Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 21. maj 2008 Århus Kommune

Relaterede dokumenter
Indstilling. Status på den sundhedspolitiske indsats og anbefalinger til ny sundhedspolitik Resume

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: ILH

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar Århus Kommune

Indstilling. Omsorgspolitik for Sundhed og Omsorg. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Indstilling. Oprettelse af nye sektorer for sundhedsområdet i forbindelse med kommunalreformen. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Handleplan for sundhedspolitikken

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Indstilling. Ny fælles kommunikationspolitik for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005.

Indstilling. Budgetudfordringer på sundhedsområdet. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 17. juni 2010.

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 24. juni Århus Kommune

Sundhedspolitik

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Indstilling. Videreudvikling af ligestillingsudvalgets kommissorium samt en styrket forankring i organisationen af udvalgets indsats. 1.

Indstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober Aarhus Kommune

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Sammen skaber vi sundhed

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Sundhedsaftalen

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Indstilling. Røgfrit miljø i Århus Kommunes bygninger. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 14. oktober 2005.

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 18. marts Århus Kommune

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.:

Indledning Læsevejledning

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sund By Mariagerfjord

Indstilling. Nyt koncept for Kursus- og rekreationscenter Skæring. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Århus - en by i bevægelse VI VIL GI ÅRHUS ET KRAM Sundhedspolitik i Århus Århus Kommune

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018


SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 18. oktober Århus Kommune

Indstilling. Ad hoc-udvalgets betænkning vedr. principper for organisering og styring af magistratsafdelingerne. Til Århus Byråd via Magistraten

Beskæftigelsesudvalget

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Plan for opfølgning på politikker i Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget

SUNDHEDSPOLITIK

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

Indstilling. Nye fælles løsninger caféer som samlende drivkraft. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Fremtidens demensindsats Et værdigt liv med demens. 1. Resume. Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten.

Gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Kultur- og Sundhedsudvalget

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

SKIVEKOMMUNE Budget Sundhedsudvalget

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Kommissorium for Udvalget for mangfoldighed og ligestilling

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Aarhus Kommunes sundhedspolitik De gode erfaringer

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik

Sundhed på tværs. 27. februar 2014

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Anlæg Om- og nybygning på Marselisborg Centret

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

Transkript:

Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 21. maj 2008 Århus Kommune Sundhedsstaben Sundhed og Omsorg 1. Resume Indstillingen vedrører endelig vedtagelse af en sundhedspolitik for Århus Kommune. Århus Kommune har i medfør af strukturreformen og sundhedslovens 119 fået ansvaret for at skabe rammer for sund levevis og etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne samt udvikle samarbejdet med hospitaler og praksissektor i form af sundhedsaftaler. Kommunen skal medfinansiere det regionale sundhedsvæsen og genoptræning skal i større udstrækning foregå i kommunen. Rådhuset 8000 Århus C Sagsnummer Sagsbehandler Christine Kousholt Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 3888 Mobil 29 20 44 24 Telefax 8940 6670 Byrådet vedtog d. 16. august 2006 indstillingen om Tværgående indsats på sundhedsområdet, hvorved koordineringen af den tværgående indsats for sundhedsfremme og forebyggelse i Århus Kommune forankres i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, hvor der er oprettet en Sundhedsstab med ansvaret herfor. E-post E-post direkte cko@aarhus.dk www.aarhuskommune.dk Alle magistratsafdelinger har medvirket til formulering af en samlet sundhedspolitik for Århus Kommune via en tværmagistratslig arbejdsgruppe. Den udarbejdede sundhedspolitik tager afsæt i WHO s definition af sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. Sundhedspolitikken titel er Vi vil gi Århus et KRAM, idet der er fokus på de fire største risikofaktorer: usund Kost, Rygning, Alkohol og manglende Motion. Sundhedspolitikken gælder for hele kommunen, såvel borgere som ansatte. Især vægtes indsatser som modvirker ulighed i sundhed.

