Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel kommunikation 7 4.3.1 Lærere og pædagoger 7 4.3.2 Ledere og bestyrelse af skoler, SFO og fritidshjem 8 4.3.3 Sundhedsplejersker og kommunallæger 8 2

Baggrund Indenfor de sidste 20 år er flere børn blevet fysisk inaktive i Danmark, og der er desuden sket en polarisering, således de dårligste er blevet i endnu dårligere form. Omkring to ud af tre 11-15-årige børn er fysisk inaktive, og derudover er ca. hvert 7. barn overvægtig. På baggrund af Sundhedsstyrelsens to tidligere informationskampagner i 2003 og 2004 kender ca. 69% af den voksne befolkning uhjulpet anbefalingen om 30 minutters bevægelse om dagen 1. Derimod er der kun ca. 6%, der kender til anbefalingerne i forhold til børn. Derfor ønsker Sundhedsstyrelsen at formidle anbefalingerne i kampagnen Børn og Bevægelse, som løber i uge 36 fra mandag den 5. september til og med søndag den 11. september 2005. 1 Evaluering foretaget af Epinion A/S, juni 2004. 3

1 Formål At bevidstgøre forældre og især børneprofessionelle2 om anbefalingen om minimum 60 minutters fysisk aktivitet for børn og give dem redskaber til at fremme, at børn får en fysisk aktiv hverdag. At fastholde den voksne befolknings kendskab til voksenanbefalingen. Målet er på længere sigt, at flere børn og voksne efterlever Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet i hverdagen, således en lang række folkesygdomme forebygges og børns generelle sundhed og trivsel forbedres. 2 Med børneprofessionelle menes fx sundhedsplejersker, børn- og ungelæger, beslutningstagere i kommuner og skoler, idrætsundervisere og lærere og pædagoger i skoler og SFO. 4

2 Målgruppen Kampagnens hovedfokus er på indskolingen, det vil sige 6-9-årige børn i børnehaveklasse og 1.-3- klasse. Denne gruppe er udvalgt, fordi det især er i bruddet fra børnehave til skolebænk, at der sker en ændring i børnenes bevægelsesmønster, og at børnene for alvor bliver stillesiddende. Udsigterne for de 6-9-årige ses hos de 11-15-årige, hvor to ud af tre børn er fysisk inaktive. Børnene er ikke direkte målgruppe for kampagnen, men alle kampagnens legeaktiviteter er målrettet dem. Målgruppen for børneanbefalingen er primært børneprofessionelle og sekundært forældre. Med børneprofessionelle tænkes især på lærere, pædagoger, bestyrelse og ledere af skoler, SFO og fritidshjem og i mindre grad sundhedsplejersker og kommunallæger. Sundhedsstyrelsen mener som udgangspunkt, at forældrene har hovedansvaret for deres børn og dermed for, hvor meget at deres børn bevæger sig. Der satses dog især på børneprofessionelle, da det anses for mest realistisk, at de har kompetence og ressourcer til at løfte opgaven med at få de fysisk inaktive børn til at bevæge sig mere. Ser man på et barns gennemsnitsdag tilbringes de fleste vågne timer i skole- 7:00 Hjemme Transport 7:50 8:00 Skole Transport 14.00 14:10 og SFOregi 3, og det er derfor oplagt at koncentrere indsatsen her. SFO Transport 17.00 17:15 Hjemme 20:30 tid De børneprofessionelle vil desuden kunne kapere to budskaber (30 min/60min). Derudover er bevægelse forbundet med en række sociale faktorer, der gør, at der må formodes at være færre ressourcer hos forældregruppen til de fysisk inaktive. 3 Kilde: Danmarks Statistik 5

3 Budskab Hovedbudskabet er: At børn skal bevæge sig mindst 60 minutter om dagen, og voksne mindst 30 minutter om dagen og gerne lidt til. Bevægelse skal være en naturlig del af børns hverdag, og børn skal minimum bevæge sig 60 minutter om dagen, så pulsen kommer op. Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Hensigten er at bevidstgøre forældre og børneprofessionelle om deres ansvar. Det er forældrenes ansvar, at deres børn får gode oplevelser med leg og bevægelse og oplever det som en naturlig del af hverdagen. Det er de børneprofessionelles ansvar at være opmærksom på de stillesiddende børn og støtte disse børn i at få gode kropsoplevelser og styrke deres motoriske udvikling ved leg og bevægelse. 6

