RADIOGRAFEN FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 38 ÅRGANG - SEPTEMBER 2010 Hvalhjerte i super-skanner HVORDAN ER OMGANGSTONEN PÅ DIN ARBEJDS- PLADS GODE RÅD TIL FORBEDRING AF DIT ARBEJDSMILJØ HOLD OP OG MOB
Indhold RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: 1.800 eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. 3 Formanden har ordet Henvendelse til FRD s ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer E-mail: redaktion@radiograf.dk Annoncer: 4 Notitser 6 Tema om arbejdsmiljø 8 Hold op og mob! 12 Landskursus 2011 14 Arbejdsmiljø 16 Hvordan er omgangstonen arbejdsplads? 17 Udsatte radiografer Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer FAGLIG REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på E-mail: redaktion@radiograf.dk Formand: Charlotte Graungaard Bech Poulskervej 3 3730 Neksø Tlf. 2213 8620 E-mail: charlotte@radiograf.dk Faglig konsulent: Erik Roland Foreningens kontor E-mail: roland@radiograf.dk ISSN 0906-2459 Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis FRD s holdninger. Produktion: 18 Hvalhjerte i super-skanner 20 Lang vej til ingeniørløn 21 Studiesiden FRD s kontor: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv. 1879 Frederiksberg C. Giro 2 22 35 03 Tlf. 3537 4339 Fax 3537 4342 E-mail: frd@radiograf.dk Homesite: www.radiograf.dk Mandag-torsdag. 9.00-14.30 Fredag 9.00-13.00 KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt 22 Kursuskalender 23 Stillingsannoncer DEADLINES Leveringsfrister 2010 Stof og annoncer hos frd Udkommer ca. Oktober 31.09 23.10 November 30.10 23.11 December 30.11 22.12 2 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010
LEDER FORMANDEN HAR ORDET Brug de muligheder der er! Af Charlotte Graungaard Bech, Formand Vi ser alle med jævne mellemrum, at efterlønnen kastes på banen, når forskellige politiske fraktioner skal profilere sig. Afskaf eller bevar efterlønsordningen, det er de to mest brugte vendinger i den forbindelse. Jeg kunne godt tænke mig, at der i efterlønsdiskussionerne også kom andre mere konstruktive ord frem, såsom udvikl eller udnyt mulighederne i efterlønsordningen. For verden er ikke kun sort eller hvid, det er i de grå nuancer potentialet ligger. Indenfor vores område har vi siden 2007 set et fald på 36 % af medlemmer der vælger efterløn som 60-årige. De der vælger efterlønnen er typisk dem der er nedslidte på den ene eller anden måde, og har behov for at trække sig tilbage. Der er også de, der vælger slet ikke at gå på efterløn. De får det fulde udbytte af den skattefri præmie, som i dag er på over 135.000 kr. Så er der dem der udskyder efterlønnen. Dem er der stadig flere af. De har også et økonomisk incitament, og det har haft en effekt. Endelig er der også flere der vælger både at arbejde og modtage efterløn. Se, den gruppe synes jeg er interessant. Når vi snakker efterlønsordning, så er det vigtigt at kende de muligheder der er, og måske se på hvordan potentielle efterlønsmodtagere udnytter dem. Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA) har med jævne mellemrum afholdt efterlønsmøder rundt om i landet. Disse møder kan jeg kun opfordre jer til at deltage i, når de kommer til et sted i nærheden af jer. Et af de spændende og lærerige resultater af disse møder har været, at hver fjerde deltager vælger at udskyde efterlønnen til senere, og ikke mindst at hver femte vælger at benytte den fleksible efterløn, hvor arbejde og efterløn kombineres. Det er nemlig en mulighed, der bliver overset i den sort-hvide snak om efterløn eller ej. Det er i dag muligt at arbejde og få efterløn for de resterende timer. Beregningen i forhold til fleksibel efterløn sker ved, at det antal timer, du arbejder, som hovedregel bliver modregnet én til én i din efterløn. Det betyder at det antal timer du arbejder får du mindre i efterløn med 1/1924 pr. time på årsbasis. Som ekstra gulerod, så er det sådan, at hver gang du har arbejdet 481 timer, har du optjent en præmieportion til skattefri udbetaling når du går på pension. Der er desværre bare ikke så mange der kender den mulighed. Det har altid været mig en gåde, hvorfor tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet skal ske fra 37 til 0 timer på en dag. Der er alle mulige gode grunde til at udnytte den arbejdskraft der er til stede og gerne vil bidrage med det der er muligt. I en tid, hvor begge sider af folketingssalen og arbejdsgiverne, især de private repræsenteret af DA og DI, igen og igen frembringer ønsket om at den danske arbejdstager bliver længere på arbejdsmarkedet, så mener jeg at en udbredelse og måske også en udbygning af den fleksible efterløn ligger lige til højrebenet. Derfor mener jeg at al snak om afskaffelse af efterlønnen bør forstumme. Det er lidt forstemmende, at det billede medierne giver af efterlønsmodtageren, er den golfspillende akademiker, som mellem linjerne ikke gider arbejde mere. Hvad med, om billedet af efterlønneren var den på halv tid arbejdende radiograf, der gav en hånd med på afdelingen i en stilling, der var skabt til hende og hendes efterløns-kolleger? Bolden ligger hos efterlønneren nu, men jeg synes at den skal spilles over til arbejdsgiverne, der jo ikke undlader at gøre opmærksom på behovet for senere tilbagetrækning. Skab de stillinger der skal til, når de ansatte spørger efter det. Være imødekommende og positive, så skal vi nok levere, også selv om vi er fyldt 60. Charlotte Graungaard Bech Formand, FRD SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 3
Notitser Foredrag med Peter Bastian d. 7/10 kl. 19-21 i Kolding Hvad er det for mekanismer i os, som er dybt interesseret og engageret i forandring? Og hvad er det for mekanismer i os, som slet ikke vil være med? I en virkelighed i konstant forandring er det de mest livsvigtige spørgsmål at få besvaret individuelt og kollektivt. Der er tryk på Peter Bastians foredrag, men der er et dybt etisk drive bag hans engagement og under foredragene bliver der slagtet hellige køer. Han er konfronterende og provokerende, og hvis man ikke er bange for at grine af sig selv, er det en ren fest at kigge sig selv så grundigt efter i sømmene. Arrangementet finder sted torsdag d. 7. oktober kl. 19.00-21.00 på Scandic Hotel, Kokholm 2, 6000 Kolding. Arrangementet er for alle, som er medlem af en organisation i FTF, og derfor også medlemmer af FRD. Tilmelding senest d. 29/9-2010 på ftfsyd@ftf.net. Husk at oplyse navn, arbejdssted samt hvilken fagforening du er medlem af (ikke A-kassen). Tilmelding efter først til mølle princippet. Du vil få en tilbagemelding på mail, om du har fået en plads. Med venlig hilsen FTF - Region Syddanmark Ny MR-metode kan undersøge indholdet af natrium både i og uden for cellerne Teknikken åbner nye muligheder for at observere vand- og saltbalancen i cellerne Vand- og saltbalancen er essentiel for at kroppens celler kan leve, og koncentrationen af natrium er en vigtig faktor til opretholdelse af denne balance. Det har i mange år været muligt at observere natrium ved særlige MR-skanninger. Disse teknikker er dog ikke blevet brugt til undersøgelse af patienter dels på grund af de lange skanningstider, dels fordi det ikke er til at afgøre, om natrium befinder sig inden for eller uden for cellerne. Ph.d.