FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL
FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Ebbe Villadsen Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir INDHOLD: Forord............................ 3 Industri- og håndværksjob er mest udsat........................ 4 Fysiske, termiske og kemiske påvirkninger....................... 6 Resultater......................... 7 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: www.ami.dk Metode.......................... 21 Litteratur......................... 23 ISBN 87-7904-083-7 København 2002 2 FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til 2000. NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø 1990-1995 i 1997. Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar 2001. Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende pjece er skrevet af forsker Hermann Burr og programmør Ebbe Villadsen, begge Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI- Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af Ebbe Villadsen. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 3
INDUSTRI- OG HÅNDVÆRKSJOB ER MEST UDSAT Denne pjece handler om, hvilke lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende der udsættes for fysiske påvirkninger, fx støj, termiske påvirkninger, fx kulde, og kemiske påvirkninger, fx hudkontakt med rengøringsmidler. MANGE ER UDSAT FOR STØJ OG PASSIV RYGNING Lønmodtagere og selvstændige er oftest udsat for temperatursvingninger og støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen, og passiv rygning. De er sjældnest udsat for opløsningsmidler og vibrationer fra håndværktøj. Mænd er syv gange så meget udsat for vibrationer fra håndværktøj sammenlignet med kvinder. Kvinder er dobbelt så ofte udsat for rengøringsmidler. DE UNGE ER MEST UDSAT FOR STØJ OG PASSIV RYGNING En række arbejdsmiljøpåvirkninger forekommer sjældnere hos ældre end hos yngre lønmodtagere og selvstændige; det gælder fx temperatursvingninger, høj støj og passiv rygning. Dog er der ingen klar forskel på ældre og yngre kvinders udsættelse for hudkontakt med rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og arbejde med plast- eller gummihandsker. SMEDE ER UDSAT FOR STØJ OG VIBRATIONER FRA HÅNDVÆRKTØJ Smede udsættes både for høj støj og generende støj. Folkeskolelærere og pædagoger udsættes kun for høj støj. Landbruget, bygge- og anlægsbranchen og industrien er de mest støjudsatte brancher. Bygningsarbejdere og andre personer i bygge og anlægsbranchen udsættes både for vibrationer fra håndværktøj og kropsvibrationer. Smede er en af de grupper, der kun udsættes for vibrationer fra håndværktøj. Lønmodtagere i industrien i det hele taget har også en større andel, der udsættes for vibrationer fra håndværktøj. Job, hvor man anvender kørende maskiner, som landbrugere og lønmodtagere inden for jordbruget, udsættes kun for kropsvibrationer. ELEKTRONIKARBEJDERE ER UDSAT FOR SLØVENDE VARME Kvindelige ufaglærte elektronikarbejdere og ejendomsfunktionærer og lønmodtagere inden for service og tjenesteydelser udsættes mest for sløvende varme. Job, der er knyttet til byggeriet, som fx 4 FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
