Videndeling mellem ergoterapeut og social- og sundhedsuddannede - en kvalitativ undersøgelse D. 06.06.13 Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af: Kathrine Skovdal Hansen, Nathasia Gjelstrup Jensen og Heidi Schmidt University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Esbjerg Hold E30, modul 14 Metode vejleder: Lene Dahl Lund Da en sag kan ses fra flere sider, vil jeg gerne bede tilhørerne om at sætte sig i en rundkreds - Storm P. Faglig vejleder: Maria Kjær Antal anslag: 83.361
Titelblad Titel: Videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannede Forfattere: Kathrine Skovdal Hansen Nathasia Gjelstrup Jensen Heidi Schmidt Metode vejleder: Lene Dahl Lund Faglig vejleder: Maria Kjær Anslag: 83.361 Afleveringsdato: 06.06.2013 Nøgleord: Viden, Tværfagligt samarbejde, Hverdagsrehabilitering, Paradigmeskift, Ergoterapi Kathrine Skovdal Hansen Nathasia Gjelstrup Jensen Heidi Schmidt Ergoterapeuter uddannet ved University College Syddanmark, Esbjerg 2
Videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannet - en kvalitativ undersøgelse Af: Kathrine S. Hansen, Nathasia G. Jensen og Heidi Schmidt Baggrund: Ergoterapeuter passer perfekt ind i kommunernes løsning på den dobbelt demografiske udfordring, da de har speciale i hverdagsrehabilitering og udvælgelse af velfærdsteknologiske løsninger. Der er et udviklingspotentiale i den tværfaglige videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannede i hverdagsrehabilitering. Problemformulering: Med udgangspunkt i hverdagsrehabilitering vil vi undersøge, hvilke faktorer der påvirker videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannede medarbejdere. Endvidere vil vi belyse, hvilke af disse faktorer der kan implementeres i en velfærdsteknologisk løsning. Metode og materiale: Bachelorprojektet er en kvalitativ undersøgelse, der er foretaget gennem 52 deltagerobservationer i ældreplejen og 1 fokusgruppeinterview af 3 ergoterapeuter. Empirien er indsamlet ud fra en etnografisk antropologisk tilgang, imens empirien er analyseret ud fra en hermeneutisk fortolkning. Resultater: Efter indsamling og analyse af empirien fra deltagerobservationerne opstod 4 naturlige enheder med centrale temaer. De 4 naturlige enheder blev anvendt som hovedtemaer i fokusgruppeinterviewet. Ved krydsperspektivering af empirien opstod 9 centrale temaer til de 4 naturlige enheder. Gennem teoretisk analyse af de 9 centrale temaer blev der fundet 9 faktorer, som påvirker videndelingen: relationer, omgivelser, magt, roller, udgangspunkt, fagsprog, koordinering, teknologi og tid. Efterfølgende blev det belyst, hvordan disse faktorer vil kunne implementeres i en velfærdsteknologisk løsning. Konklusion: Der er behov for et redskab, som ergoterapeuter kan anvende i videndelingen med social- og sundhedsuddannede medarbejdere. Dette redskab skal gøre, at man husker 70 % af den vejledning, man bliver informeret om, gøre skellet mellem viden og kunnen mindre, de ergoterapeutiske strategier, fælles udgangspunkt, fælles forståelse af sprog, være visuelt understøttet af den ergoterapeutiske aktivitetsanalyse og være tilgængeligt der hvor vejledningerne skal bruges. 3
Perspektivering: For at kunne implementere en velfærdsteknologisk løsning i videnspredningen i hverdagsrehabilitering, vil det være relevant at foretage flere undersøgelser af flere kommuner. Ergoterapeuter bør tage del i brugerdrevne innovationsprojekter, da de har de faglige kompetencer til, at kunne bidrage til udvikling af velfærdsteknologi i hverdagsrehabiliteringen. Nøgleord: Viden, Tværfagligt samarbejde, Hverdagsrehabilitering, Paradigmeskift, Ergoterapi 4
