11 18. juni 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening Den måde vi husker på Ifølge traditionel opfattelse gøres erindring af traumer til noget særligt. Det er den ikke, viser nyere forskning. Side 3
Leder Den danske model på retur Alle var for ganske kort tid siden enige om, at modellen for det danske arbejdsmarked er genial. Med vores flexicurity-model altså kombinationen af fleksibilitet og tryghed i ansættelsen er der sik kerhed for dynamik på arbejdsmarkedet. Modellen kaldes Den danske model, hvad man godt kan tillade sig at skrive med stort, eftersom det betragtes som et nationalt klenodie. Ikke så få udenlandske delegationer er gennem årene rejst hertil for at studere modellen og dens bestanddele: Et offentligt finansieret social- og sundhedssystem, der sikrer fri behandling. Et offentligt finansieret uddannelsessystem, der skaber et veluddannet ar bejdsmarked. Et forhandlingssystem, hvor parterne i udgangspunktet selv finder deres løsninger og sikrer sig fælles accept. Og et frit arbejdsmarked, hvor arbejdsgiveren relativt nemt kan afskedige, fordi a-kassesyste met tager sig forsørgerbyrden ved ledighed og sikrer den ledige, indtil han kommer i arbejde igen. Med den aktuelle Genopretningsplan piller man imidlertid afgørende ved elementerne og deres indbyrdes balance. Ved at forkorte dagpengeperioden fra fire til to år, ved at begrænse rentefradragsretten på fagforeningskontingent med det mål at svække lønmodtagerorganisationerne og ved at begrænse arbejdsmarkedets parters indflydelse er man godt på vej til at fjerne det specielle ved Den danske model og dermed det unikke. Argumentet for at skære dagpengeperioden ned til to år lyder, at vi er det eneste land i Europa med fire års dagpengeperiode. Derfor kan vi godt forkorte. Men er vi ikke også det eneste land med et flexicurity-arbejdsmarked. Og kan vi overhovedet bevare denne model, hvis vi fjerner elementerne. Den danske model består vel ikke kun af ord og holdninger. Nøgternt betragtet betyder ændringerne på lovområdet, at fagforeninger må se på, hvilke muligheder der så ligger i aftalesystemet. I Dansk Arbejdsgiverforening ser man dagpengereformen som en gevinst også for de ledige. De vil nu hurtigere blive animeret til at tage en tillægsuddannelse eller blive omskolet for at få de nødvendige kompetencer, som det frej digt udtrykkes. Som repræsentanter for psykologområdet tillader vi os at spørge: Hvad er det for tillægskompetencer, psykologer skal erhverve sig på hospitalerne eller i PPR? Lige nu oplever vi, at kravene til universiteterne er, at man skal bruge tid på at opnå arbejdsmarkedskompetencer. Klart! Men hvilke fag lige kompetencer er det så, der ikke er brug for for at løse opgaven på PPR eller på hospitalet? Det er svært at overse den ideologiske hensigt i dagpengereformen. Reformpartierne henviser uforsigtigt til Arbejdsmarkedskommissionen og de økonomiske vismænd, der har argumenteret for en afskaffelse af den fireårige dagpengeperiode. Med de har samtidig slået fast, at det skulle ske i perioder, hvor ledigheden var lav og faldende, medens man skulle øge dagpengeperiodens længde, når ledigheden var høj og stigende. Flertallet bag reformen gør præcis det modsatte. Skal balancen i Den danske model genoprettes en noget anden type Genopretningsplan kunne man tænke sig to veje: Enten et krav om længere opsigelsesvarsler end i dag, eller at en fyring udløser en stor sum penge til medarbejderen. Men er et farligt farvand, for prisen for trygheden i ansættelsen vil være høj. Bliver det dyrt at fyre, vil arbejdsgiverne være forsigtige med at ansætte. Der bliver langt mellem de udenlandske delegationer fremover. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: dp@dp.dk www.danskpsykologforening.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Produceret af: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex. Trykoplag: 9.050 ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Modelfoto BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr. 11.825,- Kr. 10.205,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 13 19/7 6/8 14 2/8 20/8 15 16/8 3/9
til arbejdsmiljøet Dansk Psykolog Forening har en plan. Den beskriver, hvordan det psykiske arbejdsmiljø i sekretariatet forbedres, så vi undgår stress. Arbejdsmiljø Af Mette Holsøe og Jørgen Carl En række online artikler i Avisen.dk har sat spot på arbejdsmiljøet i fagforeninger. Den 2. juni 2010 handlede en kritisk og noget fortegnet artikel om arbejdsmiljøet i Dansk Psykolog Forenings sekretariats. Som det vil være bekendt fra blandt andet beretningen og debatten på GF-2010 i marts lever virkeligheden i foreningen ikke op til det ry, der ofte er blevet tegnet af fagbevægelsen som hjemsted for dovne mænd og kvinder, der er bedst til at bruge medlemmernes penge på egen fornøjelse. Tværtimod vidner en gul smiley om det modsatte: at der arbejdes alt for meget. Så meget, at Arbejdstilsynet i januar 2010 afgjorde, at det psykiske arbejdsmiljø i sekretariatet skal forbedres, for at imødegå risikoen for stress blandt de ansatte. Både ledelse, medarbejdere og bestyrelse tager Arbejdstilsynets afgørelse meget alvorligt, og derfor er der udarbejdet en handlingsplan, som er godkendt af Arbejdstilsynet. Handlingsplanen udstikker indsatsområder, som ledelse og medarbejdere tror på kan sikre en trivsel i top. Reelle problemer og fælles løsninger - Fra medarbejderside forholder vi os til selve rapporten, og hvad den sætter fingeren på. Rapporten peger på, at der skal reduceres og forebygges stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet, siger Sonja Andersen og Lars Michaelsen, der er tillidsrepræsentanter for de ansatte HK ere og AC ere. - Det glæder os, at ledelsen sammen med medarbejderne er nået frem til en plan for at løse problemerne. Det håber vi vil hjælpe. Vi er desuden informeret om, at bestyrelsen tager rapporten meget alvorligt, og det glæder os også. Ledelsens ansvar I sekretariatet er der således taget fat på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø med forskellige indsatser, der alle skal øge trivslen og forhindre stressen i at ramme. Direktør Marie Zelander: - Sekretariatets trivsel er afgørende for, at vi når vores mål. Derfor må vi ikke risikere, at arbejdet går ud over helbredet. Medicinen i vores tilfælde er, at vi skal blive bedre til at prioritere i det daglige og til at tilrettelægge arbejdsgangene mellem de politiske og administrative niveauer. Det er ledelsens ansvar at sikre det. - I modsætning til mange andre fagforeninger har Dansk Psykolog Forening gennem de seneste fem år fortsat en voldsom vækst, og vi har nu næsten 8.500 medlemmer. Flere medlemmer betyder flere sager, flere forhandlinger, flere kurser, nye servicebehov og mere og bedre information. Derfor