FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

Relaterede dokumenter
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation?

Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation?

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling Det ligeværdige møde

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

KULTURMØDET OG MØDET MED FLYGTNINGE

Når kulturer mødes Interkulturel kommunikation

At forstå og håndtere forskelle Kultursensitivitet i den frivillige rådgivning Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

Kulturmøder i forvaltningen

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

KULTURMØDET MELLEM FRIVILLIGE OG FLYGTNINGE

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Forskellighed skaber udvikling

Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Alsidige personlige kompetencer

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Min kulturelle rygsæk

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, Dagens program

DAG 4. Kommunikation

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017

Identitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1

FrivilligCenter Lolland, Maribo, 8. januar 2018 Integration af flygtninge den frivillige indsats og kulturmødet

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle,

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

Identitet og adfærd. Modul 1. Uddannelses forbundet

Træneren som kommunikator og konfliktløser

KULTURMØDET MELLEM FRIVILLIGE OG FLYGTNINGE

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Velkommen. Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune

Samarbejde og inklusion

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

Det er ikke altid chefens skyld

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Forskellighed skaber udvikling

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Mellemøstlig kultur(er)

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Under havet mødes alle øer.

Service & Support Forum 1

Den vanskelige samtale

SAMMENBRAGTE FAMILIER

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Læreplaner. Vores mål :

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

KULTURSENSITIVITET I ARBEJDET MED FLYGTNINGEFAMILIER

Recepten på den gode integration! Kulturforståelse i hverdagen Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund Oplæg v/direktør Jamilla Jaffer

Før-leder-forløb 2016 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 24. august 2016

Hvordan er dit selvværd?

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Er du leder eller redder?

Den vanskelige samtale

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

Velkommen til 2. undervisningsdag

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi

Tilrettelagt leg med børnemøder

Baggrunds materiale omkring:

De 5 største misforståelser omkring kommunikation i parforholdet og omkring mænd og kvinders ønsker i forbindelse med kommunikation.

Fra opgave til undersøgelse

Udfordringer

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Faglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf.

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail

Region Syd Kultur- og sygdomsforståelse i praksis

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Miss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen

En dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning!

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

Fokus på det der virker

Transkript:

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv Interkulturel kommunikation Kulturmødet Samtalen som metode

Hvorfor interkulturel kommunikation? Vi tror vi taler om det samme, men det gør vi ikke Vi opnår ikke de ønskede resultater i samarbejdet Misforståelser fører til frustrationer hos os og hos borgerne

Kultur Kulturbegreber De kulturelle briller Kulturel grammatik

Kultur kan forklares historisk Kultur kan ofte opleves som naturligt Kultur opleves som sandhed men forskelligt i andre kulturer

Hvordan forstår vi kultur? Det beskrivende kulturbegreb: Idéer, værdier, regler og normer, som mennesker overtager fra den foregående generation, og som man forsøger at bringe videre oftest noget forandret til næste generation Arne Martin Klausen, 1970 Det komplekse kulturbegreb: Viden, betydning og værdier, som mennesker deler og forhandler med andre, inden for forskellige sociale fællesskaber. Man kan tilhøre forskellige fællesskaber. Karen Fog Olwig og John Liep, 1994

Hvad betyder det i praksis? Det beskrivende kulturbegreb i praksis Søger fællestræk mellem personer med samme kulturelle baggrund. Forklarer personers handlinger ud fra deres kulturbaggrund. Indebærer ofte en forestilling om homogen national kultur. Det komplekse kulturbegreb i praksis Søger ikke at generalisere ud fra kulturel baggrund. Forklarer personers handlinger ud fra fx køn, alder, uddannelse sociale forhold og kultur. Ser personers handlinger i forhold til kontekster fx familie, arbejde og fritid.

4 principper 1. Man skal ikke have respekt for kultur man skal have respekt for individer 2. Mennesker handler altid meningsfuldt set fra deres eget perspektiv 3. Der er mere, der forener mennesker, end der adskiller dem 4. Kultur må ikke blive den eneste forklaringsmodel

Kulturelle briller WWW.BEDREINTEGRATION.NU

Jeres kulturelle udfordringer Hvad møder I i jeres dagligdag? Hvad fylder mest i jeres hverdag? Hvad er sværest at håndtere?

