Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet zone Boringer til overvågning af den umættede zone bør placeres i områder med en rimelig stor nitratbelastning og en umættet zone af en vis tykkelse, min. 7-10 m. i sandede områder. I lerede områder kan det blive problematisk at finde områder med en så tyk umættet zone på grund af det sekundære vandspejl i moræneleret. Med en så tyk umættet zone er det ikke muligt at placere boringerne i Landovervågningsoplandene eller under marker der indgår i VAP-undersøgelserne. Der har været nedsat en arbejdsgruppe der blandt andet har vurderet hvor boringer i umættet zone kunne placeres hensigtsmæssigt. Som en del af arbejdsgruppens arbejde blev der peget på 6 mulige lokaliteter. Ved fagdatacentrets efterfølgende vurderinger af hvor det vil være praktisk muligt at etablere boringer til overvågning af umættet zone er der prioriteret 3 områder: Vorbasse (Gilbjerg), med en over 10 meter tyk zone af smeltevandssand (Ribe Amt), Thyregod, der har en tyk umættet zone bestående af smeltevandssand med interkalerede lag af moræneler (Vejle Amt). Fårdrup, inden for oplandet til Vårby Å - en i forvejen vel undersøgt lerlokalitet (Vestsjællands Amt) Analyseprogrammet i boringerne i umættet zone er foreslået at omfatte nitrat, ammonium, total kvælstof, orthophosphat, total fosfor, chlorid, kalium, opløst jern (ferro), NVOC, ledningsevne og alkalinitet. Der anskaffes TDR-sonder til bestemmelse af porevandsindholdet og lysimetre til bestemmelse af infiltrationen. Boringerne er foreløbig foreslået etableret med: 12 tensiometre i 1 meters dybde 4 tensiometre i 2 meters dybde 4 tensiometre i 3 meters dybde 2-4 tensiometre i 4 meters dybde 2-4 tensiometre i 5 meters dybde og så videre ned til grundvandspejlet. Tensiometrene ned til 3 meters dybde etableres i grøfter, mens dybere tensiometre etableres i boringer, eventuelt vandretborede. Der etableres endvidere en boring (rammeboring) med indtag i toppen af det permanente grundvand til pejling og prøvetagning. Ved siden af overvågningsboringen etableres i sandområderne et lysimeter. Prøvetagning skal ske som i Landovervågningen, og analyserne vil normalt blive gennemført som samleanalyser for de enkelte niveauer, eventuelt suppleret med analyse fra de enkelte indtag. - 1 -
Den endelige udbygning af de enkelte boringer aftales nærmere mellem de respektive amter og fagdatacentret. 6.2 Overvågning af ferskvandsressourcens størrelse 6.2.1 Vandbalancemodellering Vandbalancemodelleringen i NOVANA-sammenhæng skal indeholde følgende elementer: Modellering af strømningsveje og vandbalance på lokale oplande (herunder GRUMO, LOOP m.m.). På disse lokale oplande kan vandbalancen sjældent bestemmes med sikkerhed fordi vandstrømningerne over randen ofte vil være for stor og usikkert bestemt. Men en modellering tjener de vigtige formål at kvalitetssikre grundlæggende data og at undersøge forskellene i de forskellige oplandes opførsel. Modellering af vandbalance og grundvandsdannelse på hovedoplandsskala. Til dette formål bør der benyttes integrerede hydrologiske modeller med en modelkompleksitet der svarer til GEUS s DK-model. Det vil sige at modelleringen baseres på en numerisk grundvands-/overfladevandsmodel, som beskriver vandkredsløb og grundvandsstrømning på et overordnet niveau (med en horisontal diskretisering på 500 1000 m og en vertikal diskretisering på 10-15 beregningslag). Det er nødvendigt at der sideløbende hermed foretages en koordinering og kvalitetssikring på landsplan med reference til såvel GEUS s DK-model som de amtslige grundvandsmodeller, der opstilles i områder med særlige drikkevandsinteresser og i vandværkernes indvindingsoplande, således at der kan foretages en årlig, landsdækkende vurdering og rapportering af vandbalancen og grundvandsdannelsen på hovedoplandsskala og landsskala. Ved at integrere overvågning og modellering nationalt såvel som regionalt af grundvand og overfladevand kan der sikres en konsistent og koordineret overvågning og opgørelse af vandbalancen på landsplan. 