Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at vende til kriminalitet formindskes, hvis de løsladte er i stand til at forsørge dem selv ved hjælp af at blive en del arbejdsmarkedet. Det vil sige, at det stiller krav til at perioden, mens fængslingen foregår, bliver anvendt hensigtsmæssigt ved for eksempel at højne uddannelsesniveauet eller på anden vis på at forbedre vilkårene for at blive en del af arbejdsmarkedet når løsladelsen skal iværksættes. Vi ønsker samtidig med dette projekt, at være med til at forme, hvordan en succesfuld løsladelse kan foregå, så borgeren kan blive en aktiv del af samfundet efter løsladelsen. Projektet nyhedsværdi I løsningen af disse udfordringer retter projektet blikket mod at inddrage både den offentlige sektor, private virksomheder og civile organisationer til at indgå i samskabelsesprocesser. Det vil sige, at vi både ser på, hvordan de forskellige offentlige instanser kan samarbejde bedre og ikke mindst, hvordan de private virksomheder og de frivillige organisationer kan indgå i frugtbare samarbejder. Samtidig er vores syn på borgeren også anderledes. Ofte tilrettelægges rehabiliteringsindsatser ud fra en ide om, at borgeren skal være i midten og at indsatserne fokuserer på den enkelte borgers behov. I vores projekt flytter vi, så at sige, borgeren ud af midten og gør ham til en samskabende part i udviklingen af løsninger som giver mening for den enkelte borger, idet borgeren selv er medskabende af de mulige løsninger. Vores tanke er, at det er vigtigt at fokusere på de ressourcer og kompetencer som den tidligere indsatte selv har og bringe dem i spil på frugtbare måder, jævnfør allerede afholdte interviews med tre tidligere indsatte, som nu er i gang med eller færdige med en socialrådgiveruddannelse. 1

ansatte i fængslet interesse organisati oner KIF uddannel sessteder Frivillige organisati oner tættere på uddannelse og arbejde Kriminalforsorgen Fængselsvæsnet Hjemkommune Unge løsladte/- indsatte Virksomhed boligsocial indsats Familien Jobcenter Netværk Som det kan ses i ovenstående figur sætter vi fokus på andre aktører end de sædvanlige medspillere i løsladelsesprocesser. På den måde involverer projektet også de aktører som står lidt uden for det typiske resocialiseringsarbejde, men som spiller en væsentlig rolle i forhold til inklusion i lokale miljøer, fx: lokale foreninger, religiøse organisationer, NGO er med stort lokalt netværk, virksomheder samt tidligere indsatte. På denne måde tager vi udgangspunkt i samskabelse frem for offentlig styring i forhold til de indsattes/tidligere indsattes resocialisering. Vores projekt ser også på muligheder for samskabende rehabiliteringsarbejde på Kriminalforsorgens institutioner og indsattes rolle i det. Forandringsmuligheder Projektet er et participatorisk aktionsforskningsprojekt med et overordnet ønske om at skabe forandring. Samtidig indgår vi i processen med en holdning om, at man ikke kan komme udefra, som fx forskere fra en professionshøjskole og diktere, hvilke typer forandringer der er nødvendige. Hvis forandringerne skal blive iværksat med succes er det afgørende, at det foregår i forandringsprocesser, hvor de involverede aktører er med til at definere problemerne og skabe de nødvendige forandringer. 2

Uddannelse og opkvalificering - udvikling af et fælles vidensgrundlag Projektet har ligeledes et uddannelsesperspektiv, både for socialrådgiverstuderende på socialrådgiveruddannelsen på UCSJ, og for relevante professioner i kriminalforsorgens regi som for eksempel fængselsbetjente, jobcenterkonsulenter og andre aktører, der arbejder med kriminalitet inden for det sociale felt. Tanken er at projektet kan være medskaber af et fælles vidensgrundlag og arbejdsredskab omkring den indsatte på tværs af professioner, som kan inddrages i uddannelse og udvikling. Det tværfaglige perspektiv vil for eksempel kunne bruges på tidspunkter, hvor den indsatte møder relevante faggrupper som samarbejder om at bringe den tidligere kriminelle på sporet af en kriminalitetsfri tilværelse på arbejdsmarkedet. Samarbejdspartnere lokalt, nationalt og internationalt Vores ønske om at skabe forandring har ligeledes et lokalsamfundsperspektiv, idet det ikke kun tager afsæt i et fængsel (evt. Jyderup) og de tilknyttede kommuner (Guldborgsund + 2). Vi har også en mere langsigtet strategi, idet projektet har sit ophav i en konkret henvendelse fra Guldborgsund kommune, der har et ønske om at kvalificere sig som lokalområde til det nye fængsel der åbner i 2017. Derfor vil vi ligeledes udvikle modeller, som fængslet kan benytte sig af i etableringsfasen og medvirke til at gøre Guldborgsund kommune parate til åbningen af det nye fængsel i 2017. Sideløbende med projekt Kriminalitet, fængsling og hvad så? er vi de danske partnere i CO-lab - RISE - Research Innovation Staff Exchange - et EU projekt, som påbegyndes januar 2017-21. Det er et samarbejde mellem praktikere inden for psykiatri, fængsler og forskningsinstitutioner i England, Holland, Norge, Finland og Danmark. Projektet er en udvikling og afprøvning af en innovativ forandringsmodel CO-lab, hvor fokus er på at skabe forandringer på grundlag af inddragelse af forskellige aktører. To af UCSJs forskere i dette EU projekt er ligeledes henholdsvis projektleder og -medarbejder i projekt Kriminalitet, fængsling og hvad så?, hvorfor projektet også vil profitere af de løbende erfaringer, som gøres i EU-regi. Foreløbig samarbejdsstrategi I projektet har vi løsning af et problem i centrum. Projektet tager afsæt i de instanser som den indsatte dels er nødsaget til at samarbejde med, men også de potentielle muligheder som kan inddrages - og fremfor alt i den indsattes egne potentialer og muligheder 3

