Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Tech College Aalborg

Tech College Aalborg 1

3 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. 1. Klare mål Afsnittet har fokus på jeres resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet skal indeholde jeres handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og have fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, også i forhold til egne resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan I arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan I udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. I skal beskrive, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag I har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan I konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. 4. Årligt tema (eventuelt) I handlingsplanen for 2016 er der ikke fastsat et særligt tema. Der kan efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings beslutning indgå årlige temaer i handlingsplanerne. I kan i afsnittet udpege et tema, fx et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på. Særligt for handlingsplanen 2016 Handlingsplanens afsnit 1 om klare mål tager udgangspunkt i centralt fastsatte indikatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Indikatorerne er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Data for indikatorerne for de klare mål bliver løbende tilgængelige i perioden 2015-2020. Det betyder, at der i handlingsplanen 2016 ikke er tal til rådighed for alle indikatorer. Når data ikke er til rådighed, skal I fastsætte resultatmål på baggrund af tidligere undersøgelser og jeres erfaringer. Uanset om tal for indikatorerne er tilgængelige, skal I under alle afsnit, beskrive og vurdere indsatser, som I har eller vil igangsætte for at nå målene.

Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. 1. Klare mål Afsnittet har fokus på jeres resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet skal indeholde jeres handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og have fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, også i forhold til egne resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan I arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan I udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. I skal beskrive, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag I har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan I konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. 4. Årligt tema (eventuelt) I handlingsplanen for 2016 er der ikke fastsat et særligt tema. Der kan efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings beslutning indgå årlige temaer i handlingsplanerne. I kan i afsnittet udpege et tema, fx et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på. Særligt for handlingsplanen 2016 Handlingsplanens afsnit 1 om klare mål tager udgangspunkt i centralt fastsatte indikatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Indikatorerne er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Data for indikatorerne for de klare mål bliver løbende tilgængelige i perioden 2015-2020. Det betyder, at der i handlingsplanen 2016 ikke er tal til rådighed for alle indikatorer. Når data ikke er til rådighed, skal I fastsætte resultatmål på baggrund af tidligere undersøgelser og jeres erfaringer. Uanset om tal for indikatorerne er tilgængelige, skal I under alle afsnit, beskrive og vurdere indsatser, som I har eller vil igangsætte for at nå målene. 3

1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) 2013 2014 2015 2016 2015 Resultat Resultatmål Resultat Resultat 553 604 544 550 18,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober 2015. a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Tech College Aalborg har tradition for et formaliseret og konstruktivt samarbejde med UU-vejledningen samt de enkelte kommuner, der geografisk naturligt knytter sig til skolens rekrutteringsområde. Således har der i forbindelse med implementeringen af den EUD-reform været gennemført en del arrangementer for at kommunikere intentionerne i reformen og dens betydning samt især vigtigheden i at påbegynde en erhvervsuddannelse. Skolen havde ingen præcise forventninger til det aktuelle søgetal i august 2015, idet søgemønsteret ville ændre sig radikalt i forhold til tidligere år. (Dog var der en national italesat forventning om et fald i ansøgertal pga. det fastlagte karakterkrav.) Ingen kendte til elevernes formelle kompetencer fra grundskolen, hvilket er centralt i forhold til at vurdere et evt. optag på den nye reform. 4

Tallene afspejler tilfredshed på Tech College Aalborg og opfattelsen er, at trods alle politiske og ministerielle uklarheder, der har været knyttet til implementeringen af reformen om grundfag, overgangskrav, nye strukturer og i princippet manglede retning og kommunikation, er det lykkedes at sætte reformen i gang med et Grundforløb 1. Skolen har gennemført et stort udviklingsarbejde, der skulle kvalificere et godt vejlednings- og afklaringstilbud til elever, der kommer fra grundskolen og det er i høj grad lykkedes gennem efteråret 2015. Erfaringerne med gennemførelsen af de nye G1 forløb er blevet diskuteret, og efterfølgende er der lavet en plan for justeringer og forbedringer til optaget i august 2016. Tech College Aalborg vil vurdere det kommende optag ud fra evalueringerne af de initiativer, der er gennemført i efteråret 2015 og foråret 2016. Det er en primær kilde til at pejle på omfanget af det kommende optag. Uddannelse: Antal ansøgninger til Grundforløb 1 2015 Tech College Aarhus Tech Hele landet Fødevarer, jordbrug og oplevelser 135 53 1951 Omsorg, sundhed og pædagogik 61 18 2161 Teknologi, byggeri og transport 345 361 5932 Total 541 432 10044 Kilde: Datavarehuset Mål 1: Ansøgere til EUD Tilgang af elever til Tech College Uddannelse: 2011 2012 2013 2014 Erhvervsgymnasial udd. (HTX) 261 277 261 229 Erhvervsuddannelser, grundforløb 2.089 2.171 2.071 2.024 Erhvervsuddannelser, hovedforløb 1.147 1.119 1.239 1.247 Total 3497 3567 3571 3500 Kilde: Databanken EAK tilgang 5

