ÅRSRAPPORT 2015-16 Omsorg med omtanke Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF Odense Katedralskole - Jernbanegade 34-5100 Odense C
Indholdsfortegnelse Forord s. 2 Del I: Psykologordningens aktiviteter 2015-16 1. Elevopgaven s. 3 2. Opkvalificeringsopgaven s. 9 3. Øvrige aktiviteter s. 10 4. Fremadrettede aktiviteter s. 12 Del II: Bag om Psykologordningen anno 2016 5. Historisk udvikling til og med 2012-strategien s. 14 6. Rammer og opgaver s. 17 7. Psykologernes uddannelse og erfaring s. 22 8. Elev-problemstillinger s. 24 9. Eksterne samarbejdspartnere s. 25 Bilag Bilag A: Økonomi s. 28 Bilag B: Årsplan & Årshjul for skoleåret 2016-17 s. 29 Bilag C: Henvisningsskema s. 30 Bilag D: Oversigt over vejledere og skoler s. 31 Bilag E: Sygesikringstilskud til privatpraktiserende psykolog s. 32 1
Forord For Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF har skoleåret 2015-16 været et turbulent år, idet der er sagt farvel til gamle og goddag til nye medarbejdere i både psykolog-, sekretær- og Værtsrektorfunktionen. Ved afslutningen af skoleåret synes Psykologordningen dog at stå med et velfungerende team, der sammen vil kunne varetage både de mange opgaver og den nødvendige udvikling fremover. Al forskning i unges trivsel viser nemlig desværre fortsat en alarmerende negativ udvikling blandt unge i Danmark 1. Næsten hver femte unge mistrives så alvorligt, at de er i risiko for at udvikle egentlige psykiske lidelser, som kan gøre det svært at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det bliver derfor i stigende grad vigtigt, at alle professionelle i kontakt med de unge er opmærksomme på trivsel og har kompetencerne til at varetage relationen til de sårbare unge, så mistrivsel ikke når at vokse til psykiske problemer og egentlige behandlingskrævende psykiske lidelser. Kontakten med de sårbare unge fordrer således en skærpet professionel evne til at observere, vurdere, håndtere og prioritere de sårbare unges ofte komplekse problemstillinger effektivt. Helst uden at almindeligt ungdomsliv sygeliggøres og gerne uden, at den enkelte leder/vejleder/lærer/skole eller psykolog bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på elever, som er bedre hjulpet andetsteds. Set i det lys er vi i Psykologordningen derfor glade for at kunne konstatere, at det takket være den store opbakning fra både Rektorkreds, Følgegruppe og vejledere ved De Fynske Gymnasier og HF i stigende grad lykkes os at leve op til 2012-strategiens formål: at opnå en effektiv udnyttelse af Psykologordningens begrænsede ressourcer ved at sigte mod en ligeværdig 50:50-fordeling af ressourcerne allokeret til de to kerneopgaver: elevkontakt og vejlederopkvalificering, samt udnytte evt. frigivne ressourcer til opkvalificeringsaktiviteter til gavn for skolerne mere generelt. Og netop i skoleåret 2015-16 synes 2012-strategien for alvor at have vist sit værd og sin langtidsholdbarhed, idet det trods mange forandringer og periodevis sub-optimal bemanding i Psykologordningen er lykkedes at yde et stort set uforandret antal elever enten in- og/eller direkte hjælp samtidig med, at indsatsen i forhold til opkvalificering af både vejledere og skolernes ansatte generelt er blevet øget. Ved at fastholde vejledernes lettilgængelige adgang til konsultativ bistand, faste supervisionsforløb og planlagte undervisning har Psykologordningen således situationen til trods været i stand til effektivt at understøtte vejlederne i deres funktion med at observere, vurdere og prioritere, hvilke elever de selv kunne håndtere og hvordan, hvem Psykologordningen skulle se, og hvem der kunne henvises til andre instanser. Tak for i år! Vi glæder os til samarbejdet i det nye skoleår, hvor Psykologordningen kan fejre sit 25 års jubilæum! Charlotte Bøgelund, sekretær Malene Hinrichsen, psykolog Tina Malchow-Møller, psykolog 1 Se fx Rapporten Hvordan går det? Status på det gode ungeliv (2015) fra Nordea-fonden og Institut for Lykkeforskning 2
Del I: Psykologordningens aktiviteter 2015-16 Første del af Årsrapporten 2015-16 fokuserer først på skoleårets elev- og opkvalificeringsopgaver dernæst øvrige aktiviteter og endelig på fremadrettede aktiviteter. 1. Elevopgaven Grundet voksende elevindtag på De Fynske Gymnasier og HF gennem årene har der ikke overraskende også været en stigning i antallet af elevhenvisninger til Psykologordningen siden opstarten i 1992. De første mange år lå antallet af elevhenvisninger på ca. 100 om året, men omkring udgivelsen af Psykologordningens første Årsrapport 2008-09 var antallet af henvisninger steget til det dobbelte, og ved Psykologordningens 20-års jubilæum i 2012 var henvisningsantallet steget til mere end det tredobbelte. Takket være Psykologordningens 2012-strategi synes den samlede henvisningsmængde dog at have stabiliseret sig omkring 300, og i skoleåret 2015-16 har der været i alt 307 henvisninger. 1.1. Henvisninger fordelt på skoler gn. 5 skoleår Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv Gymnasium: 11-12 11-12 12-13 12-13 13-14 13-14 14-15 14-15 15-16 15-16 Fåborg 335 15 336 17 354 16 338 20 332 12 Fyns HF 362 18 359 24 366 25 325 23 338 29 Midtfyn 552 36 552 34 577 21 502 22 513 21 Middelfart 578 22 622 17 618 24 646 21 641 24 Mulerne 905 37 915 44 906 26 882 29 868 25 Nordfyn 566 8 573 10 570 13 504 11 453 12 Nyborg 755 43 810 32 887 47 946 36 968 37 Odense Kat. 789 35 792 23 832 26 832 35 824 47 Sct. Knud 863 23 865 27 831 16 808 21 829 19 Svendborg 1088 36 1131 42 1173 39 1194 37 1164 28 Tornbjerg 747 41 828 20 855 38 840 36 756 33 Vestfyn 525 12 520 15 553 14 547 18 575 20 Andre 2 1 I alt 8065 328 8303 305 8522 305 8364 310 8261 307 De 12 skoler med andel i Psykologordningen havde på tælledagen i oktober 2015 i alt 8261 elever, idet skolernes samlede elevtal igen er faldet lidt i skoleåret 2015-16. Henvisningsmængden til Psykologordningen har dog ligget på nogenlunde samme niveau som årene før om end fordelt lidt anderledes skolerne i mellem. Det er dog vigtigt at bemærke, at det i overensstemmelse med 2012-strategien, men pga. de mange forandringer og den periodevis sub-optimale bemanding Psykologordningen i løbet af skoleåret har været nødvendigt med en langt kraftigere omfordeling af forholdet mellem direkte og indirekte kontakter end tidligere, for at Psykologordningens ressourcer hele tiden kunne matche efterspørgslen. 3
