Prædiken til d.25. december 2016 Juledag. Lemvig Bykirke kl. 10.30 v/brian Christensen Tekster: Es 9,1-6a; Hebr, 1,1-5; Luk 2,1-14 Dette hellige evangelium til juledag skriver evangelisten Lukas (Gud være lovet) v1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. v2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. v3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. v4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, v5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. v6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; v7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. v8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. v9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. v10 Men englen sagde til dem:»frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: v11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«v13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: v14 Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!
Det var lidt svært at bedømme, men hun var vel et eller andet sted mellem 70 og 80 år. Den ældre dame sad ved vinduet i salen ovenpå, hvor de kristne i Jerusalem mødtes på Herrens dag til gudstjeneste, lovsang, Ordets forkyndelse og brød brødet sammen. Hun så gammel ud, vor Frue, som hun sad der i stolen, fuld af smilerynker. Og selvom hun ikke fyldte særlig meget i stolen, så var det som at hendes tilstedeværelse fyldte rummet med en helt særlig fred. Bare kald mig Maria, sagde hun, da Lukas havde forsøgt sig med en hilsen, der lød som en lidt nervøs blanding af Vor frue, Herrens moder og Hellige Maria. Jeg siger det altid til de andre, at jeg ikke behøver nogen fornemme titler. Det er min søn, som betyder noget. Men det ved du jo godt. Ja, det vidste Lukas godt. Han havde rejst længe nok med Paulus rundt på Romerrigets støvede landeveje og sejlet mange mil på Middelhavets bølger til at vide, at det var Jesus, det hele handlede om.
Uanset hvor meget eller hvor godt et menneske formåede at tjene Herren, så var det Ham, der fortjente lov, pris og ære. Og det var jo også derfor, han var rejst med Paulus til Jerusalem. Fordi han ville lovprise Herren og styrke de kristnes tro på Ham ved at nedskrive de mundtlige fortællinger og samle de skriftlige overleveringer om det som var sket i Israel de sidste 60 år. Lukas var læge. Men han var også historieskriver. Om det var hans profession som læge, der fik ham til at gå meget præcis og nøjagtig til værks, når han skulle skildre historiske begivenheder, var ikke til at sige. Men sikkert var det, at det var vigtigt for Lukas at skrive sin fortælling så nøjagtig som muligt. Det havde han lovet sin ven Theofilus. For Theofilus var en mand, der godt kunne gribes af tvivl og anfægtelse. Om det med Jesus fra Nazareth virkelig var sandt og om han virkelig havde sagt de forunderlige ting, som man fortalte om ham.
1. del Det var på grund af Theofilus, at Lukas nu sad i rummet ovenpå i det hus, hvor de kristne plejede at mødes i den første tid efter opstandelsen sammen med Jesu mor, Maria. For hans beretning skulle skrives så nøjagtigt som muligt og derfor måtte Lukas tale med de øjenvidner, som endnu levede. Dem, der havde kendt Jesus, som selv havde hørt ham tale og oplevet det som skete med ham. Han havde allerede talt med mange og han var kommet langt med sine noter og optegnelser. Men det var først nu, at han fik mulighed for at tale med Jesus mor og spørge ind til enkelthederne omkring de første år af Jesu liv. Det som var sket dengang for omkring 60 år siden før der var ret mange, som vidste at der var noget særligt på færde i Israel. Jeg ved godt, at det er svært at huske, hvad der sket for så mange år siden, begyndte Lukas tøvende,
men kan du fortælle mig, hvad du kan huske om tiden før og efter at du blev Herrens moder og fødte vor Herre Kristus?. Ja, det kan jeg, min unge ven, jo ældre man bliver, jo mere klart står de ting, som man oplevede i sin ungdom, mens jeg har fået svært ved at huske, hvad der skete i går. Og så begyndte Maria med at fortælle det hele fra begyndelsen. Om hvordan hun havde været trolovet med Josef og hvor mærkeligt og forunderligt det var at tale med englen og alt det andet, der var sket mens hun ventede sig. Hun fortalte om den lange rejse, som de havde foretaget i god tid før hun skulle føde og om, hvordan de havde fået lov til at bo hos nogle fjerne slægtninge i Betlehem. Det var der også nogle andre der havde fået lov til og de kom først, så de fik gæsteværelset, mens Josef og Maria måtte sove på gulvet i familierummet.
