2016 Nyindretning af Jernbanegade Oplæg til politisk beslutning om trafikmodel samt orientering om nye byrum / nedslagspunkter
Afgrænsning og borgerinddragelse Inputs fra borgerinddragelse Det midlertidige kontor Områdefornyelsens Vinterstue i Jernbanegade har været åbent fra 1. februar til 30. marts 2016 og har haft over 200 borgere på besøg. I Vinterstuen har det været muligt at stille spørgsmål til områdefornyelsen, se på udstillede kort og plancher, samt give sin mening til kende i et spørgeskema og som tekst direkte på de udstillede kort og plancher. Følgende er et sammendrag af de inputs der er kommet i løbet af perioden, og giver et indtryk af, hvad der er vigtigt for de borgere som har været i Vinterstuen, samt hvor de ser et behov for tiltag, der støtter en positiv udvikling i både Jernbanegade og bymidten generelt. Sammendraget er på baggrund af både spørgeskemaer, tekst på kort og plancher, samt de mange samtaler vi har haft med borgerne i Vinterstuen. De mange inputs fra borgerne er tematiseret i temaerne byrum, byliv og tilgængelighed. Byrum (samt belægninger, inventar og beplantning) Der er ønsker om flere opholdsmuligheder og mindre byrum/nicher/hjørner, som kan være med til at skabe oplevelse i en ellers meget lang og ensartet gade. De mange baggårde nævnes som oplagte muligheder for nye oplevelser, enten i form af caféer, butikker, kunstneratelier eller blot som gennemgangsmulighed til bagvedliggende gader. Gaden mangler sjæl, den skal være mere hyggelig, flere seværdigheder, noget interessant at komme efter også som turist. Bedre vedligeholdte bygninger, og et ønske om en skilte- og facadeplan der sikrer de arkitektoniske værdier, som mange bygninger langs gaden allerede har, og samtidig arbejde med at genskabe arkitektoniske værdier i de bygninger, som har mistet den i form af uheldige facader. Kan der gøres noget ved brandtomten i Jernbanegade 6? Kan der gøres noget ved Sofiendalsvej (ved og bagved biografen)? Kan der gøres noget ved Passagen (vejen med navn Passagen), det er ikke en pæn adgang til Jernbanegade. Passager mellem Jernbanegade og de bagvedliggende gader er gode tiltag kan der skaffes flere passagemuligheder andre steder? Visuelle forbindelser - at fjerne lukkede hegn, plankeværk mm. Kan sammenhængen til Vestergade og de butikker der ligger her, gøres mere tydelig? Nye belægninger ved sidegaderne, bl.a. ved udkørslen fra Vestergade. Trygge byrum med god tilgængelighed (hensyn til handicappede, bl.a. belægning ved kryds der egner sig til kørestole og ramper til butikker) Manglende visuel sammenhæng mellem stationen og Jernbanegade gør det svært for ikke lokale at finde centrum i byen/jernbanegade. Indbydende opholdsmiljøer hvor man kan sidde flere sammen. Ønske om siddepladser der hvor man har behov for at sidde og vente, fx udenfor borgerservice, apotek, frisør, fodterapeut osv. 2
Borgerinddragelse Større affaldsspande og en strategisk placering af dem efter behov. Inventar som passer til byen og byens historie/ alder (husk at vi er en gammel stationsby). Bedre bænke og flere cykelstativer. Pænere belysning /nye gadelamper som IKKE er blå. Eventuelt supplement af gadebelysningen med effektbelysning på facader. Mere lys om natten. Flotte blomster i gaden og gerne med smag og duft se for eksempel de flotte sommerblomster man har i Stege og Vordingborg. Gerne træer i gaden og mere grønt ved opholdspladser. Gerne træer i Vestergade og evt. Nørregade. Byliv Flere tidsvarende boliger i bymidten, så gaden ikke er død udenfor butikkernes åbningstider. Et ønske om flere kulturelle tilbud og arrangementer og større synliggørelse af de arrangementer som allerede findes. Kan der laves en infotavle i gaden eller et andet sted hvor den er synlig? Flere forskellige butikker, flere butikker for unge, flere steder hvor udeservering er muligt. Aktivering af tomme butikker, så de ikke giver gaden et forladt og trist udtryk. Overdækning af en del af