13. mødedag, tirsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 6

13. mødedag, tirsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 6 Forslag til Landstingslov om Grønlands Råstoffond. (Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (2. behandling) Mødeleder: Nu kommer vi til dagsordenspunkt 6: Forslag til Landstingslov om Grønlands Råstoffond. Forelagt af Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Da forslaget blev førstebehandlet, blev det henvist til finansudvalget til behandling. Og derfor blev der udarbejdet betænkning. Enigt Finansudvalg opfordrer Landsstyret om at fremkomme med flere ændringsforslag til forslaget, inden forslagets tredie behandling. Derfor foreslår finansudvalget forslaget at som tilføjelse behandling i udvalget en gang til inden 3. behandling for at give mulighed for at der kan udarbejdes betænkning. Først Jonathan Motzfeldt, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører. Idet vi henviser til vores støtte ved forslagets 1. behandling, har vi yderligere følgende kommentarer til betænkningen ved 2. behandling og ligeså til Landsstyrets svarnotat.

Vi må sige, at de nu positive udmeldinger fra Finansudvalget har resulteret i, at man får lyst til at realisere forslaget. De redegør nemlig spørgsmål vedrørende vores økonomi og dermed også tydeliggør baggrunden for at vi er nødt til at have lovgivning, som vi kan følge, hvor vigtigt det er, når vi skal til at styrke vores økonomi, ved bl. a. mineraludvinding, olieudvinding, hvordan vi selv kan styre vores økonomi. Vi har før udmeldt, at vi inden indtægterne begynder at komme, skal kikke os om for at se fejltagelser rundt om i verden, så vores daglige økonomi ikke går ad utilsigtede veje. Vi skal huske, at det vigtige er, at følge pengestrømmens vej ind i vores land, og at vi skal nøjagtig vide, hvordan pengene kommer ud af landet igen. Selvom vi her snakker om fremtiden, synes vi at det er på sin plads at snakke om økonomien ved vore kommende overtagelser af arbejdsopgaver fra staten. Vi venter spændt på Landsstyrets udspil. Vi synes, at der klogt træk, at man først vil ændre ledelse og bestyrelsessammensætning efter at de første 5 millioner kr. er kommet ind gennem mineraludvindingen, idet dobbelte bestyrelser skal have reelt baggrund. Vi synes, det er klogt at kikke på forholdene ved Norges Pensionsfond. Selv om vi snakker om fremtidige forhold, skal vi ikke glemme, at vi skal forhandle med Danmarks regering om fortsættelse af bloktilskuddet - selv ved kommende selvstyre. Der skal ikke herske tvivl om, at Siumut går ind for, at de kommende indtægter ved mineraludvinding ved prioritering skal bruges til uddannelser, erhvervsudvikling, forskning og til Grønlands sammenhængende udvikling. Vi skal stå ved, at de kommende generationers samfund skal fortsætte i kollektivitetens ånd, således at vi får økonomisk selvbærende Grønland, hvor man fortsætter udviklingen med glæde og under gode levevilkår. Derved sikrer vi vore efterfølgeres fortsatte eksistens, ved også at bruge vore levende og ikke levende ressourcer på fornuftig vis. Som sagt går Siumut ind for forslaget og indstiller det til 3. behandling. Nu kommer Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit støttede forslaget om oprettelse af råstoffond, da forslaget var til 1. behandling. Og vi finder forslagets behandling i finansudvalget efter 1. behandlingen, inden 2. behandlingen, værende acceptabelt. Der er flere ændringsforslag og efter hvad vi har erfaret har Landsstyret tilkendegivet, eller vil tilkendegive, positiv indstilling til ændringsforslagene. Udover de i finansnudvalget forestlåede ændringer føler vi i Inuit Ataqatigiit at vi behøver genopfriske vore bemærkninger under 1. behandlingen da vi føler at de ikke har været under tilstrækkelig opmærksomhed hos finansudvalget. Først har vi foreslået at hvis der kommer krav om at udvalgsformanden og næstformanden, eller alle bestyrelsesposter skal være fra Grønland eller fra Danmark, skal sådan krav fjernes, da vi mener, at det vigtigste i forbindelse med fonden, som skal være et sted, hvor man styrer penge, er at finde de bedst egnede folk. Der skal ikke være vigtigst at dem der bliver valgt som formand og næstformand hvor de kommer fra, men at de er velegnede til deres job. Derfor vil vi gentage dette ændringsforslag og vil samtidig anmode finansudvalget og selvføgelig også landsstyret, om at overveje vores ændringsforslag endnu engang. Og med hensyn til 28 tilsyn eller styrelse af fondens midler bliver udpeget et eller andet foretagende er foreslået i lovforslaget, at det enten skal være grønlandsk eller dansk. Vi opfordrer at det forslag også bliver genovervejet, det kan jo være man kan finde lederen til så mange penge bedst findes, eksempelvis, i Norge, Holland eller helt tredie sted. Derfor sætter vi spørgsmålstegn ved kravet om lederen absolut skal være grønlandsk eller dansk. Vi er også tilfredse med at finansudvalget påpeger flere punkter man skal passe på, når man vil placere penge. Nogle at vores forslag under 1. behandlingen var bl.a. at Grønland ikke placerer fondens midler på steder, hvor der har været konstateret misbrug af børn. Man kan forestille sig andre man skal passe på i velanstændighedens navn, f.eks. miljømæssige eller forureningsmæssige hensyn. Vi siger tak til finansudvalget at det har taget fornuftige beslutninger. Et af vores ændringsforslag som jeg vil tage op til sidst er at vi har anmodet om at overveje hvordan fondsbestyrelsen skal aflønnes. Landsstyret foreslog jo i deres forslag at