-studerende Christoffer Laustsen ved MR-Centret på Skejby har gennem et grundigt MR-udviklingsarbejde muliggjort måling af natrium i eller uden for celler i bl.a. levende væv. Denne metode muliggør nye spændende MR-skanninger af dyr og mennesker, hvor man udelukkende registrerer signaler fra de natrium-ioner, der befinder sig enten i eller uden for cellerne. Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel: Quadrupolar-coupling-specific binomial pulse sequences for in vivo(23)na NMR and MRI. Laustsen C, Ringgaard S, Pedersen M, Nielsen NC. J Magn Reson. 2010 Jul 6. Onsdag d. 13.oktober 2010 klokken 17.30 19.00 Sandwich og vand kl. 17.00 Gentofte Hospital Auditorium Niels Andersens Vej Indgang nr. 34 Kom og oplev et levende foredrag af Nikolaj Friis Hansen CT og MR skanninger på Retsmedicinsk Institut Få viden om baggrunden og eksempler på anvendelser af radiologiske undersøgelser som led i de retsmedicinske obduktioner. Tilmelding senest den 29. september til ggee@stofanet.dk Hilsen din regionsbestyrelse Gladys Geertsen, formand FRD Region Hovedstaden 4 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010
www.fujifilm.dk NY hurtig tynd let FDR D-EVO: Flat Panel DR-kassette, en smartere Digital EVOlution! FDR D-EVO er en nem måde for brugerne at opgradere til DR uden nogen større ændringer i deres eksisterende røntgenudstyr og gør det også muligt at integrere avanceret DR i eksisterende CR-miljøer. Mobiliteten af denne DR kassette betyder, at enhver undersøgelse i eller udenfor bucky-skuffe kan udføres med lethed. FDR D-EVO er en billig DR løsning designet til at imødekomme ethvert budget. Fujifilm Danmark 45 66 22 44 Hurtig, tynd og let Prewiev på 3 sekunder Exponerings interval på 9 sekunder Høj DQE og MTF Forbedret billedkvalitet og reduceret dosis
Tema ARBEJDSMILJØ Tema om arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø er afgørende for at radiograferne trives, for kvaliteten af de udførte undersøgelser og ikke mindst for den patientoplevede kvalitet. Riget fattes penge og igen skal der spares på landets hospitaler med ringere arbejdsmiljø til følge. De politiske kræfter i organisationerne, deriblandt FRD, såvel som de arbejdsnære politikere og her tænker jeg på tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne, kæmper en hård kamp hver eneste dag for at sikre så gode arbejdsvilkår som muligt i denne proces. Men det er sådan, og det er også derfor du betaler din fagforeningskontingent, så selvfølgelig skal vi kæmpe for dit arbejdsmiljø. Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle dem der ikke betaler til fællesskabet. Under overenskomstforhandlingerne er vi ikke i tvivl om, at det er uretfærdigt at de høster de samme goder, som os betalere. For mig at se, gør det samme sig gældende under besparelserne og kampen for radiografernes arbejdsmiljø. Man må yde, før man kan nyde. Når vi snakker arbejdsmiljø, under disse forandringsprocesser, er det også nødvendigt at vi ser på vores arbejdstidsaftale. Overholder arbejdsgiverne denne og gør vi? Jeg ved, at mange ledere presser medarbejderne til at komme lidt før arbejdstidens begyndelse og måske også blive lidt længere for at få arbejdsopgaverne udført. Dette dog uden at det automatisk udløser overarbejde eller betaling for omlagte timer. Ikke alene er det overenskomststridig men det skjuler også konsekvenserne af regionernes besparelser på landets hospitaler. Jeg er fuld bevidst om, at mange medarbejdere bytter vagter indbyrdes og på denne måde ikke overholder arbejdstidsaftalen, men hvis vi skal have lederne til at overholde aftalen, er vi nød til også selv at gøre det. Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus. FRD har også i denne kongresperiode fokus på radiografernes arbejdsmiljø og vi vil forsøge os med diverse nye tiltag. Blandt andet er der planlagt introdage for nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter i lighed med dem, der afholdes for foreningens tillidsrepræsentanter. Her vil vi forsøge at klæde FRD s arbejdsmiljørepræsentanter bedre på til deres hverv som arbejdsmiljørepræsentant, til gavn for alle radiografer. Der er ingen tvivl om at arbejdsopgaverne for alle arbejdsmiljørepræsentanter bliver mere og mere komplekse og noget kunne tyde på at arbejdsmiljøindsatsen i stadigt stigende grad kommer til at handle om at påvirke ledelserne og MED-udvalgenes valg og prioriteringer indenfor dette område. Derfor er det også rigtigt godt, at der sker ændringer i arbejdsmiljøloven. Nu har alle arbejdsmiljørepræsentanter og alle ledere, der er medlem af arbejdsmiljøgruppen, ret til 1 ½ dags efteruddannelse i hvert funktionsår, og den enkelte arbejdsgiver har pligt til at udbyde den. Denne ret træder i kraft fra 1.oktober 2010. Kend din ret og gør din pligt. I fagbladet Radiografen og på foreningens hjemmeside er der også sat mere fokus på arbejdsmiljøområdet. Forhåbentlig til gavn for alle medlemmer, men især til dem der er repræsenteret i afdelingernes arbejdsmiljøgrupper. Jeg er ked af at sige det, forandringerne er kommet for at blive, og besparelser måske også. Forandringerne vender op og ned på det som tidligere gjorde os trygge i vores arbejdsliv og pludselig kan vi ikke længere forudse, hvad der kommer til at ske. Vi vælger ikke altid, hvad der rammer os, men vi vælger altid selv, hvordan vi reagerer på det, der rammer os. Det er vigtigt at vi i disse situationer i højere grad tænker arbejdsmiljøet ind som en del af kerneydelsen i forbindelsen med forandringsprocessen. Hvordan skal vi forholde os til det psykiske arbejdsmiljø, når der hele tiden er forandringer? De hyppige omstillinger, de høje krav og korte tidsfrister, de følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker stiller store krav til alle medarbejdere. Ressourcerne er jo ikke ubegrænsede og vi er nødt til hele tiden at tilpasse vores organisation og arbejdstidstilrettelæggelse, så vi bruger pengene bedst muligt. FRD vil gøre alt hvad man kan for at radiograferne fortsat kan have et godt arbejdsmiljø, trods de store besparelser, omstillinger og forandringer på landets hospitaler. Giv mig styrke til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen. Arbejdsmiljøansvarlig for FRD Gladys Geertsen 6 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010
Har du også besluttet ALDRIG AT BLIVE GAMMEL? Har du tænkt over, om du har råd...? Bestil et tilbud på en supplerende opsparing på pka.dk/mer eller ring til 39 45 45 40 og hør mere om dine muligheder.
