AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K L A S S I S K F I L O L O G I August 1998 Senest revideret juni 2007
1 Studieordning for bacheloruddannelsen i klassisk filologi Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i klassisk filologi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Romansk og Oldtids- og Middelalderforskning, Studienævnet for de Klassisk-filologiske Fag. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Uddannelsen i klassisk filologi kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for græsk og latinsk filologi og omfatter en systematisk tilegnelse af klassisk græsk og latinsk sprog, læsning af et bredt udvalg af tekster på originalsprogene og i oversættelse samt studier inden for forskellige områder af antikforskningen: græsk-romersk historie, kultur og samfundsforhold, litteraturhistorie, filosofi, religion, arkæologi og kunsthistorie. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse i klassisk filologi består af 3 års studier. De to sprog studeres jævnsides. 5. Et bachelorstudium i klassisk filologi forudsætter kendskab til græsk og latin svarende til de propædeutiske prøver, som er beskrevet i 47-49, eller tilsvarende gymnasiale eksaminer. Prøver, der ikke forudsætter sprogkundskaber, kan aflægges jævnsides med de propædeutiske kurser. Kapitel 3: Eksaminer 6. Eksamen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for de Klassisk-filologiske Fag kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i særlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator eller af eksaminator og en eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en eller flere ministerielt beskikkede censorer.
2 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der kan aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter: almindelig forberedelse og evt. mundtlige oplæg og besvarelse af mindre skriftlige opgaver. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semesteret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. Den studerende skal ved semesterets begyndelse meddele læreren, at prøven ønskes bestået ved deltagelse. Eksamenstilmeldingen gælder både beståelse ved deltagelse og, hvis denne ikke godkendes, den alternative prøveform. Kun hvis den studerende uden at melde fra ikke indstiller sig til den alternative prøve i samme termin, eller hvis denne prøves udfald ikke er tilfredsstillende, regnes den pågældende prøve for ikke bestået. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne fastlægges af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne aftales mellem eksaminator og den studerende. 12. De i nedenstående ordninger fastsatte eksaminer er beskrevet som individuelle prøver, men i videnskabsteori ( 34) er der mulighed for, at op til 5 studerende, i forbindelse med projektet ( 36), at op til 3 studerende i fællesskab udarbejder en besvarelse. Hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats i løbet af et år. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, som de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk.
3 Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for de beståede dele af uddannelsen. 17. Ved opgivelse af pensum regnes en normalside græsk eller latinsk prosa til 1300 bogstaver = 1550 typeenheder (tegn + mellemrum), en normalside græsk eller latinsk poesi til 25 vers. 18. Ved skriftlige opgaver regnes en normalside til 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Studienævnet for de Klassisk-filologiske Fag kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål. 20. Det kræves, at eksaminanden viser sikkert kendskab til det græske og det latinske sprog, herunder kendskab til græsk og latinsk metrik og prosodi, sikre færdigheder i at behandle græske og latinske tekster med filologisk metode under inddragelse af videnskabelig sekundærlitteratur, kendskab til antik filosofi og litteraturhistorie, kendskab til græsk-romersk mytologi og til antik religionshistorie, kendskab til den antikke politiske og sociale historie, kendskab til græsk-romersk arkæologi og kunsthistorie, færdighed i at redegøre sammenhængende for problemstillinger såvel skriftligt som mundtligt. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Undervisningen omfatter introduktionskursuser, der orienterer om antikforskningens arbejdsområder og metoder, herunder kurser i klassisk arkæologi, tekstgennemgange, tekstøvelser, sprogfærdighedskurser samt tematisk undervisning, der behandler emner inden for de etablerede historiske discipliner, f.eks. filosofihistorie, litteraturhistorie, religionshistorie, politisk, økonomisk og social historie, eller interdisciplinære eller tværtekstuelle temaer, herunder kurser i metrik og tekstkritik. Da den studerende ikke kan påregne, at alt eksamensstof gennemgås i undervisningen, forudsætter uddannelsen et betragteligt selvstudium. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 22. Studiet forudsætter kendskab til græsk og latin i et omfang svarende til de propædeutiske prøver, som er beskrevet i 47-49, eller tilsvarende gymnasiale eksaminer. 23. Det forventes, at den studerende i løbet af studietiden bliver i stand til at benytte faglitteratur på engelsk, tysk og fransk. Andre sproglige forudsætninger kan evt. erstatte et af de to sidstnævnte sprog.
