Abstract et bachelorprojekt af C.D. Gade, M. Jensen og M.B. Krarup.

1

Forord Dette er et Bachelor projekt, skrevet på 7. Semester af tre Radiografstuderende i Odense. Vi vil gerne starte med at gøre opmærksom på, at hvis ikke andet er opgivet, er illustrationerne og figurerne i opgaven lavet af os og derfor er der ingen referencer til oprindelsessted. Derudover vil vi gerne sige TAK til Bob Wright fra F&L Medical Products Co. Som allervenligst har gjort vores forsøg mulige ved at sponsorere de Bismuth Eye Shields vi bruger, og vi vil ligeledes takke røntgen afdelingen på Åbenrå Sygehus for lån af scanner og hjælp, samt nøglepersoner på Syd-Vestjysk Sygehus Esbjerg for at yde assistance og være sparringspartnere ved udfærdigelsen af denne opgave. Til sidst en stor tak til de venner, familiemedlemmer og kommende kolleger der har indvilliget i at hjælpe med at gøre vores opgave bedre ved at læse korrektur samt at yde bistand og husly. Odense, Januar 2007 Claus Gade, Morten Krarup og Mark Jensen. Abstract et bachelorprojekt af C.D. Gade, M. Jensen og M.B. Krarup. 2

Titel: CT af Cerebrum en opgave med fokus på dosis til Orbita og billedkvalitet ved benyttelse af kipninger og Bismuthafdækning. Title: CT of Cerebrum a report on Orbita dose and image quality by the use of gantry angulations and Bismuth Shielding. Problemstilling Ud fra tre forskellige kipninger benyttet til rutine CT af Cerebrum på tre forskellige sygehuse, vil vi finde den kipning, der er mest strålehygiejnisk med henblik på dosis til Orbita uden indvirkning på billedkvaliteten. Vi vil finde dette ved at sammenligne de tre forskellige kipninger samt vurdere, om man med fordel kan benytte sig af Bismuthafdækning. De tre kipninger er: Orbita lateralis-meatus Acusticus Externa linien (OM). Supraorbito-Meatus Acusticus Externa linien (SM). Supraorbito-Basis Cranii linien (SB). Metode Vi har lavet eksperimentelle forsøg, hvor vi scannede et hovedfantom 60 gange i alt delt op i i alt seks forskellige grupper; to for hver af vores tre kipninger, én med og én uden Bismuth. Ved hver scanning lagde vi en TLD-tablet på Orbita for at måle dosis til denne, og ved scanningerne med Bismuthafdækning påførte vi Bismuth udenpå Orbita og TLD-tabletten. Vi analyserede resultaterne statistisk for at bevise eller modbevise en eventuel signifikant forskel mellem brugen af de forskellige kipninger samt ved brugen af Bismuth. For at vurdere billedkvaliteten lavede vi støjmålinger på hver scanning ved at lave en ROI fem forskellige steder i kraniet og notere disse værdier i et skema for at se om mængden af støj forandres ved brug af Bismuthafdækning og ændring af kipningen. Til sidst vurderede vi scanningerne for at se, om Bismuthafdækning var skyld i, at der opstod nye artefakter. Konklusion På baggrund af vores resultater kan vi konkludere, at ved benyttelse af SB-linien frem for OM- og SM-linien reduceres dosis til Orbita med op til 90 % uden, at dette har indflydelse på billedkvaliteten. Gevinsten her ved at bruge Bismuth Eye Shields på SB-linien er så minimal (8 %), at det ikke kan betale sig at benytte disse, eftersom dette er forbundet med en del omkostninger. Hvis man derimod benytter sig af OM- eller SM-kipningen, kan man med fordel bruge Bismuth Eye Shields som et strålehygiejnisk tiltag, da dosis her reduceres med ca. 42 % uden, at Bismuth har indflydelse på billedkvaliteten i Cerebrum. 1.0 INDLEDNING 6 3

2.0 PROBLEMAFGRÆNSNING 7 3.0 PROBLEMFORMULERING 9 3.1 NØGLEBEGREBER 9 4.0 METODE 9 4.1 OPERATIONALISERING 10 4.2 OVERVEJELSER TIL METODEVALG 12 4.3 UNDERSØGELSESDESIGN 13 4.3.1. FORSØGSOPSTILLING TIL PILOTFORSØG 18 4.3.1.1 Fantom 18 4.3.1.2 Validering af fantomet 18 4.3.1.3 Lejring og placering 19 4.3.1.4 Dosismålinger 19 4.3.1.5 Protokol 20 4.3.1.6 Kipningsvinkler 21 4.3.1.7 Støjmålinger 22 4.3.2 ARBEJDSFORDELING 23 4.4 PILOTPROJEKT 24 4.5 ANDEN FORSØGSRUNDE BACHELORFORSØG 25 4.6 OVERVEJELSER TIL DATAANALYSE 25 4.6.1 OVERVEJELSER TIL ANALYSE AF FANTOM CTC VS. PATIENT CTC 25 4.6.2 OVERVEJELSER TIL ANALYSE AF STØJMÅLINGER 26 4.6.3 OVERVEJELSER TIL ANALYSE AF DOSISMÅLINGER 26 4.6.4 SIGNIFIKANSNIVEAU OG NULHYPOTESE 26 4.7 ETISKE OVERVEJELSER 26 5.0 LITTERATURSØGNING 27 4

5.1 VALG AF LITTERATUR 27 5.1.1. KRUUSE, EMIL: KVANTITATIVE FORSKNINGSMETODER 27 5.1.2 BUSHONG, STEWART C.: RADIOLOGIC SCIENCE FOR TECHNOLOGISTS 28 5.1.3. KOMPENDIUM FRA STATENS INSTITUT FOR STRÅLEHYGIEJNE 28 5.1.4. SEERAM, EUCLID: COMPUTED TOMOGRAPHY 28 5.1.5. WIKIPEDIA 29 5.1.6. UDDRAG AF ENKELTE BØGER TIL METODE 30 6.0 TEORI 30 6.1 DOSIS TIL ORBITA VED CTC 30 6.1.1 DELKONKLUSION 33 6.2 BISMUTH 34 6.2.1 BISMUTH EYE SHIELDS 34 6.2.2 DELKONKLUSION 35 6.3 BILLEDKVALITET I FORHOLD TIL CTC 36 6.3.1 KRAV TIL BILLEDKVALITET 36 6.3.2 RUMLIG OPLØSNING (RO) 36 6.3.3 LAVKONTRAST OPLØSNING (LKO) 37 6.3.4 STØJ 37 6.3.5 ARTEFAKTER 39 6.3.5.1 Beam Hardening 39 6.3.5.2 Partial Volume 40 6.3.6 DELKONKLUSION 41 7.0 ARTIKLER 42 7.1 RADIOPROTECTION TO THE EYE DURING CT SCANNING 42 7.1.1 KRITISK STILLINGTAGEN TIL ARTIKLEN 42 7.2 A COMPARISON OF REDUCTION IN CT DOSE THROUGH THE USE OF GANTRY ANGULATIONS OR B 43 7.2.1 KRITISK STILLINGTAGEN TIL ARTIKLEN 44 8.0 RESULTATER AF EKSPERIMENTELLE FORSØG 45 5

