Strategikort Aarhus Universitet (AU) - Health

Relaterede dokumenter
Strategikort Aarhus Universitet (AU) - Health

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH

Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Det overordnede AU-strategikort INSTITUT FOR BIOMEDICIN

Aarhus Universitets Strategi

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres.

Det overordnede AU-strategikort INSTITUT FOR BIOMEDICIN

VIDENUDVEKSLING PÅ AU

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017

Kommissorium AARHUS UNIVERSITET. Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR)

Strategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin

københavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet

Principnotat om universitetsklinikker

20. december Side 1

Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU.

Status oplysninger for ansøger til professorstilling i XX indenfor XX fagområde ved Institut for XX, Health, Aarhus Universitet

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

OVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE

AARHUS UNIVERSITET. Health Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C. Tlf.:

stra tegi HEALTH HOVEDOMRÅDESTRATEGI FOR AARHUS UNIVERSITET

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Psykiatrisk Forskning med patienten først STRATEGI FOR PSYKIATRISK FORSKNING

Forskningsstrategi OUH Svendborg Sygehus

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Fastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:

1. PROFESSORATSPOLITIK... 2

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje

Aarhus Universitet. Strategi

stra tegi HEALTH HOVEDOMRÅDESTRATEGI FOR AARHUS UNIVERSITET

Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf

Inspirerende rådgivning og videnudveksling. Bestyrelsesseminar Den 1. september 2008

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Strategi og profil Forskningsenheden Hospitalsenheden Horsens

Juridisk Institut Strategi

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

AARHUS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde BM november 2007

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Professorer ved Aarhus-hospitalerne i Aarhus Universitetshospital (AUH, Aarhus): Ansættelsesforhold, ansvar og opgaver

Stærke forskningsmiljøer er en forudsætning for et sundhedsvæsen i udvikling

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Juridisk Institut Strategi

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

Afrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt

Overblik og status for Region Syddanmark forskningspuljer

AARHUS UNIVERSITET. Kvalitetssikring af internationale partnerskaber

KVALITETSSIKRING AF PH.D UDDANNELSEN

Ilisimatusarfik strategi

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET OVERLIGGERNOTAT. Nyt aftalekompleks for samarbejdet på sundhedsområdet mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland

Psykiatrisk Dialogforum

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen, University College Lillebælt.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Koncern HR MidtSim Region Midtjylland

Statut for Center for Militære Studier

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

SUH SYGEPLEJE I TOP. Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Året Indledning

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskningsstrategi Nykøbing Falster Sygehus

Region Midtjylland Sundhed. Referat. af mødet i Koordinationsudvalg for folkesundhedsområdet 23. oktober 2013 kl. 09:00 i Olof Palmes Allé 15

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

I centret indgår 3 eller flere professorer/kliniske professorer, et antal lektorer med forskningsopgaver, postdocs og ph.d.-studerende.

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Kommunikationsstrategi 2013

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Strategisk partnerskabsaftale

Center for Telemedicin

STRATEGI FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Transkript:

Strategikort Aarhus Universitet (AU) - Health 2013 2017 Vision AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Mission Interessenter Indsatsområder Strategiske forudsætninger Gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at udvikle viden, velfærd og kultur Aftagere, virksomheder, organisationer, alumner, studerende, offentligheden, forskningskollegaer og forskningsrekvirenter forventer: Fremragende forskning Stimulere til nybrud gennem excellent forskning og interdisciplinært samarbejde Øge synligheden og lederskabet i den nationale og internationale forskning Styrke forskningsmiljøet Fokuseret talentudvikling Styrke kvaliteten i forskeruddannelsen Rekruttere de største talenter fra ind- og udland Sikre tydelige og sammenhængende forskerkarriereveje Inspirerende rådgivning og videnudveksling Levere uafhængige forskningsbaserede rådgivning og viden Styrke innovation og effektiv videnudveksling i et fleksibelt samspil med omverdenen Opnå indflydelse på civilsamfundet, politiske beslutninger og kultur En økonomisk bæredygtig og medarbejdervenlig organisation Uddannelser af højeste kvalitet Udbyde uddannelser, der tiltrækker de bedste studerende fra ind- og udland Udnytte universitetets faglige bredde til at udvikle uddannelser, der afspejler fremtidens behov Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Professionel ledelse Tiltrække og udvikle medarbejderne Fysiske faciliteter og infrastruktur af høj kvalitet Administrativ høj service Gennemgående kvalitetssikring og processtyring Stærk profilering Strategisk resursestyring Medarbejder- og studenterinddragelse Inspirerende arbejdsmiljø Helhedstænkning

