P o l it ik f o r k v a l it e t i u n d e r v is n in g e n Hvordan udvikler vi vores skole, så den bliver endnu bedre? Vedtaget af Hovedbestyrelsen 9/5-2015
Indholdsfortegnelse 2 Politik for kvalitet i undervisningen 1
Politik for kvalitet i undervisningen Hvordan udvikler vi vores skole, så den bliver endnu bedre? Vedtag et af Hovedbestyrelsen 9/5-2015 F r a r a m m e r t i l i n d h o l d Folkes kolereformen har s om formål at løfte e le ve rne s fa g lig he d o g trivs e l. Fo r a t s ikre de tte lø ft e r de r o ps a t na tio na le m å l fo r e le ve rne s fa g lig e udvikling o g trivs e l. Dis s e m å l ha r være t til s to r dis kus s io n, o g de r e r udtrykt m o ds ta nd m o d a t o ps tille m å l fo r læring o g trivs e l. Mo ds ta nde n har mange begrundels er både pædagogis ke og po litis ke. De r e r do g g e ne re l e nig he d o m, a t m å ls tyring e r e n ve j til udvikling. Den offentlige debat om implementering af reformen har handlet meget om rammer. F.eks.; Skoledagens længde Lektiecafeens placering på dagen A ntallet af lektioner i nye fag, unders tøttende undervis ning mv. Debatten har ikke handlet om kvaliteten af undervis ningen eller folkes kolereformens mål om øget faglighed og trivs el blandt eleverne. Ve d a t s ætte kva lite t på da g s o rde n ka n S ko le o g Forældre bidrage til at flytte fokus fra rammer til indho ld. Skole og Forældre vil gerne bringe debatten ind på undervis ningens kvalitet, fordi: Undervis ningens kvalitet er det væs entlige i re fo rm e n o g de t de r s ka l lø fte fa g lig he d o g trivs el De t ka n s tyrke s ko le be s tyre ls e rne i a rbe jde t med at s ikre implementering af reformen og s kabe gode rammer for reformens indhold He r e r e n ba ne, hvo r S ko le o g Fo rældre ka n vis e de pos itive /kons truktive s ider af reformen og de rm e d lægge a fs ta nd til kritike rne o g s ka be e n pla tfo rm fo r de n po s itive s te m ning, s o m e r ve d a t bre de s ig bla ndt s ko le ns pa rte r s o m de t s e s g e nne m vo re s o g a ndre s unde rs ø g e ls e r. 2
V e j e t i l b e d r e k v a l i t e t i u n d e r v i s n i n g o g l æ r i n g De r ka n s ka be s be dre kva lite t i læring o g undervis ning ved at: have tydelige og høje forventninger til alle pa rte r inddrage feedback til og fra eleverne i arbejdet med lærings mål og i s kole -hjem-s amarbejdet s ko le ns le de ls e fo rplig te r s ig til kva lite ts s ikring af undervis ningen, s å effekten heraf kommer i fokus. ha ve fo kus på de n e nke lte e le vs trivs e l, a ls idig e udvikling o g fa g lig e pro g re s s io n. Og s å de na tio na le te s ts s ka l a nve nde s til a t ho lde fo kus på elevens individuelle mål. have en bredere kvalitets opfattels e end tes tres ultater s ikre de nødvendige kompetencer og motivation hos pers onalet s ikre be dre trivs e l g e nne m e t g o dt læring s m iljø fys is k o g ps ykis k s ikre aktive og engagerede forældre gennem eks empelvis god forældrekommunikation S å d a n o p n å r v i b e d r e k v a l i t e t i u n d e r v i s n i n g o g l æ r i n g Kvalitet i implementering af reformen s kal s ikres ved et grundigt forarbejde med involvering af fors kning, evidens og erfaring fra andre parter. Reformens elementer s kal implementeres på bag g rund af e n g rundig vurde ring af hvo rdan elementet kan bakke op om reformens overordnede mål Ko m m une r o g s ko le r m v s ka l o ps tille operationelle mål for udfoldels e af reformen lo ka lt Ko m m une r o g s ko le r s ka l lø be nde fø lg e udviklingen i de ops tillede mål og tilrette s trategi i forhold til udviklingen S ko le be s tyre ls e n s ka l fø re tils yn m e d im ple m e nte ring af re fo rm e n lo kalt Lokalpolitikerne s kal være i tæt dialog med s kolebes tyrels erne omkring udviklingen på den enkelte s kole løbende evaluering af implementering og målopfyldels e Hv a d s k a l d e r k o n k r e t t i l f o r a t f å m e r e k v a l i t e t i u n d e r v i s n i n g e n? De r s ka l s ka be s e t tryg t o g po s itivt læring s m iljø Høje og realis tis ke forventninger til eleverne Tydelige rammer om undervis ningen Go d kla s s e rum s le de ls e Tyde lig e s o cia le s pille re g le r i kla s s e n De r s ka l være tyde lig e o g tilpa s s e de læring s m å l Læring s m å l s ka l være re tning s g ive nde o g realis tis ke Læreren kan ops ætte lærings målene, bas eret på en vurdering af elevens foruds ætninger og læring, eller læreren og eleven (og eventuelt fo rældre ne ) ka n o ps ætte de m s a m m e n Læring s m å le ne s ka l være tyde lig e o g s ynlig e fo r e le ve rne - o