fondsbestyrelsesmedlemmerne får honorarer i stil med andre bestyrelsers. Vi bad om at overveje, da man forventer masser af millioner vil strømme ind i fonden i fjern fremtid, hvornår ved vi selvfølgelig ikke, var at man finder den bedst egnede bestyrelse til dette job. Vi sætter spørgsmålstegn ved om aflønning på linie med nuværende bestyrelsers honorarer mon vil være nok til at tiltrække de bedst egnede. Vi kom lidt tilbage til vores ændringsforslag som afslutning og dermed anbefaler tilslutter vi forslaget og anbefaler finansudvalget genovervejer vores forslag. Augusta Salling, Atassut. Derefter Palle Christiansen, Demokraterne. Augusta Salling, Atassuts ordfører. Vi skal fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger til andenbehandlingen af forslag til Landstingslov om Grønlands Råstoffond: Vi er i ATASSUT tilfredse med at Landstingets Finansudvalg har arbejdet grundigt med forslaget, og herunder inddraget vores ønsker i forbindelse med 1. behandlingen. Det er af overordentlig vigtig betydning at der er klare og uomtvistelige lovgivningsgrundlag der skal lægge til grund for en etablering af et råstoffond. Der skal ligeledes være lovgivningsmæssige rammer for hvornår og hvorfor der skal trækkes penge ud af Fonden, og derfor støtter vi fra ATASSUT Landstingets Finansudvalg i de krav der stilles op i den forbindelse. Eftersom vi finder det meget vigtigt at der er klare love og regler på hvordan midlerne skal kunne bruges, skal vi fra ATASSUT fremhæve Finansudvalgets krav, som vi er fuldstændig enige i: Udbetaling af midler fra fonden til Landskassen skal jfr. lovens 2, stk. 2, nr. 4, konkret ske enten via en finanslov eller via godkendelse af en tillægsbevillingsansøgning i Finansudvalget.

Finansudvalget finder i denne forbindelse særlig anledning til at understrege, at anvendelsen af fondens midler ikke kan ske på en måde, der kolliderer med det i budgetloven knæsatte princip om, at den økonomiske prioritering af landskassens midler sker i den årlige finanslov. Der kan under ingen omstændigheder blive tale om, at anvende fondens midler til at lappe huller i Grønlands Hjemmestyres budgetter i løbet af året. Fonden er således ikke en alternativ driftsreserve. Ej heller kan der under nogen omstændigheder blive tale om, at lade Grønlands Hjemmestyre opbygge en gæld via et underskud på de årlige finanslove under henvisning til, at dette underskud modsvares af opsparede midler i fonden. Det vil endelig være både ulovligt og uacceptabelt, såfremt et landsstyreområde undlader at overholde en finanslovsbevilling under henvisning til forventede indtægter eller udgifter fra Råstoffonden, med mindre der foreligger særskilt lovhjemmel hertil. Vi er fra ATASSUT ligeledes enige med Finansudvalget at der skal være høj kvalificeret direktion og bestyrelse i fonden og at kravene derfor skal være meget klare og faste. Endeligt vil vi gerne fremhæve at vi også er enige med finansudvalget at der skal være gennemsigtighed i fondens virke og midlernes bevægelser. Landsstyret bebuder at der vil blive fremsat flere ændringsforslag frem til 3. behandlingen, vi regner med i ATASSUT, at Landsstyret og Landstingets Finansudvalg sammen arbejder for den bedste beslutningsgrundlag. Palle Christiansen, Demokraterne. Derefter Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Palle Christiansen, Demokraternes ordfører. Demokraterne har deltaget i forslaget med glæde. Det er meget interessant at arbejde med hele finansudvalget. Man forsøger jo at sikre hvordan energi og ikke vedvarende ressourcer kan sikres. Vi håber også at landsstyret lytter godt efter, og Demokraterne anbefaler at alle disse forslag bliver støttet af landsstyret, forslagene er nemlig meget velgennemtænkte.