Det blev til en længere forklaring om, hvordan husene i Betlehem var bygget sammen med stalden, så menneske boede i én ende og dyrene i den anden. Så kunne dyrene varme hele rummet op i de kolde nætter. Så der var ikke plads i gæsterummet (Katalyma, som vi kalder det på græsk), sagde Lukas, Et ekstra rum i huset, ligesom det vi sidder i nu?. Maria nikkede. Det er rigtigt. Og det var derfor at det var så nemt at lægge Jesus i en krybbe, for de var jo i den ene ende af familierummet. Men hvad fortalte hyrderne så, om det der var sket ude på marken om natten. Her forlader vi Lukas og Maria, for de havde meget mere at tale om og det vil vi give dem ro til at gøre. Vi kan jo læse den færdige beretning i Lukasevangeliet, som Lukas skrev til sin ven Theofilos. Det er nogenlunde sådan jeg forestiller mig, at Lukas har kunnet skrive om, hvad der skete forud for og i forbindelse med Jesu fødsel.
Ved at han talte med Maria og de andre øjenvidner, som havde set det hele ske. Derfor kan vi stole på det vi læser om Jesu fødsel i bibelen det skete i de dage og det skete sådan, som evangelierne fortæller om det. 2. del I de senere år, så er der opstået en hel ny måde at tjene penge på, som er at fabrikere falske nyheder og lægge dem ud på internettet. Det lyder mærkeligt, at man kan tjene penge på at skrive løgne og opdigtede historier, men det er blevet et større og større problem. F.eks. så man det rigtig meget under den amerikanske præsident-valgkamp. På de sociale medier, f.eks. Facebook, ser folk noget ser spændende ud og klikker på det for at se mere om det og bare ved at jeg klikker på noget, så kan dem, der har lagt det ud tjene penge. For hver bruger, der ledes ind på deres hjemmeside tjener de penge på annoncer.
Det behøver altså ikke være rigtige eller sande nyheder, men bare nogen, som folk bliver interesseret i. Undersøgelser viser også, at folk har svært ved at vurdere om det de læser er sandt op til 75 % tror faktisk, at de falske nyheder er sande. Der er nok fordi vi er vant til, at vi kan regne med de nyheder som vi læser i avisen og ser i fjernsynet med mindre man lever i et land med censur eller propaganda. Men internet-nyheder er altså ikke underlagt den samme kontrol. Så vi kan blive i tvivl om, hvad der er sandt og hvad der er opdigtet. Hvad nogle nyheder angår, så betyder det heller ikke så meget til gengæld så er der andre nyheder, som det er afgørende, at vi kan stole på er sande. Her tænker jeg på de gode nyheder fra Betlehem, som vi er samlet for at fejre i dag. Vi fejrer Jesu Kristi fødselsdag, fordi vi stoler på, at Gud blev menneske og født af Jomfru Maria i Betlehem for 2000 år siden.
Ikke at vi kender den nøjagtige dato, men vi tror at det skete, fordi vi har hørt evangelisterne i bibelen fortælle den gode nyhed. Det er ikke alle der tror det i dagens Danmark. Der er faktisk nogen, som mener at det en falsk, opdigtet nyhed og man kalder Jesu fødsel for en myte eller en gode historie, som ikke har ret meget med virkeligheden at gøre. Det kan børn og unge blive undervist om i vores skoler og på vore gymnasier, hvor de får at vide, at bibelen ikke er til at stole på. Jeg abonnerer for tiden på et blad der hedder Historie og her havde man i sidste nummer en artikel, hvor man fakta-tjekkede 7 myter om Jesus. Man mente f.eks. at det var usandsynligt at Jesus var født i Betlehem, for det var alt for langt at rejse fra Nazareth til Betlehem for en højgravid kvinde. Prøv lige at fortæl det til millioner af flygtninge rundt om i verden, hvad der kan lade sig gøre, hvis man er nødt til det.