4 Kapitel 7: Oversigt over uddannelsens prøver. 24. De prøver, som udgør den 3-årige bacheloruddannelse i klassisk filologi, er nedenfor anført således, at hovedvægten skiftevis lægges på græsk og latin. Rækkefølgen af de to sprog kan byttes om eller prøverne kan blandes efter den studerendes eget valg, dog med de begrænsninger, som fremgår af 25. prøvens navn censur vægt- bedøm- normalning melse studieplan introduktion til studiet intern 10 best./ikke best. 2. semester græsk arkæologi intern 10 best./ikke best. 1. semester romersk arkæologi intern 10 best./ikke best. 1. semester græsk sprogkundskab intern 10 7-trinsskala 2. semester græsk tekstlæsning intern 15 7-trinsskala 2. semester videnskabsteori intern 15 best./ikke best. 3. semester realdisciplin intern 10 7-trinsskala 3. semester latinsk sprogkundskab intern 10 7-trinsskala 4. semester latinsk tekstlæsning intern 15 7-trinsskala 4. semester projekt ekstern 15 7-trinsskala 4. semester græsk tekstforståelse prosa ekstern 15 7-trinsskala 5. semester græsk tekstforståelse poesi ekstern 15 7-trinsskala 5. semester latinsk tekstforståelse prosa ekstern 15 7-trinsskala 6. semester latinsk tekstforståelse poesi ekstern 15 7-trinsskala 6. semester 25. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende begrænsninger: 1. Studerende, der skal aflægge propædeutisk prøve i græsk eller latin, skal for at kunne fortsætte på uddannelsen indstille sig til den propædeutiske prøve i det pågældende sprog, eller, hvis de skal aflægge propædeutisk prøve i både græsk og latin, i mindst det ene sprog inden udgangen af 2. semester. Prøven skal være bestået senest i 4. semester. 2. For andre studerende gælder, at de for at kunne fortsætte på uddannelsen skal indstille sig til prøve i enten græsk eller latinsk sprogkundskab eller i græsk eller latinsk tekstlæsning i 2. semester. Prøven skal være bestået senest i 4. semester. 3. Prøverne i græsk og latinsk tekstlæsning skal aflægges før prøverne i tekstforståelse i det pågældende sprog. Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Reglerne for de enkelte prøver er nedenfor opstillet således, at der skelnes mellem disciplinbeskrivelse (det faglige indhold, undervisningen og dens mål), faglige mål og eksamensbestemmelser. Rækkefølgen følger oversigten i 24, dog beskrives prøverne i sprogkundskab, tekstlæsning og tekstforståelse i de to sprog i forlængelse af hinanden. 27. Introduktion til studiet. Indføring i de klassisk-filologiske fag og discipliner, metoder og hjælpemidler med særlig vægt på teksternes overleveringshistorie, sprog og litterære former samt den klassiske tradition og teksternes
5 receptionshistorie. Desuden orientering i biblioteksbenyttelse og indføring i litteratursøgning samt en oversigtsmæssig gennemgang af antikkens historie, de vigtigste politiske og religiøse institutioner, samfundenes struktur m.m. Der fordres et sikkert overblik over de ovennævnte fag og discipliner svarende til aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den udbudte undervisning eller læsning af relevant litteratur efter faglærerens anvisning. Prøven kan aflægges på to måder: Prøveform a: Prøven kan bestås ved undervisningsdeltagelse, jvf. 10. Prøveform b: Mundtlig prøve inden for et af eksaminator bestemt pensum. Varighed for b: Max. 20 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 28. Prøve i græsk arkæologi. Gennemgang af græsk kunsthistorie og præsentation af den klassiske arkæologis problemstillinger og arbejdsmetoder. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse og vilkårene for prøveaflæggelsen fastsættes af Studienævnet for Klassisk Arkæologi. Der fordres et alment kendskab til græsk arkæologi og kunsthistorie svarende til håndbogskendskab samt uddybet kendskab på følgende tre områder: græsk arkitektur, græsk skulptur og græsk keramik. Prøven kan aflægges på to måder: Prøveform a: Individuel, bunden skriftlig prøve. Der gives en række spørgsmål inden for græsk arkitektur, græsk skulptur og græsk keramik med evt. relevant plan- eller billedmateriale. Der kan ligeledes gives spørgsmål inden for teori og metode. Pensum: Der opgives som læst: a. Indføring i klassisk arkæologisk teori og metode efter eksaminators anvisninger, svarende til ca. 100 sider. b. Håndbogsstof efter eksaminators anvisninger, svarende til ca. 250 sider. c. Uddybende værker inden for græsk arkitektur, græsk skulptur og græsk keramik efter eksaminators anvisninger, svarende til ca. 850 sider. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen må medbringes. Monumentliste udleveres.
