En hjælpers vigtige værktøj.

Relaterede dokumenter
En hjælpers vigtige værktøj.

Vil du have minutter mere om dagen?

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

Styrkeprofil iflok. Din arbejdsplads som helhed. Udarbejdet for Din Arbejdsplads. af iflok marts 2013

5 veje til et godt liv

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

Nordisk innovation Porduktkatalog

rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade

Tryg base- scoringskort for ledere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

HVAD ER SELV? Til forældre

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Sådan oversætter du centrale budskaber

Introduktion til projekter

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

introduktion tips og tricks

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

At give og modtage konstruktiv feedback

GRATIS HR & HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU?

Mentaltræning. Karsten Lillelund

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

Hvordan gør de professionelle?

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Livet giver dig chancer hver dag

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

Forandringsledelse. At gøre det nye og anderledes almindeligt. Sabine Madsen, RUC. 15. Marts 2012

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Interkulturel Kommunikation

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

HJERNE OG LÆRING. Hvor god er du til at lære? Hvad skal der til for, at du lærer optimalt?

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til gruppedeltagere. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5

MØDEBOOKING SKAF NYE KUNDER VIA TELEFONEN, SOCIALE. Lær at booke møder pr. telefon. Forstå hvordan sociale medier kan benyttes til at få nye kunder.

Læseleg som pædagogisk redskab i alle Helsingør kommunes dagtilbud KL konference den 20. juni 2017

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser

Den læringsmålstyrede undervisning

NLP Metaprogrammer. -scoringshæfte profil og beskrivelser

Afholdelse af statusmøder

Mentaltræning. Karsten Lillelund

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Har du en strategi for dit liv?

Min Guide til Trisomi X

Bløde mål og nøgletal Af Pia Torreck, UPTION

Ledelse af læring og Visible learning

Leder- & talentudvikling i Energistyrelsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e

Nyhedsbrev nr. 38. Godt nytår. Sygemeldinger. Nørreskov-Skolen, den 16. januar 2012

Formålet med Situationsbestemt Ledelse

ROTTESPÆRRE TX11 STOPPER ROTTERNE FØR DE GØR SKADE

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016

Toyota Kata. Baggrunden. Tankegangen. Forbedrings Kata. Coaching Kata. Kom godt i gang

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Kommunikationsstrategier på tværs af kulturer

Mestring kontra resultatfokus

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS

Godmorgen og velkommen til dag 2 Årsmøde2017 Det lægelig Videreuddannelsesråd

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

Indhold. Dansk forord... 7

Det gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab

Debrief: Det korte, lærende opfølgningsmøde (læringssamtale)

Transkript:

En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af livet. F.eks: Opdragelse Pædagogisk virke Ledelse Parforhold Tag derfor det følgende (også) som generelle overvejelser over feedback og din rolle som hjælper. 1

Al (sensorisk) information En klassifikation af sensorisk information om bevægelse Ikke relateret til bevægelse Relateret til bevægelse Til stede før bevægelse Til stede som resultat af bevægelse: Indre feedback (Intrinsic ) Ydre feedback (Extrinsic ) Syn Hørelse Følelse Proprioception Kræfter Lugt Viden om resultat (knowledge of results) Viden om udførelse (knowledge of performance) Ydre Et tveægget sværd man kan Blive dygtigere Blive afhængig 2

Give energi og øge motivation Styrke læringen af den korrekte udførelse Ydre (extrinsic) feedback kan tjene flere forskellige samtidige funktioner bl.a: Gøre de lærende afhængige af feedback, så deres udførelse lider under det, når feedbacken bliver fjernet Give de lærende information om typen og størrelsen af fejl og foreslå måde at rette dem. Sensorisk feedback Er deltageren erfaren? Nej Hvilken feedback hvornår?? Er opgaven enkel? Nej Forstår deltageren de grundlæggende mønstre i bevægelsen? Det grundlæggende mønster i bevægelsen. F.eks. rækkefølge af bevægelser, relativ timing Nej Giv program feedback Ja Indre (intrinsic) feedback er tilstrækkeligt Ja Ja De variable dele af det grundlæggende mønster i bevægelsen. F.eks.kraft, hurtighed, retning Giv parameter feedback Giv mere præcis feedback Giv mindre hyppig feedback Giv feedback, når den ønskes 3

nogle under inddelinger af I det følgende vil du bl.a. møde Beskrive (Deskriptiv) Fokus på fejl det forkerte Viden om Resultat Foreskrive (Præskriptiv) Fokus på fremskridt det rigtige Viden om Proces Grad af detaljer Mængde af detaljer Opsummering Gennemsnit Timing Hyppighed (frekvens) 4