Demokraterne ved at landsstyret er ude efter råstoffonden her. For eksempel i Norge har man bestemt metode til budgetlægning, lige som her i Grønland. Der plejer nemlig at blive sådan at det føles som om pengene blev suget op da landsstyret ikke har vist ansvarlighed overfor penge, når der ikke er kontrolorgan bagved. Derfor må vi her fra landstinget sikre os, når pengene engang i fremtiden begynder at strømme ind. Det er nemlig meget vigtigt at de penge, man skaffer sig gennem fonden bliver brugt i administrationen af Grønland. Gevinsterne kan vise sig ikke at have uheldig effekt på samfundsøkonomien, i den fra landsstyret i deres fremlagte skulle komme med alt for mange ændringsforslag. Vi må sikre os at etablere modvægt til deres konsekvenser gennem vores forslag i finansudvalget. Det kan vi gøre ved at begrænse landsstyrets ret til at bruge penge. Det kan gøres eventuelt ved lovgivning, da vi på den måde kan lukke kassen for landsstyret fra det ene øjeblik til det andet. Når vi gør det, så må sådan lov nødvendigvis køre gennem landstinget. Der kan vi bruge sagkundskaben som rådgivere så vi sikrer at man først indhenter tilladelse fra lovgiverne før man kan bruge pengene derfra. Vi fra Demokraterne ønsker at man laver sådan lov så vi kan sikre os fornuftigt brug af de omtalte midler. Landsstyret siger at man kan bruge de kendte metoder. Men i kan nok huske at landsstyret allerede sagt lignende tidligere. Vi kan nok finde eksempler på de bare vi kigger et par uger tilbage. For eksempel blander landsstyret sig omgående så snart talen er om INI A/S. Det kan godt være landsstyret sommetider blander sig uden at fatte rigtigt, hvad det drejer sig om. Da det har udpræget kort tids hukommelse vil det ændre på det, hvis kravene står i loven. Vi Demokrater ved da vi har sagt det med store bogstaver hver gang, at man altid skal starte fra 0 kr. hvis man starter fra 1 kr. så kan det grønlandske samfund følge med dag til dag hvor store gevinsterne er. Uanset om beløbet passerer 5 mio. kr. så kan man ikke sløre at pengene er det grønlandske samfunds egne. Samfundet må også vide, hvortil pengene bliver brugt. Hvis vi skal følge den norske Statens Pensjonsfond, fordi landsstyret ønsker det, så kan v risikere at landsstyret handler forbi landstingets beslutninger og begynder at bestemme selv. Men hvis vi laver en lov, eller ved lovændring, så kommer landsstyret til at rette sig efter loven. Her er formålet at sikre at landsstyret ikke begynder at lege med samfundets midler.

Landsstyret skriver også at det er muligt at en del af indtægterne fra olie kan bruges til investeringer. På den måde risikerer vi også at samfundets gevinst bliver reduceret. Hvis vi nu begynder at tjene mange penge, så vil vi undgå at behandle landsstyrets handlinger for sent i landstinget. Vi kan tage Alcoa sagen som eksempel. Da disse ikke altid fremtræder som værende til gode for det grønlandske samfund. Demokraterne mener at det er meget vigtigt at det fond skal have helt klar investeringspolitik. Også at vi skal have en lov der sikrer at det til hver en tid siddende landsstyre ikke har mulighed for hovsa handlinger. Vi kan tage tænkt eksempel; hvis landsstyreformanden finder på at smide masse penge til højre og venstre for at opnå genvalg. Hvis der sker sådan med råstoffondens midler vil det være katastrofalt. Med disse advarende ord fra Demokraterne håber vi at disse skrifter af finansudvalget bliver forstået. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Derefter kommer landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiaats ordfører. Ja, ved at henvise til vores forslag under 1. behandlingen af forslaget vil vi gå lidt tilbage til vores bemærkninger omkring Grønlands medejerskab af NunaOil, da vi ikke kan se udvalgets stillingtagen til dette inden 2. behandlingen. Det er vist, at der nok er olie i Grønland. Og vi blev informeret om at det bliver tydeligere og tydeligere at det er rigtigt. Men v ved også at Grønland også er medejer af NunaOil. Men kun med en halvpart. Vi vil vide, om landsstyret har tanker omkring dette forhold, da vi har kendskabt til at emnet også er omtalt i selvstyrekommissionens betænkning. Men hvad landsstyret har foretagetog hvor langt det er nået, vil vi meget gerne få at vide. Andre talsmænd har godt nok allerede omtalt samfundsejede selskaber i forslagets 17. Men vi ved jo, at bestyrelserne i Grønland normalt bliver politisk udnævnt, selv om direktørerne normalt