6 Varighed: 4 timer. Prøveform b: Individuel bunden skriftlig prøve med pensumreduktion. Såfremt den studerende på aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende vis har fulgt den udbudte undervisning (introduktionskursus i græsk arkæologi) kan der opnås pensumreduktion, således at prøven kun omfatter håndbogsstoffet (anført som a og b under pensum, prøveform a). Varighed: 2 timer. Censur og bedømmelse, begge prøveformer: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 29. Prøve i romersk arkæologi. Gennemgang af romersk kunsthistorie og præsentation af den klassiske arkæologis problemstillinger og arbejdsmetoder. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse og vilkårene for prøveaflæggelsen fastsættes af Studienævnet for Klassisk Arkæologi. Der fordres et alment kendskab til romersk arkæologi og kunsthistorie svarende til håndbogskendskab samt uddybet kendskab på følgende tre områder: romersk arkitektur, romersk skulptur og romersk maleri. Prøven kan aflægges på to måder: Prøveform a: Individuel, bunden skriftlig prøve. Der gives en række spørgsmål inden for romersk arkitektur, romersk skulptur og romersk maleri med evt. relevant plan- eller billedmateriale. Der kan ligeledes gives spørgsmål inden for teori og metode. Pensum: Der opgives som læst: a. Indføring i klassisk arkæologisk teori og metode efter eksaminators anvisninger, svarende til ca. 100 sider. b. Håndbogsstof efter eksaminators anvisninger, svarende til ca. 250 sider. c. Uddybende værker inden for romersk arkitektur, romersk skulptur og romersk maleri efter eksaminators anvisninger, svarende til ca. 850 sider. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen må medbringes. Monumentliste udleveres. Varighed: 4 timer. Prøveform b: Individuel bunden skriftlig prøve med pensumreduktion. Såfremt den studerende på aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende vis har fulgt den udbudte undervisning (in-
7 troduktionskursus i romersk arkæologi) kan der opnås pensumreduktion, således at prøven kun omfatter håndbogsstoffet (anført som a og b under pensum, prøveform a). Varighed: 2 timer. Censur og bedømmelse, begge prøveformer: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 30. Prøve i græsk sprogkundskab. Øvelser og opgaver i grammatisk analyse, stilistik og oversættelse fra græsk til dansk og fra dansk til græsk. Eksaminanden må vise færdighed i grammatisk analyse, kende den grammatiske terminologi og kunne benytte grammatiske og leksikale hjælpemidler, og desuden have tilegnet sig et overblik over det græske sprogs morfologi, syntaks og almindelige ordforråd. Prøveform: Bunden skriftlig opgave under tilsyn. Hjælpemidler: Ordbøger til og fra græsk og ordbøger til og fra de fremmedsprog, som de græske ordbøger er affattet på, må medbringes. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 31. Prøve i latinsk sprogkundskab. Øvelser og opgaver i grammatisk analyse, stilistik og oversættelse fra latin til dansk og fra dansk til latin. Eksaminanden må vise færdighed i grammatisk analyse, kende den grammatiske terminologi og kunne benytte grammatiske og leksikale hjælpemidler, og desuden have tilegnet sig et overblik over det latinske sprogs morfologi, syntaks og almindelige ordforråd. Prøveform: Bunden skriftlig opgave under tilsyn.
