Københavns Kommunes grønne regnskab 1998

Københavns Kommunes grønne regnskab 1998

Københavns Kommunes grønne regnskab 1998 Med dette grønne regnskab præsenterer virksomheden Københavns Kommune for første gang de miljømæssige konsekvenser af de kommunale aktiviteter i en samlet publikation. Viljen til at gøre en ekstra indsats for at forbedre miljøet har aldrig været større. Motivationen møder man overalt. Også blandt Københavns Kommunes medarbejdere. Dagligt bliver spørgsmålet om den miljømæssige effekt af kommunens aktiviteter vendt et eller andet sted i Københavns Kommune. Derfor ønsker Borgerrepræsentationen og kommunens udvalg at inddrage miljøaspekter i så mange beslutninger som muligt. Det er et omfattende arbejde, hvis resultater først viser sig på længere sigt. Derfor er det naturligt at sætte sig mål for arbejdet på både kort og lang sigt. Og at måle resultaterne år for år. Det gør vi i Københavns Kommunes grønne regnskab, som fremover vil være et fast element i kommunens samlede regnskabsmateriale på linie med det økonomiske regnskab og årsberetningen. København er Europas Miljøhovedstad. Den status forpligter til at gå forrest og til at dokumentere sin egen indsats. Det kan vi med det grønne regnskab. Grønne regnskaber og miljøledelse er nyttige værktøjer i erhvervslivet, når man vil have et præcist billede af miljøpræstationen. Det kan vi også drage nytte af i kommunen. Med konkrete tal for forbrug og aktiviteter får vi bedre mulighed for at vurdere miljøindsatsen og sætte ind de rigtige steder. Målet er at få mest miljøforbedring for såvel den økonomiske som den menneskelige indsats. Hvis vi skal nå det mål, skal udvalg og forvaltninger inddrage miljø- og forbrugsdata i ledelsessystemer og beslutningsprocesser. Til gengæld får vi et mere præcist instrument til at styre kommunens miljøarbejde. Som altid, når man kaster sig ud i noget nyt, vil der være emner, som kan belyses anderledes eller udelades til fordel for andre. Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, at Københavns Kommune er inde i en udvikling, hvor vi ønsker at tage hensyn til miljøet i forbindelse med kommunens aktiviteter. Processen er i gang, og i de kommende år kan vi fortælle mere detaljeret om vores ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. Og ganske givet også om nye miljøtiltag og -forbedringer i takt med større indsigt og dermed også omtanke for miljøet. Derfor håber jeg, at Københavns Kommunes grønne regnskab kan inspirere kommunens udvalg og bydelsråd til at omsætte erfaringer og ideer fra andre dele af kommunen til egne initiativer. På den måde kan det grønne regnskab blive et nyttigt værktøj, når man i udvalg, forvaltninger og bydelsråd skal arbejde med miljøforbedringer. Enten ved at tænke i nye løsninger eller ved at spare på forbruget, hvor der er et overforbrug. Om resultatet står mål med indsatsen ved vi kun, hvis vi kender miljøeffekten før og efter. 2 Jens Kramer Mikkelsen Overborgmester

Københavnernes grønne regnskab Ved siden af Københavns Kommunes grønne regnskab udarbejder kommunen Københavnernes grønne regnskab, som i år offentliggøres for tredje gang. Regnskabet viser, hvordan byens brugere indbyggerne, pendlerne, turisterne og erhvervslivet påvirker Københavns miljø. Københavnernes grønne regnskab, der udarbejdes af Miljø- og Forsyningsforvaltningen i samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen, dækker Københavns Kommune som et geografisk område og beskriver de samlede ressourceforbrug og miljøpåvirkninger fra samtlige boliger, virksomheder og institutioner i København. Regnskabet henvender sig til byens borgere og viser, hvordan den enkelte selv kan tage miljøhensyn og være med til at inspirere andre til en bæredygtig udvikling i lokalområdet. København. Europas miljøhovedstad I 1998 blev København officielt lanceret som Europas Miljøhovedstad. Den status skal være med til at: fremme og støtte en miljøindsats i andre byer trække internationale miljøaktiviteter til København og det øvrige Danmark styrke eksporten af miljøteknologi skabe et bedre grundlag for udvikling af ny miljøteknologi og et mere bæredygtigt miljø i København og i andre byer Agenda 21. Det lokale engagement Det tætte samspil mellem kommunen og borgerne om en bæredygtig udvikling er etableret gennem lokale Agenda 21 aktiviteter. Kommunens Agenda 21 strategi er det samlende led for både igangværende og nye planlægnings- og miljøaktiviteter, hvor fokus ligger på at: opstille mål for en bæredygtig udvikling, for eksempel reduktionsmål for CO 2 -udledningen, og vælge indikatorer for miljøforbedringerne, så man kan følge op på målene. inddrage områdets beboere i miljøarbejdet. Flere forvaltninger samarbejder med bydelsrådene, de tre kvarterløftområder og med aktive borgere i andre lokalområder om miljøspørgsmål som for eksempel miljøhensyn ved byfornyelse, lokale grønne regnskaber og affaldssortering. udvikle kommunen som grøn virksomhed. Arbejdet omfatter blandt andet energi- og miljøstyring i kommunens institutioner og øget miljøhensyn ved indkøb. Københavns Kommune har netop etableret Råd for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune. Rådet skal sætte fokus på de mål og indikatorer for bæredygtighed, som allerede er vedtaget i Københavns Kommune og inddrage en bred kreds af aktører i debatten om fremtidige mål og indikatorer. Der er nedsat en komité med en bred kreds af virksomheder, organisationer, borgergrupper og myndigheder, der gennem foreningen København - Europas Miljøhovedstad skal være lokomotiv for Miljøhovedstaden. Foreningen, der tæller mere end 1 virksomheder og organisationer, skal være forum for dialogen mellem myndigheder, borgere og virksomheder. For at skabe øget opmærksomhed om København - Europas Miljøhovedstad uddeles hvert år en international pris for film og andre medier om miljøforhold, Princes Award. En anden årlig begivenhed er Københavns Miljøuge. Miljøugen inddrager grønne organisationer og virksomheder på miljøområdet. I 1998 omfattede Miljøugen blandt andet et miljømarked på Rådhuspladsen i København. 3

På tværs af Københavns miljø...side 6-7 Økonomiudvalget...side 8-9 Kultur- og Fritidsudvalget...side 1-11 Uddannelses- og Ungdomsudvalget...side 12-13 Sundheds- og Omsorgsudvalget...side 14-15 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget...side 16-17 Bygge- og Teknikudvalget...side 18-19 Miljø- og Forsyningsudvalget...side 2-21 De fire bydelsforsøg...side 22-23 4

