Platanhaven. Dato for deklaration

Relaterede dokumenter
SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

Informationspjece Byskovgård. Specialafdelingen

Platanhaven. Platanhavens pædagogiske profil

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Småbørnsteamet

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

VELKOMMEN TIL VIDENSGRUPPEN 0 7 ÅR.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Åbningstiderne vil være identiske med skolens: Fra kl med mulighed for forlængelse til

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Specialområde Hjerneskade

IKH. Specialrådgivningen for VISO, IKH Koordinering af Specialrådgivning Nyborg den 19. juni 2019 IKH INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

STU Greve Målgrupper og takster 2015

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

Vi har på Platanhaven forskellige udvalg, som alle bl.a. består af repræsentanter fra medarbejderstaben.

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Hjerneskaderådgivningen

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Fysioterapeutisk og ergoterapeutisk bistand

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Vi har på Platanhaven forskellige udvalg, som alle bl.a. består af repræsentanter fra medarbejderstaben.

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

ICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Hvad er Specialrådgivningen?

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Aftale for Firkløveret

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Rævestuens målsætning og profil

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Kommunikation

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

PRÆSENTATION Aalborgskolen v/ergoterapeut Susanne Knudsen. Aalborgskolen / Døvblindecentret

NYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Specialområde Hjerneskade. Faglig Udvikling. Specialområde Hjerneskade. Engtoften 5A DK-8260 Viby J. Tel:

Ydelseskatalog Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Lov om Social Service 104

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Mobilitet & IKT - ergoterapi

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Børn og Unge i Furesø Kommune

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Læringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien

Indhold. Dagtilbudspolitik

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Transkript:

Platanhaven Dato for deklaration 23.09.2013 Ejerforhold Geografi Ydelser Odense Kommune Odense Platanhaven er en specialbørnehave for børn med handicaps i alderen 0-7 år efter Servicelovens 32. Kerneydelserne består af: Helhedstilbud med individuelt tilpassede aktiviteter ud fra mål og handleplaner Fokus på struktur, genkendelighed og forudsigelighed Individuelle eller gruppebaserede fysio- og ergoterapeutisk aktiviteter, som integreres i hverdagen herunder modulopbygget svømning og ridning - leveres af underleverandøren Børneterapien Undersøgelser og udredninger fra eksterne tale-hørekonsulenter, psykologer og synskonsulenter Målgrupper Målgruppen er børn i alderen 0-7 år med vidtgående fysiske og/eller psykiske handicaps, kommunikationsvanskeligheder og svære opmærksomheds- eller sansemæssige forstyrrelser. Børnenes handicaps er mangfoldige, dog med det fællestræk at alle i en eller anden udstrækning har en hjerneskade. Funktions- og udviklingsniveauet hos børnene er stærkt varierende, fra børn med behov for hjælp til alt, herunder meget plejekrævende børn, til børn hvis vanskeligheder primært er af social eller kommunikativ karakter. Målgruppen er generelt børn med svære handicaps. Kan barnet fungere i mindre specialiserede rammer, tilbydes det som regel ikke plads i Platanhaven. Børnehaven har særlige kompetencer i arbejdet med børn med kommunikative vanskeligheder samt børn med multiple funktionsnedsættelser. Platanhaven modtager ikke børn med autismespektrumforstyrrelser. Bliver et barn udredt, mens det er i børnehaven og får stillet en diagnose inden for autismespektret, kan det dog blive i børnehaven, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt. Visitationsproces Visitation kan foregå via indstilling fra Specialrådgivningen, herefter er det Odense Kommunes visitationsudvalg der afgør, om barnet skal visiteres til Platanhaven. Visitationsudvalget afholder møde fire gange årligt. I udvalget er både faglige konsulenter og administrative medarbejdere repræsenteret. Fra andre kommuner sker henvendelsen direkte og udenom visitationsudvalget. Faglig forståelsesramme Platanhaven har en ressourceorienteret tilgang med fokus på samspil, relation og kommunikation. Tilgangen til børnene er relationel og anerkendende. Grundtanken er, at mennesker udvikler sig gennem samspil med andre mennesker. Arbejdet tager afsæt i en forståelse af, at alle kommunikationsformer er ligeværdige. Der er respekt for, at børnene er selvstændige individer med egne holdnin-