Kulturel grammatik Sprogets grammatik: Ord efter hinanden i bestemte ordnede mønstre lært fra barndom i familien, skolen og samfundet Kulturens grammatik: Adfærd, normer, regler, symboler og andet lært fra barndom i familien, skolen og samfundet Risiko for misforståelser er større, hvor der ikke er en fælles kulturgrammatik

Kulturel grammatik Baseret på de værdier, vi er opdraget med Definerer hvad vi forstår som godt og ondt, rigtigt og forkert Et filter som vi opfatter og tolker alting igennem Er styrende for vores handlinger og reaktioner

Vi reagerer stærkere, når det drejer sig om centrale værdier og normer i egen kultur Det samme gælder for andres reaktioner på, hvad vi opfatter som vores kultur

Kunsten er at lære at adskille observation og fortolkning Vent med at fortolke til du har tilstrækkelig viden Nøgleord: Nysgerrighed, viden, forståelse, respekt, ydmyghed

Hvordan handler vi kulturelt klogt? Brems umiddelbare reaktioner Forbered dig på, hvad du måske kommer til at møde forvent noget andet Fortolk adfærd i dens rette kontekst Vælg dine kampe med omhu! Hjælp den anden til at forstå hans egne handlinger i din kulturelle kontekst

Fordomme WWW.BEDREINTEGRATION.NU

1

Fordomme og stereotyper Stereotyper er fælles sociale repræsentationer - forestillinger om andre mennesker. De er oftest stivnede, forsimplede, overdrevne og negative. Fordomme er foruddannede meninger. De er typisk fjendtlige eller nedsættende opfattelser af andre mennesker. Som regel bygger fordomme på manglende viden. De er ofte generaliseringer på et utilstrækkeligt grundlag.

Højde, magt, penge Amerikanske ledere er højere end gennemsnittet 1 inch (2,5 cm) = 789 $ om året En mand på 188 cm tjener 1.578 $ mere om året end en mand på 183 cm.

Isbjerget Kulturelle Individ Almen menneskelige Almen menneskelige Individ Kulturelle

Tips og tricks Vær opmærksom på dine fordomme, så dine formodninger ikke kommer til at sløre billedet af borgeren Spørg dig selv om den viden, du mener at have om borgeren stammer fra vedkommende selv eller fra dig selv Spørg og vær nysgerrig og undrende

Vores kultur Etnocentrisme vs kulturrelativisme Dansk kultur

Etnocentrisme vs. kulturrelativisme Etnocentrisme: Andre kulturers livsformer og værdier betragtes som ubegribelige eller mindreværdige Rettighedsbaseret tilgang: Universelle menneskerettigheder som grundlag og mål. Kulturrelativisme: Alle kulturmønstre anses for ligeværdige, og der kan ikke opstilles fælles værdier for alle kulturer.

91 % af danskerne er stolte eller meget stolte af at være danskere Mit eget land er bedre end andre lande Sverige: 12 % Holland: 7 % Danmark: 42 %

Det ville være bedre, hvis andre lande var som mit eget Sverige: 6 % Norge: 5 % Holland: 3 % Danmark: 21 %

Skal vi lege med lego om halvanden måned?

Kendetegn ved den danske kultur Hvad er særligt ved dansk kultur? Hvad er det, man møder, når man er ny i Danmark?

Sæt ord på kulturen Hvad kendetegner vores værdier og sociale praksis? Hvordan opfattes det af andre (kolleger/borgere)? Hvad siger andre? Hvad er særligt positivt ved vores værdier og sociale praksis? Hvad kan vi lære af andre?

