KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde, at interessen for kvalitetssikring og effektmålinger er stor blandt vejledere. Der var bred politisk opbakning, da vi i foråret vedtog de seneste ændringer i vejledningsloven, hvor kvalitetssikringen af vejledningen blev yderligere præciseret. Partierne var enige med regeringen om, at der skal etableres et kvalitetssikringssystem, der på den ene side sikrer en erfaringsopsamling, som kan være med til at udvikle kvaliteten i vejledningen, og på den anden side kan give beslutningstagere på alle niveauer en mulighed for at få overblik over omfanget og resultater af vejledningen. Vi står over for store udfordringer, hvor næsten alle unge begynder på en ungdomsuddannelse, men hvor alt for mange falder fra. Det er bekymrende, at næsten halvdelen af de unge, som påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, afbryder uddannelsen, og at kun lidt over halvdelen af disse unge går i gang med en ny uddannelse inden for relativ kort tid. Det store problem er ikke de unge, der zapper lidt mellem uddannelserne. Det er de 20 procent, der falder fra uden nogensinde at starte på en ny ungdomsuddannelse, der er problemet. Det er med andre ord det sidste frafald vi skal til livs. 1
Vejledningen er tiltænkt en hovedrolle, når det handler om at realisere målsætningen om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er det nødvendigt at kunne dokumentere, at vejledningen gør en forskel. Det skal blandt andet kunne dokumenteres, om vejledning især målrettes gruppen af unge, der ikke kan klare sig selv. Det skal også kunne dokumenteres, at der vejledes mod erhvervslivet og ikke kun mod videre uddannelse. Desuden er jeg optaget af, at vejlederne har en solid viden om alle uddannelser og ikke mindst om de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Det er derfor vigtigt, at vejlederne har en professionel tilgang til arbejdet som en del af kvalitetsudviklingen. Regeringen har allerede gennemført en række initiativer for at sikre, at flere gennemfører en uddannelse. Blandt flere initiativer vil jeg i denne sammenhæng fremhæve vejledningen, der er blevet styrket på flere fronter. Det drejer sig især om en mere målrettet vejledningsindsats for unge med særlige behov for vejledning, om sammenhæng i vejledningen hvor vejledningen på uddannelsesinstitutionerne, den såkaldte gennemførelsesvejledning, nu også er omfattet af vejledningsloven, og endelig en præcisering af kvalitetssikring og effektmålinger af vejledningsindsatsen. Der er mange andre forhold end vejledning, som påvirker de unges valg af uddannelse, og om de gennemfører den. Der kan næppe fastlægges entydige sammenhænge mellem vejledningsindsats og effekt målt eksempelvis som hurtig gennemførelse af en uddannelse. Da ét af vejledningens formål er at gøre de unge selvhjulpne, kan det være vanskeligt at måle den direkte effekt af vejledningen. Det er derfor naturligt at brugerne af vejledningsordningerne de unge i grundskolen, på ungdomsuddannelserne eller de videregående uddannelser, inddrages i kvalitetsarbejdet, så der skabes grundlag for en brugerdrevet videreudvikling. Vi ved, at kvalitetsarbejdet på vejledningscentrene er meget forskelligt. Det gælder både i forhold til, hvad man måler på, og hvilke metoder man anvender. Vi har derfor udviklet et kvalitetssikringssystem, som giver en systematisk erfaringsopsamling, og som samtidig er med til at udvikle kvaliteten i vejledningen. I udviklingsarbejdet har vi naturligvis inddraget mange af de erfaringer, som vejledningscentrene allerede har gjort enten i form af konkrete forslag eller via inddragelse af de ansvarlige ledere og vejledere, som har anvendt metoderne. 2
Selvom der er mange forhold, der påvirker de unges valg af uddannelser, er det dog muligt at sandsynliggøre nogle sammenhænge og sætte indikatorer på vejledningens bidrag til den samlede effekt. Vi har været i gang et stykke tid, og lige på den anden side af årsskiftet, vil man kunne aflæse resultatet heraf. Sammen med erfaringsopsamlingen og kvalitetssikringen skal der samtidig sættes fokus på, hvad der virker, og der skal skabes mulighed for at følge vejledningsindsatsen i forhold til den enkelte unge. Der anvendes mange penge, ja rigtig mange penge på vejledning - ja faktisk over 1 mia. kr. årligt. Derfor skal vi også kunne fortælle, at vi får noget for pengene, der virker. Vi skal kunne sige, at hvis vejledningen ikke fandtes, så var vi nødt til at opfinde den. 2. Enkelthed i kvalitetsarbejdet Overordnet skal vejledningens omfang, resultater og effekt reflektere vejledningslovens nationale målsætninger, herunder skal vejledningen bidrage til at opnå regeringens 95 procent-målsætning og målsætningen om, at 50 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse. Vi står over for store udfordringer og er langt fra 95 pct. målet. Det kan derfor være fristende at forsøge at få så megen viden om vejledningens omfang og effekt som muligt for derigennem at kunne prioritere de enkelte indsatsområder. Som led i regeringens kvalitetsreform skal afbureaukratiseringsprogrammet sikre, at der fortsat ydes offentlig service af høj kvalitet til landets borgere. Ungdommens Uddannelsesvejledning er med i afbureaukratiseringsprojektet, som skal betyde mindre tid til papir og mere tid til direkte kontakt og service til borgerne. For vejledningen er formålet med projektet at frigive mere tid til vejlederne, så de unge, der har brug for det, kan få mere vejledning. Det kan lyde modstridende, når vi i det ene projekt forsøger at minimere papirarbejdet, og i det andet sætter fokus på kvalitetssikring og effektmålinger, der tit forbindes med omfattende registrering og administration. Vi skal finde en balance, hvor vejledere, skoler og kommuner ikke pålægges ekstra registreringer for registreringens skyld. Men hvor vejlederne får et relevant værktøj i deres daglige arbejde, og vi samtidig får den rette mængde informationer, der gør os i stand til at vurdere effekten af vejledningen. Vi må love hinanden, at vi ikke får lavet en ny papirtiger. 3