1.2 Henvisninger fordelt på direkte og indirekte kontakter gn. 5 skoleår 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 2015-16 Direkte kontakt m. elev 230 133 145 125 82 Indirekte kontakt omkring elev 96 172 160 185 225 Aflyste henvisninger 2 0 0 0 0 Henvisninger i alt 328 305 305 310 307 I takt med, at den samlede henvisningsmængde til Psykologordningen er steget siden 1992, er den samlede mængde indirekte og direkte kontakter med elever selvsagt også steget. Direkte kontakt betyder, at der har været (planlagt) samtale med eleven enten ansigt til ansigt, mens indirekte kontakt refererer til kontakt med andre (fx vejledere, uddannelsesledere, lærere, forældre, egen læge, sagsbehandler) omkring eleven i form af rådgivning, konsulentbistand eller supervision, live eller pr. tlf. og mail. Som følge af den nødvendige forstærkning af 2012-strategien i skoleåret 2015-16 er forholdet mellem indirekte og direkte kontakter igen markant forandret i forhold til før implementering af 2012-strategien. Hvor de indirekte kontakter tidligere udgjorde under 1/3- del af den samlede henvisningsmængde, har de i år udgjort næsten 3/4-del af kontakterne. Set over de sidste fem år er antallet af indirekte kontakter omkring elever således steget med mere end 130%, mens antallet af direkte kontakter med elever efter en voldsom stigning frem mod 2012-strategien nu er faldet med godt 60% i forhold til for fem år siden. Set alene i forhold til året før er dette skoleårs direkte kontakter dog kun faldet med godt 34%, mens de indirekte kontakter kun er steget med godt 21%, hvilket afspejler Psykologordningens helt særlige situation dette skoleår. Skoleåret 2015-16 viser således med al tydelighed, at kan fleksibiliteten i fordelingen mellem in- og direkte kontakter fastholdes fremadrettet, så vil det betyde, at Psykologordningen med de nuværende ressourcer også fremover vil kunne servicere mindst lige så mange henvisninger som nu forudsat, at henvisningerne kommer nogenlunde jævnt fordelt over skoleåret. Der kan nemlig afholdes mange gange flere indirekte kontakter på den tid en direkte kontakt kræver. 1.3 Antal direkte samtaler med elever gn. 5 skoleår 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 2015-16 Samtaler i alt 667 458 552 582 292 Samtaler pr. elev i snit 2,90 3,44 3,81 4,66 3,56 Psykologordningens situation i skoleåret 2015-16 taget i betragtning er det samlede antal direkte samtaler med elever ikke overraskende faldet med knap 50% i forhold til året før, og det gennemsnitlige antal direkte samtaler er samtidig faldet til 3,56 samtale pr. elev, hvilket dog fortsat tyder på, at netop de elever, der tilbydes direkte kontakt med psykologerne faktisk er præcis de elever, der kan profitere betydeligt af et begrænset tilbud på max. 5 samtaler. En del af de elever, hvis behov for hjælp med sikkerhed ikke kan imødekommes inden for Psykologordningens begrænsede tilbud, formår vejlederne i høj grad selv at hjælpe videre til andre relevante instanser enten på egen hånd eller via indirekte kontakt med Psykologordningen. Herved spares mange - for psykologerne tidskrævende og for eleven selvudleverende førstegangssamtaler ved, at vejlederne er blevet bedre i stand til at identificere, vurdere og håndtere elevernes problemstillinger. 4
1.4 Henvisninger, kontakt og samtaler fordelt på skoler 2015-16 Elevtal Henvisn. i alt Henvisninger fordelt på kontakt Antal samtaler med elev Gymnasium: 2015-16 2015-16 Indirekte Direkte Aflyst Samtaler pr. elev Fåborg Gym. 332 12 10 2 7 3,50 Fyns HF 338 29 27 2 7 3,50 Midtfyns Gym. 513 21 16 5 26 5,20 Middelfart Gym. 641 24 17 7 27 3,86 Mulerne 868 25 18 7 20 2,86 Nordfyns Gym. 453 12 11 1 14 14,00 Nyborg Gym 968 37 24 13 33 2,54 Odense Kat. 824 47 34 13 37 2,85 Sct. Knuds Gym. 829 19 14 5 17 3,40 Svendborg Gym. 1164 28 20 8 26 3,25 Tornbjerg Gym. 756 33 18 15 61 4,07 Vestfyns Gym. 575 20 16 4 17 4,25 Andre I alt 8261 307 225 82 292 3,56 Af de 307 henviste elever i skoleåret 2015-16 har 82 elever haft direkte kontakt med ordningens psykologer, mens psykologerne har været i indirekte kontakt med forskellige personer omkring 225 elever. Tidsforbruget er typisk størst i forbindelse med direkte kontakter med eleven, men også udelukkende indirekte kontakter omkring elever kan i komplekse tilfælde være omfattende og tidskrævende. I skoleåret 2015-16 har der for godt ½-delen af de 82 elever, som Psykologordningen har haft direkte kontakt med, også enten forud for eller efter samtalerne hos os været ca. 1 indirekte kontakt omkring eleven. Til sammenligning har der i forbindelse med de 225 udelukkende indirekte kontakter gennemsnitlig været knap 1½ kontakt omkring eleven, idet langt de fleste klares vha. en enkelt kontakt, mens nogle få kræver tilbagevendende konsultativ bistand. Diverse korte kontakter både med elev og andre om fx aftaler, afbud, udeblivelser, orientering af vejleder om afsluttede forløb mm. registreres ikke særskilt som indirekte kontakt, men tager selvfølgelig også tid som en del af forberedelse til og efterbearbejdelse af elevsamtaler. En gang i mellem er det ikke muligt at nøjes med indirekte kontakt med vejleder omkring en elev på trods af, at eleven med sikkerhed ikke hører til i Psykologordningens regi. Af hensyn ikke kun til elev, men også vejleder og skole, tilbydes derfor også jævnligt tre-partssamtale mellem elev, vejleder og psykolog i forsøg på at kvalificere vejleders observationer og vurderinger yderligere og træffe aftaler omkring fremadrettet håndtering, typisk i helt andre instanser end både vejledning og Psykologordning. I takt med, at elevernes problemstillinger bliver stadig mere komplekse, er det også vigtigt at tydeliggøre et altid relevant forældreansvar for de unges trivsel. Derfor opfordrer Psykologordningen også i stigende grad vejlederne til at inddrage forældre, når det synes relevant for at sikre de unges trivsel, ligesom Psykologordningen også selv involverer forældre i tre-partssamtaler med eller uden vejleder, hvor det tænkes hensigtsmæssigt. 5
