følgende måder er indkøbet af hver enkelt varegruppe reguleret? (pct.) Varegruppekategori Anbefalet koordination på tværs af alle kommuner Anbefalet koordination i kommuneklynger Faktisk reguleret på tværkommu nalt niveau Faktisk reguleret i klynger Faktisk reguleret af de enkelte kommuner Andet Ingen Ved ikke 52,9 (240) 16,1 (73) 33,9 (164) 0,4 (2) 4,6 (21) 5,0 (24) 13,2 (41) 43,9 (136) 41,9 (130) 1,3 (4) 5,8 (18) 2,5 (8) Anbefalet koordination i 18,2 (70) 15,8 (61) 55,8 (215) 2,3 (9) 11,9 (46) 9,2 (39) kommuner Gennemsnit 30,5 (351) 23,5 (270) 43,4 (499) 1,3 (15) 7,4 (85) 5,8 (71) Anm. Summering af procenttal giver ikke 100, da nogle respondenter har angivet flere typer af indkøbsadfærd for samme varegruppe. 5.2 Forskelle i regulering af indkøb mellem varegrupper I det følgende beskrives reguleringen af indkøb for de enkelte varegrupper. Først beskrives de varegrupper, hvor indkøb anbefales foretaget på tværkommunalt niveau, derefter dem som anbefales indkøbt i klynger og endeligt dem, der anbefales indkøbt på kommunalt niveau. Blandt de varegrupper, som ifølge Dreschel og Schrøder Consulting bør koordineres på tværkommunalt niveau gælder som nævnt, at over halvdelen faktisk reguleres, som anbefalet (se tabel 14). De grupper, hvor indkøb i den højeste grad reguleres på tværkommunalt niveau er computere (88,2 %), tele- og datakommunikation (86,3 %) samt benzin, diesel og fyringsolie til tank (67,3 %). Omvendt reguleres indkøb af føde- og drikkevarer (49,0 %), kontormøbler (50,0
11 %) og biler (47,1 %) i høj grad på kommunalt niveau, mens indkøb af sygeplejeartikler fortrinsvist reguleres i klynger (59,6 %) og slet ikke tværkommunalt. Tabel 14. På hvilken af følgende måder er indkøbet af hver enkelt varegruppe reguleret? (varegrupper som anbefales koordineret på tværkommunalt niveau) (pct.) Varegruppe Føde og drikkevarer til storkøkkener Benzin, Diesel, Fyringsolie (Tank) Koordineres faktisk tværkommu nalt Koordineres faktisk i klynge Koordineres faktisk kommunalt Andre Ingen n Ved ikke 43,1 19,6 49,0 2,0 0,0 51 3,8 67,3 19,2 15,4 0,0 1,9 52 1,9 Computere 88,2 3,9 15,7 0,0 2,0 51 3,8 Kontormøbler 46,2 7,7 50,0 0,0 1,9 52 1,9 Kontorartikler o.l. 63,5 23,1 19,2 0,0 1,9 52 1,9 Biler 47,1 5,9 47,1 2,0 7,8 51 3,8 Sygeplejeartikler 0,0 59,6 42,3 0,0 1,9 52 1,9 Tele- og datakommunikation 86,3 2,0 17,6 0,0 2,0 51 3,8 Rådgivende ingeniører 31,0 0,0 52,4 0,0 26,2 42 22,6 Gennemsnit 52,9 16,1 33,9 0,4 4,6 454 5,0 Anm. Summering af procenttal giver ikke 100, da nogle respondenter har angivet flere typer af indkøbsadfærd for samme varegruppe. Blandt de varegrupper, som bør indkøbes i klynger gælder, at indkøb af voksenbleer (64,2 %), diabeteshjælpemidler (60,4 %), stomihjælpemidler (52,8 %) samt genbrugshjælpemidler (47,2 %) i højest grad reguleres som anbefalet (se tabel 15). For disse varegrupper gælder imidlertid også, at de indkøb i høj grad reguleres af de enkelte kommuner, samt at indkøb slet ikke reguleres på tværkommunalt niveau. Omvendt reguleres indkøb af undervisningsmøbler (7,5 %) og bøger (24,5 %) i meget ringe grad i klynger, men i stedet i høj grad på både kommunalt og tværkommunalt niveau. Tabel 15. På hvilken af følgende måder er indkøbet af hver enkelt varegruppe reguleret? (varegrupper som anbefales koordineret i klynger) (pct.) Varegruppe Koordineres faktisk Koordineres faktisk i Koordineres faktisk Andre Ingen n Ved ikke tværkommu nalt klynge kommunalt Undervisningsmøbler 49,0 8,2 42,9 0,0 12,2 49 7,5 Bøger 34,7 26,5 32,7 2,0 10,2 49 7,5 Voksenbleer 0,0 64,2 37,7 1,9 0,0 53 0,0 Diabeteshjælpemidler 0,0 60,4 43,4 0,0 0,0 53 0,0 Stomihjælpemidler 0,0 52,8 49,1 0,0 1,9 53 0,0 Genbrugshjælpemidler 0,0 47,2 45,3 3,8 11,3 53 0,0 Gennemsnit 13,2 43,9 41,9 1,3 5,8 310 2,5 Anm. Summering af procenttal giver ikke 100, da nogle respondenter har angivet flere typer af indkøbsadfærd for samme varegruppe.
