Motivationsmiljø - hvad er det?
Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane og sygefravær alt for ofte i debatten, og man fristes til at spørge, om det gode psykiske arbejdsmiljø overhovedet findes? Spørgsmålet er selvfølgelig retorisk, men for mange er psykisk arbejdsmiljø forbundet med negative associationer eller manglende indsats på området. I forbindelse med værktøjet motivationsanalyse opererer vi med begrebet motivationsmiljø, som en positiv og konstruktiv forståelsesramme for dialogen omkring trivsel på arbejdspladsen, og det er vores håb, at testen kan danne et konkret udgangspunkt for drøftelser omkring arbejdsmiljøet. Motivationsmiljøet er således en samlet betegnelse for de faktorer, der har indflydelse på medarbejderens omgivelser, relationerne til kolleger og ledelse samt muligheden for selvstændighed og tilrettelæggelse af arbejdet. Sundt motivationsmiljø Et sundt motivationsmiljø skaber grobund for en kontinuerlig udvikling af medarbejderens trivsel, arbejdsglæde og motivation. Betingelsen for denne proces er, at der skal være rimelig overensstemmelse mellem de krav medarbejderen bliver mødt af, og de ressourcer den ansatte har til rådighed for at indfri de pågældende krav. Udviklingen af et sundt motivationsmiljø er et fælles anliggende for såvel ledere som medarbejdere, og det giver derfor mening at anskue motivationsmiljøet, som både virksomhedens og medarbejderens ansvar. Det er vores intention og ønske, at motivationsmiljøet med tiden vil indgå som et proaktivt parameter i moderne ledelsesteorier og metoder til fremme af individets motivation, arbejdsglæde og trivsel.
Hvad er motivation? Motivation har stor betydning for den enkelte medarbejder og organisationens eller virksomhedens resultat. En topmotiveret personalegruppe har en grundlæggende interesse og lyst til arbejdet, som virker meningsfyldt og vedkommende. En målrettet indsats for at højne motivationen bidrager positivt i forhold til at fastholde personale, mindske sygefravær, optimere de ansattes kompetencer og forebygge stress. Alt sammen forhold, der gavner samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og skaber resultater for virksomhedens konkurrenceevne, bundlinje og fremtidige udvikling. For at afklare og uddybe begrebets betydning skelnes der i det følgende mellem to former for motivation en ydre betinget motivation og en indre motivation. Idéen bag motivationsanalyse Idéen med motivationsanalyse er at tilbyde virksomheder, organisationer og medarbejdere et værktøj, som kan tegne et billede af arbejdsmiljøet. Motivationsanalysen er et nyttigt redskab til MUS-samtalen og en hjælp til at prioritere, risikovurdere og sætte fokus på personalepolitiske indsatsområder i forhold til arbejdsmiljøet. Motivationsanalysen sætter fokus på motivation og trivsel med det formål at forebygge stress og udbrændthed, som årligt koster danske virksomheder tocifrede millionbeløb. Motivationsanalysen skal tilvejebringe viden om og forståelse for de omstændigheder, der har betydning for et sundt motivationsmiljø på både individ- & afdelingsniveau.
Den ydre betingede motivation Den ydre betingede motivation skabes af en række faktorer udenfor individet fx. føde, penge, anerkendelse etc. Den indre motivation udspringer fra individet selv. Arbejdsmæssigt er den ydre betingede motivation især ledelsens ansvar. På hovedparten af de danske arbejdspladser indgår ledelsen i konstruktive dialoger med medarbejderne omkring motivationsmiljøet, og personalegruppen tager oftest del i den fælles proces, der skaber de optimale rammer for ansattes trivsel og velvære i jobbet. Mange faktorer danner grundlaget for den ydre betingede motivation, fx sikkerhed i ansættelsen, kantineordninger, løn, stemningen på arbejdspladsen, forholdet til kollegaer, fritidsordninger samt betingelser ved sygefravær. Ny forskning på området bekræfter, at tre ydre motivationsfaktorer øver ekstra stor indflydelse på den ydre betingede motivation: Selvstændighed i udførelse af arbejdet At medarbejderen føler sig kompetent (bl.a. gennem anerkendelse) Sociale relationer på arbejdspladsen Den indre motivation Indre motivation opstår som et samspil mellem den enkeltes behov og de ydre stimuli og krav, der opstår fra det omkringliggende miljø fx arbejdspladsen, familie og venner. Den indre motivation opstår, når indre behov spiller sammen med de ydre krav og stimuli. Nogle af de indre behov er almenmenneskelige; fx følelsen af at have et socialt netværk på arbejdspladsen, at kunne agere selvstændigt og føle sig kompetent. Andre behov er individuelle og afhængige af, hvem man er. Når både de almenmenneskelige og individuelle behov imødegås, opstår der en synergi, hvor selve arbejdet bliver en nydelse og målet i sig selv. En medarbejder, som tilfredsstilles ved selve det at arbejde, har opbygget en egentlig indre motivation. Forskning viser, at denne tilstand skaber glæde og nydelse. Det er i disse situationer, at medarbejderen trives og yder sit bedste. Medarbejderen er med andre ord på rette hylde.