Vi ønsker at udpege ét fængsel (Jyderup) og tre kommuner i region Sjælland (Guldborgsund +2) Følge 6-8 indsatte, hvor handlekommunen ved indsættelsen, jf. RTL 9, kunne være én af de udvalgte kommuner Samtidig har vi fokus på at skabe viden om kriminalitet til nytte for vores grund- og diplomuddannelse, herunder udvikle valgmoduler med afsæt i relevant viden baseret på forskning. Opkvalificering og mulighed for faglig sparring mellem for eksempel fængselsbetjente, jobcenterkonsulenter og andre kommunale og ikke kommunale aktører, der arbejder med kriminalitet inden for det sociale felt. Uddannelsen kan foregå enten på aktørernes egen lokalitet eller på et af UCSJs udbudssteder. Vidensudvikling til brug for et lokalsamfund for at medvirke til forebyggelse af kriminalitet, og samtidig kvalificere løsladelsen og livet i friheden for den løsladte, så vi udgår residivering. Projektets faser Projektet er inddelt i ni faser, der strækker sig over tre år. Vi er startet med at interviewe tre tidligere indsatte som nu er i gang med eller færdige med en socialrådgiveruddannelse. Med disse interviews er vi blevet bekræftet i vores forforståelser, nemlig at de indsatte har potentialer, drivkraft og kompetencer, som er vigtige at få i spil. Herefter følger en periode, hvor vi foretager interviews med allerede medvirkende og potentielle aktører inden og uden for fængslet (se liste). Herefter foregår projektets faser i en vekselvirkning mellem at indsamle og bearbejde empiri, bringe det tilbage til praksis, skabe refleksioner og diskutere mulige forandringsprocesser, igangsætte forandringsprocesser, foretage opsamlinger på forandringsprocesserne og afslutningsvis bearbejde det hele analytisk. Afslutningsvist og løbende vil UCSJ udvikle og igangsætte forskellige relevante uddannelsesaktiviteter i UCSJs regi. Det er UCSJ, der har det overordnede ansvar for fremdriften i processen med samtykke fra de involverede parter. Forskningsstrategi Projektet er metodisk set et kvalitativt projekt. Vi tager afsæt i kvalitative interviews og observationer, med henblik på at udvikle praksisnær viden og metoder i dialog med relevante aktører. Ud over kvalitativt skabt empiri, vil vi tillige inddrage relevante juridiske analyser af de muligheder som lovgivningen giver og de skrivelser og nedskrevne praksisser, som der foregår i samarbejdet. Endvidere bygger vi videre på den hidtidige forskning og evalueringer af tidligere gennemførte projekter. 4

Succeskriterier i to spor Vores succeskriterier følger to spor: For det første at facilitere samskabende processer, hvor aktørerne er i centrum. Vi bevæger os inden for et felt, hvor der er mange aktører der skal samarbejde og hvor det er vigtigt, at man i disse processer har øje for hinandens muligheder og barrierer. For det andet ønsker vi at få flere aktører på banen. Vi har erfaring med at nye samarbejdskonstellationer kan skabe forandringer, der kan bidrage med andre løsninger end dem der har været anvendt tidligere. Samtidig har vi et forskningsfokus, hvor vi udover at skabe forandringsprocesser med praksis har intention om at skabe forskningsbaseret viden til brug for praksis og uddannelsesfeltet. Mulige informanter: Socialrådgivere, der tidligere har været indsat 6-8 indsatte 1-2 kommunalt ansatte i hver af de tre kommuner 3-4 fængselsbetjente 2-3 der arbejder med beskæftigelsesindsatsen i fængslet KIF Præst og Iman 2-4 lokale foreninger i hver kommuner Misbrugscenter i hver kommuner Frivilligcenter i hver kommune Netværk og pårørende Private virksomheder Lokale erhvervsråd Lokale uddannelsesinstitutioner Observationer med relevante parter 5