Velkommen To af de 11 BrancheArbejdsmiljøRåd TRUSLER OG VOLD I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE Tag & Del Velkommen Opgave Bistå arbejdspladserne med information og vejledning til at skabe et bedre arbejdsmiljø Partssamarbejde Enighed om god praksis Målrettet Leder, TR og AMiR & konsulenter hele arbejdspladsen Vold som Udtryksform arbejder for at forebygge vold og trusler på arbejdspladser. Vi tilrettelægger, igangsætter og understøtter udviklingsinitiativer og processer Vi udvikler metoder, værktøj og procedurer Vi formidler viden, forskning og god praksis Vi udgiver publikationer og producerer film, som kan understøtte arbejdspladsernes indsats med at forebygge vold. 1
Hvor stort er problemet? Afsæt for indsatsen Fokuspunkter Læring Materialesamling Børn- og ungeinddragelse Risikovurdering Få fødderne ned Fem korte nyheder Registreres/anmeldes? Psykisk vold. Udvalgte faggrupper Udsat for psykisk vold en eller flere gange - de seneste 12 måneder Faggruppe Specialpædagoger Socialrådgivere Pædagoger Skolelærere Specialundervisere Undervisere ved erhvervsskoler Landsgennemsnit 2014 47,9 % 28,2 % 18,8 % 20,4 % 25,5 % 7,5 % 8,4 % AH-undersøgelsen, NFA 2014 Fysisk vold. Udvalgte faggrupper Udsat for fysisk vold en eller flere gange - de seneste 12 måneder Faggruppe Specialpædagoger Socialrådgivere Skolelærere Pædagoger Specialundervisere Undervisere ved erhvervsskoler Landsgennemsnit AH-undersøgelsen, NFA 2014 2014 38,6 % 2,5 % 17,9 % 23,4 % 19,3 % 2,1 % 5,8 % Udviklingen i fysisk vold og trusler på arbejdspladser. Landsgennemsnit Trusler % Fysisk vold % 2000 4,6 2,2 2005 6,3 3,3 2010 10,6 7,5 2012 9,2 6,1 2014 8,4 5,8 NAK/AH (NFA). www.arbejdsmiljoforskning.dk/arbejdsmiljoedata 2
Fem vigtige Fokus for indsatsen ü Børn og unge der kan opføre sig ordentligt, gør det ü Det handler BÅDE om at sikre de ansatte et godt arbejdsmiljø OG at sikre børn og unge, en god undervisning/service/et godt liv Håndtering Hvem gør hvad (hvordan, hvornår) hvis vi bliver ramt? Identifikation Hvordan ser volden ud hos os? ü Ansatte og børn og unge har en fælles interesse i at undgå vold ü Vold er en faglig udfordring og voldsforebyggelse er en del af kerneydelsen ü (Meget) Vold kan forebygges Identifikation Risikovurdering Brøset Violence Checklist Forebyggelse Hvad kan vi gøre for at undgå trusler og vold? Identifikation: Brøset Violence Checklist (BVC) Forvirring Personen opfører sig åbenlyst forvirret og desorienteret, fx i forhold til tid, sted og personer. Brøset Violence Checklist (BVC) er et af de mest udbredte værktøjer til risikovurdering. BVC forudsiger risikoen for vold inden for et døgn, ved at personalet registrerer borgerens adfærd ud fra 6 variable. Irritabilitet Personen bliver let irriteret og tåler dårligt andres tilstedeværelse. Trafiklysmetoden Støjende adfærd Personen er åbenlyst støjende og vredladen, smækker fx med døren og råber i stedet for at snakke. Trafiklysmetoden også kaldet grøn, gul, rød-metoden eller blinklyset er en enkel metode til at læse og vurdere borgerens signaler og beskrive personalets handlemuligheder. Redskaber med særligt fokus på brugerinddragelse Forebyggelsesplaner, tryghedsplaner, mestringsskemaer og skemaer til selvkontrol. Mange sociale tilbud inddrager brugerne i risikovurderingen med redskaber, der tager afsæt i borgerens historie, selvindsigt og mestring. Fysiske trusler Personen har et tydeligt truende kropssprog, har en aggressiv kropsholdning, griber fat i andres tøj, truer med knytnæve mv. Verbale trusler Personen kommer med verbale udbrud, som er mere end blot at hæve stemmen, og har til hensigt at ydmyge eller skræmme andre. Angreb på ting eller genstande Personen går direkte til angreb på ting eller genstande, slår på eller knuser en rude, slår et møbel i stykker o.l. 3