3. Modeller for kvalitetssikring De modeller for kvalitetssikring af vejledningsordningerne, som I får præsenteret senere i dag, er resultatet af arbejdet i en enig arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for både vejledere, ledere og ministeriet, som har arbejdet på at udvikle modeller for kvalitetssikring tilpasset de enkelte vejledningsordninger. Disse modeller er udtryk for et sammenhængende kvalitetssystem, der samtidig giver mulighed for at vurdere vejledningens fokus og målene for vejledningen inden for de enkelte vejledningsordninger. I kvalitetssystemet er det forsøgt at skabe balance mellem på den ene side at registrere tilstrækkelige data om de unges uddannelses- og vejledningsaktivitet. Og på den anden side er kvalitetssystemet forsøgt skabt så enkelt med hensyn til brug af vejledernes tid og ressourcer. Formålet er, at vurdere vejledningens fokus er stillet tilstrækkeligt skarpt. Modellen blev i forrige uge præsenteret på en konference i EU, arrangeret af det franske formandskab, skabte opmærksomhed og fik mange roser blandt de øvrige medlemslande. 4.. Eksempler på god praksis Som tidligere nævnt har mange vejledningscentre allerede udviklet og implementeret gode metoder til effektmålinger og kvalitetsudvikling. Metoder som regionalt giver et godt indtryk af vejledningens effekt. I Aalborg kan man således påvise brobygningsforløbenes effekt på de unges valg af uddannelse. Ved systematisk evaluering af vejledningsaktiviteterne, herunder brobygning viser evalueringerne at 1/3 af eleverne ændrer uddannelsesønske efter at have været i brobygning. Dermed får vi dokumenteret, hvilke aktiviteter der hjælper de unge i valget af uddannelse og erhverv. Et andet eksempel, også fra Aalborg, er vejledningscentrets årlige opgørelse over, hvor eleverne befinder sig ét år efter grundskolen. En interessant måde at se, hvor godt uddannelsessystemet holder fast på de unge. 4
I Køge udarbejder vejledningscentret en model over årgang 87 i de fire kommuner, centret dækker. Denne model synliggør, hvilke unge der har afsluttet en ungdomsuddannelse, hvilke der fortsat er i gang, og hvilke der stadig er i en vejledningsproces. Modellen giver vejledningscenteret nogle gode værktøjer til at identificere de lokale unge, som har behov for en særlig vejledningsindsats, samtidig med at der skabes synlighed om, hvordan det går eleverne på de enkelte skoler. Alle Studievalgcentrene foretager systematisk evalueringer af vejledningsarbejdet, hvor både effektivitet og effekt måles. Derudover har centrene sammen med Undervisningsministeriet og UNI-C suppleret disse målinger med en større undersøgelse. Undersøgelsen viser bl.a., at elevernes evner til at søge informationer om uddannelser og erhverv stiger i takt med deres anvendelse af Studievalgs vejledningstilbud. Vi kan samtidig dokumentere, at Studievalg bidrager til at øge elevernes afklaring om valg af videregående uddannelser og erhverv. 5.. Forskning Disse eksempler på videnopsamling og effektmålinger er blot et lille udpluk af det arbejde, der allerede foregår ude i de enkelte vejledningscentre. Dette arbejde skal naturligvis fortsætte i det omfang, det skønnes nødvendigt og som supplement til de nationale vejledninger for kvalitetssikringen. Kvalitet i vejledningen kan måles ved effektmålinger og andre registreringer. Men hvordan kvaliteten måles i mødet mellem den unge og vejlederne er en udfordring, som rækker ud over målinger og registreringer. Det er vores håb, at forskerverdenen vil byde ind på opgaven, og senere i dag får vi et bud på, hvordan et sådan større evalueringsarbejde kan tilrettelægges. 6. Afrunding Vi står over for store udfordringer med alt for mange unge, der falder fra uddannelserne. Vi skal tage alle tænkelige midler i brug for at tilskynde de unge, der let falder fra, til at blive i den valgte uddannelse, indtil de har fundet et alternativ. 5
Når vi ved, hvilken forskel vejledning gør, kan vi politikere bruge denne viden, når vi fremadrettet skal prioritere indsatserne til at opfylde målsætningerne om at få flere gennem uddannelsessystemet. Men den opsamlede viden skal også bruges af vejledningscentrene til at se sammenhængen mellem vejledningen og den unges valg og gennemførelse af uddannelse og erhverv og især til at målrette støtten til de unge med særlige behov for vejledning Mange skal spille sammen for at undgå, at de unge falder mellem to stole. Det er ikke nok, at der skabes sammenhæng i kvalitetsudviklingen og grundlaget for at vurdere effekterne i vejledningen bliver bedre. Der er mange håndtag, der skal skrues på kvalitetsudvikling og effektmålinger er nogle blandt mange. Det glæder mig, at så mange er mødt op til denne konference. Det vidner om, at der er bred opbakning til at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle vejledningen. Med dette vil jeg ønske jer en rigtig god dag og god konference. 6