1.5. Kønsfordeling gn. 5 skoleår 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 2015-16 Hun 240 212 217 228 204 Han 86 86 80 72 91 Ved ikke 2 7 8 10 12 I alt 328 305 305 310 307 1.6. Aldersfordeling gn. 5 skoleår 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 2015-16 Under 18 år 114 87 96 103 78 18 år og over 184 146 139 133 158 Ukendt alder 30 72 70 74 71 I alt 328 305 305 310 307 I skoleåret 2015-16 er kønsfordelingen lidt anderledes end tidligere, idet kun ca. 2/3-del af henvisningerne drejer sig om kvinder, mens ca. 1/3-del drejer sig om mænd, hvilket kunne betyde, at vejlederne er blevet bedre til også at opdage og handle på drenges ofte mere skjulte mistrivsel. Som tidligere omhandler mere end halvdelen af henvisningerne unge på 18 år eller derover (158), mens mindre end 1/3-del omhandler elever under 18 år (78). Ikke alle henvisninger er registeret med køn og alder, da Psykologordningen som åben rådgivning også har helt eller delvist anonyme kontakter og indirekte kontakter, der drejer sig om større grupper eller hele klasser med både drenge og piger i forskellige aldre. Større grupper og klasser registreres typisk som én samlet henvisning og ikke pr. elev. Antallet af henvisninger registreret uden alder vil forventeligt vokse med et stigende antal indirekte henvisninger, hvor information om alder ikke altid kan indhentes. 1.7. Oversigt over elevernes problemstillinger, direkte kontakter Problemfelt Primær Sekundær 1. Forældre/familieproblematikker 7 19 2. Psykiatrinære problemer 44 8 3. Sorg, krise og traumer 18 2 4. Skolerelaterede problemer 5 14 5. Identitetsproblemer 5 4 6. Misbrugsproblemer 2 2 7. Andet 1 0 Intet anført 0 0 I alt 82 49 Selvom skolerelaterede problemstillinger, som fx stress, eksamensangst, mobning og trivsel i skolen, er steget over de senere år, er sådanne problemer ikke typisk primær henvisningsgrund. Især psykiatrinære, men også psykosociale problemer i form af familiære problematikker udgør fortsat langt hovedparten af de problemer, som eleverne 6
henvises til Psykologordningen med, men vi ser også fortsat elever med sorg, kriser og traumer, samt en stigende andel af elever med forskelligartede identitetsproblemer. Dette års statistik viser således desværre igen med al tydelighed, at rigtig mange unge på de gymnasiale ungdomsuddannelser har brug for hjælp til at håndtere psykiatrinære problemstillinger, som fx lettere angst og depressive symptomer. Nogle har dog egentlige psykiatriske problemstillinger, som fx svære angsttilstande, egentlige depressioner, psykotiske eller ligefrem skizofreniforme tilstande, alvorlig selvskade, selvmordsadfærd og spiseforstyrrelser, og de må derfor straks viderehenvises til længerevarende behandling hos andre mere relevante instanser. De psykiatrinære problemstillinger har gennem de senere år udgjort omkring halvdelen af de primære problemstillinger ved de direkte kontakter og udgør i skoleåret 2015-16 igen også godt 50%. At de psykiatrinære problemstillinger fortsat er så dominerende blandt elever set til samtale i Psykologordningen, på trods af at den nye strategi har skærpet vejledernes fokus på at undgå at sende elever med egentlige psykiatriske diagnoser på en om- eller vildvej omkring Psykologordningen, bekræfter desværre bare andres fund af, at forekomsten af netop psykiatrinære problemstillinger i det hele taget er stigende blandt de unge. 1.8. Oplysninger fra vejleder om eleven, direkte kontakter Ja Nej Ved ikke I alt Er eleven frafaldstruet 22 48 12 82 Hvordan klarer eleven sig Dårligt Middel Godt Ej oplyst I alt Fremmøde 14 32 28 8 82 Fagligt 8 43 25 6 82 Socialt 12 33 30 7 82 Af de 82 henvisninger, som er blevet tilbudt direkte kontakt i Psykologordningen, er kun ca. 26% (22) af eleverne vurderet som frafaldstruede af den henvisende vejleder på henvisningstidspunktet. Af de 22 elever, som på henvisningstidspunktet blev vurderet frafaldstruede, var godt 95% (21) stadig i gang med deres uddannelse ved afslutningen af psykologkontakten. En enkelt var startet anden uddannelse (1), mens ingen stoppede uddannelse (0). At hovedparten af eleverne på henvisningstidspunktet ikke vurderes akut frafaldstruede af vejleder, udelukker selvfølgelig på ingen måde, at de kan have brug for hjælp med psykologiske problemstillinger for ikke på sigt at blive frafaldstruede. Og faktisk vil Psykologordningens mulighed for at hjælpe også ofte være større, når frafaldstruslen ikke er helt akut, og problemerne dermed måske endnu ikke har vokset sig alt for komplekse til at kunne afhjælpes af Psykologordningens begrænsede tilbud. 1.9. Ventetider på direkte kontakt og samtale gn. 5 skoleår Antal elever med 1. samtale: 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 2015-16 1. samtale <= 2 uger 42 69 84 95 66 1. samtale <> 2 og 4 uger 115 57 60 29 11 1. samtale <> 4 og 6 uger 44 7 1 1 4 1. samtale >= 6uger 29 0 0 0 1 I alt 230 133 145 125 82 7
Dage regnes som arbejdsdage 5 pr. uge 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 2015-16 Ventedage 4428 1389 1392 1036 624 Middel ventedage 19,2 10,5 9,6 8,3 7,6 På trods af de mange forandringer, den periodevise sub-optimale bemanding i Psykologordningen og et uforandret antal henvisninger i skoleåret 2015-16 har forstærkningen af 2012-strategiens fleksible håndtering af henvisninger via enten direkte og indirekte kontakter resulteret i, at både det totale og det gennemsnitlige antal ventedage på direkte kontakt og samtale med psykologerne er faldet yderligere. Psykologordningens situation til trods er det således lykkedes at reducere antal middelventedage fra 19,2 i skoleåret 2011-12 til kun 7,6 i skoleåret 2015-16, og det er for mere end 3/4-dels vedkommende lykkedes at tilbyde første direkte kontakt i form af tid til samtale inden for mindre end 2 uger. Kun en lille håndfuld elever har ventet mere end en måned og kun en enkelt elev over 6 uger på første samtale. De indirekte kontakter med vejleder omkring elever har i forhold hertil oftest været varetaget allerede samme dag pr. tlf eller mail, med mindre vejleder har sendt en henvisning til direkte kontakt, som Psykologordningen efterfølgende vurderer varetages bedst via indirekte kontakt. I disse tilfælde vil der typisk gå nogle dage, før henvisningen visiteres af psykologerne, og der etableres kontakt. Den faldende ventetid er uden tvivl også i dette skoleår medvirkende til, at der ikke har været aflyste henvisninger, fordi eleven er stoppet på uddannelsen eller selv har fundet relevant hjælp andetsteds, før kontakt med Psykologordningen er blevet etableret. 8
2. Opkvalificeringsopgaven Som led i 2012-strategien og den deraf afledte revision af Forventningsnotat for Psykologordningen fra maj 2014 har den samlede Rektorkreds ved De Fynske Gymnasier og HF forpligtiget hinanden på hvert år at prioritere et minimum af vejlederopkvalificering i form af deltagelse i ERFA-møder, Internatkursus og Temadag samt minimum 6 gruppekonsultationer eller -supervisioner pr. år. Dette for at sikre en ensartet og kontinuerlig (op-) kvalificering af de fynske vejledere i forhold til at mestre den stadig mere komplekse og krævende kontakt med de sårbare elever. Kun herved bliver de nemlig i stand til at observere, identificere, vurdere, håndtere og prioritere de unges problemstillinger effektivt uden, at vejlederne selv eller Psykologordningen bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på elever, som er bedre hjulpet andetsteds. 