Magistraten har tidligere godkendt, at udkastet til sundhedspolitikken kunne sendes i høring blandt alle interesserede parter. Høringsperioden var fra d. 12.10.07 31.12.07. Høringssvarene er overvejende positive og giver anledning til enkelte korrektioner samt uddybning med eksempler og yderligere oplysninger på hjemmesiden. Bilag 2: Sammenskrivning af høringssvarene med besvarelse/bemærkninger og Bilag 3: Alle høringssvarene 2. Beslutningspunkter At 1) forslag til samlet sundhedspolitik for Århus Kommune godkendes for indeværende byrådsperiode 2008 2009 At 2) magistratsafdelingerne indarbejder sundhed i budgetmålene, og at den tværmagistratslige arbejdsgruppe koordinerer en samlet statusrapport om opfølgningen på kommunens sundhedsmål i 2009 som led i evalueringen af sundhedspolitikken At 3) der som led i kommunikationsstrategien for sundhedspolitikken udvikles en hjemmeside og pjece med oplysninger om tilbud, vejlednings- og rådgivningsmuligheder 3. Baggrund Formålet med koordinering og udvikling af sundhedsområdet i form af en sundhedspolitik er at fremme folkesundheden i Århus Kommune og modvirke ulighed i sundhed. Kommunerne har med den nye sundhedslov fået hovedansvaret for den borgerrettede forebyggelse, dvs. at koordinere en bred forebyggelsesindsats integreret i borgernes hverdag. Den patientrettede forebyggelse skal kommuner og region varetage i fællesskab, og dette skal blandt andet løses gennem sundhedskurser på sundhedscentre og gennem indgåelse af sundhedsaftaler mellem region og kommuner. Denne nye opgave aktualiserer behovet for en samlet og tværgående koordinering af sundhedsopgaverne. Derfor er der udarbejdet en fælles sundhedspolitik for Århus Kommune. Århus Byråd vedtog den 20. oktober 2004 indstillingen Århus en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier 2002-2005. Sundhedspolitikken er en videreudvikling og fornyelse af Sundhedsredegørelse og strategier 2002-2005.

Sundhedspolitikken skal danne ramme for lokale strategier og handleplaner for alle de parter i kommunen, som arbejder med at fremme sundhed. Det være sig institutioner, dagtilbud og skoler, arbejdspladser, beskæftigelsesaktiviteter, sociale tilbud og frivillige foreninger samt lokalcentre og egentlige sundhedscentre og sundhedstilbud. 4. Den forventede effekt Sundhedspolitikken skal tydeliggøre de politiske prioriteringer, som bidrager til sundhedsfremme i Århus Kommune, samt udvikle nye sundhedstilbud. Den enkelte borger/bruger skal have adgang til relevante sundhedsydelser. Sundhedstilbud koordineres og synliggøres. Nye sundhedsydelser udvikles. Der skal sikres størst mulig tilgængelighed for forskellige målgrupper. Udvikling af lokalsamfund, byplanlægning mv. rummer også sundhedspolitiske elementer og tager hensyn til sundhedspolitikkens prioriterede indsatsområder, fx at øge motionsmulighederne i byrummet og på sigt gøre Århus røgfrit. I forslag til planstrategi 2008 indgår fx afsnit om En god by er en sund by under kapitlet En by i bevægelse og en god by for alle. Kombinationen af mere koordinerede tiltag, synlige og konkrete sundhedstilbud og sunde rammer øger på sigt folkesundheden i Århus Kommune. Udgangspunktet er de prioriterede risikofaktorer og folkesygdomme som beskrevet i Regeringens Sundhedsprogram, med afsæt i WHO s brede sundhedsbegreb. Magistratsafdelingerne indarbejder sundhed i budgetmålene, således at det bliver muligt at følge effekten af indsatser. Den tværmagistratslige sundhedsgruppe koordinerer en samlet statusrapport vedr. opfølgningen på kommunens sundhedsmål som et led i evalueringen af sundhedspolitikken. Et af målene i sundhedspolitikken er at mindske ulighed i sundhed. F.eks. har borgere med anden etnisk baggrund end dansk statistisk set en ringere sundhed end etniske danskere, hvilket er baggrunden for det aktuelle udviklingsarbejde vedr. et sundhedscenter i Århus Vest.

