DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. marts 2013 11/14648 ISTANDSÆTTELSE AF VEJ I brev af 5. september 2011 har du klaget over Kommunens afgørelse af 4. august 2011 om istandsættelse af K vej. Du skriver bl.a., at: vandsamlingen på vejen ikke ville være et problem, hvis ejeren af K vej 23 havde holdt rabatten nede, og kommunen havde sikret den angivne bredde efter reetableringer i forbindelse med gravearbejder arbejdets omfang ikke er beskrevet udførligt nok, så grundejerne selv kan stå for arbejdet på grund af den tidligere Kommunes manglende tilsyn med reetablering af vejen efter gravearbejde overholder asfaltkanten ud for K vej 23 ikke den angivne afstand til skel på 1 meter vejvandet løber i en anden retning, og at dette vil kunne observeres i regnvejr der er fejl i udgiftsfordelingen i forbindelse med ejendommen, K vej 22, idet denne anvendes som helårsbeboelse, men kun afregnes som sommerbeboelse. Endelig har du oplyst, at du savner indhentede priser på det angivne arbejde. Kommunen har ikke indsendt bemærkninger til vores e-mail af 8. februar 2013, hvorfor vi må antage, at de ingen bemærkninger har. Vi har derfor truffet følgende afgørelse: Vores afgørelse Vi har den 18. oktober 2011 afgjort en klage fra en anden grundejer angående istandsættelsen af K vej. Vi fastslog, at kommunens afgørelse af 4. august 2011 var lovlig. Vi kan konstatere, at afgørelsen også efter behandlingen af din klage er lovlig. En uddybning af vores afgørelse følger nedenfor. Baggrund for sagen K vej er privat fællesvej. Den ligger i byzone og administreres efter privatvejslovens 1 afsnit I, III og IV om private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. privatvejslovens 13, stk. 1. Det fremgår af sagen, at Kommunen den 28. juni 2010 har afholdt vejsyn på K vej. Kommunen har herefter fremsendt kendelse (afgørelse) af 29. juli 2011 om istandsættelse af K vej som et samlet arbejde, med tilhørende udgiftsfordeling. Denne afgørelse er sendt til de pågældende grundejere i brev af 4. august 2011. Vejdirektoratet har i den forbindelse modtaget fire klager over kommunens afgørelse. 1 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008. Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018
2 af 5 Som følge af en beklagelig journaliseringsfejl har Vejdirektoratet ikke behandlet alle fire sager samlet, men har behandlet én af sagerne for sig selv (Vejdirektoratets sag 11/13814). Denne sidstnævnte sag har direktoratet truffet særskilt afgørelse i med brev af 18. oktober 2011, uagtet de øvrige tre endnu ikke-afsluttede sager. Vi vedlægger kopi af afgørelsen. Af vores afgørelse fremgår det, at direktoratet finder kommunens afgørelse af 4. august 2011 lovlig. Baggrunden for dette skyldes, at kommunen med sin afgørelse har foretaget et sagligt skøn inden for lovens rammer, at afgørelsen er begrundet i lovlige hensyn, og at udgiftsfordelingen er i overensstemmelse med bestemmelserne i vejbidragslovens 2 11-12, jf. privatvejslovens 57, stk. 1, og samme lovs 62, stk. 1. I de øvrige tre sager har Vejdirektoratet først nu truffet en endelig afgørelse. I forbindelse med sagsbehandlingen af disse er det beklageligt, at kommunen alene har indsendt udtalelse m.m. i Vejdirektoratets sag, 11/13814, hvorimod kommunen først efter flere rykkere har udtalt sig i de tre øvrige sager. Hvad kan vi tage stilling til Vi kan tage stilling til, om en afgørelse, som kommunen har truffet efter privatvejsloven er lovlig (retlige spørgsmål). Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurdering) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 7, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen har fulgt privatvejslovens, forvaltningslovens 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan derfor ikke tage stilling til kommunens faglige vurderinger om, hvorvidt en privat fællesvej bør sættes i stand, herunder hvor, hvornår samt på hvilken måde og med hvilke materialer. Vi kan heller ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, ex. erstatningsretlige spørgsmål. Ny privatvejslov 4 Selvom der pr. 1. januar 2012 er trådt en ny privatvejslov i kraft, finder reglerne i denne lov ikke anvendelse i den pågældende sag. Det skyldes, at kommunens afgørelse i sagen er truffet før den 1. januar 2012 og dermed efter bestemmelserne i den nu ophævede privatvejslov, lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008. Privatvejslovens og vejbidragslovens bestemmelser Ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, skal sørge for at holde vejen i god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og størrelse. Det følger af privatvejslovens 57, stk. 1. 2 Lovbekendtgørelse nr. 1104 af 16. september 2010 om vejbidrag til offentlige veje. 3 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012. 4 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje.