2.1. Skolernes deltagelse i opkvalificeringsaktiviteter 2015-16 De enkelte skolers deltagelse i den fast udbudte opkvalificering har for skoleåret 2015-16 set således ud: Skoleåret 2015-16 Planlagt+ad hoc Konsultation/ Supervision Stort set alle 12 skoler har således også i skoleåret 2015-16 haft 6 gange planlagt konsultation eller supervision á 1½ time. Vejledere fra næsten alle skoler har deltaget i Internatkursus, Temadag og de ½-dages ERFA-møder, omend de korte ERFA-møder fortsat tydeligvis er sværere for skolernes vejledere at prioritere end heldags kurser. Skolernes ledelse og andet personale med særlige funktioner inviteres også med til Temadage, hvilket 1/4-del af skolerne benyttede sig af i dette skoleår. 2.2. ERFA-møder for vejledere Internatkursus -deltagelse Temadagsdeltagelse ERFA-deltagelse Gymnasium: 18.11.15 04.05.16 Fåborg Gym. 6+1 2 2 2 2 Fyns HF (inkl. Ærø) 10+1 6 3+1 6 5 Midtfyns Gym. 6+1 2 2 1 2 Middelfart Gym. 6 3 0 0 3 Mulerne 6 5 5+4 5 2 Nordfyns Gym. 6 3 1 1 2 Nyborg Gym 6+2 5 1+3 1 0 Odense Kat. 6 5 5 5 0 Sct. Knuds Gym. 6 4 4+8 1 4 Svendborg Gym. 6 6 4 2 1 Tornbjerg Gym. 6 3 4 0 1 Vestfyns Gym. 5 4 4 4 4 I alt 75+5 48 35+16 28 26 Gn.snit. 6,25+0,42 4 3+1,25 2,33 2,2 Der har i skoleåret 2015-16 været afholdt to ERFA-møder for vejlederne: Ved ERFA-møde 18. november 2015 holdt en medarbejder, en frivillig og to unge fra Headspace (et initiativ under Det Sociale Netværk) oplæg om Headspace - et tilbud til alle unge på Fyn. Der deltog i alt 27 vejledere fra 10 gymnasier og HF. 9
Ved ERFA-møde 4. maj 2016 holdt vejledere fra Vestfyns Gymnasium oplægget Fra spritduplikator til 3D printer, hvor de på baggrund af deres mangeårige erfaringer satte fokus den udvikling, der gennem årene er sket inden for fx elevtyper på gymnasiet, opgavetyper i vejledningen, vejlederrollen og nødvendige vejlederkompetencer nu og i fremtiden. Især gruppevejledning ifht mange af de unges udfordringer (motivation, ensomhed, præstationspres osv.) synes interessant at udforske fremover. Der deltog i alt 26 vejledere fra 10 gymnasier og HF. 2.3. Internatkursus på Gl. Brydegaard Den 10-11. september 2015 blev der holdt Internatkursus på Gl. Brydegaard, om Den professionelle vejledersamtale redskaber til den svære samtale ved psykolog Lene Iversen, som i 1992 var med til at starte Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF. Vejledere fra Vestfyns Gymnasium var med til at planlægge og afholde Internatkurset, hvor i alt 48 vejledere fra 12 gymnasier og HF deltog. 2.4. Temadag på Odense Katedralskole Som led i udviklingen af Psykologordningens opkvalificeringstilbud blev både vejledere og ledere m.fl. inviteret til en Temadag med konsulent og underviser Lotte Juul Lauesen den 10. februar 2016. Dagens emne var En coachende tilgang til elevsamtaler og formålet var at give vejledere, ledere og lærere inspiration og nyttige værktøjer til skabe gode samtaler med eleverne. Der deltog i alt 51 personer fordelt på 35 vejledere, 8 ledere og 8 lærere fra 12 gymnasier og HF. 2.5. Konsultativ gruppesupervision af vejledere Samtlige skolers vejledere tilbydes fast konsultativ gruppesupervision, og i skoleåret 2015-16 har Psykologordningen haft regelmæssige gruppeforløb mellem 5 og 10 gange med alle 12 skoler og langt de fleste vejledere. Derudover har Psykologordningen haft ad hoc supervisioner, hvor det har været efterspurgt. Psykologordningen har forud for opstart af supervisionsforløb haft ledelsesmøder på tre skoler og ad hoc sparring med ledelsen på en enkelt skole. På en enkelt skole har vejledernes nærmeste leder deltaget i supervision mhp at skabe et fælles læringsrum i forhold til de vanskelige elevsager. Flere andre skolers ledelse overvejer denne mulighed, der dog aldrig bør effektueres uden forudgående grundig drøftelse og aftale mellem ledelse og supervisor for at sikre supervisionsrummets tryghed og funktion som udviklingsrum. 3. Øvrige aktiviteter Psykologordningens kerneopgaver er elevkontakt og vejlederopkvalificering, og relevansen af alle øvrige aktiviteter vurderes løbende i forhold hertil. 3.1. Kontakt med Følgegruppe og Rektorkreds Der har i skoleåret 2015-16 været faste ½-årlige møder i Følgegruppen hhv. 25.8.2015 og 31.3.2016, og Psykologordningen har præsenteret Rektorkredsen for Årsrapport 2014-15 ved GymFyn-møde den 7.9.2015. Derudover har Følgegruppen i efteråret 2015 været samlet flere gange i forbindelse med ansættelse af Psykologordningens nye psykolog, som blev præsenteret for Rektorkredsen 15.4.2016. Endvidere har Psykologordningen igen i skoleåret 2015-16 taget initiativ til møder med rektorer og relevante uddannelsesledere forud for opstart af længerevarende supervisionsforløb med skolernes vejledere. Dette for at give den enkelte skoles ledelse en øget 10
forståelse af, hvad supervision er/ikke er, og hvilke udviklingsmuligheder supervisionsrummet giver, samt sikre at Psykologordningen i sit supervisionsforløb med den enkelte skoles vejledere er opmærksom på de udfordringer og udviklingsbehov, som skolens ledelse ser for netop deres vejledergruppe. Der har i skoleåret 2015-16 været afholdt opstartsmøder med ledelserne på FG, MFG og NYG. Som en naturlig effekt af Rektorkredsens opbakning til Psykologordningens 2012-strategi med øget fokus på opkvalificering generelt har skolernes ledelse i skoleåret 2015-16 også selv i stigende omfang opsøgt konsultativ bistand i Psykologordningen. Dette er sket ikke kun i forbindelse med meget komplekse elevsager, hvor vurdering og håndtering af samarbejde med elever, forældre, kommuner, psykiatri m.fl. kan være svære for skolerne at stå alene med, men også i særligt vanskelige krise- og medarbejdersituationer på skolerne, hvor netop mulighed for psykologfaglig sparring kan være med til at kvalificere ledelsens håndtering. 3.2. Psykologordningen på Tour m.m. Efter aftale med Rektorkreds og Følgegruppe vil Psykologordningen fra 2015-16 hvert skoleår besøge ca. 6 af 12 skoler for at holde ca. 1 times oplæg og dialog for hele personalegruppen. I skoleåret 2015-16 har det første af denne type oplæg allerede været holdt på 7 af 12 skoler, hvor Psykologordningen præsenterer sig og berører temaer som: Kort præsentation af Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF De (sårbare) unge - hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan? PO s kerneopgaver i samarbejdet med skolerne omkring de (sårbare) unge Fastholdelse af sårbare unge hvilke kompetencer kræver det? I foråret 2016 har Psykologordningen også deltaget i et lille eksperiment på OK i forbindelse med et fyraftensmøde for lærerkollegiet, hvor der blev sat fokus på stress. Psykologerne deltog ikke som undervisere, men som mer-vidende kollegiale sparringspartnere. 