øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 4 Kapsejlads Sejlerbogen
Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto: Rolex/Daniel Forster Bagsidefoto (Jesper Bank): Richard Walch LAYOUT Grafikhuset, Inger Chamilla Schäffer Bogen er sat med Klavika E bog 2013 Sektion 4 Kapsejlads ISBN 978-87-994808-6-9 Sådan bruger du Sejlerbogen Sejlerbogen er bygget op som en bog du kan shoppe i. Her kan du spadsere rundt på siderne og kigge efter det du mangler eller det du har lyst til. Eftersom bogen favner meget bredt, har vi forsøgt at adskille det enkle og grundlæggende, som henvender sig til begyndere fra det lidt mere krævende, som henvender sig til erfarne sejlere. Need to know og Nice to know Af samme årsag har vi forsøgt at samle det man skal vide først ( need to know ). Senere i kapitlet har vi suppleret med stof som også er vigtigt, men som man godt kan sejle uden at have kendskab til ( nice to know ). Typisk vil du altså finde det mest enkle og centrale først, og krydderiet - muligheden for at optimere og forbedre, senere. Det har ikke været praktisk muligt at gennemføre princippet gennem alle kapitlerne, men det er oftest den struktur du finder. Skal være en fornøjelse Vi har også arbejdet meget med det grafiske udtryk. Hvert kapitel har sin egen farve, og det er let at orientere sig gennem kapitlerne i de fire sektioner. Bogen er illustreret med varierede og flotte billeder og tegninger. Teksten er luftig, let, og opdelt i overskuelige sektioner. Professionelt og moderne grafisk design bidrager også til at gøre det både nemmere og sjovere at lære mere om sejlads. www.sejlerbogen.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med Copy-Dan, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Blue Ocean Media.
Indhold Sektion 4 Kapsejlads 4.0 sektion 4 4.1 Kapsejlads 273 De enkle ting...274 Hvilken etage i pyramiden er du på?...275 4.2 Start 277 Inden start...278 Selve starten...283 Efter start...287 Kappsejladsreglene...288 4.3 Bådhåndtering 289 Maskinrummet, salgsafdelingen og direktionen...290 Kommunikation...292 Hvem gør hvad?...294 Start...295 Vending:...296 Mærkerunding, kryds...297 Bomning...298 Mærkerunding, læns...300 Shorthanded-sejlads...302 4.4 Bådfart 303 Ikke kun sejltrim...304 At styre præcist...306 Fart-test båd mod båd...309 De store ting...310 Slør og læns...313 sektion 4 // kapsejlads 4.5 Taktik og strategi 315 Begreber...316 Hvordan opdages vindskift?... 318 Hvordan udnyttes vindskift?... 319 Hvordan finder og udnytter man forskelle i vindstyrke?...322 Strategi på slør og læns...323 Strøm...325 Fri vind...328 Mærkerundinger...333 Taktiske og strategiske tips...334 271
Kapsejlads Lige så snart to sejlbåde er inden for synsvidde, og på nogenlunde samme kurs, er en kapsejlads i gang. sektion 4 // kapsejlads Den gamle joke ovenfor siger måske mere om menneskelig psykologi end om sejlads. Men i hvert fald er det helt sikkert, at de fleste sejlere også tursejlerne gerne vil sejle hurtigere end naboen. Den følgende sektion handler om, hvordan du bliver bedre til at sejle fra de andre dog først og fremmest i organiseret kapsejlads-sammenhæng. Der findes et stort antal bøger (primært på engelsk) som kun omhandler kapsejlads, og som gør det på højt niveau og ikke mindst specialiseret til bestemte former for kapsejlads. I den her sektion har vi defineret fem områder, som det helt generelt giver god mening at arbejde med, uanset hvilken slags kapsejler du er. Elitesejlere kender nok det meste af indholdet i forvejen, men alle andre uanset om de sejler entype/klassebåd, handicap/måleregel, kølbåd eller jolle kan helt sikkert udvide horisonten, og få nye tanker og vinkler på de problemstillinger, vi møder på vandet under kapsejlads. Det første kapitel, Træning og forberedelse, handler om, hvordan du langsigtet kan forbedre chancerne for, at drømmen om topplaceringer bliver til virkelighed. De næste fire kapitler omhandler de mest centrale punkter i selve kapsejladsen nemlig de fire områder som har størst betydning for resultatet. Starten har så stor betydning i de fleste kapsejladser, at det er værd at bruge en del energi på at mestre lige præcis den del godt. Derfor har vi har brugt et helt kapitel på spørgsmålet om, hvordan du optimerer mulighederne for