bygningsarbejdere og blikkenslagere, udsættes både for kulde, træk og temperatursvingninger. Lønmodtagere inden for social- og sundhedsområdet samt service og tjenesteydelser og særligt kvindelige rengøringsassistenter og køkkenmedhjælpere er blandt de grupper, der både udsættes for hudkontakt med rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og arbejde med plast- og gummihandsker. METALARBEJDERE ER MEST UDSAT FOR ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER Ufaglærte mandlige metalarbejdere og tømrere og snedkere er mest udsat for organiske opløsningsmidler. Dette gælder også lønmodtagere inden for den grafiske branche. SOCIAL- OG SUNDHEDS- ASSISTENTER I HJEMMEPLEJEN ER MEST UDSAT FOR PASSIV RYGNING Social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen samt pædagoger i døgninstitutioner, begge job der beskæftiger sig med unge eller voksne, er mest udsat for passiv rygning. Den mest udsatte branche er service og tjenesteydelser. MERE STØJ, MINDRE PASSIV RYGNING Udsættelsen for støj og temperatursvingninger er steget fra 1990 til 2000. Den høje støj er steget mest i job, der har med børn at gøre. Den generende støj er steget mest i industri- og håndværksjob. Udsættelsen for temperatursvingninger er steget over en bred front. Omvendt er udsættelsen for rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe faldet. Faldet i udsættelsen for passiv rygning kan ikke udelukkende skyldes faldet i antallet af rygere, men må skyldes ændret adfærd. INTERVIEWS I 1990, 1995 OG 2000 I både 1990, 1995 og 2000 har mere end 5.000 repræsentativt udvalgte lønmodtagere deltaget i undersøgelsen. I 2000 er mere end 400 selvstændige erhvervsdrivende også blevet interviewet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 5
HVILKE FYSISKE, TERMISKE OG KEMISKE PÅVIRKNINGER? Fysiske påvirkninger omfatter i denne pjece støj og vibrationer. Vi skelner imellem to typer af støj: Høj støj, dvs støj der er så høj at man må hæve stemmen for at tale sammen og generende støj. Termiske påvirkninger omfatter varme, kulde, træk og temperatursvingninger. Kemiske påvirkninger omfatter typer af stoffer, der kan optages i kroppen gennem huden eller ved indånding. Vi har i denne undersøgelse koncentreret os om hudkontakt med rengøringsmidler, arbejde med våde hænder, arbejde med gummi- eller plasthandsker, dampe fra organiske opløsningsmidler, der kan tydeligt ses eller lugtes, og passiv rygning. Vi tager udgangspunkt i, at jo oftere man er udsat for fysisk-kemiske påvirkninger, jo større er risikoen for, at uønskede helbredseffekter opstår. Hvis man ønsker at forebygge, er det vigtigt at vide, blandt hvilke lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende sådanne påvirkninger forekommer. Det er i denne sammenhæng også interessant at se, om flere eller færre er udsat for fysiskkemiske påvirkninger siden 1990. 6 FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
RESULTATER Tabel 1: Fysiske, termiske og kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige efter køn i 2000. Procent. Tabel 1 Mand Kvinde I alt Høj støj 31 27 29 Generende støj 18 13 16 Håndvibrationer 9 1 5 Kropsvibrationer 9 1 6 Varme 11 11 11 Kulde 27 13 20 Træk 24 19 21 Temperatursvingninger 35 26 31 Rengøringsmidler 6 11 8 Våde hænder 17 24 20 Plast- og gummihandsker 10 19 14 Opløsningsmidler 5 2 4 Passiv rygning 20 20 20 Fed skrift betyder her, at kønsforskellen er signifikant. Lønmodtagere og selvstændige er oftest udsat for temperatursvingninger, støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen, og træk. De er sjældnest udsat for opløsningsmiddeldampe, der tydeligt kan ses eller lugtes, vibrationer fra håndværktøj og vibrationer, der rammer hele kroppen. KØN Bortset fra udsættelsen for varme og passiv rygning er der forskel på, hvor meget mænd og kvinder udsættes. Mænd er syv gange så meget udsat for vibrationer fra håndværktøj og kropsvibrationer og dobbelt så meget udsat for kulde og opløsningsmidler. Kvinder er dobbelt så meget udsat for rengøringsmidler og arbejde med handsker ( Er du udsat for hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi? ). ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 7