ikke udnævnes politisk. Men når direktørerne holder, så hører vi gerne at de har fået så og så mange millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Når et samfund oplever den slags forhold er det ikke betryggende. Mange spørger gerne, hvad der foregår, hvormeget fik den omtalte direktør, altså hvor mange penge fik han i forbindelse med sin fratræden? Det er ikke betryggende, når det drejer sig om samfundets penge og derfor må man sikre helt klart, at ved denne lovs tilblivelse ikke foregår uddeling af samfundets penge underbordet. Inden arbejdet er færdigt behandlet håber vi sådanne forhold forhold utvetydigt karlagt. Det drejer sig om 17, nej 39. Altså, det er mig, der kludrer i det, den rigtige paragraf er 17. Men med hensyn til 39, dvs. årlig rapportering, er det godt at senest 14 dage efter landsstyret har modtaget sådan rapport, så skal den offentliggøres. Vi håber også med hensyn til disse punkter, især omkring bestyrelserne, også bliver brugt samme fremgangsmåde. Men Kattusseqatigiit Partiat støtter fra starten af lovforslaget, men samtidig ønsker vi omtalte spørgsmål bliver besvaret. Tak. Nu kommer landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktut og Råstoffer. Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktut og Råstoffer, Siumut. Landsstyret ser med tilfredshed at enigt finansudvalg under et støtter landsstyrets lovforslag til landstingslov om Grønlands Råstoffond og dets formål. Samtidig vil Landsstyret takke Finansudvalget for det omfattende udarbejdet betænkning udbvalget har udført. Landsstyret mærker at udvalget anser at det som vigtigt for landets økonomi at Grønland får råstoffond. Finansudvalget nævnte fire vigtige bevæggrunde, for det fførste: Indtægter fra råstoffer, heri også olieindtægterne skifter hele tiden og er ikke stabile. For det andet: Ved voldsomt brug at råstofindtægterne kan landets økonomiske forhold distabileres og undermineres faretruende, såkaldt Hollandsk syge. For det tredie: hvis lovforslaget til selvstyreloven bliver vedtaget, så skal vi selv finansiere de overdragne ansvarsområder. For det fjerde: Man forventer at antallet af personer over 63 år bliver fordoblet os befolkningssammensætningen aldersmæssigt bliver ændret markant i løbet af de næste 30 år.

Til Finansudvalgets udtalelser og ændringsforslag vil jeg komme med følgende bemærkninger: Ved overtagelse af ansvarsområder, som har været statens, vil muligheden for at dække overforbrug fjernet, eller sagt på en anden måde, i forbindelse med at være tilbageholdende med finansiering af eventuelt opstartet produktion af olie kan ønsket om at komme med et forslag godt kan forstås af landsstyret. Derfor, hvis landstinget ønsker det, kan landsstyret komme med ændringsforslag dertil ved 3. behandlingen. Alligevel vil landsstyret gøre det klart at sådan handling godt kan have uheldig effekt på samfundsøkonomien. Det er slet ikke så sjældent, at beregninger af udgifter ved olieudnyttelse ofte er meget forskellige fra oprindelige budget. Det kan vi godt mærke i forbindelse med udgifterne i den senere tids råstofefterforskning og råstofudnyttelse. Hvis finansudvalgets forslag skal kunne føres ud i livet, så kan det blive nødvendigt og forsvarligt at stifte lån for at finansiere overskridelser af budgetterne, selv om der spares voldsomt fra råstoffondens side. Vi skal også sige det klart, at uanset bestemmelsene i denne landstingslov, skal bestemmelserne i Finansloven og i Budgetloven følges. Udvalget foreslår at landsstyret skal begrunde udnævnelserne til fondens bestyrelsen i den årlige rapportering. Landsstyret er enig med dette forslag og kommer med ændringsforslag til 3. behandlingen. Landsstyret er enig i forslagets afsnit om hvordan kravet om god styring af foretgendet skal opfyldes. Men landsstyret mener samtidig at det ikke vil være passende at formulere lovteksten for firkantet, fordi betydningen af god ledelse hele tiden ændrer sig i de senere år. Som erstatning dertil vil landsstyret foreslå at man i foretagendets forretningsorden kan denne opfordring stå, så den kan til hver en tid kan tilpasses tidens strømninger i den retning, og det kan så bekræftes i den årlige rapportering.