at få en god start. For at kunne sejle hurtigt og tage de rigtige beslutninger om vejvalg og placering på banen, skal du have lagt det tekniske grundlag. Du skal kunne det, som på engelsk hedder boathandling. På dansk kan vi kalde det bådhåndtering, eller bare teknik. Bådhåndtering er også et af de områder, som har fået sit eget kapitel. Men det ovenstående skaber kun et godt udgangspunkt. Hvis du vil have et godt resultat i kapsejlads, skal du selvfølgelig sejle hurtigt og sejle den rigtige vej. Derfor har vi lagt stor vægt på kapitlerne om bådfart og taktik/ strategi. Det er de to dominerende områder, hvor der normalt vindes og tabes flest meter i en kapsejlads. Sejltrim, som selvfølgelig er et centralt emne når det gælder kapsejlads, er også behandlet i første sektion nærmere bestemt i kapitel 1.4. Det er et vigtigt supplement til kapitlet om bådfart her i kapsejlads-sektionen. Det samme gælder sejlads med spiler og gennaker det finder du meget mere om i kapitel 2.11. 272
Træning og forberedelse 4.1 Det der sker efter start, hænger nøje sammen med det der er sket inden. Sejlsport handler meget om viden og erfaring, og dermed om forberedelse. Det betyder også, at træningstimerne har lang holdbarhed sejlere kan have nytte af det, de udvikler under træning i rigtig mange år. Når vi tænker på næste kapsejlads, forestiller vi os gerne, hvordan vi flyver ud fra startlinjen i forreste række, med god fart og højde. Vi drømmer om det kølige og sikre overblik over konkurrenternes placering, og om et klart billede af, hvor på banen vi vil være. Vi fantaserer om en så fortrolig omgang med båd og rig, at vi løbende kan justere trim efterhånden som forholdene ændrer sig, og samtidigt håndtere teknikken effektivt og automatisk, uden at miste fokus på det der sker rundt om båden. Vi ser for os, hvordan det vindskift vi skal bruge op mod topmærket, indfinder sig på det helt rigtige tidspunkt, og løfter os op foran hele feltet... Fra drøm til virkelighed Men lad os vågne op et øjeblik. For hvordan skal alt det blive til virkelighed? Den ubønhørlige sandhed er selvfølgelig, at det der sker efter startskuddet, hænger nøje sammen med det der er sket tidligere. Det gælder både det, der skete i de sidste minutter inden start, og det der skete den sidste halve eller hele time. Og frem for alt har det sammenhæng med den erfaring og den viden, du har bygget op gennem måneder og år i båden. Umuligt at være stabil uden at træne Drømmesynet øverst på siden her, kan med andre ord kun blive til virkelighed, hvis du investerer en hel del tid og energi i træning og forberedelse. Uden at være ordentlig forberedt kan du godt være heldig en gang imellem, og få et godt resultat. Men det er ganske enkelt umuligt at være stabil i toppen af feltet, uden at træne og forberede sig. De sejlere, som vinder, har lært lektien. Viden og erfaring forsvinder ikke Sejlsport adskiller sig imidlertid lidt fra mange andre idrætsgrene. Sejlsport handler meget om viden og erfaring, og i sejlsport er det faktisk muligt at bevare et ret højt niveau meget længe, uden at træne kontinuerligt. Opbygget kompetence forsvinder ikke, på samme måde som det gør i idrætsgrene, som er mere afhængige af kondition eller muskelstyrke. Det gælder dog ikke i samme grad elitesejlsport; på højeste niveau kan man ikke tabe de sidste procent dem der altid vil forsvinde, når man mangler friske træningstimer. Desuden er mange af de bådtyper, som elitesejlere bruger, temmelig fysisk krævende. Men på et mere alment niveau, og i bådtyper som ikke stiller store krav til fysik, kan sejlere nyde godt af læring og udvikling, som fandt sted for mange år siden. Sjovt at træne Det handler dog stadig om timer i båden. Du kan ikke forvente at blive en dygtig kapsejler uden at træne. Men nu er vi sejlere så heldige, at det næsten altid er sjovt at træne. At blive bedre på de forskellige punkter kommer nærmest af sig selv, mens vi gør det vi bedst kan lide sejler. en udviklingen kan gå hurtigere, hvis man bruger tiden på vandet optimalt, og træner målrettet på bestemte ting. Mange oplever også, at oplevelser til søs bliver mere intense, og at sejlads i det hele taget bliver mere interessant, hvis man sejler med klare udviklingsmål. Det skal vi se nærmere på i kapitlet her. 273