Knowledge sharing between occupational therapists and caregivers - a qualitative study By: Kathrine S. Hansen, Nathasia G. Jensen and Heidi Schmidt Abstrakt Background: Occupational therapists fit perfectly into the local solution to the double demographic challenge, as they have specialized in everyday rehabilitation and selection of welfare technology solutions. There is a potential for development in the interdisciplinary knowledge sharing between occupational therapists and caregivers in everyday rehabilitation. Problem statement: Based on the daily rehabilitation, we will examine the factors influencing knowledge sharing between occupational therapists and caregivers. Furthermore, we will explain which of these factors can be implemented in a welfare technology solution. Method and material: The bachelor project is a qualitative study carried out by 52 participant observations in home care and 1 focus group interview of 3 occupational therapists. Data are collected from an ethnographic - anthropological approach, while empirical data is analyzed from a hermeneutic interpretation. Results: After collecting and analyzing empirical data from participant observations occurred 4 natural units with central themes. The 4 natural units were used as the main themes of the focus group interview. By ticking perspective of empirical occurred 9 central themes for the 4 natural units. Through theoretical analysis of the 9 central themes are found 9 factors that affect knowledge sharing: relations, environment, power, roles, starting point, terminology, coordination, technology and time. Subsequently, highlighted how these factors could be implemented in a welfare technology solution. Conclusion: There is a need for a tool that occupational therapists can use in knowledge sharing with caregivers. This tool must make it possible to remember 70% of the guide you are informed about, making the distinction between knowledge and ability smaller, the occupational therapy strategies, common ground, common understanding of the language, be visually supported by the Occupational Therapy activity analysis and be available where the instructions should be used. 5
In perspektive: In order to implement a welfare technological solution in the diffusion of knowledge in everyday rehabilitation, it would be appropriate to carry out more studies of several communities. Occupational therapists should be involved in user-driven innovation, as they have the professional skills that can contribute to the development of welfare technology in everyday rehabilitation. Keywords: Knowledge, Interdisciplinary collaboration, Everyday Rehabilitation, Paradigm Shift, Occupational Therapy 6
Forord Vi ønsker at sige tak til alle de medvirkende i bachelorprojektet, herunder informanter og deres arbejdspladser, for at have stillet medarbejdere, og lokaler til rådighed samt borgere i distriktet i Esbjerg kommune. Vi vil gerne sige tak til Mark Asboe og projekt KOM igen for supplerende materiale herunder litteratur, mundtlig og skriftlig sparring, men ikke mindst muligheden for at være en del af projektet. Til sidst en stor tak til Lene Dahl Lund, vores metodevejleder og Maria Kjær, vores faglige vejleder. Næste side illustrerer hvem der er hovedforfatter på følgende afsnit. Projektet er hovedsageligt skrevet i fællesskab og vi er derfor alle ansvarlige for det skrevne samt udformningen af bachelorprojektet. Vi har skiftevis haft det overordnede ansvar på de forskellige afsnit. 7
Ansvarsfordeling Introduktion Indledning Fælles Problembaggrund Demografi Hverdagsrehabilitering Tværfagligt samarbejde og kommunikation Gør borgeren til mester Velfærdssamfundet i forandring Ergoterapeutisk perspektiv Projekt KOM igen Afgrænsning Formål Problemformulering Fælles Kathrine Kathrine Kathrine Fælles Nathasia Nathasia Heidi Fælles Fælles Fælles Metode Fælles Forforståelse Kvalitativ undersøgelse Antropologisk etnografisk tilgang Hermeneutik Etik Fælles Nathasia Nathasia/Kathrine Heidi/Nathasia Heidi 8
