Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af en større svineproduktion på Ørndrup Hovedgård ved Karby på Mors og Forslag til Miljøgodkendelse Bilag til Regionplantillæg nr. 28 til Regionplan 2000-2012.
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 BESKRIVELSE AF PRODUKTION FØR UDVIDELSE... 5 BESKRIVELSE AF DET ANSØGTE PROJEKT...7 PÅVIRKNING AF OMGIVELSERNE... 17 ALTERNATIVER... 26 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER... 26 LITTERATUR... 28 BILAG... 29 MORSØ KOMMUNES FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE...
VVM redegørelse Indledning Ansøger har søgt om at udvide sin svineproduktion på ejendommen beliggende Ørndrapvej 123, fra 247 dyreenheder (DE) svin til 333 DE svin. Udvidelsen medfører ikke, at der skal ske bygningsmæssige udvidelser. Ansøger etablerede i 1993 sit produktionsanlæg til slagtesvin på Ørndrup Hovedgård. Anlægget var oprindeligt designet til en produktion på ca. 7.500 slagtesvin årligt, svarende til 249 DE. Efterhånden som anlægget blev kørt ind, og kapaciteten blev udnyttet optimalt viste det sig, at produktionskapaciteten reelt var højere end beregnet, - nemlig ca. 333 DE - svarende til en produktion på ca. 10.000 slagtesvin pr. år. Ved fuld udnyttelse af produktionskapaciteten overstiger produktionen dermed 249 DE. Af hensyn til at sikre økonomi og produktivitet i anlægget ønsker ansøger at kunne udnytte produktionskapaciteten fuldt ud. Denne udvidelse kræver, at der udarbejdes VVM redegørelse i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) (Denne bekendtgørelse er afløst af Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999). Amtsrådet besluttede på den baggrund i april 1997 at offentliggøre et debatoplæg om emnet forud for eventuelt forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM vurdering. Debatoplægget i form af en annonce var til offentlig debat i perioden 15. august til d. 15. september 1997.1 løbet af offentlighedsperioden indkom der i alt 27 indsigelser/bemærkninger, herunder en underskriftindsamling med 70 underskrivere. På foranledning af beboerne i området blev der den 10. september 1997 afholdt et offentligt møde om ansøgningen. Nedenfor er der gengivet et kort resumé af de indkomne bemærkninger: Der opfordres til at afvise udvidelsen på grund af påvirkningen på landbrugsstrukturen og dermed et forventet højt prisniveau på jord til udbringning af husdyrgødning. " Der er bekymring for den øgede trafik med tunge køretøjer og dermed trafiksikkerheden når trafikmængden øges og der ved gylleudbringning kommer jord på vejen. Der opfordres til at afvise udvidelsen, da det frygtes, at den fremtidige anvendelse af gylle vil belaste grundvandet, vandløb og naturen i uacceptabel grad. Der er bekymring for øgede lugtgener, da omboende allerede er generet af lugt fra gylleudspredning og staldanlæg
Amtsrådet drøftede på dette grundlag, om arbejdet med regionplantillæg skulle fortsættes, og besluttede at fortsætte VVM proceduren ved at udarbejde forslag til regionplantillæg og nærværende VVM vurdering. Ansøger satte herefter (januar 1998) sin ansøgning i bero, idet han afventede Folketingets beslutninger om vandmiljøet. I august 1998 meddelte ansøger, at han ønskede sagen genoptaget. Forslaget til regionplantillæg med VVM redegørelse var til offentlig høring i perioden d. 11. oktober 2000 til d. 6. december 2000. Efter udløbet af offentlighedsfasen var der modtaget 14 bemærkninger/indsigelser. Nedenfor er gengivet et kort resumé af de emner, der berøres i de indkomne bemærkninger. Fra Energi- og Miljøministeriet modtoges en indsigelse grundet, at der ikke var foretaget en vurdering i forhold til de nærtliggende internationale naturbeskyttelsesområder. Der blev udtryk bekymring for naturværdierne i området, herunder Limfjorden. Enkelte anførte at en sådan udvidelse kunne have en negativ effekt på landbrugsstrukturen i området. Lugt fra den mulige kommende produktion blev fra enkelte nævnt som værende et problem. Efter offentlighedsfasen og specielt med baggrund i indsigelsen fra Energi- og Miljøministeriet har Viborg Amt udbygget VVM-redegørelsen og Regionplantillægget med enkelte afsnit. VVM redegørelsen indeholder en vurdering af udvidelsens påvirkning på miljøet og de nære omgivelser og den danner baggrund for forslaget til regionplantillæg. Som bilag til VVM redegørelsen findes et forslag til miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven udarbejdet af Morsø kommune. Forslaget indgår i den offentlige debat. En egentlig miljøgodkendelse kan først meddeles, når regionplantillægget endelig er vedtaget.
Beskrivelse af produktion før udvidelse Beliggenhed og jordtilligende Landbrugsejendommen ligger på Ørndrupvej 123, ved Karby i Morsø Kommune. Det samlede areal på ejendommen andrager 168,7 ha. På ejendommen findes 2 slagtesvinestalde på hver 1.106 m 2, derudover er der maskinhus, foderlade samt fodersiloer. Der findes derudover ca. 1.700 m 2 gamle driftsbygninger, som ikke anvendes til svineproduktion. Der er to gylletanke på ejendommen, gyllekældre samt en møddingsplads (dybstrøelse fra ammekøer). I alt er der en kapacitet på 5.451 m 3 til opbevaring af gylle svarende til en opbevaringskapacitet på 12,9 måneder. Produktion Ansøger har før udvidelsen en produktion af Slagtesvin produceret; 7.471 stk. Ammekøer; 17 stk. Samlet antal dyreenheder på bedriften: 247 DE 17 DE 264 DE Areal til udbringning af husdyrgødning Ansøger ejer 168,7 ha., heraf kan der udbringes husdyrgødning på 120,6 ha, og 48,1 ha er naturareal, strandengsarealer, læhegn, veje, gårdområde m.v. Det aktuelle udspredningsareal for husdyrgødning (harmoniareal) er i 2000 på 155 ha efter fradrag af brak. Da ammekvæget afgræsser et SFL område, må udspredningsarealet reduceres i forhold til tidsrummet, hvor kvæget er på græs, hvilket er 2/3 af året. Det medfører at antallet af DE, der kræver udspredningsareal bliver: Slagtesvin Ammekvæg DE i alt 17 DE -(2/3* 17) 247,0 DE 5,7 DE 252,7 DE Krav til udspredningsareal er 252,7 / 1,7 = 148,6. Ansøger har forpagtet flg. arealer: 1-årig aftale på 21,0 ha på ejendommen Dyrehavevej l, Karby
Ifølge Landbrugsloven af 1994 skal ansøger eje mindst 64,5 ha. Lovens regler er således opfyldt. Ifølge Husdyrbekendtgørelsen skal der til en produktion på 252,7 DE være et harmoniareal på 148,6 ha. Ansøger har i alt på ejede arealer 120,6 ha og på forpagtede arealer 21,0 ha. Harmoniarealet er i alt på 141,6 ha, hvorpå der kan udbringes husdyrgødning fra 247 DE svin. Ansøger har flg. overførselsaftaler. 1-årige aftaler: 11,0 ha svarende til 18,7 DE på Birkkjærvej 13, Tæbring 1-årige aftaler: 43,3 ha svarende til 73,6 DE på Gårdvejen 3, Tæbring Ansøger har imidlertid kun brug for 7 ha af disse overførselsaftaler. Aftalerne er indgået med henblik på den forventede produktionsudvidelse, og anvendes derfor til udbringning af husdyrgødning fra ansøgers anden ejendom Råghøj 26. Ansøger har således tilstrækkeligt harmoniareal og kravet om højst 35 ha som 1-årige forpagtningsaftaler + aftalearealer er opfyldt Transport med gylle Der produceres 3.770 tons gylle årligt inkl. spildevand før udvidelsen, som køres ud på ejendommens arealer samt arealer med gylleaftaler. Arealerne er vist på bilag 2. Gyllen køres i hhv. en 15 tons og en 22 tons gyllevogn med slæbeslanger efter traktor. Se endvidere tabel side 16. Ammekøerne producerer 50 m 3 ajle og 59 m 3 fast gødning. Køerne er på græs 8 måneder om året. Græsarealet er udpeget som SFL-område, og ansøger har indgået aftale om miljøvenlig jordbrugsdrift på 16,7 ha indenfor SFL området, se bilag 5. Øvrige ejendomme og beskæftigelse Ansøger ejer udover Ørndrup Hovedgård også ejendommen beliggende Tor Skolevej 23 og Råghøj 26. Disse ejendomme er lagt sammen i sommeren 1999, så det nu er en ejendom med to bygningssæt. Husdyrproduktionen på de to ejendomme var etableret inden sammenlægning. Tor Skolevej 23 huser en svineproduktion med ca. 720 årssøer med produktion af smågrise. Ejendommen er godkendt til 249 DE. Smågrisene overføres til Ørndrupvej 123 og Råghøj 26, hvor de fleste fedes op til slagtning. Derudover sælges resten til øvrige aftagere. Råghøj 26 er godkendt til 249 DE svarende til 160 årssøer og 5.800 producerede slagtesvin. Af slagtesvinene kommer 3.500 fra søerne på Råghøj, mens resten kommer fra Tor Skolevej 23. Ejendommen drives som et interessentselskab mellem ansøger og hans søn. Der er samdrift mellem ejendommene jf. reglerne i Landbrugsloven.
