- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

Relaterede dokumenter
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Kortlægning af ingeniørlederne

Den Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Nøgletal for region Syddanmark

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse, fordelt på uddannelser.

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Job for personer over 60 år

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

Statistiske informationer

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Medarbejderne i DI s vandvirksomheder alder og uddannelse

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Aktuel rekrutteringssituation RAR Sjælland. Arbejdsmarkedsdirektør Marianne Sumborg Arbejdsmarkedskontor Øst

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Statistiske informationer

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Oplæg SOSU-workshop Nordjylland

Konkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Deltidsansættelser i Danmark

Det bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Beskæftigelse i procesindustrien

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge

Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

Status på København januar

Notat 23. august A-dagpengemodtagere i Skanderborg Kommune - august Udviklingen i tal

JANUAR MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 1

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

RAR Nordjylland. Opstarts- og Strategiseminar. Karl Schmidt Direktør for Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 7. juni 2018

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

Kvartalsstatistik nr

Vvs: Kvartalsstatistik amu

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Statistiske informationer

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

Statistiske informationer

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Nøgletal for arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd

85 pct. af de faglærte tjener mere end forslaget til en ny beløbsgrænse

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Private erhverv bruger mest rådgivning

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VVS: Kvartalsstatistik AMU

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Beskæftigelsesindikator

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

Målinger på fokusområde 2 vedr. arbejdskraft til virksomhederne. Bilag 2

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Transkript:

1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet i Danmark. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL) har med sine over 2-300.000 kursister årligt på de kurser, som udvalget er ansvarlige for i AMU-systemet, en vigtig opgave at spille i forhold til at sikre gode efteruddannelsestilbud. I den forbindelse har HAKL valgt at gennemføre en analyse af målgrupperne inden for de fælles kompetencebeskrivelser (FKB er) Administration, Viden- og forretningsservice samt IKT-administration og vedligeholdelse. Analysen undersøger FKB-kursisternes karakteristika mht. uddannelsesniveau, alder og køn, hvilket sammenlignes med karakteristika for den generelle AMUdeltagelse og den samlede beskæftigelse. Analysen undersøger også, hvilke brancher og målgrupper FKB-kursisterne tilhører samt hvilke brancher der hhv. er over- og underrepræsenteret på kurserne. Personer i analysen (de beskæftigede) er inddelt i tre målgruppeklassifikationer: den primære målgruppe, den sekundære målgruppe og gruppen uden for den primære og sekundære målgruppe. Målgrupperne er defineret af HAKL ud fra jobfunktioner. Jobfunktionerne som udgør den primære og sekundære målgruppe er angivet i bilag 1 (s. 39-40). Målgrupperne skal ikke forveksles med målgrupper for AMU-kursister. Analysens overordnede resultater er: Kursusdeltagelse: Ca. 2,5 pct. af alle beskæftigede i Danmark har gjort brug af et af kursustilbuddene inden for de tre FKB er i 2008. Heraf har 81 pct. (52.020 personer) deltaget i et af kurserne inden for Administration, 11 pct. (6.826 personer) har deltaget i et af kurserne inden for IKT-administration og vedligeholdese, mens de sidste 8 pct. (5.152 personer) har deltaget i et kursus inden for Viden- og forretningsservice. Dette er angivet i tabel 3.4 (s. 11). Kurserne inden for de tre FKB er henvender sig bredt. 15 pct. af kursisterne tilhører kursernes primære målgruppe, 5 pct. af kursisterne tilhører kursernes sekundære målgruppe, mens 80 pct. af kursisterne ligger uden for den primære og sekundære målgruppe for de tre FKB er. 3