Tabel 2: Fysiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige efter alder og køn i 2000. Procent. Tabel 2 Høj støj Generende støj Håndvibrationer Kropsvibrationer Kvinder, 18-29 år 30 16 2 2 Kvinder, 30-39 år 26 14 1 1 Kvinder, 40-49 år 29 12 1 1 Kvinder, 50-59 år 24 12 2 1 Kvinder i alt 27 13 1 1 Mænd, 18-29 år 37 21 13 8 Mænd, 30-39 år 31 19 11 11 Mænd, 40-49 år 30 18 7 11 Mænd, 50-59 år 24 14 5 7 Mænd i alt 31 18 9 9 Fed skrift angiver, at forekomsten i aldersgruppen afviger signifikant fra forekomsten hos de 18-29-årige. ALDER FYSISKE PÅVIRKNINGER Blandt mænd er der tendens til, at de ældre er mindre udsat for støj og vibrationer fra håndværktøj. Hos kvinder er denne tendens ikke særlig tydelig. 8 FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
Tabel 3: Termiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige efter alder og køn i 2000. Procent. Tabel 3 Sløvende varme Kulde Træk Temperatursvingninger Kvinder, 18-29 år 13 20 20 31 Kvinder, 30-39 år 12 12 20 28 Kvinder, 40-49 år 10 13 19 24 Kvinder, 50-59 år 8 10 16 20 Kvinder i alt 11 13 19 26 Mænd, 18-29 år 14 33 28 39 Mænd, 30-39 år 12 28 26 39 Mænd, 40-49 år 9 26 24 35 Mænd, 50-59 år 8 19 16 27 Mænd i alt 11 27 24 35 Fed skrift angiver, at forekomsten i aldersgruppen afviger signifikant fra forekomsten hos de 18-29-årige. TERMISKE PÅVIRKNINGER Hos begge køn er færre ældre end yngre udsat for sløvende varme, kulde og temperatursvingninger. Ældre mænd er også mindre udsat for træk end yngre mænd. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 9
Tabel 4: Kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige efter alder og køn i 2000. Procent. Tabel 4 Rengøringsmidler, hudkontakt Våde/fugtige hænder Plast- og gummihandsker, hudkontakt Opløsningsmiddeldampe Passiv rygning Kvinder, 18-29 år 11 27 21 2 26 Kvinder, 30-39 år 11 25 18 3 21 Kvinder, 40-49 år 13 26 21 2 18 Kvinder, 50-59 år 8 19 17 2 18 Kvinder i alt 11 24 19 2 20 Mænd, 18-29 år 8 22 13 5 23 Mænd, 30-39 år 5 18 12 4 20 Mænd, 40-49 år 4 14 9 3 21 Mænd, 50-59 år 6 13 6 6 16 Mænd i alt 6 17 10 5 20 Fed skrift angiver, at forekomsten i aldersgruppen afviger signifikant fra forekomsten hos de 18-29-årige. KEMISKE PÅVIRKNINGER Hos begge køn er der færre ældre end yngre, der udsættes for passiv rygning. Samme tendens ses også ved mænds udsættelse for arbejde med våde og fugtige hænder og arbejde med plast- eller gummihandsker. GENERELT Det generelle mønster er, at ældre er mindre udsat end yngre for en række fysiske og termiske påvirkninger. For kvinder gælder dette ikke en række påvirkninger, der er relateret til rengøring. Kvinder i 40 erne er lige så udsat som kvinder i 20 erne for hudkontakt med rengøringsmidler, arbejde med våde og fugtige hænder og arbejde med plast- eller gummihandsker. 10 FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