Ansøger står selv for bedriften på Ørndrupvej 123. Men der er et samarbejde mellem Ørndrupvej 123 og Tor Skolevej 23, således at Ørndrupvej låner to medarbejdere fra Tor Skolevej 23 en gang i ugen i P/2 time. Desuden er der et samarbejde ved markarbejdet. Emission fra virksomheden Afstandskravet til nærmeste nabobebyggelse er, efter normen, 50 meter ved dyreenheder mindre end 250 (der henvises til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998, kapital 2 4 stk. 3.). Da afstanden til nærmeste nabo er 370 m, er der ikke anledning til beskrivelse af nuværende emission. Beskrivelse af det ansøgte projekt Produktionen af slagtesvin øges fra 249 DE til 333 DE. Det svarer til at der produceres ca. 10.090 slagtesvin fra 30 kg til 98 kg pr. år. Den udvidede produktion medfører ikke, at der skal ske udvidelser af bygningsmassen. Der er plads til 350 slagtesvin i hver sektion og omsætningshastigheden forøges til 3,6 gange om året. Ammekvæget sættes ud efter udbindingsperioden i efteråret 2000. Arealerne, som ammekvæget har afgræsset vil dog fortsat blive afgræsset, idet arealerne lejes ud. Der agtes indgået en fornyet aftale om miljøvenligt jordbrug på ca. 26 ha beliggende indenfor SFL område (strandenge). Animalsk produktion efter udvidelsen: Slagtesvin produceret; 10.090 stk. Samlet antal DE på bedriften: 333 DE 333 DE Arealbehov Arealet til rådighed til udspredning af husdyrgødning er det samme før som efter udvidelsen. Ifølge Landbrugsloven af 1994 skal ansøger eje mindst 99,2 ha. til udbringning af husdyrgødning. Lovens regler er således opfyldt. Ifølge Husdyrbekendtgørelsen skal der til en produktion på 333 DE svin være et harmoniareal på 195,9 ha. Ansøger ejer 120,6 ha og forpagtede 21,0 ha. I alt er der 141,6 ha, hvorpå der kan udbringes husdyrgødning fra 239 DE svin. Besætningen bliver på i alt 333 DE svin, d.v.s. der er behov for aftalearealer til at modtage husdyrgødning fra 93 DE.
Ansøger har følgende aftale om udbringning af husdyrgødning: 1-årige aftaler: 11,0 ha svarende til 18,7 DE på Birkkjærvej 13, Tæbring 1-årige aftaler: 43,3 ha svarende til 73,6 DE på Gårdvejen 3, Tæbring Ansøger har således tilstrækkeligt harmoniareal. Når udvidelsen er gennemført vil der blive behov for at aftalearealerne bliver længerevarende for at Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav er opfyldt. Ejendommens arealer og arealer med gylleaftaler fremgår af bilag 2. Areal til udspredning af husdyrgødning DE i alt DE/ha Før udvidelse 195,90 ha 247 + 5,7=252,7 1,29* Efter udvidelse 195,90 ha 333 1,70 * Ansøger anvender i dag udspredningsarealerne, således at der tilføres husdyrgødning svarende til 1,7 DE pr. ha. idet der tilføres husdyrgødning fra ansøgers øvrige ejendomme. Vandmiljøplan II betyder, at markerne må tilføres mindre gødning pr. ha., gødningen skal udnyttes bedre, og reglerne om, hvordan en dyreenhed defineres bliver ændret til at l DE =100 kg N. Efter 2002 må der således højst tilføres husdyrgødning svarende til 1,4 DE pr. ha. For ansøgers vedkommende vil arealet til udbringning af husdyrgødning forblive det samme, idet dyreenhedsberegningen betyder, at ansøger har færre dyreenheder. (Se også side 17 ff) Indretning af bygninger Indretning af slagtesvinestaldene Der er 8 sektioner, og hver sektion fungerer som alt ind - alt ud. Der er 16 stier i hver sektion, og alle stier er med fuldspalter. Gyllen under spalterne har et godt flydelag, fordi kornet er formalet på en strukturmølle, hvilket reducerer ammoniakfordampningen betydeligt. Hver sti har en langsgående krybbe og en drikkeventil ovenover. Indretning for de øvrige bygninger De gamle driftsbygninger nær stuehuset benyttes til ammekøerne om vinteren. Den gamle lade benyttes til stråfoder og kraftfoder til ammekvæg. Ammekvæget sættes dog ud i løbet af 2000. Det nye produktionsanlæg ligger bag de gamle bygninger øst for stuehuset. Foruden slagtesvinestaldene ligger der et maskinhus, der samtidig er indrettet til strukturmølle og male- /blandeanlæg.
Ventilation Ventilationsanlægget er et undertryksanlæg. Ved undertryksanlæg er der kun en udsugningsventilator, ikke indblæsningsventilator, hvilket sparer strøm. Afkastene er udformet således, at der bruges mindst mulig strøm for at få luften væk fra staldene. Afkasthøjden er 1,5 m over tagryg og afkasthastigheden er på 5,5 m/s. Fodringssystem Ørndrupvej 123 er selvforsynende med korn, som opbevares i en gastæt silo. Færdig proteinkoncentrat og valle indkøbes og opbevares i hver deres tank. Vallen benyttes i foderblandingen i stedet for vand. Foderet males i en stirukturmølle og samles efterfølgende i en opsamlingstank. Fodringssystemet kan håndtere 3-fasefodring, hvilket betyder, at svinene bliver fodret på en måde, så foderet er tilpasset deres fysiologiske udvikling og behov. Det medfører, at råproteinog kvælstofudledningen fra besætningen bliver mindre end normen. Gyllesystem og udbringning Udslusning af gylle Gylleudslusningen foregår med spjæld. Der udsluses ca. hver anden måned, således at flydelaget i kanalerne ikke ødelægges. Dette medfører at ph - værdien falder og derved bindes mere ammoniak på væskeform, hvorved ammoniakfordampningen mindskes. Opbevaring af gylle Gødningsopbevaringsanlæg er det samme før som efter udvidelse. Der opbevares og anvendes ikke husdyrgødning fra andre ejendomme, hvilket også er gældende for slam eller andet affald. Opbevaringskapaciteten andrager ca. 12 måneder. Udbringning af gylle Der produceres 5.090 tons gylle årligt inkl. spildevand efter udvidelsen, som køres ud på ejendommens arealer samt arealer med gylleaftaler. Gyllen køres i hhv. en 15 tons og en 22 tons gyllevogn efter traktor, og gyllen udbringes med slæbeslanger. Beskæftigelse Der sker ingen ændringer i antallet af beskæftigede ved produktionen efter udvidelsen.
