Theory U, Spirituality and Diaconia Ullrich Zeitler
1. Begrebet Spiritualitet Spiritualitet har både en indre og ydre dimension: åbenhed / awareness forbundethed / interconnectedness Hvorfor er der plads til spiritualitet? Videnskaben er åben overfor det metafysiske Risikosamfundet giver os anledning til at søge åndelig støtte Diakonien har altid været åben for det åndelige Økonomisk pres og udviklingstvang Buttom-up movement bæredygtighed Oversigt: 1.Begrebet spiritualitet 2.Hovedideerne af TU 3.TU og diakoni 1. Downloading and letting go 2. Presencing 3. Innovation and sustainability 4.Spirituality and social work 5.Concluding remarks
1. Begrebet Spiritualitet
1. Begrebet Spiritualitet Spirituel kompetence Kompetencen at være åben overfor erfaringen og sansningen af det der giver mening lige nu i et fremtidsrettet perspektiv for gensidigt afhængige eksistenser Indeholder: attentiveness, relational quality & communicative abilities (B.Hofmann 2007) being aware of own traditions meeting the challenges of the present and forming the future. (Ibid.) For short / ganske kort: Spirituality is future openness.
PROBLEMSTILLING Spiritualitet er et centralt element i C.Otto Scharmers udviklingsteori Teori U. Scharmers teori har i disse år vakt stor opmærksomhed og interesse. Kan Teori U bruges som en referenceramme for diakonalt og socialt arbejde?
2. Teori U en kort præsentation 3 PARADIGMER AF PROFESSIONEL PRAKSIS Erfaringsbaseret praksis (indtil 1980erne) Evidensbaseret praksis (1990ern indtil i dag) Fremtidsbaseret praksis (I dag indtil?) Vi skal lære af fremtiden efterhånden som den viser sig for os. Einstein: Problemer kan aldrig løses ud fra samme opfattelse, som skabte dem.
U et GIVE SLIP (letting-go) PRESENCING (SPIRITUALITET) MODTAGE OG SAM- SKABE (letting come and cocreate)
Theory U and Blue Cross Values Give slip: suspendering af professionelle standarder, diagnoser mm. Guds nåde At se mennesket som menneske - diakoni
3 udfordringer [At give slip] Er det at forsvare kristne værdier forenelig med en teori der insisterer på at sætte parentes om historie og transformere praksis? [Presencing] Hvilken rolle spiller spiritualitet i diakonal praksis og socialt arbejde? [At sam-skabe] Er vejledning i overensstemmelse med innovation og hvor meget skal den professionelle lede og vejlede i det sociale arbejde?
Udfordring 1: At give slip Tese 1: Diakonalt arbejde er arbejde med mennesker på et rent humanistisk grundlag Tese 2: Den kristne tro bygger på håb og tillid i Guds nåde og forudsætter en åbenhed for fremtiden og en overskridelse af menneskelige standarder Charles Birch: Regaining compassion for humanity and nature. NSW University Press 1993, 234: To respond to the spirit of the universe, which is God, is to give up the security of habitual, customary and socially approved actions and to live in terms of a radically new and open future.
Udfordring 2: Presencing Tese 1: Presencing er udtryk for en ny bevidsthed, som Scharmer karakteriserer generative listening at lytte til den fremvoksende fremtid. Det er mere end en meditativ tilstand, men snarere en handling, der kan sammenlignes med topatleters situation når de skal præstere noget særligt: Scharmer: These athlets experience a slowing down of time, a widening of space, a panoramic type of perception and a collapse of boundaries between people Presencing er erfaringen af interconnectedness.
