Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer er lidt rødfarvede. Det skyldes tab af fosfor i bladene. Foto: Gitte Hallengreen Jørgensen. Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede Hvis surkirsebærtræer plantes tæt og kommer i tidlig og høj bæring, kan det økonomiske resultat godt overtrumfe hvededyrkningen i landbruget. TEKST: BJARNE HJELMSTED PEDERSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S Projektet med tætplantede surkirsebær er slut, og målet med denne artikel er at konkludere og perspektivere. Fornuftige resultater Selvom forsøgsplantagerne endnu ikke er særlig gamle, ser de opnåede resultater meget fornuftige ud. Fra starten blev der stillet en række spørgsmål, som skulle besvares ud fra praktiske forsøg: Hvordan styrer vi væksten? Går det ud over frugtkvaliteten, når vi dyrker intensivt? Kan vi høste tidligt? Er det rentabelt? Svarene skal dokumentere, om det kan lade sig gøre at dyrke surkirsebær i et intensivt dyrkningssystem.
Vækstkontrol er nødvendig I et traditionelt plantesystem står der 555 træer per hektar med en planteafstand på 3,0 gange 6,0 meter. I projektet med tætplantning står der 2.000 træer per hektar med planteafstanden 1,25 gange 4,0 meter. Træhøjden må ikke overstige den maksimale højde, som portalhøsteren kan skræve over. Det betyder, at der skal rodbeskæres, hækklippes og beskæres traditionelt og det skal ske netop i denne rækkefølge. Tidligere erfaringer med hækklipning På Forskningscentret i Årslev blev der i 1980erne etableret et tætplantningsforsøg med Stevnsbær. For at sikre tilstrækkeligt med lys i træerne blev de hækklippet én gang årligt i juni måned lige når stenene i bærrene blev hårde. Det gik godt de første år, men efterhånden blev de klippede træer tætte som skadereder. De tidligere erfaringer med tætplantning er derfor ikke til fordel for hækklipning, fordi man dengang glemte at styre væksten ved rodbeskæring. Rodbeskæring er nødvendig Derfor er det først og fremmest nødvendigt at rodbeskære for at kontrollere væksten. Herefter skal træerne sideklippes for at sikre tilstrækkeligt lys til, at der kan dannes blomsterknopper fra stamme til skudspids på alle grene. Og til sidst skal almindelig finpudsning ved almindelig beskæring sikre, at træerne ikke gror sammen. Gisela 5 anbefales til De Syv Sure Søstre I de forsøgsplantninger, der blev gennemført sidst dels hos Vester Skovgård, dels hos Frederiksdal Gods er det vist, at der kan drages stor nytte af svagtvoksende grundstammer i dette intensive dyrkningssystem. Gisela 5, som har været med i dette forsøg, vil derfor sammen med de produktive sorter af Stevnsbær De Syv Sure Søstre være de fremtidige træer til anbefaling til dette plantesystem. Høj indre frugtkvalitet Vi opnår generelt en meget høj frugtkvalitet ved tætplantning (tabel 1). I målingerne indgår bær fra dels Stevnsbærsorten VA-1, dels Tiki. Umiddelbart ser det ud som om, der tabes brix ved hækklipning. Men da syreindholdet samtidig er højest ved hækklipning, er der snare tale om, at bær fra de hækklippede modner lidt senere end de uklippede. Tidlig produktion Der er foretaget en prøvehøst af Tiki og Stevnsbærsorten VA-1 på Vester Skovgård i 2013 fra parceller med og uden rodbeskæring (figur 1). Da disse træer blev plantet i foråret 2010, er det tredje plantageår. Der er i gennemsnit høstet 4,2 kilo bær per træ af Tiki og 3,8 kilo bær per træ af Stevnsbær VA-1. På Vester Skovgård er planteafstanden 1,2 x 4,0 meter. Det betyder, at der er et potentielt udbytte på henholdsvis 8,8 ton per hektar i Tiki og 8,0 ton per hektar i Stevnsbær. Absolut en produktion, der er værd at tage med. Det skal bemærkes, at der allerede året før, 2012, var så stor sætning, at det højest sandsynligt har ligget tæt op af udbytterne for 2013. Økonomiske beregninger Hvis vi tager disse udbytter som grundlag for en tidlig produktion og indfører tallene i et driftsbudget 1 samt opdaterer timelønninger og prisstigninger med videre (nøgletal i tabel 2), kommer dæk-