Sådan læser du Københavns Kommunes grønne regnskab Københavns Kommunes grønne regnskab henvender sig først og fremmest til politikere og ansatte i kommunen. Men det vil naturligvis vække glæde, hvis andre får lyst til at læse med, kommentere og præge debatten om Københavns Kommunes miljøarbejde. Det grønne regnskab beskriver ikke kommunens arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøforholdene er beskrevet i Personale Politisk Regnskab, der udarbejdes og offentliggøres hvert andet år, næste gang for 1999. Tallene Det grønne regnskab 1998 præsenterer tal for de kommunale bygningers forbrug af: el varme vand For hvert udvalg og forsøgsbydel kan man endvidere se i hvilket omfang: de kommunale bygninger er omfattet af Energi- LedelsesOrdningen (ELO) eller institutionerne selv kører miljø- og energiledelse de benytter elbiler de serverer økologisk mad i institutionskøkkener og kantiner Tallene for forbruget af el, varme og vand bygger på en sammenkøring af data fra eksisterende registre over Københavns Kommunes Bygningsfortegnelse samt Københavns Belysningsvæsens og Københavns Vands oplysninger om forbruget på de enkelte adresser. Opgørelsen er foretaget i 9 kategorier, der afspejler de aktiviteter, der foregår i bygningerne. Det samlede bygningsareal i København, som anvendes til bolig eller erhverv, er på ca. 37 mio. m 2. Heraf ejer kommunen ca. 2 mio. m 2 svarende til 5 procent. Opgørelsen af de kommunale bygningers forbrug af el, varme og vand omfatter ikke kommunale aktiviteter i bygninger, kommunen ikke ejer. For eksempel er forbruget i en børnehave, der bor til leje i en privat udlejningsejendom, ikke medregnet. Kommunale bygninger, der ligger uden for Københavns Kommune, og dermed helt eller delvis uden for Københavns Belysningsvæsens og Københavns Vands forsyningsområde, er heller ikke med i opgørelsen. Det drejer sig om ca. 12 procent af de kommunale bygninger, der hovedsageligt huser døgninstitutioner og offentlige værker. Bygninger, der er ejet af Københavns Kommune, men som i dag indgår i Hovedstadens Sygehusfællesskab, H:S, er også udeladt. Miljø- og energiledelsesordninger Ejere af private og offentlige ejendomme og erhvervslejemål på mere end 1.5 m 2 har siden 1997 haft pligt til årligt at udarbejde en energiplan for ejendommen. Endvidere skal bygningens ejer eller bruger registrere det månedlige forbrug af el, varme og vand, og registreringerne skal vurderes af en godkendt energiledelseskonsulent en gang om året. Konsulenten skal også gennemgå driften og udarbejde et energimærke og en energiplan med de mest relevante spareforslag. De store bygninger, som er omfattet af ELO, udgør ca. 7 procent af bygningsarealet både generelt i København og blandt kommunens bygninger. Gennem en længere årrække har RIA, Københavns Kommunes Rådgivende Ingeniører og Arkitekter, varetaget opgaven som energiledelseskonsulent for en del kommunale bygninger. RIA s tilsyn omfatter blandt andet kommunens administrative bygninger, skoler og plejehjem, og det grønne regnskab viser udviklingen i forbruget af el, varme og vand for disse institutioner/bygninger. Tallene sammenlignes med landsgennemsnittet for 1996, der er de nyeste tal, der foreligger. Det giver en idé om, hvorvidt Københavns Kommunes udvikling peger i en positiv eller negativ retning. Andre kommunale institutioner har indført mere omfattende energi- og miljøledelsessystemer og har dermed deres egne dataregistreringssystemer, f.eks. Københavns Belysningsvæsen. I 1998 har Københavns Kommune besluttet at etablere en central energipulje, som skal bruges til energibesparende foranstaltninger i de kommunale bygninger. Processen er igang Arbejdet med det første grønne regnskab har vist, at datagrundlaget for at opgøre ressourceforbruget i forvaltningerne ikke er optimalt. Derfor giver det grønne regnskab for 1998 kun en status for Københavns Kommunes ressourceforbrug, hvilket gør det svært at vurdere, om udviklingen går i den rigtige retning. Det har sat fokus på registreringen af ressourceforbrug og miljøpåvirkninger, og der er hermed sat en proces igang i forvaltningerne for at forbedre registreringen og dermed datagrundlaget. Det grønne regnskab vil de kommende år udvikle sig, så det også kan bruges til at sammenligne de enkelte forvaltningers og institutioners miljøpræstationer samt i arbejdet med at opstille mål og handlingsplaner for miljøindsatsen. 5

På tværs af Københavns miljø kwh/m 2 kwh/m 2 3 275 25 225 2 175 15 125 1 75 5 3 275 25 225 2 175 15 125 1 75 5 Figur 1 Elforbrug 1998 6 64 159 297 59 Beboelse Døgninstitutioner Teknik/Service Offentlige værker Administration Figur 2 Varmeforbrug 1998 228 133 214 84 143 222 Kultur 74 156 Skoler 27 174 Daginstitutioner 6 176 Idrætsanlæg 67 gennemsnit 97 kwh/m 2 gennemsnit 16 kwh/m 2 Energi og vand Der er gode grunde til, at Københavns Kommune har udpeget forbruget af energi og vand som vigtige indsatsområder i miljøarbejdet: Forbruget af el, varme og vand har en mærkbar effekt på miljøet i form af bidrag til drivhuseffekten og udnyttelse af grundvandsreserverne. Der er store økonomiske gevinster forbundet med at styre og nedsætte forbruget. Figur 1, 2 og 3 viser nøgletal for de kommunale bygningers forbrug af el, varme og vand inddelt efter de aktiviteter, der foregår i bygningerne. Københavns Kommune ejer ca. 2 mio. m 2. Det svarer til 5 procent. Det samlede elforbrug i kommunens bygninger var i 1998 på ca. 19 GWh. Heraf tegnede de offentlige værker sig for 42 procent og teknik/service for 23 procent. Det samlede varmeforbrug var i 1998 på ca. 315 GWh. Heraf udgjorde skolernes forbrug 3 procent og forbruget i teknik/service 19 procent. Det samlede vandforbrug på ca. 1,2 mio. m 3 var i 1998 forholdsvist jævnt fordelt med de offentlige værker og teknik/service som de største vandforbrugere med hver 19 procent. Mange forvaltninger og institutioner har indført miljø- eller energiledelse. Det svarer til, at ca. 6 procent af arealet af de kommunale bygninger er omfattet af miljø- eller energiledelsesordninger. m 3 /m 2 1,2 1,1 1,,9,8,7,6,5,4 Beboelse Døgninstitutioner Teknik/Service Offentlige værker Administration Figur 3 Vandforbrug 1998,94,85,84,81,6 Kultur Skoler,71 Daginstitutioner 1,6 Idrætsanlæg gennemsnit,6 m 3 /m 2 Figur 4 Areal af kommunale bygninger inden for hvert udvalg/forsøgsbydel samt andel af bygningsareal omfattet af miljø- eller energiledelsesordninger i 1998 Bygningsareal Miljø- eller i m 2 energiledelse i % Økonomiudvalget 2. Kultur- og Fritidsudvalget 438. 92 Uddannelses- og Ungdomsudvalget 431. 93 Sundheds- og Omsorgsudvalget 153. 91 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 114. 5 Bygge- og Teknikudvalget 78. 9 Miljø- og Forsyningsudvalget 293. 55 Indre Østerbro Bydel 95. Indre Nørrebro Bydel 151. 12 Kongens Enghave Bydel 57. 15 Valby Bydel 114. 59 Hovedparten af Økonomiudvalgets aktiviteter foregår i bygninger, som administreres af Kultur- og Fritidsudvalget.,3,2,1,32,25 6 Beboelse Døgninstitutioner Teknik/Service Offentlige værker Administration Kultur Skoler Daginstitutioner Idrætsanlæg Beboelse er primært etagebebyggelse og beskyttede boliger. Døgninstitutioner omfatter plejehjem, børne- og ungdomshjem m.v. Teknik/service dækker over værksteder, brandvæsen, garageanlæg, lagre, m.m. Offentlige værker er primært Københavns Belysningsvæsen og Københavns Vand. Kultur omfatter bl.a. biblioteker og museer. Daginstitutioner omfatter vuggestuer, børnehaver samt fritidshjem og klubber. Idrætsanlæg omfatter sportshaller, svømmehaller, m.m.

