Forskning og udvikling i sygeplejen Hip To-day Home to-morrow

Transkript

1 Forskning og udvikling i sygeplejen Hip To-day Home to-morrow Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Patientinvolvering Patientinvolvering i fast track forløb Hvornår hvorfor hvordan? Definition Model Faser Forventninger og evaluering 1

2 Forskning i klinisk sygepleje! Hypotese: Patienter opnår tilsyneladende ikke optimal egenomsorgsevne/livskvalitet efter udskrivning (2004) Patientinvolvering fremmer rehabilitering efter tidlig udskrivning (2014) Forskning, udvikling og evidens i klinisk sygepleje! Spørgsmålet bestemmer metoden! Forskning: hvorfor, hvornår, hvordan? Patientperspektiv selvvurderet helbred og involvering 2

3 Forskning i klinisk sygepleje! Formål: Patienters selvvurderede helbred/egenomsorg og forventninger Tilrettelægge intervention Dokumentation af nye interventionsformer Evidens for sygeplejeintervention Præsentation af egen forskning: : Tværsnitsundersøgelse : Dataindsamling i relation til sygeplejeintervention : Projektbeskrivelse : Ph.D- Forløb :Post Doc (1+2) : Interreg Projekt : Implementering dddd: Spredning (COI.dk) 3

4 POMI en dynamisk model til brugerinvolvering Forståelse Individ niveau Patientoplevelser Observationer Undersøgelser Klinisk beslutning Teorier Modeller Metode Forekomst Risiko Interventioner Generelt niveau Forklaring Definition: The Concepts of Patient Involvement Refers Specially to the Rights and the Benefits of patients to have a Central Position in the Health Care Process! (EU-Commission 2012) Conclusion from 15 EU-Countries) 4

5 Lovgrundlaget refererer til vidensdeling mellem patient og sundhedsprofessionel, således at patientens/brugerens viden, ønsker, behov og kendskab til egen situation efterspørges og anvendes i behandlingsforløbet. Sundhedspersonalet, herunder sygeplejersker, er ifølge Sundhedslovens kapitel 5, forpligtiget til at medinddrage patienten. Loven handler om, at patienten skal have fyldestgørende information om de behandlingsmuligheder der er, herunder risiko for bivirkninger og komplikationer. Ifølge ViBIS (Videncenter for Brugerinddragelse i Sundhedssektoren) må der fokuseres på, at patient og evt. pårørende inddrages i og har indflydelse på eget forløb på en måde, hvor der er vidensdeling mellem patient og den sundhedsprofessionelle, så patientens ønsker, behov og kendskab til egen situation kommer til syne og anvendes i patientens behandlings- og rehabiliteringsforløb 5

6 Patientinvolvering Selvvurderet helbredsstatus Afklaring af forventninger Forberedelse til operation: skr, mundtlig, i grupper + film Sygeplejeinteraktion efter operation og tidlig udskrivning Patientinvolvering Individuel opfølgning 1,3og 7 uger postopr + status Dokumentation af sygeplejen Status for ptt: egenomsorg og rehabilitering + involvering af netværk 6

7 Tyvstartere Viljen til spredning er stor: Også for Britta Hørdam, forsker og projektleder på projektet Prohip, et Interregprojekt i bl.a. Region Sjælland, giver arbejdet med spredningsguiden en god mulighed for at få spredt de erfaringer, de har gjort sig i forhold til at få hofteopererede borgere rehabiliteret efter operation: Der er en stor gevinst at høste for rigtigt mange hospitaler og kommuner, hvis vi får vores projekt spredt, og guiden her kan forhåbentlig være en løftestang. I Spredningen deler tyvstarterne deres oplevelser med at bruge guiden. Klinisk udviklingsssygeplejerske Bente Rehder fra Slagelse Sygehus: Guiden hjalp os til at blive meget konkrete og holde os på sporet. Jeg er i hvert fald meget mere bevidst om, hvad jeg skal hjem at arbejde videre med. Afdelingssygeplejerske Tine Varmarken, Roskilde sygehus, stemmer i: I løbet af et par timer er jeg blevet dybt engageret i projektet. Guiden giver en struktureret samtale og tydeliggør de indforståetheder, der er i projektet, som er vigtige at forklare til udenforstående. Det bliver mere klart, hvordan man skal kommunikere effekten af projektet videre til dem, som gerne vil genbruge ens innovation. den 12-i

8 Forskning i klinisk sygepleje Definition: Forskning er en systematisk undersøgelse og analyse af en konkret hypotese med henblik på at opnå ny viden Formål: Høj standard af klinisk sygepleje Forskning, udvikling og evidens i klinisk sygepleje Evidens: Dokumenteret viden Evidenstyper: A= Metaanalyse + RCT B= Kontrol(-RCT)+kohorte+diagnostisk test C= Case/kontrol+deskriptiv us. D=artikler(ledende+oversigt,ekspert vurdering, mindre serier 8