De enkle ting If you want to finish first, first you got to finish. Løst oversat: Hvis du vil komme først i mål, må du først komme i mål. I sejlsport er der en hel del, der kan gå galt, og som kan forhindre dig i at komme i mål - eller ødelægge mulighederne for en god placering. Derfor er det en god idé at sørge for, at de enkle ting er i orden. Udstyret skal virke For det første skal båd og udstyr virke. Vil du være rimelig sikker på at undgå tekniske problemer, skal du bruge tid på at tjekke og efterse, vedligeholde og udskifte de dele af bådens udstyr, som er slidte eller dårligt fungerende. Det er en fast del af en kapsejlers liv at tjekke og optimere udstyr. Og det skal ikke bare virke det skal også virke godt. Er bunden glat og jævn? Er profilerne i forkant og bagkant af ror og køl skarpe og uskadte? Løber linerne let gennem blokkene? Har du tjek på båd og udstyr, er chancerne for at måtte udgå af en sejlads på grund af materielle skader, betydelig mindre. Hvis båden er sat rigtigt op til kapsejlads, bliver ting som at sætte og tage spiler/gennaker op/ned, bomninger og vendinger både lettere og mere effektivt. Det er dumt at satse tid og penge på træning og deltagelse i kapsejlads, og måtte udgå eller opleve reducerede chancer på grund af utilstrækkeligt udstyr. Få tiden på din side Der er faktisk meget, som skal times og tilrettelægges, hvis du skal befinde dig på startlinjen på det rigtige tidspunkt og være helt klar. Det stilles ret store krav til struktur og organisering, og meget kan gå galt undervejs. Mange gode sejlere ødelægger eller reducerer sine muligheder, ved ganske enkelt ikke at have tid nok. Læg vægt på at du ikke får tiden som modstander, hverken når du kommer til havnen, eller når du skal beregne den tid det tager at nå baneområdet. Læg tid ind til uventede hændelser. Sørg frem for alt for at have den tid du skal bruge ude på banen, så du kan nå at trimme, helst teste fart mod andre både (gælder entypeklasser), tjekke vind- og strømforhold, og planlægge sejladsen inden startproceduren går i gang. Det kan lyde som en selvfølge. Men det er faktisk en ret almindelig fejl! Kend banen og startproceduren Banen, mærkernes udseende og placering, startrækkefølge, startlinje, eventuelle etminutsregler eller begrænsninger her kan det hurtigt gå galt. Talrige er de sejlere, som har fejlet på helt unødvendige misforståelser af de rammer og regler, som gælder for sejladsen. På en del punkter kan de nemlig variere fra gang til gang. Mange undlader at læse sejladsbestemmelserne ordentligt, og har ikke sat sig ind i reglerne. Det her er et særlig dumt sted at lave fejl! Mange misforstår startproceduren, og særlig eventuelle begrænsninger i det sidste minut inden start. At se både sejle mod det forkerte mærke er også et almindeligt syn. Når der opstår fejl, som handler om manglende kendskab til bane og startprocedure, hænger det gerne sammen med for lidt tid inden start. Mål Start Pølsebane m/gate 274
Langsigtede forberedelser Hvilken etage i pyramiden er du på? Bøger, netsider og kurser i kapsejlads fokuserer tit på teoretiske aspekter ved taktik og strategi, eller avancerede måder at trimme sejl på. Og det er rigtig nok, at den slags ting skiller de gode fra de bedste. Men kun hvis grundlaget er i orden. Bådhåndtering: Det kan være nyttigt at organisere de forskellige elementer i kapsejlads som en pyramide, som mange kender det fra for eksempel kostpyramiden. Men hvad ligger i bunden, og hvad ligger i toppen? Hovedet inde i båden Der er gode argumenter for at hævde, at boathandling - bådhåndtering ligger i bunden af pyramiden. Alt andet hviler nemlig på den. Hvis man ikke kan håndtere båden ordentligt i alle forhold, og ikke mindst i snævre situationer, har det flere konsekvenser. Den mest synlige er, at der opstår problemer og fejl, som medfører tabte meter i forhold til konkurrenterne, hver gang noget skal gøres om bord. Men den mest alvorlige, negative konsekvens er ikke så let at få øje på. Den handler om, at alle om bord sejler med hovedet inde i båden. De er optaget af det, som sker om bord. Dermed misser de det meste af det, der foregår ude på banen med vind, strøm og konkurrenter. Og det er herude, at sejladsen i virkeligheden vindes eller tabes. Meget af det