Forskning Stimulere til nybrud gennem excellent forskning og interdisciplinært samarbejde Excellent forskning Bibliometri (Forskningsstøtteenheden) Opgørelser over ansøgninger (institutterne og Forskningsstøtteenheden) Gennemgang af projekter (institutterne og Forskningsstøtte-enheden) Forskningsdatabase med oplysninger om Health-bevillinger Antallet af high impact-artikler skal øges med 5 % i forhold til 2011-nuveau Specielt skal translationel forskning og forskningsområder, der er centrale globalt, forstærkes på Health Sikre såvel tværfaglige som monofaglige forskningsområder på alle niveauer, nationalt som internationalt Sikre støtte og prioritering af kvalitetsforskning, fx gennem udarbejdelse af publiceringsstrategier og forskningsplaner, herunder internationale samarbejdsprojekter Brug af Advisory Board og andre eksterne netværk til at identificere topforskere og forskningstemaer Udvikle services (fx starthjælp) til forskningsgrupper Interdisciplinaritet Opgørelser over centeransøgninger og -bevillinger (det tværgående bånd for forskning) Data for forskningsmidler til centre (Forskningsstøtteenheden) Health skal være en betydelig spiller og indgår proaktivt i opbygningen af interdisciplinære centre Centrene skal have faglig tyngde og styrke både nationalt og internationalt Identificering af processer, der kan optimere samarbejdet mellem institutterne, herunder oprettelse af nye kombinationsstillinger Identificere eksterne og gerne internationale interessenter, der kan udarbejde retningslinjer for identifikation og udvælgelse af centre Understøttelse procesmæssigt og finansielt af centrene Øge synligheden og lederskabet i den nationale og internationale forskning Forskerledelse på højt niveau Tiltrække og fastholde de bedste forskningsledere på alle niveauer Flere udadvendte aktiviteter rettet mod forskningsverdenen Medarbejdertilfredshedsmålinger Arbejdspladsvurdering (APV) Større tilfredshed med forskningsmiljøet Flere internationale publikationer Flere internationale forskningsmidler Identificering af forskere med ledelsespotentiale og tilbyde disse kurser i forskerledelse Tilskynde til udarbejdelse af planer for generationsskifte af forskere og ikke mindstforskningsledere Styrke forskningsmiljøet Øget antal eksterne og internationale forskningsmidler Forskningsdatabase Bevillingslister, der er offentligt tilgængelige Andelen af midler fra store offentlige bevillingsgivere skal øges med 10 % årligt i de næste fem år 5 % af forskningsmidlerne skal være internationale Analyse af bevillinger på Health mhp. at identificere hovedområdets styrkepositioner Udvikle support og hjælpepakker til potentielt stærke ansøgere Health skal være hovedansøger på mindst 1 EU-bevilling (kollektive forskningsprojekter) og mindst 1 ERC-grant om året Etablering af internationale samarbejdsaftaler, der sikrer samarbejde og udveksling med de bedste miljøer i verden