Uddannelse: Alder: Køn: Sammenholdt med alle danske beskæftigede er FKB-kursisterne i særlig høj grad karakteriseret af personer med en erhvervsuddannelse (ca. 50 pct.). Kursisterne inden for de tre FKB er har et lavere uddannelsesniveau sammenholdt med de beskæftigede, men et højere uddannelsesniveau set i forhold til de generelle AMU-kursister. Dette er angivet i figur 5.1 (s. 15). Overordnet har kursisterne, som falder ind under målgruppen for de tre FKB er, et lavere uddannelsesniveau end kursisterne uden for målgruppen. Dette kommer til udtryk ved en lavere andel med en videregående uddannelse. Sammenholdt med den generelle beskæftigelse udgøres FKB-kursisterne i høj grad af personer i alderen 30-60 år. Kurserne inden for de tre FKB er henvender sig således i mindre grad, til de personer som er nye i arbejdsstyrken og de personer som er på vej ud af arbejdsstyrken. Den samme aldersprofil findes blandt AMU-kursisterne. Dette er angivet i figur 5.6 (s. 19). 58 pct. af FKB-kursisterne udgøres af kvinder, hvilket er en markant overrepræsentation i forhold til den generelle beskæftigelse. Dette er angivet i figur 5.10 (s. 22). FKB-kursisterne er domineret af kvinder både inden for og uden for målgruppen. De beskæftigede og AMU-deltagerne er også domineret af kvinder blandt personer i den primære og sekundære målgruppe. Kønsfordelingen for den generelle beskæftigelse viser, at målgruppen for de tre FKB er overordnet udgøres af fag der er domineret af kvinder. Den kvindelige deltagelsesandel blandt de relevante FKB-kursister er størst inden for den primære målgruppe (79 pct.) og mindst uden for målgruppen (53 pct.). Forskellen i kvindelig deltagelsesandel mellem de relevante FKBkursister og de beskæftigede er dog størst inden for den sekundære målgruppe og dernæst uden for målgruppen. Branche: Brancherne Handel, Sundhed og socialvæsen, Offentlig administration, forsvar og politi og Industri er de fire brancher, hvor hovedparten af de relevante FKB-kursister er beskæftiget i. To ud af tre af de relevante FKBkursister er ansat i en af disse brancher. Offentlig administration, forsvar og politi beskæftiger 24 pct. af kursisterne inden for den primære 4

målgruppe, hvilket gør branchen til den største inden for denne gruppe. Dette er angivet i tabel 6.1-6.2(s. 29-30). I brancherne Handel, Sundhed og socialvæsen og Industri udgør kursisterne i den primære og sekundære målgruppe en meget lav andel. Kursister uden for målgruppen udgør 90 pct. inden for disse brancher. Den store andel uden for målgruppen forklares ved, at der generelt er færre personer, i disse brancher, som er ansat i jobfunktioner under den primære og sekundære målgruppe. Den primære målgruppe udgør en relativ stor andel af kursisterne inden for Videnservice (51.pct.), Information og kommunikation (40 pct.) og Offentlig administration, forsvar og politi (26 pct.). Den sekundære målgruppe udgør en stor andel af kursisterne inden for Transport (24 pct.) og Finansiering og forsikring (15 pct.). Kursisterne på de tre FKB er er relativt underrepræsenteret af personer beskæftiget inden for Bygge og anlæg, Ejendomshandel og udlejning, Undervisning, Kultur og fritid og Organisationer og foreninger. Dette gælder både blandt beskæftigede uden for og inden for målgruppen. Den relative underrepræsentation gælder overordnet for hver af de tre FKB er. Kursisterne på de tre FKB er er relativt overrepræsenteret af personer beskæftiget inden for Handel, Transport, Rejsebureauer rengøring og anden operationel service, Offentlig administration, forsvar og politi samt Sundhed og socialvæsen. Den relative overrepræsentation inden for disse brancher findes blandt kursisterne på Administration og IKTadministration og vedligeholdelse (IKT-kursisterne er dog relativt underrepræsenteret af personer beskæftiget inden for Handel ). Administration: 81 pct. af kursisterne på de tre FKB er er kursister på Administration. Derfor følger karakteristikken af kursisterne på Administration i høj grad den samlede karakteristik af kursisterne på de tre FKB er, som beskrevet ovenover. Administration er domineret af kvindelige kursister både uden for og inden for målgruppen. Den kvindelige overrepræsentation er dog mindre for Administration (56 pct.) sammenholdt med de to andre FKB er. IKT-administration og vedligeholdelse: 11 pct. af kursisterne på de tre FKB er, har deltaget på et kursus inden for IKTadministration og vedligeholdelse. 15 pct. af disse kursister er beskæftiget i en jobfunktion under den primære målgruppe, mens 5 pct. er beskæftiget i en jobfunktion under den sekundære målgruppe. Kursisterne inden for IKT- 5

