Post Traumatic Stress Disorder Overgreb, angreb, magtesløshed Oplæg på Sygeplejeskolen febr 2006
Årsager til PTSD De mest almindeligt årsager til at nogle mennesker udvikler PTSD er følgende: At bevidne et andet menneske blive alvorligt skadet eller dræbt. At være involveret i brand, oversvømmelse eller naturkatastrofe. At være involveret i en livsfarlig ulykke. At have oplevet kamp i forbindelse med krig eller krigslignende situationer. At have været udsat for tortur.
PTSD i dagligdagen Trafikuheld Vold og voldtægt Uforløste alvorlige hændelser Overgreb og tvang Psykisk vold Krænkelse af personlig frihed
Flere former for krise? udviklingskriser. Alle mennesker oplever mere eller mindre alvorlige kriser i løbet af livet. Kriser, som hører med til et livsforløb. Når man bliver gift, får sit første barn, hvis man bliver skilt og når ens forældre dør, kan det være begivenheder, som er vanskelige og som kan betyde at man får en krise. tilpasningsreaktion. Hvis man kommer ud for noget ekstremt eller en katastrofe, f.eks. en ulykke, et røveri eller voldtægt, er der tale om en anden og mere alvorlig krise, der kaldes akut belastningsreaktion. I en sådan situation reagerer næsten alle i begyndelsen med at gå ind i en tilstand af chok eller i panik, der varer nogle timer. Efter chokfasen er vigtigt at man taler med sin læge om en eventuel behandling med psykoterapi.
Hvem udsættes for tortur Et magtmiddel, der har til formål at sprede terror og frygt i den almindelige befolkning. Når et regime ønsker at kue en befolkning, kan magthavere udvælge - bestemte eller tilfældige - personer i befolkningen og underkaste dem tortur. I langt de fleste tilfælde er ofrene kun skygger af sig selv, når de vender tilbage. På den måde kan torturofre tjene regimet som levende eksempler på, hvor høj prisen for modstand vil være. Tortur kan foregå under overværelse af læger eller andet sundhedsfagligt personale for at sikre, at offeret ikke dør under torturen. Tilstedeværelsen kan medføre, at torturoverleveren senere kan have svært ved, at opnå tillid til personalet i det danske sundhedsvæsen.
Ved diagnosen PTSD skal man: Have været udsat for svær psykisk belastning af katastrofekarakter, som f.eks. større ulykker, tortur, voldtægt eller trusler på livet. Gang på gang genopleve traumet, fordi man ikke kan lade være med at tænke på det eller fordi man har mareridt eller flash backs. Eller føle stærkt ubehag hvis man kommer ud for situationer, der minder en om traumet. Vise undvigeadfærd omkring alt hvad der kan minde om traumet. Have delvis, eventuelt fuld amnesi (fortrængning), når det drejer sig om den traumatiske begivenhed. Fortsættes>
WHO's internationale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD 10) på Posttraumatisk belastningsreaktion Vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab, herunder mindst 2 af følgende: a. ind- eller gennemsovningsbesvær b. irritabilitet eller vredesudbrud c. koncentrationsbesvær d. hypervigilitet (væren på vagt) e. tilbøjelighed til at fare sammen Optræder inden for 6 måneder efter den traumatiske oplevelse.
Trauma changes personalities, - not the other way around. PTSD er den eneste diagnose, der tillægger oprindelsen til symptomerne ydre begivenheder snarere end individets personlighed PTSD er også den eneste diagnose, der kendes, som alle mennesker vil kunne udvikle. Uanset at ens før-trauma personlighed, tro, eller værdier påvirker ens reaktion og tolkning af den traumatiske hændelse - så udvikler man ikke PTSD på grund af visse medfødte indre tilstande eller svagheder i ens personlighed. In DSM-IV-R
Mænd og kvinder Mænd fortæller om : Voldtægt, kampoplevelser i krig, omsorgssvigt i barndommen og vold i barndommen. Kvinder fortæller om : Voldtægt, kampoplevelser, fysisk vold, at blive truet med et våben eller blive udsat for vold i barndommen.
- ikke nødvendigvis PTSD Social støtte og hjælp til at bearbejde traumet synes at have en beskyttende virkning. Traumets natur, og hvor forberedt man har været på den traumatiske begivenhed, er andre forhold, som kan have betydning for udviklingen af PTSD. Flygtninge som har været involveret i politisk arbejde, og som har forberedt sig på risikoen for at blive fængslet og blive udsat for tortur, har større modstandskraft mod PTSD.