Tabel 5: Fysiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige efter job i 2000. Procent. Tabel 5 Høj støj Generende støj Håndvibrationer Kropsvibrationer Akademikere, m. 18 8 1 1 Akademikere, k. 19 8 2 3 Ingeniører og arkitekter, m. 12 9 0 0 Edb-folk, m. 12 10 0 1 Edb-folk, k. 14 16 0 3 Folkeskolelærere, m. 62 15 2 0 Folkeskolelærere, k. 70 14 2 1 Andre lærere, m. 32 7 0 2 Andre lærere, k. 25 13 2 2 Teknikere og konstruktører, m. 24 12 2 0 Teknikere og konstruktører, k. 13 13 0 0 Sygeplejersker, k. 7 17 0 2 Social- og sundhedsassistenter, hospital, k. 23 15 0 0 Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k. 10 4 0 0 Pædagoger, daginstitution, k. 82 20 1 0 Pædagoger, døgninstitution, k. 28 19 0 0 Pædagogmedhjælpere, k. 81 18 0 0 Dagplejemødre, k. 47 8 0 0 Chefer, m. 8 6 1 1 Chefer, k. 10 5 0 0 Selvstændige, byggeri, m. 31 13 25 13 Fortsættes næste side. Fed skrift betyder, at andelen i jobbet afviger signifikant fra alle øvrige job. JOB FYSISKE PÅVIRKNINGER Det er med nogle markante undtagelser de samme job, der udsættes for høj og generende støj. Vi finder fx køkkenmedhjælpere, en række smedegrupper og træindustriarbejdere. De markante undtagelser består af personer, der arbejder med børn, både folkeskolelærere og pædagoger på daginstitutioner. Disse grupper er udsat for høj støj men ikke generende støj. De job, der udsættes for både vibrationer fra håndværktøj og kropsvibrationer, er dels bygnings- og landbrugsarbejdere, dels industriarbejdere som fx kvindelige ufaglærte elektronikarbejdere. De job, der anvender køretøjer eller kørende maskiner som fx godstrafikchauffører og landbrugere, er kun meget udsat for kropsvibrationer. Smedejob er til gengæld kun meget udsat for vibrationer fra håndværktøj. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 11
Tabel 5 (fortsat) Høj støj Generende støj Håndvibrationer Kropsvibrationer Selvstændige, service, m. 9 13 0 4 Selvstændige, service, k. 8 2 0 2 Kontorassistenter, privatansat, m. 11 14 0 0 Kontorassistenter, privatansat k. 11 5 0 0 Kontorassistenter, offentligt ansat, k. 16 15 0 1 Bogholdere og revisorer, k. 3 4 1 0 Bankassistenter, k. 6 3 0 0 Postbude, m. 21 32 0 5 Lagerekspedienter, m. 20 6 0 12 Butiksindehavere, m. 12 10 6 0 Ekspedienter, m. 21 14 0 7 Ekspedienter, k. 16 12 0 1 Sælgere, m. 8 8 0 0 Sælgere, k. 25 13 0 0 Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k. 56 33 2 0 Rengøringsassistenter, k. 8 3 1 0 Ejendomsfunktionærer, m. 23 9 11 21 Landbrugere, m. 17 10 4 42 Landbrugsarbejdere, m. 52 14 34 32 Arbejdsledere, m. 30 21 7 5 Maskinarbejdere, m. 58 39 14 5 Mekanikere, m. 66 40 40 11 Blikkenslagere, m. 61 35 28 12 Metalarbejdere, ufaglærte, m. 50 25 14 7 Elektrikere, m. 37 24 17 12 Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. 31 9 9 0 Træindustriarbejdere, m. 62 24 18 18 Tømrere og snedkere, m. 52 31 40 6 Bygningsarbejdere, m. 57 43 27 32 Slagteriarbejdere, m. 57 18 11 7 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. 62 40 4 9 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. 63 13 0 0 Lager- og havnearbejdere, m. 32 19 2 38 Godstrafikchauffører, m. 16 16 1 30 Lærlinge og elever, service, kontor mv, k. 7 9 2 0 Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. 51 39 37 5 I alt 29 16 5 6 12 FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
Tabel 6: Termiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige efter job i 2000. Procent. Tabel 6 Sløvende varme Kulde Træk Temperatursvingninger Akademikere, m. 4 4 6 11 Akademikere, k. 9 3 11 14 Ingeniører og arkitekter, m. 16 4 13 13 Edb-folk, m. 12 2 6 12 Edb-folk, k. 8 5 19 14 Folkeskolelærere, m. 6 6 11 20 Folkeskolelærere, k. 11 7 16 29 Andre lærere, m. 9 7 2 16 Andre lærere, k. 6 4 11 21 Teknikere og konstruktører, m. 5 7 12 15 Teknikere og konstruktører, k. 16 7 13 3 Sygeplejersker, k. 9 12 33 44 Social- og sundhedsassistenter, hospital, k. 4 8 31 31 Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k. 17 11 7 41 Pædagoger, daginstitution, k. 10 37 25 30 Pædagoger, døgninstitution, k. 