Hold op og mob! Mobning på arbejdspladserne er et reelt problem mange steder. Også på røntgenafdelingerne eksisterer fænomenet, om end det mange steder lever skjult. Konsekvenserne er skræmmende. Undersøgelser viser, at mobningen medfører lavere støtte fra ledere og flere konflikter og skænderier på arbejdspladsen, hvilket igen bidrager til det dårlige arbejdsmiljø, der fra starten kan have været en faktor. Og så kører karrusellen. Træthed, mentale helbredsproblemer og somatiske stressreaktioner er nogle af konsekvenserne af mobning og ubehagelige drillerier på arbejdspladsen. Lange sygemeldinger, opsigelser og i yderste konsekvens langvarige psykiske mén og faldende livskvalitet følger i kølvandet på mobningen. Så det er ganske alvorlige følger af ubetænksom adfærd eller en konflikt der eskalerer ud af proportioner. Der er mange episoder jeg har glemt/ fortrængt, men følelsen af at der er blevet gjort uret imod mig kan jeg ikke fortrænge. Det sker ikke for mig Det er den tanke, der som noget af det første går igennem hovedet på et mobbeoffer. Min erfaring som sagsbehandler viser dog, at det netop sker, hvor det er mindst ventet. Det er sjældent at man ser det komme. En repræsentativ befolkningsundersøgelse, Den Psykosociale Arbejdsmiljøundersøgelse, viser, at 8,3 % af befolkningen har været udsat for mobning. Og 1,6 % af befolkningen på ugentlig basis. Overføres disse tal til radiografer, så har et godt stykke over 100 været udsat for mobning, og 20-30 af dem på ugentlig basis. Det er heldigvis i langt de fleste tilfælde muligt selv at sige fra overfor ubehagelige drillerier, men det er ikke altid at det lykkes. Når hammeren falder, falder den hårdt. Man oplever et menneske, der er rystet i sin grundvold. Et menneske i krise, hvor symptomerne kan give sig udslag som: 1 Rum og tidshorisont delvist nedbrudt 2 Stærke og svingende følelser 3 Intens tankeaktivitet, som kører i ring frem for at udføre fortløbende problemløsning. Disse symptomer er nedbrydende for den menneskelige psyke og kan i yderste konsekvens give traumer og varige psykiske mén. Derfor er det vigtigt, at der tages hånd om problemerne, at signalerne aflæses og at der reageres på dem. Dette er både en ledelsesopgave og en kollegial opgave. Konfliktmobning I Anti-mobbe håndbogen (www.mobning.info) og i Arbejdstilsynets termer skelnes mellem to former for mobning, konfliktmobning og rovmobning. Konfliktmobning udmunder i en afgørende begivenhed i arbejdsrelationen, f.eks. en ændring af arbejdsgangene, som medfører konflikt mellem nogle personer. Denne konflikt bliver ikke løst, 8 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010
Tema ARBEJDSMILJØ men intensiveres og tager til i omfang. Andre inddrages, og det kan være både ledere og kolleger. Styrkeforholdet ændres i den ene parts favør, og den der taber magtkampen ender som det, man i en mobbesag kalder for offeret. På et tidspunkt vil ledelsen gribe ind og forsøge at håndtere konfliktsituationen, men da styrkeforholdet mellem mobber(e) og offer er ulige, falder det ud til mobberens fordel, da denne har held til at få tegnet et billede af ofret som afvigende. Ofret bliver forflyttet, får frataget opgaver eller ændret ansvar. Mobningen får derfor uhindret lov at fortsætte, indtil ofret helt udstødes. Ledelsen oplever, hjulpet på vej af mobberen(e), at der bliver ved med at være problemer med offeret, som til sidst sygemeldes og i yderste konsekvens fyres. Når vi når til dette stadie, så har selve konflikten ofte fortabt sig i tågerne og sagen er blevet personlig. Rovmobning Det er ikke sikkert, at der behøver at være en konkret konflikt som årsag til mobning. Rovmobningen udspringer af helt andre årsager, nemlig vores biologiske reaktioner som flokdyr, som i disse tilfælde føres ud i ekstremer. Dybest set bunder det i, at et eller flere individer i en flok føler en trussel, som de prøver at eliminere. Denne trussel er som regel ikke reel eller konkret, men mere en trussel som flokken føler. Truslen kan både komme indefra i form af et svagt led eller en udbryder, eller udefra i form af en nytilkommen med nye ideer eller kompetencer. Hvis en flok, eller overført en afdeling, har styr på rollefordelingen, og der er en meget stærk uformel ledelse, så føler afdelingen, at der hersker harmoni og afdelingen har en positiv forståelse af sig selv. Hvis en person i afdelingen sætter spørgsmålstegn ved denne selvforståelse, det være en nyansat eller en ansat der ønsker forandring, så kan det opleves som en trussel. Et kendt mønster for disse reaktioner ses i det der kaldes dronning-og-hof syndromet. På en afdeling er der en klar uformel leder, der styrer afdelingen og bestemmer hvem der er inde og hvem der er ude. Mønstrene er stort set de samme som de, der opleves i en pigegruppe i skolegården. Seksuel chikane En skærpet form for rovmobning er seksuel chikane, hvor der ud over drillerier og eksklusion også spilles på seksuelle undertoner. Arbejdstilsynet definerer seksuel chikane således: Seksuel chikane er en særlig form for mobning. Der er tale om seksuel chikane, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere personer for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende. I de fleste tilfælde udøves seksuel chikane af mænd over for kvinder, men det er vigtigt at være opmærksom på, at mænd også kan udsættes for seksuel chikane. Den seksuelle chikane bekæmpes med de samme midler som mobning på arbejdspladsen, men skærpelsen ligger i, at der ved seksuel chikane er tale om en strafbar handling i forhold til straffeloven. Kimen til en sag I en mobbesag ser jeg som sagsbehandler 3 cases: Ofret, mobberen og organisationen. De 3 hænger uløseligt sammen og påvirkes af hinanden. Teorien peger ofte på organisationen som en del af selve problemets opståen og samtidig løsningen. Mobningen bunder ofte i en usund virksomhedskultur og et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø kan kort defineres som sammenhængen mellem krav og resurser. Er der ikke balance mellem krav og resurser i arbejdet, bliver man let stresset og demotiveret, og man kan ikke udføre sine arbejdsopgaver optimalt. I stresssituationer bliver man både opfarende og sårbar, og kimen til at få udviklet en mobbesag er lagt. Det er ledelsen, der har ansvar for at sikre, at der er sammenhæng mellem de krav, der stilles og de resurser, der er til rådighed, men Mange tanker snurrer i hovedet på tilskueren. Er det ofrets egen