Talentudvikling Styrke kvaliteten i Forskeruddannelsen Målrettet rekruttering af talenter vha. klare krav for akademiske, organisatoriske og personlige kompetencer Sikre en klar kompetence profil efter endt forskeruddannelse Øget udbud af internationale fagspecifikke ph.d. kurser i samarbejdet med nationale og internationale sundhedsrelaterede institutioner Internationalisering af de ph.d.- studerende Årlige statistiske undersøgelser (AU, UBST, CFA) Beskæftigelsesundersøgelse PURE, PubMED Alle ph.d.-er skal opfylde de internationale standarder for ph.d.- forskeruddannelsen indenfor biomedicin og sundhed Sikring af publikation En større andel af de ph.d.-studerende tager på ophold uden for Danmark (fra 20 % til 75 %) En større andel af udenlandske ph.d.- studerende (fra 14 % til 25 %) Fuld beskæftigelse Operationalisering af begrebet talentudvikling i relation til forskeruddannelse. Udvikling af kvalitetssikringsmodel med klare procedurer for opfølgning med følgende dimensioner: - Adgangskrav til ph.d.-uddannelsen - Forløb og fremdrift - Input (kursustilbud, vejledning, videnskabeligt miljø, internationalisering) - output (ph.d.-afhandlingen samt akademiske, organisatoriske, og personlige kompetencer) - Den organisatoriske ramme - Evaluering Opfølgende publikationsundersøgelser. Etablering af formelle forskeruddannelsesnetværk med udgangspunkt i interessentanalyse. Rekruttere de største talenter fra ind- og udland Målrettet rekruttering At udvikle attraktivt internationalt videnskabeligt miljø At få eksisterende netværk i spil At etablere formaliserede netværk At etablere formelle internationale partnerskaber Årlige statistiske undersøgelser (AU, UBST, CFA (antal angives per nationalitet)) En større andel af udenlandske post.doc.(fra 33 til 50 %) En større andel af udenlandske lektorer (fra 18 % til 33 %) 8 Trin2 Sapere Aude 5 ERC Starting grants Operationalisering af begrebet talentudvikling Oprette Internationale Summer Schools Udvikle attraktive aktiviteter i forskeruddannelsesprogrammerne Etablere udvekslingspakker og joint/double degree aftaler med partner universiteter Screening stipendier Udvikle finansieringsmodeller, der sikrer alle inkl. internationale ph.d.-studerende en ansættelse i et videnskabeligt miljø Sikre tydelige og sammenhængende karriereveje Sikre synlige forskerkarriereveje fra prægraduat forskning over ph.d.- til post.doc. både i forhold til offentlige og private beskæftigelsesområder. Tydeliggøre krav til personlige, akademiske og organisatoriske kvalifikationer. Sikre muligheden for fleksible dele mellem HE (AU) og virksomheder, Region mm. Årlige interne og eksterne statistiske undersøgelser (AU, UBST, etc.) Bedre mulighed for fastholdelse af de bedste yngre forskere Øge antallet af erhvervs ph.d. -er fra 1 % til 10 % Øge antallet af ph.d.-er, der fortsætter en akademisk eller erhvervsrettet forskerkarriere. Øge antallet post.doc med delt ansættelse mellem AU og virksomhed/region eller lign. Udarbejdelse og realisering af HE PE- GASUS forskerkarriere program Med udgangs punkt i HE interessentanalyse vedr. samarbejde med erhvervslivet vil forskeruddannelsen sikre nye karriereveje Formelle samarbejdsaftaler med Regionerne, interesserede virksomheder, og professions-højskoler