9 10 14 21 Pædagogmedhjælpere, k. 5 41 13 27 Dagplejemødre, k. 0 20 0 15 Chefer, m. 6 5 8 13 Chefer, k. 4 7 14 7 Selvstændige, byggeri, m. 3 74 49 61 Fortsættes næste side. Fed skrift betyder, at andelen i jobbet afviger signifikant fra alle øvrige job. TERMISKE PÅVIRKNINGER Nogle få grupper er udsat for sløvende varme, enkelte sandsynligvis som følge af varme fra produktionsudstyret som kvindelige ufaglærte elektronikarbejdere og mandlige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere. Dog oplever også mange social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen sløvende varme, sandsynligvis i de private hjem, hvor de arbejder. De fleste job, der er udsat for kulde, træk og temperatursvingninger, er knyttet til byggeriet, såsom selvstændige i byggeriet, bygningsarbejdere, elektrikere og blikkenslagere. Dog er også mange slagteriarbejdere og lager- og havnearbejdere udsat for kulde, træk og temperatursvingninger. Mange sygeplejersker oplever træk og temperatursvingninger, men ikke kulde. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 13
Tabel 6 (fortsat) Sløvende varme Kulde Træk Temperatursvingninger Selvstændige, service, m. 8 15 11 21 Selvstændige, service, k. 6 4 8 14 Kontorassistenter, privatansat, m. 8 8 11 6 Kontorassistenter, privatansat k. 9 5 12 13 Kontorassistenter, offentligt ansat, k. 11 9 26 20 Bogholdere og revisorer, k. 6 8 10 10 Bankassistenter, k. 18 6 15 15 Postbude, m. 11 68 26 58 Lagerekspedienter, m. 2 25 35 47 Butiksindehavere, m. 6 25 25 27 Ekspedienter, m. 7 19 29 26 Ekspedienter, k. 7 21 32 34 Sælgere, m. 8 13 9 25 Sælgere, k. 19 13 21 24 Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k. 19 13 27 46 Rengøringsassistenter, k. 7 7 12 17 Ejendomsfunktionærer, m. 23 53 21 58 Landbrugere, m. 2 40 17 63 Landbrugsarbejdere, m. 14 70 28 47 Arbejdsledere, m. 13 19 15 36 Maskinarbejdere, m. 7 17 31 34 Mekanikere, m. 7 44 46 67 Blikkenslagere, m. 19 51 47 65 Metalarbejdere, ufaglærte, m. 7 18 32 26 Elektrikere, m. 17 43 35 52 Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. 25 13 25 29 Træindustriarbejdere, m. 12 24 38 41 Tømrere og snedkere, m. 8 71 53 69 Bygningsarbejdere, m. 12 73 45 51 Slagteriarbejdere, m. 11 39 50 50 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. 24 27 38 49 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. 13 25 25 44 Lager- og havnearbejdere, m. 8 42 40 56 Godstrafikchauffører, m. 9 36 26 54 Lærlinge og elever, service, kontor mv, k. 21 14 21 23 Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. 10 54 41 61 I alt 11 20 22 31 14 FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
Tabel 7: Kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige efter job i 2000. Procent. Tabel 7 Rengøringsmidler, hudkontakt Våde/fugtige hænder Plast- og gummihandsker, hudkontakt Opløsningsmiddeldampe Passiv rygning Akademikere, m. 8 5 14 4 12 Akademikere, k. 8 14 13 2 17 Ingeniører og arkitekter, m. 0 1 1 0 15 Edb-folk, m. 0 0 0 0 8 Edb-folk, k. 0 0 0 0 11 Folkeskolelærere, m. 0 0 0 0 7 Folkeskolelærere, k. 2 4 1 1 14 Andre lærere, m. 0 0 0 0 30 Andre lærere, k. 2 4 4 0 21 Teknikere og konstruktører, m. 0 2 2 0 17 Teknikere og konstruktører, k. 0 3 7 3 10 Sygeplejersker, k. 29 56 68 5 26 Social- og sundhedsassistenter, hospital, k. 39 60 69 4 23 Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k. 30 70 72 0 54 Pædagoger, daginstitution, k. 9 23 10 1 4 Pædagoger, døgninstitution, k. 9 23 21 0 35 Pædagogmedhjælpere, k. 11 37 22 0 10 Dagplejemødre, k. 5 42 4 0 1 Chefer, m. 0 1 1 1 13 Chefer, k. 3 6 3 0 