- ikke nødvendigvis PTSD Mestringsstrategier kan være : spiritualitet personlighed realitetssans engagement i f. eks. et arbejde følelsesmæssig åbenhed over for andre stor motivation for overlevelse
Forekomst I løbet af livet vil omkring 5 procent af alle mænd og 10 procent af alle kvinder opleve PTSD (ifølge amerikanske undersøgelser 2-3%) hos almenbefolkningen. Blandt krigsveteraner, flygtninge og især torturoverlevere er hyppigheden langt større (30-80%).
De hyppigste symptomer er søvnproblemer, invaderende tanker, mareridt, flashback, irritabilitet og koncentrationsbesvær. Når traumatiserede patienter udsættes for nye stressfaktorer, forværres alle de tidligere kendte symptomer, der har sammenhæng med de traumer og den tortur, de eventuel har været udsat for. Men også en diabetes kan være svær at regulere, idet blodsukkerniveauet vil svinge med den psykiske tilstand.
Hyppigste symptomer symptomer fra bevægeapparatet, først og fremmest muskel- og ledsmerter, der ofte er en kombination af myofascielle smerter og neurogene smerter opstået efter slag, ophængning og langvarige ufysiologiske stillinger. Smerter under fødderne med paræstesier og hypæstesier er hyppige følger efter hårde slag under fødderne (falanga). Somatiserende symptomer fra alle organer forekommer. Hyppige klager er hovedpine, tinnitus, høretab, tandskader, diffuse smerter, gastrointestinale gener, dysuri og inkontinens.
PTSD Forløb Nogle får det bedre igen efter nogle måneder eller år, men næsten en tredjedel af alle, der har været udsat for en alvorlig katastrofe, får alvorligere symptomer der ender med at blive kroniske. Traumet kan også ændre ens personlighedstræk, så man bliver mistroisk og trækker sig tilbage fra andre mennesker. Man kan få en følelse af at det hele er håbløst. Man føler sig fremmedgjort, eller man føler at man lever under en konstant trussel. Denne følgevirkning af PTSD har sin egen diagnose. Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse.
Livine s PTSD fase 2 Panik, angst og fobier Mental blank disorienteret Ekstrem lyd og lysfølsom Hyperaktiv Hyper emotionel respons Mareridt Undvige adfærd Tiltrækkes af farlige situationer Grådlabil Bratte humørsvingninger raseri, eller neddæmpning skam Seksuel lyst og aktivitet forhøjet >< formindsket Glemsel Ude af stand til kærlig omgang Bange for at skulle dø, blive sindssyg, have fået afkortet livet Reduceret evne til at tackle stress søvnbesvær
Livine s PTSD fase 3 Ekstrem skyhed Dæmpet emotionel repsons Ude af stand til at tage beslutninger Meget lav psykisk energi - kronisk træt Immunsystem problemer Psykosomatiske lidelser (hovedpine, nakke og rygsmerter, astma Depression, føler sig fremmedgjort, som levende død
Psykologisk behandling Det menneske, som er ramt af PTSD skal genopleve begivenheden for derigennem få bearbejdet følelserne og tankerne omkring begivenheden. Ofte er der forbundet følelser af skyld og skam med begivenheden. De specifikke behandlingstyper, der tilbydes er: Kognitiv adfærdsorienteret terapi Psykoanalytisk / psykodynamisk orienteret terapi Medicinsk behandling
Angst består af 4 komponenter, 1. selve angstfølelsen, 2. kropslige ledsagesymptomer, 3. tanker relateret til angsten 4. undvigelsesadfærd (for at undgå angstvoldende situationer).
Angst Teore tiker Angstform Udtryk Uløst problem Forsvar Adler mindreværds følelse underlegenhed mindreværds følelse kompensation Freud signalangst (angst for angsten) hjælpeløshed, ulyst personligheds konflikt fortrængning Fromm ensomhed isolation ensomhed etablering af tilhørsforhold Horney fundamentala ngst usikkerhed usikkerhed, angst sikkerhedsforanstaltninger Kierke gaard eksistentiel angst tvetydighed tvesind tiltagetrængning, fordunkling
De intrapsykiske kompetencer 1. Selvbevidsthed Det vil sige, at kende vore egen følelser, og at genkende dem, når de optræder. At kunne skelne tydeligt mellem dem. Ikke bare, at vi kalder det utilfredshed, når vi enten er angste eller keder os, men er i stand til at reagere afhængig af om det er den ene eller anden af de følelser, der optræder. 2. Styre vores humør vi kan håndtere vores følelser, når de er relevante i den aktuelle situation og reagere hensigtsmæssigt. At vi ikke er for impulsstyret på den ene side eller for indadvendte eller psykosomatisk symptomudviklende så der er en assertiv balance. 3. Motivation Vi er i stand til at motivere os selv gennem vores følelser. F.eks.: Du er er angst. Det var dog dejligt, at jeg fik det at vide, så ved jeg, hvad jeg skal nu. Altså at samle sine følelser op og derefter dirigere sig mod et mål på trods af en tendens til at tvivle på at vi nu kan gå i stå eller tendensen med, at vi kan buse ud og blive for impulsiv og overfalde Gud og hvermand, der ikke er enig med en selv, fordi man er ked af det.