8 Hjælpemidler: Ordbøger til og fra latin og ordbøger til og fra de fremmedsprog, som de latinske ordbøger er affattet på, må medbringes. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 32. Prøve i græsk tekstlæsning. Tekststudium i forbindelse med udbudt undervisning evt. suppleret med selvstudium. Der opgives mindst 75 og højst 150 sider græsk tekst, poesi og prosa. Teksterne skal være fordelt på mindst tre forskellige forfatterskaber. Der kræves indholdsmæssig og sikker sproglig forståelse af de opgivne tekster. Prøveform: Mundtlig prøve. Der eksamineres i én tekst, poesi eller prosa, valgt af eksaminator inden for det opgivne pensum. Eksaminationen omfatter: Prøve på oplæsning og evt. elementær metrisk analyse, oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal være mundtlig, dvs. at eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 60 minutter. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. 33. Prøve i latinsk tekstlæsning. Tekststudium i forbindelse med udbudt undervisning evt. suppleret med selvstudium. Der opgives mindst 75 og højst 150 sider latinsk tekst, poesi og prosa. Teksterne skal være fordelt på mindst tre forskellige forfatterskaber. Der kræves indholdsmæssig og sikker sproglig forståelse af de opgivne tekster.
9 Prøveform: Mundtlig prøve. Der eksamineres i én tekst, poesi eller prosa, valgt af eksaminator inden for det opgivne pensum. Eksaminationen omfatter: Prøve på oplæsning og evt. elementær metrisk analyse, oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal være mundtlig, dvs. at eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 60 minutter. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. 34. Prøve i videnskabsteori. Kurset afvikles af Det humanistiske Fakultets videnskabsteoriudvalg og strækker sig over to semestre. Det består af en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der så vidt muligt fagrelateres. Der lægges særlig vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring det enkelte fags historie, indhold, metoder og udviklingstendenser. Faglige mål. Den studerende skal kunne demonstrere oversigtligt kendskab til væsentlige fælleshumanistiske problemstillinger af filosofisk, idéhistorisk, teoretisk og videnskabelig-metodologisk art, herunder også til humanioras historiske og aktuelle status som lærdoms-, videnskabs- og kulturinstitution, samt til dets relation til social- og naturvidenskaberne. Eksamensbestemmelser. Prøven kan aflægges på tre måder: a: under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider pr. studerende. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. opgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået.
10 b: som en bunden hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider pr. studerende. På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højst 6 spørgsmål (jvf. regelsættets 4.2.1). Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. opgave. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. c: som en mundtlig prøve, på baggrund af et af faglæreren godkendt pensum, vejledende omfang 500 sider. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Varighed: 30 minutter incl. censur. Forberedelsestid: 30 minutter. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 35. Prøve i en realdisciplin. Præsentation af en af antikforskningens realdiscipliner: filosofihistorie, litteraturhistorie, politisk, økonomisk og social historie, religionshistorie etc. Undervisningen omfatter både græske og romerske emner. 2. Faglige mål Eksaminanden må have tilegnet sig et sikkert overblik over den pågældende realdisciplins stofområde, metoder og mest fremtrædende problemstillinger, samt kende de væsentligste værker inden for den moderne faglitteratur og mulighederne for yderligere litteratursøgning. Aflægges prøven ved mundtlig eksamen (prøveform b), aftales pensum med eksaminator. Prøven kan aflægges på to måder: a: Som en fri skriftlig hjemmeopgave, som redegør for en problemstilling inden for den pågældende realdisciplin. Denne prøveform kan kun vælges under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (jvf. 10).