Indsatser Parallelt med at den nye EUD-reform blev udfoldet i 2015, har Tech College Aalborg arbejdet strategisk på at styrke rekrutteringen til EUDuddannelserne. Udfordringen er naturligt nok at kommunikere enkelt og tydeligt, hvilket skolen stadig er optaget af. Der er mange aktører, der skal orienteres om de nye rammer for EUD-uddannelserne, hvilket har bevirket, at Tech College Aalborg har gennemført et stort antal af eksterne oplæg om uddannelsesreformen. Chefer og ledere er begyndt at involvere sig i grundskolernes bestyrelser, hvilket giver adgang til at dagsordensætte erhvervsuddannelserne i grundskolernes styringsled. Ligeledes skabes der mulighed for at initiere aktiviteter, der giver et indblik i erhvervsuddannelserne. Der er og bliver gennemført fællesarrangementer for alle UU-vejledere i Nordjylland. Det sikres at vi har samme opfattelse og viden om erhvervsuddannelserne og at der bliver skabt et netværk dels UU-vejlederne imellem og dels mellem UU-vejlederne og Tech College Aalborg. Alle erhvervsskoler i Region Nordjylland har i fællesskab gennemført et rekrutteringsprojekt, hvor grundskolerne fik besøg af en erhvervsskole. Præsentationen af uddannelserne skete gennem et spil specielt udviklet til Ipad. Dette blev kombineret med konkurrencer i praktiske opgaver, der relaterede sig til flere erhvervsuddannelser. Lærere og elever fra grundskolerne deltog i konkurrencen. 1400 folkeskoleelever har besøgt Tech College Aalborg i en koncentreret kampagneuge, hvor alle sanser blev udfordret. (140 elever hver dag i 10 dage). Kernen i disse præsentationsforløb er at få alle sanser i spil; lytte, smage, dufte, se og føle. Dette var pakket ind i konkurrence og højt tempo. Projektet var et lokalt forankret projekt i Aalborg Kommune. Initiativet vil blive gentaget i efteråret 2016. Tech college Aalborg har sammensat en gruppe af medarbejdere, der primært tager sig af samarbejde med grundskolerne såsom præsentation, brobygning besøg ude på grundskolerne, åbent hus, osv. Der har desuden været afholdt sommerskole for 8. -9. Klasser som en uges opdagelsesrejse for elever, der har lyst til at lege med nysgerrigheden i sommerferien. Derudover har vi et samarbejde med Aalborg Universitet om at lege med sanser og naturfænomener i Utzoncentret hele sommerferien rettet mod alle interesserede. Universitarium kaldes denne legeplads hvor viden og uddannelse formidles. 6

Tech College Aalborg har parallelt med skolens øgede aktivitet i grundskolerne styrket studiemiljøet. Der er sket en del fysiske forandringer til gavn for eleverne, herunder nye lounges og afsnit, hvor elever kan dyrke fællesskabet dels i undervisningen dels i pauserne. Tech College Aalborg er i projekteringsfasen med at udvikle en samlet Masterplan for skolen, der skal renovere og omstille skolens fysiske rammer til tidssvarende læringsstile og samværsformer. Skolens elevforum har i samarbejde med afdelingen for kommunikation og marketing gennemført studiestartsdage for alle 1200 elever der starter i august. Et stor antal medarbejdere bakker op om arrangementet, der gennemføres 14 dage efter opstarten på skolen. Der har lige været afholdt elevfest med stor succes. Ca. 340 deltagere gennemførte en fest med stor omtale, en omtale som stadig er aktuel på facebook. Et initiativ, der understøtter opfattelsen af, at der sker noget på skolen og at der er sociale arrangementer. Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat 2014 2015 e 2016 2014 18,7% Grundforløb 1. del: 4,6% Grundforløb 2. del: 16,5% 62% Grundforløb 1. del: 4,6% Grundforløb 2. del: 16,5% 15,8% 7,7% 7,8% 7,4% 8,4% 62,2% 63,5% 63,5% 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. 7

e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Indikatorerne viser, at Tech College Aalborg generelt ligger bedre på alle indikatorer sammenliget med landsplansresultatet. Den forklaringskraft, der ligger til grund for skolens positive udvikling, skyldes ikke, at der er gjort særlige indsatser på hver enkelt indikator. Skolen påbegyndte et strategisk arbejde i 2013, der skulle gøre op med en række problemstillinger, der typisk knytter sig til erhvervsskolesektoren. Grundlaget i det strategiske fokus, der skulle vise sig at harmonere med EUD-reformen i flere forhold, var på daværende tidspunkt en ideologisk diskussion. Forventningsafstemningen mellem elev og skole blev strammet op. Skolen begyndte at have fokus på de elever, der vil og kan. Der var konsekvenser i tilfælde af, at forventningerne ikke blev indfriet - især på mødetid og fravær - men også engagement, motivation og almindelig deltagelse i undervisningen. Timetallet blev øget fra 25 lektioner a 45 min til 28 timer a 60 min. En forøgelse af skoletiden på ca. 30%. Skolens pædagogiske afdeling begyndte at udmønte det pædagogiske og didaktiske grundlag. Altså en række initiativer, der samlet set skabte en oplevelse af at både elever og medarbejdere, skulle være engagerede og gøre sig umage. De nye tider har påvirket skolens indre liv således, at frafaldet er reduceret betydeligt, antallet af grundforløbselever, der blev færdige på normeret tid steg med 15,6 % og skolens gennemsnitskarakter er øget med ca. 1 point. Ovenstående er en del af forklaringen på den samlede positive udvikling, som skolen har opnået. Alle initiativer er igangsat inden reformen, hvilket betyder, at skolen har implementeret en del af de intentioner, som ligger i reformen. Skolen er i princippet et år foran reformen og har således haft mulighed for at tilpasse og justere organisationen til den kommende situation; EUD-reformen med start august 2015. Opdelingen af grundforløbet - G1 og G2 - som er et element i reformen, har haft en positiv effekt på frafaldet. Tech College Aalborg har halveret frafaldet i optaget august 2015 sammenlignet med optaget i august 2014. 8