Sundhedspolitikken støtter op om sundhedsperspektiverne i Århus Kommunes to visioner Århus en god by for alle og Århus - en by i bevægelse. 5. De planlagte ydelser Der vil ske en tilpasning og udvikling af ydelser, efter sundhedspolitikkens vedtagelse. I de enkelte driftsafdelinger indgår sundhed allerede i mange ydelser på forskellig vis. Udvikling af sundhedscentre/huse og patientundervisning er nogle af de mere synlige resultater af sundhedspolitikken, hvor samarbejdspartnere som de praktiserende læger kan henvise borgere til sundhedsskoler og sundhedssamtale. Borgerne er også velkomne til selv at henvende sig og endelig udvikles en række opsøgende tiltag, rettet imod de med størst behov. I den lovpligtige sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og Århus Kommune, som fremsendes til byrådsbehandling til efteråret 2008, fremgår det fx at alle borgere og samarbejdspartnere indenfor sundhedsvæsenet skal gøres bekendt med Århus Kommunes sundhedstilbud, vejlednings- og rådgivningsmuligheder og have adgang til disse. Sundhed er et vidt begreb og med sundhedspolitikken muliggøres en prioritering af temaer og indsatsområder. Der er tale om en ny overordnet opgave, som skal integreres i driften. Det må derfor påregnes at tage nogen tid at integrere. Ikke mindst forskellige puljefinansierede projekter har over tid muliggjort udvikling af sundhedstilbud integreret i daglig drift, og dette udviklingsarbejde får et løft med sundhedspolitikken. Udbygningen af denne samlede nye sundhedsopgave vil afhænge af prioriteringer og muligheder i de enkelte driftsafdelinger. I det følgende anføres eksempler på indsatsområder i sundhedspolitikken. En styrket, koordineret og systematisk indsats indenfor følgende områder: Mindske social ulighed i sundhed: o Udvikling af målrettede sundhedstilbud til sårbare og udsatte grupper o Medvirke til at understøtte indsatser for at øge andelen af unge, der får en uddannelse Trivsel: o Fremme generel trivsel, livsglæde og selvværd.

KRAM-faktorerne: Kost: o Opfordre til udarbejdelse af lokale kostpolitikker og handleplaner o At alle institutioner, dagtilbud og skoler inden udgangen af 2008 vedtager en lokal kost- og motionspolitik o Gøre det sunde valg til det lette valg o Videreudvikle projektet Århus har en fed plan Rygning: o Fremme rygestop ved et varieret udbud af kurser o Forebygge rygestart blandt børn og unge o Systematisere og koordinere motiverende samtaler i samarbejde med praktiserende læger og hospitalsafdelinger Det vil vi på sigt arbejde hen imod: Kommunens institutioner, bygninger og materiel er røgfrie Ansatte må ikke udsættes for passiv i rygning i arbejdstiden og ikke selv ryge i arbejdstiden Århus Kommune arbejder på at Århus som bysamfund bliver røgfri Alkohol: o Fremme alkoholfrie miljøer, bl.a. gennem alkoholfrie begivenheder o Fremme mådehold i alkoholindtagelsen, bl.a. gennem projektet Byens natteliv i Århus o Forebygge alkoholafhængighed ved rådgivning, vejledning og misbrugsbehandling Motion: o Fremme muligheder og vilkår for kommunale idrætsforeninger og andre frivillige foreninger for at skabe motions- og idrætstilbud til alle borgere. o Tage initiativer, der fremmer bevægelse, leg, fællesskab, oplysning og selvudvikling o Udvikle nye motionstilbud til dem, som er inaktive og ikke medlem af en idrætsforening Kys og kram til unge: o Skabe øget dialog om sundhed med unge gennem koordineret sundhedsformidling og rådgivning o Fremme oplysning, åbenhed og holdningsdannelse om sund seksualitet i hverdagslivet, og forebygge seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet o Styrke sammenhængen mellem rusmiddelpolitikken og sundhedsindsatsen, så der udvikles og gennemføres systematiske, koordinerede indsatser. Forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaverne skal styrkes gennem sundhedspolitikken, en stigende bevågenhed på sundhedsområdet i alle hverdagsarenaer, kompetenceudvikling af medarbejdere og udvikling af nye sundhedstilbud.