skyld, overfortolker du det hændte eller bringer du dig selv i fare for at blive det næste offer? medarbejderen har også selv et ansvar for at sige fra. Bliver den negative stemning og det stressfyldte miljø til hverdag bliver omgangstonen også derefter. Det bliver legalt, og en del af afdelingens identitet at være grov, at drille, at skubbe folk væk, at hviske, at bagtale at finde én, som er skyld i det hele. Et offer. Ofrene Ofre for mobning er kendetegnet ved, at de ikke har en chance for at forsvare sig. Overmagten er for stor. Ofrene reagerer meget forskelligt på situationen. Min oplevelse har været, at mobningen er hårdest ved de, der er udadvendte og sociale på arbejdspladsen. Hvis du er et socialt menneske, som tilstræber et godt kollegialt forhold, og ser arbejdspladsen som en del af dit sociale netværk, så rammer det meget hårdt at blive udsat for mobning. Det er en del af sin egen eksistentielle selvforståelse, der fratages én, og så føler man, at det gør meget ondt. Er der på den anden side tale om en person der ser sit arbejde som en faglig udfordring og ikke involverer sig synderligt i de sociale aktiviteter, så ser den person ofte mobningen som en almindelig uenighed mellem sig selv og en eller flere kolleger, men ikke som mobning eller udelukkelse. Der er jo ikke så meget at blive udelukket fra. I begge tilfælde skal det dog understreges, at mobning slider på helbredet og de vedvarende konflikter i sidste instans er ødelæggende for arbejdslivet. For at træde ud af den rolle er det vigtigt, at der handles. Tag konflikten, fortæl hvad det gør ved dig. Er I nået to the point of no return, så er det også en handling at henvende sig til sin fagforening. Eller at løbe skrigende bort Tankerne Som nævnt tidligere, så kan tankerne køre i ring hos mobbeofrene. Det centrale i disse tanker er som regel: Hvorfor? Hvorfor skal en person og/eller en gruppe gøre det her mod mig? Hvad har jeg gjort mod dem? Nedenstående er citater fra mobbeofre: SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 9
Anti-mobbepolitik. En anti-mobbepolitik, der fortæller, hvad virksomheden anser for vigtige elementer for at undgå mobning, er væsentlig i forhold til forebyggelse af mobning. En sådan politik kan indeholde nogle af følgende punkter: 1. Retningslinier for den gode adfærd. 2. Retningslinier for den gode kommunikation. 3. Oplysninger og evt. undervisning om, hvad mobning egentlig er. 4. Oplysninger og evt. undervisning om, hvordan man kan opdage mobning og hvad man skal gøre. 5. Rettigheder og pligter for hvis man er bøddel eller bliver anklaget for det, hvis man er offer og hvis man er tilskuere. F.eks. ret og pligt til at sige til og fra. 6. Forventninger: 1) til lederen. Hvad er lederens rolle? Hvornår går man til lederen? 2) til medarbejderne/kollegerne og 3)til tillidsrepræsentanten og/eller sikkerhedsrepræsentanten. 7. En ordning, hvor man har én person, man stoler på blandt kollegerne, som man kan gå til og tale med, hvis man er i tvivl om noget. 8. En aftale om mulighed for at henvende sig til en anden leder, HR-medarbejder el.lign., hvis man ikke oplever lydhørhed i egen afdeling. 9. En aftale om mulighed for at henvende sig til en professionel. 10. Retningslinjer for handlinger, når mobning finder sted. Hvem skal man gå til? Hvordan håndteres mobning? Hvilke tilbud er der til offeret, bødlen og tilskuerne? Osv. Det som var hårdest for mig var, at jeg ganske konsekvent skulle holdes udenfor, og at jeg fortsat ikke kan se grunden til hvorfor. Jeg håber, at det er sidste gang disse mennesker får lov til psykisk at terrorisere et andet menneske. Der er mange episoder jeg har glemt/fortrængt, men følelsen af, at der er blevet gjort uret imod mig kan jeg ikke fortrænge. Mobningen var verbal lige fra nedgørelse foran andre, til hånlige bemærkninger. Desuden var der snakken bag ryggen, skjulte dagsordner og følelse af aftalt spil. Et offer kan oftest, når tingene har fået lov til at udvikle sig, diagnosticeres som depressio mentis. Altså depressiv på baggrund af en enkeltepisode, klassificeret i ICD 10 som F 32. Patienten lider Du skal slippe idéen om at ofret selv er ude om det, og i stedet arbejde med at finde tilbage til dine oprindelige værdier og holdninger, og lade dem styre dine handlinger. af dårligt humør, manglende energi og et fald i aktivitets-niveauet. Evnen til nydelse, interesse og koncentration er reduceret, og patienten mærker træthed efter selv en minimal indsats. Dårlig nattesøvn og mindsket appetit ses også. Selvværd og selvtillid er næsten altid nedsat, og selv i mild form, er ideer om skyld eller mindreværd ofte til stede. Andre symptomer kan være psykomotoriske begrænsninger, vredesudbrud, appetitløshed, vægttab og tab af libido. (WHO) Bødlen Skarpretteren, den der har overtaget i situationen og sørger for at få holdt opkomlingen eller rebellen nede. Hvem er så denne afstumpede og hensynsløse person? Som med offer, så kan bøddelrollen også tilfalde dig ved tilfældighedernes spil. Langt de fleste mobbere er slet ikke bevidste om deres handlingers effekt og den rolle, de spiller i andres liv. Det kan være en god idé at lave en overordnet politik for hele virksomheden i samarbejde med leder og medarbejdere f.eks. i sikkerhedsorganisationen. Og anti-mobbepolitikken vil få endnu større effekt, hvis hver afdeling bruger tid på at tale om, hvad det mere konkret betyder for dem: Hvis vi skal overholde denne anti-mobbepolitik, hvad kræver det så af os som afdeling og som enkelt person? (Mobbe Håndbogen) 10 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010