Figur 5 Antal køkkener/kantiner og brugere inden for hvert udvalg/forsøgsbydel samt antal køkkener/kantiner, hvor brugerne får serveret økologisk mad i 1998 1998 Køkkener/ Anslået Køkkener/kantiner Brugere, som får kantiner brugerantal med økologisk mad serveret økologisk mad Kultur- og Fritidsudvalget 7 3.3 Uddannelses- og Ungdomsudvalget 94 6.17 4 177 Sundheds- og Omsorgsudvalget* 7 11. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 422 23.198 274 14.729 Miljø- og Forsyningsudvalget 7 1.53 1 65 Indre Østerbro Bydel 4 1.89 14 79 Indre Nørrebro Bydel 34 1.65 23 1.24 Kongens Enghave Bydel 21 868 15 625 Valby Bydel 7 5.99 48 3.727 I alt 765 54.75 379 21.137 Personalet i Bygge- og Teknikforvaltningen samt Økonomiforvaltningen bruger personalekantiner, der drives af Ejendomsdrift under Kulturog Fritidsudvalget. Antallet af økologiske køkkener/kantiner og brugere i Indre Nørrebro og Kongens Enghave Bydel er skønnet. *Køkkener der sørger for fuld forplejning. Økologi i køkkener og kantiner Københavns Kommune besluttede i 1998, at de kommunale køkkener og kantiner skal overgå fra traditionelle fødevarer til økologiske fødevarer. Den konkrete overgang tilrettelægges af de enkelte udvalg. En undersøgelse, som kommunen har foretaget, viser, at der i halvdelen af kommunens køkkener og kantiner allerede er taget initiativ til at anvende økologiske fødevarer, så omkring en tredjedel af brugerne får serveret økologisk mad. Hovedparten af den økologiske mad serveres i vuggestuer og børnehaver. På de øvrige serviceområder er der længere mellem de økologiske gulerødder og agurker. Undersøgelsen viser også, at de mindre køkkener har de bedste forudsætninger for effektivt at kunne overgå til økologiske fødevarer. Erfaringerne med at indføre økologiske fødevarer i de større køkkener, f.eks. på plejehjem, er sparsomme. Derfor vil kommunen gennemføre forsøg med at indføre økologiske fødevarer i storkøkkener. Kommunale elbiler Som led i EU-projektet ZEUS har Københavns Kommune forpligtet sig til at anskaffe 5 elbiler. I løbet af 1998 nåede antallet op på 43 elbiler. Københavns Kommune tester sammen med 8 andre europæiske byer elbiler og andre mindre miljøbelastende biler. Testen vil give et solidt erfaringsgrundlag for at vurdere moderne elbiler og andre lavt forurenende biler. De kommunale elbiler er et signal til alle, der færdes i København, om at Københavns Kommune yder en aktiv indsats for at nedsætte miljøbelastningen. Samtidig demonstreres det, at elbiler i dag er et reelt alternativ til benzinbiler. I byer, som København, der har en kombineret kraft/varmeproduktion og dermed en god energiøkonomi i elproduktionen, er brugen af elbiler særlig fordelagtig. Tjenestebiler i Københavns Kommune bruges fortrinsvis til mange korte ture i løbet af en dag. Mange korte ture med kolde starter forurener med en benzinbil betydeligt mere end én lang tur. Desuden er elbiler især energiøkonomiske i bytrafik med mange stop, hvor benzinbiler kører forholdsvis kort på literen. Det er gode argumenter for at skifte væsentlige dele af den kommunale bilpark ud med elbiler. I forbindelse med indkøb af elbiler har brugerne fået undervisning i, hvordan man udnytter elbilerne optimalt. Kommunen har også omlagt en del transport af hastebreve og pakker, så der i dag anvendes cykelbude i stedet for hyrevogne. Endvidere har flere forvaltninger og bydele tjenestecykler til rådighed i arbejdstiden. Der er sket en stigning i det totale antal biler fra 1.325 i 1996 til 1.338 i 1998. Der er endvidere sket en seksdobling af antal elbiler fra 7 i 1996 til 43 i 1998. Stigningen i antallet af elbiler er imidlertid ikke modsvaret af et tilsvarende fald i antallet af benzin- og dieseldrevne biler. Elbilerne har dog erstattet noget af den tjenestekørsel kommunens ansatte tidligere foretog i egne biler. Figur 6 Antal elbiler samt benzin- og dieseldrevne biler inden for hvert udvalg/forsøgsbydel i 1998 Elbiler Biler under 3,5 tons Biler over 3,5 tons Økonomiudvalget 2 Kultur- og Fritidsudvalget 18 1 Uddannelses- og Ungdomsudvalget 1 25 6 Sundheds- og Omsorgsudvalget 2 39 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 4 144 29 Bygge- og Teknikudvalget 2 432 143 Miljø- og Forsyningsudvalget 14 331 12 Indre Østerbro Bydel 1 2 Indre Nørrebro Bydel 1 3 Kongens Enghave Bydel Valby Bydel I alt 43 996 299 7