11 Selvstændige, byggeri, m. 20 43 2 7 18 Fortsættes næste side. Fed skrift betyder, at andelen i jobbet afviger signifikant fra alle øvrige job. KEMISKE PÅVIRKNINGER Ikke overraskende er kvindelige rengøringsassistenter meget udsat for hudkontakt med rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og arbejde med plasteller gummihandsker. Også kvindelige køkkenmedhjælpere og sygeplejersker samt mandlige mekanikere er meget udsat. En række job er kun udsat for arbejde med våde hænder, men ikke for rengøringsmidler eller arbejde med gummieller plasthandsker. Det gælder fx dagplejemødre (bleskift), landbrugere og maskinarbejdere. Relativt mange ufaglærte mandlige metalarbejdere, kvindelige elektronikarbejdere, tømrere og snedkere samt bygningsarbejdere er udsat for organiske opløsningsmidler. To af de job, der er mest udsat for passiv rygning, har med unge eller voksne mennesker at gøre: social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen samt pædagoger i døgninstitutioner. Bemærk dog, at hospitalsansatte ikke er mere udsat for passiv rygning end andre. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 15
Tabel 7 (fortsat) Rengøringsmidler, hudkontakt Våde/fugtige hænder Plast- og gummihandsker, hudkontakt Opløsningsmiddeldampe Passiv rygning Selvstændige, service, m. 1 12 7 2 19 Selvstændige, service, k. 18 43 16 2 22 Kontorassistenter, privatansat, m. 0 0 0 0 28 Kontorassistenter, privatansat k. 1 1 1 1 14 Kontorassistenter, offentligt ansat, k. 0 1 1 0 19 Bogholdere og revisorer, k. 0 0 0 1 17 Bankassistenter, k. 0 0 0 0 3 Postbude, m. 0 11 0 5 5 Lagerekspedienter, m. 2 2 0 0 31 Butiksindehavere, m. 10 14 12 6 18 Ekspedienter, m. 2 10 0 5 21 Ekspedienter, k. 7 13 2 1 17 Sælgere, m. 0 1 0 0 9 Sælgere, k. 0 2 0 0 18 Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k. 35 85 33 0 17 Rengøringsassistenter, k. 64 65 61 1 23 Ejendomsfunktionærer, m. 5 23 14 2 35 Landbrugere, m. 2 38 15 0 4 Landbrugsarbejdere, m. 6 45 26 2 18 Arbejdsledere, m. 5 11 7 3 28 Maskinarbejdere, m. 3 32 17 7 24 Mekanikere, m. 24 42 32 7 26 Blikkenslagere, m. 5 38 12 5 26 Metalarbejdere, ufaglærte, m. 5 27 25 23 16 Elektrikere, m. 1 14 3 7 22 Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. 3 13 16 13 13 Træindustriarbejdere, m. 6 0 12 6 6 Tømrere og snedkere, m. 4 44 10 19 21 Bygningsarbejdere, m. 12 45 23 10 20 Slagteriarbejdere, m. 14 61 57 4 7 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. 16 49 25 2 22 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. 0 31 44 6 19 Lager- og havnearbejdere, m. 0 8 8 0 21 Godstrafikchauffører, m. 6 11 14 2 9 Lærlinge og elever, service, kontor mv, k. 7 14 5 0 11 Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. 11 24 28 13 29 I alt 8 20 14 4 20 16 FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
Tabel 8: Fysiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000. Procent. Tabel 8 Høj støj Generende støj Håndvibrationer Kropsvibrationer Industri 38 24 10 6 Bygge og anlæg 43 26 27 8 Grafisk 38 12 1 5 Transport og en gros 25 19 2 14 Handel 16 11 2 4 Service og tjenesteydelser 26 16 3 4 Jordbrug 47 20 13 16 Social og sundhed 32 13 1 1 Undervisning og forskning 43 13 2 1 Finans/Offentlig kontor og adm. 15 10 3 5 Privat kontor og administration 13 11 1 1 I alt 30 16 5 5 Fed skrift betyder, at andelen i branchen afviger signifikant fra alle øvrige brancher. BRANCHE FYSISKE PÅVIRKNINGER Bygge- og anlægsbranchen har flere personer, der er udsat for støj og vibrationer, sammenlignet med alle øvrige brancher. Næsten samme billede viser sig for industrien og jordbruget. Dog er der ikke flere i industrien, der er udsat for kropsvibrationer, og der er er ikke flere i jordbruget, der er udsat for vibrationer fra håndværktøj. Inden for undervisning og forskning er der flere personer, der er udsat for høj støj og generende støj, sammenlignet med alle øvrige brancher. Inden for transport og en gros er der flere, der er udsat for kropsvibrationer. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 17
