BRANCHESTATISTIK renhold og kombinerede serviceydelser 2011

BRANCHESTATISTIK renhold og kombinerede serviceydelser 2011 I perioden 2-2 7 har der været en støt stigning i omsætningen i de 4 delbrancher; almindelig rengøring, specialiseret rengøring, vinduespolering og kombinerede serviceydelser. Stigningen har været meget markant indenfor almindelig rengøring, hvor omsætningen steg fra mia. kr. i 2 4 til 4 mia. i 2 7. I perioden 2 7-2 har der været periodevise fald i omsætningen. I specialiseret rengøring/skadeservice og vinduespolering har der været et samlet fald i omsætningen på 3 mio. kr. svarende til 2, pct. fra 2 8 til 2. Dette fald opvejes af en markant stigning i omsætningen indenfor kombinerede serviceydelser. Således er omsætningen indenfor kombinerede serviceydelser steget med. 4 mio. kr. eller med knap pct. fra 2 8 til 2. I henhold til en medlemsundersøgelse foretaget af DI Service i februar 2, forventer virksomhederne en vækst indenfor hele området på 8,3 pct. i 2, hvilket i givet fald vil få omsætningen til at stige med ca. 2 mio. kr. Indenlandsk omsætning i delbrancherne i renhold og kombinerede serviceydelser Mio. kr., løbende priser 16.000 Renhold og kombinerede serviceydelser Stigende omsætning trods krisen Branchens økonomiske sundhedstilstand Vækstdrivere og barrierer Branchens udfordringer Branchens image Almindelig rengøring Den økonomiske sundhedstilstand i almindelig rengøring Ansatte inden for almindelig rengøring Specialiseret rengøring og skadeservice Den økonomiske sundhedstilstand i specialiseret rengøring og skadeservice Ansatte i specialiseret rengøring og skadesservice Vinduespolering Den økonomiske sundhedstilstand i vinduespolering Ansatte i delbranchen vinduespolering Kombinerede serviceydelser Den økonomiske sundhedstilstand i kombinerede serviceydelser Ansatte i kombinerede serviceydelser 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Almindelig rengøring Specialiseret rengøring Vinduespolering Kombinerede serviceydelser Note: Omsætningen i er den forventede omsætning i beregnet af DI Service ud fra virksomhedernes svar i medlemsundersøgelsen. Kilde: Danmarks Statistik

Udgivet af DI Service Redaktion: Jan Stiiskjær og Thomas Hauge Berg Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN - - - -..

SIDE 1 branchestatistik 2011 DI ANALYSE RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER 2011 INDLEDNING Denne branchestatistik er baseret på en række forskellige kilder. Den vigtigste er en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført blandt medlemmerne i DI Service i februar 2011. Tal vedrørende indenlandsk omsætning og beskæftigelsestal kommer fra Danmarks Statistik. Tal vedr. branchernes økonomiske sundhedstilstand er baseret på tal fra virksomhedernes årsregnskaber indsamlet og bearbejdet af det statsgodkendte kreditoplysningsbureau Experian for DI Service. Endelig indgår data fra en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har gennemført for DI Service blandt servicebranchens potentielle kunder i 200 private virksomheder og 150 offentlige institutioner. I denne statistik anvendes betegnelsen renhold og kombinerede serviceydelser som en samlet betegnelse om følgende delbrancher: Almindelig rengøring indeholder DB07-branchekoderne 81.21.00 Almindelig rengøring i bygninger, dvs. indvendig ikke-specialiseret rengøring af kontorer, huse, fabrikker, butikker og institutioner mv. og berører mest indvendig rengøring og 81.22.90 Anden rengøring af bygninger og erhvervslokaler, herunder udvendigt. Specialiseret rengøring indeholder branchekoden 81.29.00 Andre rengøringsydelser, der omfatter rengøring og vedligeholdelse af svømmebassiner, rengøring af tog, busser, fly mv., indvendig rengøring af tanke på tankvogne og tankskibe, desinfektion og skadedyrsbekæmpelse, flaskerensning, gadefejning og rydning af sne og is. Vinduespolering indeholder branchekoden 81.22.10 Vinduespudsning og -polering. Kombinerede serviceydelser indeholder branchekoden 81.10.00 Kombinerede serviceydelser: Formidling af driftspersonale, som skal udføre en række hjælpetjenester på en kundes ejendom. Der udføres en kombination af tjenester som f.eks. almindelig rengøring, vedligeholdelse, bortskaffelse af affald, vagt- og sikkerhedstjeneste, postforsendelse, modtagelse, vask o.l. til støtte for aktiviteter i ejendomme. Disse enheder formidler driftspersonale til at udføre disse hjælpetjenester, men er ikke ansvarlig for kundens kernevirksomhed. Hertil kommer selvstændige viceværter og handymen. I det følgende gennemgås først en række generelle træk på tværs af de fire delbrancher, hvorefter der foretages en gennemgang af en række forskellige faktorer indenfor de fire delbrancher. Det skal understreges, at virksomhederne indenfor renhold og kombinerede serviceydelser i høj grad overlapper delbrancherne på kryds og tværs,

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 2 hvilket vil sige, at kun en mindre del af virksomhederne i de forskellige delbrancher, udelukkende befinder sig i en af brancherne. Det er således mere reglen end undtagelsen, at virksomheder agerer i mindst to af delbrancherne og at de største servicevirksomheder agerer inden for tre eller alle fire delbrancher. Dette forhold er især vigtigt at opmærksom på, når der fokuseres på den samlede omsætning indenfor de fire delbrancher. Tallene for indenlandsk omsætning i de fire delbrancher (figur 1) er baseret på virksomhedernes indberetning på branchekoder til Danmarks Statistik. Figur 2 viser omsætningens fordeling på de fire delbrancher. Denne figur er baseret på virksomhedernes besvarelser i den spørgeskemaundersøgelse, DI Service gennemførte i februar 2011. Denne opdeling er ikke nødvendigvis identisk med virksomhedernes indberetning til Danmarks Statistik. Det er vanskeligt på alle områder at lave en direkte sammenligning med tallene fra DI Services to tidligere branchestatistikker fra 2009 og 2010. Dette skyldes dels, at branchekoderne i denne analyse er anderledes end det første års analyse. Men især skyldes det, at sammensætningen af medlemmerne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen er anderledes end tidligere år, hvilket giver en vis usikkerhed ved sammenligning af tallene i de 3 brancheanalyser.