6.2.2 Pejleboringer For at kunne beskrive vandressourcens størrelse er det nødvendigt at kende trykforholdene i grundvandet. Det nationale program der i dag drives af GEUS overdrages til amterne hvor det kobles sammen med regionale pejleprogrammer og inddrages som en del af NOVANA, Tabel 6.1. Endvidere forventes det at amterne udbygger regionale pejleprogrammer således at kravene i Vandrammedirektivet er tilgodeset. De 10 pejlestationer der i dag drives af GEUS med on-line registrering skal fortsat også være tilgængelige for GEUS. Herudover er det amterne der varetager pejleboringerne, herunder vedligeholdelse og eventuel omprioritering. Hvor der ikke eksisterer regionale pejleprogrammer skal disse opbygges i fornødent omfang. I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet skønnes at således, at der skal etableres yderligere et antal pejlestationer pr. hovedopland for at opfylde kravene i direktivet. Det skal endvidere vurderes i hvilket omfang vandværkernes pejlinger i indvindingsoplandene kan inddrages til at beskrive sammenhængen mellem vandløb og grundvand for så vidt at pejleboringer er upåvirkede af start og stop af indvinding. Det har vist sig at variationer i grundvandets trykforhold er af stor betydning for grundvandets strømning til overvågningsfiltrene og dermed forståelsen af kvalitetsudviklingen i grundvandet. - 2 -
Tabel 6.1 Pejleboringer til overdragelse fra GEUS til amterne opdelt på amter og efter målemetode, Amt Pejleboringer Målemetode: Datalogger med i alt telefon 1 aflæsning pr. døgn Kbh. og Fr:berg K. 1 0 1 Københavns Amt 1 0 1 Frederiksborg Amt 4 1 3 Roskilde Amt 0 0 0 Vestsjællands Amt 3 0 3 Storstrøms Amt 9 1 8 Bornholms Amt 5 1 4 Fyns Amt 6 1 5 Sønderjyllands Amt 6 1 5 Ribe Amt 4 0 4 Vejle Amt 2 0 2 Ringkjøbing Amt 1 1 0 Århus Amt 2 1 1 Viborg Amt 6 1 5 Nordjyllands Amt 3 2 1 Pejleboringer i alt 53 10 43 6.2.3 Sammenfatning om overvågning af grundvandsressourcens størrelse Den kvantitative vandovervågning på hovedoplandsskala skal baseres på følgende elementer: Klima: Det eksisterende DMI/DJF net (inklusiv de eksisterende planer for opdatering af instrumenter, mv.) til måling af stråling, temperatur, luftfugtighed, potentiel fordampning og vindhastighed er velegnet og formentlig tilstrækkelig til modellering på landsplan. Nedbør: Det nuværende DMI net er velegnet. Fordampning: Referencefordampning (potentiel fordampning) skal beregnes udfra data fra eksisterende klimastationer. Vandindvinding: Den vandindvinding der i dag registreres vil formentlig være tilstrækkelig til opstilling af ferskvandsbalancemodeller. Vandløbsafstrømning: Det nuværende stationsnet er velegnet og formentlig tilstrækkelig. Grundvandstrykniveauer: Det nationale pejleprogram der i dag drives af GEUS skal indrages som en del af NOVANA, overdrages til amterne og i øvrigt yderligere suppleres med nye pejlestationer. Datagrundlaget vedr. bl.a. nedbørskorrektionsfaktorer (fast og flydende nedbør) og referencefordampning fra forskellige overflader (vegetationstyper) er upræcist. Derfor skal modellering i hovedoplande og på landsplan indgå i en vurdering af om det nuværende stationsnet for hydrologiske data skal udbygges og/eller opgraderes for at kunne modellere vandbalanceforhold tilfredsstillende på de forskellige skalaer. I forbindelse med udarbejdelsen af NOVA temarapporten om ferskvandskredsløbet (GEUS m.fl. 2002) vil problemstillingen indledningsvist blive belyst på baggrund af DKmodellen, herunder omfanget og kvaliteten af hydrologiske data til modellering. En nærmere belysning af problemstillingen på forskellige skala niveauer vil kunne ske på baggrund af modelleringen i NOVANA sammenhæng. - 3 -
