Epidemiologiske mål Studiedesign

Relaterede dokumenter
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Epidemiologiske hyppighedsmål

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

To grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Introduktion til epidemiologi

Studiedesigns: Alternative designs

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

Effektmålsmodifikation

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

1. februar Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Introduktion til epidemiologi

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik, forår Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul, manan.dk

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Effektmålsmodifikation

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Population attributable fraction

Evidensbaseret praksis Introduktion

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Hvor mange gravide ryger?

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Analyse af binære responsvariable

Fraktur efter brystkræft

Børn af forældre med psykiske lidelser

Hjertekarsygdomme i 2011

Kræftepidemiologi. Figur 1

4. september π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

Medicinsk Teknologivurdering Patienten

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Resultater fra BagPack-projektet om tungt løftearbejde blandt bagageportører i Købehavns Lufthavn

13 års forskel i Ålborg

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mål for sammenhæng mellem to variable

Eksperimentelle undersøgelser

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Mænds sundhed og sygdomme

OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI. kompliceret model svær at forstå og analysere

Fra evidens til anbefaling. September 2018 Britta Tendal Jeppesen

Traumatologisk forskning

OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI komplicet model svær at forstå og analysere simpel model

KAPITEL 5. Analytisk. Poul Suadicani. epidemiologi

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Transkript:

Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet fra først i 97 erne til sidst i 98 erne. Ca. dødsfald årligt. Samme udvikling i en række andre lande. Dødsfald pr. levendefødte Vuggedødsfald i Danmark 97-99,,,,, 97 98 98 99 År Januar 99: Case-kontrol-undersøgelse fra New Zealand: Forældre til vuggedøde børn blev spurgt om mange ting; en af dem var barnets sædvanlige sovestilling. En tilfældig gruppe forældre til raske børn blev spurgt om det samme. Undersøgelsen tydede på en - gange øget risiko blandt børn, der sov i maveleje. (OR =,7; 9% CI: 3,3;,) 3 Maj 99: -undersøgelse fra Australien: Ved måneds alder blev forældrene til mange børn spurgt om sædvanlig sovestilling. Børn, som sov på maven, havde - gange øget risiko for senere vuggedød. (RR = 3,; 9% CI:,; 9,) Uddrag af Sundhedsstyrelsens vejledninger 9:Læg barnet skiftevis på højre og venstre side og på ryggen. 97:Læg barnet skiftevis på højre og venstre side, men ikke på ryggen. 98:Små børn skal ligge på maven eller siden, aldrig på ryggen. 99:Læg barnet skiftevis på maven og på siden, så evt. gylp kan løbe ud.

Evidens:. To undersøgelser viser sammenhæng mellem sovestilling og dødelighed.. Stigningen i dødelighed fulgte ændrede anbefalinger om sovestillingen. Der er tale om evidens, ikke om bevis for en årsagssammenhæng Sundhedsstyrelsen, december 99: Små børn, som ikke kan vende sig selv, må aldrig ligge på maven. Hvis:. der virkelig er tale om en årsagssammenhæng. de ændrede anbefalinger medfører ændret adfærd - så skal man herefter se et fald i dødeligheden. 7 8 Vuggedødsfald i Danmark 97-977 Mål for sygdomshyppighed Dødsfald pr. levendefødte 3, 3,,,,,,, 97 98 98 99 99 År Postneonatal dødelighed Vuggedødsfald Incidens: hyppighed af begivenheder Prævalens: hyppighed af en tilstand 9 Prævalensproportion (procent) Prævalens af selvrapporteret diabetes, DK 8 - - - 7-79 8+ Alder Mænd Kvinder Prævalensproportion PP = Bestand af syge / Studiepopulation Blandt 7-9-årige mænd var prævalensen af diabetes 8,% (7/879) PP = 8,% (9% CI:,%;,%)