ger, meninger og følelser. Platanhaven modtager alle børn med det udgangspunkt, at alle skal have mulighed at kunne udtrykke ønsker og behov, til trods for handicaps og manglende verbalt sprog. Børnehaven benytter sig af totalkommunikation, hvilket i praksis betyder, at man ikke kun bruger en metode, men inddrager og tilpasser alternative kommunikationsmetoder og redskaber, så det bliver meningsfuldt for barnet. Der er en erkendelse af, at børnene kommunikerer mangfoldigt og ingen kommunikationsform er bedre end en anden. Indsatsbeskrivelse Fokusområder Der tages udgangspunkt i tanken om det hele menneske, hvor barnet og familien er i centrum. Hverdagen i børnehaven struktureres med udgangspunkt i meningsfyldte aktiviteter, der skaber genkendelighed og forudsigelighed. Platanhaven tager ligeledes altid udgangspunkt i barnets ressourcer. Gennem leg er der fokus på kommunikation, sociale kompetencer og aktiv deltagelse i eget liv. Et fællestræk i indsatsen er målet om, at give børnene en bedre forudsætning for at klare hverdagen, at lære at være i eget liv så selvstændigt som muligt. Indsatsen består af almindelige børnehaveaktiviteter, der er tilpasset både gruppens og det enkelte barns forudsætninger og handleplan. Der er aktiviteter som ridning, svømning, mundgruppe, legegruppe, sanse-motorikgruppe osv. Omdrejningspunktet er udvikling og læring via leg. Børnehaven lægger vægt på at børnene lærer at lege. Personalet opbygger lege, hvor det lykkes og hvor børnene får en positiv oplevelse af at være sammen med hinanden. Der er fokus på, at børnene skal have det rart og trives i børnehaven. For at understøtte dette, har Platanhaven fjernet ord som behandlingsbørnehave og begreber som at arbejde med børnene. I stedet bruger personalet udtrykket, at de er sammen med børnene, eller leger med børnene. Det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på barnets motivation. Børnenes udvikling og potentialer er forskellige, og derfor vægtes indsatserne forskelligt fra barn til barn. Problemstillingerne er ofte komplekse og kræver differentierede indsatser. Fælles grundlag for alle børnene er strukturen, som består af gentagelser, forudsigelighed, visualisering og forberedelse. Alle børn skal vide, hvad de skal, med hvem, hvor, hvornår og hvor længe. Forberedelsen er individuelt tilpasset, nogle har dagsskema, andre bliver forberedt til hver aktivitet ved at få et billede i hånden, andre igen bliver verbalt og fysisk guidet. Familieorienteret indsats Børnehavens indsats er familieorienteret, og Platanhaven ser forældresamarbejdet som et partnerskab. Platanhaven ønsker at formidle viden i et ligeværdigt samarbejde med forældrene. Samarbejdet opbygges via daglig kommunikation baseret på accept og respekt. Personalets faglighed kommer i spil via vejledning og rådgivning i forbindelse med fastsættelse af mål og efterfølgende i understøttelsen af opnåelsen af disse mål.