er det også ledelsens opgave at geare organisationen til de forandringer, der følger med, når organisationen vokser. Og det kan være en udfordring i en forening præget af et stort engagement fra såvel medlemmer som medarbejdere. Formand Roal Ulrichsen noterer sig de tiltag, der allerede er sket og udtrykker på den baggrund bestyrelsens tiltro til den lagte plan. Han tilføjer, at det langt skarpere prioriterede arbejdsprogram også vil medvirke til at gøre det klart, hvilke opgaver der er de vigtigste de næste to år. Handling fører til forandring - Et initiativ, der allerede er blevet taget i brug, er de enkelte onsdage, hvor der har været lukket for telefonrådgivning, så konsulenterne har haft ro til at få færdiggjort medlemssagerne og komme skrivebordsbunker til livs. - Derudover bliver der opnormeret på enkelte områder, ligesom vi er ved at udarbejde en trivselspolitik, servicebeskrivelser og best practice for nogle af arbejdsfelterne. Lige så stille kan vi se, at tingene begynder at virke. Jeg oplever en stor vilje og opbakning, og vi står sammen om et fælles og vigtigt projekt, fastslår Marie Zelander. Mette Holsøe, kommunikationschef Jørgen Carl, redaktør Psykolog nyt 11 2010 3
Om at huske traumatiske Nyere forskning viser, at patienter med PTSD husker den traumatiske oplevelse ved hjælp af samme mekanismer som andre oplevelser. Det strider mod den traditionelle opfattelse, der gør erindringen af traumer til noget særligt. Forskning Af Charlotte Juul Sørensen På Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, ligger Center on Autobiographical Memory Research, forkortet: CON AMORE. Her forsker de i selvbiografisk hukommelse. Professor, psykolog Dorthe Berntsen er leder af centret. Hun synes, det er på tide, at der kommer mere fokus på selvbiografisk hukommelse, og hvad det kan bidrage med. - Selvbiografisk hukommelse har levet en lidt kummerlig tilværelse, især internationalt. Feltet er ikke blevet udnyttet nok i forhold til, hvad det egentlig kan, og det vil jeg gerne være med til at lave om på, siger hun. Dorthe Berntsen har bidraget både nationalt og internationalt til debatten om selvbiografisk hukommelse. Hun har de seneste år blandt andet forsket i de ubehagelige erindringer om traumet, der bliver ved med at dukke op i bevidstheden hos mennesker med PTSD. Den traditionelle opfattelse antager, at den traumatiske oplevelse er så overvældende og så meget i modstrid med vores opfattelse af os selv og verden, at vi ikke er i stand til at lagre den i vores hukommelse på samme måde som andre begivenheder. Den bliver gemt med en speciel mekanisme. Det betyder, at den er sværere at få fat i med viljens magt, men lettere dukker op spontant. Den opfattelse afspejler sig også i diagnosen for PTSD, hvor ét kriterium er, at man har tilbagevendende genoplevelser af traumet, og et andet, at man har helt eller delvist amnesi for oplevelsen. Dorthe Berntsen er enig i, at erindringer om traumet dukker meget let op involuntært. Hendes forskning viser imidlertid, folk generelt heller ikke har problemer med at huske oplevelsen voluntært. - Det kan man se på mange måder, blandt andet ved at spørge, om folk kan huske den traumatiske begivenhed voluntært. Det er de som regel fuldt ud i stand til, siger hun. 4 Psykolog nyt 11 2010
oplevelser Flere undersøgelser af den amerikanske diagnose DSM IV viser også, at kriteriet med delvist amnesi hænger dårligt sammen med de øvrige kriterier. Derfor behøver man efter Dorthe Berntsens mening ikke nogen særlig mekanisme for at forklare de påtrængende erindringer ved PTSD. De huskes på samme måder som alle andre oplevelser og kan genkaldes både voluntært og involuntært. Traumer huskes som andre oplevelser Når traumatiske oplevelser huskes på samme måde som andre oplevelser, kan vi ifølge Dorthe Berntsen bruge vores viden fra hukommelsesforskningen i al almindelighed til at forstå de påtrængende erindringer ved PTSD. Vi ved fra både hukommelsesforskning og indlæringsteori, at emotionelle og usædvanlige oplevelser får særlig stor opmærksomhed og derfor sætter sig godt fast og huskes let. Det er normalt en meget nyttig funktion ved vores hukommelse. - Hvis du står nede i Superbrugsen med en kurv fuld af varer og pludselig ikke kan huske din pinkode, er det jo ikke traumatisk. Men det er usædvanligt og lidt emotionelt. Den erindring kommer måske tilbage til dig næste gang, du skal ned og handle, og så tjekker du lige, hvad din pinkode er, siger Dorthe Berntsen. Problemerne opstår, når vi oplever noget traumatisk. Det husker vi også rigtig godt, men det er ubehageligt og giver voldsomme fysiske og følelsesmæssige reaktioner. Så bliver den normale hukommelsesfunktion dysfunktionel. Traumets psykologiske betydning Problemet, med at den traumatiske erindring dukker op tit, bliver yderligere forstærket, hvis der er mange ting i vores dagligdag, der minder om traumet. De involuntære erin- Psykolog nyt 11 2010 5
dringer er nemlig i høj grad styret af konkrete associationer. Det kan for eksempel være, hvis begivenheden har medført nogle konkrete ændringer i tilværelsen man har mistet en nærtstående eller er kommet til skade. Men det kan også være, hvis oplevelsen får stor psykologisk betydning for én. - Vi kan se, at jo mere den traumatiske begivenhed bliver brugt som et organiseringsredskab for ens livshistorie, selvforståelse og fremtidsforestillinger, jo højere grad af PTSD har man, siger Dorthe Berntsen. Hun kan ikke svare på, om den store psykologiske betydning giver mere PTSD, eller om det er, fordi man har mange invaderende erindringer om traumet, at det kommer til at betyde meget. Men det kan sige noget om, at begivenheden måske ikke mangler integration med vores liv, men snarere er overintegreret. - Det bliver sådan en slags gøgeunge, der skubber alt andet ud. Pludselig handler alt om traumet. Afgræns traumet Efter Dorthe Berntsens mening har den nye viden nogle konsekvenser for, hvilken behandling man skal tilbyde men- Dorthe Berntsen om at kunne huske en traumatisk oplevelse: Man kan spørge sig selv, hvorfor så mange klinikere har det indtryk, at klienten har svært ved at huske den traumatiske oplevelse, når undersøgelser viser det modsatte. Jeg ved det simpelt hen ikke, men måske er det, fordi det er så følelsesmæssigt overvældende. Man kan måske godt se det meget klart for sig, men det kan være svært at få det omsat til sprog, fordi man samtidig har følelserne at slås med. Man kan sagtens være i stand til at huske noget uden at kunne sætte ord på det. 6 Psykolog nyt 11 2010
