Omsorg for personer med demens

Relaterede dokumenter
Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Omsorg for personer med demens modul 1

Mennesker med svær demens hvad har de brug for?

Temadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens. Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold

Velkommen til undervisning.

ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens på Slottet

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Fælles undervisning -Introduktion til indhold og metoder

Rementia. en overset mulighed Knud Erik Jensen Selvstændig underviser og konsulent

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

Velkommen til undervisning.

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Den svære samtale - ér svær

Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Refleksionskort Modeller fra Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

TIPSKUPON SANDT ELLER FALSK

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

De pædagogiske læreplaner og praksis

Emotionel modtagelighedsanalyse

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens

Når hukommelsen svigter!

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Den pårørende i fokus

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Demens Caféen. Et tilbud under DemensCentrum Aarhus i Aarhus Kommune Her tilbydes oplysning, vejledning, rådgivning, støtte, samvær og

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

personlighedsforstyrrelser

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Den vanskelige samtale

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

Møder med pårørende i SORG

Et værdigt liv med demens

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

personlighedsforstyrrelser

Rehabilitering ved demens?

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Emotionel intelligensanalyse

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Når far eller mor får kræft

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Beck Depression Inventory (BDI)

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Fælles læreplaner for BVI-netværket

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Skrevet af. Hanne Pedersen

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Seksualitet. Hvad er seksualitet lige for en størrelse og hvilke metoder kan anvendes, når vi snakker om sex?

Når hukommelsen svigter Information om Demens

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Transkript:

Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens 1

Kitwood mener, at den socialpsykologiske holdning har en afgørende betydning for, hvordan det enkelte menneskes demens udvikler sig. Der er sådan en forfærdelig tristhed i mig. Jeg er blevet usikker på min familie og mine venner, bange for at være til besvær, bange for, at de er irriterede på mig over mine bestandige mangler, mine pengeløshed, min faren omkring og besøgen dem Der er angst i mig. Jeg er bange for alt hvad der ligger forude. Om aftenen er jeg bange for, om jeg kan finde ud af at stå op næste morgen og gå i bad og finde tøj og ordne hår og ansigt. Bange for om jeg får gjort hvad jeg skal Kirstens dagbog et liv med Alzheimers demens. Af Jonas Lautrop. 2

Vi er, hvad andre anser os for og gør os til En person med demens Den gamle omsorgskultur En sygdomsorienteret plejekultur Her er mennesket reduceret til en patalogisk svækkelse, et tilfælde et objekt/et det. Her fornægtes eksistensen af sociale og psykologiske behov. Personalet har kun minimal interaktion, og dette primært omkring fysiske opgaver. Den nye omsorgskultur En PERSONcentreretpleje og omsorgskultur Her er mennesket unikt, anerkendes og respekteres i dets fulde menneskelighed. Personalet har i lige stor grad fokus på at opfylde de sociale, psykologiske og fysiske behov. 3

Målet er trivsel Via personcentret omsorg At blive behandlet som en person At opfylde de + 5 psykologiske + behov At tilbyde positivt personarbejde Tegn på trivsel? Selvsikkerhed Kropslig afslappethed Følsomhed over for andres behov Humor Kreativ selvudfoldelse Viser glæde Hjælpsomhed Tager initiativ til social kontakt Viser hengivenhed Selvrespekt Giver udtryk for positive og negative følelser 4

Tegn på mistrivsel? Trist/ked af det Vedvarende vrede Føler sorg, som bliver overset Ængstelighed Frygt Kedsomhed Fysisk utilpashed Kropslig spænding Uro Apati Indesluttethed Kulturel fremmedgørelse At blive behandlet som en person Forudsætningen for at opleve trivsel er, at mennesket bliver mødt og behandlet som en person. 5

Udviklingen af demens afhænger af: D=P+B+H+N+SP (Demensligning) Dstår for den demensramte persons adfærd P for personligheden inden sygdommen satte ind B for biografien dvs. livshistorien Hfor helbred (somatisk status, sygdomme, virkninger og bivirkninger ved medicin ) N betyder de neurologiske forandringer SPstår for socialpsykologi altså samspillet mellem den demente person og det omgivende sociale miljø TID TIL REFLEKSION Vælg en af de beboere med demens, som du har i dit arbejde. Brug Kitwoodsdemensligning til at finde ud af, hvilket kendskab eller viden du har om vedkommende. 6

Tom Kitwoodanskuer demens som en tilstand hvor: Færdighederne går tabt Stemnings-og handlemønstre ændres Vi kan medvirke til at: Forsinke eller Forværre tilstande afhængig af vores omsorg og pleje Ændrede handlemønster hænger sammen med belastninger: Sorg over at miste Ængstelse over at være en byrde Frustrationer over ikke at kunne Angst for at blive forladt Følelse af at være truet og forfulgt At være mærkelig og ekskluderet Panik 7

Belastninger Ensomhed, er den smerte vi føler, når vi ønsker, men ikke kan dele nærvær eller skabe relation i hverdagen. Kedsomhed, er den smerte vi føler, når vi mangler variationer og spontanitet i vores hverdag. Hjælpeløshed, er den smerte vi føler, når vi altid modtager omsorg, og har sådanbrug for at kunne give omsorg i hverdagen. Hvis personen ikke mødes med forståelse kan det skabe: Rædsel Raseri kaos Det kan fører til Fortvivletse, depression og apati 8