8.1 FANTOM CTC VS. PATIENT CTC 45 8.2 STØJMÅLINGER 46 8.3 ARTEFAKTER 48 8.4 DOSISMÅLINGER 48 8.5 FEJLKILDER OG KRITIK AF EMPIRI 49 8.5.1 EMPIRISKE DATA 50 9.0 ANALYSE 51 9.1 FANTOM CTC VS. PATIENT CTC 51 9.1.1 DELKONKLUSION 52 9.2 STØJMÅLINGER 52 9.2.1 DELKONKLUSION 53 9.3 ARTEFAKTER 53 9.3.1 DELKONKLUSION 53 9.4 DOSISMÅLINGER 54 9.4.1 DELKONKLUSION 55 10.0 DISKUSSION 56 11.0 KONKLUSION 58 12.0 PERSPEKTIVERING 58 13.0 LITTERATURLISTE 59 13.1 BENYTTEDE BØGER 59 13.2 BENYTTEDE WEBSIDER 59 13.3 BENYTTEDE ARTIKLER 60 13.4 ANDET BENYTTET MATERIALE 60 14.0 REFERENCER 61 15.0 BILAGSLISTE 64 1.0 Indledning 6

Vi er tre radiografstuderende, der under vores praktikperioder igennem uddannelsen, samt under udførelsen af vores opgave på 6. semester, har erfaret, at der ude i afdelingerne bliver kippet (se billede 1) forskelligt til CT scanning af Cerebrum (herefter forkortet til CTC). Den varierende kvalitet og det strålehygiejniske perspektiv i de forskellige undersøgelser har vakt undren hos os, idet øjets linse bliver mere strålefølsomt med alderen, og at latentperioden for udviklingen af grå stær bliver kortere 1. Dette sammenholdt med vores erfaring fra praktikken, hvor vores største patientgruppe jo netop er ældre, øges vigtigheden af at finde en protokol der er mest strålehygiejnisk, dog uden at gå på kompromis med billedkvaliteten. Vi vil derfor med denne opgave forsøge at kvalitetssikre de allerede kendte CTC procedurer samt bidrage til kvalitetsudviklingen på billedkvalitet og strålehygiejnen ved benyttelse af afdækning af Orbita. Dette kunne resultere i udførelsen af en ensartet regional eller national protokol, hvilket kunne gavne diagnostikken, da radiologen og radiografen ikke skal sættes ind i en ny arbejdsgang i udførelsen af CTC'er ved evt. jobskifte. Vi mener, at dette ville kunne gavne patienterne på det strålehygiejniske område, da risikoen for senskader reduceres, når de udsættes for mindre dosis. Gennem denne opgave vil vi bearbejde kvalitetsudvikling af CTC ved brug af et eksperimentelt forsøg. Under vores uddannelse har vi stiftet bekendtskab med anvendelsen af Bismuthafdækning som et strålehygiejnisk tiltag ved selektive røntgenundersøgelser. Vi har blandt andet hørt om materialet på vores studietur til European Congress of Radiology i Wien 2005, samt i vores undervisning fra henholdsvis en Amtsfysiker og en underviser fra Statens Institut for Strålehygiejne. Dette fik os til at undre os over, om Bismuth med fordel kan bruges til scanning af CTC. Vi fandt derefter to artikler, hvor de bruger et lag af Bismuth til at afdække Orbita med i et forsøg på at reducere dosis. Vi har derfor erhvervet os Bismuth Eye Shields gennem F & L Medical, et amerikansk firma, som vi vil bruge i vores projekt. Bismuth Eye Shields er et produkt, der kan anvendes til dosisreducering til Orbita. 2.0 Problemafgrænsning Billede 1: viser de forskellige kipningsvinkler fra sygehus et, to og tre Rød = Supraorbitalis- Basis Cranii, Gul = Supraorbitalis- Meatus Acusticus Externus, Grøn = Orbita Lateralis- Meatus Acusticus Externus 1 Bushong side 533. 7

Vi har stiftet bekendtskab med flere forskellige kipningsgrader ved udførelsen af CTC er i forbindelse med vores praktik samt i arbejdet med vores opgave på 6. semester, der omhandlede kvalitetssikring af en nyindført protokol. Her sammenlignede vi den eksisterende protokol med den nyindførte på baggrund af diagnostisk sikkerhed og billedkvalitet. En protokol er efter vores opfattelse en intern instruks til udførelsen af en given undersøgelse. Man kan sammenligne protokoller på basis af mange forskellige emner, som diagnosesikkerhed, billedkvalitet og strålehygiejne. Vi vil i denne opgave koncentrere os om strålehygiejnen og billedkvaliteten i form af støj og artefakter. De udvalgte kipningslinier bruges på tre udvalgte sygehuse i den kommende Region Syddanmark: Orbita lateralis-meatus Acusticus Externa linien, bruges på sygehus 1. Supraorbito-Meatus Acusticus Externa linien, bruges på sygehus 2. Supraorbito-Basis Cranii linien, bruges på sygehus 3. Vi har valgt at inddrage alle tre i opgaven, da dette er en god indikator for, hvordan og hvor forskelligt CTC er udføres i den kommende Region Syddanmark. Ydermere vil vi diskutere dosis til Orbita, der ligeledes er et vigtigt emne ved de forskellige kipninger, især med henblik på, om der er ændringer i dosis ved den ene type kipning frem for den anden. Dette skyldes at man ved den ene protokol er helt ude af Orbita, den anden kun er halvt inde i Orbita og ved den tredje har hele Orbita inde i scanfeltet. Vi skal derfor have både den direkte og den spredte stråling med i disse overvejelser. Man kan endvidere nedsætte dosis til Orbita ved at dække dem til med et materiale under scanningen. Eftersom vi som tidligere nævnt, i vores undervisning og i klinikken har hørt om afdækning lavet af Bismuth, et materiale, der er nært beslægtet med Bly, og derfor indeholder mange af de samme egenskaber, såsom evnen til at absorbere fotoner med lav energi, for eksempel spredt stråling, har vi valgt at bruge dette materiale til vores forsøg. Efter undervisning af medarbejdere fra Statens Institut for Strålehygiejne og en Amtsfysiker, har vi hørt, at Bismuth skal være et godt materiale indenfor afdækning og strålehygiejne i CT. Derfor var det interessant at bruge det som afdækning og derved undersøge, hvilken indflydelse dette har på strålehygiejnen og ikke mindst billedkvaliteten. Man kan foretage målinger på billedkvaliteten i CT ved at måle graden af støj og se om den ændrer sig ved de forskellige former for kipning. Ved at ændre på kipningen ændres sammensætningen af knogler og væv, som røntgenstrålingen penetrerer, og på den måde risikerer vi at øge graden af arte- 8