9 Hvilke initiativer kan sygeplejersken iværksætte efter udskrivning? Rehabilitering til ældre mennesker 65+ ved hoftealloplastik - baseret på patienters involvering og selvvurderede helbredsstatus. Metode: En tværsnitsundersøgelse- Et klinisk kontrolleret forsøg, beregning af kvalitetsjusterede leveår, intervention, implementering Beskrive fokus Intervention præ- og postoperativt Face to face, gruppevis, seminar Interviewguide kontinuerlig validering Individuel follow-up inddragelse af netværk Patienttilfredshed og effekt! 9

10 COI.dk:spredningsguide: 1. Tjek 2. Test 3. Tilpas 4. fjern 5. Brug 6. Høst Tværsnitsundersøgelse Formål: Undersøge, tage temperaturen på det område, der ønskes undersøgt. Eksempelvis: Hvordan vurderer patienterne deres eget helbred, og hvilke områder er problematiske for dem i en given tid 10

11 Klinisk kontrolleret forsøg. Teste en given intervention med deltagelse af en interventions- og kontrolgruppe. Styrkeberegning Høj evidens Sikkerhed i resultaterne Beregne kvalitetsjusterede leveår 3.QALY(QualityAdjustedLifeYears): At sammenligne forskelle i helbredsrelateret livskvalitet målt i QALY mellem kontrol- og interventionsgruppen før og efter intervention og som follow-up (WHO) 11

12 1. Studie: Eksempel 1 287/314=91.4%. Metode: SF-36/ tværsnitsundersøgelse Resultat: Significant risici for lav helbredsstatus: patienter der bor alene,og afhængighed af hjælp fra andre, alder 75+ Eksempel 2, RCT Population 180 fulgt i 10 mdr. Metode; SF-36, præoperativt samt 3 og 9 måneder postoperativt. Kontrolgruppe konventionel behandling og interventiongruppen telefonisk intervention 2 og 10 uger postoperativt. 12

13 Eksempel 2 RCT Resultat: Significant forbedret helbredsstatus 3 måneder postoperativt. Intervention: telefonisk interview, støtte og vejledning 2 og 10 uger efter operation. Telefon interview og vejledning Velbefindende Forventninger til operationen Forventninger afstemt til faktiske forhold Symptomer.: smerter hævede ben svimmelhed søvnbesvær kvalme appetitproblemer andet (bt). Ernæring Træningsaktiviteter Hjælp i nærheden Væskeindtag 13

14 Supplere med QALY QALY - defineres som et ensartet udtryk for den sundhedsmæssige gevinst af en behandling, der giver mulighed for at sammenligne forskellige behandlinger til forskellige typer lidelser med henblik på at kunne prioritere i sundhedssektoren. Længere liv med højere livskvalitet (WHO Folkesundhedsprogram) Interviewguide (eks) Dato for operation Udskrivningsdato Dato for 1 interview.antal min.. Antal dage postoperativt Dato for 2 interview antal min Evt flere kontakter 14

15 Interviewguide (eks) Velbefindende. Hvordan har du haft det, siden du kom hjem sammenlignet med inden operationen? A: meget bedre end inden operationen: B: noget bedre end inden operationen: C: Noget dårligere end inden operationen: D: meget dårligere end inden operationen: Som du har det nu, svarer det til dine forventninger? Ja nej. Interviewguide (eks) Har du trænet de seneste 3 døgn?...ja nej.. A: Hvis ja, har du da fulgt det af hospitalet udleverede træningsprogram? Helt som jeg er blevet vejledt til:..ja.nej Hvis ja, træner du hjemme? På hospital? Klinik? Andet? B: Delvist, som jeg blev vejledt til..ja nej Hvis ja, træner du hjemme? På hospitalet? Klinik? Andet? C: Jeg træner slet ikke.ja nej.. 15

16 Perspektivering Undersøg patienternes behov for sygepleje. Undersøg patienternes selvvurderede helbred, ønsker og forventninger. Gennemfør forsøg med interventionsog kontrolgrupper. Dataindsamling struktureret med klare kriterier. post doc RCT med 260 patienter med ny hofte Resultater : alle kunne afsluttes med sygeplejeintervention Ny tilrettelæggelse af udskr og opfølgning i spl amb Spl kunne visitere til fys, ergo, diætist mfl 16

17 Post doc RCT med fokus på rehabiliteringsresultater 7 uger postoperativt Alle ptt havde significant fremgang i seelvvurderet helbredsstatus Interventionsgruppen opnåede størst fremgang fra baseline til 12 mdr Rehabilitation of patients aged over 65 years after total hip replacement.(ph.d) -Differences in health status of older people aged 65 and above after total hip replacement compared with the normal population: a cross-sectional study. Original Article. I: Older People Nursing; sep 2009 p Nursing intervention by telephone interviews of patients aged over 65 years after total hip replacement improves health status: a randomized clinical trial. Original Article; I: Scandinavian Journal of Caring Sciences; sep 2009, p Advanced nursing research and clinical practice. Guest Editorial Leader. I: Scandinavian Journal of Caring Sciences; sep Quality Adjusted Life Years gained in patients aged over 65 years after total hip replacement. I: International Journal of Orthopeadic and Trauma Nursing, Nov Predictors of low self-rated health in patients aged 65+ after total hip-replacement (THR) - A cross-sectional study. : I: EPNJ 17