Hvis Detektor kunne have undersøgt sandhedsværdien af beretningen om Jesu fødsel, så tror jeg, at de ville have givet det stemplet Fakta-tjekket Uanset hvad du møder af skepsis og mistillid til bibelen og uanset hvor meget man smykker sig med ord som forskning og videnskabelighed og sandsynligheder så stol blot på at bibelen taler sandt. Josef og Maria blev ikke fulgt af et kamerahold med en udsendt medarbejder til at dække Mellemøsten, Nej. Så vi kan ikke bevise at bibelen taler sandt. Men det modsatte kan heller ikke bevises. Og hvis man sammenligner de bibelske beretninger og deres troværdighed som historiske dokumenter fra Oldtiden, så er Jesu fødsel bedre bevidnet end alle de romerske kejsere og græske filosoffer tilsammen.
Det kan meget vel være at det skete, som jeg beskrev: at Lukas talte med Maria. Det tror jeg. Og det er godt at gemme den slags billeder i sit hjerte ja, det var sådan det skete. For det skaber tillid til bibelens ord. Det har vi brug for i vores tid, hvor vi hører og læser så meget. Det hjælper os også til at holde fast ved og have tillid til det budskab, som bibelen kommer med. Og det er jo vigtigere end alle historiske detaljer nemlig, hvad det betyder, at Jesus blev født. Når jeg stoler på, at hyrderne rent faktisk hørte englen tale til dem, så tror jeg meget lettere på dét de fortalte: At der i Davids by var født et barn, som skulle være en frelser. 3. del. Der er født en frelser. Jamen, der er jo nogen, der mener, at vi slet ikke har brug for en frelser.
At vi ikke har brug for at lære noget af Gud, fordi vi blot ved at være mennesker har kærligheden i os. Folkekirkens konfirmandcenter har i 2016 udgivet en katekismus, altså en slags troslære, skrevet af Helle Joof. Derfor hedder den Hellas katekismus. Her skriver hun i forordet: Hvis vi kigger hinanden i øjnene længe nok, så kan vi sagtens se, at vi alle sammen er guddommelige skabninger. I Guds øjne er vi ikke syndige. Vi er perfekte og elskede. Det kunne jo lyde som et godt budskab: at vi egentlig ikke har brug for en frelser, for Gud kunne ikke finde på at blive vred på os eller dømme os. Men det er det ikke. Alene af den grund at det er løgn. Og det er virkelig trist, at Danmarks konfirmander får lagt den byrde på deres skuldre, at de selv skal være guddommelige. For det magter vi ikke. Det kan vi ikke være i os selv.
Selvom Satan vil bilde os ind, at vi selv kan blive som Gud og at det ikke har en konsekvens for os at vende Gud ryggen, så er det ikke sandt. Vi har brug for en frelser. Vi har brug for at få livet givet og brug for at lære, hvordan vi skal leve det bedst. Det kan vi ikke sige os selv. Derfor er det et godt budskab, at der er født en frelser. Ikke én blandt mange, der i tidens løb har set sig selv som én, der skulle redde sit folk eller hele verden. Nej, en ganske særlig frelser. En helt unik person, der var Guds herligheds glans (Hebr 1,2). Den stråleglans, som hyrderne så ude på marken (Herrens herlighed strålede om dem), var blot et glimt ind i den himmelske verden, som Jesus var trådt ud af 9 måneder før, da han blev til et foster i Marias livmoder. I ham fik de mennesker der mødte ham, så ham, talte med ham, rørte ved ham på samme måde et glimt af den himmelske herlighed.
Han var Guds væsens udtrykte billede, skriver Hebræerbrevets forfatter. Det samme udtrykker Jesus selv, når han siger: Den der har set mig har set Faderen (Joh 14,9). Ligesom Faderen er fuldkommen kærlighed, sådan er hans søn det også. Han væsen, hans personlighed, hans væremåde, hans identitet var at elske. Elske sin far, elske sin familie og slægt, venner og naboer, enhver han mødte. Så det gjorde han. Jesus elskede hvert øjeblik Gud og sin næste fuldkomment, fordi han var Gud og menneske på samme tid, på samme sted. Hvad vil det så sige, at han er en frelser? Når som gode lutherske kristne skal sige, hvad det betyder, at Jesus er vores frelser, så er vores fokus først og fremmest på, hvad Jesus frelser os fra. At Jesus frelser os ved at bære vore synder, rense os fra synd, skænke os syndernes forladelse.