3.3. Forum for Ungdoms-Uddannelses-Psykologer, FUUP Psykologordningen er aktiv i Forum for Ungdoms Uddannelses Psykologer (FUUP se http://fuup.dk/), der som landsdækkende forum har eksisteret siden 22. maj 2000 og mødes 1-2 gange årligt til erfaringsudveksling og drøftelse af relevante emner i relation til de uddannelsessøgende unge. Psykologordningen har i skoleåret 2015-16 deltaget i FUUPmøder den 18.8.2015 og den 11.2.2016, hvor Psykologordningen holdt oplæg om sin Praksiserfaring med opkvalificering af vejledere. 3.4. Samarbejde med Regioner og Kommuner Fra skoleåret 2013-14 har Psykologordningen deltaget i en arbejdsgruppe i Region Syddanmarks projekt: Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne i forsøg på at få indflydelse på den regionale indsats udformning og implementering, så den om muligt blev relevant også for de sårbare unge på de almene gymnasier. Se http://regiontrivsel.dk/ Arbejdsgruppen har været RSD s sparringspartner ifht at udvikle, kvalificere og implementere primært fem indsatser: 1) Undervisningsforløb om psykisk sundhed og mestring; 2) Uddannelse i Åben Dialog - relations- og netværksarbejde; 3) Træningsforløb i Gruppefacilitering; 4) Brug af sociale medier i kontakten med de unge; og 5) Samarbejde om psykiatrisk udredning og behandling. Projektperioden løb fra aug. 2013 til juli 2016, hvor ungdomsuddannelserne gratis har kunnet rekvirere indsatserne. Psykologordningen har i 11
efteråret 2015 deltaget i RSD s Undervisningsforløb om psykisk sundhed og mestring for ansatte på NFG, og i foråret 2016 samarbejdet med RSD og vejledere fra SVG om at udbyde et 2½-dages Træningsforløb i Gruppefacilitering for alle de fynske vejledere, hvor i alt 14 vejledere fra 6 forskellige skoler deltog. Tilbagemeldingerne i forhold til RSD s indsatser har været blandede vedr. fokus og praksisrelevans. Psykologordningen har derudover i foråret 2016 været involveret i en ekspertgruppe i RSD s Telepsykiatriske Center, hvor man er i gang med at udvikle en app: Mindhelper, som skal kunne hjælpe de unge i forhold til mistrivsel. 3.5. Forespørgsler fra SDU og andre Uddannelsesinstitutioner Psykologordningen har i skoleåret 2015-16 fået flere henvendelser fra Syddansk Universitet bl.a. i form af forespørgsel på ekstern praksisnær undervisning i Anvendt psykologi på Kandidatdelen, men også i form af adskillige specialestuderende, der har ønsket input til og/eller ekstern vejledning fra Psykologordningen i forbindelse med deres speciale ved både Institut for Psykologi og Institut fra Folkesundhedsvidenskab. Selvom Psykologordningen som en del af uddannelsessektoren bestemt kan se relevansen af at bidrage til kommende psykologer og kollegaers uddannelse, så har der i 2015-16 ikke været ressourcer til at imødekomme sådanne forespørgsler. Psykologordningen vil dog på sigt gerne arbejde videre hermed, så det forhåbentlig på et tidspunkt vil lykkes at blive aktiv deltager i uddannelsen af de kommende generationer af psykologer, fx i form af praktikantforløb, bidrag til generering af idéer til praksisrelevante specialer og praksisnær undervisning af kommende kandidater. I foråret 2016 har Psykologordningen endvidere haft besøg af en vejleder fra Færøerne, som var på inspirationsbesøg i Danmark og ønskede at høre nærmere om Psykologordningen og ikke mindst opkvalificering af vejlederne. Endelig har Psykologordningen også holdt et kort oplæg på Elsesminde Produktionsskole, hvor ledelse og vejledere søgte inspiration til deres arbejde med de unge. 3.6. PO i medierne I skoleåret 2015-16 har Psykologordningen været i forskellige medier med fokus på unges psykiske (mis-)trivsel. Lørdag den 17. januar 2016 udkom artiklen Psykologen: Vi kan ikke behandle alle unge for stress. Unges stress skal håndteres længe før, den bliver behandlingskrævende i de fynske avisers og JydskeVestkystens Uddannelsestillæg. Artiklen Stresset skoleliv udkom i P - Psykologernes Fagmagasin, nr. 02, 2016, 2. årgang (se http://infolink2003.elbo.dk/psynyt/dokumenter/doc/18886.pdf). I eksamensperioden deltog Psykologordningen i indslag om eksamensangst på TV2Fyn (se http://www.tv2fyn.dk/nyheder/01-06-2016/1930/1930-01-jun-2016?autoplay=1#player). 4. Fremadrettede aktiviteter Efter aftale med Rektorkredsen vil Psykologordningen i skoleåret 2016-17 gentage sit Interne Uddannelsesforløb for nye Vejledere på De Fynske Gymnasier og HF bestående af 4 ½-dages undervisning og supervision. Emnerne er 1) Unge i mistrivsel og samarbejdet herom ; 2) Psykisk sårbare unge symptomer og diagnoser ; 3) Den professionelle samtale ; og 4) Klasserummet fra forebyggelse til intervention. Derudover vil Psykologordningen i efteråret 2016 invitere vejledere og ledere m.fl. til en ekstra ½-Temadag om Underretning, idet sådanne jævnligt må overvejes på skolerne. 12
Efter dialog med Følgegruppen og opbakning fra Rektorkredsen vil Psykologordningen fra skoleåret 2016-17 også tage initiativ til, at de hidtidige rektordialoger forud for supervisionsforløb bliver til udvidede Ledelsesdialoger med hver enkelt skole hvert andet år. Her vil Psykologordningen og de ledelsesrepræsentanter, som den enkelte Rektor finder relevante, løbende have mulighed for at drøfte skolens udfordringer og samarbejde med Psykologordningen samt ønsker og muligheder i forbindelse hermed. I håb om at alle ansatte på De Fynske Gymnasier & HF bliver klædt bedre på til at forstå og bidrage konstruktivt til udfordringen med at få flere sårbare unge gennem ungdomsuddannelse, vil Psykologordningen ligeledes efter aftale med Følgegruppe og Rektorkreds fra skoleåret 2015-16 fast besøge ca. 6 skoler årligt for at holde ca. 1 times undervisningsdialog med skolernes samlede personalegruppe, dvs. både ledelse, vejledere, lærere, sekretærer, bibliotekarer, pedeller osv. som det passer den enkelte skole. Første runde er i gang og emnerne for de næste allerede i støbeskeen. Derudover vil Psykologordningen også fremadrettet kunne tilbyde at præsentere Psykologordningen for Bestyrelserne på de skoler, som måtte ønske det. Individuelt tilrettelagt supervision og undervisning for enkelte skoler og andre personalegrupper end vejledere er fortsat ikke muligt at imødekomme indenfor Psykologordningens nuværende ressourcer. Hele eller dele af den undervisning, som gennem årene er afholdt for vejledere m.fl. vil dog formodentlig fremover relativt let kunne udbydes mere bredt. Dette kunne ske enten på tværs af skoler til fx uddannelsesledere, mentorer, særlige lærerteams/funktioner osv. for at opkvalificere udvalgte personalegrupper, eller til hele personalegrupper på den enkelte skole for at opkvalificere alle ansatte omkring sårbare unge og dermed bidrage til at styrke deres relations-kompetencer. På sigt håber Psykologordningen at få tid til at udvikle og afprøve dels forskellige små-projekter og dels et levende katalog med forskellige ½-1-dages undervisningstilbud, som kan bidrage til den mere generelle opkvalificering af alle ansattes psykosociale relations-kompetencer. 