Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Relaterede dokumenter
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Naturlige og regulerede vandløb - lidt om de grundlæggende mekanismer

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Vandoplandsbaseret samarbejde

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Udredning om grødeskæring

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Registrering af dræn Gesager Å- En del af C2CCC - C15

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Afvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

CC C2C Gudenå Randers

Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

Effekt af vådområder på kort og lang sigt

LANDMANDEN SOM VANDFORVALTER

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Vandløb og klimatilpasning. Torsten Jacobsen, projektleder, DHI

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

klimatilpasning Steen Ravn Christensen

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

De 114 småsøers land.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Næringsstoffer i vandløb

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

Ansøgning modtaget 14. marts 2017

Hydrologi og virkemidler

Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

HVIDBOG den 23. april 2013

Sådan skal vi klare 50 pct. større afledning end i dag Helge Danneskiold-Samsøe Formand Danske Vandløb

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 7. januar 2019

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

Emissionsbaseret regulering

Drænafstrømning til Højvads Rende

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Området der blev ramt af den høje vandsstand, er nærmere betegnet området ved Sylphidevej, Slettevej, Articvej og Fourmivej i Vrist.

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

Velkomst og introduktion til NiCA

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

Biodiversitet i vandløb

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Limfjordsrådet. Helhedsplan

Den vigtigste ressource

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

IDA-miljø Vandet på landet

HS Dræning og Nedbrydning

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

FAKTORER SOM PÅVIRKER AFSTRØMNING OG AFVANDING VIA VANDLØB 1. Klimaet - nedbør 4. Dyrkningen 2. Arealanvendelsen 3. Afvandingen og sætninger 5. Skikkelsen og sedimentbelastning 6. Grøden 2

EN SOMMER- OG EFTERÅRSDAG VANDLØBET LEDER GRUNDVAND VÆK FRA OPLANDET 3

EN EFTERÅRS- OG VINTERDAG EFTER FLERE UGERS REGNVEJR VANDLØB ER BREDFYLDT- OG LEDER DRÆNVAND OG GRUNDVAND VÆK FRA OPLANDET 4

EN EFTERÅRS- OG VINTERDAG EFTER SKYBRUD VANDLØBET INDDRAGER ÅDALEN I SIT TVÆRSNIT DET ER NATURLIGT FOREKOMMENDE CA. EN GANG HVERT 2. ÅR 5

HAR ÆNDRINGER I DE ENKELTE FAKTORER HAFT INDFLYDELSE PÅ DETTE NATURLIGE MØNSTER? Stigning ~ 100 mm 6

1. KLIMA: NEDBØREN I DANMARK 7

UDVIKLINGEN I NEDBØR OG AFSTRØMNING I PERIODEN 1925-2000. I de sidste 100 år er der som følge af mere nedbør sket en stor stigning i afstrømningen i vandløb. Nedbør Afstrømning Der er dog store gradienter i stigningen hen over landet størst i sydvest og mindst i de østlige egne. (Larsen, S.E., Kronvang, B., Ovesen, N.B. og Christensen, O.B. 2005. Afstrømningens udvikling i Danmark. Vand og Jord er, 8-13)

MÅNEDLIG UDVIKLING I AFSTRØMNING I 10 VANDLØB - 1925-2000 Vandløb- op ad bakke 2016

ÆNDRINGER I EN TILBAGEVENDENDE 100 ÅRS VANDFØRING (EKSTREMVANDFØRING) I EN RÆKKE STØRRE DANSKE VANDLØB

Ændringer i maksimums vandføringen i de enkelte måneder i perioden 1990-2011 i vandløb i tre case områder 21: Gudenåen; 22: Storåen; 27&28: Bygholm og Hansted Å Signifikant ændring (p<0,10)

2. AREALANVENDELSEN Slutningen af 1800 tallet Slutningen af 1900 tallet 12

BETYDNING AF ÆNDRINGER Fældning af skov betyder generelt mindre fordampning og dermed mere vand i vandløbet Dræning af vådområder betyder mindre magasiner til bremse af vand stigende ekstremer Udvidelse af befæstede arealer betyder hurtigere afstrømning mere vand og stigende ekstremer 13

MODELLERET BETYDNING AF ÆNDRET AREALANVENLDELSE Landmanden som Vandforvalter, DCE rapport nr. 42, 2014 14