Ø konomiudvalget Under Økonomiudvalget hører ansvaret for sekretariatsbetjeningen af Borgerrepræsentationen og Overborgmesteren. Økonomiudvalgets opgaver vedrører desuden kommunens finanser, personale, fysisk planlægning og informationsvirksomhed. Endelig har Økonomiudvalget en række driftsopgaver, som er organiseret i Skatte- og Registerforvaltningen, Københavns Kommunes Kursuscenter, Løn- og Pensionsanvisningen og Københavns Erhvervscenter. Hovedparten af Økonomiudvalgets aktiviteter er placeret på Rådhuset eller i bygninger, som administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen (se side 1) Forvaltningen havde i 1998 kun 2 biler, heraf ingen elbiler Flere grønne indkøb Københavns Kommune har i 1998 indgået en aftale med staten om at indføre miljø- og energihensyn ved indkøb. I løbet af 1998 kortlagde alle forvaltninger, på initiativ fra Miljø- og Forsyningsudvalget, deres indkøbsmønstre med henblik på at udpege indsatsområder for grønne indkøb. I 1999 vil kommunen udarbejde en grøn indkøbspolitik. Københavns Kommunes Centrale Indkøbsafdeling indgår rammeaftaler for kommunale indkøb med leverandører. Afdelingen har gennem flere år arbejdet med at inddrage miljøhensyn i rammeaftalerne som en parameter på lige fod med de øvrige indkøbskriterier som pris, kvalitet og leveringssikkerhed. Miljøkriterierne kan omfatte krav om, at: produktet har et officielt anerkendt miljømærke, f.eks. EU s miljømærke Blomsten eller det nordiske miljømærke Svanen leverandøren har et certificeret miljøledelsessystem, f.eks. ISO 141 eller EMAS produktet kan genanvendes ved bortskaffelse Ansatte i forvaltningen bruger Rådhusets kantine som administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen (se side 1) Herudover undgås så vidt muligt produkter, der indeholder miljøskadelige stoffer som f.eks. PVC og organiske opløsningsmidler. Rammeaftalerne omfatter også kriterier for arbejdsmiljøet. 8

Københavns Kommune opmuntrer og tilskynder leverandører og samarbejdspartnere, der ikke opfylder kravet om miljøvenlige produkter og serviceydelser, til at udvikle et miljøvenligt sortiment. Tidligere har miljøvenlige produkter som regel været dyrere. Som følge af øget offentlig efterspørgsel på miljøvenlige produkter og ydelser sker der løbende en prisudjævning, således at flere miljøvenlige produkter i dag kan klare sig i en priskonkurrence. Figur 7 Antal rammeaftaler for kommunale indkøb indgået eller fornyet 1998 Kategori Aftaler i alt Aftaler med miljøhensyn Inventar 5 5 Kontormaskiner 5 1 Kontorudstyr (batterier, pærer m.v.) 11 6 Telefoni, radio og TV 6 1 Fødevarer 1 1 Papirvarer 4 3 Diverse 1 I alt 33 17 Omkring halvdelen af de rammeaftaler Københavns Kommunes Centrale Indkøbsafdeling indgik eller fornyede i 1998 omfattede miljø- og arbejdsmiljøkrav. Eksempelvis kræver kommunen i samtlige indkøbsaftaler om inventar, at leverandøren og producenten har en miljøpolitik. Af politikken skal det fremgå, at man fortrinsvis anvender træsorter som eg, birk, bøg eller kirsebær fra skove i Europa, USA og Canada, hvor der er faste regler for genplantning af ryddede skovarealer. Endvidere må producenten kun anvende vandbaserede bejdser, lakker og lim, spånplader med lavt formaldehydindhold samt freonfri skum til møbelpolstring. Kvarterløft Flere københavnske kvarterer har oplevet voksende sociale problemer og fysisk nedslidning som følge af blandt andet høj bebyggelsesgrad, ensidig befolkningssammensætning i små utidssvarende boliger og gener fra gennemkørende trafik. Den udvikling vil Københavns Kommune gerne ændre og har derfor med støtte fra staten sat tre kvarterløftprojekter i gang i henholdsvis Femkanten i Nordvestkvarteret, Kongens Enghave og Holmbladsgadekvarteret på Amager. Projekterne er et tilbud til de lokale beboere om at være med til at sætte præg på områdets byfornyelse gennem en femårig periode. Projekterne skal afprøve mulighederne for at gennemføre en ny form for byfornyelse, der kombinerer boligforbedring og friarealforbedring med forbedring af kvarterets fysiske miljø, det sociale miljø, kultur og idræt. Københavns Kommune har øremærket en del af midlerne til initiativer, der skal forbedre miljøet. Det kan f.eks. være ny beplantning af frie arealer, udarbejdelse af grønne regnskaber og nye trafikplaner. Et stort antal borgere i de tre områder har i 1998 været engageret i at udarbejde kvarterplaner. Kvarterplanerne er lokalområdernes idéer og forslag til forbedringer og udspil til anvendelsen af de afsatte midler i forsøgsperioden. I Kvarterplanerne indgår miljøforhold i forbedringen af boliger og det fysiske miljø. Man ønsker blandt andet at nedsætte den gennemkørende trafik i kvartererne og gøre gadestræk og friarealer mere imødekommende med beplantning og etablering af pladser og torve. Ved boligforbedringer skal der findes løsninger, der begrænser ressourceforbrug og styrker genbrugstanken samt giver mere miljøvenlige gårdrum. Kvarterløft Holmbladsgade har valgt at have en konsulent, som rådgiver boligforeningerne i byøkologiske løsninger i forbindelse med ansøgning om støtte til boligforbedringer. Det nordiske Svanemærke og EU s miljømærke Blomsten er de to officielt anerkendte miljømærker i Danmark. Mærkerne giver indkøberen sikkerhed for, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende i den pågældende produktgruppe. Kriterierne for tildeling af mærkerne fastsættes på baggrund af miljøvurderinger i hele produktets livscyklus (LCA). Miljømærkekriterierne er udformet, så kun den bedste tredjedel af produkterne kan få tildelt mærket, og kriterierne strammes hvert tredje år. Kvartercentret Nordvest er omdrejningspunkt for kvarterløftaktiviteter i Femkanten i Nordvestkvarteret. 9

K ultur- og Fritidsudvalget 92 procent af forvaltningens bygningsareal var i 1998 omfattet af miljø- eller energiledelsesordninger Kultur- og Fritidsudvalget har ansvaret for biblioteker, idræts- og fritidsfaciliteter, museer, folkeoplysning, KUC (Københavns Ungdomscentre), herunder medborgerhuse, samt de kommunale ejendomme, herunder beboelsesejendomme. Ejendomsdriftens opgaver vedrører hovedsagelig andre kommunale forvaltninger og deres institutioner. 1 Forvaltningen havde i 1998 19 biler, heraf ingen elbiler De 7 personalekantiner, der administreres af forvaltningen, anvender kun økologiske fødevarer i meget begrænset omfang Grønt regnskab for Københavns Idrætsanlæg Københavns Idrætsanlæg har siden 1996 udarbejdet grønt regnskab. Gennem arbejdet med det grønne regnskab er man blevet bevidst om forbruget af energi, vand, sprøjtemidler og rengøringsmidler. For at fremme investeringer i energi- og vandbesparende foranstaltninger oprettede Københavns Idrætsanlæg i 1998 en energipulje på 1 mio. kr. Der er også i 1999 afsat 1 mio. kr. De enkelte idrætsanlæg kan søge om støtte til finansiering af konkrete projekter med et budget på mere end 1. kr. Projekter med en kort tilbagebetalingstid prioriteres højest. Anlæg, som har fået støtte gennem energipuljen, tilbagebetaler investeringen til puljen. Herefter tilfalder besparelsen på driften det enkelte idrætsanlæg. I 1998 har Østerbro Skøjtehal opsat et alurefleksionsloft, som gør, at kulden fra isbanen reflekteres. Det betyder, at der skal bruges mindre energi til at køle skøjtebanen. Endvidere er belysningen udskiftet til lavenergirør. Investeringen kostede 763. kr. med en forventet tilbagebetalingstid på 2 år. Der er endvidere givet 215. kr. til forbedring af ventilationsanlæg i Hillerødgade Svømmehal. Investeringen har en forventet tilbagebetalingstid på 1 år. Københavns Idrætsanlæg indførte i 1995 forbud mod sprøjtning mod bredbladet ukrudt på alle baner med undtagelse af opvisningsbaner. Der er i 1998 taget initiativ til at foretage en systematisk registrering af forbruget af sprøjtemidler, gødning, syre, salte og klor. Københavns Idrætsanlæg har i 1998 besluttet, at der kun må bruges miljøvenlige rengøringsmidler, og rengøringspersonalet er blevet undervist for at sikre, at gode vaner bliver godt indarbejdet. På enkelte anlæg har man dog mindre lagre af skrappe rengøringsprodukter, fordi man i hallerne har brug for at fjerne harpiksrester fra håndboldspil. Københavns Håndboldforbund og Københavns Idrætsanlæg har indgået en aftale om, at spillerne kun anvender harpiksmidlet Profcare (hvid harpiks). Derved har man opnået at fjerne en række skrappe rengøringsmidler. Samtidig arbejdes der videre med at finde mindre miljøskadelige alternativer.