Tech College 2014 - Status 6 mdr. efter gennemførelse af grundforløb Uddannelse Ingen aftale Har haft aftale Uddannelsesaftale Skolepraktik Samlet Dyr, planter og natur 58 6 70 7 141 Produktion og udvikling 31 15 120 23 189 Strøm, styring og it 101 4 77 29 211 Bil, fly og andre transportmidler 34 3 43 27 107 Bygge og anlæg 42 36 165 61 304 Medieproduktion 60 17 70 4 151 Mad til mennesker 83 53 156 41 333 Sundhed, omsorg og pædagogik 46 6 33 11 96 Krop og stil 9 8 64 4 85 Total 464 148 798 207 1617 Kilde: Admsys.stil.dk Indsatser Frafaldet er reduceret betydeligt, hvilket skyldes flere forhold. Primært har skolen udviklet en række fagretninger, der præsenterer uddannelserne gennem flere tværgående projekter, hvor eleverne får praktisk kendskab til de discipliner, der knytter sig til flere EUD-uddanneler. Det har været en stor succes, idet niveau og kombinationer har kunnet stimulere de fleste elever i forhold til forudsætninger og boglige færdigheder. Samtidig har projekterne virket som en praktisk studievejledning, hvor den enkelte elever får tid til at fordybe sig inden for et felt. Resultatet kan udmønte sig i, at de elever, der mødte ind på G1 og var afklaret i deres studievalg, efterfølgende er blevet udfordret i valget og har således besluttet at påbegynde på en anden uddannelse. Det var som udgangspunkt også hensigten med G1 i reformen. At alle elever skal udfordres i deres uddannelsesvalg. 9

De pågældende fagretninger (9 i alt), der er gennemført på Tech College Aalborg lægger op til at sikre en stor grad af socialisering blandt eleverne, hvilket har været en mangel ved den tidligere uddannelsesstruktur. Samtidig vil eleverne få en samlet tid på 40 uger til at gennemføre grundforløbet, hvor det før blev gennemført på 20 uger. Ved at lade eleverne fungere sammen i ca. 40 uger, vil der ske en højere grad af socialisering blandt eleverne og de vil samlet set stå stærkere og mere robuste i forhold til at gennemføre grundforløbet og især afslutte med grundforløbseksamen. Slutteligt er praktikpladssituation gunstig, hvilke skaber gode muligheder for de elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse. Skolen har oplevet, at der etableres praktikaftaler mellem elever og mester allerede i grundforløbet. Effekten er, at eleverne udviser stor punktlighed og er meget stabile. Samtidig giver det de øvrige elever et indtryk af, at der er praktikpladser til dem, der vil og kan. Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux Institutionsniveau Landsplan 2016 2016 Resultatmål Resultat Resultat 0 0 Andelen af EUX elever i forhold til det samlet optag skal øges med 10% frem til 2020 (Målsætninger) 10

Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september 2016. (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring 0 Fastsættelse af resultatmål På nuværende tidspunkt vil det være svært at fastlægge et mål og forventning til antallet af elever, der vælger at supplere deres EUD-uddannelse med fag på højere niveauer. Implementering af den nye EUD-reform har været påvirket af forskellige retningslinjer for de obligatoriske grundfag og overgangskrav til hovedforløb. Arbejdsmarkedsparternes manglende koordinering på dette felt har skabt en situation, hvor der er opstået en differentieret tilgang til at løse disse udfordringer med ekstra udbud af fag, der skal understøtte de elever, der er bogligt udfordret. Tech college Aalborg kan dog på baggrund af hhv. test og screening af alle nye elever - konstatere en mere homogen målgruppe af unge, der er mere afklarede i forhold deres uddannelsesvalg. Samtidig har flere af eleverne gode forudsætninger for evt. at supplere undervisningen med højniveaufag. Den del af elever vil finde, at de ordinære grundfagsniveauer ikke stimulerer deres ambitioner, hvilket kan skabe grundlag for at etablere undervisningsforløb på højere niveauer. Målgruppen af elevtilgangen til erhvervsuddannelsen vil ændre sig mod, at flere har bedre forudsætninger og er mere afklarede i forhold til de boglige discipliner. Dette forhold vil sætte flere i gang med ekstra fag på højere niveauer. Grundlæggende er der flere centrale intentioner med den nye reform. Ifald de skal indfries og gøre en forskel, vil der løbende blive udviklet og tilpasset flere forhold på Tech College Aalborg, der kan understøtte den kvalificering, der forventes i forbindelse med reformændringerne. EUX tilgangen er stagneret i 2015, hvilket bl.a. skyldes, at praktiksituationen på området er udfordret. Arbejdsmarkedet finder det uhensigtsmæssigt, at få et begrænset udbytte af lærlingen i forhold til de ordinære praktikelever. (En EUX-elev har mere skoletid og mindre praktiktid) Uddannelsesinstitutionerne er ligeledes udfordret i logistik og drift hvis EUX-uddannelsen skal gennemføres efter intentionerne. Kombinationer af fag og timetal for flere af studieretningerne er ikke koordineret blandt arbejdsmarkedets parter, hvilket skaber en del udfordringer og frustrationer blandt udbyderne. 11

