Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring

Relaterede dokumenter
Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de

Køers respons på gruppeskift

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

DANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve

Kvæg nr FarmTest. Kalvestalde kontra kalvehytter

Øg afkastet med renovering eller tilbyg

KALVES BEHOV FOR VAND

1. hovedforløb Kvier

Som at få en foderrobot til kalve

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

mobil, praktisk, billig

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger

Swine Innovation Centre Sterksel

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter

Indretning af stalde til kvæg

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Øg afkastet med renovering eller tilbyg

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

NY TEKNOLOGI TIL STYRING AF MÆLKEPRODUKTIONEN

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter.

Slagtekalveproduktion. Hans Luijerink

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Biomin TOP-3 - hvad er det, og hvad skal det bruges til?

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Økologi og dyrevelfærd

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes.

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

Spørgeskema til starterstalde

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

SLAGTEKALVEPRODUKTION

Øvelser vedrørende nøgletal

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Fundament for værktøj til fejlfinding

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

DJF rapport. Velfærd hos malkekøer og kalve. Lene Munksgaard og Eva Søndergaard (red.)

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Transkript:

Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring Margit Bak Jensen Husdyrsundhed Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet

Opstaldning + tilsyn + smittebeskyttelse + rationelt + social kontakt + plads

Opstaldning Spørgeundersøgelse blandt 132 malkekvægsbesætninger tilfældigt udvalgt blandt besætninger med mere end 120 malkekøer % Besætninger % Kapacitet Enkelt boks 72 27 Enkelt hytte 47 17 Fælles boks 77 45 Fælles hytte 22 11 Sørensen and Hindhede, 2006

Virkning af social kontakt på social adfærd ved gruppering/omgruppering 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Antal/time Social hudpleje Social leg Aggression Undvigelser Enkelt (lukket) Fælles Veissier et al., 1994

25 Virkning af social kontakt på social adfærd ved gruppering/omgruppering % af obs 20 15 Enkelt (lukket) 10 5 0 Social hudpleje Social leg Enkelt (åben) Fælles (kalve) Fælles (kalve+køer) Jensen et al., 1999

Virkningen af isolation Isolerede kalve reagerer mere frygtsomt (Jensen et al., 1998) Isolerede kalve har højere fysiologisk stress respons (Raussi et al., 2003)

Hidtidige undersøgelser har undersøgt Virkning af enkelt kontra gruppeopstaldning i hele mælkeperioden Virkning af lukkede enkeltbokse, åbne enkeltbokse og fællesbokse Der mangler undersøgelser af Virkning af type af social kontakt ved enkeltopstaldning Virkning af alder ved gruppering Virkning af parvis/gruppeopstaldning på reaktion ved adskillelse fra ko

Enkelt kontra grupper á 2-6 kalve Virkning på æde adfærd, foderoptagelse og tilvækst Gruppeopstaldede kalve mere aktive (Phillips et al., 1994) æder længere tid (Phillips et al., 1994) æder mere fast foder (Babu et al., xxxx; Phillips et al., 1994) æder ½ kg kraftfoder tidligere klarer fravænning bedre (Chua Ingen virkninger på tilvækst

Kalve i grupper med mælkeautomater Hvad er problemet i store grupper? Kalve i grupper af 3-8 havde højere daglig tilvækst end både enkeltopstaldede kalve og kalve i store grupper (3-30 kalve) med mælkeautomater (Lundborg et al., 2005)

Hvad er problemet i store grupper? Kalve i grupper med mælkeautomater Kalve indsat i gruppen ved 6 dages alder kontra ved 14 dages alder mere rastløse umiddelbart efter indsættelse (Rasmussen et al., 2006) havde brug for mere hjælp til at lære at bruge mælkeautomaten (Jensen, 2006) Tidlig indsættelse i gruppen Kalve i grupper á 24 kontra grupper á 12 kalve konkurrerede mere om adgang til mælkeautomat Konkurrence blev forstyrret i 50 % af tid i mælkeautomat mod 10 % (Jensen, 2004) Kalve i grupper á 6-9 kontra 12-18 kalve 40% lavere niveau af luftvejslidelser 40 g. højere daglig tilvækst Smittetryk En uges forsinket introduktion 50% lavere risiko for luftvejslidelse (Svensson and Liberg, 2006)

Gruppe- kontra enkeltopstaldning Opstaldning af kalve parvist eller i grupper tilgodeser kalvenes sociale behov stimulerer kalvenes foderoptagelse medfører bedre sociale kompetencer den positive virkning af gruppeopstaldning forudsætter en lille gruppestørrelse og en stabil gruppesammensætning

Mælkefodring Spørgeundersøgelse blandt 132 malkekvægsbesætninger tilfældigt udvalgt blandt besætninger med mere end 120 malkekøer % Besætninger Spand 86 Pattespand 16 Trug 69 Mælkebar 5 Mælkeautomat 7 Sørensen and Hindhede, 2006

Suttemotivationen reduceres spontant indenfor 10 minutter 100 % kalve der sutter på andre kalve 80 60 40 20 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Minutter efter kalvene er færdige med at drikker af spand Lidfors, 1993

Virkning af pattespand og gruppestørrelse

Virkning af pattespand 6 Min/fodring 5 4 3 2 spand pattespand 1 0 drikker mælk sutter tom spand unormal sutteadfærd, hoved Jensen og Budde, 2006

Unormal sutteadfærd under bug % kalve 40 35 30 25 20 15 10 5 0 week 2 week 4 week 6 week 2 week 4 week 6 Spand Pattespand Jensen og Budde, 2006

Drikker mælk Min/fodring 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2 6 Gruppestørrelse Jensen og Budde, 2006

Pattespande reducerede unormal sutteadfærd, men reducerede ikke konkurrencen mellem kalvene Konkurrence

Virkning af adskillelser mellem sutter

Virkning af adskillelse mellem sutter 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 % kalve 81 75 25 94 81 skubber fortrænger drikker fra anden end start spand 19 13 13 0 ingen kort lang Jensen et al., 2007

Virkning af mælketildeling Tildeling af mælk via en sut reducerer unormal sutteadfærd, men adskillelse mellem sutter reducerer konkurrencen

Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring Opstaldning af kalve parvist eller i grupper tilgodeser kalvenes sociale behov stimulerer kalvenes foderoptagelse medfører bedre sociale kompetencer den positive virkning af gruppeopstaldning forudsætter en lille gruppestørrelse og en stabil gruppesammensætning Mælkefodring via en sut reducerer unormal sutteadfærd Adskillelser mellem sutter reducerer konkurrence om mælk