ELO i Københavns Kommunes administrative bygninger Siden 1991 har der været energistyring på flere end 3 bygninger, som anvendes til administrative formål. MWh Figur 8 Elforbrug 1991-98 14. 13.5 13. 12.5 12. 11.5 11. 1.5 1. 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Der er sket et fald i elforbruget på 1 procent fra 1991 til 1998. Der er gennem hele perioden opsat elbesparende lysarmatur i forbindelse med vedligeholdelse af bygningerne. Et øget antal computere til de administrative funktioner har dog modvirket faldet i elforbruget. Elforbruget opgjort i forhold til arealet af de administrative bygninger var i 1996 på 57 kwh/m 2. Til sammenligning var landsgennemsnittet i 1996 på 4 kwh/m 2. Det relativt høje elforbrug i 1996 skyldes primært, at Ottiliahus, som blandt andet rummer Edb-centralen, har et meget stort elforbrug. Ottiliahus bruger 7 procent af de administrative bygningers samlede areal, men har et elforbrug, der svarer til 26 procent af det samlede forbrug. Heraf udgør elforbruget i Edb-centralen alene 15 procent. Fraregnes hele Ottiliahus bliver elforbruget ca. 4 kwh/m 2 for de øvrige bygninger. MWh 25. 24.5 24. 23.5 23. 22.5 22. 21.5 21. Figur 9 Varmeforbrug 1991-98 Varmeforbruget er faldet med 15 procent fra 1991 til 1997. Det er opnået ved investeringer i bedre varmeudnyttelse samt gennem øget opmærksomhed om forbruget. Der er imidlertid sket en markant stigning i varmeforbruget fra 1997 til 1998. Det kan skyldes, at der er foretaget færre investeringer og fokus på området derfor har været mindre, samt at erfarne nøglepersoner har forladt området. Det viser, at det er vigtigt, at energistyring indgår som en naturlig del af alle ansattes daglige arbejdsrutiner, så alle føler sig ansvarlige for at bidrage til besparelser og miljøforbedringer. Varmeforbruget opgjort i forhold til arealet af de administrative bygninger var i 1996 på 16 kwh/m 2. Til sammenligning var landsgennemsnittet i 1996 på 111 kwh/m 2. 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 9. 87.5 85. 82.5 8. Figur 1 Vandforbrug 1991-98 Der er sket et fald i vandforbruget på 16 procent fra 1991 til 1998. Det er opnået ved at opsætte vandsparere og ved omhyggelig vedligeholdelse, så man undgår utætte vandhaner og toiletter. Vandforbruget opgjort i forhold til arealet af de administrative bygninger var i 1996 på,4 m 3 /m 2. Det svarer til landsgennemsnittet for 1996. m 3 77.5 75. 72.5 7. 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 11

U ddannelses- og Ungdomsudvalget 93 procent af forvaltningens bygningsareal var i 1998 omfattet af miljø- eller energiledelsesordninger Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ansvaret for opgaver inden for undervisning og fritidstilbud. Opgaverne omfatter folkeskolerne, gymnasier og voksenuddannelse samt fritidstilbud for børn og unge i alderen 6 17 år, dvs. fritidshjem, klubber m.m. Skolernes gode cirkel Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har siden 1987 gennemført energistyring på bygningerne på skoleområdet. Energistyringsordningen har frem til 1991 virket som forsøgsordning på et begrænset antal skoler. Siden 1992 har ordningen omfattet samtlige skoler i Københavns Kommune. Hver måned registreres forbruget af el, varme og vand, og alle bygninger og tekniske anlæg bliver efterset én gang om året. På den baggrund udarbejder forvaltningen en investeringsplan over de mest oplagte energibesparende tiltag. Med energistyringsordningen er der startet en god cirkel på skolerne, længe før det blev et lovkrav med ELO. Forvaltningen har opnået at nedsætte: elforbruget med ca. 25 procent svarende til ca. 4 mio. kwh årligt varmeforbruget med ca. 15 procent svarende til ca. 13 mio. kwh årligt vandforbruget med ca. 25 procent svarende til ca. 5. m 3 årligt Den økonomiske besparelse på skoleområdet har været ca. 1 mio. kr. årligt, som primært er anvendt til energibesparende arbejder på tekniske anlæg, som har været stærkt nedprioriteret siden 198, samt til energibesparende foranstaltninger på bygningerne. I ordningen indgår også en overskudsdeling til skoler og institutioner. De har årligt kunnet dele mellem 1 og 1,3 mio. kr. Kun 1 ud af forvaltningens 32 biler var i 1998 en elbil I 1998 tilbød 4 ud af forvaltningens 94 institutioner med bespisning økologisk mad Skolebetjentene spiller en væsentlig rolle i skolernes energistyring. De aflæser forbruget hver måned, tjekker tallene og følger nøje, om der er markante udsving, så de hurtigt kan gribe ind. På Rådmandsgades Skole er der sparet 23 procent på det kolde brugsvand. En af årsagerne er, at skolebetjenten ikke har genåbnet for vandet til skolegårdens drikkekummer efter skolesommerferien i 1998. Skolen har også opsat vandsparere på vandhaner og brusere i baderummene. På elforbruget har skolen sparet 38 procent. Det skyldes blandt andet, at skolebetjenten har udskiftet de fleste af skolens pærer med lavenergirør. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen afholder årligt kurser for skolernes tekniske personale for at forbedre deres viden om tekniske installationer. For eksempel kurser i at betjene og vedligeholde fjernvarmeanlæg. 12

