Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og ulighed. Vi vil kæmpe mod snæversyn og griskhed. Vi vil værne om vores fællesskab. Vi vil stå sammen mod fremmedhadere og fribyttere; mod egotrippere og guldflippere; mod CEPOSegoister og ultraliberalister. Og vi vil vinde. Endnu engang. For vi står sammen om en stærk og uovervindelig idé. En idé om at fællesskabet er stærkere end egoismen. En idé om, at friheden, ligheden og solidariteten stadig skal være de bærende principper i vores fællesskab. En idé om, at der skal være plads til de svageste i vores samfund. Anders Fogh Rasmussen og hans regering abonnerer ikke på vores idé. Det fremgår tydeligt af det velfærdsoplæg, regeringen har sendt på gaden. Claus Hjort Frederiksen minder mig efterhånden om lektor Blomme fra Det forsømte forår. Lektor Blomme troede, at man kunne lære eleverne noget ved at ydmyge dem og dele lussinger ud. Claus Hjort Frederiksen tror, at man kan skaffe arbejde til de arbejdsløse ved at piske løs på dem. Lektor Blomme udsøgte sig altid de svageste elever, men rørte aldrig direktørens søn. Claus Hjort Frederiksen pisker altid løs på bistandsklienter, dagpengemodtagere og udsatte grupper. Men han tør aldrig røre ved erhvervslivets rettigheder. Men sandheden er enkel: Der var ingen elever, der lærte latin af Lektor Blommes lussinger. Og der er ingen, der kommer i arbejde af, at få pisk af Claus Hjort Frederiksen.
2 Det var godt, at regeringen tog fat på velfærdsdebatten. Det er afgørende at få sat nogle reformer i søen, der kan sikre, at Danmark også i fremtiden er et af verdens bedste velfærdssamfund. Sikre, at danske lønmodtagere bliver vindere i Globaliseringen. Sikre vores beskæftigelse og velstand. Og der er såmænd nogle udmærkede elementer i regeringens forslag. Men der er mange pisk i luften. Alt for mange. De arbejdsløse. De lavestlønnede. De udsatte. Det er dem, der må holde for, når Anders Fogh skal vise handlekraft. Pisken svirper over dagpengemodtagere især dem mellem 25 og 29 år. Regeringen vil halvere deres dagpenge, så hver enkelt mister 7.000 kr. om måneden. Det er et klokkeklart løftebrud. En arbejdsløs får i fremtiden en bøde, der svarer til tre ugers dagpenge, hvis han ikke dukker op til et møde med kommunen. Helt ærligt: Det er dobbelt så meget, som han ville få for at køre 200 kilometer i timen på motorvejen! Kom dog i stedet med nogle positive forslag: Sørg for at mennesker får nye muligheder. At de får flere kvalifikationer gennem uddannelse. Sådan arbejder vi i fagbevægelsen. Vi vil sikre alle danske lønmodtagere en konkret ret til efteruddannelse. Vi vil gerne være med til at sikre, at lønmodtagerne har reelle muligheder for at tage mere efteruddannelse. Og vi vil arbejde for at sikre vores medlemmer fuld løn under uddannelse. Men jeg vil gerne advare Anders Fogh Rasmussen: Hvis du tror, at det betyder, at du bare kan lade Thor Pedersen vælte Statens uddannelseskroner ud til dine kernevælgere i skattelettelser, tager du helt og aldeles fejl. Så stopper festen! Vi betaler ikke dødvægt i fagbevægelsen. Vi vil gerne være med til at skabe et ekstra uddannelsestilbud til vores medlemmer. Men vi nægter at betale for skattelettelser til folkene på direktionsgangen! Og vi vil ikke dække over fem år med Foghs forfejlede nedskæringspolitik! Regeringen svinger pisken over de fattigste i vores samfund. Over mennesker uden for arbejdsmarkedet. De oplever år for år, at uligheden i vores samfund vokser, mens regeringen ser passivt til. Og antallet af fattige vokser. Venstre godtede sig over, at Socialdemokraterne begik en mindre fejl, da satte antal på hvor mange flere fattige, der er kommet under Fogh. Der er kun kommet 20.000 flere fattige af vores politik, råbte de. Og det kommer fra den regering, der lovede at afskaffe den negative sociale arv!