FAKTA Baggrund nesker med PTSD. Hvis man tager for pålydende den traditionelle tankegang om, at erindringen for traumet er dårligt integreret, vil det være en naturlig behandlingsstrategi at integrere traumet bedre. Det skal man efter hendes mening være forsigtig med. - Jeg lavede engang en undersøgelse, hvor en deltager meldte fra undervejs. Hun kom alt for tit til at tænkt på den ulykke, hun havde oplevet. En terapeut havde sagt til hende, at hun havde oplevet et kontroltab ved ulykken, og det kunne ses som et centralt tema i hele hendes liv. Jeg tror, det er forkert at foreslå den slags fortolkninger. Det kan godt være, der også er problemer med kæresten og familien, men det har ikke noget med ulykken at gøre. At en bilist ikke overholder sin vigepligt, er noget, der kan ske for alle. Dorthe Berntsen mener snarere, man skal hjælpe patienten med at afgrænse traumet, så det ikke bliver forbundet med alt muligt andet i livet. Hun understreger samtidig, at det sandsynligvis også er det, mange terapeuter gør blandt andet i kognitiv adfærdsterapi, som har en dokumenteret effekt på PTSD. Stort potentiale i hukommelsesforskning På baggrund af forskningen har Dorthe Berntsen og hendes kolleger foreslået en ny teoretisk model for PTSD, der tager højde for den rolle, hukommelsen spiller. Den giver blandt andet bedre mulighed for at forstå, hvilken rolle ting som indlæringsprocesser, kønsforskelle og personlighedstræk spiller. - Det kan måske hjælpe os til at forstå, hvorfor kun 5-10 % af befolkningen lider af PTSD, når 50-60 % har traumatiske oplevelser, siger hun. Hun mener også, at området selvbiografisk hukommelse kan bidrage med viden om andre kliniske tilstande som for eksempel depression, generaliseret angst og personlighedsforstyrrelser og om menneskets udvikling mere basalt. CON AMORE er derfor klar til at kaste sig ud i nye forskningsprojekter, og det har de fået god mulighed for, siden centret i januar 2010 blev udnævnt til grundforskningscenter under Dansk Grundforskningsfond. Det betyder, at de får en stor pose penge, men også at de skal lave noget, der er banebrydende. Det har blandt andet givet dem mulighed for at holde en international konference om selvbiografisk hukommelse i denne måned med deltagere både fra Europa og en række oversøiske lande. CON AMORE forsker blandt andet i: Erindringer og fremtidsforestillinger, der opstår voluntært og involuntært. Hvordan kulturelt overleverede skemaer for tid strukturerer den personlige tidshorisont. Udviklingen af selvbiografisk hukommelse i spædbarnsalder og barndom i sammenhæng med tilegnelse af sprog og kulturelle tidsskemaer. Selvbiografisk hukommelse i vigtige kliniske forstyrrelser som for eksempel PTSD og hjerneskader. Læs mere om PTSD af Dorthe Berntsen The Unbidden Past: Involuntary Autobiographical memories as a Basic mode of Remembering. Kommer snart i Current Directions of Psychological Science. Involuntary autobiographical memories, Cambridge University Press, Cambridge 2009 (bog) A Memory Based Model of Posttraumatisk Stress Disorder: Evaluating Basic Assumptions Underlying the PTSD Diagnosis af Rubin, D.C., Berntsen, D. og Johansen, M.K. I Psychological Review, 2008 vol. 115, No. 4, 985-1011. Kontakt: Centret: www.psy.au.dk/conamore Dorthe Berntsen. dorthe@psy.au.dk - At bringe forskere fra hele verden sammen og give dem hver en time til at holde et oplæg betyder jo, at en hel masse synspunkter bliver bragt sammen. Jeg håber, at deltagerne bliver inspirerede. At alle forskerne føler, at de bidrager til et felt, hvor der virkelig er potentialer. At de får ideer til at gå hjem og udføre nye projekter, siger Dorthe Berntsen. Charlotte Juul Sørensen, journalist, cand.psych. Psykolog nyt 11 2010 7
Motionsafhængighed og spiseforstyrrelser Medens motionsafhængighed er et barn af de moderne tider, er det mere end 100 år siden, man første gang identificerede en spiseforstyrrelse som anoreksi. Er der tale om to forskellige lidelser eller måske to sider af samme sag? Krop Af Mia Beck Lichtenstein og René Klinkby Støving Når nok motion aldrig er nok, er der måske tale om en af vor tids nye afhængighedslidelser. Motionsafhængighed er et nyt subkulturelt syndrom, der er kendetegnet ved overdreven og tvangspræget fysisk træning med negative fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Symptomerne kan være fysisk nedslidning som følge af overtræning, abstinenser, tiltagende træningsmængder og nedprioritering af familie, venner og job (Hausenblas & Downs 2002; Lichtenstein 2004). Motionsafhængighed er ikke en etableret diagnose, men der er en række ligheder med andre kendte afhængighedslidelser. Derfor er fænomenet studeret internationalt, og det er flere gange påvist, at for megen træning kan reducere livsudfoldelsen og gøre mere skade end gavn. Hovedparten af studierne omhandler motionsafhængighed i relation til spiseforstyrrelser, idet fysisk aktivitet kan være en måde at opnå vægttab og reducere fedtprocenten. En grundlæggende problemstilling er, om motionsafhængighed altid er et symptom på en spiseforstyrrelse, eller om det kan optræde som primær forstyrrelse. Kan de to lidelser i nogle tilfælde skilles ad? I den internationale litteratur er dette spørgsmål diskuteret heftigt de sidste 25 år, hvilket vi vil gennemgå i den artikel. Hanne som er en case hentet fra virkelighedens verden har løbetrænet struktureret, seriøst og målrettet i 20 år. Hun har været en del af den danske elite, indtil hun som følge af træningen blev så skadet, at hun stadig i dag har kroniske smerter, kraftnedsættelse i benet og føleforstyrrelser. Løbe kan hun næsten ikke længere, så i stedet svømmer og cykler hun. Træning er omdrejningspunktet i hendes liv, og uddannelse og karriere har haft mindre betydning. Hun har fundet en kæreste, som også dyrker eliteidræt, og parret har besluttet ikke at få børn, fordi træningen fylder så meget, at de ikke har tid til andet. Hun vil desuden få svært ved at blive gravid, for hun har ikke haft menstruation i mange år og hendes fedtprocent er meget lav. Hun er ekstremt fokuseret på sin kost og undgår fedtholdig mad. Er Hanne træningsnarkoman eller spiseforstyrret eller er hun begge dele? Anoreksi og bulimi Anorexia nervosa, AN, er et syndrom, altså et kompleks af samtidigt optrædende symptomer. Ætiologien er ukendt. Det er karakteriseret ved selvinduceret vægttab til en legemsvægt under 85 % af den forventede vægt i forhold til højde og alder. For voksne er grænsen sat ved et Body Mass Index (BMI) under 17,5 kg/m2. Desuden er syndromet karakteriseret ved forvrænget kropsopfattelse, intens frygt for at tage på i vægt, ophør af menstruationer (eller forsinket pubertet) hos piger og manglende libido hos drenge. Vægt- 8 Psykolog nyt 11 2010
modelfoto: bam/scanpix Psykolog nyt 11 2010 9