g o g s å g e rne fo r fo rældre ne De t e r vig tig t, a t hve r e nke lt e le v fo rs tå r, hva d ha n e lle r hun s ka l o g hvo rfo r De r ka n a rbe jde s m e d individue lle s å ve l s o m fælles mål De r s ka l s ka be s m ulig he de r fo r fe e dba ck i undervis ningen Dia lo g m e lle m lære r o g e le ve r o m, hvo r de e r he nne, hva d de r fung e re r g o dt, o g hva d de r udfo rdre r Løbende tilpas ning af undervis ning og e le va rbe jde, hvo r de t s ikre s, a t e le ve rne ve d hvo r de r s ka l fo kus e re s, o g a t m å le ne indfrie s Fo rm idling af vide n på e n ane rke nde nde m åde Eleverne s kal kunne fortælle læreren, hvordan undervis ningen virker for dem Eleverne s kal inddrages Lære rne indg å r i e n dia lo g m e d e le ve rne i undervis ningen 3
De r lytte s til e le ve rne, de r g ive s tid til a t ta le, o g deres s yns punkter res pekteres Fokus på elevernes fors tåels e af emnet, der undervis es i Ele ve rne inddrag e s i valg af e m ne r, m e to de r o g a rbe jds fo rm, nå r de t e r he ns ig ts m æs s ig t Undervis ningen s kal varieres A nvendels e af fors kellige undervis nings former s kaber motivation blandt eleverne og tilgodes er deres fors kellige foruds ætninger og be ho v s o m e n vig tig de l a f inklus io ne n. De r e r ikke én metode, men en mangfoldighed af m e to de r s o m e r de n rig tig e m e to de. Øg e t ho ldda nne ls e, s å m a n ka n ta g e hø jde fo r fors kellige lærings s tile Inddragels e af bevægels e Metoder og mangfoldighed i metodevalget s kal afbalanceres og s ams temmes med undervis ningens mål og indhold Forældrene s kal inddrages Øget fokus på forældrenes baggrund, engagement og involvering i s kolen Klart og utvetydigt forældres amarbejde Forældrenes res s ourcer inddrages hjemme (eks. hjemme-lærings miljø, involvering, holdning til s kole - og undervis nings materialer, højtlæs ning ) Forældrenes res s ourcer inddrages på s kole (eks. inddragels e af forældrenes kompetencer i undervis ning, planlægning af aktiviteter, rammes ætning, lærings mål) Fokus på lærer- og pædagogkompetencer En s o lid fa g lig s å ve l s o m pæda g o g is k vide n s ka l være til s te de Lære re ns ko m pe te nce til a t s ka be po s itive o g kons truktive relationer til enhver elev og en kla s s e s o m he lhe d e r vig tig fo r e n ve llykke t undervis ning Løbende kompetenceudvikling Godt arbejds miljø Hv a d k a n s k o l e b e s t y r e l s e n g ø r e? Skolebes tyrels en kan påvirke s kolens arbejde med elevernes læring på et overordnet plan e ks e m pe lvis ve d tils yn m e d s ko le ns virks o m he d, udarbejdels e af princip for s kolens arbejde med elevernes læring og godkendels e af budget. T i l s y n m e d s k o l e n s v i r k s o m h e d S ko le be s tyre ls e n ha r re t o g plig t til a t fø re tils yn m e d s ko le ns virks o m he d. Tils yne t fo re g å r på bes tyrels es møderne, hvor elevernes læring kan s ætte s på da g s o rde ne n. S ko le be s tyre ls e n ka n be de o m, a t s ko le le de re n re de g ø r fo r, hva d s ko le n a rbe jde r m e d i fo rho ld til e ks.: Et tryg t o g po s itivt læring s m iljø? Lærings mål? Feedback / feedforward? Inddragels e af elever og forældre? Varieret undervis ning? Ko m pe te nce udvikling af lære re o g pædag o g e r? P r i n c i p f o r s k o l e n s a r b e j d e m e d e l e v e r n e s l æ r i n g S ko le be s tyre ls e n ha r bå de re t o g plig t til a t fo rm ule re princippe r o g fø re tils yn m e d, o m s ko le n i pra ks is le ve r o p til princippe rne o g ø vrig e m å l fo r s kolens virke. En m å de a t unde rs tø tte s ko le ns a rbe jde m e d elevernes læring på er, at der formuleres et princip for s kolens arbejde med elevernes læring. Princippet for s amarbejdet mellem s kole og hjem, s kolens værdigrundlag og ordens regler kan ogs å indeholde elementer, der kan bidrage til at unders tøtte elevernes læring. B u d g e t Skolebes tyrels en s kal godkende s kolens budget ud fra de ra m m e r, s o m ko m m une n ha r be s lutte t. Skolebes tyrels en har dermed direkte adgang til at på virke fo rde ling e n a f re s s o urce r, s å de unders tøtter de elementer, der er afgørende for et godt arbejde med elevernes læring. 4
S k o l e b e s t y r e l s e n s r e d s k a b e r S e g e ne re lt S ko le be s tyre ls e ns værktø js ka s s e på Skole og Forældres hjemmes ide for konkrete re ds ka be r til a t s tø tte s ko le be s tyre ls e ns a rbe jde. S e is ær hæfte t S ko le be s tyre ls e ns a rbe jde - elevernes lærings udbytte vedrørende arbejdet med kvaliteten i undervis ning og læring 5