En måde du kan opdage en eventuel dårlig udvikling på, er at stille dig selv det retoriske spørgsmål: Gør jeg som jeg plejer? Hvis du er begyndt at handle anderledes overfor en bestemt person, ser skævt til denne, så kan det være et tegn på, at du er ved at udvikle dig til mobber. Spørgsmålet er et ja eller nej spørgsmål, og svarer du nej, så skal du finde ud af, hvordan du vender tilbage til at gøre, som du plejer. Også overfor den person. Et andet tegn er, hvis du er flov over dine handlingsmønstre, og har svært ved at fortælle familie og venner om din væremåde. Hvis der er en ubalance mellem dine handlinger og dine holdninger, så er det nemmeste faktisk at ændre holdningen. At retfærdiggøre sine handlinger. Hvis du når dertil, så er det vigtigt, at du gør noget aktivt for at bryde mønstret. Du skal slippe idéen om at ofret selv er ude om det, og i stedet arbejde med at finde tilbage til dine oprindelige værdier og holdninger og lade dem styre dine handlinger. Er der noget der irriterer dig ved en andens handlinger, så skal du gøre opmærksom på det. Men på en måde, der giver plads til jer begge. Tilskueren Den rolle, som allerflest kommer i berøring med, er rollen som tilskuer. Men også fra tilskuerens rolle kan du gøre en forskel. Hvis du på din arbejdsplads er vidne til grænseoverskridende opførsel overfor kolleger, så bør du stille spørgsmålstegn ved det og skride til handling. Du kan være den, der viser den rette vej. Det gør du ved at fremstå som et godt eksempel, ved at vise mobbeofret opmærksomhed, ved ikke at hoppe med på galejen og ved at sige fra overfor bagtaleri. Det er svært, endda meget svært. Mange tanker snurrer i hovedet på tilskueren. Er det ofrets egen skyld, overfortolker du det hændte eller bringer du dig selv i fare for at blive det næste offer? For at få standset den negative kommunikation er det nødvendigt at få belyst den. Tal med andre tilskuere om de har set det samme og om de synes det er i orden. Tal om hvordan mobberens handlinger påvirker mobbeofret. Du kan også henvende dig til mobberen og sige fra overfor den opførsel, du har observeret. Gøre opmærksom på at du ikke synes at det er i orden. Når du gør det, så er det vigtigt at det foregår på en ordentlig måde, ellers risikerer du at skabe en ny syndebuk. Husk på at mobberen måske slet ikke er opmærksom på sine egne handlingers effekt. Desuden er det som den kulturbærende del af en organisation vigtigt at ledelsen indskærper, hvad der er acceptabel adfærd, og tager disse spørgsmål om acceptabel adfærd alvorligt. Redskaberne Jeg har i artiklen prøvet at give et generelt billede af, hvordan en mobbesag udarter sig. Om hvordan det påvirker både mobbeofret, mobberen og den øvrige del af organisationen. Det er meget vigtigt igennem politikker og åbenhed at forebygge mobning. Det er her chancen er for at forhindre mobningen. Nogle af de redskaber, som ledelsen kan benytte er trivselsundersøgelser, Det som muligvis var hårdest for mig var, at jeg ganske konsekvent skulle holdes udenfor, og at jeg fortsat ikke kan se grunden til hvorfor. MUS og temadage. Men vigtigst af alt er at finde frem til og nedbryde den egentlige årsag til at der er skabt en usund kultur. Det bunder oftest i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor resurser og krav ikke følges ad, og medarbejderne derfor presses. Er skaden sket, er det meget svært at få en succesfuld afslutning. I en organisation hvor mobning, hvad enten det er lederen eller en mere uformel leder der er mobberen, er en del af kulturen, er det næsten umuligt at se sig ud af problemerne. Det vil i disse tilfælde være nødvendigt med hjælp udefra. Er man nået så langt, så sker det også jævnligt, at parterne må skilles. Den negative kommunikation har rodfæstet sig i en grad, så kun et brud kan løse problemet. Referencer: Annie Høgh: Aggression at work bullying, nasty teasing and violence. Prevalence, mediating factors and consequences Annie Høgh et al: Mobning og negativ adfærd på Arbejdspladsen Anti-mobbe håndbogen fra Grafisk BAR www.mobning.info, hvorfra illustrationerne også stammer. (Tak for tilladelsen) Diverse hjemmesider om emnet og mine egne studier af mobningens psykologi. SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 11
Landskursus 2011 Fredag den 4. og lørdag den 5. februar 2011 afholder Foreningen af Radiografer i Danmark Landskursus. Landskurset foregår på radiografuddannelsen i Odense, UCL Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense SØ. Prisen inkluderer morgenkaffe/te inklusive brød fredag morgen, frokost fredag (inkl. 1 øl eller 1 vand), kaffe fredag eftermiddag inklusive brød samt formiddagskaffe lørdag morgen inklusive brød. Der vil desuden være frisk frugt i pauserne ligesom der vil blive serveret en forfriskning fredag eftermiddag, efter det sidste foredrag. Fredag aften arrangeres der spisning på Restaurant Birk og Conrad Karen Brahes vej 3 5000 Odense C Drikkevarer er ikke inkluderet. Prisen er kr. 200,00. Der er kun 60 pladser på restaurationen, så her gælder princippet først til mølle. Deltagere: På kurset kan deltage radiografer og radiografstuderende, der er medlem af FRD samt røntgensygeplejersker, der er medlem af Dansk Sygeplejeråd. Pris for deltagelse: Aktive medlemmer af FRD samt røntgensygeplejersker, der er medlem af DSR...kr. 1.150,00 Radiografstuderende der er medlem af FRD...kr. 415,00 Efterlønsmodtagere, pensionister, der er medlem af FRD...kr 415,00 Spisning fredag aften incl. kaffe (eksklusive drikkevarer)...kr. 200,00 Tilmeldings- og betalingsfrist: Tilmeldingsfrist er den 7. januar 2010. Betaling skal væres FRD i hænde senest den 31. januar 2010. NB: vigtigt: Hvis FRD skal fremsende elektronisk faktura, SKAL der oplyses et EAN-nummer SAMT en kontaktperson til dit arbejdssted, samt korrekt adresse, hvortil faktura skal fremsendes!! Hvordan tilmelder jeg mig og betaler: Tilmelding kan ske enten ved at sende tilmeldingsblanketten, ved at maile til Jeanette på jeanette@radiograf.dk eller ved at benytte tilmeldingskuponen på FRD s hjemmeside under Møder/kurser, Kursus tilmelding. Hvis du mailer, skal du huske at oplyse, om du ønsker at deltage i spisningen fredag aften. Betaling kan ske enten til FRD s giro 2 22 35 03 eller til FRD s konto i Danske Bank, reg. nr. 3001 konto 310 106 5545. Husk at anføre hvem og hvad betalingen omfatter. NB: ved mindre end 80 tilmeldinger til landskurset ser vi os desværre nødsaget til at aflyse kurset. TILMELDING: Landskursus fredag den 4. og lørdag den 5. februar 2011 Stilling: Navn: Arbejdssted: EAN-nummer: Kontaktperson: Adresse: Postnr.: Telefon: E-mail: By: Send eller fax (35 37 43 42) jeres tilmelding snarest muligt, dog senest den 7. januar 2011. Tilmeldingen kan også sendes som e-mail på jeanette@radiograf.dk - den skal blot indeholde de samme oplysninger som tilmeldingsblanketten. Tilmelding kan ligeledes foretages på www.radiograf.dk under Møder/Kurser, Kursus tilmelding. Betaling skal ske senest den 31. januar 2011. Hvis FRD skal fremsende elektronisk faktura, SKAL der oplyses et EAN-nummer SAMT en kontaktperson til dit arbejdssted, samt korrekt adresse, hvortil faktura skal fremsendes!! 12 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010