gaden (overdækket gågade i etaper). Større sammenhæng til biblioteket som er et aktiv i bymidten og hvor mange kommer det virker som om, at vi er ved at skære bymidten midt over og vende ryggen til den sydlige ende af Jernbanegade. En multifunktionel bymidte som kan tilpasse sig hverdag og fest, og som fungerer både sommer og vinter. Vi har mange kunstnere i byen og i omegnen kan de være med til at gøre byen mere interessant? Mere torvehandel og gerne hver weekend. Mere musik og underholdning på fx torvet / musikpavillon/ scene. Mere liv om aftenen og natten, man savner et spillested, bar eller lign., hvor man både selv kan spille musik, eller hvor der kommer musikere ude fra. Toiletmulighed i bymidten både i hverdage, men især ved arrangementer. Noget for børn og unge i bymidten, for eksempel er der blevet nævnt legeplads, skaterbane, svømmebad, streetart osv. Midlertidige aktiviteter hvordan kan man lave arrangementer/events, hvem skal man spørge om lov og hvordan gør man det? Gøglerstik så man har adgang til strøm ved arrangementer/events. Tilgængelighed Der mangler ledelinjer og opmærksomhedsfelter for synshandicappede, hvilket især gør det svært at krydse Jernbanegade. P-pladserne i nabogaderne til Jernbanegade kan skiltes endnu bedre, så de er lette at finde. Der er forskellige meninger om ensretning af gaden og i hvilken retning en evt. ensretning skal vende. Der er ikke en tydelig præference for hverken det ene eller det andet. Jernbanegade opleves smal for bilister i forhold til dobbeltrettet kørsel når lamperne står så tæt på vejen. Det er svært for cyklisterne at overskue hvor de egentlig skal cykle henne og hvor der er sikrest for dem at være. Det betyder at de nogle gange bruger fortovet, til stor gene for fodgængerne. At cyklisterne færdes på både vej og fortov gør det også svært for bilisterne at overskue hvorfra cyklisterne kan forventes at dukke op. Der er mange cykler som krydser Torvet som er den naturlige forbindelse mellem Vestergade og 3
Borgerinddragelse Torvegade (forbindelse til Sofiendalskolen, svømmehallen, hallen, fodboldklubben m.m.) Der opstår nogle gange stop i trafikken, hvor Vestergade møder Jernbanegade. Der er mange fodgængere der krydser gaden, samt biler der enten ikke kan komme ud på Jernbanegade fra Vestergade, eller biler der ikke kan dreje ned af Vestergade fra Jernbanegade pga. mange parkerede biler i Vestergade. Bytårnet opleves til tider som en underlig rundkørsel (nogle gange bruger folk den til at køre hele vejen rundt og ender så med at bakke for at få nok vendeplads). Det kan til tider også opleves som et svært sted for fodgængere at krydse Jernbanegade. Bilerne kører stærkt om aftenen og om natten, hvor der ikke er andre biler i Jernbanegade til at sænke hastigheden det opleves nogen gange som decideret ræs i gaden og gør folk i gaden utrygge. Der er mange private biler, som parkerer ulovligt i den side af vejen, hvor der ikke er parkeringspladser. I forhold til parkering svarer mange borgere, at de parkerer i Jernbanegade, når de har et specifikt ærinde i en butik, men lige så ofte parkeres der på de mange parkeringspladser i gaderne omkring Jernbanegade. Der savnes ikke flere parkeringspladser i Jernbanegade, men man synes at det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis parkeringspladserne lå i den modsatte side af gaden og dermed i skyggen hvilket ville frigive plads til ophold i solsiden af gaden. Enkelte savner Jernbanegade som den var engang, med kantsten mellem vej og fortov og parkering i begge sider. Opsamling Langt de fleste borgere har fokus på byrum og at Jernbanegade skal se indbydende ud og give mulighed for både ophold og oplevelser. Der er mange gode bud på hvor og hvordan, man kan skabe ophold. Det kan fx. gøres ved at aktivere hjørner, nicher, baggårde, passager og lignende, i samarbejde med ejere, beboere og lokale aktører. Der er desuden mange bud på, hvordan midtbyen kan gøres