Udfordring 2: Presencing Jævnfør Schleiermachers åbenbaringsbegreb: I åbenbaringen ophæves alle distinktioner, som flyder sammen med og bestemmes af noget større, som både er manifest og fremspirende. All religiousness is a transformation of consciousness under the influence of the operations of the universe. Jævnfør Tillichs dybe dimension, som er (det religiøse) grundlag for enhver social praksis Jævnfør Løgstrups allestedsnærværende sansning, som er porten til vores samhørighed med universet (interconnectedness/spiritualitet)
Udfordring 2: Presencing Jævnfør Nishidas præ-dualistiske erfaring, den rene erfaring eller sanselige bevidsthed og intentionalitet, det sansende og villende selv, som overskrider sig selv, hvilket er religiøs bevidsthed eller spiritualitet. Hos Nishida er dette sted basho, hvorfra alting udgår. Stedet er ikke det værende, men intetheden : Er det værende i det værende er der kun ting. Men er det værende i intetheden udfyldes stedet gives der plads til virke og handling.
Udfordring 2: Presencing Tese 2: Diakonal praksis og socialt arbejde handler om at facilitere grænseoverskridende erfaringer ved at gængse standarder, kriterier og diagnoser suspenderes og ved at tage udgangspunkt i menneskets muligheder, som de understøttes af den fremspirende fremtid. Tese 3: Gennem presencing skabes rum for intentionalt eller ikke-intentionalt pauser, afbrydelser, kriser, øvelser, venten, ingenting.
Udfordring 3: Sam-skabelse Tese 1: Gennem vores forbundethed med universet ( interconnectedness ) åbnes veje, som universet er med til at pege på. Tese 2: Veje formes gennem prototyping, dvs. skabelse af levende eksempler. Den smalle port fra Mattæus 7, 13-14) er med til at forme menneskers moralske sensibilitet, ansvarlighed og forpligtethed. Løgstrups interdependens/ etiske fordring er en parallel måde at forme veje, følge spor, finde ansvarlige måder at gestalte ens fremtid på. Tese 3: Co-creation eller sam-skabelse er udtryk for at enhver individuel handling er afhængig af den sociale og naturlige kontekst og det at sam-handle med andre. Enhver handling er korrigerende, afstemte tilslutningshandlinger (Baltzer, U.: Gemeinschaftshandeln. Ontologische Grundlagen einer Ethik sozialen Handelns. Freiburg/München 1999, 29)
Spiritualitet og socialt arbejde I presencing møder den professionelle klienten som et menneske med en åben fremtid. I presencing ophæves de indbyggede eksklusionsparadokser, som socialarbejderen er konfronteret med nemlig: Normalitetsforventninger, professionelle kategorier og diagnoser og kompetencekravene. Når individet ses i en nødvendig samhørighed med andre og universet er der åbnet op for at fokus flyttes væk fra den marginaliserede og på fællesskabet og dermed undgås yderligere stigmatisering.
Bæredygtighed / Sustainability Teori U og specifikt sam-handlen (co-creation) samstemmer med bæredygtighedstanken. At gøre spiritualitet som omdrejningspunkt for balancerede beslutninger, handler ikke om at dyrke individuel meditativ praksis, men om at samarbejde, samopleve og samhandle fordomsfrit og fremtidsåbent.
Et nyere bæredygtighedsbegreb REGULATION Politics, Law, Administration SPIRITUALITY RESOURCES Ecology, Economy BEHAVIOR Human and Environmental Ethics
Konklusion Det sociale arbejdes udfordring er hele tiden at finde nye måder at give mening til livsudtryk, som har deres rødder i vores nuværende eksistens, og på bæredygtig vis at anticipere og samskabe fremtidige livsudtryk. Teori Us styrke er at henlede vores opmærksomhed på kilden til og den fremtidsbaserede struktur af innovativ praksis også i det sociale arbejde. At reproducere faglige standarder i det sociale arbejde er ikke bæredygtigt.
Konklusion Der er behov for metoder og praktiske vejledninger til hvordan Teori U kan omsættes til professional praksis indenfor det sociale arbejde. Problemet er dog at disse metoder og vejledninger, samt eksempler ikke bliver til best practice og dermed går imod det Teori U selv gør op med. Ullrich Zeitler, PhD, Uddannelsesleder, VIA UC/Diakonhøjskolen. umz@viauc.dk / ulze@diakonhojskolen.dk