Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge i STA. Den fleksible efterløn Du kan gå på efterløn, når du fylder 60 år. Med den fleksible efterløn har du mulighed for at trække dig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det er tilladt at arbejde ubegrænset, imens man er på efterløn. Arbejdet trækkes dog fra i efterlønnen. Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Du kan opnå ret til efterløn på højeste dagpengesats, et lempeligere pensionsfradrag og muligheden for at optjene en skattefri præmie. De særlige rettigheder forudsætter, at du har fået et efterlønsbevis. Med et efterlønsbevis er du yderligere sikret retten til at gå på efterløn på et hvilket som helst tidspunkt, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Hvad er et efterlønsbevis? Efterlønsbeviset er en erklæring fra STA om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn på det tidspunkt, hvor beviset er udstedt. Du kan læse mere om betingelserne i afsnittet Betingelser for efterlønsbeviset. Du får et efterlønsbevis, når du fylder 60 år også selvom du bor i udlandet. Opfylder du først betingelserne for at få efterløn senere, kan beviset tidligst have virkning fra det tidspunkt. I umiddelbart tilknytning til du får ret til efterløn ( typsk når du fylder 60 år) sender STA dig et efterlønsbevis, eller et brev, hvor vi beder dig indsende lønsedler, så vi kan udstede et efterlønsbevis til dig. Det er vigtigt, at du sender materialet inden for den angvne frist, fordi du så vil få beviset med virkning fra din 60 års dag, ellers får det først virkning fra den dag, vi modtager lønsedlerne. Betingelser for efterlønsbeviset Hovedbetingelsen for at få et efterlønsbevis og dermed ret til efterløn er, at du skal være fyldt 60 år, men endnu ikke 65 år. Derudover skal du opfylde disse betingelser: Medlemsperiode og efterlønsbidrag Hovedreglen er, at du skal have været medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag i mindst 25 år inden for de seneste 30 år. Men der er en overgangsordning. Denne ordning sikrer at alle, der kunne opfylde kravet om medlemskab efter de tidligere regler, får mulighed for at gå på efterløn efter de nye regler. 1

Hvis du er født før d. 1. marts 1952, kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du uafbrudt har været medlem af en a-kasse fra den 31.marts1992 og mindst til dit fyldte 60. år. Perioden skal mindst være 10 år inden for de sidste 15 år. Du skal også have indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1.april 1999. Hvis du er født mellem d. 1. marts 1952 og den 1. april 1959 kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du har været medlem af en a-kasse i mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Du skal dog have indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra d. 1. april 1999 til mindst dit fyldte 60. år. Hvis du er født mellem d.1.april 1959 og 30. juni 1959 skal du betale efterlønsbidrag fra din 40 års fødselsdag, og mindst til du fylder 60 år for at opfylde medlemskravet. Hvis du er født mellem 1.juli 1959 og 30. juni 1964 kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du uafbrudt har været medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra d. 1.juli 1999 og mindst til dit fyldte 60. år. Perioden med medlemskab og betaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 20 år inden for de seneste 25 år. Ret til dagpenge Du skal have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor beviset bliver udstedt. Det betyder bl.a. at du skal opfylde det gældende beskæftigelseskrav, eller hvis du er ledig, må din ret til ydelser fra a-kassen ikke være brugt op. Desuden skal du være til rådighed for arbejdsmarkedet. STA skal derfor vurdere, om du er til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du f.eks. har været uden tilknytning hertil på grund af sygdom. Udlandet Du skal være opmærksom på, at arbejde og forsikringsperioder i udlandet som hovedregel ikke tæller med til kravene for at få efterløn. Men der er nogle undtagelser. STA kan oplyse dig om reglerne. 2