mere interessant i form at aktiviteter og arrangementer. Områdefornyelsen kan ikke i sig selv skabe disse aktiviteter, men kan være med til at skabe de rammer hvor det kan lade sig gøre. I forhold til inventar i gaden, er de blå lamper og byrumsinventaret generelt blevet kommenteret som nedslidt og forældet, og der er en stor forventning til, at det bliver skiftet. Der er samtidig en frustration over adfærden i forhold til trafik, hvor biler parkeres ulovligt og hvor cyklister kører på fortovet. Begge dele er et spørgsmål om adfærd, som der på forskellige måder kan justeres på. De fleste ønsker kan indarbejdes i områdefornyelsesprojektet for Jernbanegade, og vil blive prioriteret ud fra en vurdering af hvad der kan lade sig gøre, og hvad der giver mest værdi for de penge, der er til rådighed. Andre ønsker ligger udenfor projektets rammer, men kan indgå i en ny vision for byens fortsatte udvikling. På baggrund af borgernes kommentarer, er det vigtigste fokus for områdefornyelsen, at skabe nye byrum i bymidten. Det vil være naturligt at lave disse nye byrum omkring Jernbanegade, men der er også andre steder i bymidten, som har potentiale til at give byen nyt liv. 4
Nye byrum 2 1 3 4 Nye byrum og mulige nedslagspunkter Der er en klar forventning om, at Haslev vil få flere indbyggere i de kommende år, både i parcelhusområderne i kanten af byen, men også i midtbyen hvor der er oplagte muligheder for byfortætning. I kraft af et stigende indbyggertal vil der også helt naturligt komme en øget handel i byens butikker. Men det kommer ikke af sig selv det kræver en attraktiv bymidte, som er rar at færdes og opholde sig i for alle. Hvis Jernbanegade og bymidten som helhed kan tilbyde borgerne gode oplevelser, bliver det samtidig også attraktivt for nye butiksejere at investere i gadens handelsliv. Det skal være indbydende og rart at komme i Jernbanegade, både som kunde i butikkerne, som beboer og som turist. Vi har valgt at pege på 5 forskellige nedslagspunkter langs Jernbanegade, som kan være med til at præge gadens brug og fremtidige udvikling. 1 - Velkomst til Jernbanegade 2 - Adgang fra Vestergade 3 - Jernbanegade ved Torvet 4 - Jernbanegade ved Passagen 5 - Forplads ved biblioteket Byrum 1 - Velkomst til Jernbanegade Det er af flere borgere blevet nævnt, at Haslev Bymidte og Jernbanegade kan være svær at finde fra Stationen, med mindre at man er kendt i byen og ved hvilken vej man skal gå. Samtidig har Jernbanegade i dag en lidt brat afslutning ved mødet med Sofiendalsvej. Tanken for dette nedslagspunkt er derfor, at gøre handelsgaden mere synlig og binde den tættere sammen med Sofiendalsvej og Søndre Jernbanevej / Stationspladsen dette kan fx gøres i form af en ens belægning og belysning, men kan også være en ændring af selve byrummet. Ved at arbejde med dette nedslagspunkt, er det samtidig muligt at knytte byens biograf tættere sammen med Jernbanegade og gøre biografens forplads til et mere velegnet mødested og opholdsplads i bymidten. 5 5
Nye byrum Byrum 2 - Adgang fra Vestergade Vestergade er byens primære vestlige adgang til Jernbanegade, og er en gade som igennem årene har udviklet sig til at have en hel del handel. Det er også en gade, hvor der om aftenen og i weekender er en del liv på grund af pizzariaet og restauranten. Fortovene er smalle, og gaden præges af trafik og parkerede biler, som ikke gør gaden til en god oplevelse for fodgængere. Mødet mellem Vestergade og Jernbanegade præges ellers af, at mange fodgængere krydser gaden netop her, da det er et centralt punkt i bymidten. Gaden har potentiale til at byde velkommen til bymidten på en langt bedre måde end i dag. Ved en omlægning af den østlige del af Vestergade ned til Nørregade, kan den visuelt gøres til en natulig del af bymidtens handelsliv sammen med Jernbanegade. Der kan gøres plads til fortovsareal, udstillingsareal og evt. ophold ved spisestederne, så der kan opstå det byliv mange ønsker. Det vil