18 Patient involvement in own rehabilitation after early discharge. I: SJCS, dec 2016 doi: /scs12407 Elderly patients and nurses assessment of traditional bed bath compared to prepacked single units. I: SJCS (2015) 29; Faglige papers: ReBUS: Forskning i basal sygepleje/hverdags rehabilitering til ældre i hjemmeplejen i forbindelse med personlig hygiejne. I:Uddannelsesnyt (2016)3(31-37) ReBUS: Praksisnær forskning. I:Uddannelsesnyt (2017) 1(21-27) Patientinvolvering i egen rehabilitering efter tidlig udskrivning. Coaching to self-care. I: Forstyrrelsen 2017 Søgestrategi Det gode fokuserede arbejdsspørgsmål: 1) populationen, patientgruppen eller det problem som undersøges, 2) interventionen (behandlinger m.m.), 3) alternativet til interventionen 4) og det målte resultat. 18

19 Datasøgning og vidensdeling/spredning Afgrænsning af data: Artikeltyper Evidensinddeling Årstal Geografisk Sprogligt Forskning og udvikling i klinisk sygepleje Tak for jeres opmærksomhed! God arbejdslyst! Britta Hørdam: britta@hordam.dk 19

20 ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi Næsted Stuhaug Rektor på UCD, Diakonissestiftelsen, Kim Petersen Forskningsleder, seniorforsker, sygeplejerske, cand.cur, Ph.D., Britta Hørdam 20

21 Formål: Borgerne: Hvordan oplever de ældre hjælp til personlig hygiejne ved brug af traditionelt bad med vand og sæbe versus brug af nyeste teknologi i form af badeservietter? Stud: at styrke praksisnære forskningsog udviklingsaktiviteter i samarbejde med aftagerne Hvilken viden har vi? Studier: Br J Nurs; 12: Greaves A (1985) We ll just freshen you up, dear.. a bed bath can often leave the patient dirtier. Nurs Times; 81: 3. Skewes SM (1994). No more bed baths!... bag bath... a technique that lessens the risk of skin impairment. RN; 57: Sheppard CM, Brenner PS. (2000). The effects of bathing and skin care practices on skin quality and satisfaction with an innovative product. J Gerontol Nurs; 26: 36. Collins F, Hampton S (2003). Product focus. The cost effective use of BagBath: a new concept in patient hygiene. Lentz J (2003). Daily baths: torment or comfort at end of life? J Hosp Palliat Nurs; 5:

22 Hvilken viden har vi? Larson EL, Ciliberti T, Chantler C, Abraham J, Lazaro EM, Venturanza M, Pancholi P (2004). Comparison of traditional and disposable bed baths in critically ill patients. Am J Crit Care; 13: Nøddeskou L. (2010). Traditionelt versus engangssengebad et klinisk kontrolleret studie. Masterafhandling I klinisk sygepleje. Nøddeskou L., Hemmingsen L., Hørdam, B (2014). Evidensbaseret sygepleje et ledelsesansvar. I: nr 4 (pp 35-41). Nøddeskou L., Hemmingsen L., Hørdam B (2015). Elderly patients and nurses assessement of traditional bath compared to prepacked single units randomized clinical trial. I: Scand J Caring SCI: 29 ( ) Gillis K et al. (2015). Skin hydration in nursing home residents using disposable bed baths. Geriatr Nurs, 1-5 Van Achterberg et al (2015). Completeness of assisted bathing in nursin homes related to dementia and bathing method: REsults from a secondary analysis of cluster-randomised trial data. Int J Older People Nurs. Hverdagsrehabiliterin g Ifølge Serviceloven 16 og 83a skal borgerne have mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af de ydelser, de bliver tilbudt 22

23 Forløb: 2x2 bad om ugen i 3 uger 20 borgere deltager 2 bad om ugen med vand og sæbe 2 bad om ugen med badeservietter Samme team til alle badene Individuel vurdering efter hvert bad 4 målinger pr uge i 3 uger pr borger ReBUS De ældres tilfredshed Hudens beskaffenhed Tidsforbrug Selvvurderet velvære med brug af vand og sæbe Selvvurderet velvære med brug af badeservietter Borgernes vurdering af de to badetyper Faglig vurdering af personlig hygiejne med vand og sæbe versus badeservietter Sygeplejefaglig anbefaling/borgernes anbefaling af de to badetyper 23

24 Samarbejde med de studerende 24

25 Viden og holdningen 25

26 En borger fortæller: 26

27 Poster 27