PROGRAM Landskursus Fredag den 4. februar 2011 Kl. 09.00 10.00 Kl. 10.00 10.15 Kl. 10.15 11.00 Kl. 11.05 11.50 Kl. 11.55 12.40 Kl. 12.40 13.30 Kl. 13.30 14.15 Kl. 14.20 15.05 Kl. 15.05 15.35 Kl. 15.35 16.05 Kl. 16.10 16.55 Kl. 17.00 17.30 Kl. 19.30 Morgenkaffe og indskrivning Velkomst ved FRD s formand Charlotte Graungaard Bech Trombotecmi. Det er en ny procedure i afdelingen hvormed det er muligt at suge blodprop ud af et blodkar i hjernen. Foredragsholdere oplyses senere. Nøjagtigheden af udmålinger foretaget i PACS på konventionelle knoglebilleder. v/ radiograf Nina Heigren, Holbæk Sygehus Hvordan bidrager radiograferne med deres faglighed til løsninger i en nuklear medicinsk afdeling, o.s.v.? v/ radiograf Christina Baun, Odense Universitets Hospital. Frokost Indførelse af plexiglasvugge ved CTC af spædbørn. v/radiograferne Line W. Dansbo og Mia M. Hansen, Rigshospitalet FlachCT af hjertet V/ radiograferne Lena Lassen og Ditte Marie Toft, Vejle Sygehus Kaffepause Modulopbygget uddannelse v/ konst. studierektor, lektor, radiograf Marianne Gellert, University College Lillebælt Brug af videnscenter laboratorier ift. Innovative læringsformer ved billeddiagnostiske modaliteter. v/ lektor, radiograf Helle Precht og adjunkt, radiograf Anne Sofie Nielsen University College Lillebælt Socialt samvær Spisning restaurant Birk og Conrad Lørdag den 5. februar 2011 Kl. 09.00 09.45 Kl. 09.50-10.35 Kl. 10.40 11.25 Kl. 11.25 11.50 Kl. 11.50 12.35 Kl. 12.35 13.00 Patientens retsstilling radiografens åg Patientklager er virkelighed også for radiografer forholder du dig til det i dit daglige virke? V/ formand Charlotte Graungaard Bech og afdelingsradiograf Karen Lisbeth Brædstrup. Bispebjerg Hospital Foredrag om Medicinsk Teknologi Vurdering og 3 D knogleoptagelser, med forskellige eksempler. v/ overradiograf Lene Tarp, radiograf Jannie Jensen og radiograf Trine Agertoft Odense Universitets Hospital Afventer bekræftelse Kaffepause med brød Radiograf i felten. v/radiograf Kim Pelle Christensen, Svendborg Sygehus Afslutning SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 13
12 Undgå stress over din indbakke og få styr over dine e-mail TIPS TIL UAFHÆNGIGHED: 1 Indrøm, at e-posten kontrollerer dig. Lad være med at give efter for trangen til at tjekke mail hvert tiende minut. 2 Sørg for at din indbakke så vidt muligt er tømt. 3 Opret undermapper overskueligt opdelt, så du nemt finder den mail, du skal bruge. 4 Opret også en undermappe, hvor du kan gemme mail, som ikke haster. 5 Lær dig selv at svare hurtigt, helst inden for to minutter, på de mail, der ikke kræver mere. Lav en undermappe til de mail, der kræver mere tid af dig, og besvar dem, når du har overskud. 6 Hav en fast dato hver uge/måned, hvor du tømmer din indbakke. Brug højst en time på det. 7 Slå automatisk send/ modtag-funktionen fra, og hent kun ny post, når du har tid til at læse den. 8 Sæt faste tidspunkter af til at læse e-mail 9 Lad andre hjælpe dig med at modstå den konstante trang til at tjekke mail. 10 Prøv at reducere mængden af mail, der ryger ind i din indbakke. Brug f.eks. spamfilter. 12 Installer et indekssøgeprogram (f.eks. Google Desktop Search eller Copernic Search), som finder den mail du leder efter, hurtigt og nemt. 11 Hjælp andre til hurtigt at overskue deres mail ved at skrive et specifikt emne i emnefeltet og slette irrelevante videresendte kommentarer i mailen. 1 2 3 4 5 Gør hverdagen tilpas forudsigelig - så medarbejderne har en ramme for deres kreativitet Hold snor i ambitionerne - så I kan brænde for sagen uden at brænde ud Vær tydelig i dine signaler - så medarbejderne kan forholde sig til klare normer Træd konstruktivt ind i konflikter - så der frigøres energi til at udvikle organisationen Dosér involveringen - så medarbejderne ikke skal tage stilling til alt Velkommen til Ar og Mi www.armi.dk Arbejdsmiljøet er vigtig for os alle og vi kan ikke starte for tidligt med at fokusere på dette. Allerede når børnene starter i skolen, er det vigtig at vi fortæller dem noget om hvordan omgivelserne påvirker os. De skal vide, at der er noget der hedder arbejdsmiljø, de skal vide at det er vigtigt at de har det godt i skolen. Vi skal fortælle vores børn, at det er vigtigt at de sidder godt, og fortælle dem at stolen og bordet skal være i den rigtige højde så de ikke får ondt i ryggen eller i skulderne. De skal vide, at det ikke er i orden med nullermænd i krogene og uhumske toiletter. De skal også lære at reagere overfor drillerier fra andre kammerater, fortælle det til deres lærer, som har pligt til at handle. 6 Vis anerkendelse løbende - så medarbejderne ved, hvornår de har gjort det godt (nok) Tag hånd om din egen trivsel - så du undgår at smitte andre med stress Dit barn eller barnebarn skal være glad for at gå i skole, under trygge og ordnede forhold. Gå ind på www.armi.dk og hjælp dine børn og børnebørn til en bedre hverdag i skolen. Gladys Geertsen, Arbejdsmiljøansvarlig FRD 14 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010
Tema ARBEJDSMILJØ Arbejdsglæde er noget man giver til sine kollegaer! Hvad kan du gøre for at skabe mere arbejdsglæde på din arbejdsplads? Arbejdsmiljøansvarlig Gladys Geertsen Det er ikke tilladt at komme med negative vibrationer den første halve time at arbejdsdagen. Afdelingen kan investere i et pivedyr, som der så kan trykkes på, når man bare synes at nu er det bare for meget (det flytter fokus) Sladrehanken afdelingen har en gammel hank, og hvis man synes der er nogle der sladrer lidt rigeligt, giver man hanken til vedkommende, og spørge om det måske ikke var en god idé at holde den lidt. Noget i stil men en Jamremåtte. I stedet for en nisseven, som jo hører julen til, kan vi kalde det en trivselsven. Vi kan på afdelingen have en klokke stående og så når vi møder, kan de personer der synes at de har lidt mere overskud den dag, ringe med klokken og dermed signalere, at i dag har jeg ekstra ressourcer, som I andre godt må benytte jer af. Radiologen, som må forstyrres denne dag, har en hat eller andet genkendeligt på. Have forskellige bolde (rød, gul, grøn) som bliver lagt i en kurv hver dag (eller en gang om ugen), for at udtrykke hvordan man har oplevet arbejdsdagen / ugen. Grøn: Rigtig god arbejdsdag Gul: ok arbejdsdagdag, men kunne være bedre. Rød: En dårlig arbejdsdag. Have små smileys, grøn, gul eller rød der sættes på arbejdsplanen når vi går hjem, så har vi hermed taget stilling til hvordan dagen har været. Senere kan vi jo drøfte hvorfor netop denne dag eller denne uge var så god! Og hvordan