Oplysninger om virksomhedens valg af renere teknologi Tiltag, der er foretaget på nuværende bedrift: 1. Der benyttes strukturmølle til formaling af eget korn, således at kørsel fra foderfabrikker kan undværes, samt den varmebehandling, som foderfabrikkerne skal benytte, kan undgåes. Derved spares en del energi. Samtidig benyttes der mindre fosfor i hjemmeblanding, da fytase ikke ødelægges ved hjemmeblanding, fordi der ikke foregår en varmebehandling. Når fytase ikke ødelægges, er behovet for fosfor mindre 2. Kornet opbevares i en gastæt silo. Ved gastæt silo undgåes tørring af kornet, hvilket er nødvendig i almindelig planlager for at undgå, at forrådnelsesprocessen går igang 3. Der benyttes vådfodring, og ved denne fodringstype indkøbes valle for at udnytte mejeriets biprodukt og minimere vandforbruget 4. Der er krybber under alle drikkeventiler for at undgå vandspild 5. Der er isoleret, således at opvarmning af stalden kun behøves ved tørring efter rengøring af stierne 6. Der rengøres kun to gange i året, hvilket minimerer vandspild, varmeforbrug og sikre flydelaget i gyllekanalerne 7. Belysningen er lysstofrør, hvilket giver en optimal belysning, og minimerer energiforbruget 8. Ventilationen er med energirigtige afkast. Ventilation er beskrevet under "Ventilation" (se side 9) 9. Sprøjteudstyret er almindelig, men påfyldning og vask foregår i marken. Vask af sprøjte er beskrevet under "Sprøjteudstyr" (se side 14) 10. Mejetærskeren er forberedt til GPS Yderligere tiltag i forbindelse med gennemførelse af udvidelsen: Det overvejes at anvende GPS-udstyr. GPS-udstyr muliggør en positionsbestemt gødskning, kalkning, sprøjtning og høst. På sigt betyder det, at de indsamlede data fra flere år vil give en mere optimal fordeling af indsatsfaktorerne som gødskning, kalk og kemikalier For at reducere ammoniak emissionen nedsættes råproteinindholdet i foderet. Reduktionen i råproteinindholdet forventes at give en reduktion i ammoniakfordampningen på 20-40% pr. dyreenhed. Desuden er der et velfungerende flydelag i gyllekanalerne, hvilket også er en grund til at udsluse færre gange pr. år. Det velfungerende flydelag opstår, p.g.a. formalingen fra strukturmøllen, der giver en meget grovere struktur i foderblandning. 10
Tiltag til forbedring af næringsstofbalancen Næringsstofbalancen for Ørndrup Hovedgård viser et kvælstofoverskud på 118 kg N pr. ha. For en typisk svineejendom på en jord som Ørndrup Hovedgård vil der være et kvælstofoverskud på omkring 125 kg N pr. ha, når der er 1,7 DE pr. ha. Fasefodring Ansøger agter, i forbindelse med den ansøgte udvidelse, at indføre fasefodring ved slagtesvinene. Fasefodring betyder, at indholdet af protein i foderet (og dermed kvælstof-input til ejendommen) tilpasses slagtesvinets behov i løbet af den fysiologiske udvikling, svinet gennemgår fra indsættelse ved ca. 30 kg til afgang ved ca. 98 kg. Fasefodring betyder mindre ammonium N i gyllen samt lavere ph. Begge forhold er med til at minimere fordampningen af kvælstof fra såvel stald som lager, hvilket er en stor miljømæssig fordel. Idet fasefodring giver mindre kvælstof i gyllen, bliver der også mindre kvælstof til udbringning på marken. Der må/kan kompenseres for dette ved at indkøbe handelsgødning. Men da kvælstoftabet i handelsgødning er mindre end i husdyrgødning, vil handelsgødning og fasefodring give en væsentlig miljømæssig gevinst. Svineproduktionskonsulent Kim Elkjær har optimeret en række foderblandinger, der kan bruges af ansøger. Tages disse i anvendelse, kan kvælstofudskillelsen pr. produceret gris sænkes med 0,864 kg N i forhold til det nuværende niveau. Samlet set vil der således blive udbragt ca. 6.000 kg N mindre fra husdyrgødning på ejendommen. I de senere år er dels svinenes udnyttelse af foderet blevet bedre, dels er niveauet for råprotein generelt sænket, så 30 slagtesvin = l DE i dag afgiver 82 kg N ab lager mod tidligere 100 kg N. Det betyder, at der som norm stadig kan være 51 slagtesvin pr. ha, når der med indførelsen af Vandmiljøplan II kun må udsprede 140 kg N fra husdyrgødning pr. ha. Når ansøger gennemfører sin handlingsplan med fasefodring, vil 30 slagtesvin = l DE afgive 67 kg N ab lager. Udspredes der forsat gylle fra de tilladte 51 slagtesvin pr. ha når man ned på at sprede 114 kg N fra husdyrgødning pr. ha. I forhold til næringsstofbalancen vil et forsigtigt skøn på ændringen ved indførelse af fasefodring blive en reduktion i kvælstofoverskuddet på mellem 17 og 26 kg N pr ha (regnet med 40-60% udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning). Efterafgrøder Der er indført krav om 6% efterafgrøder. Dette betyder, at der vil udvaskes mindre kvælstof. Hvor meget det påvirker næringsstofbalancen afhænger af den efterfølgende afgrøde (ærter, vårraps eller vårbyg), samt af hvorvidt efterafgrøden udnyttes eller ej. Derfor er det svært at komme med et præcist bud på reduktionen i kg N pr. ha Konklusionen på ovennævnte er, at ansøger har gode muligheder for at få en næringsstofbalance for sin ejendom, som ligger væsentligt under normen for slagtesvinebesætninger med 1,7 DE pr. ha. Overskuddet af kvælstof for ejendommen vil kunne nedsættes med mellem 28 og 47 kg N pr. ha, hvis alle de ovennævnte tiltag anvendes. Derved vil kvælstofoverskuddet pr. 11
ha blive på mellem 70 og 85 kg N pr. ha, hvilket er 40 til 55 kg N under den nuværende reference på 125 kg N pr. ha ved 1,7 DE/ha. Ansøger vil hele tiden følge udviklingen indenfor fodringsprincipper, gødningshåndtering og markdrift, så der i fremtiden kan blive mulighed for yderligere at minimere næringsstofoverskuddet. Energiforbrug Vandforbrug Da der er egen vandboring uden måler, er det nødvendigt at beregne vandforbruget efter normtal (der henvises til "Håndbog i svinehold, af 1998" fra Landbrugets Rådgivningscenter). Beregningen viser forbruget både før og efter udvidelsen: Drikkevand, incl. Spild Rengøring - Valle Andet (husholdning og sprøjtning) Vandforbrug i alt 247 DE 3.877 m 3 /år 252 m 3 /år 3.844m j /år 600 nrvår 885 m 3 /år 333 DE 5.227 nrvår 252 m 3 /år 5.191 m 3 /år 600 m 3 /år 888 m 3 /år Vallen trækkes fra vandforbruget, da vallen benyttes som væske i foderet i stedet for vand. Rengøringen vil være det samme, da det er det eksisterende anlæg, der udnyttes bedre. Olieforbrug Igennem de sidste 2 år er der kun brugt olie til privatforbrug, og dette bliver ikke anderledes ved et større antal dyr på stald - tværtimod, da dyrene selv producerer den nødvendige varme. Der er dog et oliefyr tilknyttet stalden, hvis det skulle blive nødvendigt. Elforbrug Elforbruget i alt 1996 1997 Før udvidelsen 103.724 kwh 105.857 kwh Efter udvidelsen 12 1.800 kwh 12