SIDE 3 branchestatistik 2011 DI ANALYSE stigende omsætning trods krisen Som det fremgår af figur 1 på forsiden af denne rapport, er omsætningen steget støt, især for almindelig rengøring. Mens medlemsvirksomhederne i DI Service har indberettet en stigende omsætning fra 2009 til 2010, viser Danmarks Statistiks tal for alle rengøringsvirksomheder, at omsætningen i de seneste år har været stagnerende. I specialiseret rengøring/skadeservice og vinduespolering har der været et samlet fald i omsætningen på 39 mio. kr. svarende til 2,6 pct. fra 2008 til 2009. Dette fald opvejes af en markant stigning i omsætningen indenfor kombinerede serviceydelser. Således er omsætningen indenfor kombinerede serviceydelser steget med 1.114 mio. kr. eller med knap 100 pct. fra 2008 til 2010. Den markante stigning skyldes primært, at den finansielle krise har fået mange virksomheder til at outsource servicefunktioner, der tidligere har været varetaget i eget regi. Samlet set forventer virksomhederne indenfor hele området en vækst på 8,3 pct. i 2011, hvilket vil få den samlede omsætning til at stige med ca. 525 mio. kr. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at vækstforventningen i delbranchen kombinerede serviceydelser er lidt over 20 pct., og 9,7 pct. i specialiseret rengøring, mens den i de øvrige to delbrancher er godt tre pct. Den meget høje vækstforventning indenfor kombinerede serviceydelser trækker således vækstforventningerne inden for hele området op. Almindelig rengøring er langt den største branche Med ca. 44 pct. af omsætningen indenfor området for renhold og kombinerede serviceydelser er almindelig rengøring fortsat den suverænt største, efterfulgt af kombinerede serviceydelser med ca. 28 pct. af den samlede omsætning, jf. figur 2 på næste side. Som nævnt tidligere, er det vigtigt at være opmærksom på, at virksomhederne indenfor renhold og kombinerede serviceydelser i høj grad overlapper brancherne på kryds og tværs, hvilket vil sige, at kun en mindre del af virksomhederne i de forskellige brancher, udelukkende befinder sig i en af brancherne. Det er således mere reglen end undtagelsen, at virksomheder agerer i mindst to af brancherne og, at de største servicevirksomheder agerer inden for tre eller alle fire brancher.

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 4 > Kilde: DI Service 2011 Figur 2: Omsætningen i branche fordelt på aktiviteter 2010 Kombinerede serviceydelser 28 pct. 44 pct. Almindelig rengøring Vinduespolering 2 pct. Specialiseret rengøring 26 pct.

SIDE 5 branchestatistik 2011 DI ANALYSE BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND Kreditoplysningsbureauet Experian opgør løbende den økonomiske sundhedstilstand i størstedelen af brancherne i dansk erhvervsliv. Efter opdrag fra DI Service har Experian lavet specialopgørelser, der giver mulighed for en detaljeret vurdering af den økonomiske sundhedstilstand for hver enkelt delbranche. I det følgende anvendes betegnelsen renhold mv./di om de virksomheder indenfor de fire delbrancher, der er medlemmer af DI Service gennem Servicebranchens Arbejdsgiverforening. Renhold mv./alle betegner det samlede antal virksomheder indenfor de fire delbrancher, mens alle brancher omfatter samtlige virksomheder indenfor alle brancher, hvorfra der har kunnet fremskaffes regnskabsoplysninger. Den økonomiske sundhedstilstand i rengøringsbranchen er generelt fulgt med udviklingen i dansk økonomi som helhed. Det er tydeligt, at finanskrisen har gjort sit indtog også i rengøringsbranchen. Dog er det positivt, at krisen har været en smule mildere mod rengøringsbranchen end mod resten af økonomien som helhed. Der er således ca. 7 pct.-point færre selskaber i rengøringsbranchen, der havde underskud i 2010 set i forhold til andelen blandt samtlige virksomheder i samme periode. Ikke desto mindre er andelen af selskaber med en negativ indtjening i rengøringsbranchen steget. Presset økonomi i branchen På parametrene underskud, angrebet egenkapital og konkursretning har situationen udviklet sig lidt forskelligt. Andelen af virksomheder med underskud indenfor de fire delbrancher set samlet, er blevet forbedret med tre pct.-point siden 2009 efter en kraftig forværring i kriseperioden. Dog er der en tendens til at medlemsvirksomhederne i DI Service klarer sig bedre, jf. figur 3. Fra årsskiftet 2007/08 til 2008/09 er situationen klart forværret, men frem til 2009/10 er der sket en lille bedring, så andelen nu er på 30 pct. Udviklingen fra 2007 til 2010 med en stigende andel med underskud er nogenlunde på linje med den udvikling der ses generelt for alle virksomheder i Danmark. Hele branchen renhold og kombinerede serviceydelser har dog i 2009-10 klarer sig bedre end alle brancher.

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 6 Renhold mv./di Renhold mv./alle Alle brancher > Kilde: Experian for DI Service 2011 Figur 3: Andel af virksomheder indenfor renhold og kombinerede serviceydelser med underskud 2005-2010 Pct. 45 40 35 30 25 20 15 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 Andelen af rengøringsvirksomheder med en angrebet egenkapital, (en egenkapital, der er negativ eller lavere end lovens mindstekrav til egenkapital for selskaber), har været kraftigt stigende. Rengøringsbranchen har således oplevet en stigning i andelen af virksomheder med en angrebet egenkapital siden 2006/07. Andelen hos DI-medlemmer er væsentligt lavere, men stigningen har været større hos DI-medlemmerne. Generelt har stigningstakten og dermed forværringen fulgt tendensen for alle virksomheder i Danmark.

SIDE 7 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Figur 4: Andel af virksomheder indenfor renhold og kombinerede serviceydelser med angrebet egenkapital 2005-2010 Pct. 35 30 25 Renhold mv./di Renhold mv./alle Alle brancher Kilde: Experian for DI Service 2011 20 15 10 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 Andelen af virksomheder i rengøringsbranchen, der har retning mod konkurs, (virksomheder der både har en angrebet egenkapital og en negativ indtjening), er i perioden 2007-2009 steget med samme hastighed som i resten af økonomien jf. figur 5. Branchen har fortsat en højere andel af virksomheder, der styrer mod konkurs end i resten af økonomien. Andelen af DI-medlemmer i branchen med konkursretning er på niveau med alle brancher og væsentligt lavere end branchen som helhed. Figur 5: Andel af virksomheder indenfor renhold og kombinerede serviceydelser med konkursretning 2005-2010 Pct. 25 20 15 Renhold mv./di Renhold mv./alle Alle brancher Kilde: Experian for DI Service 2011 10 5 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 8 Samlet er rengøringsbranchen temmelig hårdt ramt af negativ indtjening og for lav eller negativ egenkapital. Det betyder, at den økonomiske sundhedstilstand i branchen er forholdsvis lav. Branchen klarer sig som helhed sig dårligere end virksomhederne samlet set i dansk økonomi. Ligeledes er det bekymrende, at så stor en andel af branchens virksomheder fortsat styrer mod konkurs. Omvendt er det et typisk karaktertræk for mange brancher i servicesektoren, at indgangskravene er meget lave, så det skaber grundlag for, at der også er mange virksomheder i branchen. Det får så den konsekvens, når væksten generelt bliver svagere, at en betydelig andel af virksomhederne kommer i farezonen. Tabel 1 viser, at branchen de seneste fem år har oplevet en forværret situation med hensyn til afkastningsgrad, overskudsgrad og egenkapitalens forrentning. Til gengæld har der været en pæn udvikling, hvad angår likviditetsgrad og soliditetsgrad. Forklaringen på, at branchen har klaret sig så godt på disse parametre kan være, at man i knap så høj grad som fremstillingserhvervene har haft behov for at optage gæld til investering i et omkostningstungt produktionsapparat. Hertil kommer, at meget store veldrevne virksomheder påvirker tallene i positiv retning. Tabel 1: Nøgletal for renhold og kombinerede serviceydelser > Anm.: Andele vises som pct. Afkastningsgrad: (Primært resultat/status balancen) * 100 Overskudsgrad: (Primært resultat/netoomsætning) * 100 Egenkapitalens Forrentning: (Ordinært resultat/egenkapitalen) * 100 Regnskabsår 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 Afkastningsgrad 6,7 8,3 5,8 5,4 4,7 Overskudsgrad 4,2 4,8 3,1 3,2 2,8 Forrentning Af egenkapital 31,1 27,7 17,2 9,7 11,0 Likviditetsgrad 98,6 112,1 112,1 110,4 115,8 Soliditetsgrad 35,0 38,0 39,2 36,3 35,9 Likviditetsgraden: (Omsætningsaktiver/Kort gæld ialt) * 100 Soliditetsgraden: (Egenkapitalen/Status balancen) * 100 Kilde: Experian for DI Service 2011