11 b: Som en mundtlig prøve. Prøveform a: Fri skriftlig hjemmeopgave, vejledende omfang 5 sider (jvf. 18). Varighed: Der gives 7 dage til besvarelsen. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. Prøveform b: Individuel bunden mundtlig prøve. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 36. Projektet. Projektet er en fri skriftlig hjemmeopgave inden for et selvvalgt emneområde. Det anbefales at vælge emnet i tilknytning til udbudt undervisning. Emnet kan være sprogligt, litterært, arkæologisk eller i videste forstand historisk. Eksaminanden skal dokumentere færdighed i at fremstille og vurdere problemstillinger inden for en af fagets discipliner på baggrund af både antikke kilder og moderne videnskabelige behandlinger. Emneområdets omfang, faglige lødighed samt den litteratur, der lægges til grund for fremstillingen, skal godkendes af en vejleder, med hvem eksaminanden efter en forberedende fase aftaler den endelige formulering af opgavens titel og afleveringstidspunktet. Prøveform: Fri hjemmeopgave på max. 15 sider foruden noter og bibliografi. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk, fransk, tysk eller italiensk i et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelor projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (jvf. 12). Der beregnes 15 sider pr. studerende. Varighed: Der gives 3 uger til besvarelsen. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen.
12 37. Prøve i græsk tekstforståelse, prosa. Tekststudium i forbindelse med udbudt undervisning suppleret med selvstudium. Der opgives et pensum på 375 sider græsk prosa. Tekster, som har været opgivet til prøven i tekstlæsning ( 32), anføres særskilt på petitum og medregnes i det samlede pensum, men indgår ikke i eksaminationsgrundlaget. Der kræves sikker indholdsmæssig og sproglig forståelse af de opgivne tekster samt kendskab til deres historiske og litterære baggrund. I det samlede pensum til prøverne i tekstlæsning og tekstforståelse skal Herodot, Xenofon, Platon og mindst en af de attiske talere være repræsenteret. Prøveform: Mundtlig prøve. Der eksamineres i én tekst valgt af eksaminator inden for det opgivne pensum. Eksaminationen omfatter: Prøve på oplæsning samt oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal afleveres mundtligt, dvs. at eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 2 timer. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Varighed: Max. 30 minutter inclusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, karakter efter 7-trinsskalaen. 38. Prøve i græsk tekstforståelse, poesi. Tekststudium i forbindelse med udbudt undervisning suppleret med selvstudium. Der opgives et pensum på 375 sider græsk poesi (9375 vers). Tekster, som evt. har været opgivet til prøven i tekstlæsning ( 32), anføres særskilt på petitum og medregnes i det samlede pensum, men indgår ikke i eksaminationsgrundlaget. Der kræves sikker indholdsmæssig og sproglig forståelse af de opgivne tekster samt kendskab til deres historiske og litterære baggrund.
13 I det samlede pensum til prøverne i tekstlæsning og tekstforståelse skal Homer og mindst én anden arkaisk digter samt attisk tragedie og komedie være repræsenteret. Prøveform: Mundtlig prøve. Der eksamineres i én tekst valgt af eksaminator inden for det opgivne pensum. Eksaminationen omfatter: Prøve på oplæsning og elementær metrisk analyse samt oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal afleveres mundtligt, dvs. at eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 2 timer. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Varighed: Max. 30 minutter inclusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, karakter efter 7-trinsskalaen. 39. Prøve i latinsk tekstforståelse, prosa. Tekststudium i forbindelse med udbudt undervisning suppleret med selvstudium. Der opgives et pensum på 375 sider latinsk prosa. Tekster, som har været opgivet til prøven i tekstlæsning ( 33), anføres særskilt på petitum og medregnes i det samlede pensum, men indgår ikke i eksaminationsgrundlaget. Der kræves sikker indholdsmæssig og sproglig forståelse af de opgivne tekster samt kendskab til deres historiske og litterære baggrund. I det samlede pensum til prøverne i tekstlæsning og tekstforståelse skal Cæsar, Cicero og Livius samt mindst én sølvalderforfatter være repræsenteret. Prøveform: Mundtlig prøve. Der eksamineres i én tekst valgt af eksaminator inden for det opgivne pensum. Eksaminationen omfatter: Prøve på oplæsning samt oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal afleveres mundtligt, dvs. at eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 2 timer. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Varighed: Max. 30 minutter inclusive censur.