De fælles mål skal være relevante og realistiske, så de giver mening i barnets hverdag i familien og der skal være en prioritering af, hvor barnet skal bruge sine kræfter. Det kan eksempelvis vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at et barn skal bruge alle sine kræfter på at spise selv og dermed ikke have kræfter til leg, eller om man i stedet skal prioritere leg og give maden mindre opmærksomhed. For at børnene kan udvikle sig, er det ofte nødvendigt at omgivelserne tilpasser sig frem for barnet. I nogle tilfælde kræver opnåelsen af et mål, at forældrene ændrer tilgang i deres hverdag. Her er det personalets opgave, at vejlede og rådgive på en måde så forældrene kan omsætte det til familiens egen hverdag. Opstart og COPM Platanhaven prioriterer at møde barnet, inden det matches med en børnegruppe. I gruppen får barnet en kontaktpædagog. I den første tid er både pædagoger, fysioog ergoterapeuter meget opmærksomme på skabe tryghed og lære barnet at kende. Efter tre måneder afholdes møde med forældrene, hvor opstarten evalueres og gensidige forventninger til barnets hverdag i Platanhaven drøftes. Dette sker via en interviewguide, COPM, hvor forældrene beskriver og definerer barnets aktivitetsproblemer, samtidig med de bliver opfordret til at tage barnets perspektiv. Sammen med forældrene prioriteres aktivitetsproblemerne, og der tages stilling til, hvad det er vigtigst at arbejde med. COPM efterbearbejdes med henblik på at lave mål og handleplan og aktiviteterne iværksættes. Terapeutisk indsats Der tilbydes fysio- og ergoterapeutisk indsats som en integreret del af hverdagen, så træning og eventuel tilpasning af hjælpemidler foregår i barnets hverdag og ikke i en behandlingskontekst. For nogle af børnene kan hjælpemidler være et vigtigt indsatsområde, og det er eksempelvis afgørende at finde den rette kørestol, det rigtige gangstativ, korset eller lignende og herefter at kunne bruge disse hjælpemidler i hverdagen. Implementeringen af hjælpemidlerne er en tværfaglig opgave, og der er derfor et tæt samarbejde mellem det terapeutiske og pædagogiske personale, ligesom forældrene inddrages så hjælpemidlerne også får overførselsværdi i hjemmet. På Platanhaven er der handicapvenlige omgivelser med fokus på tilgængelighed. Der er blandt andet loftlifte, varmtvandsbassin, særlige aktivitets rum, legeplads med trampolin m.m. Kommunikation Kommunikation er altid et indsatsområde på Platanhaven. Alle kommunikationsformer respekteres og omdrejningspunktet er i første omgang at finde en kommunikationsform med det enkelte barn der lykkes, så barnet får mulighed for at give udtryk for ønsker og behov. For nogle kan første skridt i forhold til kommunikation være, at man er sammen, og lader barnet mærke, at man reagerer på hinanden. For andre handler det om, at lære at sige ja eller nej, vælge til og fra eller modtage og forstå en kollektiv