Motivationsanalyse for medarbejderen Motivationstesten måler, om du er på rette hylde. Er du på rette hylde, trives du med dit arbejde, du har opbygget en indre motivation, og du finder glæde ved at udføre arbejdet. Er der uoverensstemmelse mellem dine indre behov og de ydre krav, oplever du netop ikke at være på rette hylde. Er de ydre krav og stimuli for overvældende, bliver du overstimuleret, hvilket i længden skaber stress. Er de ydre krav og stimuli for små i forhold til dine kompetencer og behov, bliver du understimuleret. Dette udløser ikke stress, men måske keder du dig og føler, at du ikke har muligheden for at udnytte dine potentialer. I kølvandet på disse følelser kan irritation og manglende loyalitet opstå. Motivationstesten belyser, om du er på rette hylde rent arbejdsmæssigt, og testen foreslår en række indsatsområder, der er relevante for dine bestræbelser på at nå dertil. Personlighedsprofilen Motivationstesten tegner et billede af din arbejdsmæssige profil, og sætter denne i forhold til de stimuli og krav, som du modtager. Din erhvervsmæssige profil illustreres med en graf og kommenterende tekst. Derudover måler testen også arbejdsmiljøets indflydelse på din motivation. Det er et anerkendt fænomen, at menneskets arbejdsmæssige adfærd adskiller sig fra privatlivets. Testen skelner derfor mellem din erhvervsmæssige og private profil og giver dig en analyse af, hvorhen du bevæger dig. Det unikke ved motivationsanalysen er, at den kan måle, hvor du kommer fra, hvor du er nu, og hvor du er på vej hen. Stress I forbindelse med overstimulering måles, om du befinder dig i en stresstilstand og hvorfor. Din test er anonym Det er kun dig selv, der kan se din individuelle test. Arbejdsgiveren eller din leder kan udelukkende se resultater på afdelings- eller gruppeniveau. Du bestemmer derfor selv, om du vil vise din test til andre.
Motivationsanalyse for arbejdsgiveren Motivationstesten er et analyseværktøj, som registrerer om den indre motivation er til stede hos hver enkelt deltager. Du præsenteres for en sammenfatning af deltagernes og de pågældende afdelingers resultater. Inden testfasen går i gang er der mulighed for at definere og navngive relevante afdelinger i en horisontal inddeling. Endvidere kan man med den vertikale inddeling rubricere ledere, mellemledere og ansatte, hvis dette ønskes. På den måde kan du sammenligne, frasortere eller fokusere på resultaterne fra bestemte afdelinger. Det sammenfattede resultat Det sammenfattede resultat vises gennem grafer og supplerende tekst. Du præsenteres for: Hvilke typer er de ansatte? Er de fx. nytænkere, humanister, initiativtagere m.m. Hvor mange procent af deltagerne er på rette hylde generelt? I de enkelte afdelinger? På hvilken måde er deltagerne overstimulerede? I hvilke afdelinger? Er deltagerne i enkelte afdelinger understimulerede? Hvilke forhold stimulerer medarbejderne? Hvordan er stresstilstanden i virksomheden? I de enkelte afdelinger?
MotivationsAnalyse /.brief Hillerødgade 30B 2200 København N / tlf.. 3325 6365 www.motivationsanalyse.dk Motivationsanalyse.dk