4.1. Planlagte aktiviteter i skoleåret 2016-17 Ledelsesdialoger på 6 (+1) skoler (MU, MIG, NFG, SKG, TO, VFG+ NYG) Min. 6 gange fast gruppekonsultation/-supervision pr. skole PO på 1. runde præsentationstur på de sidste 5 á 12 skoler 30. august 2016 Følgegruppemøde med præsentation af Årsrapport 9. september 2016 Rektorkredsmøde med præsentation af Årsrapport 15-16. september 2016 Internatkursus om Ensomhed v/ventilen 11. oktober 2016 ½-Temadag om Underretning v./malene Lund, Socialstyrelsen 12. oktober.2016 Internt Uddannelsesforløb for nye Vejledere v./po, TMM 23. november 2016 ERFA om Telepsykiatri v./telepsykiatrien, OUH 7. december 2016 Internt Uddannelsesforløb for nye Vejledere v./po, TMM 25. januar 2017 Internt Uddannelsesforløb for nye Vejledere v./po, TMM 8. februar 2017 Temadag om Udviklingstvang og diagnosticering ved prof. Svend Brinkmann + Psykologordningens 25 Års Jubilæum 22. marts 2017 Internt Uddannelsesforløb for nye Vejledere v./po, TMM 3. maj 2017 ERFA om Selvmordstruede unge v/ Klinik for Selvmordsforebyg. OUH 13
Del II: Bag om Psykologordningen anno 2016 Anden del af Årsrapporten 2015-16 fokuserer først på Psykologordningens udvikling siden opstart i 1992 til og med implementering af 2012-strategien, dernæst på rammerne for Psykologordningens kerneopgaver og endelig gives et overblik over de to psykologers uddannelse og erfaring, elev-problemstillinger samt eksterne samarbejdspartnere. 5. Historisk udvikling Inspireret af erfaringer fra det tidligere Viborg Amt, hvor man i 1987 oprettede en halvtids psykologstilling til betjening af amtets seks gymnasier, afholdt man i 1991 en temadag på Odense Katedralskole om emnet: Psykologisk rådgivning af gymnasium og HF elever. Konklusionen på temadagen blev, at der i en 2-årig forsøgsperiode skulle etableres en fælles Psykologordning ved De Fynske Gymnasier og HF i det daværende Fyns Amt. Psykologordningens primære formål skulle dels være at hindre egnede elever i at droppe ud af deres ungdomsuddannelse og dels at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen. Psykologordningens arbejdsopgaver blev at: tilbyde konsulent- og supervisionsbistand til vejlederne vedr. elever rådgive om henvisning til andre relevante støtte- og behandlingstilbud tilbyde korterevarende samtaleforløb til elever med problemer eller i krise undervise og arrangere kurser for vejledere, uddannelsesledere og rektorer Som led i det 2-årige forsøgsprojekt med Psykologordning ved De Fynske Gymnasier og HF blev en fuldtidsstilling som psykolog besat i foråret 1992. Efter evaluering af Psykologordningen besluttede amtsrådet i 1993 at gøre den permanent fra 1994, og fra 1998 blev der opnormeret med yderligere en ½ psykologstilling. Organisatorisk var Psykologordningen placeret i Amtets Kultur- og Specialundervisningsafdeling (Amtets PPR) og finansieret via gymnasiernes vikarmidler Til støtte for udformning og udvikling af Psykologordningen blev der fra starten nedsat en Følgegruppe bestående af to vejledere og en rektor, som mødtes to gange årligt for at fungere som sparringspartner for Psykologordningen og bidrage til den fortsatte udvikling i overensstemmelse med intentionerne. Primære formål med Psykologordningen var fortsat dels at mindske elevers frafald og dels løbende at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen vha. efteruddannelse i form af rådgivning, supervision og undervisning. 5.1. Forankring ved De Fynske Gymnasier og HF Efter Amternes nedlæggelse 1. januar 2007 blev Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF fast forankret ved Odense Katedralskole, der siden har haft bilaterale kontrakter med de 11 andre fynske gymnasier og Fyns HF omkring finansiering. Følgende 12 skoler har således andel i Psykologordningen: Faaborg Gymnasium, Fyns HF (fra 2014/15 inkl. Ærø), Middelfart Gymnasium, Midtfyns Gymnasium, Mulernes Legatskole, Nordfyns Gymnasium, Nyborg Gymnasium (inkl. Kostafdeling og fra 2015/16 inkl. HHX), Odense Katedralskole, Sct. Knuds Gymnasium, Svendborg Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium og Vestfyns Gymnasium. Regnskabet for ordningen er et internt regnskab, som er en del af Odense Katedralskoles regnskab (se bilag A). I årene efter, at Psykologordningen overgik til sam-finansiering mellem De Fynske Gymnasier og HF blev det pga. et stigende antal elevhenvisninger stadig tydeligere, at der var behov for to fuldtidsansatte psykologer til at varetage opgaverne, hvorfor 14
Psykologordningen i 2011 blev opnormeret hertil. Fra foråret 2009 fik Psykologordningen også tilknyttet en sekretær til varetagelse af det administrative arbejde 5-6 timer ugentlig. 5.2. Optakt til og udvikling af 2012-strategien I forsøg på at imødekomme, at der siden opstart i 1992 har været en stigning i både henvisningernes antal og kompleksitet, er Psykologordningen som nævnt gennem årene flere gange blevet opnormeret; først i 1998 fra 1 til 1½ psykologstilling og siden fra 1½ til 2 psykologstillinger i 2011. Endvidere forsøgte man sig i forbindelse med Psykologordningens overgang fra Fyns Amt til sam-finansiering mellem de Fynske Gymnasier og HF i 2007 med en omprioritering af Psykologordningens oprindelige 50:50-fordeling af kerneopgaverne, idet håbet var, at Psykologordningen ved at bruge 50-75% af tiden på elevkontakt og kun 25-50% af tiden på opkvalificering af vejledere m.fl. ville kunne dække behovet for psykologbistand. Fortsat voldsom stigning i henvisningsmængden gjorde det imidlertid med tiden umuligt at fastholde selv en 75:25-fordeling af kerneopgaverne, hvilket til sidst skete med store konsekvenser for opkvalificeringen af vejlederne m.fl. til følge. Resultatet blev desværre en tiltagende uhensigtsmæssig ond cirkel med markant øget optag på skolerne, stadig flere sårbare elever, øget pres på vejlederne, et hastigt voksende antal henvisninger til Psykologordningen og deraf følgende endnu mindre tid til opkvalificering af vejlederne med øget pres på dem og flere henvisninger til Psykologordningen til følge. Halvvejs gennem skoleåret 2011-12 stod det klart, at de hidtidige tiltag for at håndtere det stigende antal sårbare unge på de gymnasiale ungdomsuddannelser via ansættelse af flere psykologer og nedprioritering af opkvalificering af vejlederne til fordel for flere direkte elevkontakter i Psykologordningen ikke var holdbare i længden. Med ønsket om at bryde den onde cirkel og igangsætte en mere hensigtsmæssig