Litteratursøgning Nathasia/Kathrine Teori Fælles Model of human occupation (MOHO) Tværfagligt samarbejde Læring Tværfaglig læring Magt Videndeling og videnspredning Velfærdsteknologi Præsentation af resultater Diskussion af resultater Metodediskussion Deltagerobservation Fokusgruppeinterview Litteratursøgning Analyse Konklusion Perspektivering Kathrine/Nathasia Kathrine/Nathasia Nathasia Fælles Heidi Heidi/Nathasia Kathrine Fælles Fælles Fælles Heidi Nathasia Kathrine Kathrine Fælles Fælles 9
Indhold 1 Introduktion... 13 1.1 Indledning... 13 1.2 Problembaggrund... 13 1.2.1 Demografi... 13 1.2.2 Hverdagsrehabilitering... 14 1.2.3 Tværfagligt samarbejde og videndelingen... 15 1.2.4 Gør borgeren til mester... 15 1.2.5 Velfærdssamfundet i forandring... 17 1.2.6 Ergoterapeutisk perspektiv... 17 1.2.7 Projekt KOM igen... 18 1.3 Afgrænsning... 19 1.4 Formål... 19 1.5 Problemformulering... 19 1.5.1 Begrebsdefinition... 20 2 Metode... 20 2.1 Forforståelse... 20 2.2 Kvalitativ undersøgelse... 21 2.2.1 Etnografisk - Antropologisk tilgang... 22 2.2.2 Hermeneutik... 28 2.3 Etik... 29 2.3.1 Etik, deltagerobservation... 29 2.3.2 Etik, fokusgruppeinterview... 29 2.4 Litteratursøgning... 30 3 Teori... 31 3.1 Model of Human Occupation (MOHO)... 31 3.1.1 Omgivelser... 31 3.1.2 Roller og rolleskift... 32 3.1.3 Ergoterapeutiske strategier... 32 3.2 Tværfagligt samarbejde... 33 3.2.1 Kommunikation... 34 3.3 Læring... 35 3.4 Tværfaglighed og læring... 35 10
3.5 Magt... 35 3.6 Videndeling og videnspredning... 36 3.6.1Tavs viden... 37 3.7 Velfærds teknologi... 38 4 Præsentation af resultater... 38 4.1 Naturlig enhed 1: Tværfagligt samarbejde... 38 4.1.1 Relationer i kommunikation... 38 4.1.2 Fysiske og sociale omgivelser... 38 4.2 Naturlig enhed 2: Information... 39 4.2.1 Videndeling... 39 4.2.2 Videnspredning... 39 4.2.3 Udfordringer i fagsprog... 41 4.3 Naturlig enhed 3: Paradigmeskift... 41 4.3.1 Roller i forandring... 41 4.3.2 Gensidige magtrelationer... 42 4.4 Naturlig enhed 4: Koordinering... 42 4.4.1 Koordinering af velfærdsteknologi... 42 5 Diskussion af resultater... 43 5.1 Naturlig enhed 1: Tværfagligt samarbejde... 43 5.1.1 Relationer i kommunikation... 43 5.1.2 Fysiske og sociale omgivelser... 43 5.2 Naturlig enhed 2: Information... 44 5.2.1 Videndeling... 44 5.2.2 Videnspredning... 45 5.2.3 Udfordringer i fagsprog... 46 5.3 Naturlig enhed 3: Paradigmeskift... 47 5.3.1 Roller i forandring... 47 5.3.2 Gensidige magtrelationer... 48 5.4 Naturlig enhed 4: Koordinering... 49 5.4.1 Koordinering af velfærdsteknologi... 49 6 Metodediskussion... 50 6.1 Deltagerobservation... 50 6.2 Fokusgruppeinterview... 50 11
6.3 Litteratursøgning... 51 6.4 Analyse... 51 7 Konklusion... 51 8 Perspektivering... 53 10 Litteraturliste... 55 Bilagsliste... 62 Figurliste... 62 Tabelliste... 62 12
1 Introduktion 1.1 Indledning Gruppens baggrund for at skrive dette bachelorprojekt er, at vi alle tre har deltaget i projektet Viden- & InnovationsPartnerskaber (VIP) i efteråret 2012. Projekt VIP s formål var, at udfordre private- og offentlige virksomheder og studerende i et nyt tværfagligt forum til at skabe nye velfærdsteknologiske løsninger. Gennem deltagelse i projekt VIP og vores praktik i modul 12, var vi forpligtet til at bidrage med velfærdsteknologiske løsningsforslag til udvikling af ergoterapeutisk praksis. I praktikken skulle vi se på udviklingsmulighederne i Esbjerg Kommunes model for hverdagsrehabilitering, som kaldes Gør borgeren til mester (efterfølgende GBTM). Vi lavede feltstudier i form af deltagerobservation af social- og sundhedsuddannede medarbejdere (efterfølgende SoSu) og interviews med terapeuter, teamleder, visitatorer og projektleder i GBTM. Feltstudierne viste, at der var udviklingspotentiale ift. at optimere videndelingen mellem faggrupperne i den kommunale hverdagsrehabilitering. Vi havde ikke mulighed for at få tilstrækkelig datamængde pga. af manglende