fakter, og derved nedsætte diagnosesikkerheden. Vi har i denne opgave fravalgt at inddrage diagnosesikkerheden som et hovedpunkt, da vi bearbejdede dette i vores 6. semester opgave og ikke vil gentage os selv, så opgaverne får en ens vinkel. Vi har desuden valgt, at vi vil bruge den standardprotokol, der anvendes på det sygehus, hvor vores forsøg udføres, og derfor er vi klar over, at man kan ændre billedkvalitet ved hjælp af eksempelvis kv, mas og snittykkelse, men idet vi stræber efter de mest sammenlignelige resultater, vil vi benytte konstante parametre, som gør at kipningsvinklen er den eneste variabel. Fokusområderne i opgaven vil være dosis til Orbita ved de forskellige CTC-kipninger, afdækning af Orbita med henblik på strålehygiejnen og den objektive billedkvalitet, da de efter vores mening er nogle af de mere relevante problemstillinger indenfor radiografens arbejde og derfor alle er vigtige emner ved kvalitetssikring- og udviklingen af protokoller. Ved at inddrage de tre forskellige kipninger, der repræsenterer tre sygehuse fra regionen, kan vi eventuelt bidrage til ændringer i protokollerne, der derved kan medføre en kvalitetsudvikling på udførelsen af CTC scanningerne samt kvalitetsudvikle på brugen af Bismuthafdækning til Orbita. Dette leder os frem til følgende problemformulering. 3.0 Problemformulering Hvordan og hvor meget kan man reducere stråledosis til Orbita ved rutine-ct af Cerebrum gennem ændring af kipning samt brug af Bismuthafdækning uden at gå på kompromis med billedkvaliteten? 3.1 Nøglebegreber Stråledosis: Kipning 2 : Bismuthafdækning: Billedkvalitet: 4.0 Metode Direkte og inddirekte stråling, målt i msv. Orbita lateralis-meatus Acusticus Externa linien Supraorbito-Meatus Acusticus Externa linien Supraorbito-Basis Cranii linien. Brug af Bismuth Eye Shields, som er lavet af et Bly-lignende materiale og bruges til reducere dosis. Hermed menes en objektiv sammenligning af støjmålinger på scanningerne, både med og uden brugen af Bismuthafdækning, samt om der opstår nye artefakter ved brugen af Bismuth. 2 Taget fra henholdsvis sygehus et, to og tre. 9

Problemformuleringen lægger op til, at denne kan besvares indenfor det naturvidenskabelige paradigme 3. Her er viden objektiv og værdineutral, og data kan kvantificeres, hvorfor metoden bliver kvantitativ. I afsnittet om undersøgelsesdesign (side 11) vil vi uddybe de videnskabelige kriterier, vores undersøgelse er underlagt. For at kortlægge interesseområderne i forhold til vores problemformulering har vi valgt at foretage en operationalisering 4. Dette er en metode til at differentiere kategorierne i problemformuleringen og deraf opstille begreberne, som sidst resulterer i forskningsspørgsmål. Fordelen ved denne metode er, at hele problemformuleringen bliver besvaret i opgaven, som der slutteligt kan konkluderes på. 4.1 Operationalisering Først lavede vi følgende kategorier: 1. Kipninger ved CTC 2. Dosis til Orbita i forhold til CTC. 3. Billedkvalitet i forhold til CTC. 4. Bismuth afdækning i forhold til CTC. Herefter inddelte vi vores kategorier i følgende begreber: Kipninger ved CTC 1. Forskellige typer for kipninger 2. Fixpunkter 3. Diagnostisk kvalitet 4. Dosis for Orbita Dosis til Orbita i forhold til CTC 1. Bekendtgørelsen fra Statens Institut for Strålehygiejne. 2. Anatomi og fysiologi omkring strålefølsomhed i Orbita. 3. Stråleskader til Orbita. Billedkvalitet i forhold til CTC 3 Birkler side 44-47. 4 Bjerrum side 75. 10

1. Kriterier for en CTC. 2. Omfang af artefakter. 3. Omfang af støj. Bismuth afdækning i forhold til CTC. 1. Bismuth Eye Shields 2. Omfang af artefakter ved brug af Bismuth. Herefter afgrænsede vi os fra en del af begreberne og ud fra de resterende begreber fandt vi frem til nogle specifikke forskningsspørgsmål omkring kipninger, dosis til Orbita, den objektive billedkvalitet og benyttelse af Bismuth afdækning. Vi vil herunder benævne de udvalgte forskningsspørgsmål samt i parentes illustrere på hvilken måde, vi søger at besvare disse. Vi vil i de efterfølgende afsnit igen fremvise, vores til det afsnit relaterede forskningsspørgsmål, for at danne et overblik over det pågældende afsnit. Kipninger ved CTC 1. Er der nogen forskel i objektiv billedkvalitet? (Empiri) 2. Er der nogen forskel i dosis til Orbita? (Empiri) Dosis til Orbita i forhold til CTC 1. Hvilken anatomisk struktur i og omkring Orbita er strålefølsomt og hvilke skader kan opstå?(teori) 2. Hvilke krav er der fra Bekendtgørelse 823 af 31.oktober 1997 om dosis til Orbita? (Teori) Bismuth afdækning i forhold til CTC 1. Hvad er Bismuth? (Teori) 2. Hvad er og hvordan virker Bismuth Eye Shields? (Teori) 3. Hvilke og hvor ses artefakter ved brug af Bismuth? (Empiri) 4. Hvilken betydning har Bismuth for dosis? (Empiri) Billedkvalitet i forhold til CTC 11

1. Hvilke krav er der for billedkvaliteten ved en CTC? (Teori) 2. Hvad er støj og hvordan ses det på en CTC? (Teori) 3. Hvilke artefakter er de typiske ved en CTC? (Teori) Ved forskningsspørgsmålene i forbindelse med kipningerne har vi valgt at beskrive, hvordan der kippes på de respektive sygehuse. Dette har vi valgt at gøre således, fordi der ikke findes nedskrevne dokumenter, der specifikt forklarer, hvorfor man netop kipper efter Orbita lateralis-meatus Acusticus Externa-linien på sygehus et, efter Supraorbito-Meatus Acusticus Externa-linien på sygehus to og efter Supraorbito-Basis Cranii-linien på sygehus tre. 4.2 Overvejelser til metodevalg I en undersøgelse af kipningens betydning for den objektive billedkvalitet og den direkte og indirekte stråling til Orbita lavede vi som pilotprojekt et eksperimentelt forsøg, hvor vi målte graden af støj i billedet samt dosis ved de udvalgte kipninger. Pilotprojektet udførte vi i valgfagsmodulet Metodeværksted på 7. semester, hvor vi som en del af undervisningen skulle ud og samle empiriske data enten ved brug af interview, spørgeskemaer, observationsstudier eller som i vores tilfælde et eksperimentelt forøg. Metodeværkstedets formål var, at vi som næsten færdige radiografer skulle opnå større erfaring og kompetencer indenfor både kvalitetssikringen- og udviklingen i vores profession. Vores pilotforsøg vil vi gentage til selve bachelorforsøget, hvis undersøgelsesdesignet viser sig at være brugbart samt forsøgsopstillingen er reproducerbar. Dog vil vi også her inddrage spørgsmålet omkring Bismuth afdækningens indflydelse på dosis til Orbita og ligeledes Bismuthens indflydelse på den objektive billedkvalitet. Vi vil scanne uden Bismuthafdækning og derefter placere Bismuth Eye Shields henover Orbita. Dosismålingerne bliver lavet ved benyttelse af Thermo Luminiscens Dosimetre (herefter forkortet TLD forklaring følger i undersøgelsesdesign), og støjmålingerne bliver målt i de samme positioner som ved vores pilotprojekt. Da Bismuthafdækning af Orbita og andre steder på kroppen efter vores erfaring ikke bliver benyttet i Danmark, men andre steder på verdensplan, blandt andet i vore nordiske nabolande Sverige og Norge (se bilag 2), har vi valgt at inddrage nogle videnskabelige artikler, der omhandler: Dosis til Orbita ved CTC Objektiv billedkvalitet 12

