Hurtigt i arbejde - Brobygning mellem virksomheder og nydanskere under uddannelse

Hurtigt i arbejde - Brobygning mellem virksomheder og nydanskere under uddannelse De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen

Hurtigt i arbejde Redigeret af Søren Carøe og Tine Sørensen

Hurtigt i arbejde - Brobygning mellem virksomheder og nydanskere under uddannelse Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2004

Forord Side 3 Forord I foråret 2000 bragte Politiken et interview med tre nydanske studerende, der har haft hele deres opvækst og skolegang i Danmark. Alle tre var i gang med en videregående uddannelse på Copenhagen Business School (CBS), og interviewet drejede sig om deres syn på uddannelse, erhverv og arbejdsmarked. De beklagede sig samstemmende over, at de i modsætning til deres medstuderende med etnisk dansk baggrund ikke havde været i stand til at få job i løbet af studietiden, selv om deres karakterer ikke var ringere. Danmarks Statistik har netop offentliggjort en rapport, som viser, at unge nydanskere også har vanskeligere ved at få arbejde efter endt uddannelse end unge med etnisk dansk baggrund. Rapporten peger blandt andet på, at ikke-vestlige indvandrere med en lang videregående dansk uddannelse i november 2002 havde en ledighed på 9,6 pct. Til sammenligning var kun 3,3 pct. danskere med en lang videregående uddannelse ledige. 1 Skævheden kan umiddelbart virke paradoksal. De uddannelsesmæssige forudsætninger er tilsyneladende ens for de to grupper, og mulighederne burde derfor også være det. Alligevel forholder det sig anderledes. En væsentlig årsag til at unge nydanskere ikke kommer i betragtning ved jobsøgning efter studiet kan være, at de mangler relevant erhvervserfaring og kendskab til det danske arbejdsmarked. Andre forklaringer kan være fravær af netværk og personlig opbakning, sprogproblemer m.v. Derfor bliver de nemt usynlige for virksomhederne. Analysevirksomheden Strategisk Netværk satte sig derfor for at undersøge nydanske studerendes kvalifikationer og jobpræferencer og på den baggrund skabe kontakt mellem studerende og virksomheder med henblik på at bane vej for studierelevant arbejde allerede i studietiden. I løbet af 2004 er der gennemført et pilotprojekt i form af et meget omfattende feltarbejde med sigte på at skabe et sådant jobmatch. Målgruppen har været nydanske studerende fra Copenhagen Business School samt private virksomheder og offentlige institutioner i Storkøbenhavn. Denne rapport sammenfatter resultatet af arbejdet, som er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ved tilskud fra Puljen til nedbrydning af barrierer for beskæftigelse af flygtninge og indvandrere. Rapporten er disponeret på følgende måde: Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker sammenfatter rapportens hovedbudskaber. Herefter redegøres for den rekrutteringsmetode, som er udviklet og afprøvet gennem pilotprojektet. Kapitel 2: Karakteristik af de studerende analyserer Strategisk Netværks oplevelser med de nydanske studerende set i forhold til, hvordan de beskriver sig selv i arbejdsmæssige og sociale sammenhænge. Endelig berøres den kulturelle baggrunds indflydelse på de studerendes liv og arbejde. 1 Danmarks Statistik, Indvandrerne og arbejdsmarkedet, 2004.

Side 4 Hurtigt i arbejde Kapitel 3: Hurtigt i arbejde Metoder og effekt beskriver fremgangsmåde og erfaringer undervejs i forløbet. Herefter analyseres virksomhedernes og de studerendes oplevelse med at have deltaget i pilotprojektet. Kapitel 4: Fra jobsamtale til studiejob belyser de studerendes og virksomhedernes erfaringer og udbytte af deres samarbejde. Hele forløbet gennemgås fra coaching, jobsamtale og introduktion på virksomhederne til mentorordninger og arbejdsopgaver. Rapporten indeholder herudover fem bilag. Pilotprojektets hovedrolleindehavere er nydanske studerende på CBS samt private virksomheder og offentlige institutioner. Af hensyn til læsbarheden henvises undertiden blot til studerende og virksomheder, der anvendes som fællesbetegnelser for studenter, der er nydanskere, henholdsvis arbejdspladser i både den private og den offentlige sektor. Projektarbejdet er gennemført af projektchef Søren Carøe, interviewchef Hannelore Kindt og analytiker Tine Sørensen. Søren Carøe Projektchef 30. december 2004.

Indholdsfortegnelse Side 5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker... 7 1.1. Formål, feltarbejde og resultater... 7 1.1.1. De studerendes kompetencer er øget... 8 1.1.2. Virksomhederne er bevidste om nydanske studerendes ressourcer... 9 1.1.3. De studerende er bedre rustet til fremtiden på arbejdsmarkedet... 10 1.2. Rekrutteringsmetode... 10 Kapitel 2: Karakteristik af de nydanske studerende... 13 2.1. Oplevelser med de studerende... 13 2.2. Tre profiler af studerende... 15 2.3. Den kulturelle baggrunds betydning... 18 Kapitel 3: Hurtigt i arbejde - metoder og effekt... 25 3.1. Rekruttering af studerende... 25 3.2. Rekruttering af virksomheder... 27 3.3. Brobygning mellem studerende og virksomheder... 30 3.4. Hvilken effekt har pilotprojektet?... 32 Kapitel 4: Fra jobsamtaler til studiejob... 39 4.1. Erfaringer fra jobsamtalerne... 39 4.2. Introduktion og mentorordning... 41 4.3. Arbejdsopgaver og -tilrettelæggelse... 43 4.4. Hvad lærte de studerende?... 45 4.5. Virksomhedernes erfaringer... 49 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Spørgeguide til de studerende Spørgeguide til virksomheder Spørgeguide til opfølgning studerende Spørgeguide til opfølgning studerende uden job Spørgeguide til opfølgning virksomheder

Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Side 7 Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Pilotprojektet har afdækket, hvad der skal til, for at nydanske studerende kan opnå en aktiv tilknytning til virksomheder i forskellige brancher allerede i studietiden. De studerendes kompetencer er blevet synliggjort, og en rekrutteringsmetode er udviklet og afprøvet. I det følgende sammenfattes formålet med pilotprojektet, feltarbejdets hovedaktiviteter og den foreløbige effekt af indsatsen. Endelig beskrives kort den rekrutteringsmetode, som er udviklet og afprøvet med succes i projektforløbet. 1.1. Formål, feltarbejde og resultater Pilotprojektet havde til formål at: 1. Skabe kontakt mellem et antal studerende på CBS og virksomheder allerede i studietiden, så erhvervsrelevant erfaring kommer til at indgå i deres CV. 2. Øge de studerendes kompetencer ved indlæring af arbejdspladsrutiner, sprog og normer samt ved dannelse af faglige netværk. 3. Mindske frafaldsprocenten på uddannelserne gennem den faglige udvikling, personlige dygtiggørelse og opbygning af netværk, som et relevant erhvervsarbejde i studietiden medfører. 4. Øge antallet af studenterjobs og praktikpladser til unge nydanskere i offentlige og private virksomheder, der allerede tilbyder eller traditionelt har tilbudt sådant arbejde til studerende ved CBS. 5. Skabe studenterjobs til unge nydanskere på virksomheder, der ikke har tradition for at ansætte studerende fra CBS. 6. Øge virksomhedernes bevidsthed om ressourcerne hos unge nydanskere og dermed tilskynde til at ansætte dem som færdiguddannede. Pilotprojektet er baseret på et omfattende feltarbejde : Der er gennemført dybdegående interviews med 17 nydanske studerende. Der er etableret kontakt til 200 erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner i Storkøbenhavn. Der er ført indgående drøftelser med over 50 virksomhedsledere, andre personaleansvarlige, politikere, embedsmænd og organisationsrepræsentanter. Der er afholdt opfølgende interviews med fem kontaktpersoner fra virksomhederne og 17 nydanske studerende. Der er udarbejdet en detaljeret protokol, som indeholder Strategisk Netværks observationer i forbindelse med kontakt til målgruppen af studerende og virksomhedsrepræsentanter.

Side 8 Hurtigt i arbejde Pilotprojektet har haft følgende målbare effekt: Der blev annonceret efter 10 deltagere til pilotprojektet på CBS, men ved tilmeldingsfristens udløb havde 17 studerende tilkendegivet interesse. Alle har medvirket, selv om fire af dem var 1. års studerende og derfor måske ikke var interessante for virksomhederne på grund af utilstrækkelig faglig baggrund. Der blev identificeret 30 jobåbninger i forskellige virksomheder i Storkøbenhavn. 11 studerende har fået et lønnet studiejob, hvilket svarer til 65 pct. 1 studerende har ikke ønsket at modtage et tilbud om ansættelse. Af de 17 studerende har de 12 således fået en virksomhedskontakt, som er resulteret i tilbud om et relevant studiejob. Det svarer til ca. 71 pct. De virksomheder, som har ansat studerende, er Gillette Group Danmark A/S, Hewlett-Packard, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), HTS (Handels, Transport og Serviceerhvervene), Max Mara Scandinavia A/S, Oversætterhuset A/S, Revisorerne Randersgade, Udenrigsministeriet samt Velux A/S. HUR og Udenrigsministeriet har hver ansat to studerende. De øvrige virksomheder har ansat en hver. Herudover fik en studerende tilbudt et studierelevant job i Københavns Kommune, men den pågældende ønskede ikke at tage imod jobbet. På nær en enkelt har alle virksomheder tradition for at ansætte kandidater og studerende fra CBS. Der tegner sig tre overordnede perspektiver ved pilotprojektet, som yderligere belyser de opnåede resultater. De udfoldes i det følgende. 1.1.1. De studerendes kompetencer er øget Det fremgår af rapporten, at de studerende mener, at deltagelse i pilotprojektet både har haft betydning i form af et studierelevant arbejde og for deres personlige udvikling. De studerende, som har fået et job, vægter selvsagt dette udbytte højt, mens de øvrige fremhæver forhold som øget bevidsthed om egne ressourcer, bedre selvrefleksion og viden om konkurrenter. De arbejdsopgaver, som de studerende har fået i forbindelse med studiejobbene, er alle relevante i forhold til deres studie. Størstedelen af de studerende mener derfor også, at de har fået et fagligt udbytte. De har været i stand til at bygge ovenpå deres viden fra studiet og fået koblet praksis på teorien, som flere fandt ud af ikke altid hænger sammen. Studiejobbene indeholder i sagens natur ligeledes visse sekretæropgaver, hvilket de studerende var blevet forberedt på. Ingen blev derfor skuffede, da arbejdsopgaverne begyndte at materialisere sig, og de fleste har den opfattelse, at jobbet lever op til deres forventninger. De studerende, som ikke var kommet så langt i uddannelsen, at de ville kunne forvente at få tilbudt fagligt indholdsrige arbejdsopgaver, udgjorde en særlig udfordring. Det blev derfor prioriteret at finde job i studierelevante virksomheder. I de tilfælde, hvor det lykkedes, har de pågældende ligeledes opnået en yderligere faglig ballast.

Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Side 9 De studerende, som har fået et job, har tillige opnået værdifuld erfaring, som man ikke kan læse sig til, ved at opleve en arbejdsplads i praksis. Alle fremhæver gevinsten ved at have stiftet nærmere bekendtskab med betydningen af uformelle forhold i forbindelse med arbejdspladsrutiner, - normer og -kultur. Ved tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne har arbejdsgiverne formået at tage individuelle hensyn og vurdere, hvor meget og hvor lidt de studerende var parate til. De fleste studerende følte sig ind imellem lidt pressede, men alle fremhæver presset som meget lærerigt og en god motivationsfaktor. Ansættelsessamtalerne fremhæves ligeledes af de studerende som lærerige. Virksomhederne gjorde ikke forskel på de studerende på grund af deres deltagelse i projektet. De fik tværtimod erfaringer fra en reel jobsamtale, hvor der blev stillet krav til deres faglige, personlige og almene kompetencer. Enkelte af de studerende har ikke tidligere været til en rigtig jobsamtale, mens flere har prøvet det uden efterfølgende at få anvendelig feedback. Den coaching og feedback, som de studerende har fået, har derfor tilført dem yderligere kompetencer på området. 1.1.2. Virksomhederne er bevidste om nydanske studerendes ressourcer Virksomhederne er tilfredse med deres udbytte af projektet. Samtlige virksomhedsrepræsentanter oplyser, at deres forventninger til de studerende er indfriet. De har fået positive indtryk af deres faglige og personlige kompetencer og oplever de studerende som engagerede og pligtopfyldende. Virksomhederne er blevet positivt overraskede. De studerende er pålidelige og ambitiøse kolleger, som er villige til at tage en ekstra tørn, når det er nødvendigt. Ingen kontaktpersoner har haft negative oplevelser med de studerende, men fremhæver derimod ekstra positive oplevelser med dem. Kollegerne har ifølge kontaktpersonerne taget godt imod de studerende. Kontaktpersonerne fremhæver, at de studerende tager del i det sociale liv og ikke er bange for at blande sig med kollegerne. De er ikke tilbageholdende, men tilpasser sig hurtigt jargonen på arbejdspladsen. Ingen af kontaktpersonerne følte, at det var nødvendigt at tage specielle hensyn på grund af de studerendes kulturelle baggrund. En vigtig del i pilotprojektet var at undgå at fremhæve de studerendes kulturelle baggrund over for virksomhederne for ikke at problematisere noget, som ikke behøver at være et problem. Der blev derfor kun talt om de studerende ud fra deres personlige og faglige kompetencer, og deres etnicitet blev aldrig omtalt i kontakten med virksomhederne. Det etniske kort blev så at sige ikke spillet. Ingen virksomhedsrepræsentanter har givet udtryk for bekymring om den kulturelle baggrund. Flere kontaktpersoner har imidlertid tilkendegivet indirekte i de opfølgende interviews, at det er et forhold, som de har været opmærksomme på. Den vellykkede deltagelse i pilotprojektet har derfor øget kontaktpersonernes bevidsthed om nydanskeres aktiver. Enkelte giver udtryk for, at de vil have færre bekymringer ved at ansætte nydanskere i fremtiden. Nogle kontaktpersoner fremhæver, at nydanske studerende netop har brug for vejledning i, hvordan man skriver en ansøgning, og hvordan man forbereder sig til og deltager i en ansættelsessamtale. De modtager formentlig ikke i lige så høj grad som danske studerende hjælp og vejledning hjemmefra. En af kontaktpersonerne er så tilfreds med den vejledning, som de studerende har fået, at den pågældende gerne fortsat vil modtage kvalifikationsprofiler fra Strategisk Netværk. I den pågældende virksomhed opfattes vejledningen som en kvalitetsstempling af de unge.