tid. Derfor valgte vi, at arbejde videre med emnet i vores bachelorprojekt. På baggrund af vores feltstudier fik vi mulighed for at komme med i et nystartet innovationsprojekt, KOM igen, som står for kommunikation i genoptræningen. KOM igen søger efter at udvikle en velfærdsteknologisk løsning, som bl.a. understøtter den tværfaglige kommunikation i hverdagsrehabilitering. Vi stod for, at indsamle data gennem yderligere feltstudier i et distrikt i Esbjerg Kommune (efterfølgende distriktet). Foruden indsamling af empiri skulle vi også bidrage med løsningsforslag til KOM igen s velfærdsteknologiske produkt. Vi har fået lov til at bruge data fra KOM igen til vores bachelorprojekt, se bilag 1. 1.2 Problembaggrund 1.2.1 Demografi I takt med at middellevetiden 1 øges og der fødes færre børn, vil de ældre komme til at udgøre en større del af den danske befolkning. Ifølge de seneste forudsigelser fra Danmarks Statistik (2012, s. 2) vil antallet af personer, som er fyldt 65 år stige frem til 2044. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes ikke at stige tilsvarende. Udviklingen vil sætte de offentlige 1 Middelevetiden: det gennemsnitlige antal år, som personer har udsigt til at leve i (DanmarksStatistik.dk) 13
budgetter under pres, da der vil være stigende udgifter til pleje -, service - og sundhedsydelser (Christensen, Ekholm, Davidsen & Juel, 2012, s. 50). Samtidig vil der mangle op mod 70.000 medarbejdere i ældreplejen i 2020, hvis der skal tilbydes samme ydelser som i dag (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 3). Kommunerne står dermed overfor en dobbelt demografisk udfordring, som kalder på nye løsninger ift. de økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer (Danielsen, 2009, s. 24-25; Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 3). Opsummering Den dobbelt demografiske udfordring betyder, at der bliver færre erhvervsaktive til at forsørge det stigende antal plejekrævende ældre. 1.2.2 Hverdagsrehabilitering I næsten alle danske kommuner er en af løsningerne på den dobbelt demografiske udfordring blevet hverdagsrehabilitering (eft.dk/hverdag), som er udviklet i Östersund Kommune i Sverige (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 6). Gennem hverdagsrehabilitering modtager ældre, plejekrævende borgere rehabilitering 2 frem for kompenserende pleje- og serviceydelser. Dette øger borgernes psykiske og fysiske funktionsevne og livskvalitet, samtidig med at det imødekommer kommunens økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer i ældreplejen (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 38-39; Månsson, Nordholm, Andersson, Mikaelsson & Ekman, 2006, s. 2). Hverdagsrehabilitering blev i Östersund defineret som: indsatser eller en virksomhed som bedrives i borgerens hjem og i dennes nærmiljø. Formålet er at borgeren skal kunne udvikle, gendanne, bibeholde, alternativt kunne forebygge nedsættelse af sine funktioner og evner. (Månsson, 2007, s. 12). Hverdagsrehabilitering tager afsæt i et tværfagligt samarbejde mellem SoSu er, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker. Rehabiliteringsindsatsen leveres af ældreplejen, da størstedelen af borgerne, der er relevante for indsatsen, modtager plejeydelser i forvejen (ibid., s. 12-13). Med hverdagsrehabilitering sker der ændringer i arbejdsopgaverne for 2 Rehabilitering: en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (MarcelisborgCenteret; Rehabilitering i Danmark, 2004, s. 16) 14