Pensionsformue STA opgør værdien af din pensionsformue, lige før du fylder 60 år. STA skal lave opgørelsen over dine pensioner for at kunne beregne og vejlede om fradrag i efterlønnen. Det er oplysninger fra pensionskasser og myndigheder, der forvalter pensionsformue, som ligger til grund for opgørelsen. De indberettede pensionsbeløb skal suppleres med dine egne oplysninger. Intet efterlønsbidrag Når du har et efterlønsbevis, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. Fortrydelsesordningen Hvis du tidligere har været tilmeldt efterlønsordningen, men efterfølgenden har meldt dig fra, har du mulighed for at fortryde dette valg og tilmelde dig efterlønsordningen igen. Når du senere skal på efterløn, vil din ydelse blive nedsat forholdsmæssigt i forhold til det antal år, du har været tilmeldt ordningen. Den manglende tilmelding til efterlønsordningen nedsætter også den skattefri præmie, som reduceres med 4 % for hvert år du mangler at betale efterlønsbidrag. 2 års reglen Når du har fået et efterlønsbevis, kan du opnå en række fordele, hvis du venter med at gå på efterløn. Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt. Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter den dato, efterlønsbeviset virker fra Du skal efter denne dato som fuldtidsforsikret have haft lønarbejde eller have drevet selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret, eller have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3.120 timer. Som deltidsforsikret skal du have haft arbejde i mindst 2.496 timer Du må ikke have modtaget delpension Fordele Når du opfylder betingelserne, kan du opnå disse fordele: Højere efterløn Du vil få ret til efterløn med den sats, du ville kunne få, hvis du blev ledig. Størrelsen af efterlønnen bliver kun begrænset af den højeste dagpengesats. Og efterlønnen kan ikke blive beregnet ud fra en lavere indtægt eller sats end den, der står i beviset. ( Du skal selv bede om at få beregnet en ny sats. ) Hvis der ikke er anført en sts i beviset, beregner vi den, når du går på efterløn. Mindre fradrag Det er kun pensioner, der knytter sig til et tidligere ansættelsesforhold, og som udbetales løbende sammen med efterlønnen, som medfører fradrag i efterlønnen. ( se dette nedenfor) 3

Skattefri præmie Du kan optjene en skattefri præmie. Præmien optjenes, hvis du helt eller delvist forsætter med at arbejde. Du optjener en præmieportioner, hver gang du har arbejdet 481 timer. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i et kvartal. Du kan højst optjene 12 præmier. Hver præmie er på 11.310 kr. for fuldtidsforsikrede og 7.535 kr. for deltidsforsikrede i 2009. Præmien kan højest blive på 135.720 kr. / 90.420 kr. i 2009 tal. Arbejdet kan udføres her i riget ( Danmark, Grønland og Færøerne ) og i et andet EØS land. Præmien udbetales som et engangsbeløb, når du fylder 65 år. Det er STA, som udbetaler præmien. For at få præmien er det en betingelse, at dit efterlønsbidrag ikke er betalt tilbage, og at du skriftligt anmoder om at få den udbetalt. Faktaboks EØS lande: Belgien, Bulgarien, Cypern ( kun det græsk-cypriotiske område), Danmark, Estland; Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, Liechtenstein, Norge, Island og Schweiz. Ret til efterløn Du kan gå på efterløn fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Det er ikke en betingelse for at gå på efterløn, at du har fået et efterlønsbevis. Men du skal stort set opfylde de samme betingelser for at gå på efterløn, som du skal opfylde for at få et efterlønsbevis. Der er dog den forskel, at hvis du har et efterlønsbevis, kan du gå på efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Du kan læse mere i afsnittet Betingelserne for efterlønsbeviset. På efterlønstidspunktet skal du have bopæl her i riget eller i et andet EØS land. 4

