AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Relaterede dokumenter
Går jorden unde HighCrop

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Danske forskere tester sædskifter

Det økonomiske økosædskifte

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Går jorden under? HighCrop

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

RowCrop workshop til Store Markdag 2017

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Det økonomiske øko-sædskifte

C12 Klimavenlig planteproduktion

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Går jorden under? Udbytter og miljøeffekter i økologiske planteavlssædskifter

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Forenklet jordbearbejdning

Sådan styres kvælstofressourcen

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Grøn Viden. Økologiske sædskifter til produktion af korn

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Biogas som økologisk columbusæg

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

RowCrop workshop på Økologikongressen 2017

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Afgrødernes næringsstofforsyning

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Efterafgrøder (økologi)

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl


Mobil grøngødning til grønsager og bær

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE


Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Økologi uden konventionel gødning og halm

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder i praksis

Økologimøde. 25. januar 2017

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Ukrudt i økologiske kornsædskifteforsøg Weed occurrence in organic cereal crop rotation experiments

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Muligheder og udfordringer i efter- og

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Afgrøder til biogasanlæg

Transkript:

4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1

Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave i forhold til konventionel produktion Stor afhængighed af husdyrgødning for at sikre gode udbytter Rodukrudt er et stort problem i systemer til planteproduktion Grøngødningsafgrøder (f.eks. kløvergræs) øger jordens frugtbarhed, men mindsker sædskiftets produktivitet Miljø Kvælstofudvaskningen øges ved stubbearbejdning om efteråret (bekæmpelse af rodukrudt) Grøngødningsafgrøder øger potentialet for nitratudvaskning Husdyrgødning og grøngødning har potentielt høje udledninger af lattergas

Langvarige forsøg med økologiske sædskifter Foulum 5 % ler, 95 mm 1 % ler, 7 mm 15 % ler, 6 mm Jyndevad Flakkebjerg

Forsøgsfaktorer 1997-24: Produktionssystem (økologisk med og uden kløvergræs som grøngødning) Efterafgrøder (med: ME, uden: UE) Husdyrgødning (med: MG, uden: UG) 25-28: Produktionssystem (økologisk med og uden kløvergræs som grøngødning, konventionelt) Efterafgrøder (med: ME, uden: UE) Gødning (med: MG, uden: UG) Kombinationen UG/UE udeladt

Sædskiftesystemer UE/MG ME/MG ME/UG O2 Økologisk recirkulation /N-fix recirkulation /N-fix N-fix O4 Økologisk Import import/n-fix N-fix C4 Konventionelt import import - Gødningsmængder: ca. 7 kg total-n/ha i gennemsnit Mere til hvede og kartofler (11) end til vårbyg (6)

Sædskifter 1. rotation 1997-2 2. rotation 21-24 3. rotation 25-28 ME: Efterafgrøde O2 O4/C4 Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vinterhvede ME Ært/byg ME Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vintersæd ME Lupin/byg ME Vårbyg:udlæg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede ME Havre ME Vinterhvede ME Vintersæd ME Ært/byg ME Vinterhvede ME Havre ME Vårbyg ME Lupin/byg Vårbyg ME Hestebønne ME Kartofler Vinterhvede ME 2 gentagelser Alle afgrøder dyrkes hvert år Efterafgrøder i O2/O4 indeholder N-fikserende arter (f.eks.): - Rajgræs, cikorie, hvidkløver + rødkløver - Vinterrug, olieræddike + vintervikke Efterafgrøder i C4 er ikke-n-fikserende: - Rajgræs, cikorie, vinterrug, olieræddike

Udbytter (26-8) Udbytte (t DM/ha) 25 2 15 1 Vårbyg Vinterhvede Hestebønne Kartoffel 5 O2/ME/UGO2/UE/MGO2/ME/MGO4/ME/UGO4/UE/MGO4/ME/MGC4/UE/MGC4/ME/MG

Udvikling i ukrudt Enårigt og flerårigt ukrudt i sædskifte O2 gennemsnit at alle behandlinger Jyndevad Foulum Flakkebjerg 5 Weed biomass, g m -2 4 3 2 1 Annual weeds Perennial weeds 1998 2 22 24 26 28 1998 2 22 24 26 28 1998 2 22 24 26 28

Kvælstofudvaskning i O4 Nitrate-N (mg L -1 ) 1 8 6 4 2 Foulum, O4 SC WC WC GL WC SC SC GL WCSB Without catch crop With catch crop GL PO WC p hp hp h p hp h p h p h p hp h h h h 1 SC Flakkebjerg, O4 WC WC GL WC SC SC GL WC SB GL PO WC (mg L -1 ) 8 6

Kvælstofudvaskning harvning om efteråret Leaching of nitrate-n (kg N ha -1 yr -1 ) 6 4 2 b a c c b a b c Without harrowing With harrowing a b ab b -CC +CC Spring cereal -CC +CC Winter cereal -CC +CC Grain legume

28 29 11 AARHUS +M -M SB GC GC PT N 2 O emissions Spring emissions from slurry are overshadowed by emissions from decomposing CC/GC PT WW WW SB Brozyna et al. (in prep) co-digested manure (+ M) green manure (- M)

+M -M N 2 O emissions [gn 2 O-N * ha -1 * yr -1 ] 2 15 N 2 O emissions -M +M Tendency for higher emissions without manure 1 5 SB GC PT WW rotation

Jordrespiration 3 (a) (b) Soil heterotrophic respiration (kg CO 2 -C ha -1 day -1 ) 2 1 3 2 1 (c) O4/+M/-CC C4/+IF/-CC (d) O4/+M/+CC O4/-M/+CC O4/+M/-CC O4/+M/+CC O2/ +M/ +CC O4/ +M/ +CC Feb-8 Apr-8 Jun-8 Aug-8 Feb-8 Apr-8 Jun-8 Aug-8 Date

Microbial biomass N (g m -2 ) AARHUS Rod biomasse (Foulum) 3 25 C4/+IF/-CC O4/+M/-CC O4/-M/+CC O4/+M/+CC O2/+M/+CC Vårbyg (a) r =.75 2 Root DM biomass (g m -2 ) 15 1 3 Vinterhvede (b) 25 2 15 1 1 12 14 16 18 2

Skud/rod forhold i 21 (Foulum) 6 Vårbyg 6 Vårhvede 5 5 Skud/rod forhold 4 3 2 Skud/rod forhold 4 3 2 1 1 C4/+F/+CC C4/+F/-CC O4/+M/+CC O4/+M/-CC C4/+F/+CC C4/+F/-CC O4/+M/+CC O4/+M/-CC

Kulstofinput i efterafgrøder (Foulum)

Plads til forbedringer og øget forståelse Driftsmæssige muligheder Integration med bioenergi Biogas Flerårige energiafgrøder (pil, lucerne) Udnyttelse af biomasse (halm, efterafgrøder, grøngødning) Mindre intensiv jordbearbejdning, især om efteråret (rodukrudt) Bedre udnyttelse af efterafgrøder Forskning og udvikling Nye sædskifter med flerårige energiafgrøder (bekæmper rodukrudt og øger jordens frugtbarhed) Håndtering af efterafgrøder, så lattergas mindskes Maksimering af kulstofafsætning fra rødder Sædskifter til minimering af høje koncentrationer af N i jorden (vedvarende vegetationsdække)