besked. Der benyttes forskellige alternative kommunikationsredskaber i arbejdet, eksempelvis visuel kommunikation, symboler, konkreter, Tegn Til Tale og elektroniske hjælpemidler som talemaskiner, ipads og lignende. I hverdagen opfordres børnene kontinuerligt til kommunikation og dialog, ligesom personalet viser børnene, hvad de kan bruge kommunikationen til. Personalet tolker børnenes kommunikation blandt andet ved hjælp af videoanalyse og tværfaglig refleksion. Metoder Børnene på Platanhaven har ofte så komplekse problemstillinger, at det giver bedst mening, at benytte flere metodiske tilgange. Personalet udvælger det bedste fra eksisterende metoder og bruger dem i den ressourceorienterede tilgang. Børnehaven er blandt andet inspireret af forskellige alternative kommunikationsformer, neuropædagogik, en anerkendende og relationistisk tilgang samt principper fra Marte Meo. Kommunikation Platanhaven bruger totalkommunikation og benytter de elementer af alternative kommunikationsmetoder, der er meningsfuldt for det enkelte barn. Eksempler på benyttede kommunikationsmetoder er: Tegn Til Tale, en metode hvor man understøtter/supplerer det verbale sprog med tegn til de meningsbærende ord Konkreter, som er genstande, der illustrerer aktiviteter, kan berøres og giver barnet valgmuligheder. Boardmaker, et visualiseringsværktøj med små billedsymboler Højkontrastbilleder til synshandicappede Udarbejdelse af kommunikationspas Elektroniske hjælpemidler, herunder eksempelvis talemaskiner, ipads og computere med berøringsfølsomme skærme Videoanalyse Personalet bruger videooptagelser som analyseredskab. Fokus i analysen er på samspillet mellem barn og voksen, samt på hvordan kommunikationen fungerer. Målet er, at reflektere over indsatsen og bringe denne refleksion ind i hverdagen. Platanhaven har udviklet på den tværfaglige refleksion gennem mange år. Tilgangen er systemisk og ressourceorienteret. Videooptagelserne benyttes til at evaluere og reflektere, hvorfor en situation gik henholdsvis godt eller skidt. Hvis et barn eksempelvis græder, tages barnets perspektiv og der reflekteres over barnets reaktioner i samspillet. Personalet tolker barnets kommunikation, forsøger at aflæse små signaler, og ændrer rammerne for samspillet. Positiv guidning Personalet har en positiv og anerkendende tilgang til at regulere barnets adfærd med fokus på vejledning og på at inspirere barnet til at gøre det rigtige. Platanhaven har en grundliggende antagelse om, at uhensigtsmæssig adfærd altid er et udtryk for kommunikation, hvor igennem barnet udtrykker frustrationer, behov og lignende barnet ønsker ikke bevidst at være på tværs. COPM COPM er et individualiseret ergoterapeutisk redskab, som i Platanhaven benyttes

tværfagligt. Metoden bruges i forældresamarbejdet og til rammesættelse og prioritering af indsatsområder. Forældrene værdisætter forskellige aktivitetsproblemer og prioriterer i vigtigheden i forhold til udøvelse af daglige aktiviteter, som eksempelvis personlig omsorg, kommunikation m.m. COPM benyttes også som evaluering og effektmålingsredskab, hvor man over tid kan aflæse, om forældrene ser en positiv udvikling hos barnet indenfor en specifik aktivitet. ICF-CY Platanhaven anvender ICF-CY som referenceramme. Der tages udgangspunkt i deltagelses-, aktivitets-, krops-, omgivelsesniveau, hvor aktiviteterne og barnets deltagelse beskrives med udgangspunkt i relationer. Platanhaven har ud fra tankegangen i ICF-CY udarbejdet en skabelon til udviklingsbeskrivelserne, som derfor beskriver barnets deltagelse i aktiviteter. Kvalitetssikring Børneudviklingsmøder En gang årligt afholder Platanhaven børneudviklingssamtaler, hvor forældre, sagsbehandler fra kommunen og andre relevante fagpersoner deltager. Dette fungerer som kvalitetssikring. Inden dette møde udarbejdes en tværfaglig udviklingsbeskrivelse, som beskriver hvilke aktiviteter der er arbejdet med og om barnet har udviklet sig i forhold til de opsatte mål. Der er fokus på at lave en afbalanceret udviklingsbeskrivelse, som skal give et realistisk billede af barnet, hvor både ressourcer og vanskeligheder afdækkes. På mødet diskuteres det, om der skal korrigeres i forhold til mål og aktiviteter og efter behov kan der laves ny COPM, som kan være medvirkende til at afdække udviklingen. Dette skønnes som et passende tidsinterval, da selv en lille udvikling kan tage lang tid for børn i Platanhaven. Personalemøder og refleksion Personalet afholder ugentligt stuemøder, hvor børnenes trivsel og udvikling løbende diskuteres, ligesom den overordnede indsats og effekt diskuteres og justeres. Hver anden måned er der fælles tværfaglig refleksion, i form af systemisk supervision med reflekterende teams. Udgangspunktet er samspillet mellem barn og personale. Ledelsen er repræsenteret og fungerer som processtyrer. Den tværfaglige refleksion understøtter personalet i at tage den reflekterende dialog med kollegaer og ledelse i forhold til konkrete forløb. En gang om måneden er der monofaglig refleksion for pædagoger, ligesom terapeuterne fra Børneterapien deltager i et monofagligt forum. Som en del af løbende kvalitetssikring, vurderes gruppernes sammensætning en gang årligt eller oftere ved behov. Barnet skal være i en gruppe, hvor der kan arbejdes med barnets nærmeste udviklingszone. Erfaringsopsamling i forhold til gennemførte forløb Personalemøder bruges bl.a. til at reflektere over praksisudvikling. Platanhaven har nedsat udvalg, der løbende arbejder med specifikke områder, kommunikationsudvalg, styregruppe for tværfaglig refleksion, kompetenceudvalg etc. Der kan desuden løbende nedsættes ad hoc udvalg. På Platanhaven er der fokus på at have en kultur, hvor det er naturligt at stille