Modtager du ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan du ikke samtidig få efterløn. Din pension skal derfor være frakendt på overgangstidspunktet. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med efterlønnen. Ønsker du at gå fra delpension til efterløn som fuldtidsforsikret, skal du søge om efterløn inden delpensionen bortfalder. Fuldtid eller deltid For at få efterløn som fuldtidsforsikret er hovedreglen, at du i sammenlagt mindst 10 år inden for den seneste 15 år har været fuldtidsforsikret, heraf mindst 52 uger lige før overgangen til efterløn. Medlemmer, som er født før d. 1.7.1949, kan også opfylde kravet om fuldtidsforsikring, ved at have været fuldtidsforsikret uafbrudt fra d. 1.7.1999 og indtil overgangen til efterløn. Dog skal de have været fuldtidsforsikret i mindst 5 år inden for de seneste 10 år, og heraf mindst 26 uger lige inden overgangen til efterløn. Hvis du er deltidsforsikret eller ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, får du efterløn som deltidsforsikret. Satsen for deltidsforsikrede er 2/3 af satsen for fuldtidsforsikrede. Hvor meget kan du få? Efterlønssatsen afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i hele efterlønsperioden. Du kan få 90 pct. af din tidligere indtægt, men dog højst dagpengenes maksimumbeløb. Går du på efterløn mindre end 2 år efter, du har fået dit efterlønsbevis, kan efterlønnen højst være 91 pct. af den højeste dagpengesats. Det er for henholdsvis fuldtidsforsikrede 660 kr. og 440 kr. for deltidsforsikrede om dagen, ( 2009 ) og er på årsbasis ca. 171.600 kr. og ca. 114.400 kr. fuldtids/deltid. Venter du med at gå på efterløn i mindst 2 år, efter du har fået dit efterlønsbevis, kan du derimod få efterløn, der svarer til den højeste dagpengesats. Du skal samtidig have haft tilstrækkeligt arbejde se under Hvis du venter med at gå på efterløn. Den højeste dagpengesats for henholdsvis fuldtids og deltidsforsikrede er på 725 kr. og 483 kr. om dagen ( 2009 ) eller på årsbasis 188.500 kr. og 125.600 kr. Hvis du på efterlønstidspunktet har samme forsikringsstatus, som da dit efterlønsbevis blev udstedt, kan din sats aldrig blive lavere end den, der står på efterlønsbeviset. Fradrag for pensioner I dette afsnit beskrives hovedprincipperne for fradrag af pension i efterlønnen. Fradraget for din pensionsopsparing afhænger af, hvornår du går på efterløn og hvilken pensionstype, der er tale om. Efterløn før 2 års reglen er opfyldt Alle dine pensionsopsparinger har betydning for din efterløn, hvis du går på efterløn, inden der er gået 2 år efter, du har modtaget dit efterlønsbevis. Dette gælder uanset 5

om der er tale om alderspensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer, kapitalforsikringer eller andre pensionsopsparinger. Både private ordninger og ordninger, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, skal fradrages. Det er uden betydning, om pensionen kommer til udbetaling eller ej, eller om den først bliver udbetalt, når du går på folkepension. Pensioner til efterlevende ægtefælle eller samlever, ATP eller pension til efterlevende børn skal dog ikke fratrækkes. Det er værdien af pensionsformuen ved det fyldte 60. år eller den årlige ydelse, der bliver lagt til grund for fradraget i efterløn. For pension med løbende livsvarige ydelser beregner STA fradraget i et pensionsbeløb, der svarer til 80 pct. af værdien af den årlige ydelse ( pensionstilsagnet ), som du kan få som 60 årig. For alle øvrige pensionsordninger f.eks. kapitalpensioner og ratepensioner beregner STA en årlig ydelse på grundlag af den pensionssum, der er på 60 års dagen. Den årlige ydelse opgøres som 5 pct. af pensionssummen. Fradraget i efterlønnen sker herefter med 60 pct. af den årligt beregnede ydelse. Eksempler på fradrag for livsvarige årlige ydelser Årlig pension på 100.000 kr., som ikke bliver udbetalt i efterlønsperioden: 80 pct. af 100.000 kr. = 80.000 kr. 80.000 kr. 13.000 kr. (bundfradrag) = 67.000 kr. 60 pct. af 67.000 kr. = 40.200 kr. Fradrag i efterlønnen = 40.200 kr. Eksempel på fradrag for øvrige pensionsordninger Værdi af depot ved 60 år 500.000 kr. 5 pct. af 500.000 kr. = 25.000 kr. 25.000 kr. 13.000 kr. (bundfradrag) = 12.000 kr. 60 pct. af 12.000 kr. = 7.200 kr. Fradrag i efterlønnen = 7.200 kr. Hvis der i dine pensioner indgår ordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og kommer de til løbende udbetaling i efterlønsperioden, medfører det fradrag for de udbetalte beløb. Bundfradraget kan ikke benyttes. Fradraget sker fra det tidspunkt, hvor pensionen udbetales. Fradraget er på 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Bundfradrag Før det årlige fradrag for dine pensionsordninger skal beregnes, skal der i 2009 fratrækkes et bundfradrag på mindst 13.000 kr. Bundfradraget kan anvendes på alle pensionsordninger, bortset fra pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Efterløn efter 2-års-reglen 6