- der er de samme problemstillinger vi arbejder med. Vi har fundet disse på www.pubmed.com, som er en database med medicinske og videnskabelige artikler. Vi vil komme med et kort resume af begge artikler i teoriafsnittet samt en kritik af disse, idet vi vil inddrage artiklerne i diskussionsafsnittet, hvor vi vil sammenligne vores egne eksperimentelle resultater med de resultater, de andre forskere har opnået med deres forsøg. Vi vil også bearbejde forskellige teoretiske temaer i opgaven, som billedkvalitet ved en CTC i form af artefakter og støj, der er afhængig af begreber som rumlig opløsning og lavkontrast opløsning. Vi mener, det er vigtigt, at man har forståelse for disse begreber, da disse skal give en baggrundsviden og en rettesnor til vores forsøg, hvor vi vil bearbejde data omkring Standarddeviation og dosis samt kigge efter nye artefakter ved brugen af kipninger og Bismuthafdækning og derudfra konkludere på den objektive billedkvalitet. Dertil kommer der også emner omkring Orbita, da dette begrunder nødvendigheden for at beskytte Orbita. Ligeledes kommer der et afsnit omkring selve Bismuthmaterialet, der skal give forståelse for hvordan stoffet er sammensat og hvorfor vi kan bruge det som afdækning i vores forsøg. 4.3 Undersøgelsesdesign 13

Vi har valgt at lave et eksperimentelt forsøg, hvormed vi ønsker at få svar på vores forskningsspørgsmål omkring omfanget af dosis og støj ved vores udvalgte kipninger samt artefakttilstedeværelsen ved brugen af Bismuth og dennes effekt på dosis og støj. Vores problemformulering lægger op til, at vi benytter os af en kvantitativ metode til indsamling af vores data. Da vi arbejder med det naturvidenskabelige paradigme, er vi også underlagt de positivistiske videnskabskriterier 5, som beskrives i nedenstående. Vi vil først beskrive lærebogens definitioner på kriterierne, hvorefter vi vil komme med vores overvejelser, som gør, at vi kan holde os indenfor de positivistiske videnskabskriterier. På denne måde kan vi senere opstille en forsøgsopstilling, der er i henhold til denne kvantitative metode. Systematik En planmæssig, ordnet fremgangsmåde, der ikke er præget af tilfældigheder. Systematik er vigtig i alle faser af en empirisk undersøgelse fra planlægning til resultater. Vi vil udarbejde vores forsøgsopstilling, som en manual til opretholdelse af rammerne omkring forsøget samt til indstilling af de forskellige parametre. Dette bevirker et større overblik og en systematisering af vores fremgangsmåde. Kontrol Formålet med kontrol er at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, at det udelukkende er den uafhængige variabel, der er ansvarlig for et givet resultatet. På denne måde opnås størst mulig sikkerhed for, at resultatet ikke er et enkeltstående fænomen, men at der kan generaliseres. Dette kriterium vil vi overholde, idet vi holder parametrene faste og kun vil bruge kipningen som variabel, og derfor er vi sikre på, at det er denne ene variabel, der er ansvarlig for vores målte resultat. Under forsøget vil vi hver især udføre en fast opgave, så denne bliver udført ens hver gang. Vi vil nedskrive, hvilke TLD-tabletter, der hører til hvilke målinger på det tilsendte skema fra Statens Institut for Strålehygiejne. Vi vil tjekke scannerens seneste kvalitetstest og holde det op mod de tidligere kvalitetstest for at se, om der er overensstemmelse mellem disse. 5 Kruuse side 55 92. 14

Præcision Nøjagtige beskrivelser af forsøgsopbygning, metode, målinger, databehandling, fortolkning af resultater og disse skal være præcist formuleret. Vi vil udførligt beskrive vores manual, så den kan genopstilles og afprøves. Samtidigt øger det vores præcision, at vi har valgt, at vi har hvert vores område at være ansvarlig for under udførelsen af vores forsøg. Objektivitet Man skal være objektiv og neutral så resultaterne ikke er afhængige af observatøren. Dette opnås ved at bruge apparatur og måleresultater i stedet for fortolkninger. Objektiviteten indgår således i alle de dele i forskningsprocessen hvor der indgår talopgørelser. Vores TLD-tabletter vil blive aflæst af Statens Institut for Strålehygiejne, som er en neutral instans, og som derefter sender resultaterne til os. Alle vores støjmålinger vil blive noteret i et skema og kun analyseret via statistiske beregninger og derfor bibeholdes objektiviteten til forsøget og resultaterne. Kvantificerbarhed Redegør til kravet om, at undersøgelsesresultaterne skal kunne udtrykkes i tal. Idet dosis bliver afmålt i huddosis (msv), og vores støjmålinger kommer i form af et tal der angiver støjniveauet (H.U.), er vores resultater sammenlignelige og derved kvantificerbare. Repræsentativitet Med dette menes, at en lille gruppe skal kunne repræsentere en samlet gruppe. Da vores kipninger bliver brugt dagligt på vores tre udvalgte sygehuse, mener vi at vi derfor har et repræsentativt udvalg af de benyttede kipninger fra regionens sygehuse. Gentagelse 15

Det er vigtigt, at en undersøgelse kan gentages, så man kan kontrollere, om resultaterne beror på tilfældigheder, om de er afhængige af tid eller sted, eller om man har fundet frem til generelt gældende lovmæssigheder. Vi har valgt at udføre et pilotforsøg for at teste vores forsøgsopstilling og se om denne er systematisk og kontrollerbar. Hvis dette er tilfældet, gentages den ved bachelorforsøget. Ved at kopiere hver scanning, opnår vi helt ens scanninger ved hver kipning, og vi måler derved støj og dosis de samme steder ved hver scanning. Reliabilitet Resultaterne af forsøget skal kunne reproduceres og hvis dette opnås siges det at forsøget opnår en høj reliabilitet. Vi har forsøgt at gøre vores forsøgsopstilling så detaljeret som muligt for at denne skulle blive reproducerbar for at øge reliabiliteten. Validitet Udtrykker en undersøgelses sandsynlighed, troværdighed og styrke. Validitet indtager en central rolle i vurderingen af empiriske undersøgelser, da formålet med disse er at undersøge om en hypotese er rigtig eller forkert. Vi mener, at vi med benyttelsen af dette undersøgelsesdesign øger opgavens troværdighed, og dens evne til, ved hjælp at empiri og teori, at besvare vores problemformulering. Generaliserbarhed Indebærer at man kan drage fra et enkelt eller nogle få tilfælde til samtlige tilfælde. Vores resultater vil muligvis kunne udlede en generaliserbarhed, hvis alle øvrige kriterier overholdes og bidrage til en konklusion, som vil kunne bruges til at påvise en større tendens indenfor dosis og støj ved de forskellige kipninger. 16