Elforbruget på nuværende bedrift er til belysning, ventilation, foderanlæg, elvarmer ved tørring, efter vask af stald, pumper og kompressorer samt stuehus. Elforbruget efter udvidelsen er sat til 15 % stigning. Stigning er sat lavt, da der ikke sker nogen udvidelse af byggeri, men kun benyttes mere strøm fra allerede eksisterende installationer. Oplysninger om virksomhedens forurening Støjforurening Støjkilder på bedriften omfatter ventilationsafkast, kompressorer, pumper, motorer, foderanlæg, strukturmølle og transport af gylle, levering af handelsgødning, foder og afhentning af døde dyr. Kompressorer, pumper, motorer, foderanlæg og strukturmølle er placeret indendørs. Ventilation: Kompressorer: Pumper/motor: Strukturmølle: Lugtforurening 76 db(a) 80 db(a) <40 db(a) 86 db(a) 24 h/dg l meter fra afkast l h/dg l h/dg 2 h/dg l meter fra (står i aflukket isoleret rum) l meter fra l meter fra strukturmøllen, der er lukket inde i maskinhuset Det er kun slagtesvinene på bedriften, der betragtes som en lugtforureningskilde. Lugtforureningsafstand beregnes ud fra "Godkendelse af husdyrbrug - 2. udgave, nr. 4 1997, vejledning fra miljøstyrelsen". Dyretype Slagtesvin Ejendommen i alt Antal 10.090 DE 333 Reelle DE 333 333 Geneafstand: Landzone*: 194 m Fremtidig byzone- eller Sommerhusområde: 259 m Byzone- eller sommerhusområde: 388 m * Landzone er ensbetydende med at være udenfor byzone- eller sommerhusområde samt fremtidig byzone- eller sommerhusområde. Der må heller ikke være udarbejdet en lokalplan, hvor området er udlagt til boligformål eller blandet erhverv. Ansøger er i område "landzone", og det betyder ud fra lugtberegningen, at afstanden til nærmeste nabo skal være større end 194 m. 13
Afstanden til ansøgers nærmeste nabo er 370 m (se bilag 2). Ifølge "Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 1997, Godkendelse af husdyrbrug - 2. udg." er der afstandskrav til byzone på ca. 380 m, når der er tale om beboelser i det åbne land, hvor større lugtemmission må accepteres, halveres afstandskravet - ca. 190 m. De to nærmeste ejendomme er således beliggende langt udenfor afstandsgrænsen. Ejendommen overholder således de vejledende afstandskrav i forhold til beboelse i det åbne land. Det vurderes at ejendommen ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener. Der vil dog i forbindelse med udrensning og udbringning af gødning kunne forekomme almindelige og kortvarige lugtgener uden for ejendommens område. Se iøvrigt afsnit om lugtbegrænsende foranstaltninger. Rengøringsvand Der vaskes 2 gange om året, hvilket efter normen giver 252 m 3 /år. Vaskevandet løber ned i gyllekanalerne. Vask af maskiner foregår på Tor Skolevej 23, da der er fælles maskinpark. Vask af sprøjten foregår i marken, hvilket er uddybet i næste punkt "Sprøjteudstyr". Der er ingen markvanding. Ellers er der kun spildevand fra husholdningen, som normmæssig udgør 300 m 3 /år. Sprøjteudstyr Påfyldning og rengøring af sprøjteudstyr foregår på marken. Der er en 11 m 3 glasfibertank til vand med ude i marken til fortyndning af sprøjtemidler. Sprøjten har en 80 liter tank til rensning af sprøjten og en 25 liter tank til håndrensning. Oplysninger om forureningsbegrænsende foranstaltninger Lugtbegrænsende foranstaltninger Lugtgener begrænses en del af flydelaget i gyllekanalerne og på begge tanke. Det er beskrevet under "tiltag, der er foretaget på nuværende bedrift" (se side 10). Lugtgenerne begrænses yderligere ved nedsætning af råprotein i foderblandningen jvf. afsnittene om "Fodringssystem" og næringsstoffer (se side 11). Det har samtidig stor betydning, at ansøger benytter soyabaserede blandinger med lavt protein niveau i sit fasefodringssystem i forhold til en indkøbt færdigfoderblanding. Ved forsøg er de 10 vigtigste lugtstoffer fra gyllen analyseret, og det viser sig, at 5-9 af lugtkomponenternes koncentration i gyllen minimeres. Lugtkomponenternes minimering variere i forhold til vækstperioden. 14
Støj begrænsende foranstaltninger For at begrænse støj er strukturmølle, kompressorer og blandeanlægget aflukket for omgivelserne. Desuden er staldene velisolerede, hvilket giver en minimal støjeffekt uden for bygningerne. På baggrund af afstandsforholdene vurderes det, at der ikke vil opstå uacceptable gener for beboelser på naboejendomme. Begrænsning af spildevand og eventuelle rensningsforanstaltninger Slam fra bimdfældningstanken sendes til rensningsanlægget. Ellers er der kun spildevand fra husholdningen. Oplysninger om virksomhedens håndtering af affald m.v. Døde dyr De døde slagtesvin trækkes ud om morgenen og opbevares i en container inden afhentning til destruktionsanstalt. Fluebekæmpelse Der har ikke været behov for fluebekæmpelse, hvilket kan skyldes flydelagets tykkelse i gyllekanalerne og gylletankene. Opstår behovet vil bekæmpelsen være biologisk i form af rovfluer. Oplysninger om opbevaring af olie/kemikalier Ørndrupvej 123 har maskinfællesskab med Tor Skolevej 23, og derfor står alle kemikalier på Tor Skolevej 23 i et aflåst skab. Medicin er i et køleskab i et rum, der kan aflåses. Olie- og kemikalieaffald sendes til kommunens modtagerplads eller med miljøbilen. Oplysninger om transport Transport til og fra ejendommen sker ad offentlig vej. Transporterne til størstedelen af aftalearealerne foregår i lastbil, hvilket mindsker generne for den øvrige trafik og giver en hurtigere gylleudbringning og dermed kortere tid med lugtgener. 15
Transporter af varer til og fra ejendommen før og efter udvidelsen: Før Efter Art: Mængde Antal transporter Mængde Antal transporter Gylle 3.772 tons 80 træk/år * 5.086 tons 125 træk/år * Slagtesvinefoder 61 8 tons 42 træk/år 834 tons 56 træk/år Valle 3. 877 tons 4 gange/uge 5.191 tons 5 gange/uge Kvægfoder 29 tons 2 træk Korn, indkøbt 0 0 0 0 Korn, salg 209 tons 15 træk 0 0 Afh. selvdøde dyr 2-3 gange/uge 2-3 gange/uge Afh. slagtesvin 714 tons 50 træk/år 963 tons 72 træk/år Handelsgødning* 42 tons 3 træk/år 57 tons 5 træk/år Transporter i alt 196 træk/år *) Der er alene medtaget transporter af offentlig vej 263 træk/år Der er kun medregnet eksterne transporter. Udkørsel af gylle, hjemkørsel af korn fra arealer, der hører under Ørndrupvej 123, er ikke medregnet. Til aftalearealerne på Birkkjærvej transporteres 18 læs å 15-22 tons. Til aftalearealerne på Gårdvejen 3 transporteres ca. 75 læs å 14-15 tons. Det bemærkes, at aftalen på Birkkjærvej kun er foreløbig anført, idet ansøger på sigt ønsker at få en aftale, der ligger nærmere Ørndrupvej for så vidt angår transport. Ruten til Gårdvej 3 er : Ørndrupvej til Torp, derefter ad Houmøllervej til arealerne. Kørsel foregår ad kommunevej. Det vurderes, at landbrugskørslen ikke giver anledning til væsentlige trafikale gener. 16