Trafiklysmetoden Ingen forekomst giver 0 point. Forekomst giver 1 point SUM: 0 = ingen eller lille lille risiko for vold 1-2 = Risiko for vold. Forebyggende tiltag bør iværksættes >2 = Høj risiko for vold. Forebyggende tiltag skal iværksætters Forebyggelse Inddragelse af børn og unge Trikkerskema Navn: Når de andre driller Når der er noget, jeg ikke forstår Høje lyde og larm Når jeg ikke har fået morgenmad Når de voksne tager fat i mig Forebyggelse Inddragelse af børn og unge Selvkontrolskema Dato: Navn: Dato: Gåtur med en voksen Kugledyne Musik i ørerne Tælle til 10 Når 4
Forebyggelse Inddragelse Håndtering Læring Konfliktforløb Tak til Bo Hejlskov Elvén for inspirationen. www.hejlskov.se Hvilke løsninger prøvede barnet/den unge? Forsøgte vi løsninger som skabte problemer for barnet/den unge, som han så var nødt til at finde løsninger på? Øgede vi kravene på barnet/den unge i eskaleringsfasen? Brugte vi nogle strategier (kropssprog, stemmeleje, afledning o.l.) for at hjælpe barnet/den unge til at beholde kontrollen? Hvem sagde og gjorde hvad? Hvad forventede vi at barnet/den unge kunne? Kunne personen det? Var det vores adfærd der udløste barnets/den unges affektudbrud? Hvordan kan vi undgå at det sker igen? 5
Var det en farlig situation? Hvis det var en farlig situation: Afbrød vi den på en kort og effektiv måde uden at øge konfliktniveauet? Hvis det ikke var en farlig situation: Kunne vi have ladet være med at gribe ind? Fik barnet/den unge den nødvendige plads og ro så hun kunne 'lande' på en god måde? Gjorde vi noget som fik situationen til at eskalere igen? Hvad var det lige der skete? Hvad kan vi gøre, for at undgå, at det sker igen? Situation Tanke Følelse Handling Næste gang Personale perspektiv Hvad skal forandres, så vi ikke havner i samme situation igen? Har vi en plan som vi tror vil fungere, hvis samme situation opstår igen? Unge perspektiv 6
Hvordan registrerer/anmelder vi situationen Antal tændstikker Det må vi leve med Intern registrering Registrering til kommune/region + Anmeldelse til Arbejdstilsyn ++ Anmeldelse til politi +++ 0 1 2 3 4 Hvordan registrerer/anmelder vi situationen Specialskole. Albert, 13 år. Albert er mere urolig i undervisningen end han plejer at være. Da du for fjerde gang beder ham stoppe med at forstyrre de andre elever, skubber han voldsomt til sit bord. Bordet vælter og falder hårdt ned over din fod. Hvordan registrerer/anmelder vi situationen Døgntilbud William, 8 år. Et skænderi mellem William og en jævnaldrende dreng udvikler sig voldsomt. Du vurderer at du bliver nød til fysisk at gribe ind, for at ingen skal komme til skade. William vender sin vrede mod dig. Han råber og slår og sparker. På et bord ligger en saks. Den griber William ud efter. Han får fat i den og kaster den mod dig. Du når at parere så saksen kun rammer din håndflade. Hvordan registrerer/anmelder vi situationen Folkeskole Kira, 15 år. På vej ind til undervisning konstaterer du at Kira tilsyneladende igen mobber og slår ud efter en anden elev. Da du når op på siden af hende, tager du fat i hendes højre overarm. Hun vender sig mod dig, råber vredt Slip, din fede luder og spytter dig i ansigtet. 7