Vi kan ikke få svar på graden af støj og mængden af dosis ved for eksempelvis en kvalitativ undersøgelsesmetode, da denne handler om en helhedsforståelse af et givent fænomen, da det ikke giver samme mulighed for at have kontrol med alle faktorer. Det kan man derimod med de kvantitative metoder, da man her kan have én variabel og holde resten af parametrene under kontrol, og derved kun bearbejde den ene variabels indvirkning 6. Ydermere er det karakteristisk for kvantitativ forskning, at man undersøger sammenhængen i én variabel, hvilket harmonerer fint med denne opgave, som undersøger dosis til Orbita ved forskellige kipninger, brug af Bismuthafdækning samt billedkvaliteten. Fordelen ved at bruge eksperimentelle forsøg er, at vi får nogle konkrete tal til at belyse vores problemstillinger. Vi vil dele vores forsøg op i to hovedgrupper: Første gruppe er med kipningsvinklen som den eneste variabel. Anden gruppe, at vi ved hver kipning vil benytte Bismuthafdækning som variabel. Dette vil sige, at vi både kan vurdere kipningernes betydning for støj og dosis og det samme med brugen af Bismuthafdækning. Når vi kun har én variabel, vil det gøre det nemmere at sammenligne resultater med mindst mulig chance for fejlkilder. Ligeledes gør dette, at forsøget hele tiden er overskueligt for de implicerede, samt at de udefrakommende lettere kan genskabe forsøgsopstillingen, hvilket gør forsøget reproducerbart ifølge de positivistiske videnskabskriterier. 6 Kruuse side 310. 17

4.3.1. Forsøgsopstilling til pilotforsøg Vi har valgt at udføre vores forsøg på en Toshiba Aquillon 64-slice CT scanner, da den er en af de nyeste på markedet og derfor også i klinikken, hvorved vores forsøg benytter sig af noget af det nyeste udstyr på markedet i år 2006. Billede 2: Hovedfantom 4.3.1.1 Fantom Vi har valgt at benytte et hovedfantom (se billede 2) til vores forsøg, da vi skal bruge flere på hinanden følgende scanninger med samme kipning, parameterindstillinger og centrering. Dette har vi gjort, fordi man derved opnår de mest sammenlignelige data, eftersom fantomet har faste dimensioner og ikke ændrer sig, som patienter jo ville gøre, hvorved vores fejlkilder formindskes. Ligeledes er der et strålehygiejnisk- og etisk perspektiv i dette (se afsnit om etiske overvejelser side 23). Fantomet er et RS-108T fantom 7, som er et kranie støbt i plexiglas og skal repræsentere en gennemsnitsmand, 174 cm høj og 74 kg. Fantomets plexiglas er ækvivalent med menneskeligt væv. 4.3.1.2 Validering af fantomet Før starten af selve det eksperimentelle forsøg, vil vi lave fem scanninger af fantomet med afdelingens standardprotokol, og vi vil ligeledes finde fem patient CTC er, som er scanninger af rigtige patienter, og så sammenligne fantomet med patienten. Dette gøres på basis af målinger af Hounsfield- 7 http://global.flukebiomedical.com/busen/products/rs-108+to+rs- 123.htm?catalog_name=FlukeUnitedStates&category=DGXRAY(FlukeProducts 18

værdier i henholdsvis væv i Cerebellum, luft udenfor venstre os Temporale og knogle i os Occipitale for at vise om brugen af fantomet i vores forsøg kan relateres til virkeligheden. Disse værdier fremgår i vores resultatafsnit. Billede 3: billedet viser højdecentering af vores fantom. 4.3.1.3 Lejring og placering Vi lejrer vores fantom, som vi ville gøre ved en almindelig patient til en rutine CT af Cerebrum, det vil sige, at vi midt-centrerer via næseryggen og sørger for at fantomet ikke ligger skævt i det axiale plan, dertil højdecentrerer vi, så positioneringslyset er på niveau med Mandibula (se billede 3). Vi placerer et stykke tape på højre Orbita for at sikre, at TLD-tabletten placeres præcis samme sted ved hver scanning (se billede 4). Billede 4: Fantom m/tapemarkering. 4.3.1.4 Dosismålinger Vi vil foretage dosismålinger ved at benytte TLD-tabletter. En TLD-tablet er et redskab til at måle dosis, og det består af en lille plastikpose med en TLD-tablet, hvor hvert dosimeter er nummereret for at kunne adskille, hvad de forskellige bruges til. Med dosimetrene følger et dosimeter med betegnelsen Baggrund, der indeholder tre tabletter. Dette er for at vurdere, hvor stor en grad af strålin- 19

gen, der er baggrundsstråling. Når tabletterne modtages af Statens Institut for Strålehygiejne, bliver der udregnet en gennemsnits-baggrundsstråling, som derefter fratrækkes den stråling, som de andre tabletter har fået, hvilket bevirker mere præcise målinger og resultater. TLD-tabletterne består af et stof, der hedder lithiumfluorid, som kun næsten er ækvivalent med et menneskes hud, men hvis man noterer nok detaljer om eksponeringen, såsom kv, ma og rotationstid, kan laboranterne ved Statens Institut for Strålehygiejne beregne, hvad målingerne svarer til i huddosis. De aflæser tabletterne, som tæller, hvor mange stråler, der har ramt den, og regner derefter huddosis ud. Ifølge Statens Institut for Strålehygiejne er der +/- 5 % unøjagtighed på TLD-tabletter hvis de er opbevaret tørt og ikke bliver udsat for yderligere påvirkning. Tabletterne skal allerhelst placeres inde i øjet på niveau med linsen, da det jo netop er dette organ, vi undersøger dosis til. Rådet vi fik af en Amtsfysiker, var at placere TLD-tabletten i kanten af Orbita, altså ved Orbito Lateralis, hvis det skulle udføres på patienter. Hvis man derimod bruger et fantom, er det også muligt at placere dem midt på øjets linse, og derfor har vi valgt at gøre dette. 4.3.1.5 Protokol Vi vil bruge den eksisterende sekventielle CTC protokol på afdelingen, da denne afspejler en normal scanning, og da vores fokusområde er forholdet mellem de forskellige kipninger og ikke hvilke parametre, der bruges (uddybes under afsnit om pilotprojekt side 21). 20

4.3.1.6 Kipningsvinkler De kipninger, vi vil bruge i vores forsøg og det tilhørende scanfelt i basis, er visualiseret på billede 5 hvor den indbyrdes forskel mellem disse ses. Protokollerne er taget fra tre sygehuse i den kommende Region Syddanmark, og viser måden hvorpå man kipper til en rutine CTC undersøgelse på de tre steder. I vores pilotforsøg vil vi først lave et topogram og derefter indstille vores kipning, og herefter lave en prøvescanning for at se om fantomet ligger korrekt. Efter dette tilføjer vi en TLD-tablet og gentager scanningen, hvilket så skal gøres ni gange for at opnå de ønskede målinger. Derefter laver vi et nyt topogram og indstiller igen kipningen, hvor vi gentager processen, så vi har ti målinger på hver af de tre kipninger. Under vores bachelorforsøg øges antallet af målinger til det dobbelte, da vi her vil scanne både med og uden Bismuth ved hver kipning. Billede 5 viser kipningsvinkler (billedet er taget fra en tilfældig patient på sygehus X). Rød = Supraorbitalis- Basis Cranii, Gul = Supraorbitalis- Meatus Acusticus Externus, Grøn = Orbita Lateralis- Meatus Acusticus Externus 21