Vurdering af påvirkning af omgivelserne Udledning af stoffer til omgivelserne Ammoniakfordampning Som normtal regnes der for slagtesvin (30-98 kg) med, at der produceres ca. 82 kg N på stald pr. DE (jf. Landskontoret for svin). Ammoniakfordampningen fra stald og lager udgør ca. 17% af kvælstofmængden på stald, hvorimod fordampningen fra udbringning varierer afhængig af metode, vejr, etc. Ansøger har indført en række tiltag, der reducerer ammoniakfordampningen, se afsnit side 11. Her er der redegjort for, at via fasefodring vil kg N ab lager pr. 30 slagtesvin falde til 67 kg N. Ammoniakfordampningen vil tillige falde ved udbringningen grundet, at der fremover vil udbringes med slæbeslanger mod bredspredning i dag. Samlet tab fra stald og lager: Før: Nu: 252,7 DE x 19,2 kg N/DE = 4.852 kg N 333 DE x 11,4 kg N/DE - 3.796 kg N Samlet tab ved udbringning: Før: Efter: 2.698 kg N 1.372 kg N De her angivne tal er anvendt i NDEP, som er et program til beregning af kvælstofdeposition udviklet af DMU. Ved en beregning i NDEP er det sandsynlig gjort, at kvælstomedfaldet indenfor de beskyttede naturområder vil falde som følge af de før nævnte tiltag. Faldet er udregnet til at vil ligge i intervallet 0,1 kg N/ha/år til 4 kg N/ha/år. Kvælstof Forholdet mellem tilførsel af handelsgødning og svinegylle varierer hvert år, da forholdet er afhængig af, hvor stort det samlede kvælstofbehov er på ejendommen. Kvælstofbehovet varierer afhængig af, hvilke afgrøder der dyrkes, det forventede udbytteniveau, kvælstofprognosen samt jordtypen. Med udgangspunkt i de generelle gødningsregler fastsættes en kvælstofkvote på bedriftsniveau. Nuværende lovgivning foreskriver, at der i udbringningsåret som minimum skal udnyttes 55% af totalkvælstof i svinegylle. Det er resultatet, efter at den første stramning på 5% som følge af Vandmiljøplan II blev indført i 1999/2000. Derudover er der krav om minimum 10% udnyttelse af kvælstoffet i det efterfølgende år. Det betyder, at der lovmæssigt skal udnyttes 65% af det totale udbragte kvælstof. I praksis er det muligt at udnytte ca. 70% af det tilførte kvælstof ved at udbringe gyllen på det rigtige tidspunkt og med en hensigtsmæssig teknik. 17
For gødningsåret 2001/2002 skærpes kravene med yderligere 5% til en samlet udnyttelse på 70%. Sammen med en sænkning af gødningsnormen på 10%, som blev indført i 1998/99 og en skærpelse af harmonikravet til 1,4 DE/ha vil det i praksis betyde, at svineproducenterne må reducere forbruget af handelsgødning med ca. 30 kg N i forhold til tiden før Vandmiljøplan II. Hvis der regnes med en samlet udnyttelse på 55 % første år og 10 % andet år (nuværende krav) vil det betyde, at der vil være et potentielt tab til omgivelserne på 35% af den tilførte kvælstof i husdyrgødning. Dette tab fordeler sig på ammoniakfordampning i forbindelse med udbringningen, udvaskning fra rodzonen til grundvand og overfladevand, tab ved denitrifikation samt eventuel ændring i jordens kvælstofpulje. Det er svært at komme med præcise bud på, hvor stor en del af det tabte kvælstof, der går til de enkelte puljer Til beregning af kvælstofudvaskningen fra ansøgers jorder er anvendt "Water-info modellen" (Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsens, 1995). I beregningen kombineres oplysninger om jordtype, gødning, sædskifte og nettonedbør. Der tages forbehold for beregningerne, idet der kan være variation på afgrødevalg, nedbør og fodersammensætning m.m. Udvaskningsberegningen vil være den samme før og efter implementeringen af Vandmiljøplan II med den nuværende produktion. Ansøger har sikret areal nok til at produktionen kan udvides til 333DE. Det betyder at der i dag er overskud af udspredningsareal i forhold til gældende regler. Det svarer til at dyretætheden bliver 1,29 DE pr. ha. Ansøger modtager dog husdyrgødning fra andre ejendomme, således at dyretætheden reelt er 1,7. Jordtype: lerjord Sædskifte: vintersæd standardtal for udvaskning: 31 Husdyrgødning (A) l,70 DE/ha faktor 2,60 N-udnyttelse/udbringning (B) høj faktor 0,65 Nettonedbør (C) ca. 450 mm faktor l,20 Korrigeret N-udvaskning: 31 x 2,60 x 0,65 x 1,20= 63 kg N/ha Nitratudvaskning fra rodzonen: 62 mg nitrat pr. l Tabel 3. Beregning af nitratudvaskning fra rodzonen med nuværende produktion. 18
Jordtype: lerjord Sædskifte: vintersæd standardtal for udvaskning: 31 Husdyrgødning (A) l,40de/ha faktor 2,15 N-udnyttelse/udbringning (B) meget høj faktor 0,50 Nettonedbør (C) ca. 450 mm faktor 1,20 Korrigeret N-udvaskning: 31 x 0,50 x 2,15 x 1,20= 40 kg N/ha Nitratudvaskning fra rodzonen: 39 mg nitrat pr. l Tabel 4. Beregning af nitratudvaskning fra rodzonen efter udvidelsen Beregningerne er foretaget på baggrund af Vandmirjøplanens implementering, d.v.s. højst 1,4 DE pr. ha og højeste udnyttelsesprocent af kvælstof. Før udvidelse Før udvidelse Vandmiljøplan II i år 2002 Efter udvidelse Vandmiljøplan II i år 2002 Dyreenheder Krav til harmoniareal Aktuelt udspredningsareal 249 146 ha 195,9 204(1 DE = 100 KG N) 146 ha 195,9 273(1 DE = 100 KG N) 195,9 ha 195,9 DE pr. ha Kvælstofudvaskning mg nitrat pr. liter vand fra rodzonen mg nitrat i det nydannede grandvand 1,70 63 kg N pr. ha 62 32 1,04 40 kg N pr. ha 39 20 1,40 40 kg N pr. ha 39 20 kg N pr. ha til vandløb/limfjorden 19 12 12 Tabel 5. Beregnet kvælstofudvaskningfra rodzonen (Miljøstyrelsens rapport nr. 17 og DMU 's rapport nr. 252 Landovervågningsoplande 1998 om kvælstofudledning til vandløb/limfjorden) 19
Beregningerne er behæftet med mange usikkerheder f.eks. på kvælstofindholdet og udnyttelse i hhv. handels- og husdyrgødning. Husdyrtætheden før og efter udvidelsen giver samme udvaskninge i beregningen, idet beregningsmetoden er baseret på tabelopslag med interval på 0,5. Der er indregnet en reduktion på 49% fra rodzonen til det nydannede grundvand. En del af reduktionen er beregnet ud fra de arealer, som ansøger har til rådighed, men ikke udspreder husdyrgødning på. Der er ikke indregnet en reduktionskapacitet fra de strandenge, som ansøger ejer, idet disse arealer ikke medfører nogen egentlig reduktion i udvaskningen af nitrat til grundvandet. Udvaskningen af kvælstof vil på disse arealer ske til Limfjorden. Udregningerne beror på modelberegninger fra Miljøstyrelsens rapport nr. 17 og DMU 's rapport nr. 252/1998. Der regnes med at det samlede kvælstoftab til vandløbet er identisk med tabet til slutrecipienten, som er Limfjorden. Fosfor Der tilføres generelt mere fosfor til landbrugsjordene end der fjernes med afgrøderne og indholdet af fosfor i landbrugsjorde er steget, jfr. en opgørelse fra Danmarks Miljøundersøgelser. Stigningen blev indtil for få år siden ikke opfattet som noget problem, i det man troede, at jorden var istand til at tilbageholde en ubegrænset mængde af fosfor. Undersøgelser har imidlertid vist, at dette ikke er tilfældet. I modsætning til kvælstof er fosfor tungtopløseligt i vand og udvaskes i mindre omfang end kvælstof. I dag vides, at der med stigende fosforindhold i jorden vil være en risiko for tab af fosfor til omgivelserne. Fosfor tabes først og fremmest fra landbrugsjorden ved erosion. Regnvand, smeltevand eller vind transporterer fosfor væk sammen med jorden fra marken. Desuden sker der også tab ved nedvaskning gennem drænene. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af brinkerne. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er det ikke muligt at sige noget om med den viden vi har i dag, men en øget opmærksomhed er nødvendig. Grundvand Alle udspredningsarealerne ligger over grundvandsressourcer i områder med drikkevandsinteresser. De gennemførte beregninger af kvælstoftabet (se tabel 5) til grundvandet viser, at den ansøgte udvidelse efter nugældende regler vil medføre en reduktion i nitrat fra rodzonen fra 62 mg nitrat pr. l til 39 mg pr. 1. efter implementeringen af Vandmiljøplan II. Det betyder, at indholdet af nitrat i det nydannede grundvand kan beregnes til ca. 20 mg nitrat pr. liter efter udvidelse. Der er dermed stor margen til kravet på højst 50 mg nitrat pr. liter. Den generelle regulering af gødningstilførslen vurderes således at være fuld tilstrækkelig til at tilgodese målsætningen for beskyttelse af grundvandet, og det foreslås derfor ikke fastsat særlige retningslinier for udvaskning af kvælstof i Forslaget til regionplantillæg. Der forventes en optimal drift på den ansøgte ejendom, som minimerer udvaskningen indenfor det, der er almindeligt teknisk muligt. 20