Tabel 9: Termiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000. Procent. Tabel 9 Varme Kulde Træk Temperatursvingninger Industri 15 18 25 33 Bygge og anlæg 10 59 48 56 Grafisk 16 11 24 15 Transport og en gros 12 27 29 44 Handel 9 20 27 32 Service og tjenesteydelser 16 21 26 38 Jordbrug 8 39 27 38 Social og sundhed 10 20 16 30 Undervisning og forskning 7 7 12 20 Finans/Offentlig kontor og adm. 11 12 16 17 Privat kontor og administration 9 7 10 15 I alt 11 20 22 31 Fed skrift betyder, at andelen i branchen afviger signifikant fra alle øvrige brancher. TERMISKE PÅVIRKNINGER Udsættelse for varme forekommer mest inden for service og tjenesteydelser og i industrien. Udsættelse for kulde, træk og varierende temperaturer forekommer mest inden for bygge og anlæg, men også inden for transport og en gros. 18 FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
Tabel 10: Kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000. Procent. Tabel 10 Rengøringsmidler Våde hænder Plast- og gummihandsker Opløsningsmidler Passiv rygning Industri 5 14 15 8 19 Bygge og anlæg 6 36 13 11 28 Grafisk 6 5 11 15 25 Transport og en gros 2 10 6 2 19 Handel 6 14 2 2 17 Service og tjenesteydelser 18 35 21 3 32 Jordbrug 9 48 29 4 13 Social og sundhed 18 40 36 1 26 Undervisning og forskning 6 9 7 2 16 Finans/Offentlig kontor og adm. 2 6 3 1 17 Privat kontor og administration 1 3 2 0 15 I alt 8 20 15 4 21 Fed skrift betyder, at andelen i branchen afviger signifikant fra alle øvrige brancher. KEMISKE PÅVIRKNINGER Flere lønmodtagere i social- og sundhedsområdet sammenlignet med de øvrige områder er udsat for rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og arbejde med gummi- eller plasthandsker. Et tilsvarende billede ses for service og tjenesteydelser. Jordbruget har også mange lønmodtagere, der er udsat for arbejde med våde hænder og arbejde med gummi- eller plasthandsker. Bygge og anlæg har også mange lønmodtagere, der er udsat for arbejde med våde hænder. Mange lønmodtagere er udsat for opløsningsmidler inden for det grafiske område, bygge og anlæg samt i industrien. Mange lønmodtagere er udsat for passiv rygning inden for bygge og anlæg, service og tjenesteydelser samt social- og sundhedsområdet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 19
Tabel 11: Lønmodtageres fysiske, termiske og kemiske påvirkninger 1990 til 2000. Procent. Tabel 11 1990 1995 2000 FYSISK Generende støj 12 16 Kropsvibrationer 6 6 5 Håndvibrationer 4 5 5 Høj støj 25 29 30 TERMISK Kulde 20 18 20 Træk 24 21 22 Temperatursvingninger 22 22 31 KEMISK Rengøringsmidler 10 9 8 Passiv rygning 30 26 21 Opløsningsmiddeldampe 5 4 4 Fed skrift angiver, at andelene i de undersøgte år afviger signifikant fra hinanden. ÆNDRINGER 1990 TIL 2000 Flere lønmodtagere oplever begge typer af støjpåvirkninger i 2000 sammenlignet med 1990. Stigningen i udsættelsen for høj støj ser ud til at være sket uden for de traditionelle håndværksmæssige eller industrielle job, fx blandt dem, der arbejder med børn, dvs folkeskolelærere og pædagoger i daginstitutioner. Der er ikke noget, der tyder på, at