Side 10 Hurtigt i arbejde Brugen af kvalifikations- og jobprofiler har været vellykket. Profilerne fungerer godt, og virksomhederne modtog fremgangsmåden positivt. De fleste ønskede at modtage kvalifikationsprofiler på flere kandidater for at have nogle at vælge imellem. Det har været en vigtig forudsætning for pilotprojektets succes, at virksomhederne har oplevet både den løbende kontakt og det indledende interview som positivt og uproblematisk, hvor der bliver givet hurtige og præcise oplysninger. 1.1.3. De studerende er bedre rustet til fremtiden på arbejdsmarkedet Langt størstedelen af de studerende mener, at de er bedre rustet til den fremtidige jobsøgning. Det gælder både de studerende, som opnåede beskæftigelse, og dem der ikke gjorde. De har fået en øget bevidsthed om egne ressourcer og fået sat tanker i gang om sig selv og fremtiden på arbejdsmarkedet. Enkelte fremhæver, at de har fået indsigt i, hvad der lægges vægt på ude på arbejdspladserne. Samtlige studerende, som fik et studiejob, har lyst til at blive i deres respektive virksomheder, når de er færdig med uddannelsen, hvilket de fleste også har mulighed for. Flere blev ansat med henblik på at indgå i et forløb og ende med at blive fastansat. Dette perspektiv har resulteret i øget selvtillid og engagement hos de pågældende. De føler sig uden undtagelse bedre rustet til at indtræde på en arbejdsplads som færdiguddannede og bedre stillet med hensyn til at opnå beskæftigelse efter endt uddannelse. De studerende, som har fået et job, har tillige opnået en afklaring i forhold til deres studievalg. Alle er således blevet bekræftet i, at de har valgt den rette uddannelse, og enkelte bruger jobbet som pejlemærke i forhold til deres speciale eller valg af fag på kandidatuddannelsen. Sandsynligheden for, at de studerende falder fra på uddannelsen er derved mindsket. Det overordnede indtryk er, at de studerende følte sig godt taget imod på arbejdspladsen. Det afgørende her er en ordentligt tilrettelagt introduktion og en velfungerende mentor-/kontaktpersonordning. Det signalerer seriøsitet, og at de studerende bliver taget alvorligt. Det virker positivt på de studerendes engagement i jobbet og over for virksomheden. Alle har herudover haft god nytte af deres kvalifikationsprofiler, som vil kunne bruges i den fremtidige jobsøgning. Coaching rummer alt fra gode råd til indgående og personlig vejledning i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning, gennemgang af jobindhold og forberedelse til samt opfølgning på ansættelsessamtale. Denne indsats har ligeledes medvirket til at give de studerende en begrundet opfattelse af, at de er bedre rustet til arbejdsmarkedet. I den forbindelse har den anvendte, meget individuelle tilgang virket efter hensigten. Alle har i udgangssituationen fået samme tilbud om hjælp og støtte. Derefter er det blevet vurderet og besluttet i en tæt dialog med den enkelte, hvilken form for støtte han eller hun har behov for. 1.2. Rekrutteringsmetode Det har vist sig, at det er lettest at kontakte målgruppen af studerende via en form for kaskademodel, hvor engagerede personer informerer og rekrutterer gennem deres eget netværk. Det forudsætter en vedholdende og opsøgende kontakt til disse nøglepersoner, som skal motiveres til at involvere sig. Når det lykkes, er resultatet velvilje og lyst til at deltage og være behjælpelig. Det har

Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Side 11 en meget positiv effekt på målgruppen, når budskabet bringes af mennesker, der opfattes som troværdige. Kontakten til disse mellemmænd er effektivt etableret med både elektroniske og fysiske opslag i relation til CBS. Det viste sig i pilotprojektet, at netop de mest engagerede studerende reagerer på opslag og bringer oplysningerne videre til bekendte. Det har derimod ikke været muligt at opsøge målgruppen personligt i rekrutteringsfasen. Erfaringen viser, at målgruppen selv skal fatte interesse for ideen med pilotprojektet at opnå et relevant og lønnet job allerede i studietiden eller opfordres af bekendte til at tilmelde sig. Begrundelsen er, at det kan opfattes som en overskridelse af personlige grænser ved en opsøgende kontakt. Det kan således virke diskriminerende at kontakte mennesker med eksempelvis fremmedartede navne, uanset hvor godt formålet i øvrigt er. Det har ikke været muligt at rekruttere deltagere til pilotprojektet via officielle kanaler. CBS Information & Erhvervsservice har imidlertid været særdeles hjælpsom med opslag, og det samme gælder Foreningen Stifinder, som har videresendt mails med oplysninger om pilotprojektet. I forbindelse med rekrutteringen af virksomheder er det ligeledes den opsøgende og vedholdende kontakt, som giver resultat. Her er det nødvendigt at informere professionelt og præcist i udgangspunktet ved hjælp af formelle breve fulgt op af en personlig telefonkontakt. Siden er det nødvendigt at fastholde kontakten til de virksomhedsrepræsentanter, som fatter interesse for projektet. Virksomhedskontakten er indgangen til potentielle jobåbninger. Derfor er det vigtigt at kunne udvise så meget situationsfornemmelse, at det bliver muligt både at fastholde og udbygge relationerne til de personer, som der er etableret kontakt til. Der må udvises fornemmelse for, hvor meget åbenhed virksomhedsrepræsentanterne kan udvise, og hvor stor en salgstale situationen kan tillade. Udvælgelsen af virksomheder giver det bedste resultat, når det sker på baggrund af de studerendes ønsker. Derved opnås det bedst mulige match mellem de studerendes kompetencer og virksomhedernes behov. Det er i den forbindelse nødvendigt at have rådighed over en database med virksomheder i det pågældende, geografiske område. Derefter udvælges virksomhederne ud fra kriterierne størrelse, branche og type med henblik på at opnå tilstrækkelig viden i forhold til de studerendes præferencer. Pilotprojektet har vist, at rekrutteringen af virksomhederne kan hæmmes som følge af de studerendes begrænsede præferencer, deres karakterniveau samt deres anciennitet i uddannelsen. Det er endelig nødvendigt at fastholde kontakten til de studerende i den periode, hvor virksomhederne mobiliseres. Med en til to måneders mellemrum er der derfor sendt mails med status på projektet og de enkelte faser.