Tech College Aalborg vil som udgangspunkt udbyde EUX-linjer hvor der en tilkendegivelse fra markedet (herunder fra virksomhederne), om mulighed for hhv. praktikpladser samt daglige faglige opgaver, der kan stimulere de praktikmål, der knytter sig til uddannelsen. Fremadrettet skal EUX-strukturen tilpasses i en form, hvor det bliver muligt at gennemføre forløbene optimalt for hhv. skole og virksomheder. Indsatser Tech College Aalborg har etableret et uddannelsescenter, der varetager ekstra undervisning af grundfag. Målet er primært at tilvejebringe de aktuelle overgangskrav, der skal være på plads for, at den pågældende elev kan påbegynde et hovedforløb senere i læretiden. Uddannelsescenteret samler alle elever på fastlagte tidspunkter indenfor og udenfor den ordinære skoletid. Flere Ny mesterlærlinge benytter sig ligeledes af uddannelsestilbuddet, idet virksomheden har uddannelsesansvaret for, at eleven etablerer de aktuelle overgangskrav, inden første hovedforløb påbegyndes. Med tiden vil flere af skolens elever benytte sig af tilbuddet og indfinde sig til ekstra undervisning efter ordinær skoletid. I dag finansieres tilbuddet af skolen, men fremadrettet skal der politisk findes en løsning, der kan sikre driften i aktiviteten. Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede 0,67 920 0,70 33.123 Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november 2015. a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Vurdering af resultater Beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede elever ligger på linje med landsgennemsnittet. Tech College Aalborgs uddannelsesudbud er mangfoldigt og dækker over en række brancher, der alle udvikler sig dynamisk. Der opleves store bevægelser i beskæftigelsen afhængig af politiske 12

udmeldinger, eksempelvis i forhold til lokale beslutninger om større offentlige renoveringer og nybyggerier. Nogle fag og brancher kan være vækstmotorer for andre fag. Vi oplever, at VVS og energi har en positiv udvikling, hvilket påvirker el-området. Det er væsentlig at sikre beskæftigelse til nyuddannede elever, således at de indgår i den branche, som uddannelsen har rettet sig imod. For at understøtte dette forhold bør alle uddannelser løbende tilpasses og justeres i forhold til markedets krav og forventninger. Det betyder, at der skal skabes en væsentlig mere dynamisk udviklings- og revideringsproces, der knyttes til uddannelsesindholdet. Ved at bringe virkeligheden ind i skolernes undervisning og samtidig få muligheden for at inddrage nye tekniker, hardware og udstyr generelt, vil der blive fokus fra virksomhederne på at få tilgang til den aktuelle viden og dermed en øget motivation for at ansætte ny-udklækkede elever. Tech College Aalborg følger beskæftigelsesfrekvensen gennem det praktikpladssøgende arbejde, der pågår i skolens praktikcenter. Centeret besøger en stor del af de regionale virksomheder, hvor der igennem dialog skabes et billede af de aktuelle kompetencebehov i brancherne. (Centeret har 10 konsulenter, der primært besøger virksomheder). Et udslag af denne monitorering ses bl.a., når skolen modtager 140 ansøgere til uddannelsen som kosmetiker, men vælger at optage under halvdelen, idet der ikke er beskæftigelsesmuligheder, der er rettet mod denne uddannelse. Samme forhold gør sig gældende på Digital Media, hvor ansøgningsfeltet er højt og beskæftigelsen lav. Uddannelse Beskæftigelsesfrekvenser for færdiguddannede året efter færdiggjort udd. Tech College 2011 2012 2013 Tech Tech Landsplan College Landsplan College Landsplan % % % Bager og konditor - 0,69 0,5 0,58 0,57 0,69 Byggemontagetekniker 0,5 0,56-0,45 0,54 0,46 Bygningsmaler 0,65 0,65 0,51 0,69 0,65 0,64 Data- og kommunikationsuddannelsen 0,75 0,77 0,68 0,78 0,75 0,74 Detailslagter 0,64 0,71 0,71 0,72 0,88 0,75 Elektriker 0,6 0,67 0,6 0,65 0,75 0,69 Frisør 0,74 0,62 0,57 0,63 0,7 0,66 Gastronom 0,67 0,66 0,72 0,69 0,7 0,69 13

Industrioperatør 0,88 0,95 0,88 0,97 0,91 0,97 Industriteknikeruddannelsen 0,66 0,65 0,51 0,64 0,79 0,72 Kosmetiker - 0,59-0,61 0,54 0,57 Landbrugsuddannelsen 0,8 0,66 0,7 0,65 0,67 0,68 Mediegrafiker - 0,58-0,54 0,42 0,59 Mekaniker 0,66 0,68 0,8 0,69 0,76 0,73 Murer 0,63 0,6 0,54 0,56 0,6 0,65 Smed 0,69 0,67 0,7 0,71 0,61 0,71 Tandklinikassistent 0,67 0,58 0,72 0,57 0,62 0,59 Teknisk designer 0,54 0,59-0,59 0,66 0,55 Tjener 0,81 0,65 0,75 0,72 0,79 0,79 Træfagenes byggeuddannelse 0,65 0,61 0,62 0,63 0,67 0,68 VVS-energi 0,72 0,65 0,66 0,63 0,64 0,67 Web-integrator 0,43 0,28 0,27 0,28 0,22 0,22 Indsatser Jf. ovenstående vurdering af resultater 14

Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes 2016 2016 Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016. b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 Indsatser Tech College Aalborg besluttede i 2015, at alle elever, der havde en forventning om at påbegynde en uddannelse på skolen, skulle møde til en informationsaften for at blive orienteret om forventninger og krav. Ligeså skulle eleverne hilse på læregruppen og se de fysiske forhold. Efterfølgende har alle elever været til en samtale og blevet screenet, således at skolen kan skabe det mest optimale uddannelsesforløb for den enkelte elev. Bevidstheden om, at skolen agerer seriøst og vil sikre, at eleverne bliver så dygtige som de kan, har påvirket stemningen blandt eleverne. En stor del af de elever, der ikke var uddannelsesparate, er ikke kommet ind på skolen og er dermed ikke bidragydere til EUD-uddannelsernes dårlige image. Den mere homogene elevmasse kombineret med en øget afklaring til uddannelse har bevirket, at eleverne trives bedre i fællesskabet. Samarbejdet blandt eleverne er mere ligeværdigt og eleverne finder en styrke i fælleskabet. Der er etableret en række elevarrangementer, hvor tilslutningen har været meget positiv og evalueringen ligeså. Eleverne tilrettelægger selv en del af de sociale tilbud, fester, sport, LAN-party osv. (Sidste LAN-party deltog ca. 150 elever i 24 timer over en fredag/lørdag) Skolens studieregelment er omskrevet og kommunikeret ud til alle elever og medarbejdere. Intentionen i det nye studieregelment er et opgør med sprogbrug om fastholdelse og frafald og med øget fokus på studieaktivitet og motivation for at blive i en pågældende uddannelsesretning. Den obligatoriske Elevtrivselsundersøgelse der blev gennemført i efteråret 2015, viser også en tilfredshedsscore på 85/100, hvor en del af forklaringskraften ligger i de sociale initiativer, skolen har iværksat og fortsat vil udvikle på. 15

Eleverne har også modtaget en mere afklaret og tydelig kommunikation om deres uddannelsesforhold. Praktiske forhold koblet med klare forventninger. Undervisningen er i omlægning for tiden, men flere afdelinger arbejder fokuseret på at kvalificere læringsstilene, således at der indgår flere digitale værktøjer i undervisningen. Disse ændringer skaber også god forståelse blandt eleverne. Når skolen får gennemført den master-plan, der er ved at blive udarbejdet, vil eleverne opleve en skole, der også kan fungere som værested og ikke kun lærested. 16

2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde I dette afsnit skal I fastlægge skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde, som skal indeholde måltal. Handlingsplanen skal tage afsæt i de tal, der fremgår af skema 6 og 7. Først skal I forholde jer til udviklingen af data for jeres skole og derefter fastsætte resultatmål for 2016. Herefter skal I udfolde jeres handlingsplan for området ved at beskrive strategien for, organiseringen af og indholdet i jeres praktikpladsopsøgende arbejde. Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a 2014 2015 2016 Antal Andel Antal Andel Antal Andel I ordinære uddannelsesaftaler m.v. b 1796 56,8% 1771 52,8% 51,4% I uddannelsesaftale I restuddannelsesaftaler 567 17,9% 638 19,0% 20% I korte uddannelsesaftaler 313 9,9% 403 12,0% 14,3% Skolepraktik 373 11,8% 417 12,4% 10,7% I skolepraktik Delaftale under skolepraktik 62 2,0% 88 2,6% 2,9% VFU-forløb under skolepraktik 52 1,6% 39 1,2% 0,7% Total 3163 100 % 3356 100 % 100 % a Opgjort ultimo august i året. b Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål I forbindelse med gennemgang af resultater fra henholdsvis 2014 og 2015 er det skolens vurdering, at følgende områder er ekstraordinære fokusområder: Ordinære uddannelsesaftaler, delaftaler og VFU aftaler. Ordinære uddannelsesaftaler 17

Andelen af de ordinære uddannelsesaftaler er faldet med 4%, hvilket er et udtryk for, at flere elever på daværende tidspunkt ikke opnåede en uddannelsesaftale i løbet af grundforløbet. Det er derfor skolens antagelse, at det stigende antal indgåede restuddannelsesaftaler og korte uddannelsesaftaler træder i stedet for de ordinære uddannelsesaftaler. Hvis vi benchmarker det samlede antal aftaleformer under i uddannelsesaftale 2014 med i uddannelsesaftale 2015, vil dette tal vise en stigning i antal indgåede uddannelsesaftaler. Dette er som tidligere nævnt et indsatsområde, hvor praktikcenterets politikker understøtter brugen af de ordinære uddannelsesaftaler frem for VFU-forløb under skolepraktik. Politikker, strategi og resultatmål i den forbindelse beskrives nærmere under punktet beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. Del og VFU aftaler: 2015 var året, hvor skolerne overgik til ny erhvervsskolereform. I denne transformationsfase fra en reform til en anden oplevede skolen en stigning af skolepraktikelever, i forbindelse med færdiggørelse af elever på gammel reform, og dermed en større tilgang af elever end markedet umiddelbart kunne bære. Dog udvikler skolens tal for skolepraktikelever sig meget positivt i løbet af 2015, idet skolen kan konstatere et fald i antallet af skolepraktikelever fra 368 elever til 307 elever og dermed et fald på 16,57% i forhold til året før. Kilde: Databanken Igangværende elever i SKP ult. perioden 2014 og 2015 Antallet og dermed andelen af delaftaler stiger i perioden, hvilket skolen tolker som en direkte afledt effekt af politikken på området, hvor der målrettet arbejdes med delaftaler frem for VFU-forløb. VFU-forløb under skolepraktik er under afvikling på skolen, og derfor ses mønsteret, hvor antallet og dermed andelen af VFU aftaler reduceres. Politikker, strategi og resultatmål i den forbindelse beskrives nærmere under punktet beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. 18