Samlet set er det vurderet at ansøgningen, som den er beskrevet, er i overensstemmelse med retningslinie 25 i Regionplan 2000-2012 om beskyttelse afgrundvandet. Limfjorden og vandløb l sidste ende er det Limfjorden, der modtager vandet fra området. Tilførsel af næringssalte (kvælstof og fosforforbindelser) betyder meget for naturtilstanden i Limfjorden. En stor tilførsel af næringssalte gøder fjorden, så små, svævende alger får gode livsbetingelser. Med store algemængder bliver vandet uklart, og bundvegetationen bliver skygget bort. Når algerne dør og rådner op på bunden, kan der opstå iltsvind, så fisk og skaldyr dør. I forbindelse med en godkendelse af udvidelsen af ejendommen er det vigtigt at sikre, at der ikke sker en øget udvaskning af næringssalte til Limfjorden. Regionplanens mål er, at kvælstoftilledningen til fjorden skal halveres. Det svarer til, at der højst må udvaskes 13 kg N pr. ha. i gennemsnit fra det åbne land. Data fra Landovervågningsoplande viser, at der fra lerjorde typisk udvaskes dobbelt så meget kvælstof til vandløb som fra sandjorde. Beregninger af kvælstofudledningen viser, at kvælstoftabet til Limfjorden reduceres, hvis udvidelsen gennemføres. Virkningen af Vandmiljøhandlingsplan II er indregnet. Under forudsætning af, at Vandmiljøhandlingsplan II overholdes med hensyn til ændret gødningsnorm og kvælstofudnyttelse, bliver den gennemsnitlige udvaskning på ca. 12 kg. kvælstof pr. ha efter udvidelsen. Den ansøgte udvidelse kan derfor gennemføres i overensstemmelse med retningslinie 27 i Regionplanen 2000-2012 om vandkvaliteten i Limfjorden. Landskabelig påvirkning Den ansøgte ejendom skal ikke udvides bygningsmæssigt. Det eksisterende byggeri er harmonisk og tilpasset landskabet. Byggeriet er opført i 1994 og har fået tildelt Agro-Arkitekturprisen i 1996. Det vurderes således, at produktionsudvidelsen vil være uden landskabelig betydning. Under forudsætning af, at beskyttede naturtyper og landskabselementer ikke fysisk berøres, vil den landskabelige påvirkning mest bestå i, at der kan blive færre og større marker. Det betyder oftest en landskabelig og naturmæssig forringelse, fordi markskel er værdifulde levesteder for mange dyr og planter. Markskel kan også have en kulturhistorisk værdi. Projektet medfører kun ændringer, som også ville kunne ske uden den konkret ansøgte udvidelse af svineproduktionen. 21
Beskyttede naturtyper Områderne ved Mågeodde og Karby Odde er dels udpeget som EU habitatområde nummer 177 og dels som EU fuglebeskyttelsesområde nummer 25, se bilag 3. Området har en samlet udbredelse på i alt 497 hektar og strækker sig langs kysten på vestsiden af Mors ud mod Visby Bredning og Dragstrup Vig. Langs kysten forekommer der marint forland med uberørte strandenge med fladvandede strandsøer, rørskove, strandvolde med strandoverdrev, kystskrænter med overdrevsvegetation og losystemer. Ifølge EU-habitatdirektivet, bilag l, er området udpeget på grund af følgende naturtyper: Enårig vegetation på strandvolde, vegetation af Salicornia og andre enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand samt forekomsten af Atlanterhavs-strandeng (Glauco-Puccinellitalia marimaé). Ifølge EU Fugledirektivet, bilag l, har forekomsten af følgende arter betydning for udpegningen: Klyde, Hjejle, Brushane, Havterne og Dværgterne. I denne liste er der taget hensyn både til ynglefugle samt trækfugle, der forekommer i området med mere end 1% af den berørte bestand. Der er tillige både oprindelige og nuværende forekomster af arter. Områderne rummer strandenge af meget god botanisk værdi og har betydning som levested for yngle- og trækfugle. Ifølge Bekendtgørelse nr. 782 afl. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder skal planer, der kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, indeholde en vurdering af planens konsekvenser for området, herunder for områdets naturtyper og levesteder, samt de arter, området er udpeget for at bevare. Såfremt vurderingen viser, at planen vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levestederne for arterne, kan planen ikke gennemføres. Arealerne indenfor EU habitatområdet og EU fuglebeskyttelsesområdet har igennem mange år været anvendt til ekstensiv græsning uden tilførsel af gødning, pesticider etc. Idet denne drift fastholdes, vil både de botaniske og ornitologiske interesser være tilgodeset. Idet der ikke tilføres arealerne gødning, vil der ikke fra markerne, indenfor det internationale naturbeskyttelsesområde, ske en øget udvaskning af næringsstoffer som følge af udvidelsen. Som anført i afsnittet om Grundvand vil der samlet set ske en nedgang i udvaskningen af næringsstoffer fra de marker, der ligger udenfor det internationale naturbeskyttelsesområde. Med hensyn til luftbåren kvælstof er der i afsnittet Ammoniakfordampning gjort rede for, at tabet af kvælstof til luften vil falde ved den ønskede udvidelse. Nedgangen i tabet gør sig gældende både for stald/lager og ved udbringning, hvorfor det vurderes at den mulige påvirkning vil være uden betydning. Det er på den baggrund Amtsrådets opfattelse, at det ansøgte ikke vil påvirke tilstanden i de nævnte internationale naturbeskyttelsesområder. Ejendommens arealer er beliggende ud til Limfjorden samt ned til Spang Å. 22