ELO i Københavns Kommunes skoler MWh 17. 16. 15. 14. 13. 12. 11. Figur 11 Elforbrug 1991-98 På Rysensteen Gymnasium har man i kemiundervisningen arbejdet med at nedsætte kemikalieforbruget ved forsøg og samtidig bevare det faglige udbytte af eksperimentet. Det lykkedes eleverne at nedsætte forbruget af kemikalier til 1/1 af det normale forbrug og derved også reducere mængden af kemikalieaffald. Arbejdet har øget elevernes forståelse for kemikaliers miljøpåvirkninger væsentligt. MWh m 3 1. 9. 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Figur 12 Varmeforbrug 1991-98 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Figur 13 Vandforbrug 1991-98 21. 2. 19. 18. 17. 16. 15. 14. 13. 12. 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Det markante fald i forbruget fra 1996 til 1997 skyldes, at forbruget på bydelsskolerne er udgået af opgørelsen fra og med 1997. Stigningen i elforbruget i 1998 kan skyldes udbygning af IT-faciliteter på skoleområdet. Elforbruget opgjort i forhold til arealet var i 1996 på 24 kwh/m 2. Til sammenligning var landsgennemsnittet for skoler i 1996 på 29 kwh/m 2. Stigningen i varmeforbruget i 1998 kan skyldes, at der ikke har været tilstrækkelig fokus på området. Varmeforbruget opgjort i forhold til arealet af skolebygningerne var i 1996 på 13 kwh/m 2. Det svarer til landsgennemsnittet i 1996 på 129 kwh/m 2. Vandforbruget opgjort i forhold til arealet var i 1996 på,26 m 3 /m 2. Til sammenligning var landsgennemsnittet i 1996 ca. 5 procent højere (,4 m 3 /m 2 ). Naturskoler Natur er en mangelvare i København. Derfor er det ekstra vigtigt at give eleverne på de københavnske skoler tilbud om naturundervisning og naturoplevelser, så de får en forståelse af naturen og dens sammenhæng. Naturoplevelser og forståelse for naturens kredsløb motiverer børnene til selv at passe på miljøet. København har tre typer naturskoler: Mininaturskoler, der ligger i byens parker og henvender sig til indskolingsklasser på lokale skoler. Økobaser, der ligger i byens randzone i spændende naturområder. Skoleklasser kan adoptere en økobase. Økobaser er især for de større elever, men bliver alligevel brugt af alle alderstrin. Kalvebod Naturskole, der er bygget i 1996 og ligger midt i det fredede naturområde Vestamager, henvender sig primært til de mellemste klasser på alle skoler i København. Naturskolerne motiverer også børnene til at arbejde for at gøre skolernes drift mere miljøvenlig, så de kan opnå et Grønt Flag. Skoler, som lever op til såvel nationale som internationale krav til arbejdet med temaerne energi, vand og affald som en integreret del af undervisningen, får et Grønt Flag. I 1998 havde 9 skoler i Københavns Kommune fået Grønt Flag, og endnu 2 skoler arbejder på at opfylde kravene. Miljøundervisning Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har besluttet, at energibesparelser i fremtiden ikke kun skal anvendes til fysiske installationer, men også kan anvendes til at styrke undervisningen i miljø og energi. Forvaltningen stiller derfor årligt et beløb til rådighed for forvaltningens institutioner til udvikling af nye faciliteter, aktiviteter og materialer til brug i miljøundervisningen. I 1998 blev pengene blandt andet anvendt til et solfangerprojekt, grønne skolegårde, et affaldsprojekt, vandlegepladser samt undervisningssæt til kemi i mikrostørrelse. 13

91 procent af forvaltningens bygningsareal var i 1998 omfattet af miljø- eller energiledelsesordninger 2 af forvaltningens 41 biler var i 1998 elbiler S undheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget varetager opgaver inden for omsorgsydelser, plejeegnede boliger, kontantydelser for ældre, børne- og omsorgstandpleje samt sygesikringsydelser. Opgaverne består både af administrative opgaver samt drift af institutioner, plejehjem og centre. Hospitalerne indgår i dag i Hovedstadens Sygehusfællesskab, og er derfor ikke med i dette grønne regnskab. 14 I 1998 havde ingen af forvaltningens 7 plejehjemskøkkener økologisk mad på menuen, men økologiske fødevarer indgår ved udformningen af en kostpolitik for institutionerne En aktiv indsats I 1995 valgte sundhedsforvaltningen at gøre en aktiv og målrettet indsats for at nedsætte miljøbelastningen fra forvaltningens institutioner. Blandt andet ved hjælp af en miljøpolitik, der forpligter til at: udarbejde miljøhandlingsplaner informere og inddrage medarbejderne evaluere miljøhandlingsplaner og lokale initiativer udveksle erfaringer mellem de involverede institutioner og områder Der blev udpeget tre indsatsområder og tre plejehjem til modelinstitutioner, som fik hver sit indsatsområde: Hasselbo skulle indføre miljøvenlig rengøring Borgervænget skulle indføre grønne indkøb Bispebjerghjemmet skulle spare på energi og vand Modelinstitutionerne skal opsamle erfaringer og bidrage til at synliggøre miljøpolitikken over for forvaltningens øvrige institutioner. Hasselbos arbejde med at indføre miljøvenlig rengøring har blandt andet omfattet udarbejdelse af rengøringsvejledninger og undervisning af rengøringspersonalet. Hasselbo anvender i dag mikrofiberklude, som er en særlig rengøringsklud, hvor rengøringen sker uden brug af vand og rengøringsmidler. Det har også en positiv effekt på rengøringspersonalets arbejdsforhold, fordi de ikke skal foretage vridning af klude. Det belaster arme og skuldre. Desuden har Hasselbo luget ud i antallet af rengøringsmidler, ligesom valget af produkter i dag er miljøbevidst. Både personalet og beboerne er tilfredse med det nye rengøringssystem.

ELO på plejehjem i Københavns Kommune 21. Figur 14 Elforbrug 1994-98 2. 19. MWh 18. 17. 1994 1995 1996 1997 1998 1. Figur 15 Varmeforbrug 1991-98 95. 9. 85. 8. MWh 75. 7. m 3 65. 6. 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Figur 16 Koldtvandsforbrug 1994-98 4. 395. 39. 385. 38. 375. 37. 365. København Vinter Tour Sundhedsforvaltningen og Vejafdelingen gennemførte vinteren 1998/99 kampagnen København Vinter Tour. Kampagnen, der er en cykelkonkurrence, skal få de ansatte på københavnske arbejdspladser til også at cykle til arbejde i vintermånederne fra december til marts. Der deltog 97 hold med 5 på hver i konkurrencen, heraf er 35 hold ansatte i Københavns Kommunes institutioner. Deltagerne cykler mellem 3 og 1 kilometer til arbejde, og det drejer sig i sagens natur om at tilbagelægge flest kilometer. De kilometer, der cykles i fritiden tæller også med i det samlede regnskab. Regnskabet er gjort op for 67 hold. De har tilsammen kørt ca. 25. km. 36. 1994 1995 1996 1997 1998 Det markante fald i forbruget fra 1996 til 1997 skyldes, at forbruget på bydelsplejehjemmene er udgået af opgørelsen fra og med 1997. Udviklingen i energi- og vandforbrug på plejehjemmene viser, at et fortsat fald i energi- og vandforbruget kræver løbende investeringer samt konstant fokus på adfærden. Varmeforbruget opgjort i forhold til arealet var i 1996 på 158 kwh/m 2. Det svarer til landsgennemsnittet for plejehjem i 1996 på 159 kwh/m 2. Elforbruget opgjort i forhold til arealet var i 1996 på 43 kwh/m 2. Til sammenligning var landsgennemsnittet i 1996 ca. 12 procent højere (48 kwh/m 2 ). 15