SIDE 9 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Tabel 2 viser, at væksten i nettoomsætningen for fire år siden faldt betragteligt, men at det er lykkes at bibeholde en positiv vækst i de seneste år. Finanskrisen har betydet, at det ordinære resultat er faldet og at virksomhederne har haft behov for øget låntagning i 2007/08 og 2008/09. Desuden fremgår det, at virksomhederne have været nødt til at afskedige medarbejdere i 2007/08 og 2009/10. Tabel 2: Vækstrater for renhold og kombinerede serviceydelser Regnskabsår 06/07 07/08 08/09 09/10 Nettoomsætning 14,3 3,4 3,8 2,6 Primært resultat 36,5-25,7-2,0-12,0 Ordinært resultat 7,3-31,1-43,7 15,4 Antal ansatte 8,0-6,7 0,9-8,6 Anm.: Andele vises som pct. Vækstrater viser branchens procentvise udvikling (i forhold til året før). Regnskabsperioderne er målt fra 1/10 30/9 de pågældende år. Nettoomsætning: Virksomhedens omsætning fratrukket afgifter (moms) Primært resultat: resultat af virksomhedens hovedaktivitet (før finansielle poster) En svingende beskæftigelse i renhold og kombinerede serviceydelser Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse af den samlede beskæftigelse indenfor renhold og kombinerede serviceydelser, har beskæftigelsen i de seneste år været svingende på et niveau mellem 49.000 og 53.500. De seneste sikre tal for beskæftigelsen i hovedbranchen er Danmarks Statistiks tal fra 2008, da de opgøres på grundlag af arbejdsmarkedsdata. Ordinært resultat: resultat af virksomhedens aktivitet (efter finansielle poster og før skat) Antal ansatte: Det gennemsnitlige antal heltidsansatte der har været i regnskabsåret Kilde: Experian for DI Service 2011

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 10 VÆKSTDRIVERE OG BARRIERER Ifølge de virksomheder, der har deltaget i DI Services spørgeskemaundersøgelse i februar 2011, er de to vigtigste faktorer, der driver væksten tillid til virksomheden og udlicitering fra det offentlige og flere opgaver generelt og udlicitering/outsourcing. Nye koncepter og løsninger spiller også en stor rolle, mens fair konkurrence, klima og let adgang til kvalificeret arbejdskraft og innovation hos kunden også har en vis betydning. Offentlige kunder Private kunder > Kilde: DI Service 2011 Figur 6: Hvor kommer væksten fra? Tillid til min virksomhed som leverandør Udlicitering / outsourcing Nye koncepter og løsninger Flere opgaver generelt (på vej ud af krisen) Fair konkurrence Klima/miljø Let adgang til kvalificeret arbejdskraft Innovation hos kunden Andet, hvilket:: konkurrencekraft Nye markedsområder / nye brancher Opkøb og fusioner Ekspansion i udlandet Pct. 0 20 40 60 80 100

SIDE 11 branchestatistik 2011 DI ANALYSE De adspurgte virksomheder påpeger, at den største barriere for vækst er ensidigt fokus på laveste pris. I figur 7 er det værd at bemærke, at dette gælder for såvel offentlige som private kunder. En næsten lige så stor barriere er unfair konkurrence for eksempel i form af prisdumping. Endelig peges der på insourcing/mangel på udlicitering som en væsentlig barriere. Denne barriere er dog mere udpræget i forhold til offentlige kunder end i forhold til private. Figur 7: Hvilke barrierer har størst betydning for jeres virksomhed? Ensidigt fokus på laveste pris Unfair konkurrence (f.eks. prisdumping mv.) Insourcing /mangel på udlicitering Færre opgaver generelt (finanskrise) Manglende innovation hos kunden Manglende ekspansionsmuligheder Miljøkrav (ressourceforbrug m.v.) Mangel på kvalificeret arbejdskraft Opkøb og fusioner Arbejdsmiljøkrav Andet Mangel på kapital (f.eks. høje udlånsrenter) Lav tillid til min virksomhed som leverandør Pct. 0 20 40 60 80 100 Offentlige kunder Private kunder Kilde: DI Service 2011

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 12 BRANCHENS UDFORDRINGER Branchens største udfordringer i de kommende fem år er ifølge de adspurgte virksomheder fastholdelse af gode medarbejdere. Også i 2010 pegede de adspurgte virksomheder på denne udfordring som den vigtigste. De næstvigtigste udfordringer er uddannelse og kompetenceudvikling af personalet, nye koncepter og løsninger og forbedring af branchens image. Derpå kommer øget professionalisering, rekruttering af kvalificeret arbejdskraft samt uddannelse og kompetenceudvikling af ledere. > Kilde: DI Service 2011 Figur 8: Virksomhedernes største udfordringer 2011-2015 Fastholdelse af gode medarbejdere Nye koncepter og løsninger Uddannelse og kompetenceudvikling af personalet Forbedring af branchens image Øget professionalisering Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Uddannelse og kompetenceudvikling af ledere Opdyrkning af nye markeder (i Danmark) EU-regler, f.eks. Service- og udbudsdirektiverne Konsolidering i branchen Barrierer vedr. erhvervslovgivning, Andet, hvilket? Ekspansion i udlandet Pct. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Specielt forbedring af branchens image er i fokus hos Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA), der organiserer en væsentlig del af virksomhederne indenfor de 4 brancher. Således har SBA iværksat en række initiativer, der skal medvirke til at forbedre branchens image, hvor det vigtigste er indførelse af Servicenormen, som alle medlemmer af SBA skal overholde.