betyde at vejarealet bliver reduceret i bredde og parkering evt. fjernes eller reduceres i antal i denne del af gaden. Byrum 3 - Jernbanegade ved Torvet Overgangen mellem Torvet og Jernbanegade er markeret af skulpturen Bytårnet, som har en central placering lige midt i Jernbanegade. Det er et krydsfelt hvor bilister, cyklister og fodgængere mødes uanset i hvilken retning man skal. Der har været snak om at gøre Torvet mere tydeligt i Jernbanegade og evt. binde de to områder tættere sammen visuelt. Samtidig har der også været snak om at flytte skulpturen Bytårnet til en anden placering, hvor man evt. kan sidde omkring eller ved siden af skulpturen. Det vigtigste for dette byrum er, at skabe et område som understreger at dette er byens hjerte, hvor alle kan færdes trygt og sikkert. 6
Nye byrum Byrum 4 - Jernbanegade ved Passagen Vejen Passagen er byens østlige adgang til Jernbanegade og udnytter ikke sit potentiale som en flot velkomst til handelsgaden, med byens gamle hotel i baggrunden. Passagen opleves forladt og overset, på trods af, at den rummer gode muligheder for ophold. Den gamle tilbygning som indeholder Citykebab, foreslås fjernet og hjørnet kan i stedet indrettes til nyt byrum med ophold og grønne omgivelser. Byrum 5 - Forpladsen ved biblioteket Forpladsen ved biblioteket er byens sydlige adgang til Jernbanegade og opleves lidt slidt. Den optimale løsning ville være, at skabe et nyt indgangsområde til biblioteket, hvor aktiviteterne indenfor i biblioteket var synlige fra Jernbanegade, så livet indenfor og udenfor biblioteket kunne berige hinanden. Økonomien i områdefornyelsen giver ikke mulighed for en fuldstændig omlægning af forpladsen, men med få justeringer kan forholdene for ophold gøres langt bedre, hvilket kan være med til at øge fokus på denne del af Jernbanegade. Mål For alle de fem byrum er målet at skabe nye opholds- og oplevelsesmuligheder. Byrumsinventar som bænke, skraldespande og blomsterstandere vil blive udskiftet i hele gaden. Ved valg af materialer og byrumsinventar er det vigtigt, at de er med til at fortælle byens særlige kulturhistorie. Den nærmere udformning af byrummene skal endeligt fastlægges i den kommende skitsering af dem. Projektidéer, skitsetegninger og inspirationsfotos samlet i forbindelse med borgerinddragelse og udstilling i Områdefornyelsens Vinterstue, kan bruges som idékatalog til videre idéudvikling og projektering af nye byrum. 7
Trafikscenarier Den fremtidige trafikmodel skal understøtte projektets mål: mere sikker trafik, bedre byliv og større kundegrundlag i bymidten. Det anbefales at trafikløsningen udvælges efter princippet mest byliv for pengene. De følgende 4 scenarier er udarbejdet på baggrund af opsamlingen på borgerinddragelsen i 2016, dialogmøder og en faglig workshop i 2015 (hvor bl.a. Haslev Handelstandforening deltog) samt evalueringsrapporten fra ensretningsforsøget i 2014. De 4 scenarier der indstilles til drøftelse er: Scenarie A: Cykelgade (fra Rådhusstien til Sofiendalsvej) med bilkørsel tilladt Scenarie B og C: Cykelgade med ensrettet bilkørsel tilladt i den nordlige ende (i den sydlige ende som A - cykelgade med bilkørsel tilladt) Scenarie D: Sommergågade - gågade med bilkørsel tilladt i den nordlige ende i sommerhalvåret (i den sydlige ende fastholdes den eksisterende trafikmodel)
Scenarie A Cykelgade med bilkørsel tilladt Dette scenarie ligner mest de eksisterende forhold. I en cykelgade skal bilisternes hastighed dog tilpasses cyklisterne og farten er derfor væsentligt nedsat. Jernbanegade fra Rådhusstien til Sofiendalsvej indrettes som cykelgade med dobbeltrettet kørsel for både bilister og cyklister. Ved indgange/indkørsler til Jernbanegade laves der forskellige tiltag som gør bilisterne opmærksomme på at det er en cykelgade og i selve gaden gøres det tydeligt for cyklisterne hvor de skal cykle (fx ved mærkninger i belægningen, dog ikke cykelbane/cykelstribe), så man undgår den utryghed