undrende spørgsmål og sparre med kollegaer. Kulturen indebærer, at man kan kommunikere med hinanden, både når ting lykkes og ikke lykkes. Den understøttes og udvikles af refleksion under videoanalysen, og supplerer også den daglige kollegiale sparring. Målet er, at have en lærende organisation, hvor der ikke er rigtigt og forkert, men i stedet sparring på tværs af faggrupper. Implementering og forankring af viden Platanhaven er samlingssted for den viden, der er om barnet, mens det går i børnehaven, både for familien, sagsbehandlere, bedsteforældre og eventuel aflastningsinstitution. Platanhaven inviterer til og er altid åbne overfor besøg og henvendelser. Tankegangen er, at barnet også er en del af andre sammenhænge end børnehaven. Når barnet skal i skole, holdes der formaliserede overdragelsesmøder. Børnehaven videregiver udviklingsbeskrivelser og video af barnet. Terapeuterne laver overdragelse til egne kollegaer i Børneterapien der tager over, så den terapeutiske viden forankres. Barnets kommunikationspas følger med, så den aktuelle viden om barnets kommunikation og særlige behov i hverdagen kan overføres til skolen. Konsulentarbejde/VISO Når Platanhavens VISO team er ude som konsulenter på en VISO-opgave, tages der udgangspunkt i modtagerstedets egne kompetencer. I et samspil mellem Platanhavens VISO-team og modtage stedets personale bygges der videre på eksisterende erfaringer og kompetencer. Platanhavens VISO team ønsker at se barnet i samspil med andre og ikke bare videoklip af barnet alene. Målet er ikke at komme som eksperter og overføre Platanhavens kultur, men nærmere at komme ind i stedets kultur og dermed sikre implementeringssucces. Vidensbasering af indsatsen Uddannelse og kurser Aktuelt opkvalificerer Platanhaven det pædagogiske personale indenfor neuropædagogik. Fire medarbejdere har gennemført uddannelsen og planen er at sende to-fire personaler af sted årligt. Der er fokus på at have personale med diplomuddannelser, moduler herfra eller anden videreuddannelse. Personalet deltager hvert år i Specialbørnehavernes konference, som er det eneste forum af sin slags i Danmark. Platanhaven er med til at udvikle konferencen, og er selv oplægsholder hvert år. Platanhaven laver ofte selv kurser, hvor eksterne undervisere inviteres, og hvor fokus er på best practice. Personalegruppen deltager i relevante eksterne kurser og søger desuden viden og forskning på nettet og i forskellige fagfora. Det terapeutiske personale er ofte på forskellige kurser og temadage. En del af personalet underviser på skoler, kurser og temadage. Et personale er medlem af et oralmotorisk tværfagligt team, der deler viden og giver råd, vejledning og praktiske øvelser. Der arrangeres løbende interne kurser samt en årlig temadag. Nye kollegaer sidemandsoplæres af erfarent personale. Der undervises internt i løfte- og bæreteknikker, Tegn Til Tale og lignende. Faglige netværk