tabet opnås ved restriktiv kostindtagelse, overdreven motion eller udrensende adfærd i form af opkastning, misbrug af afføringsmidler eller vanddrivende medicin. Motion eller fysisk træning indgår ikke som et nødvendigt diagnostisk kriterium, men ses hos op mod 80 % af patienter med spiseforstyrrelser (Bratland-Sanda et al. 2010). Hanne har tydelige symptomer på anorexi. AN er ikke en ny sygdom. Den blev identificeret og beskrevet videnskabeligt i 1873 af William Gull og samme år af Laségue (Vandereycken 1989). Men der er flere skildringer, som sandsynliggør, at AN også forekom længe før urbaniseringen tilbage i middelalderen (Silverman 1997). Bulimia nervosa (BN) er derimod første gang beskrevet og defineret et hundrede år efter AN (Russell 1979). Første tilfælde af BN i Danmark blev beskrevet i 1989, og lidelsen blev først en etableret diagnose i 1992. Med BN opstod efterhånden en familie af mere eller mindre veldefinerede men beslægtede lidelser, der alle kan knyttes til forstyrrelser i kropsopfattelse og spisemønster = spiseforstyrrelser. I såvel WHO s (WHO 1992) som i det amerikanske diagnosesystem (APA 1994) er kun etableret AN, BN og uspecifikke eller atypiske spiseforstyrrelser. Men i litteraturen er der de seneste år tilføjet stadig flere spiseforstyrrelser, som (endnu?) ikke er integreret i diagnoselisterne: binge eating disorder, night eating syndrome, orthorexia nervosa, megarexia nervosa og muscle dysmorphia. Ligheder mellem lidelserne Yates var i 1983 blandt de første til at antyde og systematisk undersøge fælles karakteristika hos tvangsmotionister og spiseforstyrrede. På baggrund af interview med 60 maratonløbere fandt hun frem til, at løbere og anorektikere ligner hinanden i en række personlighedsmæssige forhold som store forventninger til sig selv, høj fysisk smertetolerance og tendens til depression. Konklusionen var, at lighederne blandt tvangsløbere og anorektikere bundede i en fælles identitetsproblematik. Med Yates studie var diskussionen om differentieringen mellem motionsafhængighed og spiseforstyrrelser indledt, og herefter fulgte mange diskussioner om primære og sekundære symptomer. Yates uddybede senere lighederne imellem motionsafhængige og spiseforstyrrede, som hun karakteriserede som utilfredse med sig selv, målrettede og vedholdende (Yates 1991). Sours fandt også i begyndelsen af 1980 erne ligheder som hyperaktivitet, restriktiv spisning, regnskaber over kalorier og træningsplaner, udebleven menstruation, frygt for fedt, forstyrret kropsopfattelse, ønsket om den perfekte krop samt ignorering af smerte og mentalt ubehag (Sours 1981). Sours mente, at de to fænomener er udtryk for en kulturel tendens til at fokusere på slankhed og hylde en stærk fysisk form, og at den fælles symptomatologi derfor grundlæggende er udtryk for et og samme kulturelle syndrom. På den baggrund argumenteres der i dele af litteraturen for, at motionsafhængighed må opfattes som en ny type spiseforstyrrelse, der primært kommer til udtryk gennem overdreven træning, men som ellers er identisk med spiseforstyrrelser og ikke eksisterer selvstændigt. Forskelle mellem lidelserne Forskningen har ikke entydigt kunne bekræfte, at træningsafhængige og spiseforstyrrede har identisk personlighed og adfærd. Faktisk eksisterer der en del studier, der stiller sig tvivlende over for de antydede fællestræk og antagelsen om, at løbere har anorektiske tendenser. Motionsafhængighed adskiller sig historisk fra spiseforstyrrelser, idet syndromet først er opstået efter urbaniseringen med stillesiddende ar- 10 Psykolog nyt 11 2010
FAKTA Projekt motionsafhængighed I et samarbejde mellem Center for Spiseforstyrrelser ved Odense Universitetshospital; Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark samt Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet er et forskningsprojekt om motionsafhængighed under forberedelse. Studiet skal bl.a. afklare, om motionsafhængighed forekommer uafhængigt af spiseforstyrrelser, og i givet fald karakterisere motionsafhængiges livskvalitet og personlighedstræk. Det er forfatternes hypotese, at motionsafhængighed i nogle tilfælde optræder som selvstændig lidelse uafhængigt af en spiseforstyrrelse. Læsere med interesse for emnet er velkomne til at kontakte forfatterne: Mia Beck Lichtenstein: mia@sport-psyk.dk René Klinkby Støving: rene.k.stoving@dadlnet.dk Der henvises i øvrigt til Mia Beck Lichtensteins artikel Når sundhed bliver til sygdom, Psykolog Nyt 6/2010. bejde og er tiltaget i takt med fitness- og sundhedskulturen. Et studie af Wheeler et al. (1986) undersøgte en gruppe mandlige løberes personlighed og spiseadfærd for at se, om disse parametre svarede til anorektiske patienters. Det viste sig, at ingen af løberne opfyldte kriterierne for anoreksidiagnosen. Endvidere viste ingen af løberne tegn på psykopatologi såsom angst og dårlig social tilpasning, hvilket er karakteristisk for spiseforstyrrede. Studiet kunne heller ikke påvise, at løberne forsømte deres arbejde og familier. Studiet målte dog kun motionsadfærd og ikke motionsafhængighed. Powers et al. (1998) forholdte sig kritisk til Yates anskuelse af fællestrækkene og har gennemført et studie, der ikke viste ligheder mellem motionsafhængige og spiseforstyrrede i forhold til personlighed, kropsopfattelse og psykopatologi. Løbere og anorektikere havde ikke samme psykologiske profil, idet der kunne konstateres psykopatologi hos anorektikerne, mens løberne var normale i lighed med Wheeler et al. s resultater. Desuden havde løbere og anorektikere ikke samme fysiologiske profil kun anorektikerne havde for lav fedtprocent og lavt BMI. Studiet viste, at motionsafhængighed eksisterer uafhængigt af spiseforstyrrel- Psykolog nyt 11 2010 11
ser hos en gruppe løbere, og at de to syndromer ikke er et kontinuum. Da der ikke var tegn på psykopatologi hos løberne, skal motionsafhængighed ifølge Powers et al. ikke anerkendes som en diagnose, kun som et fænomen. Et studie af Bamber et al. (2000) fandt samme resultat, men dette studie omhandlede udelukkende kvinder og er siden blevet kritiseret massivt (Blaydon 2002). At der ikke kan konstateres tegn på psykisk lidelse blandt løbere, kan ifølge Yates skyldes, at løberne netop bruger motion som en strategi til at mindske psykisk forpinthed. Nogle studier viser, at når motionen bliver afskåret, så øges depression og angst, som formentlig ellers reguleres gennem løb. Alligevel bør man ifølge Powers et al. være opmærksom på symptomer på motionsafhængighed, idet nogle kvindelige løbere er i risiko for at udvikle anoreksi, og man kan desuden se en øget sårbarhed for spiseforstyrrelser hos elitesportsfolk (Sundgot-Borgen & Larsen 1993). Når nok motion aldrig er nok, er der måske tale om en af vor tids nye afhængighedslidelser. Primært eller sekundært? Veale (1987) var den første til at introducere motionsafhængighed som selvstændig lidelse med udgangspunkt i DSMkriterierne for afhængighed. Veale understregede dog, at der eksisterer en række ligheder mellem