14 Censur og bedømmelse: Ekstern, karakter efter 7-trinsskalaen. 40. Prøve i latinsk tekstforståelse, poesi. Tekststudium i forbindelse med udbudt undervisning suppleret med selvstudium. Der opgives et pensum på 375 sider latinsk poesi (9375 vers). Tekster, som evt. har været opgivet til prøven i tekstlæsning ( 33), anføres særskilt på petitum og medregnes i det samlede pensum, men indgår ikke i eksaminationsgrundlaget. Der kræves sikker indholdsmæssig og sproglig forståelse af de opgivne tekster samt kendskab til deres historiske og litterære baggrund. I det samlede pensum til prøverne i tekstlæsning og tekstforståelse skal Horats, Vergil, Ovid og enten Plautus eller Terents være repræsenteret. Prøveform: Mundtlig prøve. Der eksamineres i én tekst valgt af eksaminator inden for det opgivne pensum. Eksaminationen omfatter: Prøve på oplæsning og elementær metrisk analyse samt oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal afleveres mundtligt, dvs. at eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 2 timer. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Varighed: Max. 30 minutter inclusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, karakter efter 7-trinsskalaen. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 41. Ordningen træder i kraft 1.9.1996. 42. Studerende, der har påbegyndt studiet efter 1.9.1995, skal overgå til denne studieordning. Studerende, der har påbegyndt studiet inden 1.9.1995, kan vælge at overgå til denne studieordning. 43. Bestået grunduddannelse i klassisk filologi gren B (græsk alene) og C (latin alene) ækvivalerer med de sproglige og litterære prøver i hhv. græsk og latin og disciplinerne introduktion til studiet, realdisciplin, projekt og videnskabsteori.
15 For at udgøre en bacheloruddannelse i klassisk filologi skal en grunduddannelse i klassisk filologi gren B suppleres med prøve i græsk arkæologi ( 28), prøve i romersk arkæologi ( 29), prøve i latinsk sprogkundskab ( 31), prøve i latinsk tekstforståelse prosa ( 39), prøve i latinsk tekstforståelse poesi ( 40) idet der dispenseres fra prøven i latinsk tekstlæsning. For at udgøre en bacheloruddannelse i klassisk filologi skal en grunduddannelse i klassisk filologi gren C suppleres med prøve i græsk arkæologi ( 28), prøve i romersk arkæologi ( 29), prøve i græsk sprogkundskab ( 30), prøve i græsk tekstforståelse prosa ( 37), prøve i græsk tekstforståelse poesi ( 38) idet der dispenseres fra prøven i græsk tekstlæsning. 44. Bestået grunduddannelse i klassisk filologi gren A (græsk og latin i kombination) meritoverføres efter de samme principper, således at den mundtlige prøve i hovedsproget ækvivalerer med prøverne i tekstforståelse prosa og poesi i det pågældende sprog. For at udgøre en bacheloruddannelse i klassisk filologi skal en grunduddannelse i klassisk filologi gren A suppleres med prøve i græsk arkæologi ( 28), prøve i romersk arkæologi ( 29), prøve i sprogkundskab ( 30/31) i det sprog, hvori der ikke er aflagt prøve i sprogfærdighed, prøve i tekstforståelse poesi i bisproget ( 38/40). Den aflagte prøve i bisproget ækvivalerer formelt med prøven i tekstforståelse prosa. Til den resterende prøve i poesi opgives et blandet pensum på 500 sider, der fordeles på prosa og poesi, således at dette pensum og det til bisproget opgivne pensum opviser samme fordeling mellem prosa og poesi som ved de to prøver efter bachelorordningen. 