De interpersonlige kompetencer 1. Empati At kunne genkende følelserne, når de optræder hos andre. at være i stand til at tone ind rent sprogligt på verbale og nonverbale signaler. At kunne se på ansigtsudtrykket om det er et menneske, der er ked af det. 2. Sociale relationer At man er i stand til generelt at håndtere sociale relationer, også når det bliver kritisk dvs. når der er konflikter. Når der er er konflikter, er der to muligheder: a. At man enten kan løse konflikten, når det er muligt, fordi man reelt kan blive enige om et eller andet eller at der ikke er nogen konflikt. b. Hvis man ikke kan blive enige om det grundlæggende, at man så kan håndtere en forhandling. Sådan, at når vi er færdige med at arbejde med problemet ikke er fjender..
Hvordan forløber en krise? Et kriseforløb kan inddeles i fire faser: Chokfasen, hvor man føler kaos og ofte ikke kan se i øjnene at det, der er sket, er sandt. Man er forvirret og reagerer ofte irrationelt. Det varer dog kun fra få minutter til nogle timer eller dage. Reaktionsfasen. I denne fase erkender man, hvad der er sket, og man føler sorg, fortvivlelse og afmagt. Fasen varer normalt nogle uger eller måneder. Bearbejdningsfasen. Her begynder man at forholde sig til den nye situation og til at livet skal gå videre. Man får lidt efter lidt et realistisk og mere nuanceret syn på det, der skete, og på ens egen rolle. Nyorienteringsfasen. Her har man lagt krisen bag sig og den indgår nu som en erfaring, man har været igennem i sit liv.
Behandling Psykoterapi: Man bearbejder sine traumatiske oplevelser og sine følelser i forbindelse med dem ved at tale om dem i detaljer mange gange. I psykoterapien gennemgår man katastrofen og sine følelser i forbindelse med det sammen med en psykolog eller psykiater. På den måde kan man nå til en erkendelse af at man må leve videre på trods af det der er sket.
Hvad gør vi? Vær opmærksom på muligheden for tortur og udvikling af PTSD hos flygtninge. Sikkerhed og tillid er de vigtigste elementer i grundlaget for behandling. Det kan tage lang tid at få genopbygget den tillid, torturoverleveren har fået nedbrudt. Netop den praktiserende læge har muligheden ved den langvarige kontinuerlige kontakt. Det kan være oplagt at tilbyde faste samtale-tider, med 1-2 måneders interval, så patientens fysiske, psykiske og sociale udsving kendes, tillid opbygges og patienten får mulighed for at få neutraliseret sit stressniveau.
Hvad gør vi? Undgå overbehandling eller vedvarende udredning med respekt for tilstrækkelig somatisk udredning. Der kan være mange relevante somatiske problemer, men det er vigtigt at anskue problemerne som både psykiske og somatiske, idet også reelle somatiske problemer kan forværres ved fornyet stress. Vær opmærksom på eventuelt misbrug af alkohol, medicin eller andre stoffer, som bliver brugt i forsøg på at dæmpe symptomer. Samarbejd med socialforvaltningen. Mange er ikke i stand til at følge den normale sprogundervisning på grund af koncentrationsbesvær, problemer med at relatere sig til andre mennesker, øget alarmberedskab og flashbacks.
Hvad gør vi? Vurder på baggrund af flere samtaler med patienten, om der er behov og motivation for psykologisk bearbejdning af de traumatiske oplevelser. For nogle kræver behandlingen i særlig grad et tæt tværfagligt samarbejde, og denne gruppe bør henvises til centre med specialekspertise. Henvisning til psykolog eller specialcenter foregår mest hensigtsmæssigt i samarbejde med socialforvaltningen. Vær opmærksom på torturoverleverens børn og ægtefælle. Hvordan trives familien - er der tegn på sekundær traumatisering?