Kort Nyt 1 SPARK- samarbejde om psykisk arbejdsmiljø i kommunerne. Hvem kan søge? De lokale parter lokal-med og TRIO(leder, TR/AMR) udfylder en ansøgning om støtte inden for de fire temaer. Ansøgningen vurderes, der holdes et formøde og der indgås en samarbejdsaftale. Temaerne Forandringer og omstillinger. Samarbejde. Arbejdets indhold, omfang og udførelse samt Vold og trusler Eksperterne Der er nedsat en gruppe konsulenter, som kan rekvireres. Læs mere og se fire små film om temaerne på http://vpt.dk/spark Fakta: Frem til 31.marts 2018. Ikke opfølgning på påbud. M edvirke i evaluering. Pt. stop for ansøgning pga. popularitet. M uligt igen fra den 15. november 2016. Kort Nyt 3 Ny vejledning fra Justitsministeriet om offererstatning Kort Nyt 2 Ekspert rådgivning og inspiration i regionerne De lokale parter (leder, TR/AMR eller lokale MEDudvalg) kan sammen rekvirere ekspertrådgivning eller inspiration. Temaerne Organisatoriske forandringer. Faglige forandringer samt Vold og trusler. Eksperterne RUC, NFA, CBS og Alectia. www.forhandlingsfaellesskabet.dk/media/1010524/160192.119.udbyderfolder_om_psykiskarbejdsmilj net.pdf Fakta: Frem til 31.marts 2018. Ikke opfølgning på påbud. Medvirke i evaluering. Man kan også søge centralt. CBS henviser til de andre mht. vold. NB: Forskel på centrale emner eller fri lokal rekvirering. I nord, midt og syd er det fri lokal rekvirering. Kort Nyt 4 Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden - Når inddragelse af politi i forhold til et barn vil opleves som et grundlæggende svigt fra de voksne som skaber tryghed, herunder at man risikerer at ødelægge en god udvikling. Bekendtgørelse: Arbejdsgiveren skal bl.a. sikre - at de ansatte vejledes i hensigtsmæssig håndtering af arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstid samt tilløb hertil. - at der fastsættes retningslinjer for hensigtsmæssig håndtering af arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstid samt tilløb hertil. - at en ansat, der har været udsat for en arbejdsrelateret voldsepisode uden for arbejdstid, tilbydes bistand til at foretage en eventuel politianmeldelse af episoden. Hent vejledningen: www.retsinformation.dk http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/v/d-4-3-3-vold Politianmeldelse ikke altid nødvendigt for at få erstatning - Når inddragelse af politi vil være et indgreb i borgerens strukturerede hverdag, som vil bringe borgeren i affekt og at det er vigtigt at beskytte borgeren mod unødig stimuli 8
Kort Nyt 5 Nye regler for omsorg og magtanvendelser over for anbragte børn og unge www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/vold_og_trusler/materiale samling_born_unge www.voldsomudtryksform.dk/mereviden/materialesamling-voldsforebyggelse-i-arbejdet-medboern-og-unge/ Loven indeholder flere udvidelser af magtbeføjelserne. Udvidelserne betyder blandt andet: - at personalet på interne skoler får adgang til at anvende de samme muligheder for indgreb, som gælder på den øvrige del af institutionen. - at personalet kortvarigt kan fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet rum fysisk guidning - at personalet kan afværge, at barnet eller den unge gør skade på genstande afværgehjælp. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=181626 Tak for nu! God vind i jeres videre arbejde Velkommen 9