får vi mere af det? Tanke til eftertanke: Er jeg så god en kollega, at jeg har lyst til at være kollega med mig selv? Tjekliste ved om og nybygninger Udarbejdet på FRD s seminar for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere, den 13. november 2007. Ergonomisk røntgen apparatur Venteareal Plads til borde, stole og senge TV, radio, musikanlæg, intra -/internet, infortavler Gulvbeklædning, antistatisk Kvadratmeter. Plads til ekstra apparatur, loftlift, forflytninger, XXXL senge og at havde mulighed for at vende senge i rummet. Ilt og sug og plads til AG (anæstesigasser) PC arbejdspladser og justerbare borde (måske dele bordet, så der kan være to forskellige højder eller sat bordet på væg så bordbenene undlades) Stole Døre. Skydedør, albueåbning, snoretræk, sikkerhedsstop ved evt. strømsvigt. Støj ventilation varme FAN-COIL aircondition Belysning, spot, uplight, dæmpning, dagslys, afskærmning. Tænk også på reflekser i skærme. Ur Placering af håndvask, sprit og måske berøringsfri vandhane. Lukkede skabe, hylder Overvågning Stinkskabe, udsugning Kabiner, feedingrum, stikkerum Taskebokse Flugtveje Toiletforhold, handicap Placering af: Kabler Alarm Hjælpemidler Varmeskab, køleskab Dørspion Telefoner Brandudstyr. MR, afmærkning på gulv vedr. magnetfelt SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 15
Hvordan er omgangstonen på din arbejdsplads? Taler du til din kollega, som du selv ønsker at blive talt til? Eller er du en af de godt 20 % som ifølge Magasinet Arbejdsmiljø ofte oplever en hård omgangstone på arbejdspladsen? Af Troels Jeppesen Når man kikker på tallene fra undersøgelsen som Magasinet Arbejdsmiljø har fået udarbejdet, så virker det umiddelbart som om dyden om at være mod sin næste, som du ønsker din næste skal være mod dig er ved at forsvinde fra de danske arbejdspladser. Og det er et problem for arbejdsmiljøet. Det gamle bud er nemlig ikke bare et godt leveråd, men faktisk en rigtig god målsætning til at opnå et godt arbejdsmiljø. Undersøgelser viser, at det i flere tilfælde ikke er ledelsen på en arbejdsplads, der har den største betydning for motivation og sygefravær hos medarbejderne. Det er det helt nære forhold til kollegaerne, der er afgørende for den enkeltes tilfredshed og trivsel. Og det er måske ikke så underligt, når mange af os i hverdagene ofte tilbringer mere tid sammen med kollegerne, end vi gør med vores ægtefælde eller kæreste. Derfor er det forhold du har til dine arbejdskolleger og den måde i omgås hinanden på, helt afgørende for det det arbejdsmiljø og den trivsel I oplever. På mange måder skal et godt forhold til kolleger passes og plejes. Ligesom et ægteskab kræver det en indsats, hvis der skal være plads til alle parter og hvis man skal undgå at komme til at hakke på hinanden. Dårlige omgangstoner og vaner smitter Ikke nok med at en dårlig omgangstone med lidt for grove kærlige drillerier, hårde ord eller nedgørende bemærkninger både kan være stressende og demotiverende for den det går udover. Dårlige omgangstoner og vaner smitter. En uheldig måde at omgås på risikere at sprede sig og starte en ond cirkel, hvor man svarer i samme tone, som man bliver tiltalt. Når først det er sket, kan det være svært at få den gode tone tilbage. Det sprogbrug der er på den enkelte arbejdsplads eller afdeling er ofte noget, der er opstået over længere tid. Derfor er det heller ikke altid at dem med den dårlige omgangstone selv opfatter deres sprog som et problem. Men især for nyansatte eller studerende, kan mødet med en ny afdeling være en hård omgang. Og hvis de prøver at forbedre kammertonen risikerer de, at blive mødt med sådan har vi altid talt her og måske endda mumlen om lugten i bageriet. Vi behøver ikke at elske vores leder, kollega eller medarbejdere som os selv. Men hvis vi behandler hinanden, som vi gerne selv vil behandles, er der større chance for, at vi får en respektfuld omgangstone, der gør det lettere at omgås hinanden. 16 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010
Tema ARBEJDSMILJØ Udsatte radiografer FRD har kendskab til omkring 10 radiografer, som har anmeldt nakke -, ryg - eller skulderskader til arbejdsskadestyrelsen. Ens for dem alle er, at deres fysiologi (de er ikke ret høje) efter vores mening er medvirkende til skadens opståen. Et andet lighedspunkt er, at alle har fået afslag. Af Michael Dreyer I kender godt arbejdssituationen. Loftrøret hænger lidt for højt oppe, personen der var i rummet sidst var 1,90, og nu skal du op på tæerne og strække helt igennem, før du hiver røret ned. En rimelig harmløs bevægelse, hvis den ikke gentages. Men da du er den laveste person i afdelingen, hænger rørene næsten altid der, hvor man kun lige kan nå dem. Derfor gentages bevægelsen, og der trækkes rundt på stor vægt med armene over hovedet, dag ud og dag ind. Indtil en dag, hvor det går galt. Skulderen, nakken eller ryggen siger STOP! Mest skulderskader Det vi ser mest er, at det er skulderen, der ikke kan klare belastningen mere. Skulderen er et meget fleksibelt led, men denne store bevægefrihed stiller store krav til skulderstabiliteten og det er som oftest også derfor, at skaderne opstår. En lille forringelse i skulderens stabilitet kan hurtigt være medvirkende til, at du får en overbelastningsskade. Ofte skal der opration til, og selv efter kirurgisk indgreb, så er der desværre radiografer, som aldrig kommer tilbage til arbejdet igen. Ryg og nakkeskader hænger også sammen med det faktum, at det skyldes påvirkning via træk og sidelæns flytninger. Flytninger der sammenlagt over en dags arbejde let kommer op på en samlet forflytning på over 500 kg. Det tænker man ikke umiddelbart over, når man trækker i røret, men der er tale om en stor daglig belastning. Dette skærpes så af, at forflytninger for den pågældende gruppe medlemmer, personer under 1,65, udføres i ekstremstillinger. Det er de påvirkninger der sker gennem årene, typisk mellem 15 og 35 af slagsen, giver de skader vi nu ser. Anmeld det! Der er ingen tvivl i mit sind. Hvis du lider af kroniske smerter og mistænker ovenstående belastninger for at være årsagen, så skal det anmeldes som en arbejdsskade. Det er ikke sikkert at det anerkendes med det samme, det er faktisk ret sikkert at det ikke anerkendes med det samme, men FRD arbejder for at rette en samlet henvendelse til arbejdsskadestyrelsen for at få anerkendt belastninger af denne karakter som egentlige arbejdsskader. For at det skal have chance for at lykkes er det dog nødvendigt, at vi får de nødvendige data. Hvor mange har reelt problemet, og hvor mange har haft det på et eller andet tidspunkt. Vi vil meget gerne have, at I tager en snak med jeres arbejdsmiljørepræsentant og/eller leder om de gener I har haft. Vi vil meget gerne gøre vores for at det ikke sker med disse skader, som det skete med tommelfingerskaderne: Ingen anmeldte det, og skaderne blev aldrig anerkendte, selvom det lå lige til højrebenet. Skriv til FRD, gerne på mailadressen michael@radiograf.dk, hvis du genkender de ovenstående symptomer fra dig selv. Det er kun muligt at få skaden på dagsordenen hos arbejdsskadesstyrelsen, hvis vi kan kortlægge skadernes omfang. SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 17