At opfylde de 5 psykologiske behov Tilknytning Trøst Kærlighed Inklusion Identitet Beskæftigelse De vigtigste psykologiske behov hos mennesker med demens: Trøst: rummer i oprindelig betydning ord som ømhed, nærvær, lindring af smerte, sorg og tryghed. at trøste et andet menneske, er at sørge for den varme og styrke, som kan sætte vedkommende i stand til at holde sammen på helheden, når denne er i fare for at bryde sammen. Tilknytning: vi mennesker tilhøre en social art. Vi knytter tætte relationer, som en form for sikkerhedsnet under os. Uden den fornemmelse af sikkerhed som tilknytning giver, er det vanskeligt for nogen person, uanset alder at fungere optimalt. Inklusion: Menneskelivets sociale natur har et andet aspekt at være en del af en gruppe er essentielt for at overleve. Opfyldes behovet ikke, er det sandsynligt at personen vil trække sig tilbage, og gå i forfald. Beskæftigelse: at være beskæftiget betyder at være involveret på en måde, som trækker på personens evner og kræfter. Allerede som barn tilegner man sig en erkendelse, at det er muligt at fremkalde respons fra andre, og få ting til at ske. Fratager man mennesket muligheden for beskæftigelse, svinder deres evner hen, selvværdet forsvinder og kedsomheden, apati og håbløshed træder i stedet. Identitet: at have en identitet er at vide, hvem man er. Det betyder at have en fornemmelse for kontinuitet med fortiden en beretning at fortælle andre. Identiteten opstår i et samspil. Frit efter Tom Kitwood 9

Positivt personarbejde Omfavner Leger Faciliterer Validerer Samarbejder Tilbyder afslapning Anerkender Fester Stimulere sanserne Forhandler P + B + H + N HUMØRBAROMETERET Omfavner Det kan vi blive Det er vi meget bedre til rigtig gode til 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Leger Faciliterer Validerer Samarbejder Tilbyder afslapning Anerkender Fester Stimulere sanserne Forhandler 10

Udvælge 1 2 punkter, som I gerne vil have fokus på. Hvad ville et fremtidsscenarie være? Hvad skal der til for at det kan blive sådan? Lav en SMART Alt har en mening Alt hvad et menneske gør og siger er meningsfuldt og derfor vigtigt Vi skal respektere den identitet, som personen har på det pågældende tidspunkt i demensforløbet 11

Forudsætningen er: At hjælperen har mulighed for at skaffe sig et overblik over den andens lidelsessituation og Erkende at hvert enkelt menneske er et særtilfælde Den gode, direkte demensomsorg indeholder følgende elementer: At anerkende personen som den vedkommende er At udgangspunktet altid er personens ønsker og behov At personens kunnen og initiativ altid involveres så meget som muligt. 12

At tilbyde positivt personarbejde Anerkendelse Forhandling Samarbejde Leg Sansestimulering Fest Afslapning Validering Omfavnelse Facilitering Anerkendelse At anerkende det virkelige ved personens følelser og respondere på disse på et følelsesmæssigt plan (validering) 13

Validering At acceptere den andens følelser og oplevelser som virkelige og betydningsfulde og at man svarer på følelserne Omfavnelse Hold af Hold om Hold fast 14

Forhandling At man spørger ind til personens ønsker og behov i stedet for at vi antager Samarbejde Samarbejde om hverdagens gøremål og aktiviteter F.eks: Vi arbejder sammen om f.eks. at komme i tøjet 15

Facilitering, leg, sansestimulering, fest og afslapning At personen får mulighed for spontanitet og selvudtrykkelse (facilitering og leg) At personen får sanselige oplevelser (sansestimulering) At personen oplever højdepunkter i hverdagen (fest) At der er balance i aktiviteterne (afslapning)..at der er mulighed for fortsat aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Aktivitet er basalt vigtigt for et menneske Kedsomhed og mangel på stimulation, svækker trivsel og påvirker sygdomsforløb og adfærd i negativ retning Aktiviteter kan være ADL, hobbyorienteret, spontane, planlagte m.m. Vi har alle aktiviteter som er særligt betydningsfulde for os, som afspejles i vores livshistorien Betydningsfulde aktiviteter giver indhold og retning, i livet og kan bruges til at skabe motivation og trivsel En persons mulighed for aktivitetsudøvelse er blandt andet betinget af faktorer i omgivelserne 16

Hvordan skaber I et stimulerende miljø der giver trivsel og lyst til aktivitet og deltagelse? Opsamling Mennesker med demens har, som alle andre, behov for at opleve, at sanse, at grine, at føle sig betydningsfuld, at blive hørt og for at bruge sig selv. Anerkendende kommunikation og aktiviteter har stor betydning for oplevelse af identitet og meningsfuldhed og kan forebygge uro og rastløshed. Det daglige arbejde med personer med demens stiller store krav til jer som personale om viden, indsigt, bevidsthed om handlemåder og ikke mindst tålmodighed, mod og fantasi. 17

26-08-2014 Opsamling Hvad er det vigtigste, du har fået ud af dagen i dag? Den måde, vi vælger at se verden på, skaber den verden, vi ser Albert Einstein Tak for i dag! 18