Supervision af personalet Få supervision i svære tilfælde for at undgå sekundær traumatisering af dig selv. Sekundær traumatisering kan vise sig ved trang til undgåelse af patienterne eller overinvolvering i deres problemer.
PTSD posttraumatisk belastningsreaktion Hvis man ikke får bearbejdet en akut belastningsreaktion kan man bl.a. risikere at få en depression eller en posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD. Det er en forsinket eller langvarig og alvorlig krisereaktion, hvor man i flash backs eller mareridt igen og igen oplever den traumatiske hændelse, man har været udsat for.
Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse (1) A: Vedvarende personlighedsændring efter udsættelse for exceptionel belastning (kz-lejr, tortur, krigshandling, naturkatastrofe). B: To eller flere af følgende symptomer skal være opfyldt: (1) fjendtlig eller mistroisk holdning (2) social isolationstendens (3) tomheds- eller håbløshedsfølelse (4) kronisk anspændthed eller vagtsomhed (5) følelse af fremmedgjorthed
Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse (2) C: Påvirkning af dagliglivsfunktioner, af befindende eller af omgivelserne. D: Varighed i 2 år eller mere. Diagnosen kan først stilles, efter at der har været symptomer i 2 år. E: Ingen tidligere påfaldende personlighedstræk. F: Ikke forbundet med anden psykisk lidelse, undtagen evt. posttraumatisk belastningsreaktion. G: Organisk ætiologi udelukkes.
Important Gender Differences: The most common precipitating events for PTSD in women were rape and physical assault (33.8% and 32.3% of reported events, respectively). For men, seeing someone seriously hurt or killed and physical assault were the most prevalent (25.3% and 20.3%). Women and men were equally likely to have been exposed to trauma. Women, however, were more likely than men to meet criteria for lifetime and current PTSD.
Bodyknot Træning i en kropsforankret kommunikations model - Denne model giver mulighed for en præcis viden om, hvor både børn og voksne har deres svagheder og styrker i såvel verbal som nonverbal kontakt og samspil. Og hvordan chok giver sig udtryk rent kommunikativt.
Bodynamic's metode til heling af kernen i et chok inkl.. arbejde med - flugtrefleks, -angrebsrefleks, -tonisk immobilitet, -sikkert sted, -kropslige låsninger, -ude af kroppen- -og andre dissociative tilstande
Bodyknot Awarenes 1 Ydre sansning: (brug KUN de 5 sanser, høre, se, smage, lugte, føle) 2 jeg tror meningen/hensigten er: 3 og det gør mig: glad, vred, bange, ked af det, skamfuld, føler mig seksuelt lokket 4 så jeg får lyst til at: (en handling) og hvis jeg gør det så: 5: tror jeg nok der vil ske..: (tanker/analyse(konsekvenser) 6 så derfor vælger jeg at valg (nu eller senere) at sige, eller gøre (en handling) 7 og jeg gør det! udfører handlingen
Reetablering af de sunde overlevelsesreflekser - flugtrefleks, kamprefleks og "gåen død" (tonisk immobilitet). mulighed for at mærke og udløse flugtrefleksen gennem løb (på en madras) til et sikkert sted. at mærke kamprefleksen ved arbejde med fysisk modstand, hvor klienten lærer at håndtere det instinktive raseri. at mærke og bevidstgøre de kropslige sansninger og bevidsthedstilstande, der er tilstede i den toniske immobilitet. Gennem arbejdet med de sunde reflekser genskabes kroppens basale evne til at skifte mellem parathed til aktivitet og handling (det sympatiske nervesystem) - og at være i hvile og ro (det parasympatiske nervesystem). Et af symptomerne i PTSD er, at balancen mellem disse 2 nervesystemer ikke fungerer optimalt eller meget dårligt, med alvorlige fysiologiske konsekvenser for den pågældende.
Beslutninger Cognitiv bearbejdning -Forandring af "beslutninger" truffet i den traumatiske bevidsthedstilstand, d.v.s. dannelse af "nybeslutninger" samt "re-orientering" og herunder undersøgelse af, hvordan man bruger den genvundne livsenergi. - Fokus på skyld og tilgivelse og ritualer i forbindelse med choktraumer.