Når man giver feedback: Hvilken information skal feedback en indeholde? Data Hvor meget information skal feedback en indeholde? Hvor præcis og detaljeret skal feedback en være? Tid Hvornår skal man give feedback en? Hvor hyppigt skal man give feedback en? DATA Hvilken information skal feedback en indeholde? Data Hvor meget information skal feedback en indeholde? Hvor præcis og detaljeret skal feedback en være? Tid Hvornår skal man give feedback en? Hvor hyppigt skal man give feedback en? 5

DATA Ydre feedback (Extrinsic ) Viden om resultat (knowledge of results) Viden om udførelse (knowledge of performance) KR kan være til stede (redundant) så den lærende selv er i stand til at få fat i denne viden. KR er kun hjælpsomt, hvis den giver information, som den lærende ikke eri stand til at skaffe sig selv. F.eks. 1) Hvis man ikke har viden/færdigheder i at bruge informationen. 2) Hvis man ikke kan se resultatet af sin handling. KP kan forøge den indre feedback, som den handlende har adgang til. KP kan tilføre information, som den handlende ikke har direkte adgang til DATA om Fejl Korrekt udførelse Hvis målet er at lette læring af færdighed kan man give information om fejlen Hvis målet er at støtte udvikling og/eller opmuntre til at blive ved (udholdenhed), kan det være godt at betone de positive og korrekte dele af udførelsen At kombinere begge er optimalt 6

DATA Deskriptiv Præskriptiv Beskriver blot hvad der hændte Fortæller hvad der skal gøres anderledes næste gang Ved at kombinere disse kan man hjælpe den lærende til at danne forbindelser mellem fejlene og hvordan man korrigerer dem Præskriptiv feedback som informerer den lærende om de konkrete og specifikke ændringer, de bør foretage, er mere effektivt end deskriptiv feedback, som kun fortæller den lærende om hvilke fejl han har lavet. DATA Præcisionen af feedbacken At øge feedback ens præcision øger kun læringen til et vist punkt Du ramte 8 cm til højre og 6 cm for højt Du ramte skråt op til højre 7

DATA Præcisionen af feedbacken om retningen af den lærendes fejl er mere brugbart end feedback om størrelsen af fejlene. Du ramte i 5 point feltet Du ramte skråt op til højre DATA Båndbredde (bandwidth) feedback Man giver kun feedback når fejlen er af en vis størrelse Feed Back her OK område Udførelse her Feed Back Bandwith feedback er en effektiv måde at styre præcisionen i feedbacken og mindske den lærendes afhængighed af ydre information. 8

DATA Når man overvejer mængden information i sin feedback, så husk Når opgavens kompleksitet øges. Kompleksitet mindskes den optimale mængde af information i en feedback Jo sværere det er jo mere skal man tie stille! DATA Opsummerende og gennemsnitsfeedback Opsummerende (summary) feedback og gennemsnits (average) feedback er særligt effektive måde at give den lærende en optimal mængde information uden at skabe en afhængighed af feedback Opsummerende 1 2 3 4 Handlinger 1 2 3 4 Gennemsnit 9

TID Timing Hvornår Hvilken information skal feedback en indeholde? Data Hvor meget information skal feedback en indeholde? Hvor præcis og detaljeret skal feedback en være? Tid og timing Hvornår skal man give feedback en? Hvor hyppigt skal man give feedback en? TID Frekvens af feedback kan være hyppigere i begyndelsen af en læring, men bør så reduceres ( faded ) så den lærende kan blive dygtigere til at udføre selve opgaven alene 10

TID Timing: Hvornår skal man give feedback? 1 Tid mellem handlinger (Inter response inteval) 2 Handling 1 Feed Handling 2 Back Tid EFTER Handling 1 Tid til egen vurdering Tiden mellem udførelse og feedback Giver den lærende mulighed for at bruge sin egen indre (intrincsic) feedback FØR man får ydre feedback Det kan være godt at bede den lærende om at vurdrere sin egen handling før den ydre feedback det styrker egen læring Tid FØR Handling 2 Tid til egen planlægning Tiden fra feedback til næste forsøg Det bør være tid nok til at den lærende kan bearbejde informationen og planlægge næste handling Det kan være vigtigt at minde den lærende om at tænke sig om, så man overvejer før næste forsøg TID Timing af feedback Øjeblikkelig feedback mindsker læring. Sandsynligvis fordi den griber ind i den lærendes egen forarbejdning af sin indre (intrinsic) feedback og dermed i udviklingen af evnen til selv at opdage fejlene. 1 Tid mellem handlinger (Inter response inteval) 2 Feed Feed Handling 1 Handling 2 Back Back 11

Litteratur Alle påstandene i dette materiale er hentet fra de tunge drenge inden for bevægelse. Alting bygger på flere forsøg og undersøgelser. Især har jeg bygget på: Haywood, Kathleen M & Getchel, Nancy Life Span Motor Development Human Kinetics Schmidt, Richard A & Wrisberg, Craig A (2004) Motor Learning and Performance a problembased learning approach. Human Kinetics Der kan I selv finde mere stof, hvis I har brug for det 12