4.3.1.7 Støjmålinger Vi har valgt at lave støjmålinger fem forskellige steder i Cerebrum for at få et generelt billede af, hvordan støjen ser ud ved de forskellige kipninger. Efter hver scanning vil vi lave en Region Of Interest (herefter forkortet ROI) fem forskellige steder (se billede 6). Dette gøres ved benyttelse af scannerens måleværktøjer hvormed vi aflæser Standarddeviation, som er en metode, hvormed man måler graden af støj i CT billeder. Disse fem steder er nøje målt ud efter anatomiske fixpunkter og er lokaliseret således: Felt 1 er placeret 15mm bag Sella Tursica og Pars Petrosa med en ROI på 23,3mm i diameter. Felt 2 er placeret bag højre Orbita i temporal rummet med en ROI på 23,3mm i diameter. Felt 3 er placeret bag venstre Orbita i temporal rummet med en ROI på 23,3mm i diameter. Felt 4 er placeret 25mm og 45 grader fra Glabella i højre Orbita med en ROI på 18,4mm i diameter. Felt 5 er placeret 25mm og 45 grader fra Glabella i venstre Orbita med en ROI på 18,4mm i diameter. Billede 6: De fem målepunkter. Disse målingers Region Of Interest skal ikke være for små, da dette ikke giver en tilstrækkelig gennemsnitsværdi. De må heller ikke være for store, da vi på den måde kan risikere, at der kommer andet væv med i målingen, hvorved vi opnår et ukorrekt resultat. Vi vil placere dem steder, vi sammen med Amtsfysikeren har fundet ud af er mest sammenlignelige mellem et fantom og et rigtigt menneske, da dette giver et bredt billede af den objektive billedkvalitet og derved udbredelsen af støj. 22

Det er i basis bag Sella Tursica og i samme snit i Temporalrummene samt i Orbita inden Supraorbitalis. Foruden vores støjmålinger på henholdsvis kipninger med og uden Bismuth vil vi vurdere billedkvaliteten ud fra tilstedeværelsen af nye artefakter i Cerebrum fra Bismuth-materialet. Det vil sige, at vi vil vurdere, om brugen af Bismuth Eye Shields frembringer artefakter. Vi vil vurdere dette objektivt og kun på deres tilstedeværelse, hvilket vil sige, at vi ikke tager stilling til graden af disse samt deres effekt på den diagnostiske sikkerhed. Vi er ikke interesserede i artefakter i Orbita, da protokollen, vi har valgt at benytte i forsøget er en standardprotokol til Cerebrum, og man i denne primært er interesseret i anatomi eller patologi i hjernen. Ved Supraorbitalis-Basis Cranii-kipningen er vi velvidende om, at man ikke kan lave målinger i Orbita (felt 4 og 5), da disse ligger udenfor scanfeltet. Derfor indgår støjmålingen ikke her. Vores målinger vil vi skrive ind i et skema for at gøre disse mere overskuelige og sammenlignelige, og hvorved vi nemmere kan analysere de pågældende data. 4.3.2 Arbejdsfordeling Vi var i gruppen enige om at uddelegere opgaverne, som vi hver især skulle udføre under forsøget, da dette giver større kontrol og minimerer fejl. Vi har valgt én til at betjene scanneren, én til at nedskrive vores måledata og til sidst én til at holde kontrol med påføringen af TLD-tabletterne og Bismuth ved de respektive scanninger. Vi vil hele tiden kommunikere på tværs, så vi hver især ved, hvornår det er tid til at udføre en arbejdsopgave. 23

4.4 Pilotprojekt Som nævnt i vores metode havde vi planlagt, at vi ville bruge den tilstedeværende protokol, men det var ikke muligt, da de på det pågældende sygehus udelukkende lavede spiralscanninger af CT af Cerebrum, og der derfor ikke var lavet en sekventiel scanprotokol. Efter samtale med afdelingens CT-superbrugere valgte vi at lave en ny sekventiel forsøgsprotokol til CT af Cerebrum, som er inspireret fra www.ctbruger.dk 8. Vi har brugt følgende parameterindstillinger: Type kv Rot. Tid mas Kollimering Snit Incr. Basis 120 1 300 0,5 x 64 3 3 Type kv Rot. Tid mas Kollimering Snit Incr. Cerebrum 120 1 350 0,5 x 64 6 6 Tabel 1 viser scanneres parametre ved vores forsøg. Vi lavede vores pilotprojekt ud fra de overvejelser vi har gjort om de positivistiske videnskabskriterier samt vores forsøgsopstilling. Først scannede vi fantomet med afdelingens standard protokol, og derefter nedskrev vi de målte Hounsfieldværdier for de punkter, som vi har nævnt under vores forsøgsopstilling. Disse værdier sammenlignede vi med værdier målt på de samme punkter på rigtige patienter. Vi lavede ti CT scanninger af fantomet på de tre forskellige kipninger med én TLD-tablet fastgjort til højre øje på fantomet ved hver scanning, som anført i vores forsøgsopstilling, altså i alt 30 målinger. For at sikre at TLD-tabletten bliver placeret samme sted hver gang, vil vi fastgøre et stykke tape med markering midt i Orbita (se billede 4, side 16). Efter de 30 scanninger vil vi lave vores støjmålinger og indskrive dem i et skema for at vurdere graden af støj ved de forskellige kipninger. Derefter vil vi sende TLD-tabletterne til aflæsning hos Statens Institut for Strålehygiejne. For at vurdere om forsøgsopstillingen var korrekt, undersøgte vi om der var sammenhæng i resultater mellem vores datagrupper. Da vores resultater viser overensstemmelse inden for de tre kipninger, og man kan se en tendens på baggrund af vores ene variabel, vil vi bruge samme forsøgsopstilling til selve bachelorforsøget. 8 http://www.ctbruger.dk/new%20folder/ctc_rutine/cerebrum_seq.htm 24