der er i dag, hvor cyklisterne cykler over det hele. Fordele: Cyklister, bilister og fodgængere er ikke i tvivl om hvor cyklisterne skal placere sig. Cyklisterne på vejbanen er med til at sænke bilisternes hastighed. Cykelgaden kan etableres forholdsvist let og uden at der skal ændres væsentligt i gaden. Inddelingen af gaden med fortov, vejareal og parkeringsarealer vil være den sammen som nu. Gaden opleves for smal til dobbeltrettet bilkørsel og cyklister på kørebanen, som den er udformet nu - også selvom der er anbefalet hastighed på 30 km/t. Indretning til egentlig cyklegade vil betyde, at hastigheden bliver den samme som cykelhastighed dvs. ca. 20 km/t. Etablering af cykelgade vil øge trygheden for alle trafikanter. Der vil stadigvæk være adgang for alle trafikanter i alle retninger. Modellen vil forbedre tilgængeligheden for fodgængere i forhold til nu, idet det bliver nemmere at krydse vejen ved lavere hastigheder. Fremkommeligheden for bilister vil blive forringet lidt med lavere hastighed, og blive lidt bedre for cyklister. Lavere hastighed vil formindske risikoen for ulykker for alle trafikanter. Risikoen for ulykker mellem bilister til og fra parkeringspladser og cyklister er den samme som nu. Placering af gadebelysning: Bilisterne vil stadig opleve at der er smalt mellem belysningsmasterne når to biler skal passere hinanden, men masterne har netop til formål at sænke bilisternes hastighed. Hvis man fjerner belysningsmasterne, bør der derfor etableres en anden form for hastighedsregulerende foranstaltning (fx steler), da det fortsat er målet at der køres langsomt i gaden. CYKELGADE MED BILKØRSEL TILLADT Scenarie A
Scenarie B Cykelgade med ensrettet bilkørsel tilladt, sydgående, i den nordlige ende af Jernbanegade (den sydlige ende som scenarie A - cykelgade med bilkørsel tilladt). Den nordlige ende af Jernbanegade og en del af Vestergade (til Nørregade) gøres ensrettet, men fortsat med cykler i begge retninger. Fordele: En ensretning af gaden vil betyde færre biler i gaden (bilerne ledes til parkeringspladserne bag Jernbanegade) og større sikkerhed for fodgængere (i området hvor de i øvrigt ofte krydser gaden, men de kun skal orientere sig i forhold til biler fra en retning). Gaden skal stadig udføres som en cykelgade i hele sin længde (fra Rådhusstien til Sofiendalsvej), det skal gøres tydeligt, at der er cyklister i begge retninger i den del af gaden som ensrettes. Derudover vil ensretning af Vestergade fra Jernbanegade til Nørregade betyde mindre risiko for ulykker med cyklister, idet der bliver mere plads til markering af cykelbane/cykelstribe, og færre ulovlige parkeringer i Vestergade (ved bedre udnyttelse af P-pladserne i Nørregade). Ensretningen af Jernbanegade kan i princippet have forskellige udstrækninger, fx ensretning på strækningen fra Sofiendalsvej til Vestergade eller helt til Passagen (gaden Passagen). Ved forlængelse af ensretningen til Passagen kan man evt. nedlægge den lille rundkørsel omkring Bytårnet og koble torv og gade tættere sammen visuelt. CYKELGADE MED ENSRETTET BILKØRSEL TILLADT CYKELGADE MED BILKØRSEL TILLADT Scenarie C Cykelgade med ensrettet bilkørsel tilladt, nordgående, i den nordlige ende af Jernbanegade (den sydlige ende som scenarie A - cykelgade med bilkørsel tilladt) Som scenarie B men ændret retning og mindre udstrækning. Fordele: Der vil være mere plads til fodgængere og plads til at markere areal til cyklister. Færre bilister vil få en omvejskørsel end hvis ensretningen også gælder Jernbanegade mellem Vestergade og Passagen, som i ensretningsforsøget. CYKELGADE MED ENSRETTET BILKØRSEL TILLADT CYKELGADE MED BILKØRSEL TILLADT Scenarie B Scenarie C