taktiske og strategiske spil, som afgør sejladsen, går altså bogstavelig talt hen over hovedet på sejlere, som ikke har bådhåndteringen på plads. Det samme kan man sige, om det andet store element i al kapsejlads; bådfart. Hvis bådhåndteringen ikke fungerer, har mandskabet heller ikke mentalt overskud og ro til at fokusere på at justere trim og arbejde fokuseret med bådfart i takt med de ændringer, som opstår. Skal man vinde en sejlads, er det nødvendigt at sejle hurtigt og at sejle den rigtige vej. Så nytter det ikke noget at bruge tid og energi på at rode med manøvrer og teknik om bord. Automatisering En almindelig fejl er at begynde for tidligt med at fokusere på det, som befinder sig højere i pyramiden det vil sige, inden fundamentet er tilstrækkeligt udviklet. Det er nødvendigt at træne koncentreret rigtig mange timer på basale ting som vendinger, bomninger, mærkerundinger, evt. spiler/gennaker op/ned, acceleration, brug af trimfunktionerne, og alt det andet, som helt konkret handler om at sejle båden. Opgavefordeling, bevægelser, timing, alt skal øves og perfektioneres om og om igen i let vind, mellemvind, og specielt i hård vind, hvor det er ekstra krævende, og hvor konsekvenserne af fejl er større. Det bør man blive ved med indtil det er automatiseret - og det stort set ikke kræver opmærksomhed længere. Først nu er der ledigt fokus og potentiale til at gå videre. På større både, med mange folk om bord, er det noget lettere; rorsmand og en eventuel taktiker (og ideelt set også trimmerne) bør kunne overlade de tekniske opgaver til de andre besætningsmedlemmer længere fremme i båden. Men alle om bord også rorsmanden bliver alligevel involveret i de problemer, som opstår omkring teknik/bådhåndtering. Så problemerne vil forstyrre hele processen om bord, selv på større både med en mere specifik opgavefordeling. Træning af bådhåndtering foregår som regel bedst alene, når man ikke er presset af andre både. I den situation kan man øve i ro og mag, og i eget tempo. Brug af video er værdifuldt, hvis der er mulighed for det og snak med de bedste om, hvordan de gør det! 275
Bådfart Det næste niveau i pyramiden er bådfart. Til at begynde med kræver arbejdet med bådfart også fuld opmærksomhed, og bør trænes separat. Dårlig fart betyder, præcis som dårlig bådhåndtering, et tab, som er meget større end de meter, som helt umiddelbart går tabt. Årsagen er den samme som på forrige trin i pyramiden: Opmærksomheden er tilbage inde i båden, og dermed væk fra banen der hvor det store spil spilles. Desuden vil selv små mangler i bådfart føre til, at du mister frihed til at vælge taktisk og strategisk konkurrenterne vil let presse dig ud af sporet, og tvinge dig til at gå andre veje end dem, du helst vil. Taktik og strategi Hvilket trin er du på? Hvor stor betydning hvert af disse tre niveauer i pyramiden har i forhold til hinanden, og ikke mindst hvor krævende de er at mestre, varierer meget. Der er stor forskel på handicapsejlads på faste mærker, og klassebåds-sejlads på korte baner. Der er også stor forskel på sejlads i let vind og hård vind. Og så er der selvfølgelig store variationer fra bådtype til bådtype. Under træning er tiden altså inde til at arbejde koncentreret med at optimere bådfart trimme, flytte mandskabsvægt, udvikle samarbejde mellem trimmere og rorsmand. Hvordan det organiseres varierer selvfølgelig fra bådtype til bådtype. Mange timer på vandet skal bruges til at arbejde med bådfart skifte gear efterhånden som forholdene ændrer sig og få det til at glide på alle kurser (helst i samarbejde med andre, ens både på samme eller højere niveau). Når du skal træne bådfart, er det svært at komme udenom båd-mod-båd træning det finder du mere om i kapitlet om bådfart. Først når arbejdet med fart sidder nogenlunde på rygraden, er der frigjort ressourcer til at rette blikket fuldt og helt mod toppen af pyramiden: Taktik og strategi. Når både teknik/bådhåndtering og trim/ bådfart er mere eller mindre automatiseret, er opmærksomheden endelig frigjort fra båden. Nu kan du for alvor sejle med opmærksomheden ude på banen. Og netop det er et kernepunkt: Det er nemlig taktik (placering på banen i forhold til konkurrenterne) og strategi (placering på banen i forhold til vind, bølger og strøm), som