12 Langt de fleste af de varegrupper, som anbefales indkøbt på kommunalt niveau, reguleres i overensstemmelse med anbefalingen. Indkøb af enkelte varegrupper reguleres dog i højere grad på tværkommunalt niveau (Benzin, diesel og fyringsolie, kør videre samt elektricitet), mens enkelte reguleres i klynger (ortopædisk fodtøj). Tabel 16. På hvilken af følgende måder er indkøbet af hver enkelt varegruppe reguleret? (varegrupper som anbefales koordineret i de enkelte kommuner) (pct.) Varegruppe Føde- og drikkevarer til mindre institutioner Benzin, diesel og fyringsolie (kør-videre) Koordineres faktisk tværkommu nalt Koordineres faktisk i klynge Koordineres faktisk kommunalt Andre Ingen n Ved ikke 20,0 12,0 44,0 6,0 26,0 50 5,7 61,5 21,2 19,2 0,0 5,8 52 1,9 Elektricitet 47,1 11,8 37,3 2,0 5,9 51 3,8 Ortopædisk fodtøj 0,0 48,0 44,0 0,0 10,0 50 5,7 Belægningssten 0,0 3,1 59,4 6,3 31,3 32 39,6 Vikarservice (Sygepleje og sundhed) Rengøring og vinduespolering 8,0 12,0 64,0 2,0 14,0 50 5,7 0,0 5,9 88,2 2,0 7,8 51 3,8 Personkørsel 0,0 8,2 93,9 2,0 2,0 49 7,5 Gennemsnit 18,2 15,8 55,8 2,3 11,9 385 9,2 Anm. Summering af procenttal giver ikke 100, da nogle respondenter har angivet flere typer af indkøbsadfærd for samme varegruppe.
13
14 BILAG A ER I OMFATTET AF AFTALEN? (PCT.) Varegruppe (indkøb anbefales Omfattet af Ikke omfattet af n Ved ikke koordineret tværkommunalt) aftale aftale Føde og drikkevarer til storkøkkener 57,9 42,1 19,0 0,0 Benzin, Diesel, Fyringsolie (Tank) 75,0 25,0 16,0 0,0 Computere 66,7 33,3 3,0 0,0 Kontormøbler 66,7 33,3 9,0 0,0 Kontorartikler o.l. 94,1 5,9 17,0 0,0 Biler 50,0 50,0 4,0 0,0 Sygeplejeartikler 84,2 15,8 38,0 0,0 Tele- og datakommunikation 100,0 0,0 2,0 0,0 Rådgivende ingeniører 100,0 0,0 2,0 0,0 Gennemsnit 77,3 22,7 110,0 0,0 Varegruppe (indkøb anbefales Omfattet af Ikke omfattet af n Ved ikke koordineret i klynger) eksisterende indkøbsfællesska b eksisterende indkøbsfællesska b Undervisningsmøbler 50,0 50,0 8,0 0,0 Bøger 68,8 31,3 16,0 3,0 Voksenbleer 75,0 25,0 40,0 1,2 Diabeteshjælpemidler 91,7 8,3 36,0 1,4 Stomihjælpemidler 90,6 9,4 32,0 1,5 Genbrugshjælpemidler 68,6 31,4 35,0 1,4 Gennemsnit 78,4 21,6 167,0 2,9 Varegruppe (indkøb anbefales Omfattet af Ikke omfattet af n Ved ikke koordineret af de enkelte kommuner) eksisterende indkøbsfællesska b eksisterende indkøbsfællesska b Føde- og drikkevarer til mindre institutioner 54,5 45,5 11,0 0,0 Benzin, diesel og fyringsolie (kør-videre) 80,0 20,0 15,0 0,0 Elektricitet 76,9 23,1 13,0 0,0 Ortopædisk fodtøj 91,7 8,3 24,0 2,0 Belægningssten 100,0 0,0 1,0 0,0 Vikarservice (Sygepleje og sundhed) 54,5 45,5 11,0 0,0 Rengøring og vinduespolering 60,0 40,0 5,0 0,0 Personkørsel 100,0 0,0 3,0 0,0 Gennemsnit 75,9 24,1 83,0 1,2