3 Jeg synes i øvrigt ikke, statsministeren skulle råbe for højt om regnefejl. Anders Fogh og hans gode kammerat Bush har jo startet en krig på baggrund af en kæmpe regnefejl i antallet af irakiske masseødelæggelsesvåben! Der var ingen! Regeringen svinger pisken over seniorerne på arbejdsmarkedet. 7.000 arbejdsløse i slutningen af halvtredserne skal sendes fra dagpenge ned til kontanthjælp. Efterlønnen skal i fremtiden skæres ned til fire år. Og man kan først få den fra 63 års alderen. Kom dog i stedet med nogle positive forslag, der kan skabe et arbejdsmarked, hvor alle kan være med. Så folk ikke behøver at trække sig tilbage i en tidlig alder. Sådan ser vi på problemet i fagbevægelsen. Problemet er jo ikke, at seniorerne ikke vil arbejde. Mennesker, der hele deres liv har stået tidligt op hver dag og bidraget til samfundet, vil gerne gå på arbejde. Problemet er, at de ikke kan få et nyt arbejde, hvis de mister det gamle. Lad os give en job-garanti til alle danskere i slutningen af halvtredserne. Et menneske, der har gået arbejdsløs i mere end ét år, skal have krav på et job. Hvis ikke Arbejdsformidlingen kan finde et, må samfundet skabe et. Hvorfor skal mennesker, der ikke har mulighed for at ændre på deres situation straffes? Hvorfor skal de piskes af Anders Foghs liberalistiske ridefogeder med Claus Hjort Frederiksen i spidsen? Der er ingen saglig begrundelse det virker simpelthen ikke! Jeg håber, at der bliver et bredt forlig om velfærden. Og jeg håber, at det vil lykkes Socialdemokraterne at rydde de værste tidsler af vejen. Hvor almindelige menneskers problemer kommer mere i centrum. Hvor vi fremtidssikrer velfærden uden at hælde solidariteten over bord. Hvor piskene afløses af positive løsninger. Det er ingen hemmelighed, at det har set bedre ud for den idé, vi står for. I hvert fald hvis man ser på meningsmålingerne. Men I fagbevægelsen kan vores værdier ikke rokkes af dårlige meningsmålinger: Der skal en anden retning til for Danmark. Det Radikale Venstres beslutning om at forlade oppositionen har gjort opgaven sværere. Det er brandærgerligt. Og uforståeligt. Jeg har tidligere været imponeret af Marianne Jelved. Hun har kunnet sige tingene klart. Hun har trukket fronten til regeringen skarpt op. Hun udgjorde måske den klareste opposition til Anders Fogh ved sidste valg. Derfor er det skuffende, at De Radikale nu har valgt at forlade oppositionen. Mange Radikale drømmer om en VKR-regering. En stemme på Marianne Jelved risikerer nu at være en stemme på Anders Fogh Rasmussen. Så enkelt er det. Desværre.
4 Men på mange måder er det en naturlig udvikling. Det Radikale Venstre har fremlagt et velfærdsoplæg, der er det mest højreorienterede i dansk politik lige nu. Det er slagord taget direkte fra CEPOSøkonomernes Grønspættebog: - Kortere dagpengeperiode. - Brugerbetaling hos lægen. - Total afskaffelse af efterlønnen. Det Radikale Venstre er på nogle punkter blevet mere liberalistiske end Anders Fogh Rasmussen. Social retfærdighed er en Radikal by i Rusland: - Arbejdsmanden skal betale for andres universitetsuddannelser og samtidigt miste sin efterløn. - Social- og sundhedsassistenten skal betale de rigestes skattelettelser og samtidigt lægge 100 kr., hvis barnet skal på skadestuen. - Og Øst-aftalen, der sikrer alle ret til overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår i Danmark skal afskaffes. Det er Det Radikale Venstre anno 2006. Det Radikale Venstre er blevet en interesseorganisation for mennesker med lang uddannelse, stort ego og lille solidaritet. LO opfordrer den resterende opposition Socialdemokraterne og Venstrefløjen til at stå fast. Vi skal have en ny regering. Vi skal have en ny retning for Danmark. Regeringen fejer al kritik af bordet. Tidligere på foråret sagde Anders Fogh ligefrem,at der kun er én løsning for os, der kan se alle problemerne med regeringens politik: Det er, at vi begynder at tage lykkepiller! Jeg ved ikke med jer, men jeg har mere brug for noget mod kvalme! Arrogancen og selvrosen er to af regeringens sikre kendetegn. Det er rigtigt, at det går godt i Danmark. Og regeringen har selvfølgelig æren for at det går særligt godt for Svinebaroner, storaktionærer og skattespekulanter. De har kronede dage.
5 Men vil Fogh virkeligt ikke erkende, at der også er en anden side? At mange mennesker i Danmark ikke har fået del i opsvinget? At der er mennesker på bagsiden af den medalje, som Fogh viser frem i sine glittede papirer fra Finansministeriet? Skal vi bare tage lykkepiller og lade, som om problemerne ikke eksisterer? Er det regeringens svar til knægten, der må opgive at finde en praktikplads og aldrig får gjort uddannelsen færdig? Spis lykkepiller!? Er det svaret til den 28-årige kvinde ved kassen i supermarkedet, der nu mister trygheden ved dagpengene? Er det hende, der skal tage lykkepiller? Er lykkepiller regeringens svar til den 55-årige fabriksarbejder, der bliver fyret og ikke kan få et nyt arbejde? Alle de mennesker, der oplever at blive taberne i regeringens spil. Alle dem, der må lægge rygstykker til piskene. Alle, der har oplevet at blive sat uden for i de sidste fem år. Til dem har regeringen ingen positive svar. Derfor har vi behov for at få en ny kurs for Danmark. Kære venner. I dag står vi sammen om vores idé. I dag lover vi hinanden fortsat at kæmpe for vores stærke fællesskab. For at solidariteten og sammenholdet ikke går i glemmebogen, men det er den idé, der får vores kamp til at lykkes og vores hjerter til at slå. Fortsat rigtig god første maj.