virkelig skiller bukkene fra fårene. Det gælder på alle niveauer, men på højt niveau er det specielt afgørende, eftersom alle de andre også kan håndtere båden godt - og sejle hurtigt. Træn med andre Den bedste måde at træne taktik og strategi, er at sejle kapsejlads. Deltag i så mange kapsejladser som muligt, og hvis du er så heldig, at du kan træne med en gruppe andre ens både på nogenlunde samme niveau, er det en god idé at sejle en masse korte træningssejladser. Diskutér gerne de situationer, der opstår bagefter. Hvordan tænker de andre? Det kan man lære meget af! En del af de langsigtede forberedelser til kapsejlads er også at sætte sig ind i kapsejladsreglerne så godt, at du sjældent er i tvivl heller ikke når pulsen er høj, og marginalerne små. I den slags situationer, hvor meget står på spil, er erfaring fra træningssejladser, tidligere diskussioner med andre sejlere, og ikke mindst forståelse af kapsejladsreglerne en værdifuld hjælp. På større både er det selvfølgelig ikke meningen, at alle om bord skal følge med ude på banen. Her skal opgavefordelingen og rutinerne sørge for, at de, som skal holde fart i båden, kan koncentrere sig om deres opgaver - mens de, som skal tage de taktiske og strategiske beslutninger, kan koncentrere sig om deres opgaver. Men selv i både med stort mandskab og en klar opgavefordeling, bliver det svært at udvikle sig til et højere trin i pyramiden, hvis de lavere trin ikke er i orden. Det kan være en god idé at tage et par skridt baglæns og vurdere, hvor i pyramiden du reelt befinder dig. Hvor kan de største gevinster hentes? Hvad skal træningen fokusere på? Måske findes de største gevinster i virkeligheden helt nede i bunden af pyramiden? Husk at du ikke kan nå toppen af bjerget, uden at starte ved foden. 276
Start 4.2 Du kan ikke vinde sejladsen i starten men du kan godt tabe den. I mange former for kapsejlads er minutterne før og efter start de mest afgørende i hele sejladsen. Her er nogle tanker om, hvordan du kan forbedre chancerne for en god start og dermed en plads i forreste række fra begyndelsen. Der er sagt mange kloge ord om de finere tekniske, taktiske og strategiske aspekter af starten i en kapsejlads, men lad os nok en gang lægge ud med det grundlæggende. Mange dygtige sejlere glemmer faktisk helt basale ting, i jagten på en suveræn start. Tid, bane og linje For det første grundlægges en god start længe inden startskuddet. Vil du starte godt, er det nødvendigt at vide, hvordan startlinjen ligger i forhold til vinden, og være sikker på startproceduren. Det er også nødvendigt at have en præcis nedtælling på starturet. Er der tale om sejlads på bane med faste mærker, er det vigtigt at kende kursen til første mærke, og vide præcis hvilken vindvinkel den skal sejles på. Vejr og vind Allerede på land bør du skaffe den bedst mulige lokale vejrmelding, og det er en god idé at tale med lokale sejlere, der kender farvandet og ved hvor der er fordele på banen. Kendskab til dagens vejr- og vindsituation handler selvfølgelig om hele sejladsen, ikke kun starten men som vi skal se nærmere på, så indgår overvejelser om valg af banehalvdel efter start også i de beslutninger, som skal tages inden start. God tid før start Som vi var inde på i forrige kapitel, så kan du ikke nå igennem de forberedende trin til en god start, hvis du ikke har tid. Så sørg for at være på banen i god tid et sted mellem en hel og en halv time er både rimeligt og realistisk. Det kan lyde som selvfølgeligheder, men det er godt at sørge for, at grundlaget er i orden, inden man begynder at koncentrere sig om de mere krævende ting. Vind Start Afgørende sekunder her starter Star-klassen i Miami. Foto: Rolex, Daniel Forster Begreber og udtryk I dette kapitel bruges en del specielle udtryk. Vi tager også udgangspunkt i viden, som erfarne kapsejlere omgås med stor selvfølgelighed. Men er du ny kapsejler, er det ikke helt så selvfølgeligt. Her er en forklaring: Sejler du på faste mærker, kan startlinjen ligge i alle mulige vinkler til vinden, og kursen til første mærke kan medføre sejlads på kryds, slør eller læns. Det er svært at træne systematisk på start, når situationerne varierer så meget. Desuden har starten gerne mindre betydning, når bådene har forskelligt fartpotentiale, og feltet