4.5 Anden forsøgsrunde bachelorforsøg Grunden til vi valgte at lave de første målinger som et pilotprojekt i forbindelse med metodeværksted, var som tidligere nævnt, for at se om vores overvejelser og metode var brugbar. Vi har valgt at lave en helt ny forsøgsrunde til vores endelige eksperimentelle forsøg. Vi vil bruge samme metode, som vi brugte i vores pilotprojekt, både til forsøgene med og uden Bismuth. Grunden til at vi fravælger vores datasæt fra pilotforsøget, er at vi ønsker at formindske fejlkilder i form af menneskelige fejl og tekniske variationer. Det vil sige, at vi laver hele forsøgsrunden på samme dag, hvor vi laver en scanning af kipning 1 og gentager den ni gange, og derefter pålægger Bismuth og igen laver ti scanninger. På den måde er alle scanninger ved en kipning kopier af hinanden, og derved formindsker vi risikoen for fejlkilder. Vi har valgt at gentage det eksperimentelle forsøg, fordi vi efter samtale med en Amtsfysiker under vores metodeværksted har gennemgået flere gruppers overvejelser til forsøgsopstillinger. Vi har her hørt hinandens problemstillinger samt hvilke overvejelser grupperne har gjort sig hver især. Vi har derfor også haft vores egen problemstilling, forsøgsopstilling og forsøgsovervejelser fremme og spurgt ham til råds, og han mener, at vi i betragtning af vores overvejelser kan benytte vores forsøgsopstilling til at drage en konklusion på baggrund af vores problemformulering. Efter vi har fulgt proceduren fra før, vil vi igen lave støjmålinger på samtlige scanninger og skrive disse ind i et skema. Det samme er gældende med de resultater, vi modtager fra Statens Institut for Strålehygiejne fra denne forsøgsrunde. 4.6 Overvejelser til dataanalyse Efter fremvisning af vores opnåede resultater, som hører til ratio intervalskalaen 9, vil vi analysere vores data ved hjælp af statistiske beregninger og sammenholde disse resultater med, hvordan virkeligheden forholder sig. Vi vil inddrage statistiske analyser, da vores resultater giver anledning til en akademisk bearbejdning af disse. Alle udregninger er lavet i Excel, hvor der findes funktioner der simplificerer statistiske beregninger. 4.6.1 Overvejelser til analyse af Fantom CTC vs. Patient CTC Vi vil lave en uparret t-test med to stikprøver med forskellig varians, i behandlingen af vores resultater fra sammenligningen af fantomet med en patient CTC. Dette har vi valgt på baggrund af, at vi har en række målinger fra fantomet og fra nogle rigtige patienter, hvorfor vi netop har to stikprøver. 9 Johansen side 19. 25

4.6.2 Overvejelser til analyse af støjmålinger I behandlinger af vores støjmålinger vil vi udføre vores statistiske beregninger ved hjælp af en ensidig variansanalyse (også kaldet ensidig Anova 10 ). Dette gøres, da vi har mere end to grupper af data, vi skal analysere på. 4.6.3 Overvejelser til analyse af dosismålinger Ved behandling af vores dosisresultater vil vi først lave en ensidig variansanalyse kipningerne imellem, da vi her har mere end to målegrupper samt at vores data er indsat på en ratio interval skala. Vi vil efterfølgende lave en uparret t-test i bearbejdningen af målingerne indenfor samme kipning, med og uden Bismuth. Dette gøres på baggrund af samme grundlag som vores fantom vs. patient CTC, da vi også her kun har to målegrupper for eksempel Orbita Lateralis- Meatus Acusticus Externus, henholdsvis med og uden Bismuth. 4.6.4 Signifikansniveau og nulhypotese For at finde frem til om der er signifikant forskel mellem de forskellige grupper vi sammenligner, starter vi med at lave en nulhypotese, som vi derefter enten be- eller afkræfter. En nulhypotese er en hypotese der hævder, at der ikke er en signifikant forskel mellem grupperne, hvilket vil sige at der er en signifikant forskel hvis nulhypotesen forkastes. Vi har valgt at arbejde med et signifikansniveau på 5 %, det vil sige at ved at afskære de 2,5 % af henholdsvis de laveste og højeste gennemsnitsdifferencer får man et afgrænset område, hvor 95 % af gennemsnitsværdierne ligger 11. Hvis nulhypotesen forkastes vil det sige, at gennemsnitsværdierne ligger i gråzonerne på +/- 2,5 % som angivet ovenfor. 4.7 Etiske overvejelser Vi havde inden opgavens start diskuteret i gruppen, hvordan vi kunne lave sammenlignelige skanninger på patienter. Dette ville kræve, at vi på hver patient skulle udføre seks scanninger, da vi skulle have én scanning med og uden Bismuth ved hver kipning. Dette ville kræve en tilladelse fra Etisk Råd, eftersom vi skulle lave fem ekstra scanninger, og de ikke kunne bruges som sammenligningsmateriale ved en rigtig undersøgelse, da de var kørt på forskellig måde. Derfor var det vigtigt for os at finde et alternativ til den rigtige patient, hvilket så blev vores fantom. På denne måde kan vi helt undgå at inddrage Etisk Råd i vores projekt, og samtidig får vi en gevinst i mere sammenlignelige 10 Johansen side 111. 11 Johansen side 64. 26

resultater, da fantomet som skrevet tidligere ikke ændrer sig i dimensionerne, på samme måde som patienter ville gøre. Vi har dermed større chancer for at fremvise en tendens i forhold til hvilken kipning der er at foretrække og, om det er muligt at beskytte Orbita med Bismuthafdækning. Det tidligere nævnte fantom vil som sagt også blive sammenlignet med virkelige patienters scanninger af Cerebrum på baggrund af Hounsfieldværdier, og dette kunne lede til inddragelsen af personlige oplysninger og anden patient data. Dette har vi dog ingen interesse i, da vi kun skal bruge enkelte Hounsfieldværdier fra selve scanningen, hvilket også er årsagen til, at vi ikke har kontaktet datatilsynet omkring dette. 5.0 Litteratursøgning Til teoriafsnittene har vi primært kigget på kendt litteratur i form af vores undervisningsmateriale og lærebøger, facts om Bismuth fra online leksika www.wikipedia.org, samt udleveret kompendium fra kursus hos Statens Institut for Strålehygiejne. Artiklerne har vi søgt på www.pubmed.com, der er en meget brugt database ved søgning på sundhedsfaglig litteratur. Alle artikler gennemgås af en kommission, inden de optages i databasen, hvilket formodes at sikre en høj validitetsgrad. Vi benyttede følgende søgeord: CT, Bismuth, Gantrytilt/angulations, Eye-lens, Orbita og Dose. Dette resulterede i mange artikler, hvor vi efter at have gennemlæst deres abstracts, udvalgte to, der specifikt behandlede vores problemstilling. 5.1 Valg af litteratur 5.1.1. Kruuse, Emil 12 : Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag. 5.udgave. Dansk psykologisk Forlag, Virum, 2005. Vi vil benytte bogen da den indgår som undervisningsmateriale i videnskabsteori på Professionsbachelor uddannelsen, hvorved vi tilskriver den stor validitet. Bogen er opstået på baggrund af Emil Kruuses(cand. Psych.) forelæsninger for psykologistuderende på Danmarks Lærerhøjskole. Bogen er ment som en indførelse i de kvantitative indsamlingsmetoder og positivistiske undersøgelsesdesign for unge forskere der skal gennemføre empiriske undersøgelser. Han har ligeledes udgivet flere bøger, som eksempel kan nævnes Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag, der er et supplement til Kvantitative forskningsmetoder. 12 Kruuse side 7. 27