udvikling indledtes derfor en fremadrettet strategiproces, hvis sigte var at optimere udnyttelsen af de eksisterende ressourcer i Psykologordningen ved igen at stile mod en 50:50-fordeling af ressourcerne og helt konsekvent op-prioritere opkvalificeringen af vejlederne i form af lettilgængelig konsulentbistand, supervision og undervisning. Dette for vedvarende at styrke vejledernes evne til selv at kunne mestre den stadig mere komplekse og krævende kontakt med de sårbare elever. Kun herved bliver de nemlig i stand til at observere, identificere, vurdere, håndtere og prioritere de unges problemstillinger effektivt uden, at vejlederne selv eller Psykologordningen bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på elever, som er bedre hjulpet andetsteds. Efter et opråb fra Psykologordningens daværende værtsrektor, Jens Thodberg Bertelsen, OK, i notatet Vagt i gevær: Psykologordningen, Status primo februar 2012, blev den fremadrettede strategi første gang søgt formuleret i Årsrapport 2011-12. I forbindelse med Psykologordningens præsentation af den nye strategi i starten af skoleåret 2012-13 gav såvel rektorer som vejledere udtryk for bekymring. Rektorerne var bl.a. bekymrede for, at psykologer og vejledere ville bruge alt for mange ressourcer på at hjælpe hinanden i stedet for at hjælpe elever, mens vejlederne frygtede, at de ville blive ladt alene tilbage med de sværeste elevsager. 2012-strategien blev derfor søgt yderligere konkretiseret og operationaliseret i Forslag: I en mellemtid - Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF, oktober 2012, som blev ratificeret af Rektorkredsen som en midlertidig justering af Psykologordningen i oktober 2012. Halvvejs gennem det første år med 2012-strategien kunne Psykologordningen i notatet Status på effekt af I mellemtiden, januar 2013 konstatere, at implementeringen heraf havde den ønskede effekt. Og efter det første år var tilbagemeldingerne fra både rektorer og vejledere så positive, at Psykologordningen i forbindelse med Årsrapport 2012-13 anbefalede at fastholde 2012-strategien fremover, 15
hvilket Følgegruppe og Rektorkreds bakkede op om i forbindelse med Psykologordningens præsentation af Årsrapporten i september 2013. 5.3. Implementering af et semi-solidarisk princip Som led i 2012-strategien tilstræber Psykologordningen konsekvent at fungere efter et semi-solidarisk-princip, der er et kompromis mellem Psykologordningens oprindelige fuldt solidariske princips forsøg på at imødekomme skolernes til enhver tid oplevede behov og et rigidt enkelt-skole-princips allokering af tid til den enkelte skole på baggrund af betalingsandel. På baggrund af det semi-solidariske princip tilbydes elever således indirekte eller direkte kontakt med PO under hensyntagen til både elevens problematik og den enkelte skoles bidrag og forbrug. Overstiger en skoles forbrug skolens bidrag, forsøger PO via en effektiv arbejdstilrettelæggelse at udnytte andre skolers bidrag/ledige tid til direkte elev-kontakt, men er det ikke muligt, håndteres eleven enten indirekte via kontakt til vejleder eller der oprettes venteliste for pågældende skole, indtil der igen kan findes ledig tid at gøre brug af. Som håbet i forbindelse med implementeringen af 2012-strategien har det semi-solidariske princip i kombination med vejledernes store opbakning til strategien i praksis haft den konsekvens, at ingen skoler endnu har oplevet venteliste i forhold til direkte kontakt med elever eller ventetid på indirekte kontakt omkring elever. I forhold til det nuværende semi-solidariske-princip betød det oprindelige fuldt solidariske princip, hvor den enkelte skole hvert år blot skulle yde efter evne for at kunne nyde efter behov, at elever stort set blev tilbudt direkte kontakt med Psykologordningen i den rækkefølge, de blev henvist - uanset elevens problematik og skolens bidrag og forbrug. Med stigende henvisningsmængde resulterede dette princip imidlertid også stigende ventetider for alle både relevante og irrelevante henvisninger til Psykologordningen også fra skoler, som ikke var i nærheden af et forbrug svarende til deres bidrag. Modsætningen til det fuldt solidariske princip er et konsekvent enkelt-skole-princip, hvor den enkelte skole ikke kan forvente at nyde efter behov, men maksimalt forbruge svarende til bidraget til Psykologordningen. Et rigidt enkelt-skole-princip vil i sin yderste konsekvens betyde, at hver skole på baggrund af sin betalingsandel tildeles et nagelfast antal timer fordelt hen over skoleåret, som skolen så kan udnytte til enten elevkontakt eller opkvalificering. Udnytter skolen ikke tiden fortløbende går den tabt, da opsparing med risiko for, at alle skoler vil afvikle alle deres timer samtidig, ikke er mulig. Med det stigende antal sårbare elever og den stigende efterspørgsel på bistand fra Psykologordningen synes hverken et fuldt solidarisk princip eller et rigidt enkelt-skoleprincip dog hensigtsmæssig, idet begge principper resulterer i sub-optimal ressourceudnyttelse. Psykologordningen kan derfor med glæde konstatere, at det semi-solidariske princip fungerer tilfredsstillende, og at venteliste-optionen heri endnu ikke har været i brug! 5.4. Psykologordningens 2012-strategi: Konklusioner og udfordringer Den voksende udfordring med mistrivsel blandt danske unge betyder, at Psykologordningen, Følgegruppen og Rektorkredsen ved De Fynske Gymnasier og HF løbende må gøre sig strategiske overvejelser om, hvordan Psykologordningens begrænsede ressourcer udnyttes bedst muligt. Det helt overordnede formål med Psykologordningens 2012-strategi var og er at opnå den mest effektive udnyttelse af ressourcerne til gavn først og fremmest for: 1) Elever, som er sårbare og har behov for hjælp og; 2) Vejledere, der skal mestre stadigt flere og mere komplekse og krævende observationer, vurderinger, håndteringer og prioriteringer i forhold til sårbare elever, men meget gerne også; 3) Skolernes ledelse og lærere/ansatte mere generelt, idet de alle står over for massive faglige, sociale og 16