Overvågningen af vandressourcens størrelse og variation vil omfatte følgende aktiviteter: 1. Opgørelse og årlig rapportering af nettonedbørens tidslige og rumlige variation indenfor det enkelte hovedopland, for udvalgte typer af grundvandsforekomster og udvalgte vandløbsoplande (døgn / månedsbasis) 2. Opgørelse og årlig rapportering af grundvandsdannelsens tidslige og rumlige variation indenfor det enkelte hovedopland og for udvalgte typer af grundvandsforekomster (døgn / månedsbasis) 3. Opgørelse og årlig rapportering af vandbalancen for det enkelte hovedopland og for udvalgte typer af grundvandsforekomster (nedbør, fordampning, oppumpning, afstrømning, underjordisk afstrømning og magasinering) 4. Herudover skal der ske en tværgående kvalitetssikring af tal for nettonedbør og grundvandsdannelse på tværs af administrative enheder og institutioner som arbejder med forskellige dele af vandkredsløbet, samt årlig rapportering af landsdækkende vandbalancetal. Denne kvalitetssikring skal omfatte review af grundlaget for modelberegningerne på hovedoplandsskala, dvs. fastlæggelse af nøjagtighedskriterier, modelstruktur / geologisk tolkning, parameterfastsættelse, valideringstests, usikkerhedsanalyse mv.) Aktiviteterne 1-3 udføres af amtskommunerne. Aktivitet 4 udføres i et samarbejde mellem amterne, DMU og GEUS, idet GEUS bl.a. har mulighed for at bidrage med DK-modellen til kvalitetssikring af bl.a. tal for grundvandsdannelsen, vandbalancen, parameterværdier mm. Opgørelsen af nettonedbør skal ske med en tilstrækkelig detaljeringsgrad til at kunne vurdere grundvandsdannelse til både øvre og dybere magasiner. Det vil i praksis kræve en detaljeringsgrad i grid / polygoner med en horisontal diskretisering på 0,25 1 km 2. Opgørelsen af grundvandsdannelse skal ske på med en lignende diskretiseringsgrad, samt med en opgørelse på øvre og dybereliggende grundvandsmagasiner. Opgørelsen af vandbalancen skal ske med en detaljeringsgrad der svarer til den som anvendes i forbindelse DK-modellen, dvs. svarende til hovedoplandsniveau, en underopdeling på 3-5 deloplande indenfor hvert hovedopland, samt med en opgørelse for det samlede område med særlige drikkevandsinteresser indenfor disse deloplande. 6.3 Sammenstilling af årlig frekvens og tidsplan for prøvetagning - 4 -
Tabel 6.2 Oversigt over det årlige antal analyser i grundvandsovervågningen. Der skal være sammenhæng mellem prøvetagning for uorganiske sporstoffer eller organiske mikroforureninger og analyse for hovedbestanddele. Stofgruppe Antal analyser pr. år Indtag m.m. Jvf. tabel 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Del 2 Etablering Nye GRUMO boringer 1 - - - - - 324 Nye redoxboringer 1 - - - - - 2 Redoxpotentiometre 1 - - - - - 15 Grundvandets hovedbestanddele Begrænset program Gammelt grundvand - - - 1 - - 168 6.4 Ungt grundvand 1 1 1 1 1 1 631 6.4 Nye boringer - 2 2 2 2 2 324 6.4 Agg. CO2, metan og H2S - - - 1 - - ca.700 6.4 Rabis Bæk 6 6 6 6 6 6 16 6.5 Rabis Bæk 1 1 1 1 1 1 96 6.5 GRUMO 'i bero' 1 1 1 1 1 1 195 6.4 Eksisterende redoxboringer 6 6 6 6 6 6 66 6.6 Nye redoxboringer - 6 6 6 6 6 30 6.6 Boringer i LOOP 6 6 6 6 6 6 100 5.3 Øvrige hovedbestanddele Gammelt grundvand - - - 1 - - 168 6.4 Ungt grundvand - - - 1 - - 631 6.4 Nye boringer - - - 1 - - 324 6.4 Boringer i LOOP - 1-1 - - 100 6.4 Uorganiske sporstoffer: Begrænset program i ungt gv. - 1-1 - 1 581 6.4 Begrænset program i nye bor. - 1-1 - 1 324 6.4 Begrænset program i gl. gv. - 1-1 - 1 163 6.4 Begrænset program i LOOP - 1-1 - - 40 5.3 Organiske mikroforureninger Arom. og halogen. kb. i ungt gv. - - 1-1 - 560 6.4 Organiske mikroforur. i LOOP - - 1-1 - 40 5.3 Fenoler, chlorph., alkylphenolforb. - - 1 - - - 560 6.4 og phthalater i ungt gv. Anioniske detergenter - 1 1-1 - 560 6.4 Pesticider og nedbrydningsprod. Nye og ældre bor. i ungt gv. 1 1 1 1 1 1 889 6.4 Eksist. redoxbor. og 3 Rabis b. 6 6 6 6 6 6 14 6.5-6 Nye redoxboringer - 6 6 6 6 6 4 6.6 Boringer i LOOP 4 4 4 4 4 4 40 5.3 CFC-datering Nye boringer - 1 - - - - 324 6.4 Redoxboringer - 1 - - - - 96 6.6-5 -