Videnudveksling Levere uafhængig forskningsbaseret rådgivning og viden Styrket myndighedsbetjening PURE og institutterne Kortlægge og koordinere nuværende myndighedsbetjening og øge omfanget heraf (herunder deltagelsen i råd og nævn) Etablering af nationalt center for forskningsbaseret rådgivning på sundhedsområdet Konceptbeskrivelse, ekspertisebeskrivelse og undersøgelse af økonomisk grundlag for det nye nationale center De to nye koordinationsudvalg under Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR) skal være levedygtige og resultatskabende Identificere nøgletal for det gode samarbejde med rekvirenter af myndighedsbetjening Forstærket involvering i efterog videreuddannelse Opstille kvantitativt mål for omfang af efter-videreuddannelse (EVU) (f.eks. baseret på ECTS) og øge dette omfang Konkrete nye kursustilbud (som ikke eksisterer i dag) i den lægelige videreuddannelse Analyse af behov for nye kursustilbud i den lægelige videreuddannelse og dialog med Sundhedsstyrelsen, de lægevidenskabelige selskaber samt Region Midtjylland herom Afvikle nye kurser og evaluere dem med henblik på at udbrede kursuskoncepter til andre områder Styrke innovation og effektiv videnudveksling i et fleksibelt samspil med omverdenen Styrke relationerne til, og samarbejdet med, erhvervslivet AU Technology Transfer Office (TTO), institutterne Øge antallet af indgåede samarbejdsaftaler med virksomheder og myndigheder med 25 % i forhold til de 235 indgåede aftaler i 2011 Mindst 2 etablerede spin-out virksomheder pr. år (niveau i 2009: 1, 2010: 2 og 2011: 1) Øge forskernes viden om og opmærksomhed på indgåelse af samarbejdsaftaler og facilitere et tæt og administrativt smidigt samarbejde mellem forskere og TTO Systematisk og løbende opdateret elektronisk oversigt over forskningskompetencerne på Aarhus Universitet Kortlægning af kompetencer og potentielle samarbejdspartnere i erhvervslivet både nationalt og internationalt Mentorordning om erhvervssamarbejde Opnå indflydelse på civilsamfundet, politiske beslutninger og kultur Øge gennemslagskraften i medierne Infomedia I samarbejde med kommunikationsafdelingen opstille et mål for omfanget af positiv medieomtale og herefter øge dette omfang. Udarbejdelse af kommunikations- og pressestrategi. Stimulere medarbejderne til at deltage i mediedebatten og gøre brug af kommunikationsafdelingen til at sælge den gode forskningshistorie igennem italesættelse af mulighederne, kursusaktiviteter, vejledningsmateriale om pressehåndtering mm.

Uddannelse Udbyde uddannelser, der tiltrækker de bedste studerende fra ind- og udland Rekruttering og fastholdelse af studerende Internationalisering af bachelorog kandidatuddannelser Studieledertal Udbud af sommerskolekurser Hits på relevante hjemmesider Tiltrække og optage de studerende, som bedst gennemfører uddannelsen og bliver dygtige udøvere af deres fag Mindske frafald og tilskynde kortere gennemførsel Øge udveksling og sommerskolekurser Bedre engelsksproget information Arbejde med kvote 2 optagelse Identificere og gennemføre frafaldsforebyggende og studiefremmende initiativer Etablere meritgivende fagpakker Etablere engelsksprogede fagudbud og valgfag til sommeruniversitetet Sikre studieinformationer på engelsk Udnytte universitetets faglige bredde til at udvikle uddannelser, der afspejler fremtidens behov Politik for etablering af nye uddannelser under inddragelse af faglige økonomiske og aftagermæssige parametre Uddannelser til gavn for det omgivende samfund Styrkelse af det tværdisciplinære samarbejde internt og eksternt Aftagerpanel Indre marked Nye og eksisterende uddannelser skal til stadighed afspejle samfundets behov Øge antallet af sundhedsfaglige professionsbachelorer, der får relevant kandidat- eller masteruddannelse på Health Øge omfanget af tværdisciplinære samarbejder både internt og eksternt Etablere model for afsøgning af behovet for nye uddannelser Systematisere dialogen med aftagere, herunder aftagerpaneler Udarbejde strategi for uddannelsestilbud til sundhedsfaglige professionsbachelorer Udvikle og udbyde valgfag fælles for flere uddannelser på Health Udvikle samarbejde med professionshøjskolerne Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Høj uddannelseskvalitet Forskningsbaseret uddannelse Professionalisering af uddannelsesledelse Pædagogisk kompetenceudvikling Forbedring af studiemiljøet Studiemiljøundersøgelser Kursusevalueringer Opgørelser af VIP- og DVIP-dækning Udbudte/tilbudte kurser i uddannelsesledelse Udbudte og gennemførte pædagogiske kurser for undervisere Rapport vedrørende fremtidens makroskopiske anatomiundervisning Lokalebookningssystemer Fastholde høj social og faglig trivsel hos studerende i evalueringer og studiemiljøundersøgelser Udvikle og anerkende uddannelsesledelse Større anerkendelse af undervisningsopgaver Øge antallet af undervisere, der deltager i pædagogiske og educational-it kurser Optimering og udvikling af det eksisterende undervisnings- og studiemiljø Mere fleksibel udnyttelse af undervisningslokaler Igangsætte kvalitetsmodel ud fra solide informationer og med systematiske og handlingsorienterede opfølgninger Udarbejde incitamenter for og beskrivelser af studie- og kursusledelse Sikre VIPs pædagogiske kompetencer efterspørges og dokumenteres ved ansættelse af VIP Udvikle målrettede tilbud om pædagogisk kompetenceudvikling indenfor pædagogik og educational-it til undervisere Identificere og gennemføre aktiviteter, der fremmer det psykiske studiemiljø Analyse af lokaleudnyttelse og udarbejdelse af handlingsplaner for forbedring af undervisnings- og studiefaciliteter Indføre digitalt lokalebookningssystem. Bedre samarbejde om lokaleudnyttelse med øvrige hovedområder