15 BILAG B INDEBÆRER AFTALEN EN FORPLIGTIGELSE FOR DE DELTAGENDE KOMMUNER TIL AT KØBE ALLE VARER OMFATTET AF AFTALEN? (PCT.) Varegruppe (indkøb anbefales Aftalen er Aftalen er n Ved ikke koordineret tværkommunalt) forpligtende ikke forpligtende Føde og drikkevarer til storkøkkener 100,0 0,0 11,0 0,0 Benzin, Diesel, Fyringsolie (Tank) 100,0 0,0 12,0 0,0 Computere 100,0 0,0 2,0 0,0 Kontormøbler 80,0 20,0 5,0 16,7 Kontorartikler o.l. 100,0 0,0 15,0 6,3 Biler 100,0 0,0 2,0 0,0 Sygeplejeartikler 93,8 6,3 32,0 0,0 Tele- og datakommunikation 100,0 0,0 2,0 0,0 Rådgivende ingeniører 0,0 100,0 2,0 0,0 Gennemsnit 94,0 6,0 83,0 2,4 Varegruppe (indkøb anbefales Aftalen er Aftalen er n Ved ikke koordineret i klynger) forpligtende ikke forpligtende Undervisningsmøbler 100,0 0,0 4,0 0,0 Bøger 90,0 10,0 10,0 9,1 Voksenbleer 96,7 3,3 30,0 0,0 Diabeteshjælpemidler 97,0 3,0 33,0 0,0 Stomihjælpemidler 96,6 3,4 29,0 0,0 Genbrugshjælpemidler 91,7 8,3 24,0 0,0 Gennemsnit 95,4 4,6 130,0 0,8 Varegruppe (indkøb anbefales Aftalen er Aftalen er n Ved ikke koordineret af de enkelte kommuner) forpligtende ikke forpligtende Føde- og drikkevarer til mindre institutioner 100,0 0,0 6,0 0,0 Benzin, diesel og fyringsolie (kør-videre) 100,0 0,0 12,0 0,0 Elektricitet 90,0 10,0 10,0 0,0 Ortopædisk fodtøj 90,9 9,1 22,0 0,0 Belægningssten 100,0 0,0 1,0 0,0 Vikarservice (Sygepleje og sundhed) 83,3 16,7 6,0 0,0 Rengøring og vinduespolering 100,0 0,0 3,0 0,0 Personkørsel 100,0 0,0 3,0 0,0 Gennemsnit 93,7 6,3 63,0 0,0
16 BILAG C BRUGER I AFTALEN TIL AT FORETAGE INDKØB AF DE OMFATTEDE VARER? (PCT.) Varegruppe (indkøb anbefales Aftalen Aftalen Aftalen bruges n Ved ikke koordineret tværkommunalt) bruges for alle varer i kategorien bruges for nogle varer i kategorien slet ikke Føde og drikkevarer til storkøkkener 100,0 0,0 0,0 11,0 0,0 Benzin, Diesel, Fyringsolie (Tank) 100,0 0,0 0,0 12,0 0,0 Computere 100,0 0,0 0,0 2,0 0,0 Kontormøbler 66,7 16,7 16,7 6,0 0,0 Kontorartikler o.l. 100,0 0,0 0,0 16,0 0,0 Biler 100,0 0,0 0,0 2,0 0,0 Sygeplejeartikler 100,0 0,0 0,0 31,0 0,0 Tele- og datakommunikation 100,0 0,0 0,0 2,0 0,0 Rådgivende ingeniører 0,0 100,0 0,0 2,0 0,0 Gennemsnit 95,2 3,6 1,2 84,0 0,0 Varegruppe (indkøb anbefales Aftalen Aftalen Aftalen bruges n Ved ikke koordineret i klynger) bruges for alle varer i kategorien bruges for nogle varer i kategorien slet ikke Undervisningsmøbler 100,0 0,0 0,0 4,0 0,0 Bøger 90,9 9,1 0,0 11,0 0,0 Voksenbleer 100,0 0,0 0,0 30,0 0,0 Diabeteshjælpemidler 100,0 0,0 0,0 33,0 0,0 Stomihjælpemidler 100,0 0,0 0,0 29,0 0,0 Genbrugshjælpemidler 91,7 8,3 0,0 24,0 0,0 Gennemsnit 97,7 2,3 0,0 131 0,0
17 Varegruppe (indkøb anbefales Aftalen Aftalen Aftalen bruges n Ved ikke koordineret af de enkelte kommuner) bruges for alle varer i kategorien bruges for nogle varer i kategorien slet ikke Føde- og drikkevarer til mindre institutioner 100,0 0,0 0,0 6,0 0,0 Benzin, diesel og fyringsolie (kørvidere) 100,0 0,0 0,0 12,0 0,0 Elektricitet 90,0 10,0 0,0 10,0 0,0 Ortopædisk fodtøj 100,0 0,0 0,0 22,0 0,0 Belægningssten 100,0 0,0 0,0 1,0 0,0 Vikarservice (Sygepleje og sundhed) 100,0 0,0 0,0 6,0 0,0 Rengøring og vinduespolering 100,0 0,0 0,0 3,0 0,0 Personkørsel 66,7 33,3 0,0 3,0 0,0 Gennemsnit 96,8 3,2 0,0 63,0 0,0