Scenarie D SOMMERGÅGADE Sommerhalvåret: Gågade med bilkørsel tilladt i den nordlige ende (den sydlige ende fastholdes som i dag) Vinterhalvåret: Den eksisterende trafikmodel fastholdes Jernbandegade er i princippet indrettet som gågade med bilkørsel tilladt som nu, dog er fodgængerne i dag underprioriteret. Dette scenarie tager udgangspunkt i ønsket om at skabe en gågade hvor fodgængere har første prioritet til færdsel i gaden. Man kan lave en gågadeløsning i flere varianter, enten uden kørsel tilladt, med kørsel tilladt i den ene retning eller dobbeltrettet kørsel tilladt. Valget af variant giver forskellige muligheder for udnyttelse af gaden til ophold og udeservering. Uanset valg af variant, er det fælles for al kørsel at hastigheden og adfærden skal tilpasses fodgængere. Sikkerheden for fodgængere er derfor væsentligt forøget, hvis bilister og cyklister overholder færdselsreglerne. Det kræver dog en vis mængde fodgængere for at denne løsning giver mening. Scenariet her arbejder med at indrette den nordlige del af Jernbanegade fra Sofiendalsvej til Vestergade som handels- gågade i sommerperioden, hvor flere borgere komme gående eller har lyst til at opholde sig mere i hovedgaden. I den videre projektering kan man undersøge mulighederne for flytning af enkelte P-pladser fra den østlige side af gaden til den vestlige. Dette kan gøres ved at lovliggøre enkelte P-pladser på den vestlige side, og udnytte egnede P-pladser på den østlige side til andre funktioner (udeservering / ophold, udstilling, beplantning). Fordele: Bilisterne skal indrette fart og adfærd efter fodgængerne. Selv om bilkørsel er tilladt bliver hastigheden meget mindre (max 15 km/t) idet bilisterne skal køre på fodgængernes præmisser. Man kan stadig parkere sin bil lige uden for butikken og lave det hurtige indkøb, dog vil caféer/restauranter have bedre muligheder for udeservering. Det vil stadig være muligt for cyklister at køre igennem gaden i begge retninger (med sænket hastighed). Cykler får ikke anvist præcist hvor de må køre, til gengæld er hastigheden så lav, at de burde føle sig trygge ved at køre på vejbanen. Yderligere hastighedsdæmpende tiltag kan indarbejdes i den videre projektering. SOMMERHALVÅRET: GÅGADE MED BILKØRSEL TILLA VINTERHALVÅRET: SOM EKSISTERENDE SOM EKSISTERENDE Scenarie D
PARKERING Uanset hvilken trafikmodel der vælges, kan det ikke anbefales at lave yderligere parkering i Jernbanegaden. At lave parkering i begge sider af vejen, vil ikke forøge trafiksikkerheden, snarere tværtimod. Yderligere parkering vil også skabe fysiske og visuelle barrierer i gaden. Den nuværende placering af parkeringspladserne i den østlige side af vejen, er dog uheldig i forhold til sol og skygge forhold. Det ville have været mere optimalt med parkeringspladserne i den vestlige side, hvor der er skygge i løbet af eftermiddagen, hvilket ville have givet plads til ophold i sol på den østlige side af gaden. Med den relativt begrænsede økonomi der er til rådighed i det aktuelle områdefornyelsesprojektet, anbefales det at bruge pengene på at skabe nye byrum, fremfor at flytte parkeringspladserne fra den ene side af vejen til den anden. Hvis man engang i fremtiden beslutter sig for at lave en totalomlægning af belægningen i Jernbanegade, kan flytning af parkeringspladser og ny træbeplantning naturligvis indarbejdes i projektet. For at optimere de eksisterende parkeringsforhold i gaden, kan de lange parkeringsbånd inddeles og markeres som parkeringsbåse, så de bliver optimalt udnyttet. Det vil betyde at bilisterne bliver guidet til ikke at optage mere plads end højst nødvendigt. Der bør der ud over følges op på ulovlig parkering uden for de afmærkede parkeringsarealer samt på om den tidsbegrænsede parkering overholdes. Dette både for at gøre det mere sikkert af færdes i gaden og for at sikre at der er parkeringspladser til de kunder som har et hurtigt ærinde i en af gadens butikker. Projektet for Haslev Passager gør de eksisterende parkeringspladser i området omkring Nørregade mere tilgængelige. Der skal der ud over i projektet Bevægelsesstrømme også ses på hvordan midtbyens øvrige parkeringspladser kan gøres mere attraktive for kunder og besøgende i Jernbanegade.