faggrupperne, og der skabes nye måder at samarbejde tværfagligt på (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 6-7; Månsson, Nordholm, Andersson, Mikaelsson & Ekman, 2006, s. 2). Opsummering Hverdagsrehabilitering er kommunernes nye løsning på plejeydelser i ældreplejen, som imødekommer den dobbelt demografiske udfordring. 1.2.3 Tværfagligt samarbejde og videndelingen Tværfagligt samarbejde er et centralt element inden for rehabilitering og hverdagsrehabilitering, da det har en stor betydning for resultatet af indsatsen hos borgeren (Greve, 2007, s. 159; Månsson, 2007, s. 13). I en hverdagsrehabiliteringsindsats er der flere faggrupper involveret, og kommunikation og videndeling mellem faggrupperne er bindeleddet i det tværfaglige samarbejde (Christoffersen, 2011, s. 104, McCallin, 2001, s. 421). Behovet for videndelingen kommer ifølge Christensen (2004, s. 28) f.eks. til udtryk i situationer hvor der opstår fejl, fordi videndelingen på tværs af faggrupper ikke er sat i tydelige rammer. McCallin (2001, s. 421) viser i et litteraturreview samtidig at en manglende forståelse af hinandens roller, kompetencer og forventninger skaber konflikter i samarbejdet, da de kan vanskeliggøre kommunikationen faggrupperne imellem. Opsummering Tværfagligt samarbejde er en forudsætning for et velfungerende hverdagsrehabiliteringsforløb. I et hvilket som helst tværfagligt samarbejde er det væsentligt at både kommunikation, videndeling og roller er tydelige. 1.2.4 Gør borgeren til mester Esbjerg Kommune implementerede i 2010 forandringsprojektet GBTM i ældreplejen. Forandringsprojektet tager udgangspunkt i Esbjerg Kommunes seniorpolitik Længst muligt aktiv i eget liv, hvor der er lagt vægt på, at alle borgere kan leve et aktivt liv med livskvalitet (Esbjerg Kommune, 2010, s. 4). Ældreplejen i Esbjerg Kommune er delt op i 9 distrikter. Hvert distrikt er delt op i flere tværfaglige teams, afhængig af distriktets størrelse. GBTM er forankret i disse teams, hvor en teamleder har det overordnede ansvar. Teamet består i øvrigt af SoSu er, ergo- og fysioterapeuter og sygeplejersker. En tovholder fra GBTM er tilknyttet teamet og har ansvaret for at skabe rammerne, som teamet kan arbejde med i de konkrete GBTM forløb. For hvert forløb er der også tilknyttet en SoSu, som er kontaktperson mellem borger og teamet. 15
Det er SoSu er, der har den daglige gang hos borgeren, mens at det er tovholder der står for startsamtale, midtvejs- og slutevaluering hos borgeren. For uddybning af rollefordeling i GBTM se uddrag af projektbeskrivelsen i bilag 2. Da tovholdere i distriktet er uddannet ergoterapeuter, har vi valgt at kalde tovholder for ergoterapeut i bachelorprojektet. Kontaktpersonen er uddannet SoSu, derfor har vi ligeledes valgt at kalde kontaktperson for SoSu. I vores tidligere feltstudier har vi set, at der er udviklingspotentiale ift. videndelingen mellem ergoterapeut og SoSu. I nedenstående figur har vi illustreret kommunikationsvejene i GBTM, i et team, samt illustreret hvilke af disse veje (markeret med rødt), bachelorprojektet vil fokusere på. I praksis sker kommunikation og videndeling gennem skriftsprog og dialog. Figur 1: Kommunikationsvejene i GBTM med bachelorprojektets fokus. Opsummering Der er et udviklingspotentiale i videndeling mellem ergoterapeuter og SoSu er i GBTM. 16
1.2.5 Velfærdssamfundet i forandring Hverdagsrehabilitering medfører et skift i arbejdsopgaver for terapeuter og SoSu er. Terapeuterne går fra at træne med borgeren til at lede og koordinere rehabiliteringsforløb, samt vejlede, instruere og supervisere SoSu er (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 11). SoSu er går fra at give pleje og omsorg til også at træne hos borgerne efter vejledning fra terapeuter. Hverdagsrehabilitering kræver dermed kompetenceudvikling af terapeuter og SoSu er, samt at der afsættes tid til at implementere indsatserne (Esbjerg Kommune, 2010, s. 17; Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 39). I Esbjerg kommune har man derfor valgt, at give alt sundhedspersonale i hjemmeplejen kursus i hverdagsrehabilitering (Esbjerg Kommune, 2010, s. 17). Sundhedspersonalet har fået ny faglig viden, men opnåelse af ny viden forudsætter ikke nødvendigvis opgradering af de nødvendige faglige kompetencer (Just & Nordentoft, 2012, s. 70-71). Opsummering I Esbjerg Kommune har ledelsen af ældreplejen gennemført et paradigmeskift ved at uddanne sine medarbejdere og opgradere deres viden. Paradigmeskiftet har givet mere viden til de forskellige faggrupper samtidig med, at det har frataget hver enkelt faggruppe elementer i fagligheden og tilført den nye arbejdsopgaver. 