Kapitel 2: Karakteristik af de nydanske studerende Side 13 Kapitel 2: Karakteristik af de nydanske studerende Danmarks Statistik påviser i rapporten Indvandrerne og arbejdsmarkedet, at højtuddannede indvandrere fra ikke-vestlige lande har sværere ved at få arbejde end danskere, selvom de har taget en dansk uddannelse. Det kan umiddelbart virke paradoksalt, eftersom det i mange år har været et vigtigt led i integrationspolitikken at bane vej til arbejdsmarkedet via uddannelse. Derfor handler dette kapitel om den måde, som de studerende i pilotprojektet beskriver sig selv i arbejdsmæssige og sociale sammenhænge. Endvidere belyses den kulturelle baggrunds indflydelse på de studerendes liv og arbejde. Den viden, som er udviklet om disse forhold i pilotprojektet, kan måske bidrage til at præcisere og målrette fremtidige initiativer, der har til formål at bygge bro mellem indvandrere og det danske arbejdsmarked. 2.1. Oplevelser med de studerende De studerende har ageret meget engageret og ambitiøst i pilotprojektet. Det samme gælder tilsyneladende deres indsats i forbindelse med deres respektive studier. Alle er målrettede, kun få har foretaget studieskift. Strategisk Netværk oplevede dem som meget selvstændige og selvsikre og flere var meget reflekterede til trods for deres unge alder og begrænsede erfaringer med hensyn til arbejde og erhverv. På studiet arbejder de meget med fremlæggelser af et fagligt stof for en stor forsamling. Flere gav imidlertid udtryk for, at fremlæggelser gør dem usikre og direkte nervøse. Ingen ønsker dog at krybe udenom og forsøge at undgå fremlæggelserne, men søger i stedet at udvikle sig på området. En studerende beskriver udfordringen således: Den arbejdsform, som jeg befinder mig dårligst med, er fremlæggelserne, men jeg vælger dem bevidst for at træne mig selv. Jeg vil gerne blive bedre og få erfaring med at styre mig selv, og hvordan man skal optræde. Denne indstilling gik igen hos størstedelen af de studerende, hvilket vidner om, at de er opmærksomme på betydningen af egen læring. De fleste af de studerende foretrækker en forholdsvis forudsigelig hverdag, så det er muligt at planlægge dagen. Kun enkelte lægger vægt på uforudsigelighed og er også mere spontane i deres handlemåde. Samtlige studerende fandt det motiverende at arbejde under pres i perioder. Flere synes faktisk at trives med denne arbejdsform. I de indledende interviews udtrykte størstedelen tillige ønske om at blive selvstændig og være leder, hvilket nødvendigvis vil medføre pressede situationer. En af de studerende udtalte eksempelvis: Jeg kan godt lide at være min egen chef. Har jeg min egen virksomhed, kan jeg selv styre mine mål. Jeg tror på, at jeg kan opretholde en virksomhed alene. Det sker nok ikke lige foreløbig, men det tror jeg godt, at jeg kan. En anden sagde:

Side 14 Hurtigt i arbejde Jeg valgte CBS på grund af min forretningsdrøm. Det er min drengedrøm at blive selvstændig, men jeg vil først bygge noget erfaring op og gøre det hele grundigt, så jeg er bedre rustet til at starte mit eget om ti eller 15 år. Det er fedt at være selvrealiserende og have succes med det. Eksemplerne afspejler, at de studerende er målrettede, og at de samtidig har en realistisk opfattelse af, hvilke resultater de kan forvente på kort og på lang sigt. De fleste vil bruge nogle år på at tilegne sig erfaringer fra erhvervslivet, som de efter en årrække kan anvende i forbindelse med et liv som selvstændige. Dette billede af de studerende afspejler sig ligeledes i deres arbejdsform. De fleste foretrækker at arbejde i projektgrupper, men hovedsageligt i en ledende rolle. Flere ønsker at have en finger med i alle led i processen og vil gerne uddelegere og have det forkromede overblik. Deres formål med at deltage i projektarbejde er først og fremmest at lære noget. Som en studerende sagde: Jeg kan bedst lide gruppearbejde, fordi du oplever, hvordan andre mennesker tænker, og man bliver klogere af det. Man ser tingene fra andre synsvinkler og får udvidet sin horisont. Flere tilkendegav, at de foretrækker at løse opgaverne selv, hvis de ikke får noget ud af projektarbejdet, eller gruppemedlemmerne ikke har samme ambitionsniveau. Synspunktet blev formuleret på denne måde: Jeg vil hellere arbejde alene, hvis jeg synes de andres niveau er under mit, og de ikke har samme mål. De studerende peger ligeledes på gruppearbejdet, når de bliver spurgt om, hvad de har lært i deres studie. De beskriver deres erfaringer med ord som tolerance, forståelse, respekt, tålmodighed og lydhørhed. Alle ser det som yderst relevante egenskaber, som det er nødvendigt at tilegne sig for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. En af de studerende havde følgende refleksion: Når man nedprioriterer individuelle opgaveløsninger fra skolens side, er det et signal om, at gruppearbejde er vejen frem det er svært at lave dybdegående analyse og research alene. De fleste studerende er netop meget opmærksomme på, hvilke krav der stilles til dem i erhvervslivet. Når de vælger fag, er det for eksempel altid ud fra en overvejelse om, hvad der vil være relevant og brug for på arbejdsmarkedet, så de er sikret beskæftigelse som kandidater. Den offentlige debat om unges uddannelsesvalg har i de senere år netop kredset om, hvad der motiverer dem deres personlige interesser eller de fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Deltagerne i pilotprojektet har netop denne overvejelse med. De har hele tiden øje for beskæftigelsen, hvilket både kan hænge sammen med deres personlighed og den uddannelsesinstitution, som de har valgt at læse videre på. CBS er netop meget orienteret mod erhvervslivet og markedet, og det er derfor forståeligt, at de uddannelser, som udbydes her, har kunnet tiltrække de studerende i pilotprojektet med de præferencer for job og karriere, som de har. De studerende meldte sig også til pilotprojektet for at kvalificere sig yderligere til arbejdsmarkedet. De er meget bevidste om, at teori og praksis er forskellige størrelser, selvom de får udviklet et metodeapparat som led i deres uddannelse. En studerende havde følgende betragtning:

Kapitel 2: Karakteristik af de nydanske studerende Side 15 Vi hører tit, at vi skal passe på, når vi kommer ud i praksis, fordi det ikke er det samme som i teorien. Jeg har arbejdet med forskellige virksomheder, fordi vi har kontakt til virksomheder på studiet og henter oplysninger, men det er ikke det samme som at arbejde på en virksomhed. Alle studerende har tillige erhvervsarbejde, som dog har varierende relevans for deres studie. Det er typisk arbejde som ekspedient, salgsassistent, pædagogmedhjælper eller postmedarbejder. En enkelt studerende havde arbejdet som tolk, men da hun ikke er sprogstuderende, var det heller ikke et studierelevant job. Enkelte har engageret sig i foreningsarbejde, der som regel har relation til deres etniske baggrund, og som eksempelvis går ud på at hjælpe unge, nydanske gymnasieelever med deres studievalg. Ingen er fagligt aktive på CBS. Kun tre studerende har haft arbejde, som er forholdsvis studierelevant, men de fandt det alligevel ikke tilstrækkeligt relevant. De savnede udfordringer og større ansvar. 2.2. Tre profiler af studerende De studerendes forskellige præferencer med hensyn til job og karriere gør det muligt at inddele gruppen i tre overordnede kategorier eller profiler, nemlig de kræsne, de realistiske og de ufokuserede. Denne meget overordnede typologi fremkommer ved at kombinere de studerendes ønsker og forestillinger om et studiejob med indsatsen for at søge det. Typologien gør det muligt at differentiere målgruppen af nydanske studerende efter deres særegne kompetencer, præferencer o.l. og sikre en optimal og individuel vejledning om job- og karrieremuligheder. Differentieringen efter type forstærker således mulighederne for at skabe bedre overensstemmelse mellem på den ene side den individuelle kompetenceafklaring og vejledning og på den anden side efterspørgslen på kvalifikationer. Nogle studenter både nydanske og danske vil undertiden have brug for et skub for at komme i gang med jobsøgningen. Nogle kan være tilbøjelige til at mene, at de helt sikkert eller temmelig sikkert vil kunne få et job, hvis de ønsker det. For mange er problemet, at de ikke kan få det job, som de ønsker. Det kan i nogle tilfælde forklares med, at de er kræsne med hensyn til, hvilket job de ønsker eller er indstillet på at tage. Det er ikke nødvendigvis dårligt at være kræsen på et højt specialiseret arbejdsmarked, men for nogle betyder attituden sandsynligvis, at de aldrig kommer i arbejde. Til gengæld har andre brug for en stor håndsrækning i forbindelse med jobsøgningen. Det gælder ikke mindst de aktive, der ønsker og også søger et job, men som mangler erfaring, jobmodenhed m.v., og som måske på det personlige plan føler sig hæmmet af forståelig usikkerhed over for det uvante. En typologi som den skitserede giver altså et helt andet og langt mere præcist grundlag for at udarbejde individuelle handleplaner og prioritere mål og rammer for den indsats, der skal resultere i studierelevant arbejde, blandt andet fordi den er med til at afdække de studerendes egen selvforståelse i forhold til arbejdslivet. Pilotprojektets filosofi er, at nydanske studerende lige så lidt som andre er en grå masse, men individuelle mennesker med efterspurgte kompetencer og ressourcer. Derfor anlægges en positiv indfaldsvinkel, idet der fokuseres på deres handlingspotentiale, hvilket netop forudsætter øget ind-

Side 16 Hurtigt i arbejde sigt i deres individuelle kompetencer og ressourcer. Denne indfaldsvinkel giver et nyt perspektiv på effektiv jobskabelse og -formidling: Den enkelte studerende betragtes ikke kun som jobtager, men også som potentiel jobmager. De tre kategorier beskrives kort i det følgende. De kræsne er karakteriseret af meget høje ambitioner. Da de allerede har haft forholdsvis studierelevant arbejde, stillede de meget høje krav til et studiejob. Samtidig var de også meget langt i studiet og var derfor interesserede i en arbejdsplads, som ville beholde dem efter endt uddannelse. Det var ikke et ønske at få beskæftigelse inden for det offentlige. De foretrak store internationale virksomheder som for eksempel A.P. Møller, Carlsberg, Egmont, Nestlé, Novo Nordisk og Velux. De stillede også store krav til indholdet i arbejdsopgaverne. En studerende havde eksempelvis følgende forventninger: Det skal være udfordrende opgaver inden for mit fag. Jeg vil gerne deltage i møder og samarbejde inden for strategi og ledelse. Jeg vil gerne have stort ansvar og indflydelse, fordi jeg kan lide at få og vise ansvar. Jeg vil gerne gå et ekstra skridt. En anden studerende sagde: Jeg forventer opgaver, som falder inden for mine faglige kvalifikationer, og jeg vil gerne have mulighed for ledelse. Jeg vil gerne tage et ansvar og finde ud af tingene selv. Jeg vil ikke være for afhængig af andre. Jeg vil gerne have indflydelse på, hvordan jeg løser mine opgaver. Jeg vil tænke selv og udvikle mig. Det er store krav at stille til et studiejob, som ikke er på fuld tid, og selvom det var dejligt med engagerede og målrettede mennesker, var det svært at finde et tilfredsstillende arbejde til dem. Det viste sig også senere, at en af de studerende allerede havde et godt job, som han ikke ville slippe for hvad som helst. Selve jobbet var ikke helt så studierelevant, som han ønskede, men det var en stor virksomhed, hvor han kunne se muligheder senere. En af de kræsne studerende var særdeles opsøgende over for virksomhederne. Han havde et flot CV med meget erhvervs- og foreningsarbejde og brugte ligeledes Strategisk Netværks kvalifikationsprofil og råd i jobsøgningen. Midt i forløbet talte Strategisk Netværks medarbejder med ham om faren for, at han kom til at oversælge sig selv. Han søgte dog udelukkende job i store internationale virksomheder, og her var der muligvis behov for denne fremgangsmåde, da han befandt sig i et stærkt konkurrencefelt. Det lykkedes til sidst at finde et perfekt studiejob. De realistiske var i overtal og bestod ligeledes af ambitiøse og engagerede mennesker. Forskellen mellem de kræsne og de realistiske var, at sidstnævnte også var indstillet på at varetage rutineprægede opgaver og påtage sig forefaldende arbejde og ikke udelukkende forvente et studiejob med spændende opgaver, selvstændigt og stort ansvar m.m. En studerende udtrykte holdningen på denne måde: Jeg vil meget gerne have medindflydelse på mit job, selvom jeg godt kender min plads som studentermedhjælper. Jeg vil være meget engageret i mit arbejde, men jeg forventer ikke det helt store ansvar med ti timer ugentligt.