Når det gælder små børn genopleves traumer bl.a. ved at temaer eller aspekter fra traumet gentages og gentages i legen Børn kan have mareridt og voldsomme drømme uden billeder fra det faktiske traumes indhold. Børn kan have traumespecifik reaktivering (genoplevelse)
Når børn får traumer 2-5 år helt afhængige af deres forældre for at kunne føle sig trygge, når der er fare på færde. De har brug for en voksen tæt ved for at få beskyttelse. Små børn føler sig hjælpeløse og lammede i en livstruende situation. Barnet vil senere være i stand til at give nøjagtige beskrivelser af meget ubehagelige oplevelser til en voksen, barnet føler sig tryg ved. Småbørn gentager de voldsomme begivenheder under leg. Små børn kender ikke konsekvenserne af døden, men kan udvikle en stærk angst for, at andre i familien skal lide samme skæbne.
2-5 år Symptomer Angst efter traumatisering gør, at barnet udvikler klæbende adfærd og klynger sig fast til en forælder eller andre tæt på. De kan regrediere dvs. miste nye færdigheder, som f.eks. at gå potte eller sove uden ble. kan lide af uhyggelige drømme og voldsomme mareridt.
Når børn får traumer 6-12 år De trækker på deres mere modne intellektuelle og følelsesmæssige færdigheder. De kan genkalde sig begivenheden på en logisk måde, som gør dem i stand til at forstå betydningen af det, der er sket. Fantasien bruges ofte til at genopleve den traumatiske situation. Det giver anledning til at ændre på forløbet og prøve forskellige muligheder af. Fantasi og leg gør børn i stand til at få afløb for følelsen af hjælpeløshed, de. Men når børnene forestiller sig, at de kunne have ændret begivenhederne, så melder risikoen for skyldfølelse sig også. Børn i denne aldersgruppe er klar over, at døden er endelig, og de forventer ikke længere, at døde slægtninge vender tilbage. De bliver angste for fremmede, kan bære på en intens fornemmelse af sårbarhed og døje med fantasier om rædsler.
6-12 år Symptomer De får problemer med at koncentrere sig. Årsagen er flashback og en sørgmodig indre stemning. De vil ikke være i stand til at passe deres skolearbejde på grund af rastløshed. De får samtidigt svært ved at indlære og følge med i skolen. Angst kan blandt andet vise sig ved, at børnene begynder at stamme, bide negle eller, at de sidder og rokker frem og tilbage. Desuden udvikler mange af børnene fysiske problemer, der ikke er nogen åbenlys forklaring på. Man kalder det for psykosomatiske forstyrrelser, og de viser sig bl.a. som smerter forskellige steder eller svimmelhed. De kan blive aggressive, voldsomme og krævende. Eller de kan få en depression og aldrig give udtryk for deres følelser. Begge måder at opføre sig på gør, at barnet får svært ved at bevare venskaber med andre jævnaldrende børn og derfor ofte ender i isolation. Det er også almindeligt at større børn begynder at tisse i sengen, får søvnproblemer og opfører sig som om, de var flere år yngre.
Når børn får traumer 13-16 år Teenagere forstår den verden, de lever i. De kan også gennemskue mange af konsekvenserne ved overgreb og krig. De er mere sårbare over for traumatiserende oplevelser end yngre børn. De fantaserer eller leger ikke for at få styr på deres oplevelser. De tackler problemerne ved at snakke om det, der er sket. En traumatiseret teenager virker mange gange ældre, end man ville forvente. De opfører sig tilsyneladende som voksne. Men de mangler modenhed, når det handler om følelser og har brug voksnes hjælp. Selv om en teenager er i stand til at se sine egne handlinger i et realistisk lys efter en traumatisk begivenhed, får de tit store problemer med skyldfølelser. Selvbebrejdelser som; hvorfor var det mig, der overlevede, eller hvorfor prøvede jeg ikke at stoppe soldaterne, bliver ved med at vende tilbage i tankerne.
13-16 år Symptomer Teenagere vil håndtere deres traumer på vidt forskellige måder. Nogle tyer til selvdestruktiv adfærd for at udholde depression og vrede. Så er de parate til at tage store chancer og gør oprør mod nøgleautoriteter som skolen eller politiet. De kan finde på at gå med i en bande og begynde at stjæle og hærge. Teenagere opfatter ikke længere - som mindre børn gør - sig selv som usårlige. De forstår rækkevidden af de begivenheder, der sker under en krig. Efter traumatisering trækker nogle sig ind i sig selv. Bliver meget forbeholdne i kontakten med andre og forventer hele tiden, at det vil gå dem dårligt. For aldersgruppen er det også almindeligt at reagere med nervøs angst og konstant uro. Smerter rundt omkring i kroppen, der ikke findes nogen fysik årsag til, forekommer også tit.