derfor ret hurtigt bliver spredt. Det meste af kapitlet her tager derfor udgangspunkt i banesejlads for entype/klassebåde, og er mest relevant i store felter. Her er starten både vigtig og temmelig kompleks, og eftersom den foregår på samme måde hver gang (altid på kryds, startlinjen vinkelret på vinden) er det muligt at forberede sig, og træne på situationer, som vil dukke op igen og igen. Men uanset hvilken type kapsejlads der er tale om, vil det være nyttigt at vide. Startlinjen i banesejlads har altid en såkaldt dommerbåd på højre side, når du kigger op mod topmærket, mod vinden. På venstre side ligger et startmærke. Eftersom både på styrbord halse har ret til vejen, starter stort set alle på styrbord halse. At starte ved startbåden vil dermed i praksis sige, at man starter til luv for feltet. At starte ved startmærket indebærer, at man starter til læ for feltet. Konsekvensen af disse faste rammer er også, at hele feltet er på vej mod venstre banehalvdel i startøjeblikket. Forudsat at startlinjen er lagt nogenlunde rigtigt, vil både til læ på linjen (i venstre side) få svært ved at vende og sejle mod højre banehalvdel. Årsagen er, at de må sejle på bagbord halse dvs. uden ret til vejen. Både til luv på linjen (i højre side) har altså lettere adgang til banens højre side kort efter start. 277
Inden start Fordel opgaverne om bord, find bådfarten, bliv kendt med forholdene på banen og vælg den banehalvdel du har mest tro på. Tjek startlinjen for eventuel skævhed og bestem hvor på linjen du helst vil starte. Her er lidt om den sidste time inden start. I den sidste time inden start er det en god idé at befinde sig i konkurrence-modus hele tiden det vil sige holde fokus og koncentration på det, som skal ske, og gennemgå de forberedende øvelser, som er relevante for den bådtype, der nu er tale om. Det er altså ikke nu, I skal sludre om fodbold eller firmafester. I starten, så vel som i resten af sejladsen, er det også en forudsætning, at alle om bord har en klar opfattelse af, hvilke opgaver de har det er nødvendigt med en klart defineret opgavefordeling. Den varierer selvfølgelig fra båd til båd, og er også afhængig af mandskabets størrelse, men her er nogle centrale ansvarsområder i starten: Tidtageren Tidtageren er ansvarlig for at registrere skuddene, holde præcist styr på tiden til start, og ikke mindst kommunikere det højt og tydeligt med faldende intervaller frem til startøjeblikket. De sidste to minutter gerne med ti sekunders intervaller, de sidste tredive sekunder med fem sekunders intervaller, og fra ti sekunder med nedtælling hvert sekund. variationer i vindretning og vindstyrke i minutterne frem til start. Rorsmanden kommer let til at have opmærksomheden inde i båden og på bådene omkring. Men et vågent øje, som opdager et vindskift i de sidste minutter inden start, kan gøre det muligt at ændre planen, og udnytte nye forhold, som mange andre måske ikke opdager midt i vrimmelen på startlinjen. Har vinden drejet 10-15 grader i løbet af de sidste to minutter inden start en ændring som ikke altid er helt let at opdage er situationen pludselig en helt anden. Nu kan det være, du vil starte i den anden ende af startlinjen, og sejle på modsat banehalvdel fra start. Denne årvågenhed kan altså få stor betydning. I både med større mandskab, kan det også være en hjælp at have udnævnt en person, som skal hjælpe rorsmanden med at have kontrol over bådene omkring specielt bagud og til læ, hvor det er svært for rorsmanden at følge med. At beskytte rummet til læ er særlig vigtigt (det Afstandsbedømmeren Det er en god hjælp at aftale hvem, der signalerer afstand til linjen under det sidste angreb mod linjen, det vil sige i de sidste ti-tyve sekunder. I større både markerer fordæksgasten afstanden med bestemte håndsignaler, og er man sent ude, kan samme person også give signal om at øge farten. Det er almindeligt at angive afstanden med en finger i vejret for hver bådslængde, der er tilbage til linjen (på kryds). Afstandsbedømmeren må selvfølgelig have gjort lektierne på forhånd, og sørget for at skaffe bedst mulige pejlinger, så han/hun ved, hvor linjen er. Det vender vi tilbage til. Taktiker/strateg Det er også en god idé at have defineret en person, som holder øje med forholdene især 278