Kapitel 2: Karakteristik af de nydanske studerende Side 17 Flere var opmærksomme på de muligheder, som studiejobbet vil give dem for at lære noget. Det formulerede en studerende således: Jeg forventer, at jeg får indflydelse på det, jeg bliver sat til at lave, men jeg er der for at lære noget og ved godt, at jeg ikke er så kompetent som de, der er fastansat. En anden sagde: Jeg forventer ikke andet end, at det skal være relevant og ikke et piccolinejob. Der må gerne være lidt kød på, så jeg lærer noget. De studerende i denne kategori var alle opmærksomme på at arbejde sig op og efterhånden kvalificere sig til at få flere og større opgaver. Som en sagde: Det drejer sig om at vise, hvad man kan, før man får muligheder. De talte alle om, at der vil være en indkøringsperiode med oplæring, hvorefter tiden måtte vise, hvilke kompetencer de kunne bidrage med. De var ligeledes åbne over for studiejobs i alle brancher. De fleste havde præferencer, men var ikke fastlåste på dem. De var villige til at gribe en chance, hvis noget skulle vise sig i både store og små, nationale som internationale virksomheder. Den tredje gruppe omfattede de ufokuserede studerende, som også i udgangspunktet kunne kendes ved et højt engagement og ambitionsniveau. De havde ligeledes som mål at blive ledere og selvstændige og stillede samme krav til arbejdsopgavernes indhold og deres indflydelse på jobbet som de realistiske. De efterlod dog det indtryk, at de, som betegnelsen lægger op til, kunne være lidt ufokuserede, når de i praksis skulle nå deres mål. De sagde som udgangspunkt alle de rigtige ting, men deres adfærd afspejlede noget andet. Flere mente for eksempel, at lønnen var noget af det vigtigste også i forbindelse med et studiejob. De ville måske være tilbøjelige til at prioritere et job, som ikke var studierelevant, hvis lønnen var bedre. Samtidig var de alle sene til at besvare henvendelser og kom altid i sidste øjeblik eller lidt for sent, når der skulle afleveres jobansøgninger, som skulle videreformidles af Strategisk Netværk. En studerende i denne kategori havde en udtalelse, som illustrerer problemstillingen. Han besvarede spørgsmålet Opfatter du dig selv som en selvstændig person? på denne måde: Jeg kan godt tage ansvar, men jeg arbejder allerhelst sammen med andre. Udtalelsen afspejler, at ansvar og selvstændighed er forhold, som man varetager over for sig selv, og som kan lægges væk, når man indgår i projektgrupper. Det kan lede tankerne over mod den stereotype opfattelse af gruppearbejde som en arbejdsform, hvor svage studerende bliver båret igennem og kan slippe lidt nemt om tingene. De studerende i denne kategori havde mange af de samme personlighedstræk. De var karakteriseret ved at være meget intuitive og foretrak roller som holdspiller og idemager i gruppesammenhænge, men var ikke interesserede i at lede og fordele arbejdet. Flere udtalte, at de havde svært ved at gå i dybden og var meget spontane i deres opgaveløsning. De havde mange bolde i luften og jonglerede ofte med studie, flere jobs og familie på en gang.

Side 18 Hurtigt i arbejde Disse egenskaber er alle gode og nødvendige, men de harmonerer ikke nødvendigvis med ambitioner i forbindelse med et studierelevant arbejde. Det var sværere at finde studiejobs til studerende i denne gruppe måske på grund af det lidt modsætningsfyldte billede af deres kompetencer og interesser. De faldt ofte på deres indstilling i ansættelsessamtalerne. Størstedelen af de studerende, som fik et studiejob, tilhører kategorien de realistiske. Blot en enkelt af de kræsne opnåede job. 2.3. Den kulturelle baggrunds betydning Kompetencerne hos nydanskere og danskere med samme uddannelse må formodes at være forholdsvis identiske. Derfor er det nærliggende at vende blikket mod det kulturelle aspekt, når man skal forklare forskelle i beskæftigelsesfrekvensen. Strategisk Netværks medarbejdere opfattede alle de nydanske studerende, som de stiftede bekendtskab med i pilotprojektet, som ganske almindelige studerende med samme interesser og ambitioner som en hvilken som helst gennemsnitlig, dansk studerende. I de indledende samtaler hos Strategisk Netværk blev der også talt om de kulturelle aspekter. I den forbindelse blev der identificeret visse forskelle mellem de nydanske studerende og deres jævnaldrende medstuderende af etnisk dansk oprindelse. Et eksempel er, at flere af de nydanske studerende stadig bor hjemme. Det er en tradition hos mange, at man først flytter hjemmefra i forbindelse med giftermål. Flere af de mandlige studerende er allerede gift, og en enkelt har planlagt bryllup. Ingen af de kvindelige studerende er gift endnu. Strategisk Netværks medarbejdere oplevede, at de kvindelige studerende var mere interesserede i at frigøre sig fra de gamle traditioner og leve en mere moderne tilværelse. En af de kvindelige studerende belyste problemstillingen ved at fortælle, at hun ikke var flyttet hjemmefra endnu, og at det først kunne komme på tale, når hun skulle giftes. Hun følte flere begrænsninger i sine muligheder for at have et liv som en almindelig dansk studerende, hvilket illustreres af nedenstående citat, der drejer sig om hendes bestræbelse for at følge et semester ved et universitet i udlandet: Det var meget svært for mig at komme af sted, fordi jeg er indvandrerpige. Jeg havde en lang kamp med min familie. Den dag, jeg tog af sted, vidste jeg faktisk ikke, at jeg kom af sted. Min mor sagde okay, og så var det bare med at komme ud af døren. Jeg vidste slet ikke, om jeg havde fået de rigtige ting med. Jeg søgte om at blive optaget, selvom jeg ikke måtte for min familie. Jeg havde heller ikke så meget kontakt med dem, mens jeg var af sted. De øvrige kvindelige studerende talte ikke i så høj grad om problemer i forhold til familien. Ingen af dem havde dog samme kulturelle baggrund. En af dem forklarede: Vi har godt nok tradition for, at man bor hjemme, til man bliver gift, men det er en gammel tradition, som vi ikke bruger længere.