motionsafhængighed og spiseforstyrrelser, som kan vanskeliggøre adskillelsen. Ud over overdreven træning nævnte han blandt andet selvinduceret vægttab og lav fedtprocent. Han mente, at det på trods af de mange fællestræk var muligt at skelne mellem motionsafhængighed og spiseforstyrrelser, og at motionsafhængighed i nogle tilfælde kunne opfattes som en primær lidelse. Den afgørende forskel er, at ved primær motionsafhængighed er træning et mål i sig selv. Diæt og vægttab tjener blot til at forbedre idrætspræstationen. Ved sekundær motionsafhængighed er formålet med fysisk aktivitet at opnå vægttab eller at kompensere for overspisning. Derfor understreges det, at en spiseforstyrrelse skal udelukkes, før der kan være tale om primær motionsafhængighed. I en kort oversigtsartikel diskuterer Keski-Rahkonen motionsafhængighed som primært eller sekundært fænomen og konkluderer: the term exercise dependence seems to belong to the land of the myths ( ) if you meet someone who claims to be exercise-dependent, delve deeper look for an eating disorder (Keski-Rahkonen 2001, s. 282). Han mener 12 Psykolog nyt 11 2010
altså, at der altid ligger en spiseforstyrrelse bag motionsafhængighed, og at primær motionsafhængighed er en myte. Zmijewski og Howard har fundet en stærk sammenhæng mellem spiseforstyrrelser og motionsafhængighed, hvilket støtter hypotesen om sekundær motionsafhængighed. De fandt dog samtidig en gruppe, der opfyldte kriterierne for primær motionsafhængig med fravær af spiseforstyrrelse, hvorved primær motionsafhængighed synes at forekomme. Exercise Dependence in individuals with eating disorders can pose serious health risks, but perhaps just as important are those individuals with primary exercise dependence (Zmijewski og Howard 2003, s. 184). På grund af de skadelige følgevirkninger af overdreven motion understreger de, at primær motionsafhængighed må tages alvorligt. Blaydon et al. (2002) antyder i et studie af triatleter, at primær motionsafhængighed findes som en sygdom, der er forskellig fra sekundær motionsafhængighed. De diskuterer imidlertid brugen af begreberne primær og sekundær motionsafhængighed og finder denne skelnen forenklet og utilstrækkelig, idet en given patologisk tilstand kan resultere i enten den ene eller begge tilstande af motionsafhængighed. Fx kan overdreven træning og forstyrrede spisevaner hos en bodybuilder begge være et resultat af en ekstrem optagethed af krop og udseende, hvorfor både motionsafhængighed og spiseforstyrrelse må opfattes som sekundære. I Hannes tilfælde er det svært at sige, om træningen var primær og sekundært har ført til spiseforstyrrelsessympto- Fik du tjekket tallene i din pensionsoversigt? I april modtog du din årlige pensionsoversigt fra pensionskassen. Vi anbefaler, at du bruger den til at tjekke, om dine dækninger matcher dine behov. Betaler du for eksempel til en ægtefælledækning uden at være gift? Eller går der for meget til invalidedækning og for lidt til alderspension? På vores hjemmeside finder du en guide til pensionsoversigten og en forklaring på tallene. Adressen er www.mppension.dk/ mppensionsoversigt. Smakkedalen 8. DK-2820 Gentofte. telefon 3915 0102. post@unipension.dk. www.unipension.dk Psykolog nyt 11 2010 13
mer, eller om spiseforstyrrelsen kom først og førte til overdreven træning. Vi ved, at der i idrætsmiljøer er en overrepræsentation af både spiseforstyrrelser og motionsafhængighed i forhold til normalbefolkningen. Men vi ved ikke, om de, der søger ekstreme træningsmiljøer, i forvejen er sårbare i forhold til deres kropsbillede og selvværd. At der ikke kan konstateres tegn på psykisk lidelse blandt løbere, kan ifølge Yates skyldes, at løberne netop bruger motion som en strategi til at mindske psykisk forpinthed. gumenterer for, at de to fænomener kan anskues ud fra det, hun kalder en aktivitetsteori. En aktivitet forstås som en uafhængig, målrettet aktivitet, der ligger ud over almindelige hverdagsaktiviteter som familie og arbejde, og som tjener til selvudvikling og selvtilfredsstillelse, fx løb og slankekure. Disse aktiviteter er kropsbaserede og adskiller sig fra andre ikke-kropsbaserede aktiviteter som havearbejde og tegning. I en kropsbaseret aktivitet er fokus rettet mod målbare præstationer i form af vægttab eller en forbedret fysisk form. Kendetegnende for folk, der er engagerede i kropsbaserede aktiviteter er, at når målet er nået, søges nye mål: tynd er aldrig tynd nok, og man kan aldrig komme i for god form. Grundet de fælles drivkræfter og det ekstreme kropsfokus argumenterer Yates for eksistensen af en aktivitetslidelse The Activity Disorder (Yates 1991). Yates mener således, En fælles kropsbaseret aktivitetslidelse? Der er som anført så store overlap imellem spiseforstyrrelser og motionsafhængighed, at det måske ikke giver mening at dele dem op i primære og sekundære lidelser, men skal ses som forskellige stadier af samme lidelse. Yates arat spiseforstyrrelser og motionsafhængighed skal ses som to udtryk for en fælles grundlidelse, der er relateret til kroppen og giver sig udtryk i en målrettet aktivitet. Siden aktivitetshypotesen er der opstået flere nye kulturelt betingede kropsbaserede lidelser såsom megarexi (sygelig trang til at blive muskuløs) og ortorexi (sygelig besættelse af at leve sundt). De har alle fællestræk med spiseforstyrrelser, men har også særegne kendetegn. Der er formentlig et stort overlap mellem motionsafhængighed og megarexi, idet idrætten spiller en rolle i begge syndromer. Af disse syndromer er det kun anorexi og bulimi, der er anerkendt som egentlig diagnose både i DSM og ICD, men ifølge Yates tankegang kan de alle opfattes som én og samme forstyrrelse en afhængighed af kontrol over kroppen. At denne form for afhængighed er tiltaget, kan formentlig forklares sociokulturelt. Modsat afhængighed af eksempelvis alkohol eller rygning er både slankhed, sund kost og god fysisk form velanset i samfundet, hvilket kan have en betydning for væksten i kropsbaserede afhængighedslidelser. På trods af krops- og sundhedsdyrkelsen udgør fysisk inaktivitet, overvægt og usunde kostvaner dog et større problem for folkesundheden end overdreven træning. Der er en tydelig kønsforskel i de forskellige kropsbaserede syndromer. Mens spiseforstyrrelser og ortorexi overvejende rammer kvinder, er der en overrepræsentation af mænd, der udvikler megarexi. Motionsafhængighed synes at være ligeligt fordelt på begge køn i europæiske studier (Lejoyeux et al. (2008; Lindwall & Palmeira 2009). At der kan være forskel imellem mænds og kvinders motivation for at dyrke idræt, påviste Hausenblas og Fallon (2002) i et studie af unges træningsadfærd, træningsafhængighed og kropsbillede. Resultaterne viste, at BMI afgjorde kvindernes tilfredshed med deres kroppe (jo højere BMI, jo mere utilfredse), mens træningsadfærden var afgørende for mændene (jo mere træning, jo mere tilfredse). Forskerne antog, at kvindernes motiver for at træne var vægttab, mens mændene var motiveret af ønsket om en muskuløs krop og konkurrence. Mia Beck Lichtenstein, psykolog & bac.scient. i idræt og sundhed. Center for Spiseforstyrrelser, Forskningsenheden Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Odense René Klinkby Støving, overlæge, lektor, ph.d. Ernæringsklinikken, Endokrinologisk afd. M, Center for Spiseforstyrrelser, Odense Universitetshospital 14 Psykolog nyt 11 2010