Udvikling i kumuleret incidensproportion Incidens Incidensproportion: Andel af en kohorte, som udvikler sygdom gennem et givet tidsrum. Kumuleret incidensproportion: Med tiden har flere og flere udviklet sygdom. 3 Procentdel med komplikation,,,,, År efter operation Incidensrate Den hastighed hvormed nye sygdomstilfælde indtræffer: IR = sygdomstilfælde / risikotid 978-8 diagnosticeredes.737 nye tilfælde af lungecancer blandt --årige mænd i DK..7.979 var der 3.787 mænd i aldersgruppen. IR =.737 / (3 år 3.787) =,/år =, pr. år Danske mænd - år er en åben population. Medlemmer tilkommer og forlader populationen. En kohorte er en konkret persongruppe, som følges gennem et tidsrum, f.eks. - Danske mænd, som..978 var - år - Kvinder, som i 3 gennemgik en bestemt operation Risikotid i en kohorte Patient nummer 3 7 År siden diagnose Dødsfald Censurering De første 3 år skete dødsfald, mens for personer observationen ophørte af anden grund (censurering). Den samlede risikotid for de første 3 år var 9,8 år, og incidensraten: IR = / 9,8 år =,/år =, pr. år 7 8 3

Hypotese om årsagssammenhæng eller behandlingseffekt: Eksponering Effekt Effekt Udfald Vuggedød Sammenlign risikoen for vuggedød hos eksponerede og ueksponerede Vuggedød Dwyer et al. Prospective cohort study of prone sleeping position and SIDS. Lancet 99; 337: -7. For.7 højrisikobørn spurgtes ved måneds alderen om sædvanlig sovestilling. Antal vuggedødsfald registreredes: Risikodifferens Mave SIDS 8.77 RR = 3, (9% CI:,; 9,) 9 N Risiko pr.,8 3, 7, Relativ risiko 3, 9 Design: Studiepopulation: Tidshorisont: Eksponering: Udfald Associationsmål: Kohorte, højrisikobørn mdr. (fikseret) Sædvanlig sovestilling SIDS-dødsfald Relativ risiko Ved kontrol for en række faktorer ( alt andet lige ) fandtes en endnu stærkere sammenhæng. Rygning og osteoporose 3. mænd og kvinder oplyste ved tre befolkningsundersøgelser om deres rygevaner. Fra Landspatientregisteret: hoftefrakturer 977-97. Ryger /dag Aldrig Antal tilfælde 39 3 Risikotid, år 99.7 3.8 IRR =,8 (9% CI:,3;,9) IRR justeret =, (9% CI:,; 3,3) IR pr. år,39,83 IRR,8 IRD pr. år, Design: Studiepopulation: Kohorte Tidshorisont: - år Eksponering: Rygning Udfald: Fraktur i 977-97 Associationsmål: Indicensrate-ratio og -differens Case-kontrol-studier Ved sjældne sygdomme: Stor studiepopulation, lang ventetid, for at få tilstrækkeligt mange begivenheder. Mitchell EA et al. Results from the first year of the New Zealand cot death study. NZ Med J 99; : 7-. Blandt børn født 987-88: SIDS-tilfælde; interview for 8. Kontrolgruppe; tilfældig stikprøve af børn født 987-88. 3

Design: : : Eksponering: Associationsmål: Case-kontrol SIDS blandt børn født 987-88 Stikprøve af børn født 987-88 93 (73%) 3 (7%) 8 (%) (3%) 87 (7%) 3 (%) var meget hyppigere i casegruppen end i kontrolgruppen (repræsentant for kildepopulationen). Formål med kontrolgruppen: at opnå et estimat af eksponeringens hyppighed i den population, cases kommer fra (kíldepopulationen) Den samlede studiepopulation repræsenterer ingenting; den er skævt sammensat, og risikoen for SIDS kan ikke beregnes ejheller relativ risiko. er normalt et godt estimat af den relative risiko: Eksponering + a a 93 3 8 OR = 3,3 (9% CI:,3;,) b b 87 3 a b a b 93 87 3 = 3,3 Hvis kontrolgruppen udgjorde en % stikprøve af kildepopulationen, kan vi estimere, hvad resultatet af en follow-up undersøgelse ville have været: 93 3 8 Antal børn. 8.7.3 Risiko pr.,3, RR 3.3 7 8 Kontrolgruppe-problemer I eksemplet var kildepopulationen veldefineret; det er ikke altid tilfældet, og det bliver da et spørgsmål, hvordan en kontrolgruppe defineres. Informations-problemer Hvis man spørger til eksponering bagud i tid, kan informationen være usikker. Eller værre: Informationen kan være præget af bevidstheden om begivenheden. Observerende undersøgelser: Beskrivende undersøgelser Analytiske (sammenlignende) undersøgelser Case-kontrol Eksperimentelle undersøgelser: Styret eksponering; typisk for behandlingsforsøg. Kan ikke gennemføres med potentielt skadelige eksponeringer. 9 3