F amilie- og Arbejdsmarkedsudvalget Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget varetager kommunens sociale og arbejdsmarkedsmæssige opgaver for børn, unge og voksne. Arbejdet omfatter forebyggende foranstaltninger, indkomstoverførsler, revalidering, aktivering, dagpasning for børn under 5 år, døgnanbringelser af børn og unge, handicappede, psykisk syge, social indsats over for misbrugere, boligsocialt arbejde, boliganvisning og integration af flygtninge. 5 procent af forvaltningens bygningsareal var i 1998 omfattet af miljø- eller energiledelsesordninger Parkeringspladsen foran Svanemøllehallen blev i 1998 renoveret som et led i et af Centeret for Aktivering og Beskæftigelses projekter. Den er nu beplantet i respekt for de eksisterende store gamle træer, som i dag træder tydeligere frem og danner en krans om pladsen. Forvaltningen havde i 1998 4 elbiler ud af 177 biler Daginstitutionernes grønne guide Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i samarbejde med daginstitutionerne udarbejdet pjecen Grøn Guide om økologiske projekter og etablering af netværk mellem institutionerne. Alle kommunens 36 daginstitutioner har modtaget pjecen, som blandt andet har medvirket til, at Naturvejlederen i Københavns Kommune får flere henvendelser fra børnehaver om at deltage i ture ud i naturen. På turene undersøger børnene f.eks. smådyr i vandhuller og jorden og indsamler grønne planter, som de kan bruge til madlavningen. 274 af forvaltningens 422 køkkener kunne i 1998 servere økologisk mad dagligt. Det omfatter hovedparten af daginstitutionerne. Pjecen indeholder: Vejledning i reglerne for dyrehold og grøntsagsavl. Idéer til grønne ture og udflugter, f.eks. bondegårdsture, samt aktiviteter i naturen, som Naturvejlederen i Københavns Kommune kan tilbyde. Råd og vejledning i at indføre grønne tiltag på institutioner og nyttige adresser til myndigheder og organisationer, som kan være relevante at rette henvendelse til. Eksempler på grønne institutioner, som har særlige erfaringer med at indføre grønne tiltag. Henvisning til grøn litteratur. 16

Sundere byggeri I 1998 tog børn og pædagoger to nye institutioner beliggende ved Vestvolden i brug. Begge institutioner opfylder lokalplanens krav om, at taget skal være græsbeklædt, så byggeriet falder godt ind i omgivelserne. Derfor valgte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at indarbejde en række andre økologiske elementer i bygningerne: Bygningerne er opført i naturvenlige materialer og farver. Tegl og træ er anvendt som byggematerialer. Til facader og skillevægge er anvendt vedligeholdelsesfri vandskurede mursten. I tilslutning til bygningerne er opført væksthuse, som er tænkt som både pædagogisk værktøj og samtidig som passiv solvarme. Fjernvarmeforsyningen suppleres med solcelleanlæg. Overalt er der valgt lavenergipærer, og lyskilderne tændes ved personsensorer. De installerede hårde hvidevarer er energieffektive. Det grønne affald genanvendes i et komposteringsanlæg. Overfladevand fra tage og terræn ledes tilbage til grundvandet via dræn og faskiner i stedet for til kloakken. De opsatte toiletter har lavt vandforbrug. På en skive med et dyrehoved kan børnene følge forbruget af el, varme og vand. Forvaltningen vil inddrage erfaringerne i arbejdet med at udvikle mere miljøvenligt institutionsbyggeri. Naturlegeplads i Valbyparken Som led i et beskæftigelsesprojekt har Centeret for Aktivering og Beskæftigelse i 1998 indgået en samarbejdsaftale med Parkafdelingen om etablering af en 2. m 2 stor naturlegeplads i Valbyparken. Naturlegepladsen erstatter den eksisterende byggelegeplads ved Hammelstrupvej. Projektet udgør en del af Centeret for Aktivering og Beskæftigelses uddannelses- og øvelsesområde, hvis formål er at optræne og uddanne kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Projektet får støtte fra EU s Socialfond og løber i perioden 1998-21. Naturlegepladsen bliver udelukkende skabt med naturens egne materialer: Jord, sand, grus, sten, træ, planter og vand. Naturlegepladsen skal udvikle børns omgang med og færden i naturen og give gode ideer til, hvordan man selv kan skabe gode legesteder. 17

B ygge- og Teknikudvalget 9 procent af forvaltningens bygningsareal var i 1998 omfattet af miljø- eller energiledelsesordninger Bygge- og Teknikudvalget varetager opgaver som lokalplaner, byfornyelse, bygge- og ejendomsområdet samt opgaver på det tekniske område. Udvalget har ansvaret for veje, pladser, parker, kirkegårde og brandvæsen. Opsynet med støttet byggeri, arkitekt- og ingeniøropgaver samt kørselsog håndværksvirksomhed ligger også hos Byggeog Teknikudvalget. RIA, Københavns Kommunes Rådgivende Ingeniører og Arkitekter, der bl.a. varetager opgaven som energiledelseskonsulent for en del kommunale bygninger, hører til her. 2 ud af forvaltningens 595 biler var i 1998 elbiler Ansatte i forvaltningen bruger kantiner som administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen (se side 1) Elmesygen har kostet omkring 1. københavnske træer livet, hvoraf de fleste var mellem 4-1 år gamle. Da det stod klart, at man ikke kunne dæmme op for elmesygen ved at destruere træet, besluttede Parkafdelingen at genbruge træet til blandt andet legepladser, bredsikring og tømmer. Projektet Det Grønne Møbel fik tildelt 1 stammer til møbelproduktion og andet snedkerarbejde. Ud af de 1. træer, der blev fældet i 1998, var fældningen på Kgs. Nytorv den mest markante. Fokus på byøkologi Plandirektoratet tog i 1998 initiativ til en række aktiviteter, der skal fremme miljørigtigt byggeri og styrke den byøkologiske udvikling. Blandt initiativerne var: udarbejdelse af miljømæssige retningslinjer for nybyggeri og byfornyelse. Retningslinjerne er opdelt med minimumskrav, som skal følges, anbefalinger, som går videre end minimumskravene og visioner, som bør afprøves, men som endnu ikke er dokumenterede. opbygning af en byøkologisk database. Databasen er den første i Danmark. Den indeholder oplysninger om byøkologiske initiativer i København samt erfaringerne, der er gjort med byøkologi. Databasen skal inspirere bygherrer, rådgivere og boligforeninger. Adressen er: www.byokologi.dk. videreførelse af Københavns Kommunes Byøkologiske Fond, hvis formål er at yde økonomisk støtte til byøkologiske aktiviteter. Fonden uddeler hvert år 1,5 mio. kr. Blandt de 12 projekter fonden støttede i 1998 var De grønne Guider og en byøkologisk udstilling i Øksnehallen. 18 I forbindelse med byfornyelsen afprøver Københavns Kommune en række miljøforbedrende ideer. Blandt andet i Eriksgade-kareen, Hedebygade-kareen og Hestestalds-kareen på Vesterbro. Hestestalds-karreens projekt kaldes synlig ressourcebalance. Hestestalds-karreen udarbejder grønt regnskab for kareens forbrug af ressourcer før og efter byfornyelsen.