litteratur American Psychiatric Association (APA). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. In: (4th edn) (DSM-IV). Washington DC 1994. Bamber, D. et al. (2000): The pathological status of exercise dependence. The British Journal of Sports Medicine, vol. 34, pp. 125-132. Blaydon et al. (2002): Metamotivational characteristics of eating-disordered and exercise-dependent triathletes: an application of reversal theory. Psychology of Sport and Exercise, vol. 3 (3), pp. 223-236. Bratland-Sanda et al. (2010): Physical Acticvity and Exercise Dependence During Inpatient Treatment of Longstandig Eating Disorders: An exploratory Study of Excessive and Non-Excessive Exercisers. International Journal of Eating Disorders, 43, pp. 266-273. Hausenblas, H.A. and Downs, D.S. (2002): Exercise dependence: a systematic review. Psychology of Sport and Exercise, vol. 3 (2), pp. 89-123. Hausenblas, H.A. and Fallon, E.A. (2002): Relationship among body image, exercise behavior, and exercise dependence symptoms. International Journal of Eating Disorders, vol. 32 (2), pp. 179-185. Keski-Rakhonen, A. (2001): Exercise Dependence a Myth or a Real Issue?. European Eating Disorders Review, vol. 9, pp. 279-283. Lejoyeux, M. et al. (2008): Prevalence of exercise dependence and other behavioural addictions among clients of a Parisian fitness room. Comprehensive Psychiatry, 49, pp. 353-358. Lichtenstein, M.B. (2004): Træningsafhængighed om psykisk afhængighed af fysisk aktivitet. Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Lindwall, M. & Palmeira, A. (2009): Factorial Validity and Invariance Testing of the Exercise Dependence Scale-Revised in Swedish and Portuguese Exercisers. Measurement in Physical Education and Exercise Science, v.13 n. 3 pp: 166-179. Powers, P.S. et al. (1998): Comparison of Habitual Runners and Anorexia Nervosa Patients. International Journal of Eating Disorders, vol 23 (2), pp. 133-143. Russell G.: Bulimia nervosa: An ominous variant of anorexia nervosa. Psychol.Med. 1979; 9:429-448. Silverman J.A. (1819-1890): Limner of anorexia nervosa and myxoedema. An historical essay and encomium. Eat.Weight.Disord. 1997; 2:111-116. Sours, J.A. (1981): Running, Anorexia Nervosa, and Perfection, in: Sacks, M.H. (Ed.): Psychology of running. Human Kinetics Publishers, Inc, 1981. Sundgot-Borgen, J. and Larsen, S. (1993): Pathogenic weight-control methods and self-reported eating disorders in female elite athletes and controls. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, vol. 3 (3), pp. 150-155. Vandereycken, W.: Who was the first to describe anorexia nervosa: Gull or Lasègue? Psychol. Med. 1989; 19:837-845. Wheeler, G.D. et al. (1986): Are anorexic tendencies prevalent in the habitual runner?. British Journal of Sports Medicine, vol. 20 (2), pp. 77-81. World Health Organization (WHO). International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD-10). Geneva 1992. Yates, A. (1991): Compulsive Exercise and the Eating Disorders. Toward an Integrated Theory of Activity. Brunner/Mazel, Inc, 1997. Yates, A. et al. (1983): Running: an analogue of anorexia?. The New England Journal of Medicine, vol. 308 (5), pp. 251-255. Zmijewski & Howard (2003): Exercise Dependence. Eating Behaviors, 4, pp. 181-195. Psykolog nyt 11 2010 15
Oplevelse opløser dualisme Undersøgelser af menneskers oplevelser af og erfaringer med abstrakte fænomener er relevante for forskning og klinisk praksis. Men har vi de rette værktøjer til at gennemføre undersøgelserne? Et symposium i maj 2010 stillede spørgsmålet. Symposium Af Henrik Eriksen Jeg møder over et par dage i maj op på Center for Sundhed og Samfund i København, hvor symposiet Art & Identity afholdes. Her vil forskellige filosofiske og psykologiske perspektiver på oplevelse af kunst og oplevelsers betydning for identitet blive udfoldet og udfordret. Min primære interesse er at høre én bestemt taler, Mark Johnson, professor på Filosofisk Institut ved University of Oregon. Han er kendt for sit arbejde med analyse af metaforer og udforskning af den legemliggjorte psyke [1]. Sammen med lingvisten George Lakoff har han i 1999 redegjort for deres filosofiske teori experientialisme. Lakoff & Johnsons arbejde er interessant, og jeg er nysgerrig efter at høre, hvordan Johnson vil sætte teorien i relation til experience med æstetiske kvaliteter af forskellige kunstformer. Experientialisme er en filosofisk teori om, hvordan vores tænkning i abstrakte begreber er repræsentationer af bestemte konkrete sensoriske experiences og emotioner. Den aktuelle grund til, at Johnson taler på symposiet, er, at han i 2007 udgav The Meaning of the Body Aesthetics of Human Understanding. Det basale niveau i experientialisme er kroppen, der fungerer som en sensorisk receptor, og receptionen fra denne er forudsætningen for, at psyken udvikler sig. Den udbredte dualistiske tænkning, som mange sprog rummer, mener Johnson ikke er hverken et retvisende billede af virkeligheden eller profitabel for forskningen. En power point lyser auditoriet op med den retoriske pointe, at alle mennesker har en krop og uden kroppen, var der ingen psyke: No body never mind. Interdisciplinær forskning i billedskemaer Johnson proklamerer, at den snævre faglige specialiseringsepoke er forbi, og fremover er det interdisciplinære arbejde en nødvendighed, som skal være i fokus for det videnskabelige arbejde. Han gør opmærksom på, at denne tilgang til forskning, hvor man arbejder sammen med forskere fra andre felter end ens eget, kan føre til, at man begår fejl og kommer til at dumme sig. Denne præmis skal man huske, når man begiver sig ind i det interdisciplinære felt. Og man skal huske både psykologien og neuropsykologien i det interdisciplinære arbejde. Det er Johnsons hypotese, at forskningsgenstande skal undersøges multidimensionelt og ikke reduktionistisk. Han illustrerer dette ved at sammenligne en forskningsgenstand [1] Min oversættelse af The Embodied Mind. Begrebet embodiment henviser til en antagelse om, at den menneskelige erkendelse og tænkning har en kropslig oprindelse og en fortsat kropslig forankring i og interaktion med omgivelserne (Køppe m.fl., 2004: 140).
