Tidlig skrift Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i teorien Oplæg på Temadag d. 26.1.2012 v. Annika Wiwe
Introduktion Tidlig Skrift en mulig samarbejdsflade mellem daginstitution og skole Disposition for oplægget: 3 tilgange til Tidlig skrift Emergent literacy - begrebet Hvorfor arbejde med Tidlig skrift i børnehaver? Hvordan kunne en dansk pædagogisk praksis se ud?
Tilgang 1: Skrift forbudt for børn Skriften hører til i skolen Det er synd for børnene hvis de skal arbejde med skrift og ikke lege. Børn kommer hurtigt nok i skole. I daginstitutionen skal de have fred.
Tilgang 2: Skolens metoder Der arbejdes med skriftlige færdigheder Der arbejdes med bogstaver enkeltvis, evt. ud fra systemer Skolens pædagogik og metode tænkes ned i børnehavealderen
Bente Eriksen Hagvets undersøgelse (2011) 214 norske børn undersøges omkring deres bogstavkendskab: Hvor mange bogstaver kender de? > 20 bogstaver: 4-årige børn: stor set ingen kan over 20 bogstaver 5-årige børn: 30 (14 %) kan mere end 20 bogstaver 6-årige børn: (~ bh.kl.): 169 (79 %) kan mere end 20 bogstaver, men
Tilgang 3: Ordkort En metode hvor man inddrager små kort med skrift i hverdagen, således at børn møder ord med både øret og øjet i ordets naturlige sammenhæng.
Opsamling Det tyder på en usikkerhed på, hvordan man skal inddrage skriften i børnehaver, og hvordan pædagogens rolle skal være, fx i forhold til lærerens. Forslag: Udvikling af dansk praksis på skriftsprogsområdet med afsæt i sansning, leg og samvær naturligt, meningsfuldt og på børnenes præmisser
Emergent literacy Begrebet stammer fra Marie Clay (1966): En forestilling om at barnet langt tidligere end ved skolestart tilegner sig viden om og erfaringer med skriftsprog. Skriften udvikles gennem hverdagens møder med skriftsprog og i interaktion med andre, både børn og voksne. den læse- og skriveadfærd hos små børn, der går forud og udvikler sig til konventionel literacy ( William Teale og Elizabeth Sulzby)
Læsetræet ( literacy-træ ) Fx hos: Carina Fast: Literacy i Familie, børnehave og skole, Klim, 2009 Rødder Muld Stamme Krone Pointe: De tidlige skriftsprogsmøder er vigtige, og danner grundlaget for den senere læsning.
Læsetræet Læsetræet peger også på vigtigheden af kontinuitet mellem barnets tidlige skriftsproglige erfaringer (rødderne) og barnets senere læsning (stammen) Og dermed også på vigtigheden af samarbejdet i mellem pædagoger og lærere i overgangene mellem børnehave, børnehaveklasse og 1. klasse. NB: Vores spørgeskemaundersøgelse: - Børnehaveklasserne ser stort set ikke tilbage på børns sproglige erfaringer, men forbereder kun fremad mod næste overgang. - Ser børnehaverne på børnenes erfaringer hjemmefra?
Hvorfor arbejde med Tidlig skrift i børnehaven? Vi lever i et samfund med skriftsprog overalt At tale om skriftsprog skaber et øget fokus på sprog generelt Kan måske understøtte taleudviklingen Det forebyggende perspektiv: 15-20% af en årgang bliver dårlige læsere Læreplanstemaet sprog indeholder den skriftsproglige verden
En skriftsprogspædagogik under udvikling En skriftsprogspædagogik skal være sammenhængende med den øvrige pædagogik i danske daginstitutioner Sprogsyn Læringssyn
Sprogsyn Det funktionalistiske sprogsyn: Sprog skal have en funktion, skal tænkes meningsfuldt ind i sammenhængen. Det samme sprogsyn på talesprog og skriftsprog? Man inddrager arbejdet med lyd og bogstaver naturligt hvor det giver mening i hverdagen. Skrift bliver ikke en modsætning til børns leg, men skriften inddrages i og bliver et redskab i legen.
Læringssyn En traditionel tilgang til læring i daginstitutioner: den indirekte læring, hvor børn lærer om fænomener (fx skrift) i samspil med andre børn og voksne. Barnet skal selv være aktiv i sin læring og engagere sig i det fænomen de lærer om. Barnet socialiseres/indkultureres (Kjertmann) til skrift gennem møder med skriftsproget i dagligdagens situationer og via skriftsproglige rollemodeller, fx forældre og pædagoger.
En skriftsprogspædagogik under udvikling Vigtigst: Det skal være sjovt og rart at beskæftige sig med skrift. Skrift bliver forbundet med følelser. I det følgende vil vi pege på forslag til 3 mål i Børnehavens arbejde med Tidlig skrift:
Mål 1. Børn skal have erfaringer med skrift Dvs. at børn får viden om hvad skriften kan og hvordan den kan bruges, fx ved: Skriftsproglige rollemodeller Inddragelse af børnene i dagligdagens skriftlige situationer At der tages udgangspunkt i børnene selv (jegforankring) og deres erfaringer
Mål 2. Børnene skal have øje for skrift Der skal være synlig skrift (i børnehøjde) Der skal være adgang til skriftsprogsmaterialer og skriveredskaber Skriftens skal bruges aktivt, ikke kun til pynt Skriften skal rumme et budskab, ikke være til for skriftens egen skyld
Mål 3. Børn skal have lov til at lege med og sanse skrift Dvs. at skriften gøres personlig, tilgængelig, sjov og eksperimenterende. Leg med skrift kan tænkes på flere måder, fx Ved at man opfordrer børnene til at inddrage skriften i de lege, de leger Ved at lege med skriften Ved at arbejde æstetisk med skrift Tage afsæt i før-skolebarnets sanselige tilgang til verden.
Opsamling: En skriftsprogspædagogik under udvikling Mulige overskrifter i arbejdet med Tidlig skrift: Skrift skal indgå: Naturligt Meningsfuldt Personligt Spændende Æstetisk Kommunikativt i institutionens dagligdag
Vær med! Vi arbejder videre vær med! Kontakt os gerne, hvis I har input, kritik, erfaringer mm. til arbejdet med Tidlig skrift i daginstitutioner isk@viauc.dk og aw@viauc.dk