Venter du med at gå på efterløn til 2 år efter, du har fået dit efterlønsbevis, så er fradraget i efterlønnen lempeligere. Det er nemlig kun pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som bliver udbetalt i efterlønsperioden, derskal trækkes fra i efterlønnen. Fradraget er på 55 pct. af pensionen før skat. Hvis en pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, ikke bliver udbetalt i efterlønsperioden, påvirker den ikke efterlønnen. Eksempel på fradrag for pension oprettet i forbindelse med et ansættelsesforhold. 100.000 kr. i årlig løbende pension.. 55 pct. af 100.000 kr. = 55.000 kr. Fradrag i efterlønnen = 55.000 kr Arbejde i efterlønsperioden Frivilligt ulønnet arbejde Du har i visse tilfælde mulighed for at udføre frivillige ulønnede aktiviteter uden begrænsning eller fradrag. STA kan fortælle dig mere om disse regler. Arbejde m.v. her i riget eller i et andet EØS-land Arbejde m.v. i efterlønsperioden kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land. Lønarbejde I efterlønsperioden kan du have lønarbejde i ubegrænset omfang, men arbejdstimerne skal fratrækkes i efterlønnen. Fradrag for arbejde sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, dvs. time for time. Reglerne om supplerende dagpenge, mindsteudbetalingsreglen, og reglen om timeoverførsel gælder også ved arbejde i efterlønsperioden. Lempeligt fradrag Lavtlønnede efterlønsmodtagere har mulighed for at få noget mere ud af at arbejde med det lempelige fradrag. Det sker ved, at fradraget for de første 31.827 kr. arbejdsindtægt om året lempes for efterlønsmodtagere med en timeløn, der er mindre end omregningssatsen på 195,05 kr pr. time i 2009. Hvis din timeløn i 2009 er mindre end 195,05 kr, men højere end timesatsen på den højeste dagpengesats, som er 97,97 kr. så findes timefradraget ved at omregne indtægten til timer ved brug af omregningssatsen. Hvis timelønnen er mindre end den højeste dagpengesats, så fratrækkes den reelle timeløn. Når den samlede indtægt overstiger 31.827 kr. anvendes omregningssatsen på det overskydende beløb. 7

Selvstændig virksomhed I efterlønsperioden kan du få tilladelse til at videreføre en selvstændig virksomhed på nedsat tid. Du kan også få tilladelse til at videreføre eller begynde en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Timer ved selvstændig virksomhed fratrækkes også i efterlønnen. Du kan læse mere i Arbejdsdirektoratets pjece Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Fratrædelsesgodtgørelser En fratrædelsesgodtgørelse fratrækkes i efterlønnen, hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke er overholdt. Som noget særligt for tjenestemænd, der ville have haft ret til rådighedsløn eller ventepenge, skal fratrædelsesgodtgørelsen fratrækkes, uanset om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel har været overholdt. Indtægter der fratrækkes i efterløn Feriegodtgørelse og ferie med løn medfører fradrag dag for dag på det tidspunkt, hvor du holder ferien. Feriegodtgørelse, der ved flytning til udlandet udbetales som et engangsbeløb, uden at ferien holdes, fratrækkes i efterlønnen. Hvis feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er på et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn. Det er muligt at få udbetalt feriegodtgørelsen, uden det skal fratrækkes i efterlønnen. Få en pjece om feriepenge og efterløn i STA. Hvis du holder ferie i et ansættelsesforhold, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer og få efterløn med fradrag for de beregnede timer. Også andre indtægter fratrækkes i efterlønnen. Det gælder: Løn, rådighedsløn m.v. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde eller ydelser, der træder i stedet herfor. Ventepenge og opsatte pensioner Indtægter fra borgerligt ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde. Indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film m.v. Legater Indtægter, der ikke har betydning for efterlønnen En række indtægter skal ikke trækkes fra i efterlønnen. Det gælder: Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter o.l. Efterlevelseshjælp i henhold til kap. 10a i lov om aktiv socialpolitik. Erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. 8

Krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver, livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte. Efterløn efter Funktionærloven, efterindtægt efter kap. 6 i Tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter 4, stk. 3 i Hovedaftalen og 2b mv. i funktionærloven, fratrædelsesgodtgørelse efter 2a i funktionærloven eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene Indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom Forpagtningsafgift Indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig. Renter, aktieudbytter o.l., arv, gaver, gevinster og underholdsbidrag Invaliditetsydelse Invalidepensioner Svagelighedspension Ophold i udlandet I efterlønsperioden skal du have fast bopæl her i riget eller i et andet EØS-land. ( se ovenfor ) Du kan opholde dig i lande udenfor EØS-området, Grønland og Færøerne i sammenlagt 3 måneder hvert kalenderår, uden at din efterløn standses. Opholder du dig i lande udenfor EØS-området, Grønland eller Færøerne i længere tid, standses efterlønnen, når der er gået 3 måneder. Hvis du allerede på udrejsetidspunktet ved, at du vil tage fast bopæl i lande udenfor EØS-området, Grønland eller Færøerne, standses udbetalingen ved udrejsen. Når du igen tager ophold her i riget eller i et andet EØS-land, kan du søge om at få genoptaget udbetalingen af efterløn. Det er hovedreglen, at du ikke kan få udbetalt efterløn, hvis du arbejder i udlandet. Der gælder dog særlige regler, hvis du har lønarbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet, og du bevarer dit medlemskab af STA. Du kan spørge STA om reglerne. Du skal give STA besked, hvis du har planer om at være i udlandet i længere tid, eller hvis du sammenlagt opholder dig i udlandet i mere end 3 måneder. 9

Bopæl eller arbejde i udlandet Du kan bo og arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, mens du får efterløn. Hvis du arbejder på Færøerne eller i et andet EØS-land, kan særlige regler betyde, at du skal arbejdsløshedsforsikres i dette andet land. Men du kan fortsat få din efterløn. Alle de særlige forhold for efterlønsmodtagere, der har bopæl eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, er beskrevet i pjecen Om efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, mv.. Retten til efterløn stopper Din ret til efterløn ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du fylder 65 år. Hvis du har optjent ret til præmie, kan du få den udbetalt, når du er fyldt 65 år. Du skal skriftligt søge om at få præmien udbetalt. Dine pligter Du skal fortsætte med at være medlem af STA, mens du modtager efterløn, og du skal betale medlemsbidrag. Du skal hver måned indsende et efterlønskort til din a-kasse. STA kan dog vælge, at du kun skal indsende oplysninger hver 6. måned, hvis du ikke har arbejde, eller hvis du ikke skal have udbetalt efterløn. Du har pligt til at oplyse STA om alt, der kan have betydning for din ret til efterløn. Det kan f.eks. være, at du har søgt om eller modtager social pension, eller at du har arbejde. Der gælder særlige regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne. Spørg i STA. Udbetaling af efterløn STA udbetaler efterløn for enten 4 eller 5 ugers perioder. Hver udbetalingsperiode slutter den næstsidste søndag i en måned. STA ordner det praktiske Du skal søge om efterløn hos STA. Vi undersøger derefter, om du har ret til efterløn. Du er altid velkommen til at kontakte STA, hvis du har spørgsmål om efterløn og efterlønsbevis. Kontakt STA STA Øst Ramsingsvej 28a, 1.sal Postboks 438, 2500 Valby Tlf. 70 12 37 82 fax. 38 17 82 49 sta@sta.dk 10

STA Nord Hasselager Centervej 13, stuen, 8260 Viby J. Tlf. 70 12 37 82 og 86 12 81 50 fax. 86 12 95 35 nord@sta.dk STA Syd Odensevej 175, 5500 Middelfart Tlf. 70 12 37 82 og 66 12 01 40 fax. 64 41 55 40 syd@sta.dk STA Aalborg Kattesundet 15, 9000 Aalborg Tlf. 70 12 37 82 og 98 16 92 35 fax. 86 12 95 35 sta@sta.dk eller www.sta.dk hvis du har spørgsmål. 11