med et isbjerg: Man bliver også nødt til at tilegne sig viden om og beskrivelse af den del af en forskningsgenstand, der ikke er umiddelbart tilgængelig fra ens eget fagområde. Til dette formål kan andre discipliner og disses undersøgelsesmetoder anvendes konstruktivt. I tidligere værker analyserede Johnson, hvordan forskellige kinæstetiske billedskemaer er opbygget af kinæstetiske aktiviteter, der har indflydelse på, hvordan vores experience - struk turer formes af konkrete experiences. Et eksempel på disse billedskemaer er BEHOLDER-skemaet, der består af en grænse, et indre og et ydre område. Disse tre elementer optræder i alle BEHOLDER-skemaer, hvortil Johnson giver tilhørerne følgende eksempel: et ur i hånden, hånden i lommen, lommen i bukserne, bukserne i lokalet, lokalet i bygningen. Skematænkningen kan have stort anvendelsespotentiale for empirisk forskning af den type, der traditionelt har været gennemført i psykologi, fortæller Johnson. Han mener, at alle abstrakte begreber er struktureret i nogle grundlæggende skematiske metaforer. I min optik er denne grundantagelse relevant, da den kan have implikationer for fremtidig teoretisk og empirisk udforskning af metaforer for abstrakte psykiske fænomener, fx psykisk balance og ubalance. Hvordan undersøges oplevelse? Tilhørerne får af Johnson at vide, at når experience af kunst inddrages som den forskningsgenstand, man ønsker at undersøge, beskrive og forstå, så har man behov for nogle metodiske værktøjer til at gennemføre dette arbejde. Eugene Gendlin (1926-), amerikansk filosof og psykiater, har arbejdet med en metode kaldt fokusering. I metoden fokuserer en person på det, den pågældende experiences som meningsfuldt i sit liv i et konkret og tidsligt afgrænset nu. Der blev ikke fremført en mere detaljeret afgrænsning af dette nu, men det kunne billedligt talt være en persons umiddelbare mavefornemmelse, fx i forhold til indholdet af en forelæsning, denne netop har overværet: Er de præsenterede tanker meningsfulde eller meningsløse for den pågældende? Filosoffen og psykologen John Deweys (1859-1952) arbejde er af væsentlig betydning for Johnsons forskning. Deweys tanker er ikke populære i en postmoderne verden, fortæller Johnson. Den fremherskende diskurs har været at Psykolog nyt 11 2010 17
Fakta Baggrund Symposiet blev afholdt 7.-8. maj 2010 og vil blive dækket af en symposiepublikation, som ventes udgivet i 2011 på Forlaget Rodopi (www.rodopi.nl) ved Tone Roald & Johannes Lang (ed.). Arrangør af symposiet var Selskabet for Filosofi og Psykologi. Selskabet står for videnskabelige foredrag og drøftelser om emner af filosofisk og psykologisk interesse, så alle parter kan tænke om de behandlede emner på nye måder. Se mere på www.selskabetfp.dk. dekonstruere beskrivelser og tolkninger af eksempelvis kunst, til man blev blå i hovedet af anstrengelse, som han malende udtrykker det. Endnu en proklamation lyder fra højttalerne: Fra nu af vil det være formålstjenligt at arbejde med experience af kunst og at lade den dekonstruerende tilgang hvile for en stund. Med afsæt i Dewey peger Johnson på, at det er kvaliteten ved en experience, der ontogenetisk set er det første indtryk, et menneske får. Abstraktionen af en konkret experience etableres først senere i et menneskes liv som et begreb. Videre fremfører Johnson to pointer: 1) Der er endnu ikke forsket tilstrækkeligt inden for experience af kunst. 2) Der mangler udvikling af et teoretisk begrebsapparat og forskningsmæssige værktøjer til at udforske og forstå experience af kunst. Svar på tiltale Johnson slutter sin præsentation og spørgelystne tilhørere markerer, at de vil i dialog med ham. En tilhører spørger, hvordan man kan udvikle disse værktøjer til undersøgelse af experience af kunst. Prompte falder svaret: Symposier som indeværende, forskning inden for integrativ neurovidenskab samt interdisciplinære og multiple forklaringer af kvaliteten af og i experience. Filosoffen Merleau-Pontys (1908-1961) værker og Deweys arbejde nævnes af Johnson som to eksempler, der med fordel kan inddrages i forskning med brede og interdisciplinære foci. En anden vil vide, hvordan man undgår dualismer i arbejdet med at udforske experience af kunst. Svaret lyder, at de kan ophæves ved at fokusere på experience, som hverken er en objektiv eller subjektiv entitet. Experience er en fortløbende og tidslig proces i det levede liv, som ikke kan stoppes. En tredje tilhører efterlyser en metafor, som ikke er dualistisk i sin natur. Johnson svarer med referencer til filosoffen Susanne Langer (1895-1985), at nogle sprog har adskillige dualistiske ord i sig, hvilket illustreres med sætningen: Mind and body is one. Og, som han siger: It doesn t make sense to be a split person. Experience ikke kun en oplevelse En anden taler er ekstern lektor ved Psykologisk Institut ved Københavns Universitet, Judy Gammelgaard. Hun bidrager med en betydningsfuld nuancering i oversættelsen af experience fra engelsk til tysk. Traditionelt set har der eksisteret en sproglig og filosofisk forskel mellem kontinentaleuropæisk og angelsaksisk tænkning, som blandt andet kan ses i oversættelsen af experience fra engelsk til tysk. På tysk kan experience oversættes til to forskellige ord, nemlig das Erlebnis (dansk: oplevelse ) og die Erfahrung (dansk: erfaring ). Distinktionen i oversættelsen er be- 18 Psykolog nyt 11 2010