Samarbejdet med sundhedsvæsenet Samarbejdet med sundhedsvæsenet Mål og initiativer i ovenstående indsatsområder dækker også dette indsatsområde. Videreudvikle universitære aktiviteter i AUH Specialegennemgang Afrapportering til Sundhedsministeriet vedr. varetagelse af højt specialiseret behandling Health benchmark Institut for Klinisk Medicin Bæredygtige akademiske miljøer indenfor specialer defineres Forskningsunderstøttelse af højt specialiseret behandling er i overensstemmelse med eller bedre end Sundhedsstyrelsens krav Styrket internationalisering Opfølgning på specialegennemgang og afrapportering til Sundhedsministeriet Gennem Ledelsesforum for Universitet- Regionssamarbejdet (LUR) udmøntes midler til gæsteprofessorer Ny studieordning for læger udrulles. Styrke forskning og forskningsbaseret undervisning på regionshospitalerne i Region Midtjylland Hospitalernes forskningsprofiler Godkendelse af universitetsklinikker i Ledelsesforum for Universitet- Regionssamarbejdet (LUR) Der etableres forsknings og uddannelsesorganisation på alle regionshospitalerne Der er godkendt ca. fem universitetsklinikker Der er oprettet minimum fem professorater ved regionshospitalerne Ansætte akademiske koordinatorer ved alle regionshospitaler Ansætte semesterkoordinatorer Der indgås aftale om professorer ved regionshospitaler Gennem LUR udmøntes midler til opstart af forskning på regionshospitaler Styrke samarbejdet med det øvrige regionalt forankrede sundhedsvæsen Healths benchmark Institut for Folkesundhed. Afrapportering til Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR) vedr. satsningerne på tværgående indsatsområder Aarhus Universitet har forskningsansvaret på folkesundhedsområdet i Region Midtjylland Realisering af identificerede potentialer for forskning på tværs af det sammenhængende sundhedsvæsen. Samarbejdet er styrket med oprettelse af yderligere to professorater. Aftale om at AU har forskningsansvaret på folkesundhedsområdet i Region Midt Styrket indsats indenfor efter- videreuddannelse på sundhedsområdet Forskningsstrategi for Health og Region Midtjyllands samarbejde. LUR udmønter midler til tværgående forskningssamarbejder Understøtte kommunernes sundhedsindsats Healths benchmark Institut for Folkesundhed Healths samarbejde med kommunerne især i Region Midtjylland skal styrkes Der er identificeret potentialer for forskning på tværs af det sammenhængende sundhedsvæsen. Potentialer for yderligere samarbejde med kommuner i dette regi skal afdækkes, herunder identificeres relevante aktører Samarbejde med spydspidskommune Kommunerne inddrages i regi af Koordinationsudvalg for folkesundhed LUR udmønter midler til tværgående forskningssamarbejder Nationalt center for forskningsbaseret sundhedsrådgivning. Ydelserne fra centeret skal aktivt tilbydes kommunerne Kontakte KL mhp. bidrag til analyser af kommuners rolle på sundhedsområdet.