I betænkningen står, hvordan bestyrelsesformanden udpeges, men den står ikke direekte i selve lovforslaget. Med hensyn til det vil landsstyret henvise lovforslagets 11, hvori der står, at formand, næstformand og 3 bestyrelsesmedlemmer skal vælges af landsstyret efter deres menneskelige egenskaber. Denne fremgangsmåde er lig med det normale i myndighedernes foretagender og statsejede selsber, som eksempel på det kan DONG Energy nævnes. Betænkningen foreslår at kravene til direktøren stå direkte i loven. Dertil skal Landsstyret sige, at man har udpeget en dygtig, med rigtige kundskaber, interesse, vilje og samtidig ansvarsbevidst direktør. I kravet om dygtig ledelse er den centrale betingelse, på den ene side ejerens eller genneralforsamlingens krav og på den anden side bestyrelsens opgaver står fuldstændig klart formuleret. For udfyldelsen af kravet om at finde den helt rigtige ledelse og leder er alene bestyrelsens pligt og ansvar. Mulighed for indblanding i bestyrelsens arbejde med at udføre den bedst mulige ledelse vil være imod hensigten med god ledelse. Derfor lan landsstyret ikke acceptere den del af betænkningen. Udvalgets ønske om klare linier er landsstyret enig i, og til de ønskede ændringer komme vi med et ændringsforslag til 3. behandlingen vil også blive udført. Med for at opnå bedre udnyttelse af resoourcerne vil landsstyret indstille med hensyn til den udvidede rapporteringspligt, at den først træder ikraft når beløbet første gang passerer 500 mio. kr. Landsstyret kan også gå ind for at der bliver åbenhed omkring honorarerstørrelserne. Landsstyret kommer med et forslag til 3. behandlingen, som vil sikre at disse oplysninger kommer med i årspapporteringen. I betænkningen står der noget om Norges oliefond og dens aktiviteter og ledelse uden forbindelse til nogen gængs revisionorgan men revideres af en som er direkte udpeget af Norges Storting. Finansudvalget mener at landstinget må sikre adgang til lige højtplaceret information. I forbindelse med det vil landsstyret informere at i lovforslagets 33 står, at revision og revisorer skal være statsautoriserede og revisionen skal foretages af en, der er godkendt af Landskassen

revisor. Landskassens revisor udpeges af landstinget. Revisionen skal foregår efter reglerne om erhvervsselskabers revision med videre og pligt til årlig rapportering. Også revison af Grønlands Hjemmestyres regnskaber og lign. foretages efter Landstingslovens anvisninger. Derfor mener landsstyret man i Grønland skal gøre nogenlunde som Norges Stortings metode omkring Noges Oliefond, ved at landstinget bliver den der informerer og giver adgang til det foreslåede metode i forslaget Landsstyret kommer med et ændringsforslag, der retter sig efter betænkningens forslag således at samtidig med indsendelse af regnskaberne til Landstinget også sendes til Revisionsudvalget og Finansudvalget. I betænkningen står der at grundlaget i Norges Oliefond er at kun de opstaperede midlers renter kan bruges. Med dette står ikke norsk lovgivning om Norsk Oliefond. I den officielle lov om Statens Pensjonsfond (Naalagaaffiup soraarnerussutisianut aningaasaateqarfiani aningaasaatit ) står der i 5 Midlene i Statens pensjonsfond kan bare anvendes til en beløpsmessig overføring til statsbudsjettet etter vedtak i Stortinget. (Midlerne i Statens Pensjonsfond kan kun anvendes ved overføring til stasbudgettet efter vedtagelse i Stortinget). Essensen af denne bestemmelse ligner indholdet af 7 i lovforslaget om Landstinglov om Grønlands Råstoffond. Der står den som viogtigste bestemmelse at pengene kun efter vedtagelse af Landstigets Finanslov, eller efter tillægsbevillingens godkendelse kan overøres til Grønlands Hjemmestyre. Det er ikke tilfældig ordvalg idet den omtalte lov i Norge er brugt som idegrundlag i udformningen af lovforslaget. Landsstyret er enig i at fondens midler skal bruges bæredygtigt og det betyder at kun renterne af midlerne må bruges. Grundlaget for det kan også læses i redegørelsen til loven, hvor der bl.a. at ved brug og overførsel af midlerne skal disse begrundes ved: For det første, at man har fremadrettet og bæredygtigt pengepolitik, der skal sikres mod divaluering og om midlerne kan forøges. For det andet, ved fremtidig udvikling af økonomien skal der skabes der muligheder, herunder priotitering af bevillinger til uddannelse og forskning, forbedring fornyelse af samfundets infrastruktur, ændring af struktur samt sikring af udvikling af erhvervene. For det tredie, hvis