SIDE 13 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Branchens image Fokus på branchens image er et centralt element i den undersøgelse, som Epinion har gennemført for DI Service blandt servicebranchens potentielle kunder i private virksomheder og offentlige institutioner. Her svarer 32 pct., at de mener, at branchen har et godt image. Det er lidt tankevækkende, at hele 31 pct. svarer Hverken eller mens 23 pct. mener, at branchen har et dårligt image. Figur 9: Renhold og kombinerede serviceydelsers image hos kunderne Ved ikke 14 pct. 32 pct. Godt Anm.: 200 private virksomheder og 150 offentlige institutioner har svaret. Kilde: Epinion for DI Service 2011 Dårligt 23 pct. 31 pct. Hverken eller I undersøgelsen er kunderne desuden blevet spurgt om deres indtryk af professionalismen hos hovedbranchens virksomheder. Her er indtrykket for 38 pct. s vedkommende godt, mens indtrykket er dårligt hos kun 14 pct. jf. figur 10.

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 14 > Anm.: 200 private virksomheder og 150 offentlige institutioner har svaret. Kilde: Epinion for DI Service 2011 Figur 10: Kundernes indtryk af professionalismen indenfor renhold og kombinerede serviceydelser Dårligt Ved ikke 14 pct. 17 pct. 38 pct. Godt Hverken eller 31 pct. I henhold til kundeundersøgelsen forbinder kunderne primært renhold og kombinerede serviceydelser med ordene professionel, kvalitet og pålidelig. Mange forbinder dog også branchen med ordene kedelig (28 pct.) og gammeldags (25 pct.). > Anm.: 200 private virksomheder og 150 offentlige institutioner har svaret. Kilde: Epinion for DI Service 2011 Figur 11: Ord, som kunderne forbinder med renhold og kombinerede serviceydelser Professionel Kvalitet Pålidelig Kedelig Gammeldags Moderne Dynamisk Ufleksibel Innovativ Spændende Pct. 0 10 20 30 40 50

SIDE 15 branchestatistik 2011 DI ANALYSE I den spørgeskemaundersøgelse, som DI Service har gennemført blandt medlemmerne, spørges der til, hvad private og offentlige kunder lægger vægt på. De altoverskyggende faktorer fremgår af figur 12: Pris, leveringssikkerhed/pålidelighed og kvalitet/kontrolsystem. Ifølge virksomhedernes svar lægger private kunder større vægt på fleksibilitet end offentlige kunder, mens offentlige kunder lægger lidt mere vægt på certificering, miljø og arbejdsmiljø. Figur 12: Hvad lægger private og offentlige kunder vægt på? Pris Leveringssikkerhed, pålidelighed Kvalitet/kontrolsystem Leverandørens image/størrelse Fleksibilitet Erfaring fra lignende virksomheder Eksisterende relationer med kunden Certificering (kvalitet, miljø, arbejdsmiljø m.v.) Arbejdsmiljø (hos leverandør) Andet Miljø (ressourceforbrug, kemikalieforbrug m.v.) Ekspansion i udlandet Offentlige kunder Private kunder Kilde: DI Service 2011 Pct. 0 20 40 60 80 100 Det er værd at bemærke, at virksomhederne mener, at private kunder i langt større udstrækning end offentlige kunder lægger vægt på fleksibilitet. Her skal man dog være opmærksom på, at udbudsreglerne, som de offentlige kunder er omfattet af, lægger begrænsninger på ændring af kontaktens omfang og indhold i kontraktperioden. Som følge heraf er fleksibilitet, forstået som mulighederne for løbende justeringer i kontraktens indhold og omfang, af mindre betydning for de offentlige kunder.

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 16 ALMINDELIG RENGØRING Branchen for almindelig rengøring omfatter ikke-specialiseret indvendig rengøring af bl.a. kontorer, fabrikker, institutioner, butikker, storcentre, beboelsesejendomme og lignende. I perioden 2002 2010 har delbranchen oplevet en vækst på 45 pct., hvilket svarer til en omsætningsforøgelse på 4,3 mia. kr. indenlandsk omsætning. Det meste af denne vækst er dog kommet til i perioden 2005-2008, som også fremgår af figur 13. I 2009 faldt omsætningen i forhold til 2008 med 423 mio. kr. hvilket svarer til et fald på ca. 3 pct. Branchen er således også blevet påvirket af finanskrisen, om end mange brancher har været ramt langt hårdere. Omsætningen i almindelig rengøring er steget stabilt set over en tiårig periode med nogle svage fald sidst i 2009 og i begyndelsen af 2010, som er blevet genoprettet. Sidst i 2010 var den samlede indenlandske omsætning i almindelig rengøring på 13,9 mia. kr. Ud fra virksomhedernes forventninger til vækst er denne omsætning fremskrevet med 4 pct. til godt 14,4 mia. kr. i 2011. Figur 13: Indenlandsk omsætning i almindelig rengøring 2001-2011 > Note: Omsætningen i 2011 er den forventede omsætning i 2011 beregnet af DI Service ud fra virksomhedernes svar. Kilde: Danmarks Statistik Mio. kr., løbende priser 15.000 14.000 13.000 12.000 11.000 10.000 9.000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

SIDE 17 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Branchestruktur Branchen for almindelig rengøring udgøres af nogle enkelte store aktører samt en meget lang række mindre og betydeligt mere lokalt funderede virksomheder. Branchen er karakteriseret ved nogle meget lave entry- og exitbarrierer. Kunderne i branchen er bredt forankret. Den største kundegruppe er den offentlige sektor, som udgør 42 pct. af kundegrundlaget. En væsentlig kundegruppe er desuden finans, forsikring og udlejning, der udgør ca. 8 pct. af almindelig rengørings omsætning i 2010, jf. figur 14. Figur 14: Omsætningen i almindelig rengøring fordelt på kundetyper 2010 Fremstilling 12 pct. 10 pct. Handel og detailvirksomhed 6 pct. Information, rådgivere m.v. Kilde: DI Service 2011 Andet 17 pct. Hotel, restauration og transport Finans, forsikring og udlejning 5 pct. 8 pct. 42 pct. Offentlig forvaltning, skoler og sundhed

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 18 Den økonomiske sundhedstilstand i almindelig rengøring De seneste regnskaber for almindelig rengøring viser, at den økonomiske sundhedstilstand samlet set er svagt forværret og ligger på stort set samme niveau som den samlede hovedbranche renhold og kombinerede serviceydelser og alle brancher. På et væsentligt punkt klarer almindelig rengøring sig bedre end andre brancher, da andelen af virksomheder med underskud kun er 37 pct. mens andelen hos alle brancher er på 41 pct. Almindelig rengøring Alle brancher > Kilde: Experian for DI Service 2011 Figur 15: Andel af virksomheder med underskud 2008-2010 Pct. 45 43 41 39 37 35 2008/2009 2009/2010 Andelen af virksomheder med angrebet egenkapital er højere inden for almindelig rengøring end for alle brancher samlet. Desuden er den steget mere end hos alle brancher, så andelen er nu på 33 pct.