På arealer, der er beskyttet, jævnfør Naturbeskyttelseslovens 3, må der ikke ske ændret anvendelse, der påvirker naturtilstanden. Det gælder f.eks. vandløb, søer og moser. Spang Å er et 3 vandløb og har ifølge Regionplanen en BI målsætning (Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk) opstrøms vejbro Karby Ørndrup, og en 82 målsætning (laksefiskevand) nedstrøms. Vandløbet er belastet med spildevand og vand fra et dambrug. Vandløbet er potentielt et fint gydevandløb for ørreder, men den nuværende vedligholdelse har en negativ effekt på vandløbet. På ansøgers ejendom findes desuden strandengsområder, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Der må ikke udbringes husdyrgødning på disse arealer. På arealerne er indgået kontrakt om miljøvenlig jordbrugsforanstaltning (MVJ) i form af en aftale om afgræsning af arealerne og ingen tilførsel af kvælstof. De beskyttede naturtyper påvirkes ved nedfald af kvælstof fra luften - både fra produktionsanlægget og fra udbringningen af husdyrgødningen. Med henvisning til afsnittet Animoniakfordampning vil der imidlertid ske et nedgang i udledningen af luftbåren kvælstof efter udvidelsen. Idet der vil ske en nedgang i tabet af kvælstof til luften både fra stald/lager og ved udbringning, vurderes det, at den ønskede udvidelse ikke vil have nogen betydning for de beskyttede naturtyper. Det er på den baggrund amtsrådets opfattelse, at den ansøgte kan gennemføres i overensstemmelse med retningslinie nr. 20 Regionplan 2000-2012 om særlige beskyttelsesområder. Påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser Trafik Den ansøgte udvidelse betyder, at der vil blive transporteret gylle til arealer, hvor der er truffet aftale om udbringning af husdyrgødning. Der er tale om tre ejendomme beliggende indenfor en afstand af 500m til l km fra produktionsej endommen. Transport til de nærmeste arealer v. ejendommen, sker med gyllevogn. Antallet af eksterne transporter (transporter udenfor ejendommens arealer) stiger med ca. 67 transporter pr. år, heraf er 45 alene transport med gylle. Af hensyn til de berørte naboer og trafikafviklingen transporteres langt hovedparten af gyllen til de fjerneste arealer v. Karby i tankbil fremfor med gyllevogn. Transporterne vil ikke belaste selve Karby, da der drejes ad Houmøllevej i Torp. Vej-afstanden fra Ørndrup Hvdg. til arealerne er ca. 4 km. Ifølge de gældende regler for gylletransport, som er fastsat i Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav, må alle landmænd fragte gylle op til 10 km væk i almindelig gyllevogn. Al transport sker ad kommunevej, og det er Morsø Kommunes vurdering, at transporterne ikke belaster vejene yderligere. 23
Lugt Den ansøgte produktionsudvidelse overholder Miljøstyrelsens vejledende afstandskrav til bolig med hensyn til lugtgener. Det kan dog ikke undgås, at der vil være gener i forbindelse med udbringning af husdyrgødning på marker, som ligger tæt ved boliger. I Miljøstyrelsens retningslinier for bedømmelse af lugtgener fra husdyrhold er der vist en referencekurve, der viser, at den vejledende afstandsgrænse for et svinebrug på 333 dyreenheder til byzone eller sommerhusområde er ca. 380 m. Ørndrup Hvdg. ligger ca. 370 m fra nærmeste bolig, som ikke ligger i byzone eller i planlagt område. Til områder, der planlægges udlagt til fremtidigt byzone- eller sommerhusområde, samt til område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv, kan kurvens vejledende afstandsgrænse reduceres til 2/3. For beboelsesejendomme i det åbne land bemærker Miljøstyrelsen, at afstandsgrænsen som udgangspunkt reduceres til det halve. Her må større lugtemission altså accepteres. Referencekurven med afstandsgrænser bygger på tyske undersøgelser, hvor man bl.a. har registreret, i hvilken afstand lugten kunne registreres, sammenholdt med den anvendte teknik til gødningsoplagring og håndtering samt ventilation. Den tyske model er væsentligt forenklet og tilpasset til danske forhold. I den danske afstandsgrænse er der indbygget et tillæg af en sikkerhedsafstand. Miljøstyrelsen vurderer, at hvis afstanden er på eller over grænsen (i dette tilfælde ca. 380 m), er der som udgangspunkt ingen problemer, med mindre der foreligger særdeles uhensigtsmæssige beliggenhedsforhold. Ansøger har gennemført en række tiltag, der reducerer lugt fra produktionsanlægget. Lugtgener begrænses en del af flydelaget i gyllekanalerne og på begge tanke. Lugtgenerne begrænses yderligere ved nedsætning af råprotein i foderblandningen jvf. afsnittene om "Fodringssystem" og næringsstoffer. Det har samtidig stor betydning, at ansøger benytter soyabaserede blandinger med lavt protein niveau i sit fasefodringssystem i forhold til en indkøbt færdigfoderblanding. Anlægget udvides ikke fysisk, og den samlede gylleoverflade er derfor den samme før og efter udvidelsen. Da den samlede lugt- og ammoniakafgivelse fra anlægget er tæt forbundet med den samlede gylleoverflade, vil ændringen overfor omgivelserne være marginal. Set i sammenhæng med de tiltag der gøres indenfor fodringen, vurderes det at den samlede påvirkning vil være den samme eller lidt mindre efter udvidelsen. Lugt i forbindelse med udbringning af gylle, begrænses ved at den gylle der udbringes tæt på Karby hovedsageligt transporteres med tankbiler, der kører i pendul-fart, mens der konstant kører en gyllevogn og spreder på markerne. Gyllen bringes derved ca. dobbelt så hurtigt ud, og generne mindskes tilsvarende. Støj For at begrænse støj fra produktionsanlægget er kompressorer i formalingsanlæg og blandeanlæg aflukket for omgivelserne. Desuden er staldene velisolerede, hvilket giver en minimal støjeffekt uden for bygningerne. 24
Afstanden til nærmeste nabobeboelse er ca. 370m. På baggrund heraf vurderes det, at der ikke vil opstå uacceptable gener for beboelser på naboejendomme. Eventuelle nærmere vilkår om begrænsning af støj og lugtgener vil blive fastlagt af kommunen i godkendelsen af produktionsudvidelsen efter Miljøbeskyttelsesloven. Smitte Når produktionen stiger vil risikoen for luftbåren smitte af nabobesætninger alt andet lige også stige. Faren for smitte eksisterer hovedsageligt i forbindelse med udbrud af akutte luftvejslidelser hos besætningen. Af de luftvejslidelser der forekommer hos svin i Danmark, er det kun de mindre alvorlige der kan bæres med luften over større afstande. Smittetrykket fra en besætning stiger lineært med besætningens størrelse, men aftager eksponentielt med afstanden til naboer. Det samlede smittetryk og -risiko i et område afgøres i højere grad af det samlede antal dyreenheder i området. Mindre ejendomme der er relativt tæt beliggende udgør således en ligeså stor risiko som store ejendomme der ligger med større afstand til naboer. I det danske svine-avlssystem er afstandskravet fra avls- og opformeringsbesætninger til nærmeste svinebesætning 500 m. Kravet er formuleret for at undgå at disse besætninger bliver smittet af sygdom, som de så vil sende videre ned i avispyramiden. Det har været på tale at hæve denne grænse til 1000 m for at opnå ekstra sikkerhed, men det er ikke vedtaget endnu. Under alle omstændighed er afstanden fra Ørndrap Hvdg. til nærmeste svineproduktion over disse grænser, og smitterisikoen må derfor antages at være lav. Ørndrup Hvdg.'s geografiske placering med vand mod vest og nord og mere end 1,2 km til nærmeste svinebesætning betyder, at antallet af besætninger der er udsat for risiko er begrænset, og at risikoen for den enkelte er relativt lille. Renere teknologi m.v. Ved udarbejdelse af VVM-redegørelse og forslag til miljøgodkendelse, er produktionen og dens virkning på omgivelserne grundigt vurderet. I miljøgodkendelsen stilles en række vilkår om driften af produktionen. Bl.a. skal der udarbejdes handlings planer for anvendelse af renere teknologi, og det skal løbende kunne dokumenteres at de stillede vilkår overholdes. Dette vil medføre at ejendommen alt andet lige vil forurene mindre pr. produceret enhed end gennemsnittet for tilsvarende produktioner. Ejendommen vil således være førende i lokalområdet m.h.t. anvendelse af miljø-rigtig teknologi og udnyttelse af næringsstoffer fra husdyrgødning, og kan dermed tjene som eksempel for de øvrige landmænd i området. 25