psykologiske udfordringer i relation til netop de sårbare elever. Og helt overordnet må Psykologordningen konstatere, at implementeringen af 2012-strategien er lykkedes over al forventning: Psykologordningens 2012-strategi synes at optimere udnyttelsen af de eksisterende ressourcer ved at stile mod en 50:50-prioritering af kerneopgaverne: Elev-kontakt og (vejleder-)opkvalificering. Strategien resulterer som ønsket i fleksibel fordeling af forholdet mellem direkte og indirekte elevkontakter, så det er muligt at servicere lige så mange elever som tidligere samtidig med, at det lykkes at op-prioritere opkvalificeringen af vejlederne i form af lettere tilgængelig sparring med psykologerne, mere supervision og undervisning samt at finde ressourcer til at udvikle nye opkvalificeringstilbud til både vejledere og skolerne mere generelt. Udfordringen for Psykologordningen bliver fremadrettet dels at fastholde og om nødvendigt forstærke den opnåede effekt af den nuværende strategi, og dels fortsat at gøre sig strategiske overvejelser om, hvordan Psykologordningen også på sigt kan bidrage til at løfte fremtidens udfordrende inklusionsopgave i relation til de sårbare unge på de gymnasiale ungdomsuddannelser uden at der mistes fokus på skolernes primære opgave, det faglige. Selvom 2012-strategien i kraft af Rektorkreds, Følgegruppe og vejlederes store opbakning allerede har haft betydelig positiv effekt, så vil den formodentlig ikke alene være tilstrækkelig til fremover at håndtere det stadigt stigende antal sårbare unge på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Uanset gymnasiereformens indhold bliver det nemlig uden tvivl også fremadrettet en udfordring for de almene gymnasier at få lov at holde fokus på deres primære opgave; det faglige. Dette kræver, at andre instanser (forældre, kommune, psykiatri osv.) påtager sig deres del af ansvaret for at hjælpe de sårbare elever i forhold til de ofte meget komplekse biologiske, psykologiske, sociale og også nogle gange kulturelle problemstillinger, der typisk forårsager den mistrivsel og dermed de funktionsudfordringer, som påvirker elevens skolegang. Selvom skolerne bliver bedre og bedre til at opdage mistrivsel og sårbare elever, så har de nemlig ikke hverken kapacitet eller kompetencer til at afhjælpe de ofte meget komplekse bagvedliggende problemstillinger, men må i stedet forlade sig på samarbejde med andre instanser. 6. Rammer og opgaver Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF har siden marts 2011 beskæftiget to fuldtidsansatte psykologer, hvoraf den ene fungerer som daglig psykologfaglig leder med ansvar for strategisk, organisatorisk, kommunikativ, administrativ og daglig personale ledelse, men derudover forventes den interne arbejdsfordeling af kerneopgaverne i Psykologordningen til enhver tid at afspejle de tilgængelige ressourcer og kompetencer. Efter etablering af en ny psykolog-duo i 2016 forventes således en ligeværdig og fleksibel varetagelse af kerneopgaverne, idet begge psykologer i løbet af kort tid forventes at varetage både in- og direkte elevkontakt, løbende opkvalificering af vejlederne i form af lettilgængelig sparring, konsultation og supervision, undervisningstilrettelæggelse, - udvikling og -afholdelse samt den løbende dialog med den samlede Rektorkreds og de enkelte skolers ledelse. Derudover er der tilknyttet en sekretær, som gennemsnitlig bruger 5-6 timer om ugen på det administrative arbejde vedr. elevhenvisninger, tilbagemelding til vejledere, statistik, bistand i forbindelse med diverse opkvalificerings-aktiviteter osv. 17
Siden sommeren 2014 har Psykologordningen haft lokaler på Odense Katedralskole, Jernbanegade 34, 5100 Odense C. Dels for i det daglige at tydeliggøre forankringen hos Odense Katedralskole og lette det administrative samarbejde med sekretær og værtsrektor, og dels i forventning om, at Psykologordningens placering tæt på Odense Banegård vil gøre det lettere for elever at komme til samtale hos Psykologordningen uanset, hvilken skole de måtte komme fra. Elever fra 1/3-del af skolerne tilbydes som udgangspunkt samtale i Psykologordningen, mens elever fra 2/3-del af skolerne pga. afstand eller andre årsager primært tilbydes samtale på egen skole. Jo flere elever, der kan komme til Psykologordningen, jo højere serviceniveau har Psykologordningen dog mulighed for at yde i form af øget fleksibilitet i forhold til skolebetjening og planlægning af samtaletidspunkter samt mere optimal udnyttelse af de begrænsede ressourcer vha. bl.a. mindsket kørselstid og mere effektiv arbejdstilrettelæggelse og tidsudnyttelse fx i tilfælde af afbud og udeblivelser. 6.1. Psykologordningens rammer Psykologordningens arbejde og samarbejde med De Fynske Gymnasier og HF hviler på to notater, der oprindelig blev udfærdiget i 2008 efter den organisatoriske forankring hos Odense Katedralskole. I forlængelse af Psykologordningens 2012-strategi ønskede både Følgegruppe og Rektorkreds, at vejlederfunktionens centrale rolle i skolernes fremtidige håndtering af sårbare elever og ikke mindst i samarbejdet med Psykologordningen blev yderligere præciseret, hvorfor notaterne blev revideret og opdateret i foråret 2014: 1. Forventningsnotat for Psykologordningen fra d.1. maj 2014 2. Videreførelse af Psykologordningen fra d. 5. maj 2014 Der ud over fungerer Psykologordningen i princippet som en åben anonym rådgivning, hvilket betyder, at den er tilgængelig for alle elever, og at de, der måtte ønske det, kan forblive anonyme. Det betyder endvidere, at psykologerne ikke har journalpligt, men kun benytter sig af anonymiserede håndskrevne notater som arbejdsredskab. Notaterne opbevares bag lås. Samtalerne er underlagt tavshedspligt jvf. Psykologloven fra 1. januar 1994, som gælder for alle offentligt autoriserede psykologer og administreres af Psykolognævnet under Socialministeriet. I forbindelse med første samtale indhenter psykologen derfor elevens samtykke til evt. drøftelser med fx vejleder, uddannelsesleder, rektor, forældre, egen læge eller andre, hvis dette anses for hensigtsmæssig. Der kan i sjældne tilfælde ske det, at psykologen får kendskab til forhold af en sådan karakter, at psykologens skærpede underretningspligt eller afværgepligt som offentlig ansat træder i kraft og dermed tilsidesætter tavshedspligten. Dette sker fx, hvis psykologen i mødet med en elev får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år mistrives i en sådan grad, at deres fysiske og/eller psykiske velfærd er truet, eller hvis psykologen vurderer, at en elev er til fare for sig selv eller andre. Det ses helst, at elever under 18 år har informeret samtykke fra forældre i tilfælde af, at der er behov for mere end, hvad Psykologordningen kan tilbyde. Desværre kan det medføre, at eleven helt vælger kontakten med Psykologordningen fra, og elever under 18 år tilbydes derfor også helt kortvarig rådgivning uden forældres viden med det formål at hjælpe den unge til selv at kunne håndtere sine problemer og/eller få kontakt med andre relevante aktører. Retningslinjer for Pressekontakt Psykologordningen bliver ind i mellem kontaktet af pressen, som ønsker at vide mere om de unge og deres problemer, og retningslinjerne herfor er, at al kontakt med presse cleares af med Værtsrektor for Psykologordningen. 18