1.2.6 Ergoterapeutisk perspektiv Rehabilitering og hverdagsrehabilitering er kerneområder inden for ergoterapi (etf.dk/hverdag; etf.dk/rehabilitering). Ergoterapeutforeningen (Etf) fremhæver:... at enhver borger med et rehabiliteringsbehov har ret til rehabilitering (Etf, 2011). Ergoterapiens centrale omdrejningspunkt er menneskets hverdagsliv, og har fokus på aktivitet og deltagelse i dette. Ergoterapeutens opgave er at muliggøre, at individet kan være aktiv og deltage i hverdagslivet ud fra egen vilje og ønsker. Menneskets hverdagsliv er dermed professionens kerneområde (Borg, Brandt, Madsen, Runge & Tjørnov, 2007, s. 18-19). Ergoterapeuter er specielt uddannede til, at kunne omsætte konkrete mål til praktiske hverdagshandlinger. Hornstrup beskriver, at ergoterapeutens kompetencer ift. aktivitetsanalyse netop er motoren i udviklingen af hverdagsrehabilitering (Kjærgaard, 2011, s. 15). Endvidere påpeger hun, at ergoterapeuter i hverdagsrehabilitering arbejder ud fra det ergoterapeutiske værdigrundlag, da fokus heri er klientcentrering og tværfagligt samarbejde (ibid., s. 15) Ergoterapeuters opgave i 17
hverdagsrehabiliteringen er bl.a. at vurdere behov for velfærdsteknologi og hjælpemidler, der også kan være en del af indsatsen hos borgeren (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 11). Velfærdsteknologi og hjælpemidler er centrale områder for ergoterapeuters arbejde. Ergoterapeuter har en bred viden inden for sundhedssektoren, og har en forståelse af menneskets behov, ønsker og krav til f.eks. hjælpemidler(etf, 2013). Opsummering Den faglige uddannelse af ergoterapeuter er skræddersyet til at varetage hverdagsrehabilitering, fordi det sætter borgerens aktivitet og deltagelse i hverdagslivet i centrum. Ergoterapeuter har altså en faglig fordel i hverdagsrehabilitering og kan i samarbejde med borgeren udvikle og udvælge velfærdsteknologiske løsninger. 1.2.7 Projekt KOM igen KOM igen har til formål at understøtte hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen og er en velfærdsteknologisk løsning som bygger videre på produktet Virtuel Genoptræning 3 (WelfareDenmark.dk, 2012). KOM igen tager udgangspunkt i brugerdreven innovation 4, hvilket betyder at brugerne er med til at udvikle produktet. Et af projektets hovedformål er, at finde en løsning der kan:... sikre vidensoverdragelse på tværs af private leverandører og kommunale organisatoriske skel og fagligheder. Essentiel viden om borgerens træning og funktionsniveau mellem bl.a. sosu - personale og terapeuter kan derved sikre overholdelse af patient regimer og kvalitetskrav (Asboe, 2012) 5. For yderligere bekskrivelse af KOM igen, se bilag 3. 3 Virtuel genoptræning er en løsning, som muliggør individuel hjemmetræning via en skærmbaseret løsning med et integreret Kinect-kamera for borgere visiteret til genoptræning (Welfaredenmark.dk). 4 Brugerdreven innovation handler om i omfattende grad at inddrage brugerne til identifikation af såvel kendte og ikke erkendte behov og til udvikling og test af nye idéer til innovative produkter, der kan opfylde behovene (startvaekst.dk). 5 Formålet er beskrevet i en ikke publiceret projektbeskrivelse af KOM igen og er trykt i bachelorprojektet med Mark Asboes tilladelse, se bilag 1. 18