SIDE 19 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Figur 16: Andel virksomheder med angrebet egenkapital 2008-2010 Pct. 35 30 Almindelig rengøring Alle brancher Kilde: Experian for DI Service 2011 25 20 15 2008/2009 2009/2010 På samme måde er andelen af virksomheder med konkursretning højere inden for almindelig rengøring end for alle brancher samlet. Almindelig rengøring har, ligesom alle andre virksomheder i Danmark, siden 2008/09 oplevet en forværring i forhold til antallet af virksomheder med konkursretning. Figur 17: Andel af virksomheder med konkursretning 2008-2010 Pct. 25 20 Almindelig rengøring Alle brancher Kilde: Experian for DI Service 2011 15 10 08/09 09/10

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 20 Tabel 3 viser, at almindelig rengøring de seneste fem år har oplevet en stabil situation med hensyn til afkastningsgrad, overskudsgrad og egenkapitalens forrentning. Der har været en pæn udvikling, hvad angår likviditetsgrad, og soliditetsgrad på ca. 30 pct. Forklaringen på, at branchen har klaret sig så godt på disse parametre kan være, at man i knap så høj grad som fremstillingserhvervene har haft behov for at optage gæld til investering i et omkostningstungt produktionsapparat. Hertil kommer, at meget store veldrevne virksomheder påvirker tallene i positiv retning. Tabel 3: Nøgletal for virksomheder inden for almindelig rengøring > Anm.: Andele vises som pct. Kilde: Experian for DI Service 2011 Regnskabsår 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 Afkastningsgrad 9,9 13,0 8,9 10,7 10,0 Overskudsgrad 3,5 4,6 2,3 3,3 3,5 Forrentning Af egenkapital 39,4 42,0 30,0 34,6 32,5 Likviditetsgrad 92,6 105,4 105,1 100,5 105,2 Soliditetsgrad 29,3 31,5 31,3 28,6 29,7 Tabel 4 viser, at væksten i nettoomsætningen for tre-fire år siden faldt betragteligt og, at virksomhederne i 2008/09 oplevede en negativ vækst, men at det er lykkes at bibeholde en positiv vækst i de seneste år. Finanskrisen har betydet, at det ordinære resultat er faldet, dvs., at virksomhederne har haft behov for øget låntagning især i 2007/08. Desuden fremgår det, at virksomhederne have været nødt til at afskedige medarbejdere i alle årene 2007/08 til 2009/10. Tabel 4: Vækstrater for virksomheder inden for almindelig rengøring > Anm.: Andele vises som pct. Vækstraterviser branchens procentvise udvikling (i forhold til året før) og i antal ansatte. Regnskabsperioderne er målt fra 1/10 30/9 de pågældende år. Regnskabsår 06/07 07/08 08/09 09/10 Nettoomsætning 14,6 2,6-1,4 4,5 Primært resultat 51,6-35,2 24,0 4,0 Ordinært resultat 32,6-31,7 11,3 7,2 Antal ansatte 8,0-7,5-1,6-10,2 Kilde: Experian for DI Service 2011

SIDE 21 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Ansatte inden for almindelig rengøring De seneste sikre tal for beskæftigelsen i almindelig rengøring er ifølge Danmarks Statistik fra 2008. Fra 2002 til 2008 svinger beskæftigelsen i almindelig rengøring mellem 40.000 og 42.500 fuldtidsansatte. Ifølge virksomhedernes svar er kønsfordelingen inden for almindelig rengøring 54 pct. kvinder og 46 pct. mænd. Figur 18: Kønsfordeling for ansatte i almindelig rengøring 2010 Kilde: DI Service 2011 Kvinder 54 pct. 46 pct. Mænd Virksomhederne har opgivet, at 51 pct. af deres ansatte i almindelig rengøring i 2010 var deltidsansatte, hvilket betyder, at almindelig rengøring er én af servicesektorens mest deltidstunge erhverv jf. figur 19. Der er flere forklaringer på dette forhold.

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 22 > Kilde: DI Service 2011 Figur 19: Fordeling på fuldtids- og deltidsansatte i almindelig rengøring 2010 Deltidsansatte 51 pct. 49 pct. Fuldtidsansatte For det første findes der mange pladser typiske mindre kontorbygninger, daginstitutioner mv., hvor den daglige rengøringstid ikke muliggør etablering af fuldtidsstillinger. For det andet udføres rengøring over hele døgnet, hvorfor erhvervet naturligt tiltrækker mange af dem, som foretrækker et deltidsjob eller som har rengøring som et ekstrajob i kortere eller længere perioder. Én af myterne om rengøringsbranchen er, at arbejdet primært foregår i de mørke nattetimer og på andre skæve tidspunkter. Som det fremgår af figur 20, er dette er ikke korrekt. Hele 76 pct. af rengøringsarbejdet foregår i tidsrummet 05-18, hvilket i overenskomsten er fastsat som den normale arbejdstid. Kun 8 pct. foregår i nattetimerne tidsrummet 22-05.

SIDE 23 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Figur 20: Arbejdstidens fordeling på ugen i almindelig rengøring 2010 Søn- og helligdage kl. 22-05 4 pct. 8 pct. Kilde: DI Service 2011 kl. 18-22 12 pct. 76 pct. kl. 05-18 Virksomhederne er desuden blevet spurgt om, hvor stor en del af det samlede timetal i 2010, der blev udbetalt som overtidsbetaling. Hertil svarer virksomhederne, at 2,66 pct. af de samlede timer var 1-3 timers overarbejde, mens 3,61 pct. af de samlede timer var mere end 3 timers overarbejde.

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 24 SPECIALISERET RENGØRING OG SKADESERVICE Branchen for specialiseret rengøring omfatter specialiseret rengøring af bl.a. svømmebassiner, toge, busser, fly, indvendig rengøring af tanke, tankvogne og tankskibe desinfektion og skadedyrsbekæmpelse samt skadeservice. Branchen omsatte i 2010 for godt 1 mia. kr. i Danmark. Dette indebar en stigning på 263 mio. kr. siden 2009, svarende til en stigning på 26 pct. Omsætningen for 2011 er estimeret ud fra virksomhedernes vækstforventninger på 9,7 pct. Offentlig Privat > Note: Omsætningen i 2011 er den forventede omsætning i 2011 beregnet af DI Service ud fra virksomhedernes svar i medlemsundersøgelsen. Kilde: Danmarks Statistik Figur 21: Indenlandsk omsætning i specialiseret rengøring 2001-2011 Mio.kr., løbende priser 1.200 1.100 1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Branchen har været præget af en markant vækst i perioden 2002 2010, men også her har finanskrisen og den økonomiske afmatning sat sit præg. I 2009 faldt omsætningen således i forhold til 2008 med 234 mio. kr. hvilket svarer til et fald på ca. 24 pct. I forbindelse med vurdering af væksten i omsætningen skal man være opmærksom på skadeserviceområdet, som udgør en pæn del af den samlede branche. Skadeserviceområdet er et meget flukterende område, hvor store efterårs- og vinterstorme, perioder med voldsomme skybrud og oversvømmelser tydeligt kan aflæses i omsætningen. Derfor vil omsætningen svinge betydeligt fra år til år afhængigt af forekomsten af storme, skybrud eller andre større katastrofer.

