ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)

Relaterede dokumenter
Basal Sygepleje: Hverdagsrehabilitering til ældre i hjemmesygeplejen i forbindelse med personlig hygiejne!

Forskning og udvikling i sygeplejen Hip To-day Home to-morrow

FSUS UDDANNELSESNYT. Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker NR ÅRGANG side. side. side. KONFERENCE 2016 Nye tendenser

Undervisning i DSR regi København 17. november 2010

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Coaching to Self-Care

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat

Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO

Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital

Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps

forstyrrelsen SYGEPLEJEFAGLIGT TIDSKRIFT SIDE 7 SIDE 8 SIDE 13 Referat Temadag Faglig artikel

Bilag. Resume. Side 1 af 12

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Udvikling få viden til at virke!!!

Lis Horstmann Nøddeskou

Niels Buus Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Ledelse af forskning i sygepleje. Fagkongres, Lederforeningen DSR 8. maj 2019

Familiens rolle i fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND

Pårørendes rolle i dag og i morgen ÆLDRE SAGENS KONFERENCE 2016

Sygeplejeintervention der virker! Klinisk Forskning I Sygepleje! BRITTA HØRDAM Seniorforsker, Ph.D, Cand Cur., SD.

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Ad 7. 1 Model for at lære praktisk sygepleje

Quality indicators for clinical pharmacy services

BANGKOK FASE 2 - VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

BANGKOK FASE 2 -VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Til 26. juni 2013 Formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Jesper Hammer Sundhedschef Lisbeth Pedersen. Kære Jesper og Lisbeth

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Enriched Environments i Neurorehabilitering

Værdiskabende teknologi - Til ældre

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Værdiskabende teknologi

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

TM4 Central Station. User Manual / brugervejledning K2070-EU. Tel Fax

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Temadag om generelle infektionshygiejniske retningslinjer Undervisning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

The use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Status -virker rehabilitering efter kræft

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Empatisk patientkommunikation på Odense Universitetshospital

Ole Abildgaard Hansen

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

KLINISK UNDERVISNING PÅ MODUL 2. Modul 2 - Sygeplejerskeuddannelsen Sundhed og sygdom

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Årsrapport Center for Sygeplejeforskning Viborg (CSF-V)

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt. V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

K E N D E T E G N O G B E H O V F O R D I F F E R E N T I E R E T F O R L Ø B

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Model for praktisk færdighedsudøvelse

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Delprojektbeskrivelse Meningsfuld hverdag for dig - rehabilitering på plejecentre. Baggrund

Emne (kort beskrivelse)

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur.

Fra projekt til program

JAN artikel. Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker. DSFR møde den 17/ DSFR møde den 29. april 2016, JH

Fagprofil - sygeplejerske.

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

- Hvad, hvorfor og hvordan?

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab

Sport for the elderly

FSUS UDDANNELSESNYT. Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker NR ÅRGANG side. side. side

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg,

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Udviklingssygeplejerske Brita Lindeberg. April 2016, undervisning Frederiksberg, Brita Lindeberg

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?

Transkript:

ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)

Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi Næsted Stuhaug Rektor på UCD, Diakonissestiftelsen, Kim Petersen Forskningsleder, seniorforsker, sygeplejerske, cand.cur, Ph.D., Britta Hørdam

Projektgruppen 6 sygeplejerskestuderende 6 social- og sundhedsassistent-elever 2 kliniske vejledere 2 undervisere Forskningsleder

ReBUS Forskningsprojektet gennemføres som et interventionsprojekt i et samarbejde mellem: Ekstern sygeplejeforsker Frederiksberg Kommunes hjemmesygepleje UC Diakonissestiftelsen

Formål: Borgerne: Hvordan oplever de ældre hjælp til personlig hygiejne ved brug af traditionelt bad med vand og sæbe versus brug af nyeste teknologi i form af badeservietter? Stud: at styrke praksisnære forskningsog udviklingsaktiviteter i samarbejde med aftagerne

Hvilken viden har vi? De få studier, der findes på området, er gennemført på hospitaler eller plejehjem. Studier: Br J Nurs; 12: 1984. Greaves A (1985) We ll just freshen you up, dear.. a bed bath can often leave the patient dirtier. Nurs Times; 81: 3. Skewes SM (1994). No more bed baths!... bag bath... a technique that lessens the risk of skin impairment. RN; 57: 34 5. Sheppard CM, Brenner PS. (2000). The effects of bathing and skin care practices on skin quality and satisfaction with an innovative product. J Gerontol Nurs; 26: 36. Collins F, Hampton S (2003). Product focus. The cost effective use of BagBath: a new concept in patient hygiene. Lentz J (2003). Daily baths: torment or comfort at end of life? J Hosp Palliat Nurs; 5: 34 9.

Hvilken viden har vi? Studier, fortsat: Larson EL, Ciliberti T, Chantler C, Abraham J, Lazaro EM, Venturanza M, Pancholi P (2004). Comparison of traditional and disposable bed baths in critically ill patients. Am J Crit Care; 13: 235 41. Nøddeskou L. (2010). Traditionelt versus engangssengebad et klinisk kontrolleret studie. Masterafhandling I klinisk sygepleje. Nøddeskou L., Hemmingsen L., Hørdam, B (2014). Evidensbaseret sygepleje et ledelsesansvar. I: www.tfds.dk nr 4 (pp 35-41). Nøddeskou L., Hemmingsen L., Hørdam B (2015). Elderly patients and nurses assessement of traditional bath compared to prepacked single units randomized clinical trial. I: Scand J Caring SCI: 29 (347-352) Gillis K et al. (2015). Skin hydration in nursing home residents using disposable bed baths. Geriatr Nurs, 1-5 Van Achterberg et al (2015). Completeness of assisted bathing in nursin homes related to dementia and bathing method: REsults from a secondary analysis of cluster-randomised trial data. Int J Older People Nurs.

Hverdagsrehabilitering Ifølge Serviceloven 16 og 83a skal borgerne have mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af de ydelser, de bliver tilbudt

Hverdagsrehabilitering Projektet gennemføres således inden for rammerne af hverdagsrehabilitering, som er en indsats, der foregår i borgerens hjem eller nærmiljø med henblik på, at borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner (Hverdagsrehab/Fr.berg og Hvidbogen).

Forløb: 2x2 bad om ugen i 3 uger 20 borgere deltager 2 bad om ugen med vand og sæbe 2 bad om ugen med badeservietter Samme team til alle badene Individuel vurdering efter hvert bad 4 målinger pr uge i 3 uger pr borger

ReBUS De ældres tilfredshed Hudens beskaffenhed Tidsforbrug Selvvurderet velvære med brug af vand og sæbe Selvvurderet velvære med brug af badeservietter Borgernes vurdering af de to badetyper Faglig vurdering af personlig hygiejne med vand og sæbe versus badeservietter Sygeplejefaglig anbefaling/borgernes anbefaling af de to badetyper

Samarbejde med de studerende

Viden og holdningen

Resultater Hvad synes de ældre? Hvad synes sygeplejepersonalet? Anbefalinger

En borger fortæller:

Projektgruppen Kliniske vejledere og undervisere, fra højre: Hanne Kroager Rikke Volmer Brandsen Jette Honoré Britta Hørdam, forskningsleder

Poster