Opsummering KOM igen er et brugerdrevent innovationsprojekt, der stræber efter at udvikle et produkt, som bl.a. kan give ergoterapeuter og andet sundhedspersonale en løsning på udfordringerne i den tværfaglige videndeling i hverdagsrehabilitering. 1.3 Afgrænsning Der er med implementering af hverdagsrehabilitering opstået et øget behov for tværfagligt samarbejde, og dermed et øget behov for videndeling mellem faggrupperne. På baggrund af projekt KOM igen og vores tidligere feltstudier har vi en opfattelse af, at der er udfordringer i videndeling mellem terapeuter og SoSu er i den kommunale hverdagsrehabilitering, som kan løses med en velfærdsteknologisk løsning. Vi har derfor valgt at afgrænse vores felt til, at undersøge hvilke faktorer der påvirker videndeling mellem egoterapeuter og SoSu er i den kommunale hverdagsrehabilitering, samt bidrage med idéer til en velfærdsteknologisk løsning. 1.4 Formål Bachelorprojektets formål er, at bidrage med viden til udvikling af det ergoterapeutiske praksisfelt, hverdagsrehabilitering, gennem synlig- og bevidstgørelse af, hvilke faktorer der påvirker videndeling mellem ergoterapeuter og SoSu. Formålet er ydermere, at komme med forslag til, hvilke af disse faktorer der kan implementeres i en velfærdsteknologisk løsning, som skal kunne sikre videndelingen mellem ergoterapeuter og SoSu i hverdagsrehabilitering. Bachelorprojektet har desuden til formål at bidrage med viden og løsningsforslag til projekt KOM igen. 1.5 Problemformulering Med udgangspunkt i hverdagsrehabilitering vil vi undersøge, hvilke faktorer der påvirker videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannede medarbejdere. Endvidere vil vi belyse, hvilke af disse faktorer der kan implementeres i en velfærdsteknologisk løsning. 19
1.5.1 Begrebsdefinition Begreb Hverdagsrehabilitering Faktorer/faktorer Videndeling Ergoterapeuter Social- og sundhedsuddannede medarbejdere Implementeres Velfærdsteknologisk løsning Definition Rehabiliteringsindsatser der foregår i borgerens hjem og nærmiljø. Formålet er at borgeren skal være længst muligt aktiv i eget liv. Omstændighed, kraft eller påvirkning der bidrager til at fremkalde et bestemt resultat. Det at viden og information deles med andre, typisk inden for en organisation og ofte ved hjælp af it-systemer. Ergoterapeuter der arbejder med kommunal hverdagsrehabilitering. Social- og sundhedshjælpere og Social- og sundhedsassistenter samt vikarer og afløsere: personale med pleje- og omsorgsfunktioner i ældreplejen. Udførsel af en ide, plan eller en strategi i praksis. Viden og tekniske hjælpemidler der bruges inden for fx ældre-, pleje- og sundhedsområdet som løser f.eks. et problem, en konflikt eller en opgave. 2 Metode 2.1 Forforståelse Malterud (2011) beskriver, at: Forforståelsen er den rygsæk vi bringer med os ind i forskningsprojektet, før projektet starter. Indholdet i denne rygsæk påvirker hele vejen måden vi samler og læser vore data på. (Malterud, 2011, s. 40). Forforståelsen består af erfaringer, fagligt perspektiv og teoretiske referencerammer (ibid., s. 40). Ifølge Gadamer er forforståelse et centralt begreb i den hermeneutiske forskningsmetode, da den eksisterende forståelse altid går forud for den nuværende forståelse. Man kan derfor kun forstå noget i lyset af sin forforståelse, hvilket 20
betyder, at man ikke kan lægge den fuldstændigt til side (Gadamer, 2007, s. 264). Malterud (2011, s. 40-41) påpeger dog, at man kan forebygge, at ens forforståelse påvirker indsamlingen af empiri ved at have et aktivt og bevidst forhold til den. Vi har derfor valgt, at identificere vores forforståelse inden deltagerobservationerne, så vi havde mulighed for at lægge den til side, mens de fandt sted. Vores forforståelse bygger på et ergoterapifagligt perspektiv. Vi har erfaringer og faglige viden fra undervisning og praktikophold på ergoterapeutuddannelsen med bl.a. feltstudier i kommunen, hvor der har været fokus på udvikling af ergoterapeutisk praksis. Nedenstående tabel beskriver vores forforståelse: Forforståelse