Interkulturel kommunikation Kommunikationsmodeller Forskellige filtre

Så svarer jeg med mine øjenbryn WWW.BEDREINTEGRATION.NU

2 modeller til kommunikation Transmissionsmodellen Hvis vi kommunikerer tilstrækkeligt klart og præcist, får vi vores budskab igennem til modtageren. Kan fungere fint, hvis vi har den samme kulturelle forståelsesramme og tænker forholdsvist ens Den socialkonstruktivistiske model Den sociale (og kulturelle) situation former kommunikationen og omvendt Fungerer godt, når der er flere verdener til stede i kommunikationen. Dem overser vi alt for ofte Barnett Pearce

Kulturelt filter Den kulturelle grammatik er også styrende for vores kommunikation den måde vi opfatter budskaber på De går gennem et filter Sprogligt filter Hvis personen ikke er vokset op i Danmark og taler perfekt dansk, skal alting igennem endnu et filter: sprogfiltret Socialt filter? Generationsfilter?

Skal vi ikke tage på stranden? WWW.BEDREINTEGRATION.NU

FROKOST WWW.BEDREINTEGRATION.NU

Refleksion 1. Hvad betyder forskellene i værdier/fokus for samtalen? 2. Er der noget, jeg skal gøre anderledes eller tage hensyn til med min viden om mulige forskellige i værdier/fokus?

Positionering Samtalen som metode Lytte mere end snakke Forgreningspunkter Spørgsmålstyper Informationsfattige spørgsmål giver informationsrige svar

Positionering Underordnet: Jeg ved ikke ret meget om det her emne, kan du ikke hjælpe mig med at blive klogere? Ligeværdig: Vi skal finde den bedste løsning på det her jeg vil gerne høre dine idéer, så kan jeg komme med mine idéer bagefter Dominerende: Det er vigtigt, at du møder til tiden, ellers kan jeg ikke hjælpe dig

Lyt mere end du taler Lyt mere end du taler det er trods alt dig, der har ansvar for at I begge blive klogere af samtalen! Stil et spørgsmål ad gangen og lyt til svaret det er den måde du gør dig selv klogere på den andens virkelighed

Forgreningspunkter Vi skal finde nye forgreningspunkter i samtalen Vi skal styre uden om den fortælling, vi forventer Vi skal turde åbne for andre veje i samtalen Vi skal måske gå et STORT skridt tilbage

Spørgsmålstyper Åbne spørgsmål Hv-spørgsmål Spørg ind til konteksten

Informationsfattige spørgsmål Ex: Når nu du ikke møder op til samtalen, er det så fordi du ikke har forstået, hvad der stod i det brev, vi sendte til dig? Ex: Hvorfor kom du ikke til mødet i fredags? Eller: Fortæl HELT fra starten hvad skete der i fredags?

Eksempel på samtale Rådgiver: Borger: Rådgiver: Borger: Rådgiver: Borger: Hvad lærte du på kurset i dag? Jeg lærte, at det er godt for danskerne at spise sundt. Tror du kun det var danskerne, der skulle spise sundt? Ja Jamen, tror du ikke, det er alle mennesker, der har sukkersyge, der skal spise sundt? Hehe nej nej, så dum er jeg ikke, at jeg hopper på den der, den dag er sgu bestemt, hvornår jeg skal dø, om jeg spiser sundt eller ej!

Spørg ind til konteksten Du siger, du har sukkersyge. Vil du være sød at forklare mig, hvad det er, så jeg er sikker på, at vi taler om det samme? Hvordan behandler man sukkersyge, der hvor du kommer fra? Hvilke gode råd giver man til folk, der har sukkersyge, der hvor du kommer fra? Hvad sker der med dem, der har sukkersyge, der hvor du kommer fra? Kender du nogen der har sukkersyge? Hvordan lever de med sygdommen? Her i Danmark tænker man, at sukkersyge hænger sammen med ens livsstil. Hvorfor får man sukkersyge, der hvor du kommer fra? Hvad anbefaler dine venner og familie, at du skal gøre, når du har sukkersyge?

Refleksion Skriv 3-5 nye spørgsmål, som du kan gå hjem og stille borgeren i din egen case Skriv, hvad du vil gøre anderledes/forsøge dig frem med i de næste samtaler

Dagens redskaber Sæt ord på kulturen Isbjerget Spørgeteknikker 5 tilgange Spørg ind til konteksten

Husk hvor du har dine kulturelle briller skal de en tur op i panden?

TAK FOR I DAG