SIDE 25 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Den forventede vækst i omsætningen i 2011 er på hele 9,7 pct., hvilket vil bringe den samlede indenlandske omsætning op på knap 1,1 mia. kr. ved årets udgang. Branchestruktur Branchen består af mange forskellige slags virksomheder, der har det fælles træk, at de alle foretager forskellige former for rengøring, som adskiller sig fra den såkaldte almindelige rengøring. Derfor samler denne branche virksomheder, som beskæftiger sig med blandt andet desinfektion, skadedyrsbekæmpelse, rensning, affugtning samt skadeservice. Der er derfor også stor forskel på, hvilke virksomheder branchen udgøres af, idet der er både større rengørings- og servicevirksomheder, entreprenører og mindre og specialiserede virksomheder. Som eksempel kan nævnes skadedyrsbekæmpelse, der består af en underskov af enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med meget få ansatte og et par store virksomheder.

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 26 Som det fremgår af figur 22, er kunderne i branchen bredt forankret. Fremstillingssektoren udgør med 28 pct. af den samlede omsætning, efterfulgt af hotel, restauration og transport med 16 pct. af den samlede omsætning. Finans, forsikring og udlejning er med 12 pct. også en væsentlig kundegruppe. Kilde: DI Service 2011 Figur 22: Omsætningen i specialiseret ' rengøring fordelt på kundetyper 2010 > Andet 30 pct. 28 pct. Fremstilling Hotel, restauration og transport 16 pct. 12 pct. 3 pct. Handel og detailvirksomhed 3 pct. Information, rådgivere m.v. 8 pct. Offentlig forvaltning, skoler og sundhed Finans, forsikring, udlejning Der er en markant forskel i forhold til kundesammensætningen, når der sammenlignes med brancherne almindelig rengøring og vinduespolering. Her udgør det offentlige i gennemsnit henholdsvis 42 og 37 pct. af kunderne og er således klart den største kundegruppe, mens det offentlige kun udgør godt 8 pct. af kunderne indenfor specialiseret rengøring.

SIDE 27 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Den økonomiske sundhedstilstand i specialiseret rengøring og skadesservice De seneste regnskaber for delbranchen specialiseret rengøring viser, at den økonomiske sundhedstilstand er forværret og er dårligere end for alle brancher. Dog er andelen af virksomheder med underskud indenfor specialiseret rengøring lavere end for alle brancher. Det er især virksomheder inden for skadeservice, der har en presset økonomisk sundhedstilstand. Figur 23: Andel af virksomheder med underskud for specialiseret rengøring 2008-2010 Pct. 50 45 40 Specialiseret rengøring Alle brancher Kilde: Experian for DI Service 2011 35 30 25 20 2008/2009 2009/2010 Med hensyn til virksomheder med angrebet egenkapital lå virksomhederne i specialiseret rengøring i regnskabsårene 2008/09 og 2009/10 dårligere end under alle brancher. Situationen blev væsentligt forværret i regnskabsåret 2009/10, for både specialiseret rengøring og for alle brancher.

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 28 Specialiseret rengøring Alle brancher > Kilde: Experian for DI Service 2011 Figur 24: Andel af virksomheder i specialiseret rengøring mv. med angrebet egenkapital 2008-2010 Pct. 30 28 26 24 22 20 2008/2009 2009/2010 Når det handler om virksomheder med konkursretning inden for specialiseret rengøring, er andelen blevet lidt bedre fra 2008/09 til 2009/10. Virksomhederne i denne delbranche står med en andel på kun godt 18 pct. dermed bedre end øvrige delbrancher og lidt bedre end alle brancher, hvor andelen er steget til 19 pct. i 2009/10. Specialiseret rengøring Alle brancher > Kilde: Experian for DI Service 2011 Figur 25: Andel af virksomheder i specialiseret rengøring med konkursretning 2008-2010 Pct. 20 19 18 17 16 2008/2009 2009/2010

SIDE 29 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Tabel 5 viser, at specialiseret rengøring de seneste fem år har oplevet en stabil situation med hensyn til afkastningsgrad og overskudsgrad, og til en vis grad med hensyn til egenkapitalens forrentning. Desuden har der været en pæn udvikling, hvad angår likviditetsgrad (over 100) og soliditetsgrad (ca. 30 pct.). Forklaringen på, at branchen har klaret sig godt på disse parametre kan være, at man i knap så høj grad som fremstillingserhvervene har haft behov for at optage gæld til investering i et omkostningstungt produktionsapparat. Hertil kommer, at meget store veldrevne virksomheder påvirker tallene i positiv retning. Tabel 5: Nøgletal for virksomheder inden for specialiseret rengøring Regnskabsår 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 Afkastningsgrad 6,2 6,9 9,5 6,4 3,6 Overskudsgrad 2,2 2,4 6,3 4,7 1,7 Forrentning Af egenkapital 19,7 24,3 30,2 19,1 8,9 Likviditetsgrad 115,0 117,1 113,3 110,1 107,6 Soliditetsgrad 31,7 33,6 34,9 31,0 32,2 Anm.: Andele vises som pct. Kilde: Experian for DI Service 2011 Tabel 6 viser, at væksten i nettoomsætningen i specialiseret rengøring i 2007/08 faldt betragteligt i forbindelse med krisen i 2007/08, men delbranchen kom sig hurtigt med en stigning i nettoomsætningen i 2008/09 på 32,7 pct. til gengæld for et fald i 2009/10. Finanskrisen har betydet, at både det ordinære resultat og det primære resultat faldt i 2008/09 og 2009/10, d.v.s., at virksomhederne har haft behov for øget låntagning især i 2009/10, ligesom i de fleste andre delbrancher. Desuden fremgår det, at virksomhederne har været nødt til at afskedige medarbejdere i 2007/08 og 2009/10. Til gengæld oplevede delbranchen en stor vækst i antal ansatte i 2008/09. Tabel 6: Vækstrater for virksomheder inden for specialiseret rengøring Regnskabsår 06/07 07/08 08/09 09/10 Nettoomsætning 11,9 0,5 32,7-10,7 Primært resultat 20,3 54,1-17,5-46,0 Ordinært resultat 40,2 45,5-31,4-53,5 Antal ansatte 6,4-0,6 38,3-0,7 Anm.: Andele vises som pct. Vækstrater viser branchens procentvise udvikling i forhold til året før. Regnskabsperioderne er målt fra 1/10 30/9 i de pågældende år. Kilde: Experian for DI Service 2011

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 30 Ansatte i specialiseret rengøring og skadeservice De seneste sikre tal for beskæftigelsen inden for specialiseret rengøring er ifølge Danmark Statistik fra 2008, hvor der var registreret ca. 6.600 fuldtidspersoner. Fordelingen mellem mænd og kvinder er markant anderledes i specialiseret rengøring i forhold til almindelig rengøring. Hvor kvinder med 54 pct. udgjorde den største andel i almindelig rengøring, udgør de kun 39 pct. i specialiseret rengøring. Dette skyldes især, at hovedparten af de ansatte inden for skadeservice typisk er mænd, men også andre specialrengøringsopgaver udføres typisk af mænd. > Kilde: DI Service 2011 Figur 26: Kønsfordeling for ansatte i specialiseret rengøring 2010 kvinder 39 pct. 61 pct. Mænd Det samme billede gentager sig, når man ser på fordelingen mellem fuldtids- og deltidsansatte i specialiseret rengøring. Her var 93 pct. af de ansatte fuldtidsansatte, mens andelen af deltidsansatte kun udgjorde 7 pct. i 2010.