5.1.2 Bushong, Stewart C. 13 : Radiologic Science for Technologists Physics, Biology and Protection. 8 th edition. Elsevier Mosby, St. Louis, Missouri, USA, 2004 Til teoriafsnittet omkring dosis til Orbita og dets strålefølsomme linse, har vi valgt Stewart C. Bushong s bog Radiologic science for technologists, en bog, som henvender sig til radiografer og radiografstuderende. Den beskriver alt fra den grundlæggende og elementære fysik op til teknikkerne omkring bestemte modaliteter samt strålehygiejne og tiltag man kan gøre indenfor dette felt. Vi har benyttet del 5 i bogen der omhandler kapitlerne 33-40, men især kapitel 33 og 37, da de omhandler teori omkring cellen og senskader, der kan opstå ved stor dosis påvirkning af den menneskelige krop. Stewart C. Bushong har siden 1976 været professor og chef for den videnskabelige afdeling for radiologi på Baylor College of Medicine i Houston, Texas. Han har skrevet flere videnskabelige papirer, bøger og enkelte kapitler i en bred vifte af og om den diagnostiske billeddannelse i radiografien. 5.1.3. Kompendium fra Statens Institut for Strålehygiejne Ligeledes har vi benyttet undervisningskompendium fra Statens Institut for Strålehygiejne udleveret på strålehygiejne-kursus 13.-16.juni 2005, som vi selv har erfaret er baseret på retningslinier og materiale udfærdiget af International Commision on Radiological Protection, samt Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling, Bekendtgørelse nr.823 af 31.oktober 1997. Når vi vælger at bruge kompendiet fra Statens Institut for Strålehygiejne, skyldes det, at det er denne instans, der kontrollerer, at de strålehygiejniske regler og love overholdes jævnfør ovenstående bekendtgørelse, samt de retningslinier, der er udfærdiget på internationalt plan. På det daglige plan gør det, at vi som radiografer og radiografstuderende er forpligtigede til at overholde og følge disse regler og retningslinier og referere til Statens Institut for Strålehygiejne, skulle dette ikke ske. 5.1.4. Seeram, Euclid 14 : Computed Tomography -Physical Principles, Clinical applications and Quality Control 2 nd edition. Saunders. Philadelphia/ PA, USA. 2001 For at belyse teori omkring støj og artefakter, der indvirker på billedkvaliteten, har vi valgt at benytte primærlitteratur fra uddannelsen til Professionsbachelor i radiografi, CVSU Fyn. Det er CT bogen med titlen: Computed Tomography Physical Principles, Clinical applications and Quality Control af Euclid Seeram, som giver et godt og beskrivende udbytte af de valgte emner i vores pro- 13 http://www.healthhelp.com/pressreleases/2006_07_14.htm 14 http://www.bcit.ca/facultystaff/bios/321638 28

blemstilling. Den første udgave af bogen blev udgivet i 1994, men blev i 2001 opdateret, og der blev tilføjet seks kapitler. Dette taler for, at bogens indhold er validt, da man må antage, at forældede informationer er blevet erstattet af nyere samt at den seneste viden er blevet tilskrevet. Vi har valgt at holde os til én bog, da vi efter at have læst flere bøger, har erfaret, at det er de samme tekniske specifikationer, de beskriver, bare på hver sin måde. Grunden til at vi har valgt denne bog til at belyse områderne omkring lavkontrastopløsning, rumligopløsning, støj og artefakter, der kan optræde ved en scanning af Cerebrum, er, at den giver en god beskrivelse af den grundlæggende teknik og viden på CT-området. Vi har benyttet kapitel 11-13 og 20, der omhandler billedkvaliteten og de artefakter, der optræder i CT samt en objektiv beskrivelse af, hvordan en sådan scanning skal se ud, her forklares hvordan støjen og artefakterne opstår, hvordan de manifesterer sig, og hvordan man kan korrigere for disse. Man får derfor et godt overblik over sammenhængen mellem det fysiske, teknikken og hvordan artefaktet opstår. Seeram er lektor med en diplomuddannelse i medicinsk radiografi samt på Bachelor in Technology in Medical Imaging, på British Columbia Institute of Technology i Burnaby, Canada. Seeram modtog sin master indenfor naturvidenskab i 1990 på Simon Fraser University of British Columbia. Ydermere har han taget en uddannelse i Medicinsk Informatik fra Stanford University i 2004, samt gennemført flere kurser og seminarer indenfor fysik og kvalitetskontrol af både CR, DR og CT applikationer. Seeram har udgivet 15 lærebøger og 30 artikler indenfor radiologic sciences. 5.1.5. Wikipedia www.wikipedia.org websiden er et flersproget online opslagsværk, hvor alle brugere har mulighed for at komme med rettelser og nye artikler. Til hver artikel er der mulighed for at skrive kommentarer, enten rettende eller diskuterende, hvor man kan verificere sine påstande ved at henvise til bøger eller andre videnskabelige artikler. Hvis der opstår uenighed om det publicerede, kan det i sidste instans udløse en afstemning om påstandenes validitet og derved om der kan gives belæg for den tilføjede påstand, før denne kan optages i databasen 15. Wikipedia blev startet i januar 2001 og er nu en af de 15 mest besøgte sider 16. Der findes mere end fem millioner artikler, hvoraf 1.4 million er engelske og resten er delt ud over de 250 andre sprog der er tilgængelige. 15 http://en.wikipedia.org/wiki/wikipedia 16 http://www.alexa.com/data/details/traffic_details?url=www.wikipedia.org 29

5.1.6. Uddrag af enkelte bøger til metode Vi har anvendt Merete Bjerrums Fra problem til færdig opgave, side 74-78, i udarbejdelsen af operationaliseringen af vores problemformulering. Siden 2004 har Bjerrum været lektor ved Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed på Århus universitet. Hun er uddannet cand. mag. i historie og har en ph.d. i medicin 17. Vi har anvendt Jacob Birklers Videnskabsteori- en grundbog, side 44-47, til at forstå og bearbejde begrebet naturvidenskabeligt paradigme. Birkler underviser i videnskabsteori og forskningsmetodologi, filosofi og etik samt psykologi ved CVU-Vest. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og psykologi. 18 6.0 Teori Vi vil i de kommende afsnit bearbejde de udvalgte forskningsspørgsmål, der ønskes besvaret med teori. Vi vil liste de respektive forskningsspørgsmål op inden hvert hovedafsnit. 6.1 Dosis til Orbita ved CTC Nedenstående forskningsspørgsmål vil blive besvaret i følgende teoriafsnit. 1. Hvilket element i og omkring Orbita er strålefølsomt og hvilke skader kan opstå? 2. Hvilke krav er der fra bekendtgørelsen om dosis til Orbita? Den menneskelige krop i sin enkelthed består grundlæggende af celler. Cellen er todelt, det vil sige består af en cellekerne (nucleus) og cellevæske (cytosol), hvor cellekernen er det vigtigste, når man tænker på dosis. Dette skyldes, at cellekernen indeholder både Ribonucleic acid (RNA) og Deoxyribosenucleic acid (DNA), hvoraf det netop er disse, der er yderst strålefølsomme. DNA indeholder arvemassen, mens RNA er med i opbygningen og udviklingen af cellen 19. Når disse bliver bestrålet f.eks. med røntgenstråling, kan der ske en ændring i disse mindste molekyler, hvorved de går helt til grunde, hvilket kan medføre celledød eller mutation, hvorefter cellerne ikke virker optimalt i den hensigt, de var tiltænkt. Enkelte menneskelige celler kan dø ved en påvirkning på mindre end 100 rad (1Gy) 20. Følsomheden overfor stråling er afhængig af alderen 21, dette er gældende for både cellen og mennesket selv. I cellens delingsfase samt barnets udvikling i livmoderen, er det mest føl- 17 Bjerrum bogomslag. 18 Birkler bogomslag. 19 Bushong side 487. 20 Bushong side 489. 21 Bushong side 497. 30