4 Medievalg 4.1 TV-spots Valg af mediestrategi hænger sammen med organiseringen af kampagnen. Sundhedsstyrelsen står for den massekommunikerende del af kampagnen, mens amter og kommuner står får de lokale tiltag. Kampagnens budskab bliver kommunikeret via massemedier i form af tv-spots, der bliver vist på nationalt tv i reklameblokken på TV2 og OBS på DR. Dette medie er valgt for at nå bredt ud til forældrene, og derudover for at skabe opbakning til de lokale aktiviteter. 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner Derudover sendes pressemeddelelser ud til dagspressen og udvalgte relevante medier kontaktes med generel information om kampagnen samt mulige vinkler og gode historier. Der vil især være tale om fagblade som Sundhedsplejersken, Dagens Medicin, Skole og Samfund, men også almindelige ugeblade, som rammer bredt som Alt for Damerne og Ude og Hjemme. Den generelle information vil primært bestå af baggrundsdata og bl.a. de nye sundhedsøkonomiske tal. Derudover vil der være konkrete cases som f.eks.: Bevægelsespolitikker Longelse Skole Idrætslærere Ballerup får børnene til at rende og hoppe og får færre konflikter Idrætsbørnehave med 100% tosprogede børn. Interview med Fatima, der er pædagogmedhjælper, og som cykler til og fra arbejde selv om børnene er bekymrede for, om hun må for Allah. 4.3 Interpersonel kommunikation 4.3.1 Lærere og pædagoger Opkvalificering og uddannelse af børneprofessionelle er én af kampagnens kerneindsatser, fordi de er nogle af de vigtigste nøglepersoner, der har de fornødne ressourcer, i forhold til gruppen af stillesiddende børn. Puljemidlerne på 1,6 mio. er således dedikeret til lokale aktiviteter primært i form af kurser for pædagoger og lærere. Amterne igangsætter kurser SFO er og skoler (de fleste amter har valgt at fokusere på SFO erne på grund af, at der mest ikke skemalagt tid i SFO erne, som kan bruges på leg og bevægelse). De fleste kurser er varetaget af Gerlev Legeparks legelærerkurser og DGI s Tøm redskabsrummet kursus. Begge kurser tager udgangspunkt i få remedier og medtænkning af de fysiske rammer. Hensigten er at opkvalificere og inspirere de børneprofessionelle til at igangsætte leg og bevægelse med udgangspunkt i de redskaber, man har på skolen og SFO. Derudover er det også at inspirere lærere og pædagoger til, hvordan de kan udnytte de eksisterende fysiske rammer optimalt, og hvordan de for få midler kan omorganisere legepladsen. Kurserne og kampagnematerialet/idékataloget (som Sundhedsstyrelsen sender gratis til alle interesserede skoler/sfo/fritidshjem) skal gøre lærerne og pædagogerne opmærksomme på de stillesiddende børn og give dem redskaber til at støtte børnene i at få gode og sjove oplevelser med krop og bevægelse i 7

dagligdagen. Lærerne er også vigtige i forhold til at bevidstgøre forældrene om problematikken og forældrenes ansvar. 4.3.2 Ledere og bestyrelse af skoler, SFO og fritidshjem Den administrative og politiske ledelse er vigtig aktører og også gatekeeper i kampagnen. Deres opbakning er vital for, at der kan blive arbejdet med både de kulturelle og fysiske rammer for bevægelse i skole og SFOregi. Bestyrelserne kan vedtage principper for politik og den daglige ledelse kan foretage de nødvendige økonomiske prioriteringer som f.eks. at afsætte lærertimer til legelærer. Ledelsen modtager et orienterende brev om kampagnen i april med en opfordring om at deltage og sætte tid af til kampagnen. I maj modtager ledelsen en invitation til at tilmelde sig kampagnen og modtage kampagnematerialet gratis. Følgebrevet i kampagnepakken henvender sig direkte til skole/sfolederen med et baggrundsnotat om problematikken om inaktive børn og leg og bevægelses betydning for indlæring og trivsel. Den ene del af idékataloget henvender sig også til ledelsen og bestyrelserne og giver dem konkrete redskaber til at fremme børns bevægelse ved f.eks. at igangsætte politikker og få dialog med forældre. 4.3.3 Sundhedsplejersker og kommunallæger Sundhedsplejersker og kommunallæger er de nærmeste sundhedsprofessionelle i forhold til børnene, og hensigten er derfor at opdatere dem om den nyeste viden om den forebyggende effekt ved fysisk aktivitet i forhold til børn. Sundhedsplejersker og kommunallæger skal klædes på til at sætte problematikken på dagsorden i kommunalt regi og støtte lokale tiltag. De skal være opmærksom på problematikken, så de bemærker de stillesiddende børn og fremmer deres mulighed for bevægelse. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Foreningen af Ledere af Sundhedsordninger og Foreningen Selskab for Sundhedsplejersker skrevet et orienterende brev til alle landets sundhedsplejersker med en opfordring til at deltage samt en orientering om kampagnen. Derudover sendes et baggrundsnotat med viden om fysisk aktivitet og børn, så de er opdateret om den nyeste viden og mindet om problematikken. De modtager desuden stakke af flyers, som de kan uddele til forældre. Disse flyers formidler motionsanbefalingerne om børn til forældrene og giver dem gode råd til, hvordan man kan støtte sit barn i at få gode oplevelser med leg og bevægelse. Sundhedsstyrelsen sender sammen med FAKL og DADL et orienterende brev til alle kommunallæger med en opfordring om at bakke op om kampagnen. Med brevet følger et dokument med den nyeste viden om fysisk aktivitet og børn, så de kan bruge denne viden i deres samarbejde med de kommunale forvaltningsniveauer, skoler og i kontakten med forældre. Kommunallægerne og sundhedsplejerskerne er den bedste afsender af budskaber i forhold til forældremålgruppen, fordi de har høj troværdighed og en faglig og professionelt belæg for budskaberne. De har dog ikke lige så tæt kontakt til børnene og forældrene som lærerne og pædagogerne. 8