SIDE 31 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Figur 27: Fordeling på fuldtids- og deltidsansatte i specialiseret rengøring 2010 Deltidsansatte 7 pct. Kilde: DI Service 2011 93 pct. Fuldtidsansatte Hvis man ser på arbejdstidens fordeling på ugen, er der større sammenfald mellem specialiseret rengøring og almindelig rengøring. Hele 90 pct. af arbejdstiden i specialiseret rengøring ligger i tidsrummet 05-18, mens det tilsvarende tal for almindelig rengøring er 76 pct.

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 32 > Kilde: DI Service 2011 Figur 28: Arbejdstidens fordeling på ugen i specialiseret rengøring 2010 kl. 22-05 kl. 18-22 Søn- og helligdage 6 pct. 2 pct. 2 pct. 90 pct. kl. 05-18 Hvad angår andelen af overarbejde, så angiver de adspurgte virksomheder, at 1,2 pct. af de samlede timer i 2010 var 1-3 timers overarbejde, mens kun 0,01 pct. af de samlede timer var mere end 3 timers overarbejde. Andelen af overarbejdstimer er således markant lavere end andelen af overarbejde indenfor almindelig rengøring og overarbejde udover tre timer forekommer sjældent.

SIDE 33 branchestatistik 2011 DI ANALYSE VINDUESPOLERING Branchen for vinduespolering omfatter polering og pudsning af vinduer for både private forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner. I 2010 omsatte branchen ifølge Danmarks Statistik for 817 mio. kr. i Danmark (indenlandsk omsætning). Med branchens forventning til en stigning i omsætningen på 2,9 pct. forventes den indenlandske omsætning i 2011 at blive på ca. 841 mio. kr. Figur 29: Indenlandsk omsætning for vinduespolering 2001-2011 Mio. kr., løbende priser 1.000 900 Note: Omsætningen i 2011 er den forventede omsætning i 2011 beregnet af DI Service ud fra virksomhedernes svar. 800 Kilde: Danmarks Statistik. 700 600 500 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 I lighed med de øvrige tre brancher har vinduespolering været præget af en pæn vækst i perioden 2002 2008. Således har branchen oplevet en omsætningsforøgelse på 273 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 44 pct. i perioden. I 2010 faldt den indenlandske omsætning i forhold til 2008 med 72 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 8,1 pct. På trods af faldet i omsætningen i forhold til 2008, kan der spores en vis optimisme i branchen. Således forventer branchen en vækst i omsætningen i 2011 på 2,9 pct.

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 34 Branchestruktur Branchen domineres af nogle få store virksomheder, som oftest også er større servicevirksomheder, der tilbyder en bred vifte af serviceydelser, hvor vinduespolering indgår som en del af disse. Derudover findes en underskov af små virksomheder, der som hovedregel er betydelig mere lokalt orienterede. Branchen er desuden stærkt præget af, at en stor andel af virksomhederne er enkeltmandsvirksomheder Kunderne i branchen er bredt forankret. Den største kundegruppe er den offentlige sektor, som bidrager med 36 pct. som det fremgår af nedenstående figur. En væsentlig kundegruppe er desuden Handel- og detailvirksomhed, der udgjorde ca. 10 pct. af omsætningen indenfor almindelig rengørings omsætning i 2010. > Kilde: DI Service 2011 Figur 30: Omsætningen i vinduespolering fordelt på kundetyper 2010 Andet 32 pct. Handel og detailvirksomhed 10 pct. Information, rådgivere m.v. 7 pct. Fremstilling 0 pct. 36 pct. Offentlig forvaltning, skoler og sundhed 7 pct. Hotel, restauration 8 pct. og transport Finans, forsikring, udlejning

SIDE 35 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Den økonomiske sundhedstilstand i vinduespolering De seneste regnskaber for delbranchen vinduespolering viser, at den økonomiske sundhedstilstand generelt er på niveau med alle virksomheder i Danmark, hvor godt 40 pct. har underskud i 2009/2010. Figur 31: Andel af virksomheder med underskud 2008-2010 Pct. 50 45 Vinduespolering Alle brancher Kilde: Experian for DI Service 2011 40 35 30 2008/2009 2009/2010 27 pct. af virksomhederne inden for vinduespolering har en angrebet egenkapital, hvilket er lidt flere end alle brancher, hvor andelen er 25 pct. Figur 32: Andel af virksomheder med angrebet egenkapital 2008-2010 Pct. 30 25 Vinduespolering Alle brancher Kilde: Experian for DI Service 2011 20 15 10 2008/2009 2009/2010

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 36 Situationen er lidt værre, når det gælder virksomheder med konkursretning. Inden for vinduespolering har andelen i de seneste år været højere end for alle brancher, og andelen er steget mere end andelen for alle brancher, så den nu er oppe på godt 22 pct., d.v.s. på samme niveau som inden for kombinerede serviceydelser. Vinduespolering Alle brancher > Kilde: Experian for DI Service 2011 Figur 33: Andel af virksomheder med konkursretning 2008-2010 Pct. 25 22 19 16 13 10 2008/2009 2009/2010 Tabel 7 viser, at vinduespolering de seneste fem år har oplevet en stabil situation med hensyn til afkastningsgrad, overskudsgrad og egenkapitalens forrentning. Desuden har der været en pæn udvikling, hvad angår likviditetsgrad, som er væsentligt over 100. Soliditetsgraden bør som hovedregel være ca. 30 pct., men er kun lidt lavere (28,2 pct.), som er et acceptabelt niveau. Forklaringen på, at branchen har klaret sig så godt på disse parametre kan være, at man i knap så høj grad som fremstillingserhvervene har haft behov for at optage gæld til investering i et omkostningstungt produktionsapparat. Hertil kommer, at meget store veldrevne virksomheder påvirker tallene i positiv retning.