ningsbidragskalkulen til at se ud som i tabel 3 for de tætplantede surkirsebær og i tabel 4 for de traditionelt plantede surkirsebær. Udregningernes skal tages med alle mulige forbehold. Eksempelvis er plantagealderen på 15 år temmelig usikker, fordi vi endnu ikke har oplevet en forsøgsplantning af denne alder. Det kan meget vel være, at den kan blive lige så gammel som en traditionelt plantet. Bedre økonomi i tætplantning Livslængden på den traditionelt plantede surkirsebærplantage er sat til 20 år. Det er måske også lidt pessimistisk. Men bortset fra disse betragtninger er det mest interessante og iøjnefaldende i disse kalkuler naturligvis det gennemsnitlige driftsresultat på cirka 10.000 kroner per hektar og år for den tætplantede plantage mod cirka 2.000 kroner per hektar og år for den traditionelle. Med dette resultat kan surkirsebærproduktion i Danmark godt tage kampen op med hvededyrkningen i landbruget. 1. Driftsbudgetterne svarer til dem, som i sin tid blev anvendt i Dansk Erhvervsfrugtavls Driftsanalyser. Tabel 1. Kvalitetsanalyse af tætplantede surkirsebær. De to sorter er henholdsvis klippet som hæk og almindeligt beskåret. Sort behandling Mg C-syre per gram friskvægt Brix procent Mg Malvidin-chlorid per 100 gram friskvægt Total PP, mg GAE ækv. per 100 gram friskvægt 2012 2013 2012 2013 2012 2013 2012 2013 Tiki - uklippet Tiki - hækklippet 23,8 24,9 24,6 26,1 20,7 18,8 23,8 20,5 291,5 269,6 129,8 101,0 693,3 580,9 446,2 385,9 VA1 - uklippet VA 1 - hækklippet 19,5 20,2 25,6 29,7 18,8 19,9 25,1 20,9 157,3 195,6 173,8 225,7 429,9 501,5 571,1 527,4 Figur 1. Udbytte per træ for de to sorter Tiki og Stevnsbær VA-1. Træerne er henholdsvis rodbeskåret (+) eller ikke rodbeskåret ( ) og hækklippet (j) eller blot beskåret almindeligt (n).
Tabel 2. Nøgletal ved produktion af tætplantede og traditionelle plantninger af surkirsebær. Træer per hektar Høstomkostninger kroner per træ Antal personer til høstarbejdet Plantageliv i år Mandetimer per hektar (gns) Traktortimer per hektar (gns) Tætplantede 2.000 2,49 2 15 51 16 Traditionel 555 17,0 4 20 27 11 Tabel 3. Tætplantet surkirsebærplantning. Dækningsbidragskalkule. År Lønom- Traktor- Høstom- DB Akkumul. kostn. omkostn. kostn. DB kr kr kr kr kr 0 5998 13478 0-99475 -99475 1 3771 5391 0-11662 -111138 2 7647 10311 5174-9451 -120588 3 7800 10517 5277-9957 -130546 4 7956 10727 5383-10477 -141022 5 8115 10942 5490 12676-128347 6 8277 11160 5600 18407-109940 7 8443 11384 5712 30399-79540 8 8612 11611 5826 30014-49527 9 8784 11844 5943 29613-19913 10 8960 12080 6062 29199 9285 11 9139 12322 6183 28769 38054 12 9322 12569 6307 28324 66378 13 9508 12820 6433 27863 94241 14 9698 13076 6561 27386 121627 15 9698 13338 6693 27086 148713 Gennemsnitl.DB/ha/år (kr): 9914
Tabel 4. Traditionel surkirsebærplantning. Dækningsbidragskalkule. År Lønom- Traktor- Høstom- DB Akkumul. kostn. omkostn. kostn. DB kr kr kr kr kr 0 4590 7650 0-28740 -28740 1 3771 2589 0-8860 -37600 2 3902 4162 0-10715 -48315 3 3980 4245 0-10956 -59272 4 4059 4330 0-11203 -70474 5 4140 6072 10417-11426 -81900 6 4223 6194 10625-313 -82213 7 4308 6318 10838 5387-76825 8 4394 6444 11055 13174-63652 9 4482 6573 11276 12546-51106 10 4571 6704 11501 11904-39202 11 4663 6839 11731 11246-27956 12 4756 6975 11966 10574-17382 13 4851 7115 12205 9886-7496 14 4948 7257 12449 9183 1687 15 5047 7402 12698 8463 10150 16 5148 7550 12952 7726 17876 17 5251 7701 13211 6972 24848 18 5356 7855 13476 6201 31049 19 5463 8012 13745 5412 36461 20 5572 8173 14020 4605 41065 Gennemsnitl.DB/ha/år (kr): 2053