administration og vedligeholdelse adskiller sig fra kursisterne på de to andre FKB er mht. uddannelsesniveau, alder og kønsfordeling. IKT-Kursisterne har et højere uddannelsesniveau end kursisterne på de to andre FKB er. Forskellen kommer til udtryk ved en højere andel med en videregående uddannelse (28 pct.) og en mindre andel med kun en grundskole eller gymnasial uddannelse (23 pct.). 50 pct. af kursisterne har en erhvervsuddannelse. Aldersfordelingen er højere blandt IKT-kursisterne sammenholdt med kursisterne fra de to andre FKB er. Forskellen ses tydeligst i form af en væsentlig mindre andel i aldersgruppen 15-29, som kun udgør 12 pct.. Til gengæld udgør aldersgrupperne 30-44-årige, 45-59-årige og ældre end 60 år en større andel (hhv. 40, 42 og 6 pct.) sammenholdt med aldersgrupper på de to andre FKB er. Blandt de tre FKB er er den kvindelige kursusdeltagelses størst på IKTadministration og vedligeholdelse, hvor 65 pct. af kursisterne er kvinder. Hver tredje IKT-kursist er ansat i branchen Sundhed og socialvæsen, hvilket gør branchen til den største på FKB en. Blandt de IKT-kursister som er ansat i den primære målgruppe, er den største andel beskæftiget inden for Offentlig administration, forsvar og politi (27 pct.). Inden for den sekundære målgruppe udgør Sundhed og socialvæsen 51 pct.. Viden- og forretningsservice: Viden- og forretningsservice udgør 8 pct. af kursusdeltagelserne på de tre FKB er og er dermed den mindste. 21 pct. af kursisterne på Viden- og forretningsservice falder ind under den primære målgruppe (hvilket kun er tilfældet for hhv. 14 og 15 pct. for de to andre FKB er). Ligesom for de to andre FKB er er 5 pct. af kursisterne ansat i en jobfunktion under den sekundære målgruppe. Imellem de tre FKB er er uddannelsesniveauet lavest på Viden- og forretningsservice, hvilket tydeligst kommer til udtryk ved en relativ lav andel med en videregående uddannelse (18 pct.). Til gengæld er andelen med en erhvervsuddannelse størst inden for denne FKB (54 pct.). Inden for Viden- og forretningsservice er 18 pct. af kursisterne i alder 15-29 år, 39 pct. i alderen 30-44 år, 38 pct. i alderen 45-59 år og 5 pct. er 60 år eller ældre. Dermed er aldersfordelingen på Viden og forretningsservice i god overensstemmelse med den overordnede aldersfordelingen for de tre FKB er og aldersfordelingen på Administration. De kvindelige kursister udgør 61 pct. af kursisterne på Viden- og forretningsservice. Andelen er således større end andelen for Administration (56 pct.) og mindre end andelen for IKT-administration og vedligeholdelse (65 pct.). Kursisterne på Viden- og forretningsservice afviger betydeligt mht. branchemæssig tilknytning i forhold til kursisterne på de to andre FKB er. Største delen af 6

kursisterne på Viden- og forretningsservice er beskæftiget inden for Finansiering og forsikringen (20 pct.). Blandt kursister i den primære målgruppe er størstedelen ansat inden for delbranchen Anden videnserice (38 pct.) som bl.a. omfatter design, grafisk arbejde, oversættelse og tolkning. FKB en er relativt overrepræsenteret af personer, som er beskæftiget i Transport, Videnservice, Finansiering forsikring samt Kultur og fritid. 7