Platanhaven og Børneterapien er medskabere og medlemmer af flere netværk, eksempelvis: CPUP, et nationalt CP kvalitetssikringsregister Alternativ kommunikationsnetværk BISI, internationalt arbejde med studerende i forhold til udvikling af teknologi til børn og unge med handicap Diverse faglige netværk. Monofagligt er man forpligtet i det tværfaglige samarbejde til at holde sig opdateret med viden og forskning. Specialbørnehavekonferencen Inddragelse af borgere og pårørende Ved hjælp af det store fokus på kommunikation, søger Platanhaven at inddrage børnene og give dem mulighed for at sige til og fra, samt udtrykke ønsker og behov og dermed opnå medindflydelse. Det er forældrene, der i personalets øjne, har ekspertrollen omkring deres børn og de ses som en tæt samarbejdspartner. Der er daglig kontakt med forældre via en kontaktbog, hvor det beskrives, hvad barnet har deltaget i, og hvordan barnet har haft det i løbet af dagen. Det prioriteres at tilføje fotos, så børnene har mulighed for at fortælle om deres dag og oplevelser. Dagbogen er også en metode til at knytte den verden barnet oplever i børnehaven og i hjemmet sammen. Forældrene deltager i udarbejdelse af handleplan samt fastsættelse af mål (bl.a. via COPM) og i børneudviklingsmøderne. Tværfagligt samarbejde Tilbuddet er tværfagligt og ikke flerfagligt. I Platanhaven er der ansat pædagogisk personale som samarbejder tæt med det terapeutiske personale i Børneterapien, som ligger i samme hus. Der er fælles personalemøder og fælles tværfaglig refleksion. Udviklingsbeskrivelser udarbejdes tværfagligt. Tværsektorielt samarbejde Børnehaven samarbejder med kommunale sagsbehandlere og har et tæt samarbejde med Odense Universitetshospital. Dette samarbejde eksisterer både på enkeltsagsniveau, eksempelvis angående hjælpemidler og operationer, men også via tværfaglige konferencer, som afholdes et par gange årligt med deltagelse af læger. Desuden samarbejdes med Specialrådgivningen for småbørn, som leveres konsulentydelser fra psykologer og tale-hørepædagoger. De deltager også i den tværfaglige konference samt på stuemøder ad hoc. Børneterapien er en tværgående organisation, der dækker træning og råd og vejledning til børn fra Odense Kommune fra de er 0-18 år, hvilket medvirker til, at den terapeutiske viden forbliver ved overgang fra børnehave til skole. I forbindelse med skolestart samarbejdes med barnets skole, der afholdes overdragelsesmøder, hvor alt relevant viden, video og lignende videregives. Dokumentation af indsatsen Den mest direkte dokumentation af indsatsen er udviklingsbeskrivelsen, hvor der konkret evalueres på mål, metode og resultat. Derudover fungerer de kontinuerlige kontaktbøger og videooptagelser som dokumentation, hvor man kan gå tilbage

og følge en udvikling. COPM fungerer som dokumentations- og evalueringsværktøj. Via de talværdier forældrene sætter på barnets funktioner kan man aflæse, om der, ifølge forældrenes vurdering, er fremgang, tilbagegang eller stilstand på specifikke områder. Fysio- og ergoterapeuterne fører forløbsnotater over, hvilke indsatser der er i gang omkring børnene. Disse beskriver løbende både samarbejde med forældre, tværfagligt samarbejde, hjælpemidler og træningsindsatsen. Forløbsnotater laves tværfagligt i et samarbejde mellem fysio- og ergoterapeuter. Der gennemføres ikke systematiske effektevalueringer på tværs af børn.