samfundsøkonomien på et tidspunkt skulle blive ramt af store værdivariationer, skal man for at sikre kommende slægters vilkår skal der skabes mulighed for besparelser af af finanserne.. Således er ikke landsstyret formål at bruge pengene til drift. Kun renterne kan bruges bæredygtigt. Derfor er det nødvendigt her i landstinget, når vi skal vedtage finansloven, at vi med hensyn til udgiftsiden, at vi stiller krav til os selv. Når vi skal tage beslutning om at bekoste grundlaget til langsigtet politisk udvikling, så skal den rime med formålet med loven om Grønlands Råstoffond. Vi vil ligeledes skabe mulighed, lige som i Norge, for bevilling til udvikling af nye olieefterforsningsområder. Herunder sikrer vil at Grønland kan være medejer til disse. Hvis vi på grund af utidsvarende regler omkring brug af fondens midler, kommer til at forøge udenlandske olieselskabers ejerskabsmuligheder unødvendigt, vil det ikke være nogen fordel for Grønland. Det vil formindske samfundets mulighed for at tjene fra penge fra råstofudvindeingen. Med hensyn til udtalelserne omkring styringen af fonden, Landsstyret er enig med i at man skal være omhyggelig med at udpege lederen. Det blev også sikret i 27-31. 29, stk. 2- står der, at bestyrelsen skal foretage dens arbejde med at følge grønlandske eller danske lovgivning omkring bevillinger samt arbejdet udføres på betryggende og etisk dadelfri måde. I betænkningen står også at ved udnævnelsen er det eneste vigtige, at fondsmidlernes bedst mulige forrentning bliver sikret. Landsstyret er enig med at man skal sikre at fondsmidlerne bliver forrentet på den bedst mulige måde. Men landsstyret er ikke enig i at eneste vigtige ved udnævnelsen skal være evnen til at sikre bedst mulig forrentning. Nuværende finanskrise viser hvor vigtigt der er at man altid tænker sig godt om og at man altid skal være meget omhyggelig ved beviling af midler. Det er vigtigere end at sikre bedst mulig forrentning. Til sidst vil jeg meddele at Landsstyret har lagt mærke til at der er teknisk fejl i 28, idet der står: Landsstyret skal udpege en eller flere direktører. Landsstyret kommer med ændringsforslag til den til 3. behandlingen. Med disse ord overgiver jeg sagen til landstinget.

Ruth Heilmann, Ladnstingsformand, Siumut. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører. Måske på grund lidt kludder med talerrækkefølgen i starten er begyndelsen af debatten noget haltende. Jeg har ellers håbet inderligt, at partiordførernes, og ikke mindst Inuit Ataqatigiits, spørgsmål, som vi har ønsket at man tager stilling til under debatten af lovforslaget, er blevet kommenteret af landsstyret allerede under debatten, da det vil have betydning for forslagets omhyggelige behandling landstinget. Så vidt jeg kan høre på de fremsatte spørgsmål og menings tilkendegivelser forskellig side betydning for finansudvalget videre arbejde med sagen, og landsstyrets stillingtagen til fremsatte allerede i dag synes nødvendig. Bl.a. vores, som eksempel kan jeg nævne spørgsmålet om hvilken metode man påtænker at bruge ved udnævnelse bestyrelsen og af direktøren. Vi vil meget gerne have svar på det. Også om landsstyret har faste meninger med hensyn til spørgsmålet om tilhørshold og om alle de andre spørgsmål som er blevet forelagt vil vi gerne høre om. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Derefter Jonathan Motzfeldt, Siumut. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Ja, landsstyret skrev bl.a. i deres svar, jeg citerer: med hensyn til den utidssvarende tidsmæssig begrænsning af brug af fondsmidlerne vil ikke gavne os, hvis udenlandske olieselskaber kommer til eje mere af grønlandsk olieressource end nødvendigt, på grund af den begrænsning. Det er netop derfor vi, allerede i går under 1. behandlingen spurgte Landsstyret om NunaOil, da Grønland ejer 50% og Danmark 50% af selskabet. Dette spørgsmål er man meget interesseret i i forbindelse med selvstyre debatten, da man ikke ønsker at man fremover skal prøve så vidt muligt