Vi har korset i centrum og dét at Jesus elsker os så højt, at han frelser os ved at dø i stedet for os. Og det er sandt. Den frelse modtager vi ved tro og dåb. Barnet i krybben blev til frelseren på korset. Korset handler om, hvad Jesus frelser os fra. Der er dog en anden side af frelsen, som vi ikke betoner så meget og det kunne jeg godt tænke mig, at vi fik et større fokus på. Nemlig, hvad Jesus frelser os til. Jesus frelser os fra døden til livet. Til et liv sammen med Ham. Der er en helt særlig sammenhæng med juledag og påskedag. Vi fejrer livets begyndelse juledag. At Ham, som gav liv til verden blev født som et lille barn. Med fremtiden foran sig, med så mange ting han skulle opleve, lære og glæde sig over. Hver gang et lille barn fødes er det et løfte om latter og leg og glæde.
Det er en begyndelse på en kærligheds-rejse med andre mennesker, som bliver ved og ved, uanset, hvor gamle vi bliver. Juledag er livsbekræftende, fordi det er her livet begynder. Det samme kan vi sige om Påskedag. Her begynder det nye liv, som Jesus frelser os til. Et liv, hvor alt det gode aldrig skal få ende. En kærlighedsrejse, der fortsætter ind i evigheden. Jesus frelser os til et fællesskab med Ham, som altid elsker. Vi inviteres ind i Guds nærhed. Vi får en ny identitet. Vi får Guds ånd i vores hjerte til at hjælpe os til at tro, elske og fylde vores liv med alt mulig godt. Vi er frelst til fællesskab med universets skaber, han som bærer alt med sit mægtige ord. Lige før jul var jeg med i biografen og se den nye film af J.K.Rowling. Forfatteren til Harry Potter bøgerne.
Hun har skrevet manuskriptet til en film, der hedder: Fantastiske skabninger - og som bevæger sig indenfor det samme univers og det var helt utroligt at opleve den fantasi, som Rowling udfolder i sin beskrivelse af troldmandsverdenen. Det vrimler med søde, smukke, farlige og underlige skabninger. Men alligevel overgår virkeligheden selv den største menneskelige fantasi man kan blive ved med at finde nye fantastiske skabninger rundt omkring på jorden. Senest har man opdaget 163 nye arter langs Mekongfloden i Asien. Og vi er slet ikke færdige med udforske den mest fantastiske af dem alle: mennesket. Men den bedste måde vi kan gøre det på, er ved at lære af ham, som har skabt os og som selv blev et menneske. At have Jesus som sin frelser er en kilde til at lære os selv at kende. Vores væsen, vores personlighed, vores identitet. Det nye liv skal vi give plads.
Det skal vi leve ud. Vi skal leve som lysets børn. Frelst fra synd og død. Frelst til et nyt liv. Afslutning Lars Løkke har nedsat et nyt råd. Et disruption-råd. Et råd, der skal hjælpe regeringen med at håndtere den vanskelige situation, at vores samfund forandres, fordi der opfindes nye måder at gøre tingene på. Og det sker i et stadigt højere tempo. Airbnb eksisterede ikke for få år siden og begyndte som en skør ide om at leje en luftmadras i stuen ud til rejsende. I dag er tjenesten den største hotelkæde i verden. Ideen om Uber opstod, fordi to fulde venner ikke kunne få en taxa i Paris. Gomore giver de offentlige transportmidler en uhørt konkurrence, fordi man nu meget billigere kan rejse fra a b ved at private giver andre et lift i deres bil.
Disruption: Det er når der vendes op og ned på den verden vi kender. Det er ikke til at forudse hvor og hvornår det næste sker men det skal Lars Løkkes råd altså hjælpe med. Men julenat skete nok den største disruption i verdenshistorien siden syndefaldet. For det vendte op og ned på alting. Den betød nemlig, at nu var det ikke længere mennesket, der skulle forsøge at nå op til Gud og behage Gud. Nu kom Gud ned til os mennesker. Gud blev menneske. Det blev han, fordi Maria, en teenagepige fra Nazareth sagde Ja til at blive Guds moder. Og det skete. Derfor blev verdens frelser født julenat. Min frelser, som har frelst mig fra død og alt ondt til et liv i glæde, i Guds fred (shalom). Amen