Pleje af grønne områder Københavns Kommune har i 1998 indgået en aftale med staten om at afvikle brugen af kemisk ukrudtsbekæmpelse. Gennem de seneste år har Parkafdelingen vedligeholdt byens grønne områder stort set uden brug af kemisk ukrudtsbekæmpelse. Det betyder blandt andet, at beplantningen mange steder er omlagt eller tilpasset, så udgifterne til plejen er nogenlunde den samme. På grusstier og -pladser i parker koster det 1,2 mio. kr. mere om året ikke at anvende kemi. Vejsalt Vinteren 1998/99 blev der brugt 5.85 tons salt på de københavnske veje for at trafikanterne kunne færdes sikkert i frostvejr. Forbrugets størrelse påvirkes primært af antallet af udkald og gennemkørsler af ruterne. Vejsaltet gør forholdene svære for byens træer og planter. Derfor prøver kommunen at minimere forbruget, blandt andet ved at fugte saltet, inden det spredes. Når saltet er halvt opløst, skal der nemlig bruges mindre for at smelte sne og is. I den hårde vinter 1995/96 var forbruget af vejsalt 12.345 tons, mens forbruget i vinteren 1996/97 og vinteren 1997/98 kun var på hhv. 3. tons og 4.2 tons. Københavns Kommune har gennem de seneste år gjort meget for at lette den kollektive trafiks vej gennem byen. Blandt andet med flere busbaner. I samme periode har kommunen også forsøgt at lokke endnu flere til at trampe i pedalerne ved at udbygge nettet af cykelstier og trafiksikre cykelruter gennem byen. Opfordringen er blevet hørt af folk, der har deres arbejdsplads i kommunen: Hver tredje cykler til og fra arbejde. MWh 29. 28. 27. 26. 25. 24. 23. 22. 21. 2. Figur 17 Elforbrug til gade- og vejbelysning 197-98 7 72 74 76 78 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 I Københavns Kommune er det Vejafdelingen, der har ansvaret for byens lys. Elforbruget til gadebelysning i København steg støt frem til 198 bortset fra et markant fald i 1973, hvor oliekrisen tvang os til at skrue ned for vejbelysningen. Den store stigning i forbruget fra 1975 til 198 skyldes den løbende udskiftning af lysstofrør med mere energikrævende kviksølvlamper for at forbedre gade- og vejbelysningen. Siden 1982 er elforbruget faldet i takt med udskiftning af kviksølvlamper til mindre elforbrugende højtryksnatriumlamper. I 1992 blev der gjort en ekstra indsats for at få afsluttet ændringen. Da højtryksnatriumlamperne giver et gult lys, er udskiftningen primært sket på de store veje. I 1986 blev de mekaniske tændog slukure udskiftet med elektroniske ure med en mere præcis styring af brændetiden og en besparelse i elforbruget. Den lille stigning i forbruget i 1997 og 1998 skyldes, at nye områder i byen er blevet oplyst, f.eks. Langelinieområdet. MWh Figur 18 Elforbrug til trafikregulering 197-98 7. 6.5 6. 5.5 5. 4.5 4. 3.5 3. Regulering af byens trafik bruger også el. Frem til 1975 steg forbruget som følge af øget behov for regulering af byens trafik ved hjælp af lysregulering. Fra 1975 faldt elforbruget til trafikregulering, fordi forvaltningen udskiftede 6 watt pærer med 27 watt pærer. Og siden 1984 har 15 watt højtryksnatriumlamper klaret oplysningen af fodgængerfelter, hvor der tidligere skulle 1 watt til at give den samme trafiksikre belysning. De seneste 12-13 år er der opsat flere trafiklys, samtidig med at gamle færdselstavler med lys er skiftet ud med nye færdselstavler, der i stedet reflekterer bilernes lys. Det forklarer, at elforbruget siden 1985 har været næsten konstant. 7 72 74 76 78 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 19

M iljø- og Forsyningsudvalget Miljø- og Forsyningsudvalget har ansvaret for at forsyne byens borgere og virksomheder med vand samt el, varme og bygas. Disse opgaver varetages af Københavns Vand og Københavns Belysningsvæsen. Københavns Vand er en sammenlægning af vandforsyningen og spildevands- og afløbsområdet. Miljø- og Forsyningsudvalgets ansvarsområder omfatter også Miljøkontrollen og Levnedsmiddelkontrollen, der overvåger kvaliteten af henholdsvis byens miljø og fødevarer. El- og varmeproduktion Københavns Belysningsvæsen driver tre kraftvarmeværker, Amagerværket, H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket. Alle tre værker producerer både el og varme. På H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket anvender man primært naturgas som brændsel, mens Amagerværket anvender kul. Alle tre værker supplerer med olie i mindre omfang. I perioder med spidsbelastning tager Københavns Belysningsvæsen de fire små fjernvarmecentraler, Lygten Varmeværk, Sundholm Varmecentral, Østre Varmecentral og Gothersgade Elværk i brug. Figur 19 Fordeling på brændselstyper 1998 55 procent af forvaltningens bygningsareal var i 1998 omfattet af miljø- eller energiledelsesordninger 14 ud af forvaltningens 465 biler var i 1998 elbiler,5 % 9, % 61,6 % 28,9 % Kul Naturgas Svær olie Letolie Ved afbrænding af kul, olie og naturgas udledes kuldioxid (CO 2 ) og kvælstofoxider (NO x ). Ved afbrænding af kul og olie udledes der også svovldioxid (SO 2 ). El- og varmeproduktion baseret på naturgas belaster miljøet mindre end kul og olie, fordi afbrænding af naturgas ikke medfører udledning af SO 2 og udledningen af CO 2 er betydelig mindre. Svanemølleværket og H.C. Ørsted Værket blev ombygget til at fyre med naturgas i hhv. 1985 og 1994. Figur 2 Elproduktion 1998 Figur 21 Varmeproduktion 1998 9,9 % 11,5 %,4 % 21,6 % 78,6 % 5, % 28, % Amagerværket Svanemølleværket H.C. Ørsted Værket Fjernvarmecentraler 2 Ud af forvaltningens 7 kantiner blev der i 1998 kun serveret økologisk mad i Miljøkontrollens kantine Hovedparten af elproduktionen sker på det største kraftvarmeværk, Amagerværket. Her produceres også omkring halvdelen af varmen.