Kapitel 2: Karakteristik af de nydanske studerende Side 19 De øvrige studerende talte i større grad om forskellene mellem danske og nydanske studerende. Der er for eksempel forskel på at være i projektgruppe med danskere eller udelukkende med nydanskere. En mandlig studerende tydeliggjorde forskellen: Jeg har været i mange forskellige grupper både med danskere og med nydanskere. Jeg opfører mig bedre i grupper med danskere. Med nydanskere kan man være mere afslappet, fordi vi kender hinanden og føler os mere hjemme. En anden uddybede baggrunden for denne adfærd: Jeg har været i grupper med danskere og i grupper, hvor der kun er udlændinge. Danskere er meget egoistiske, og jeg er mere bange for at sige tingene, da de er nogle kloge personer, og jeg ikke vil opføre mig som klassisk indvandrer. Jeg må spille en rolle, og det er ikke mig jeg føler mig overvåget. Men det er ubevidst fra danskernes side, og det kan godt være, at det bare er noget, som jeg føler, uden at de gør noget. Der er dog også problemer med at være i rene indvandrergrupper. Her er man for meget venner, så man kan ikke sige sin mening helt. Der er altid følelser blandet ind i det hele, og de har svært ved at adskille fagligt og personligt. Jeg er nu ikke bange for at komme ud i erhvervslivet og arbejde sammen med danskere. Jeg har prøvet begge dele, og der er fordele og ulemper ved begge. Set ud fra et sociologisk perspektiv afspejler de to citater, hvordan de studerende kan føle sig stigmatiseret i grupper med danskere. Det er i mødet med de normale, at en stigmatiseret person bliver usikker, fordi vedkommende ikke ved, hvordan han bliver opfattet. Derfor bliver han yderst selvbevidst og får en følelse af at være på og vil være meget opmærksom på, hvilket indtryk han udsender. I stedet er han tilbøjelig til at finde sammen med sine egne, for i det fællesskab føler han støtte, accept og normalitet. 1 Stigmatiseringens magt kommer frem i det sidste citat, hvor en nydansk studerende giver udtryk for, at det muligvis er noget i ham selv at det bare er noget, som jeg føler, uden at de (de danske medstuderende) gør noget. Den pågældende oplever sig selv som unormal og definerer sig selv i forhold til de normales standarder. En anden studerende fortalte om, hvordan han følte sig diskrimineret i det offentlige rum: Jeg havde en gang et job på en benzintank, hvor jeg oplevede, at de ældre var mistænkelige over for mig og troede, at jeg var kriminel. Ældre damer kigger for eksempel også underligt på mig i bussen. Unge mennesker er bedre, fordi de er mere åbne, og man er mere på bølgelængde. Den studerende følte sig i disse situationer dømt ud fra sit udseende. Han har været offer for det, som i sociologien kaldes normative forventninger: Mennesker skaber forhåndsforventninger til, hvordan en person bør være ud fra det første indtryk af vedkommende. Det skabte frustrationer hos den studerende: De oplevelser i bussen frustrerede mig meget. Mine forældre har gået meget op i integration og tager afstand fra mediernes fremstilling af udlændinge. Derfor blev jeg frustreret, da jeg så, hvordan der blev kigget på mig i bussen, og jeg tænkte, hvad skal jeg gøre for at blive accepteret. Det påvirkede mig i en periode. 1 Bertelsen og Sørensen, Livsfortællinger En sociologisk undersøgelse af højtuddannede flygtninge/indvandreres rekonstruerede integrationserfaringer, Aalborg Universitet, 2003.

Side 20 Hurtigt i arbejde Citatet illustrerer den konstante kamp, som nydanskere må tage op. De skal hele tiden bevise, hvem de er, fordi de i udgangspunktet bliver identificeret ud fra deres udseende og de forestillinger, som det udsender. En kvindelig studerende gjorde følgende observation: Nogle vendinger på dansk har jeg svært ved at forstå. Det kan være ordsprog eller vendinger, som er normale for en dansk familie. Så bliver jeg irettesat, fordi jeg er udlænding. Hvis en dansker ikke kendte en vending, ville vedkommende nok ikke blive irettesat på samme måde. Den pågældende har tillige en oplevelse af at være mere udsat for forskelsbehandling. Der kan her være tale om et misforstået hensyn, hvor en dansker forsøger at hjælpe den studerende. Den studerende misforstår intentionen og opfatter adfærden som nedgørende og diskriminerende. En af de mandlige studerende valgte at udforske den danske kultur ved at aftjene sin værnepligt: Det var sundt nok for mig som udlænding. Jeg råder andre nydanskere til det samme, så de kan møde den danske kultur på en anderledes måde og komme væk hjemmefra, væk fra de trygge rammer og opleve danskerne. Man bliver sat ind i den danske verden på en anden måde, end når man blot bor hjemme, og derfra bevæger sig ud i skole og på arbejde. Jeg mødte også mange forskellige mennesker, for eksempel håndværkere. Når du har gået meget i skole, møder du ikke så mange andre mennesker med en anden mentalitet eller tankegang end den akademiske. Næsten alle de studerende fremhæver forståelse og tolerance som nogle af de mest vigtige værdier, som et menneske kan have. Eksempelvis sagde en studerende om adfærden i gruppearbejde: Jeg har oplevet, at folk i gruppen har været irriterede på hinanden, og det ødelægger stemningen. De lod sig irritere af småting, men det syntes jeg var latterligt. Hvis du senere i arbejdslivet bliver sat sammen med en person, som du ikke kan lide, bliver du jo nødt til at arbejde sammen med den pågældende. Du kan ikke bare sige op. Jeg vil forsøge at gå på kompromis og få det hele til at fungere. De fleste studerende beskriver sig selv som personer, der er gode til at tilpasse sig og gå på kompromis. Det kan være udtryk for, at de netop har lært, at man ikke uden videre bliver accepteret. Derfor er de måske mere opmærksomme på de uformelle adfærdsmønstre, end danskere generelt er. De studerende er ligeledes opmærksomme på, hvordan disse mønstre spiller ind i forhold til arbejdsmarkedet. Også her kræves en massiv indsats fra deres side, da de ikke nødvendigvis har samme fordele som danskerne. En af de studerende sagde eksempelvis om adgangen til arbejdsmarkedet: Det er faktisk det sociale netværk, som skaffer dig job. Det er på det punkt, at indvandrere mangler meget. Vores forældre har jo ikke de samme kontakter. Et andet vigtigt aspekt er de nydanske studerendes fremmedklingende navne. De kan frembringe førnævnte forhåndsforventninger hos en arbejdsgiver, uden at han har mødt den pågældende person endnu. En af de mandlige studerende fortalte om et eksperiment, som han og en kvindelig, dansk medstuderende havde foretaget. De sendte seks ansøgninger til nøjagtig samme virksomheder for at se, hvad der skete.