SIDE 37 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Tabel 7: Nøgletal for alle virksomheder inden for vinduespolering Regnskabsår 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 Afkastningsgrad 9,3 6,7 10,2 8,4 10,6 Overskudsgrad 2,2 1,1 3,1 1,9 3,4 Forrentning Af egenkapital 31,5 26,0 33,5 28,6 35,3 Likviditetsgrad 111,3 116,5 126,7 121,5 128,7 Soliditetsgrad 29,1 26,4 27,0 24,0 28,2 Anm.: Andele vises som pct.. Kilde: Experian for DI Service 2011 Tabel 8 viser, at væksten i nettoomsætningen i specialiseret rengøring i 2007/08 faldt betragteligt i forbindelse med krisen i 2007/08, men delbranchen kom sig hurtigt med en stigning i nettoomsætningen i 2008/09 på 4,7 pct. og på 14,3 pct. i 2009/10. Finanskrisen har betydet, at både det ordinære resultat og det primære resultat faldt i 2008/09, men at situationen rettede sig i 2009/10. Desuden fremgår det, at virksomhederne har været nødt til at afskedige medarbejdere i 2007/08 og 2008/09. Til gengæld oplevede delbranchen en stor vækst i antal ansatte i 2009/10. Tabel 8: Vækstrater for virksomheder inden for vinduespolering Regnskabsår 06/07 07/08 08/09 09/10 Nettoomsætning 11,2 2,6 4,7 14,3 Primært resultat -21,1 78,0-9,6 22,5 Ordinært resultat -17,8 55,5-16,5 41,8 Antal ansatte 6,2-5,8-4,3 8,9 Anm.: Andele vises som pct. Vækstrater viser branchens procentvise udvikling i forhold til året før. Regnskabsperioderne er målt fra 1/10 30/9 de pågældende år. Kilde: Experian for DI Service 2011

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 38 Ansatte i delbranchen vinduespolering De seneste sikre tal for beskæftigelsen indenfor vinduespolering er ifølge Danmarks Statistik fra 2008, hvor der var registreret ca. 2.000 fuldtidsstillinger. Langt den overvejende del af de ansatte indenfor vinduespolering er mænd. Hele 92 pct. af de ansatte indenfor vinduespolering er mænd. Dette er markant anderledes end almindelig rengøring, hvor kun 46 pct. af de ansatte er mænd. > Kilde: DI Service 2011 Figur 34: Kønsfordeling for ansatte i vinduespolering 2010 kvinder 8 pct. 92 pct. Mænd Størstedelen af de ansatte i vinduespolering er fuldtidsansatte. Hele 89 pct. af de ansatte indenfor vinduespolering er fuldtidsansatte, mens kun 11 pct. er deltidsansatte.

SIDE 39 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Figur 35: Fordeling på fuldtids- og deltidsansatte i vinduespolering 2010 Deltidsansatte 11 pct. Kilde: DI Service 2011 89 pct. Fuldtidsansatte Praktisk taget hele arbejdstiden inden for vinduespolering foregår på hverdage inden for tidsrummet kl. 05.00 til kl. 18.00. Blandt delbrancherne er dette er den absolut største andel. Figur 36: Arbejdstidens fordeling på ugen i vinduespolering 2010 kl. 22-05 Søn- og helligdage kl. 18-22 1 pct. 0 pct. 1 pct. Kilde: DI Service 2011 98 pct. kl. 05-18 Overarbejde forekommer ikke, da vinduespolereropgaverne i henhold til overenskomsten på området udføres på akkord.

DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 40 KOMBINEREDE SERVICEYDELSER Siden midten af 1990 erne har der, specielt blandt de største danske virksomheder, været et stærkt stigende fokus på facility management (FM). Med FM varetages og udvikles alle sekundære funktioner i en virksomhed funktioner som bygningsdrift, IT, postomdeling, kantine og lignende ud fra et helhedssyn, der skal understøtte og forbedre effektiviteten af virksomhedens primære aktiviteter. Det centrale i FM er ikke hvorvidt serviceydelserne varetages i eget regi eller af eksterne leverandører, men at der er løbende fokus på integration og optimering af de sekundære funktioner. Mange virksomheder har outsourcet dele af de sekundære funktioner til eksterne leverandører, men i takt med det stigende fokus på FM, er der en klar tendens til at efterspørge leverandører, der kan levere og styre facility service løsninger og på sigt levere FM. Denne udvikling afspejler sig i mange servicevirksomheder, og specielt i rengøringsbranchen, hvor man er gået fra at levere enkelte services til en flerhed af serviceydelser typisk under betegnelsen facility service. Facility service bliver ikke behandlet som en selvstændig branche i denne publikation, idet begrebet dækker over en lang række servicebrancher som, alt andet lige, ville sløre den samlede brancheanalyses konklusioner. Dog er det valgt at behandle branchegruppen kombinerede serviceydelser (DB07 branchekode 81.10.00) som en selvstændig gruppe. Den omfatter kombinationen af en række hjælpetjenester, der udføres på en kundes ejendom som for eksempel indendørs rengøring, vedligeholdelse, bortskaffelse af affald, vagt- og sikkerhedstjeneste, postforsendelse, modtagelse vask o.l. til støtte for aktiviteter i ejendomme. Gruppen omfatter tillige selvstændige viceværter og handyman-funktioner. Det er dog lidt misvisende at kalde kombinerede serviceydelser for en branchegruppe, idet der som tidligere nævnt er et overlap til mange andre brancheområder.

SIDE 41 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Figur 37: Indenlandsk omsætning for kombinerede serviceydelser 2002-2011 Mio.kr., løbende priser 3.000 2.500 2.000 1.500 Note: Omsætningen i 2011 er den forventede omsætning i 2011 beregnet af DI Service ud fra virksomhedernes svar i medlemsundersøgelsen. Kilde: Danmarks Statistik 1.000 500 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Siden 2001 har der været en eksplosiv vækst på området på 171 pct., hvilket svarer til en forøgelse af den indenlandske omsætning på 1,4 mia. kr. Efter et dyk i omsætningen fra 2007 til 2008 steg omsætningen med 1.076 mio. kr. eller med godt 95 pct. fra 2008 til 2010. Væksten skyldes primært den stigende efterspørgsel efter leverandører, der kan levere og styre facility service-løsninger og på sigt levere facility management. Hvor de øvrige tre brancher i denne branchestatistik oplevede en tilbagegang fra 2008 til 2009, var der således en markant vækst indenfor kombinerede serviceydelser. I forhold til omsætningen i 2010 er forventningen til den gennemsnitlige vækst i omsætningen i 2011 på hele 20,4 pct., hvilket vil bringe den indenlandske omsætning op på lidt over 2,7 mia. kr. ved årets udgang, hvis disse forventninger indfries. Umiddelbart forekommer vækstforventningen på 20,4 pct. meget stor, men den er bestemt ikke urealistisk. Forsvaret og Rigspolitiet er i gang med nogle meget store udbud af facility services, der omfatter stort set hele Forsvarets og Rigspolitiets bygningsmasse. Ligeledes overvejer en række kommuner udbud af facility services. Hvis disse udbud vindes af private virksomheder, vil disse medvirke til en markant forøgelse af omsætningen indenfor kombinerede serviceydelser.