På baggrund af ovenstående gennemgang og analyse af skolens fordeling på aftaletyper vurderes følgende resultatmål for 2016: SKEMA 6 I uddannelsesaftale I skolepraktik I ordinære uddannelsesaftaler m.v. (se note a) Resultatmål 2016 Antal Andel 1800 51,4% I restuddannelsesaftaler 700 20% I korte uddannelsesaftaler 500 14,3% Skolepraktik 375 10,7% Delaftale under skolepraktik 100 2,9% VFU-forløb under skolepraktik 25 0,7% TOTAL 3500 100% a: Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Skema 7: Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever ultimo august a Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser uden skole praktik 2014 (antal) a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Institutionsniveau Landsplan Resultater Resultatmål Resultater Ændring i 2015 Ændring i 2016 2014 2015 pct. ift. (antal) pct. (antal) (antal) (antal) 2015 Ændring i pct. 100 142 42% 100-29,6% 2285 2520 10,3% 64 106 66% 70-34% 1939 2247 15,9% 36 36 0% 30-16% 346 273-21,1% 19

Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål I forbindelse med regeringens praktikpladsinitiativer var et af initiativerne at afdække den reelle søgekø. Tech College arbejdede intenst på dette initiativ primo 2015 med afslutning medio 2015. Samtalen med de unge og ikke mindst tilbuddet om hjælp til at skaffe en praktikplads gjorde, at flere unge valgte at forblive registreret som værende praktikpladssøgende. Tech college implementerede samtidigt et system, hvori de unge kunne registrere sig og løbende få tilbudt ledige lærepladser. Systemet hedder praktikservice. Denne service har gjort, at flere unge vedligeholder deres status som praktikpladssøgende på Tech College. Inden sommeren 2015 var kvoterne endnu ikke fjernet og nogle af de unge der fremgår af statistikken, vil helt givet være en del af den kvotestyring. der findes inden reformen. Kvotebegrænsningen ind i skolepraktikken gjorde, at en del af de unge med gennemført grundforløb ikke blev tilbudt skolepraktik i forbindelse med ansættelsessamtalen til skolepraktik. Disse faktorer er blandt andet medvirkende årsag til det stigende antal unge med status som praktikpladssøgende inden for områder, der udbyder skolepraktik. Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i Resultatmål 2016 skema 7 2015 (antal) 2016 (antal) Ændring i pct. Ift. 2015 142 100-29,6% 106 70-34% 36 30-16,7% 20

uddannelser uden skole praktik Resultatmålet vurderes ud fra en betragtning om, at skolen/praktikcenteret har stor succes med det praktikpladsopsøgende arbejde. Ifølge uni-c ledelsesinformationssystemet (LIS) har Tech College genereret næsten 20% flere praktikpladser i 2015 end i 2014. Det faktum gør, at elever i højere grad rekrutteres direkte fra grundforløbet og ud i en kort eller ordinær uddannelsesaftale. Opsvinget på dette område har fordelt sig ud over året, men med en voldsom stigning i sidste halvår 2015. Derfor er skolen optimistisk i forhold til det antal unge fra grundforløbet, der får en læreplads. Beskrivelse af det praktikpladssøgende arbejde Praktikcenteret blev en realitet i 2013 og på daværende tidspunkt besluttede Tech College at samle både skolepraktikenheder og praktikpladskonsulenter på samme adresse og under samme ledelse. Det opsøgende arbejde udføres af i alt 13 fuldtidskonsulenter. Konsulenterne har hver deres arbejds- og fagområde. Konsulenterne er ikke nødvendigvis fagfaglige, men har en faglighed forankret i salg. (Organiseringen beskrives nærmere i afsnittet: Organiseringen af praktikpladskonsulenterne ) Tech College har løbende arbejdet med at udvikle konsulentrollen og ikke mindst at optimere strategi, salgsmål og fleksibilitet i forhold til det marked, erhvervsskolerne arbejder i. Samarbejdet med de omkringliggende erhvervsskoler er et fokusområde, hvor Tech College er udfordret på bla. brugen af forskellige former for uddannelsesaftaler samt på brugen af VFU-aftaler. I de områderm hvor virksomheder har et geografisk overlab mellem to erhvervsskoler, der udbyder samme uddannelse, oplever vores konsulenterne et voksende konkurrenceelement. Tech Colleges tilgang til det opsøgende arbejde er udmøntet i 2 hovedsætninger: 1) Ansvaret tilbage til virksomheden. Det er vigtig, at vi som skole kender vores salgsopgave, og alene orienterer virksomhederne om de muligheder, et samarbejde med vores skole giver. Formålet er alene at skaffe flere praktikpladser til vores elever. Det er ikke skolens opgave at agere arbejdsgiver, fagforening eller HR partner. 2) Åben og ærlig kommunikation. Praktikpladskonsulenten skal altid være åben og ærlig i sin kommunikation til virksomhed og elev. I de situationer, hvor budskabet ikke alene har et positivt islæt, er en af konsulentens kompetencer også her at kunne servere dette budskab på en åben, ærlig og sober måde. 21