Hverdagsrehabilitering har skabt et rolleskift blandt ergoterapeuter og SoSu, som kræver et øget tværfagligt samarbejde Ergoterapeuter og SoSu har svært ved at fralægge sig tidligere roller Ergoterapeuter og SoSu anvender ikke samme fagsprog og begreber Praksisrammerne som f.eks. teknik, tid og fysiske omgivelser understøtter ikke hverdagsrehabilitering Der er udviklingspotentiale i videndelingen mellem ergoterapeuter og SoSu Mange ergoterapeuter og SoSu er åbne overfor nye velfærdsteknologiske løsninger Tabel 1: Forforståelse 2.2 Kvalitativ undersøgelse Fænomenet videndeling i hverdagsrehabilitering mellem ergoterapeuter og SoSu i distriktet er et felt, der kræver indlevelse og forståelse. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i den kvalitative undersøgelsesmetode. Bachelorprojektet tager udgangspunkt i en handlingsorienteret forskningstype. Vi starter med en etnografisk-antropologisk tilgang, hvor vi forsøger at forstå den menneskelige livsverden og handlingsverden, der gør sig gældende i distriktet gennem deltagerobservation og fokusgruppeinterview. Via fortolkning vil vi forsøge at få en dybere forståelse af fænomenet. Vi vil stille erfaringerne fra deltagerobservation og fokusgruppeinterviewet op mod relevant teori for på den måde at opnå ny videnskabelig viden 21
(Hastrup, 2010, s. 79). På den måde anvender vi en hermeneutisk fortolkning (Kvale & Brinkman, 2009, s. 233). Gennem fortolkning ønsker vi, at opstille og vurdere de handlemuligheder der er til stede, og dermed bliver vi handlingsorienterede (Thisted, 2012, s. 92-93, 95). Vi har valgt at anvende denne metode for at belyse fænomenet fra forskellige perspektiver. Krydsperspektivering skal give os en holdbar viden om feltet som helhed (Hastrup, 2010 s. 80). Ifølge Thisted (2010, s. 175) er der tale om en datastyret analyse, hvor vi gennem analyse af empirien identificerer overordnede begreber og tilhørende temaer. Disse danner grundlag for vores valg af teori til fortolkning (Thisted, 2010, s. 175). Empiriindsamlingen bliver betragtet som en innovationsproces, da vi har valgt en handlingsorienteret tilgang og er del af innovationsprojektet KOM igen. Indsamling af empiri vil på sin vis foregå ud fra brugerdreven innovation. Vi vil drage fordel af og udnytte den viden som terapeuter og SoSu fra deltagerobservationerne og ergoterapeuter fra fokusgruppeinterviewet besidder til, at frembringe løsningsforslag på fænomenet videndeling mellem ergoterapeuter og SoSu (Philipsen, 2012, s. 175). Vi har valgt at inddele indsamlingen af empiri i 2 innovationsfaser, en prejektfase og en projektfase. Prejektfasen er ifølge Darsø (2010, s. 67) kendetegnet ved, at være en fase inden et projekt, hvor en gruppe forsøger at afdække et område gennem en målsøgende proces. Det foregår ved, at gruppen genererer viden om et område, indtil der er indhentet passende information til at identificere et strategisk spørgsmål eller et hensigtsmæssigt mål. Der er her tale om en åben og usikker tilgang, som giver mulighed for at lade gruppens tanker, kreativitet og samspil med felten påvirke, hvilken vej gruppen skal gå i projektfasen (ibid., s. 57). I projektfasen vil gruppen modsat arbejde gennem en målrettet og handlingsorienteret proces. Vi betragter vores deltagerobservationer som en prejektfase, mens vores fokusgruppeinterview og fortolkning betragtes som en projektfase. Udforskning af brugerne, herunder deltagerobservation, samt fokusgruppeinterview er gængse metoder i brugerdreven innovation (Philipsen, 2012, s. 178-179). 2.2.1 Etnografisk - Antropologisk tilgang Etnografi handler om at beskrive kulturforskelle blandt samfund og folkeslag (Wind, 2011, s. 121). Etnografi udspringer af antropologi, som er en velegnet metode, når man ønsker at undersøge menneskers liv, der hvor det foregår. Antropologi forudsætter en undren og forbløffelse over et 22