Kapitel 2: Karakteristik af de nydanske studerende Side 21 Den nydanske studerende fik afslag med begrundelsen, at virksomhederne ikke søgte medarbejdere p.t. Den danske studerende blev kaldt til samtale fire steder, selvom hun manglede relevant erhvervserfaring. Den nydanske studerende havde et meget fyldestgørende CV, der omtalte mange jobrelaterede og foreningsmæssige aktiviteter samt erfaring med at drive egen virksomhed. Han følte sig i den situation diskrimineret på grund af sit navn. Det har således været vigtigt i pilotprojektet at undgå at fremhæve de studerendes kulturelle baggrund over for virksomhederne. Der blev kun talt om de studerende ud fra deres kompetencer. Deres etnicitet blev aldrig omtalt i kontakten med virksomhederne, og virksomhederne har aldrig udtrykt bekymring om de studerendes kulturelle baggrund. Etniciteten kom kun på tale en enkelt gang i forbindelse med en ansættelse i en virksomhed og da udelukkende ud fra et fagligt synspunkt. Den pågældende arbejdsgiver var interesseret i at vide, om den studerende havde to modersmål og således også var i stand til at oversætte på sit andetsprog. I opfølgningsinterviewene med kontaktpersonerne blev det undersøgt, hvilken rolle om nogen det kulturelle aspekt havde. Ifølge kontaktpersonerne havde der ikke været grund til at tage specielle hensyn på grund af de studerendes kulturelle baggrund. Som en af lederne sagde: Man lægger kun mærke til, at han er anderledes under ramadanen. Så spiser han lidt anderledes. På en virksomhed havde lederen taget spørgsmålet om den kulturelle baggrund op over for den studerende og spurgt, om der skulle tages særlige hensyn. Virksomheden vil gerne have flere medarbejdere med forskellige nationaliteter og er i øjeblikket i gang med at formulere en politik på mangfoldighedsområdet. Lederen fortalte følgende: Vi bliver jo mere multikulturelle, så tiden er moden til en politik på området. Vi ser det som positivt, at man kommer med en anden baggrund og derfor også har nogle andre kompetencer. Vi er ikke fyldt med fordomme det handler om personerne. Virksomheden har da også erfaringer med ansatte med anden etnisk baggrund end dansk, som regel svenskere, nordmænd og hollændere. Det er dog ikke disse nationaliteter, der normalt forbindes med nydanskere, men virksomheden er altså åben over for alle nationaliteter. Virksomheden har ikke ændret sin opfattelse af nydanskeres kompetencer som følge af pilotprojektet. Den er hverken mere eller mindre tilbøjelig til at ansætte nydanskere, men betragter dem på lige fod med danskere. Her har de øvrige virksomheder knap så entydige udmeldinger. På en virksomhed er man åben over for at ansætte nydanskere, men har haft problemer med at rekruttere kompetent arbejdskraft. Lederen udtalte følgende i opfølgningsinterviewet: Vi har mere tillid til dem, som vi får ovre fra jer. De har været mere kompetente end de andre, som vi får. De har fået mere vejledning i, hvordan man skiver en ansøgning. De ansøgninger, som vi får fra nydanskere, er tit meget mangelfulde, og når der er mange om buddet, så er ti linier altså ikke nok. Og så har de også prøvet at tale om sig selv med jer gennem jeres interviews. Det er en kvalitetsstempling, at de kommer fra jer.

Side 22 Hurtigt i arbejde Der er tale om en virksomhed i den offentlige sektor. De nydanske studerende anser som tidligere nævnt ikke offentlige institutioner for at være lige så attraktive arbejdspladser som private virksomheder. Det kan forklare, hvorfor den pågældende virksomhed ikke modtager ansøgninger fra nydanskere, idet de øjensynligt lægger mere energi i jagten på jobs i private virksomheder. Det kan også skyldes, at de unge netop har brug for vejledning i, hvordan man skriver en ansøgning og går til ansættelsessamtaler. Danske studerende modtager formentlig hjælp og vejledning i en vis udstrækning fra deres forældre eller kammerater, hvilket kan være mere problematisk for nydanske studerende. Deres forældre har ofte ikke tilstrækkelige danskkundskaber til at vejlede dem og ved måske heller ikke, hvilke krav der stilles i en dansk ansættelsessamtale. Det kan også afspejle en utryghed hos virksomhederne. De er måske mere trygge ved at ansætte nydanskere, som i forvejen er godkendt af andre danskere, og hvor ansættelsen altså er et resultat af en slags Rip, Rap og Rup-effekt på mangfoldighedsområdet. En anden virksomhed havde tidligere haft negative oplevelser med nydanskere blandt de ansatte. Lederen oplevede, at de var mere interesserede i at slippe nemt om ved opgaverne. Disse erfaringer har dog ikke farvet virksomhedens indstilling over for nydanskere: Selvom vi har været uheldige et par gange, har vi stadig generelt en positiv holdning til nydanske ansøgere. Vi tager imod dem på lige fod, og det forløb her har været godt, så det kan da godt være, at vi fremover vil være mere tilbøjelige til at bruge den rekrutteringsmulighed. Citatet afspejler, at lederen godt er klar over, at de personlige erfaringer spiller ind på ens holdning til andre mennesker. Ét er, hvad man med sin fornuft ræsonnerer sig frem til, noget andet er, hvordan man følelsesmæssigt er indstillet. En anden leder formulerer det således: Man har nok lidt fordomme, selvom det er svært at indrømme. Der er i hvert fald mange her i kontoret, som har ændret opfattelse, tror jeg. Ingen er fordomsfulde, men man er bare forberedt på, at der kan være nogle issues. Efter de positive oplevelser, som vi nu har haft, er vi nok mindre bekymrede. Det er mere der, vi er. Citatet illustrerer netop essensen i integrationsproblematikken. Det er det ukendte, som medfører utryghed og nervøsitet for, at der kan opstå problemer, der skal håndteres. Det tager tid og giver bekymringer. Derfor er det ofte nemmere ikke at sætte sig selv i den situation. Gør man det alligevel, holder det ukendte op med at være ukendt, og når man lærer en person at kende, forsvinder stigmaet. Man ser en person og ikke en fremmed med et anderledes udseende. Ord er noget af det, som kan virke mest stigmatiserende. Derfor var der i pilotprojektets startfase mange overvejelser med hensyn til, hvilken betegnelse der skulle bruges om målgruppen: Udlænding kan signalere afstandstagen. Etnisk minoritet kan have en indkapslende og negativ betydning. Indvandrer har en mere positiv signalværdi og inkorporerer i højere grad gruppen i samfundet. Det blev dog besluttet at anvende betegnelsen nydansker, fordi dette ord i vid udstrækning signalerer accept af gruppen som mennesker, der er en del af det danske samfund.