at undgå den slags aftaler. Vi vores arbejde skal være realistisk, så kan Landsstyret måske tale med den danske regering omkring NunaOil. Det er interessat at høre hvor den sag står nu. Jeg vil også støtte Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, med hensyn til at Danmark skal være mulighed ved udnævnelse af direktør. Det bliver alt for snævert på den måde. Vi mener at åbningen skal være bredere og andre muligheder skal ikke være udelukket på forhånd. Derfor ønsker vi at den også bliver besvaret klart. Tak. Jonathan Motzfeldt, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører. Under andenbehandlingen udtrykker vi at finansudvalgets forelagte materiale er meget interessant, og at det er tegn på, at sagen er blevet behandlet med omhu. Med hensyn til spørgsmål i forbindelse igangværende opgaver vil jeg sige, at vi forstår, hvad I mener om udnævnelse af bestyrelse og i svaret til bestyrelsen at når indtægter har passeret de første 5 millioner kroner, så begynder bestyrelsens arbejde med at etablere direktionen for alvor. Det er meddelt i den form og vi forstår den sådan. Med hensyn til spørgsmål om NunaOil, ja sådanne arbejder er i gang, bl.a. har Anthon Frederiksen ret i at NunaOil sagen har berøring med selvstyre debatten. Den er nemlig udformet som den skal i selvstyresagen, og når NunaOil bliver overtaget fuldt ud af Grønland sådan forestiller man sig nemlig, så kan landet, hvis der altså bliver fundet olie, så skal vi ikke holde os tilbage for at købe medejeraktier, os vi mener i fuld alvor at det vil gå sådan. Uanset om NunaOil ejerskabet er 12% eller 100%, så er det helt naturligt at vi, ved oliefund i grønlandsk farvand, sørger for at vi bliver aktieejere. Når talen er om kommende råstofindtægter, så er fornemmelsen hidtil været sådan, at vi får for lidt ud af det.

Vi kan bare tage guldminen Nalunaq som eksempel. Da Nalunaq skal oprettes forestillede man sig den gang, at Grønlands egne indtægter vil være omkring 65 millioner kroner i tre år. Men i løbet af 3 år, fandt man ud af at, her taler vi om lønindtægten, ikke er 65 mio. kr. men hele 106 mio. kr. indtægt til Grønland. Alt dette kan ses i selskabskommissionens rapport. Sådan er arrangementerne omkring indtægter af sådanne aktiviteter efter de gældende regler i dag. Så påstår man at Grønland ikke får noget ud af opstartede råstof aktiviteter. Resultaterne i Nalunaq viser med klare tal, at indtægterne kan være meget større end forventet. Mens vi snakker om bestyrelses snakken, vil jeg sige, at man kan være enig med Inuit Ataqatigiit heri, at man skal være opmærksom på, at gruppen man kan vælge fra ikke bliver for smalt; det kan være man skal åbne til andre skandinaviske nabolande også. Men vi skal ikke gøre det så uopnåeligt, at vi stakkels grønlændere ikke sætter os udenfor til at besætte dette job. Omverdenen er gerne meget dygtig, men der findes også dygtige personer hos os, det skal vi ikke glemme. Hvis man åbner for bredt i emnekredsen, kan det også give problemer, målet må aldrig blive så uopnåeligt, at vi ikke kan være med mere. Som vi sagde før, så holder vi øjnene åbne fra Siumut til ændringsforslag til 3. behandlingen. Landsstyret kommer med ændringsforslag, mener vi at der stadig er tid til at fremsatte spørgsmål og svar kan være med til 3. behandlingen, som vi vil være aktivt med. Maanna kommer landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer. Derefter kommer Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut. Tak. Til Inuit Ataqatigiits ordfører Kuupik Kleist s fire spørgsmål for lidt siden om bestyrelsesformand, næstformand skal udnævnes her i Grønland eller i Danmark, eventuel fjernelse af den udformning vil blive diskuteret i finansudvalget og vi skal nok snakke om det i Landsstyret.