45. Ved skift før afsluttet grunduddannelse meritoverføres de aflagte prøver enkeltvis efter følgende retningslinier: Grunduddannelsen Bacheloruddannelsen Mdtl. prøve(r) i tekstlæsning, græsk poesi Prøve i græsk tekstlæsning ( 32) og/eller prosa Mdtl. prøve(r) i tekstlæsning, latinsk prosa Prøve i latinsk tekstlæsning ( 33) og/eller poesi Skr. prøve i græsk el. romersk historie og samf. Projektet ( 36) Skr. prøve i græsk sprogfærdighed Prøve i græsk sprogkundskab ( 30) Skr. prøve i latinsk sprogfærdighed Prøve i latinsk sprogkundskab ( 31) Mdtl. prøve i hovedsproget (gren A) Prøverne i græsk eller latinsk tekstforståelse prosa og poesi ( 37-38/39-40) Mdtl. prøve i bisproget (gren A) Den ene prøve i græsk eller latinsk tekstforståelse, jvf. 44
16 Mdtl. prøve i græsk (gren B) Prøverne i græsk tekstforståelse prosa og poesi ( 37-38) Mdtl. prøve i latin (gren C) Prøverne i latinsk tekstforståelse prosa og poesi ( 39-40) Prøve i videnskabsteori Prøve i videnskabsteori ( 34) Ved skift efter afsluttet 2. studieår dispenseres fra prøven introduktion til studiet ( 27), således at der ikke længere kræves dokumentation for deltagelse i introduktionskurset. 46. Ved skift efter påbegyndt overbygningsuddannelse meritoverføres følgende prøver fra overbygningsuddannelserne i klassisk filologi, latin eller græsk til bacheloruddannelsen i klassisk filologi: Overbygningsuddannelse i kl. fil. Bacheloruddannelsen Skr. prøve i græsk sprogfærdighed A (kl.f.) Prøve i græsk sprogkundskab ( 30) Skr. prøve i latinsk sprogfærdighed A (kl.f.) Prøve i latinsk sprogkundskab ( 31) Prøve i klassisk arkæologi og kunsthist. (kl.f.) Prøverne i græsk og romersk arkæologi ( 28-29) Prøve i græsk arkæologi og kunsthist. (gr.) Prøve i græsk arkæologi ( 28) Prøve i romersk arkæologi og kunsthist. (lat.) Prøve i romersk arkæologi ( 29) Kapitel 10: Propædeutik i græsk og latin. 47: Den propædeutiske undervisnings formål. Studerende, der påbegynder bacheloruddannelsen i klassisk filologi uden dokumenterede adækvate forkundskaber i græsk og latin, skal aflægge propædeutisk prøve i græsk og latin. Den propædeutiske undervisning i græsk og latin skal bringe de studerende op på det faglige niveau, som er nødvendigt for at påbegynde den sproglige del af det klassisk-filologiske studium. Den ikke-sproglige undervisning kan følges fra studiestarten sideløbende med de propædeutiske kurser. 48: Propædeutisk prøve i græsk. 1. Faglige mål. Til propædeutisk prøve i græsk opgives følgende tekstpensum: 60 sider græsk prosa, der nedsættes til 45 sider, såfremt den studerende har fulgt undervisningen på det propædeutiske græskkursus aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende (jvf. 10). 2. Eksamensbestemmelser. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: Eksaminationen må ikke overskride 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen.
17 Vægtning: 30 point. 49: Propædeutisk prøve i latin. 1. Faglige mål. Til propædeutisk prøve i latin opgives følgende tekstpensum: 70 sider prosa, der nedsættes til 45 sider, såfremt den studerende har fulgt undervisningen på det propædeutiske latinkursus aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende (jvf. 10). 2. Eksamensbestemmelser. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 30 point. Godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd september 1996. Ændringer godkendt december 1996 og august 1998. Ændring af 36, stk. 3 godkendt af Dekanen august 2004. Ikrafttræden 1. september 2004. Ændring af 9, 24, 27 stk. 2, 28 stk. 2, 29 stk. 2, 30 stk. 2 og 3, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3, 37 stk. 2 og 3, 38 stk. 2 og 3, 39 stk. 2 og 3, 40 stk. 2 og 3, 48 stk. 2 og 3 og 49 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen juni 2007. Ikrafttræden 1. september 2007.