Disse hovedsætninger relateres til skolens overordnede strategi og mere konkret til målsætning 2B: Alle medarbejdere er bevidste rollemodeller gennem adfærd med fokus på ordentlighed, ansvarlighed og positiv energi. Organiseringen af praktikpladskonsulenterne: Centerchef Ledelse skp og udd. kontor Adm. og analyseenheden Koordinatorgruppe Praktikplads konsulenter Administration SKP afdelinger Praktikpladskonsulenterne er forankret direkte under praktikcenterchefen med en støttefunktion i centerets administrations- og analyseenhed. Denne enhed har til opgave at støtte op omkring det enkelte salgsteam og generelt den praktikpladsopsøgende indsats. Det være sig i form af praktikpladstal, undersøgelse af markedsandele, definere kampagnebesøg, ringekampagner samt overvåge markedet i forhold til virksomheder, der ikke udnytter deres praktikpladspotentiale og potentielle virksomheder til nygodkendelse. Administrations- og analyseenheden udarbejder også statistikmateriale til centerchef, direktion og bestyrelse. 22

Praktikpladskonsulenterne arbejder i salgsteam og skal opnå et fælles mål for teamet. Teamet er et selvstyrende team, som afholder salgsmøder med praktikcenterchef omkring status på målopfyldelse. Salgsmøder i det enkelte team afholdes 1 gang pr. måned. For at opnå maksimal ydelse af de enkelte salgsteam er der fastsat klare mål i form af produktionsmål, måltal, kampagnebesøg og fremtidsmål. Produktionstal Hver enkelt konsulent skal grundlæggende opfylde et produktionstal, som er sat til 100 uddannelsesaftaler pr. år pr. fuldtidskonsulent. Måltal Måltallet er det tal, det tilstræbes at opnå med de indsatser, der ligger i kampagnebesøg samt understøttende initiativer fra administrations- og analyseenhed, geografiske nye markeder, uudnyttet praktikpladspotentiale, nye godkendelser og nye markeder/virksomheder. Måltallet er 125 uddannelsesaftaler pr. år pr. fuldtidskonsulent. Kampagnebesøg Kampagnebesøg foretages ud fra en salgsstrategi, hvor skolens konsulenter hele tiden skal være til stede i markedet. Kampagnen defineres af henholdsvis det enkelte salgsteam og af centerchefen. Kampagnebesøgene er med til at opnå en højere repetitionsfrekvens af besøg hos virksomheder, der i forvejen har elever og virksomheder, der overvejer elever. Eksempler på kampagner: 1) Praktikservice et værktøj som skolen udbyder til elever/virksomheder 2) Mærkningsordning for virksomheder der har elever fra Tech college 23

3) Oplysning om konsekvenser af ny erhvervsuddannelsesreform. Kampagnebesøg defineres som 4 kampagner pr. år, pr. konsulent, af 50 virksomheder pr. gang. Det vil sige i alt 200 styrede virksomhedsbesøg pr. konsulent pr. år. Fremtidsmål Fremtidsmål defineres af Tech College og indbefatter bl.a.: Virksomheder uden godkendelse, som opnår en godkendelse og efterfølgende ansætter en lærling. Virksomheder, der ønsker at gøre brug af Tech College og dermed overflytter elever til hovedforløb på Tech College. Virksomheder, der ikke udnytter praktikpladspotentialet. Virksomheder, der øger godkendelsesantallet og dermed ansætter flere lærlinge. Samarbejde med andre erhvervsskoler omkring uddannelser, hvor de pågældende skoler er fødeskole til Tech College. Disse rammer for det opsøgende arbejde justeres løbende i forhold til indtaget på grundforløbet, som er konsulenternes primære fokusområde. Derfor kan et salgsteam i takt med stigende eller faldende indtag på grundforløb justeres i antal medlemmer. Der tilføres eller fratages arbejdskraft i det enkelte team, som initieres ved omplacering af ressourcer i de enkelte salgsteams og blandt skolepraktikinstruktører. Denne dynamiske brug af arbejdskraft gør, at Tech College definerer salg som faglighed og ikke fagfagligheden som primær kompetence blandt konsulenterne. Rammesætning af konsulentarbejdet 24

Beskrivelse af indsatser: Målgruppen Konsulenternes primære målgrupper er virksomheder generelt samt elever på grundforløbet. Konsulenten er fysisk forankret i praktikcenteret med træffedage på den enkelte afdeling. 25

Som et led i serviceringen af grundforløbselever er konsulenterne skemalagt på henholdsvis GF1 og GF2 til at fortælle om, hvor og hvorledes eleverne mest optimalt søger/finder lærepladser. Skolepraktikelever er en del af den opgaveportefølje, som konsulenterne besidder. Tilrettelæggelse Det praktikpladsopsøgende arbejde tilrettelægges individuelt i de enkelte teams med opfølgning på målopfyldelse ved månedlige salgsmøder med centerchefen og analyseenheden. Koordinering Koordinering af den praktikpladsopsøgende indsats internt på skolen foregår i samarbejde med den enkelte afdeling. Centerchefen og analyseenheden vurderer løbende praktikpladspotentialet i markedet. Sammenholdt med drøftelsen i de enkelte afdelinger omkring indtag og rekrutteringsinitiativer udgør det grundlaget for at styre ressourcen på konsulentområdet. Koordinering ind i det enkelte lokale uddannelsesudvalg foregår via praktikcenterets centerråd, som er paritetisk sammensat af repræsentanter fra lokale uddannelsesudvalg på alle skolens campus. For at koordinere den regionale praktikpladsindsats deltager praktikcenterets repræsentanter i forskellige fora omkring regional udvikling samt partnerskabsaftaler rundt om i regionen. Ligeledes samarbejder praktikcenteret meget tæt med de øvrige praktikcentre i regionen omkring det praktikpladsopsøgende arbejde. Tech Colleges Praktikcenter har yderligt et formaliseret samarbejde med praktikcenteret på henholdsvis AMU Nordjylland og Aalborg handelsskole. Dette samarbejde omfatter, ud over konsulentsamarbejde, også skolepraktikelever. 26