For medarbejderne gør andre indsatser sig også gældende, f.eks. rammeudbud af sundhedsordninger, arbejdsglædereform, sygefraværsindsats mm. Dette arbejde koordineres med sundhedspolitikkens gennemførelse. Miljøtiltag, brugerdreven sundhedsinnovation, sundhedsfremme integreret i nye bygninger og bydele er andre aspekter af en sundhedspolitisk indsats i Århus Kommune. 6. Organisering af indsatsen Arbejdet koordineres i den tværmagistratslige sundhedsgruppe, med reference til direktørgruppen. Århusmodellen for borgerinddragelse indebærer en aktiv inddragelse af borgere i arbejdet med såvel udformningen som gennemførelsen af sundhedspolitikken. Der er hidtil afholdt byrådskonference. På Sundhedsstabens hjemmeside er der løbende dialog om sundhed. Der har været sundhedskaravane ned ad strøget. Fotokonkurrence. Fyraftensdebatter. Konference på Aros: Godt arbejdsliv Århus: Borgermøde på Rådhuset samt et borgermøde i Århus vest. Gennemførelse af sundhedspolitikken rummer proceselementer, hvor forskellige målgrupper - borgere, frivillige foreninger, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv. - medvirker til udvikling og gennemførelse af konkrete sundhedsfremmende og forebyggende initiativer. Høringsfasen var fra d. 12.10.07 31-12-07. Der er modtaget 28 skriftlige høringssvar, og 238 billeder til fotokonkurrencen. 7. Konsekvenser for ressourcer Udgangspunktet mht. ressourceforbruget er de eksisterende ressourcer i de enkelte afdelinger. Dertil kommer de midler, som Århus Kommune blev tildelt i forbindelse med strukturreformen til sundhedsfremme og forebyggelse (10,6 mio. kr. i 2008). Disse midler anvendes til sundhedscentre og sundhedscenterlignende tilbud, tværmagistratslige kram- og netværkskoordinatorer og enkeltstående tværsektorielle projekter. Hertil kommer puljefinansiering af projekter og enkeltstående byrådsindstillinger vedr. konkrete tiltag.

Et af hovedformålene med strukturreformen var, at øge kommunernes fokus på den forebyggende del af sundhedsområdet. Der skulle skabes incitamenter for kommunerne til at investere i forebyggelse for derved at kunne reducere udgifterne til behandling i det regionale sundhedsvæsen. Denne sammenhæng mellem forebyggelse og udgifter til behandling er tvivlsom. Dette skyldes bl.a. følgende: Forebyggende tiltag virker første efter lang tid. Der kommer hele tiden nye behandlinger som gør, at evt. besparelser som følge af forebyggende indsatser hurtigt bliver brugt til nye behandlinger. Der bruges relativt få ressourcer på forebyggelse frem for behandling. For hver gang kommunerne bruger 1 kr. på forebyggelse bruges der 360 kr. i det regionale sundhedsvæsen til behandling. Trods de manglende direkte økonomiske incitamenter til at gøre en indsats for forebyggelse og sundhedsfremme, er det imidlertid nødvendigt at lave en kommunal indsats for at undgå, at udgifterne til behandling og derved Århus Kommunens udgifter til medfinansiering vokser yderligere. Desuden er det nødvendigt for at øge borgernes livskvalitet. Dorthe Laustsen / Hosea Dutschke Bilag Bilag 1: Århus - en by i bevægelse. Udkast til sundhedspolitik i Århus VI VIL GI ÅRHUS ET KRAM (vedlagt til alle/+elektronisk) Bilag 2: Samlet høringssvar med bemærkninger (vedlagt til alle /+elektronisk) Bilag 3: Alle høringssvar (vedlagt til alle/+elektronisk) Bilag 4: Ældrerådets høringssvar (vedlagt til alle/+ elektronisk)

Tidligere beslutninger Byrådet vedtog d. 16. august 2006 Tværgående indsats på sundhedsområdet, hvor koordineringen af den tværgående indsats for sundhedsfremme og forebyggelse i Århus Kommune forankres ved at oprette en sundhedsstab med ansvaret herfor i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Budget og personalemæssige ressourcer fra Sundhedsrådets Sekretariat samt DUT-midler til sundhedsfremme og forebyggelse overføres til den nye sundhedsstab. Sundhedsstaben skal sikre koordinering, udvikling og mere strategiske overvejelser vedrørende det tværgående arbejde på sundhedsområdet, herunder koordinere arbejdet med sundhedsaftaler samt koordinere den kommunale medfinansiering af regionens sundhedsudgifter. Byrådet vedtog den 26. april 2006 indstillingen om Etablering af forsøg med sundhedscenter i Århus Kommune. Byrådet vedtog den 30. november 2005 indstillingen om Magistratsreformens udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Byrådet vedtog den 22. juni 2005 indstillingen om Ad hoc-udvalgets betænkning vedr. fremtidig styreform og opgavefordeling. Byrådet vedtog den 20. oktober 2004 indstillingen om Århus en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier 2002-2005. Denne er videreudviklet og fornyet i kraft af forslaget til Århus Kommunes første sundhedspolitik. Byrådet vedtog d. 16. august 2006 Tværgående indsats på sundhedsområdet, hvor koordineringen af den tværgående indsats for sundhedsfremme og forebyggelse i Århus Kommune forankres ved at oprette en sundhedsstab med ansvaret herfor i Magistratsafdelingen fo