den øgede opmærksomhed om støj i forbindelse med arbejde med børn har påvirket rapporteringen af støj. Blandt pædagoger i daginstitutioner er hele stigningen i støjudsættelsen sket i 90 ernes begyndelse. Også udsættelsen for generende støj er steget, men her er stigningen sket i en række håndværksmæssige eller industrielle job, fx blandt mekanikere og bygningsarbejdere. Udsættelsen for temperatursvingninger er også steget. Til gengæld er der sket et fald i udsættelsen for træk. Både stigningen i udsættelsen for temperatursvingninger og faldet i udsættelsen for træk er generel og omfatter ikke særlige job. Måske er der generelle årsager til disse ændringer. Udsættelsen for både rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe er faldet. Faldet er særlig stort i udsættelsen for passiv rygning. Én ud af tre, der blev udsat for passiv rygning i 1990, udsættes ikke for dette i 2000. Faldet er noget kraftigere end faldet i antallet af rygere (se pjecen Livsstil ). Det har meget lille betydning, om vi spørger dem, der ikke ryger, eller om vi spørger dem, der ryger. Faldet i passiv rygning er nogenlunde lige stort, kun lidt større hos ikke-rygere (fra 28% til 19%). Derfor må en del af faldet i antallet af lønmodtagere, der udsættes for passiv rygning, skyldes ændret adfærd, evt indførelse af rygepolitik på arbejdspladserne. 20 FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og 2000. I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med 5.395 lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt 5.454 lønmodtagere i 1995 og 5.940 lønmodtagere i 1990. Tallene her er opgjort for alle, der var 18-59 år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og 1995. I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de 18-29- årige. I opgørelserne efter job og branche i 2000 sammenlignes de enkelte job og brancher med alle øvrige job og brancher. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke blev stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og 1995. I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med 1990- og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders- og jobgruppe. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 21
22 FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
LITTERATUR Burr H (2001). Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt lønmodtagere i Danmark 1995-2000. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E og Borg V (2001). Arbejdsmiljø i Danmark 2000. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 23
Lønmodtagere og selvstændige er oftest udsat for temperatursvingninger, høj støj og passiv rygning. Smede udsættes både for høj og generende støj. Folkeskolelærere og pædagoger udsættes kun for høj støj. Bygningsarbejdere og blikkenslagere udsættes både for kulde, træk og temperatursvingninger. Kvindelige rengøringsassistenter og køkkenmedhjælpere udsættes både for hudkontakt med rengøringsmidler og arbejde med plast- og gummihandsker. Ufaglærte mandlige metalarbejdere samt tømrere og snedkere er mest udsat for organiske opløsningsmidler. Social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen er mest udsat for passiv rygning. Udsættelsen for støj og temperatursvingninger er steget fra 1990 til 2000. Omvendt er udsættelsen for rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe faldet. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum 5.000 lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN 87-7904-083-7 Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 e-post: ami@ami.dk www.ami.dk