Forankring Der henvises til organisationsdiagram og uddybende tekst omkring det praktikpladsopsøgende arbejde. Udfordringer Tech College har i samarbejde med centerrådet og bestyrelsen indført en politik omkring brugen af uddannelsesaftaler, delaftaler og VFU-aftaler. (Politikken er vedhæftet som bilag) Virksomheder i Tech Colleges område er stærkt på vej ind i en højkonjunktur, og det er derfor naturligt for skolen at afskaffe brugen af VFU-aftaler i den form, hvor de alene bruges som gratis arbejdskraft. Samtidig har skolen defineret, at delaftaler forsøges konverteret til reelle uddannelsesaftaler, og at delaftaler ikke kan oprettes med samme cpr.nr. på hver sin side af skoleophold og ferier. (Se beskrivelsen i vedhæftede politik) Denne meget radikale ændring i tilgangen til brug af forskellig aftaleformer giver udfordringer i forhold til de områder, hvor andre erhvervsskoler har en helt anden tilgang til brug af VFU-aftaler og delaftaler. Forventede resultater Resultatmål fremgår af skriv i tidligere afsnit. Tech College vurderer et stort praktikpladspotentiale i vores markedsområde, såfremt rekruttering af elever ind i erhvervsskolen kan sikres. Det er derfor skolens mål at opnå 2020 uddannelsesaftaler i år 2020. Denne strategi forudsætter selvfølgelig: En sikker rekrutteringslinje fra de enkelte afdelinger og et fortsat arbejde med at udvikle konsulentrollen, At virksomheder tager ansvar gennem samarbejde med praktikcenteret, At praktikcenteret hele tiden finder nye samarbejdsrelationer med virksomhederne, At den geografiske mobilitet øges blandt elever og konsulenter og At Regionens praktikcentre samarbejder på tværs af erhvervsskolegrænser i enighed om brugen af uddannelsesaftaleformer. 27

3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, herunder differentiering, på Tech College Aalborg På Tech College arbejder vi løbende med implementering af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er både udgangspunkt og fundament for udvikling af en fælles professionel pædagogisk kultur, og udvikling af en fælles uddannelseskultur er samtidige kardinalpunktet i skolens strategi og det sigtepunkt, som alle strategiens handlinger er rettet mod. Vi arbejder derfor med det didaktiske grundlag i et helhedsorienteret perspektiv, idet alle elementerne i grundlaget komplementerer hinanden og peger mod den fælles pædagogiske kultur. Alle elementer er i spil i det pædagogiske arbejde, og selv om vi behandler nogle af elementerne isoleret, vil de altid indgå i helheden. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag ses her nedenfor illustreret i en trekant, der med den fælles pædagogiske kultur i centrum definerer indsatser inden for overskrifterne Elev-lærer i samspil Læringsledelse Didaktik. Som det ses i figuren, indgår differentiering i grundlaget og skolens arbejde med differentiering, herunder undervisningsdifferentiering, indgår i den samlede helhed. 28

29

Aktiviteter i 2016 og 2017 Med udgangspunkt i målet om at skabe en fælles pædagogisk kultur og grundlagets elementer har vi nu og i de kommende år fokus på en række forskellige aktiviteter omkring faglærerarbejdet og undervisningen. I denne handlingsplan beskrives hovedaktiviteterne. Professionelle læringsfællesskaber som middel til at nå målene For at nå i mål med implementering af såvel skolens strategi som det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er det nødvendigt, at faglærerne diskuterer, planlægger, udvikler, begrunder og evaluerer undervisningen i fællesskab og sammen skaber viden om, hvad god undervisning er, og hvordan det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag implementeres i undervisningen. Derfor ønsker vi at udvikle teamsamarbejdet hen imod professionelle læringsfællesskaber, idet disse er kendetegnet ved, at det altid er elevernes læring og trivsel, der er i centrum og undervisningen, praksis, valg af metoder og ansvaret for elevernes læring er et fælles anliggende. Et professionelt læringsfælleskab er en særlig måde at forstå og praktisere et teamsamarbejde på. Den grundlæggende idé er, at faglærerne skal mere end at undervise: faglærerne skal også sikre, at eleverne lærer og trives i læringsmiljøet. Et professionelt læringsfællesskab er på den måde et middel til at styrke den fælles pædagogiske kultur samt øge både faglærernes udbytte af teamsamarbejdet og elevernes læringsudbytte. Konkret vil de nedenfor nævnte aktiviteter indbefatte en revitalisering af faglærerteams over alt på skolen. I forbindelse med pædagogiske teammøder, kompetenceudvikling af faglærerne, lederudvikling, implementering af fælles it-platform samt de forskellige udviklingsprojekter vil der indgå teamudvikling med udgangspunkt i et nyudviklet team-forståelsesgrundlag, der beskriver hvad et professionelt læringsfællesskab er, og hvad det betyder for ledere, faglærere og elever på Tech College. Pædagogiske temamøder Der gennemføres kompetenceudviklingsforløb i form af en række planlagte temadage i afdelinger på skolen med deltagelse af faglærere og pædagogiske ledere. Temaet er overordnet Rollen som faglærer på Tech College med erhvervspædagogisk kompetenceudvikling som 30