tydningsfuld, da experientialismen i Lakoff & Johnsons (bl.a. 1999) udlægning er tænkt og skrevet på engelsk. Samtidig har flere af talerne ved symposiet påpeget behovet for og vanskelighederne ved at undgå eller overkomme dualismer i forsøget på at udarbejde værktøjer til at beskrive experience af kunst. Mit bud er, at det også gælder for den umiddelbare oplevelse af og erfaring med andre abstrakte fænomener, fx psykisk velvære og balance samt fraværet af samme, begrebsliggjort via metaforisk sprogbrug. Hvordan begribes, beskrives og forstås oplevelsen af og erfaringen med samt kvaliteten af psykisk balance eller ubalance for eksempel? Ønsker man at undersøge en forsøgspersons umiddelbare subjektive oplevelser af og erfaringer med et abstrakt psykologisk fænomen, er det ikke lige gyldigt, om man formulerer spørgsmål til undersøgelse af forskningsgenstanden med udgangspunkt i den engelske eller den tysk/danske begrebsbrug. ret på experientialisme. Tillige vil det være interessant at vide, hvordan de sensoriske receptioner af en umiddelbar sanselig og anskuelig experience bliver repræsenteret sprogligt? Yderligere kunne man spørge, hvordan kvaliteten af det experienced fænomen er, og om det er muligt at ændre på mindre hensigtsmæssige experiences, fx gennem terapeutisk behandling? Hvilke spørgsmål stiller man til klienter på baggrund af experientalistisk filosofi, hvis man ønsker at gennemføre en behandling relateret til begrebsmetaforer? På et overbegrebsligt niveau kan man tale om at undersøge experience relateret til fysiske metaforer for psykiske fænomener, hvilket vil være relevant at gøre, da viden af denne type kan anvendes teoretisk og empirisk i forskning samt pragmatisk i klinisk praksis. Henrik Eriksen, cand.psych. Perspektiver for fremtidig forskning To dages oplevelser med brillante indlæg er forbi. Teorien om experientialisme er blevet præsenteret, og udfordringer ved at anvende teorien til undersøgelse, beskrivelse og forståelse af menneskers oplevelser af og erfaringer med abstrakte fænomener er blevet problematiseret og perspektiveret. Johnsons grundantagelse om, at alle abstrakte begreber er struktureret i nogle grundlæggende skematiske metaforer, vil jeg gerne udfordre. Det kan gøres ved at gennemføre en undersøgelse af, hvordan de grundlæggende kinæstetiske billedskemaer, der er aktive i begrebsmetaforer for psykisk og fysisk velvære og balance fx VELVÆRE ER BA- LANCE etableres. Tillige kan måden, billedskemaerne fungerer på, undersøges for at finde ud af, hvilken indvirkning de har på oplevelsen af og erfaringen med balance som fysik og psykisk fænomen. I den experientialistiske tænkning præsenteret på symposiet ses experience som et begreb, der muliggør et fravær af dualistisk tænkning, som ses fx i modstillingen af subjektiv vs. objektiv. Det vil være relevant at få afdækket, hvilke implikationer forskelle i oversættelse af experience til henholdsvis udelukkende oplevelse eller til både oplevelse og erfaring kan få for udvikling og anvendelse af fænomenologisk psykologiske undersøgelsesværktøjer baselitteratur Dewey, J. (1934/1980). Art as Experience. The Berkley Publishing Group, Penguin Group, USA. Johnson, M. (1987). The Body in the Mind. The Bodily Basis of Meaning, Imagination, and Reason. The University of Chicago Press, USA. Johnson, M. (2007). The Meaning of the Body. Aesthetics of Human Understanding. The University of Chicago Press, USA. Køppe, S., m.fl. (2004). Kroppen i psyken. Hans Reitzels Forlag, København. Lakoff, G. & Johnson, M. (1980). Metaphors We Live By. The University of Chicago Press, USA. Lakoff, G. & Johnson, M. (1999). Philosophy in the Flesh. The Embodied Mind and Its Challenge to Western Thought. Basic Books, New York. Ortony, A. (ed.) (1993). Metaphor and Thought. 2. udg. Cambridge University Press, UK. Varela, F.J., m.fl. (1991). The Embodied Mind. Cognitive Science and Human Experience. The MIT Press, Cambridge, USA. Psykolog nyt 11 2010 19
Gå på opdagelse i PSYKOLOG FORUM Der er dukket spændende muligheder op på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside. Har du også lyst til at bruge Psykolog Forum? Netværk Af Nana Lykke Otte om dagen! Så mange psykologer gør deres profil synlig i Psykolog Forum det lukkede medlemsforum på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside www.dp.dk. Alene i maj måned kom der yderligere 319 profiler til, og medio juni passerer vi 800 aktive profiler. Psykolog Nyt har talt med fem af dem. Det virker lovende, siger en psykolog, og en anden: Et forum udelukkende for psykologer er en indlysende god idé. En tredje glæder sig over, at der er blevet lettere adgang til de kredse, sektioner og selskaber, som hun er medlem af. Flere af dem opfordrer til, at flere psykologer gør deres profiler søgbare. På de næste sider kan du læse, hvad de fem psykologer selv forestiller sig at bruge Psykolog Forum til. Overordnet er det kontakt med andre psykologer. Mere specifikt er det fx jobsøgning, konkret faglig erfaringsudveksling og brobygning mellem generationerne. Alle har de gode ideer til, hvordan Psykolog Forum kan videreudvikles. Meget forskellige profiler Hvis du går på opdagelse i Psykolog Forum, vil du finde ud af, at det er meget forskelligt, hvor meget den enkelte gør ud af sin profil. Nogle gør slet og ret deres profiler søgbare uden at gøre deres oplysninger synlige. Andre åbner udvalgte oplysninger. Andre igen lægger billeder og præsentationer på profilerne med mere eller mindre detaljerige oplysninger om, hvad de beskæftiger sig med og interesserer sig for eller efterlyser direkte andre med samme interesser. Du bestemmer selv, hvor meget du vil gøre ud af din profil, men det er oplagt, at jo mere du lægger på din profil, jo mere interessant bliver opdagelsesrejsen for de andre medlemmer af forum. Vil du gerne i kontakt med en bestemt psykolog, er det naturligvis også en fordel, hvis han eller hun har gjort nogle kontaktoplysninger, fx e-mail eller telefonnummer, synlige. Men første skridt er altså at gøre din profil søgbar, og som en af de adspurgte psykologer udtrykker det: Selvfølgelig kunne jeg tænke mig, at alle psykologer på sigt får søgbare profiler i Psykolog Forum for derved at øge muligheden for kontakt og videndeling. Næste skridt er at beslutte, hvilke oplysninger du vil gøre synlige for andre medlemmer: Du kan vælge at skjule dem alle eller at gøre udvalgte eller alle oplysninger synlige. Vær opmærksom på, at alle oplysninger som udgangspunkt er skjult. Du skal aktivt sætte flueben ud for hver enkelt oplysning, som du vil gøre synlig for andre. En del oplysninger trækkes fra medlemssystemet. Andre tilføjer du selv. Helt konkret er det muligt at tilføje personlige præsentationer om privat, arbejde og uddannelse; du kan lægge et billede på, og du kan oprette links til sider, som du gerne vil anbefale andre at se. Er der trukket forældede 20 Psykolog nyt 11 2010