Ligeledes kritiserer du 28 om hvor midlerne kan placeres, du nævnte lande med børnearbejde eller miljøovertrædere. Vi kan selvfølgelig tale os til rette omkring dette. Du kommer også ind på honorarstørrelserne. De er alle sammen i mine notater og jeg lader sagen gå videre rette vedkommende. Med hensyn til hvor tilsynet, som skal holde øje med midlerne, skal komme fra Danmark eller Grønland; jeg er ikke enig med jeres forslag om udlandet skal med i emnekredsen. Hvis vi har haft islandsk kontrol, eller Amerikansk kontrol for nylig, hvor har vi mon stået i dag? Hvis fonden altså har haft penge, ja, så vil de have været hernede nu. Derudover med hensyn til personerne i tilsynsorganet, så har den danske stat Finanstilsynet, som kan holde øje med vores krav omkring denne, så skal tilsynet også arbejde efter disse retningslinier. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, har ret med hensyn til Nuna Oil, som Jonathan Motzfeldt, Siumut, også var inde på, at de 12½%, Staten og os har ligeligt ejerskab, os i selvstyrekommissionens betænkning blev den omtalt omfattende hvordan vi kan overtage den fra Staten, når vi overtager råstofområdet. Vi mener, regnet med runde tal, at det vil koste omkring 40 mio.kr. som kan synes at det er mange penge nu, men set fremad mener jeg at det kan kaldes som fornuftig investering, som også næsten alle partier var inde på at det kan betyde meget, hvis der bliver fundet olie kan masse penge hentes ind den vej. Jeg modtager partiernes budskaber, selvfølgelig, til efterretning og går videre med dem og regner med nært samarbejde med Finansudvalget kan finde du af det langt hen ad vejen. Tak. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Derefter Augusta Salling, Atassut. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Jeg har overhovedet ikke forestillet mig, at hvis vedkommende er fra Norge, Amerika eller Japan, så vil Grønlands konkorrenceevne blive mindre end hvis de er fra Danmark. Vores interesse heri er at udpenge en der, er bedst egnet til at få pengene til at yngle. Det må have første prioritet. Vi vil aldrig distancere og selv i det, bare kik på udlandet. Vi er meget enige i tydelig begrænsning af fondsmidlernes brug, og under førstebehandlingen af lovforslaget er vores forslag at man skal i loven tydeliggøre at kun renterne af fondens midler kan stilles til rådighed efter ansøgning. Sådan noget som Atassuts forslag om at der ikke må kunne stilles til rådighed til dækning af underskud, må meget gerne sikres i loven, vi er også enige om. Med hensyn til Nuna Oil A/S er Selvstyrekommissionens indstilling i betænkningen er, at når og hvis selvstyret bliver vedtaget og bliver indført fra 21. juni næste år, så skal Grønlnands ejerkab af nunaoil laves om til 100%, forstået på den måde at Grønland køber Danmarks medejerskab ud, som det står i betænkningen, til så vidt jeg husker omkring 30 mio. kr. En af mulighederne er om det ikke kan være fornuftigt at man i finansloven til næste år allerede medtager beløbet til køb af Nunaoil med. Det er nemlig sådan, at NunaOil er med i alle oliaktiviteter med 12%, uden nødvendigvis at bruge penge til det. Maanna Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Atassuts ordfører. Tak. Som jeg tidligere under har sagt, har man i finansudvalget behandlet parti udtalelserne seriøst under 1. behandlingen, og Atassut allerede tilkendegivet sin tilslutning til redegørelsen. Landsstyret har i dag også udtrykt tilslutning af hovedparten af finansudvalgets forslagspunkter. Selvfølgelig regner jeg med, at finansudvalget tager det, der er kommet frem under dagens debat i sit videre arbejde, således vi igen snakker med landsstyret i spørgsmål som stadig er nogen uenighed om, så vi i stor enighed kan færdiggøre lovforslaget i 3. behandling. Med disse ord, tak.

Ja, så er der ikke flere, der ønsker ordet, derfor fortsætter vi afstemningen. Jeg vil anmode landstingsmedlemmer, som ikke er i salen, om at komme ind nu. Nu skal vi til at afslutte vores 2. behandling. Inden 3. behandlingen anbefaler finansudvalget at forslaget henvises igen til finansudvalget. Nu skal vi stemme om Finansudvalgets anbefaling. Landstingsmedlemmerne anmodes om at afgive stemme. 29 stemmer for. Ingen er imod. Der er ingen, der hverken stemmer for eller imod. Derved blev forslaget vedtaget, forslaget går til finansudvalget inden 3. behandling.