Påvirkning af landbrugsstrukturen En udvidelse af svineproduktionen betyder, at der skal anvendes større arealer til udbringning af husdyrgødning indenfor en afstand af højst 15 km fra ejendommen hvorpå produktionen foregår. Det betyder, at andre husdyrproducenter ikke kan udbringe husdyrgødning på disse arealer. Der er stor husdyrtæthed i området og på Mors som helhed. Den gennemsnitlige husdyrtæthed på Sydmors er ca. 1,3 DE pr. ha. - heri er indregnet den ansøgte udvidelse af produktionen på Ørndrup Hvdg. Ejendommen er på 168,7 ha. Der forpagtes derudover en ejendom på 21,0 ha og der indgås en aftale om udbringning af husdyrgødning, svarende til ca. 54,3 ha, på to ejendomme i forbindelse med udvidelsen. Udvidelsen medfører ikke, at den konkrete ejendom udvides arealmæssigt, og som konsekvens heraf nedlægges der ikke ejendomme ved frastykning af bygningsparcellen og sammenlægning med den konkrete ejendom. Generelt betyder udvidelser af de store animalske produktioner, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; de store landbrugsbedrifter bliver større, og der bliver færre landbrug i mellemgruppen mellem 10 ha og 70 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. Alternativer O-alternativ Hvis den planlagte produktionsudvidelse ikke realiseres, og den nuværende landbrugsdrift fortsætter uændret, vil det medføre, at der produceres mindre mængder gylle, ligesom der skal transporteres en mindre mængde til udspredning. 0-alternativet medfører, at den eksisterende svineproduktion på 249 DE kan fortsætte. Det vil fortsat være muligt at udbringe en større mængde gylle på ejendommens arealer, f.eks. ved at der aftages gylle fra andre ejendomme. Belastningen afgrundvandet og Limfjorden vil derfor ikke nødvendigvis blive mindre. Der er ikke udarbejdet alternativer for ændret placering af bygningsmassen, da der ikke skal ske nybyggeri på ejendommen. Afværgeforanstaltninger Eventuelle uheld i forbindelse med driften af svineproduktionen, f.eks. under transport med gylle eller lækage af gyllebeholder, medfører en risiko for forurening afgrundvandet. 26
Det vurderes dog, at der ikke er behov for at etablere afværgeforanstaltninger i forbindelse med oplag af gylle eller i forbindelse med transporter af gylle, da disse transporteres i lukket beholder, når transporten sker på offentlig vej. 27
Litteratur Asman, V.A.H. (2000). NDEP, et program til beregning af kvælstof-deposition til brug ved VVM-vurdering af ammoniakemitterende virksomheder. Danmarks Miljøundersøgelser. Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme. Landbrugs- og Fiskeriministeriets lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994. Bekendtgørelse af lov om planlægning. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994. Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse). Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994. Bekendtgørelse nr. 877 om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. af 10. december 1998. Energi- og Miljøministeriet. Cirkulære om regionplanlægning og landzoneadministration for anlæg til intensiv husdyrproduktion, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad (VVM-pligtige anlæg). Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 14001 af 30. december 1997. Håndbog i svinehold, 2000. Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Uddannelse. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1997 om godkendelse af husdyrbrug. Poulsen, H. D. og Kristensen, V.F. (1997). Normtal for husdyrgødning, Beretning nr. 736, Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmarks Jordbrugsforskning. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 17 (1995): Grundvandsbeskyttelse i vandindvindingsområder. Nordjyllands Amtskommune, Landskontoret for Planteavl og Landbrugets Rådgivningscenter. Regionplan 1997-2009 for Viborg amt. Viborg Amtsråd 1997. Forslag til regionplan 2000-2012 for Viborg amt. Viborg Amtsråd 2000 Vejledning om tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM for svine- og fjerkræfarme. Miljø- og Energiministeriet, - Landsplanafdelingen 1996. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 1997, Godkendelse af husdyrbrug - 2. udg. Vurdering af Virkninger på Miljøet. En gennemgang af VVM-reglerne. Miljø- og Energiministeriet, - Landsplanafdelingen 1995. VVM - vurdering af husdyrproduktioner, vurdering af udvaskning af nitrat. Arbejdsrapport, samarbejde mellem landbrugets Rådgivningscenter, Danmarks Jordbrugsforskning og Viborg Amt januar 2000. Landovervågningsoplande, Danmarks Miljøundersøgelser 1998 28
Bilag 1-5 29
Baggrundsmateriale : Copyright Kampsax Geoplan VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Ørndrupvej 123 Regionplantillæg nr. 28 til Regionplan 2000-2012 Mål: ca. 1 :2.800 Dato : Oktober 2001 Journal nr. : 8-50-11-2-28-00 Bilag 1
Baggrundsmateriale: Copyright KMS Overførselsaftale Birkkærvej 13 Forpagte! areal Dyrehavevej 1 Overførselsaftale Gårdvejen 3 Ømdrupvej 123 Ejet areal Ørndrupvej 123 Regionplantillæg nr. 28 til Regionplan 2000-2012 Mål: Cfiu 1 :27.000 Dato: Oktober 2001 Journal nr. : 8-50-11-2-28-00 Bilag 2
Ø R N D R V-Pli MÅ R JS^L. ^CC LiHs Øm Damgård, -^7,1 ^ ^"rt, Baggrundsmateriale : Copyright KM \ EU habitatom råde og EU fuglebeskyttelsesområde VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Ørndrupvej 123 Regionplantillæg nr. 28 til Regionplan 2000-2012 Mål: 1 : 23.000 Dato: Oktober 2001 Journalnr.: 8-50-11-2-28-00 Bilag 3
' %ViV*V i i '.V-J--;- N' V " ' 7 M * fljn r c ( ^> / \ V,.-' \Karby.Odde Baggrundsmateriale: Copyright KMS 3 vandløb 3 overdrev 3 sø j 3 mose j 3 fersk eng J 3 hede 3 strandeng Ørndrupvej 123 Ejet areal Overførselsaftale Birkkærvej 13 i' T m Forpagtet areal Dyrehavevej 1 i Overførselsaftale l l Gårdvejen 3 VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Ømdrupvej 123 Regionplantillæg nr. 28 til Regionplan 2000-2012 Mål: ca. 1 : 27.000 Dato : Oktober 2001 Journal nr. : 8-50-11-2-28-00 Bilag 4
Baggrundsmateriale: Copyright l jt Ørndrupvej 1 23 j Ejet areal Forpagtet areal i i Overførselsaftale Dyrehavevej 1 1 i 1 Gårdvejen 3 Vandløb SFL-områder i i Overførselsaftale 1 1 Birkkærvej 1 3 VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Ørndrupvej 123 Regionplantillæg nr. 28 til Regionplan 2000-2012 Mål: ca. 1 : 27.000 Dato : Oktober 2001 Journal nr. : 8-50-11-2-28-00 Bilag 5