3. AFVANDNINGEN OG SÆTNINGER Dahl, 2014 Vand & Jord 15

MENNESKESKABTE JORDBUNDE DRÆNINGEN! år Sjælland Lolland/Falster Fyn Østjylland Nordjylland Vestjylland Hele landet % af landbrugsarealet som er drænet Der er i alt drænet ca. 1,4 mio. ha i Danmark, hvilket svarer til ca. 50 % af det samlede landbrugsareal. Der var oprindeligt nok ca. 250.000 ha drænet humusjord med anslået 25 års levetid på drænene I dag (2010) er der mindre end 70.000 ha humusjord tilbage på landbrugsarealer. Der er iflg. Aslyng ca. 1.400.000 ha drænet sand- og lerjord med anslået gennemsnitlig 80-120 års optimal funktionstid. Øget nedbør som følge af klimaændringer er ikke medtaget i udregningen af den gennemsnitlige optimale funktionstid 16 Aslyng, 1986; Olesen 2009

SÆTNINGER I ÅDALENE Kristiansen & Kronvang, 2011 Vand og Jord

SKJERN ÅEN OG SÆTNINGER Dahl & Ejrnæs et al., 2014, Vand & Jord 18

HVAD BETYDER SÆTNINGERNE? Sværere at afvande lavbund mindre fald på dræn Knæk på drænrør med bagfald til følge Større arealer oversvømmes i ådalen når vandløbet går over sine bredder 19

BETYDNING AF MERE NEDBØR FOR DRÆNING? Øget nettonedbør stiller større krav til drænenes dimensioner og tæthed! Så manglende omdræning giver problemer med afvanding af marker både på højbundsjord og lavbundsjord. Behov for nye løsninger på problemet med øget nedbør men hvilke? 20

4. DYRKNINGENS BETYDNING Dræning hurtige afstrømning fra rodzonen Kompaktering af overjord ved dyrkningen (pløjesål) mere overfladisk afstrømning/markopore strømning Jordflytning ved jordbearbejdning mere overfladisk afstrømning Vinterafgrøder betyder glatte marker og mindre opmagasinering af vand end på en pløjemark 21

VANDSTRØMNINGEN FRA MARKER ER AFGØRENDE FOR HVOR HURTIGT ET VANDLØB STIGER I VANDSTAND OG VANDFØRING Vandløb- op ad bakke 2016

ET EKSEMPEL PÅ BETYDNING AF DRÆN OG OVERFLADISK AFSTRØMNING I NOV-DEC 2015 FRA EN MARK OG HELE HOVER Å OPLANDET 23

HØJT INDHOLD AF SEDIMENT I VAND DER STRØMMER OVERFLADISK FRA MARKER 24

5. VANDLØBETS SKIKKELSE OG SEDIMENTTRANSPORT 25

STOR SEDIMENTBELASTNING ER EN NØGLE SPILLER - GIVER FORSTOPPELSE OG DERMED DÅRLIG AFVANDING I VANDLØB Sedimentbudget fra 3 års målinger i Odense Å 2006-2009 75 t 1900 t 300 t Årlig ophobning af sediment i vandløb = ca. 18000 t 22000 t Transport i vandløb = 2300 t Kronvang et al., 2013 J. Soil and Sediments 13 26

HVAD SKER DER MED SEDIMENT I ET UDDYBET OG KANALISERET VANDLØB 27

HVAD SKER DER MED SEDIMENT I ET NATURLIGT MEANDRERENDE VANDLØB? 39

6. GRØDEN Moeslund, 2007 Grødeskæring i vandløb 59

STRØMHASTIGHEDEN I VANDLØB OG DERMED DETS AFVANDINGSEVNE ER BETINGET AF BÅDE KLIMA, MORFOLOGI OG GRØDEN Thyssen et al., 1990 NPo-rapport 60

Sigende ruhed fra grøde Vandløb- op ad bakke 2016 GRØDEFORMER I SAMMENHÆNG MED VANDFØRING HAR STOR BETYDNING Øvre ruhedsregime Grødeform 1 Overgangszone Nedre ruhedsregime Grødeform 2 Grødeform 3 Stigende vandføring 61

LØSNINGSMULIGHEDER 62

63

RETABLERING AF NATURLIG HYDROLOGI I VANDLØB OG ÅDALE ER EN DEL AF LØSNINGEN Poulsen et al., 2014 64

65

STYRET DRÆNING PÅ MARKER D1 & D2 med styret dræning Drænafstrømningen faldt fra forsøgsfeltet med 35-50% i året med mest styring (70 cm over drænniveau) 66

PLANTNING AF TRÆER LANGS SMÅ OG MELLEMSTORE VANDLØB ER EN ANDEN OPLAGT WIN-WIN MULIGHED Reducerer brinkerosion Giver skygge og svalighed Hæmmer kant- og bundgrøde 67

68

SÅ DET ER SUMMEN AF MANGE FAKTORER SOM PÅVIRKER AFSTRØMNING OG AFVANDING I VANDLØB 1. Klimaet - nedbør 4. Dyrkningen 2. Arealanvendelsen 3. Afvandingen og sætninger 5. Skikkelsen og sedimentbelastning 6. Grøden Tak for at I lyttede og kiggede med! 69