Hvalhjerte i super-skanner Vejle-hvalens hjerte er blevet skannet på nyt unikt hjertecenter i Skejby 18 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010
FAGLIGT Den strandende hval fra Vejle Fjord har nu fået sit hjerte skannet med noget af det mest avancerede udstyr til hjerteskanninger. Det skete den 24. august på det helt nye Hjertemedicinsk Billedcenter på Århus Universitetshospital, Skejby. Her undersøgte forskerne hjertets strukturer og opbygning med den allernyeste teknologi inden for skannere. Med skanneren kan vi tage fantastiske billeder af hvordan hjertet fungerer uden at udsætte patienterne for væsentlig røntgenbelastning, fortæller overlæge Morten Bøttcher fra Hjertemedcinsk Afdeling, som centeret hører under. Det åbner helt nye muligheder, fordi vi nu kan lave en grundigere udredning af patienterne på en skånsom måde inden de skal opereres. Ved hjælp af skanningerne kan vi på forhånd finde frem til præcist hvad patienterne fejler inden operationen. Det sikrer den bedst mulige behandling. Hjertemedicinsk Billedcenter er enestående i Nordeuropa. Det er et af de ganske få centre dedikeret til hjertemedicinske undersøgelser. Det betyder at al den hjertemedicinske ekspertise er samlet omkring hjertepatienterne, der på den måde bliver sikret den bedst mulige behandling i deres stamafdeling. Centeret samarbejder med de øvrige hjertemedicinske afdelinger i Region Midtjylland som også råder over avancerede hjertescannere. Skanningsbilleder kan flyttes elektronisk mellem hospitalerne så vi får nogle gode patientforløb for de patienter der kommer til Skejby til udredning, siger Morten Bøttcher. Hvalhjertet blev undersøgt for at forskerne kan undersøge hvordan det er skruet sammen. Hvalens hjerte fungerer under ekstreme forhold fordi det bliver udsat for stort pres og skal klare sig med ganske lidt ilt, når den dykker. Ved at studere hvordan det påvirker dens hjerte, kan vi lære noget, der formodentligt kan sige noget om mennesket hjerte, siger Morten Bøttcher, der undersøgte hjertet sammen med hjertekirurg Morten Smerup. Selvom Hjertemedicinsk Billedcenter først officielt åbner til september modtager der allerede patienter. Hjertet fra den hidtil tungeste patient blev undersøgt på en dag, hvor skanneren blev serviceret og derfor ikke kunne bruges til almindelige patienter. Hvalens hjerte vejer omkring 200 kg. Det er så stort, at det har måttet deles i to, for at komme igennem skanneren. SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 19
Lang vej til ingeniørløn I forbindelse med det kønsopdelte arbejdsmarked redegør ligestillingsforsker Karen Sjørup, som har siddet med i regeringens lønkommission, i fagbladet Sygeplejersken for Danmarks særlige situation. Af Michael Dreyer Med en stor offentlig sektor i den danske velfærdsstat har vi et jobmarked, hvor kvinder og 25 % mænd for radiografernes vedkommende er offentligt ansatte på sygehuse og i børnehaver, mens mændene arbejder i den private sektor som håndværkere og ingeniører. I de lande, hvor der er svag velfærdsstat, er der også dårligst kønsopdeling. Stærke velfærdsstater som Norge, Sverige og Danmark har alle en stor offentlig sektor med tradition for at ansætte mange kvinder på sygehuse, skoler og i børnehaver, hvor der ikke er konkurrence om lønnen. I lande som Frankrig, Spanien og Italien er der en mindre offentlig sektor, og derfor arbejder forholdsvis flere kvinder i det private erhvervsliv, og vi ser flere højtlønnede kvinder og flere kvinder på topposter. Til gengæld er der også langt flere hjemmegående kvinder. Hvor en kvindelig jurist i Danmark ofte arbejder i det offentlige, bliver en kvindelig fransk jurist ansat som advokat i det private til en højere løn. Så på nogle punkter begrænser vores stærke velfærdsstat en mere ligelig kønsfordeling inden for bl.a. sygeplejen. I artiklen bliver Karen Sjørup også spurgt til deltidsarbejdets indflydelse på ligelønnen, og hun svarer: Lønkommissionen fastslår, at kvinder har mere fravær end mænd, og at flere kvinder er på deltid. Rapporten peger på, at det kan være en af årsagerne til den ulige løn. Men halvdelen af kvindernes fravær skyldes deres børn. Hvis man trækker børnene fra, er der ikke den store forskel på mænds og kvinders fravær. Hun nævner i øvrigt at deltidsarbejde er en måde at få tingene til at hænge sammen på, når man, især i plejesektoren, konstant har konfrontationstid (tid i direkte berøring med en tredjepart, f.eks. patienter), og det er sværere at have nogle tidslommer i arbejdslivet. Derfor bliver deltidsarbejde en måde at klare sig på. Hvordan lokkes mændene ind? Karen Sjørup giver også et bud på, hvordan fagene kan tiltrække flere mænd. Det er udmærket at have nogle mål. Men vi bliver nødt til at have nogle værktøjer for at lokke mændene til. Og et af værktøjerne er at give sygeplejersker en højere løn. Der er også nogle kulturelle barrierer. I dag er der så mange kvinder i sygeplejen, at mandlige sygeplejersker ofte vil være alene. Derfor gælder det også om at skabe nogle miljøer, hvor mandlige sygeplejersker kan arbejde sammen med andre mænd. Om effekten af lønkommissionens rapport udtaler hun: Jeg er ikke særlig optimistisk. I øjeblikket taler finansministeren om økonomisk genopretning, og diskussionen kommer hurtigt til at handle om, at danskerne ikke skal gå ned i løn. Man må håbe, at der i løbet af de kommende år kan laves en reguleringsordning, så lønforskellene mellem kønnene kan indhentes. Men i den nuværende situation kan man ikke være alt for utålmodig. Det er nødvendigt, at politikerne på Christiansborg bevilger penge til ligeløn, men det sker ikke lige nu. 20 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010