3 af 5 Det er kommunen, der vurderer, om en privat fællesvej er i god og forsvarlig stand, herunder om vejen er forsynet med forsvarligt afløb. Hvis det ikke er tilfældet, kan kommunen kræve vejen istandsat og bestemme, at dette skal ske ved et samlet arbejde under kommunens kontrol. Det følger af lovens 57, stk. 2. Kommunen kan bestemme, at kommunen står for at udføre arbejdet på de forpligtede grundejeres vegne. Det fremgår af lovens 61, stk. 1. Kommunen skal fordele udgifterne til en samlet istandsættelse mellem ejerne af de tilgrænsende ejendomme med vejret til vejen efter bestemmelserne i vejbidragslovens 11 12. Det fremgår af privatvejslovens 62, stk. 1. Kommunen skal fordele udgifterne mellem grundejerne efter vejbidragslovens 11, stk. 1. Kommunen fordeler udgifterne efter: 1. længden af ejendommens facade mod vejen, 2. størrelsen af ejendommenes arealer 3. og enten måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet eller ejendomsværdien. Facadelængden skal indgå med mindst 10 %, mens størrelsen af arealet og benyttelsesmåde eller ejendomsværdi hver skal indgå med mindst 25 %. Det fremgår af vejbidragslovens 11, stk. 2. Kommunen skal beregne et passende reduceret bidrag for grunde, der har facade mod mere end én vej, fx hjørnegrunde. Det fremgår af vejbidragslovens 11, stk. 5. Vores vurdering Kommunens skøn over manglerne på vejen og kendelse Kommunen har i sin kendelse af 29. juli 2011 og sin vejsynsprotokol af 28. juni 2010 oplyst, at der på K vej er problemer med overfladevand, som ødelægger asfalten og medfører trafikfarlige, dybe vandpytter. Kommunen har på den baggrund vurderet, hvordan vejen skal istandsættes og har fordelt udgifterne til disse arbejder. Arbejderne udføres af grundejerne som et samlet arbejde. Vores vurderinger i vores afgørelse af 18. oktober 2011 Klager har som ejer af ejendommen, F vej 41 i sin klage oplyst, at han finder det urimeligt, at han skal betale til vejens istandsættelse, idet vandet fra hans vejstykke umuligt kan løbe helt ned til K vej 23. Vi har som nævnt ovenfor i vores afgørelse oplyst, at vi ikke kan tage stilling til kommunens tekniske skøn over, at vandafledningen på K vej ikke er i god og forsvarlig stand. Da hans ejendom grænser til K vej, skal klager bidrage til udgifterne til istandsættelsen, jf. privatvejslovens 57, stk. 1 og 62, stk. 1 og vejbidragslovens 11-12.
4 af 5 På den baggrund mener vi, at kommunens afgørelse er begrundet i lovlige hensyn, og at kommunens skøn ligger inden for lovens rammer. Hertil kommer, at vi endvidere kan konstatere, at kommunens udgiftsfordeling er i overensstemmelse med reglerne i vejbidragslovens 11-12 og at der er givet hjørnegrundsreduktion til klager, jf. 11, stk. 5. Vores vurderinger i din klagesag Du har senest i brev af 19. november 2012 påberåbt en række forhold over vejens og rabatternes stand, herunder redegjort for din opfattelse af, hvilke problemer der er på vejen, og hvorfor disse er opstået. Vi kan hertil oplyse, at det ligger uden for vores kompetenceområde at prøve kommunens faglige skøn, jf. det ovenfor oplyste omkring privatvejslovens 7, stk. 1. Og det gælder også kommunens skøn om, at arbejdet skal udføres af grundejerne som et samlet arbejde. Vi mener ikke, at kommunens skøn er baseret på usaglige forhold eller hensyn. Vi har i den forbindelse noteret os kommunens oplysninger i e-mail af 15. oktober 2012 om, at den pletvise udlægning af slidlag (asfalt) sker på hele strækningen fra B til F vej, hvorfor alle ejendommene er tilgrænsende grundejere, og at rabatudvidelsen ud for nr. 23 efter kommunens faglige skøn vil komme samtlige grundejere til gavn, da udvidelsen vil være bedre egnet til at optage vandet på vejen. Vi har ingen grund til at antage, at kommunens skøn uagtet ordvalg er baseret på forkerte eller urigtige forhold. I forhold til arbejdernes art og omfang har vi lagt vægt på, at kommunen i sin endelige kendelse har fastlagt disse. Privatvejsloven indeholder i den forbindelse ikke et forbud mod, at grundejerne inden arbejdernes udførelse drøfter eventuelle detaljer med kommunen omkring arbejdernes tilrettelæggelse og udførelse. Hvorvidt afvandingsproblemerne på vejen helt eller delvist skyldes manglende tilsyn fra den tidligere kommune, er et erstatningsretligt spørgsmål, og som vi ikke kan tage stilling til, jf. ovenfor og nedenfor. Og hvorvidt afvandingsproblemerne bør gribes an på en anden teknisk måde, er et forhold, der er omfattet af kommunens skøn, hvorfor vi ikke kan tage stilling til dette. I spørgsmålet om beboelsen på K vej 22 har vi noteret os kommunens oplysninger i e-mail af 23. april 2012 om, at ejendommen er et sommerhus, jf. BBR-oplysninger fra www.ois.dk, og at ejendommen er beboet af ejeren, jf. planlovens 5 bestemmelser om pensionistregel og dispensation. 5 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning (med senere ændringer).
5 af 5 I spørgsmålet om indhentning af priser på istandsættelsesarbejderne kan vi oplyse, at privatvejslovens bestemmelser i lovens kapital 10, 57-62, ikke indeholder regler herom. Kommunen er derfor ikke forpligtet til at give oplysning om den samlede anlægsudgift, hverken i høringsperioden over projektets omfang og finansiering eller på selve afgørelsestidspunktet for det endelige projekt. Det er således vores opfattelse, at oplysning om den samlede anlægsudgift kan ske efterfølgende. Vores afgørelse Vi har den 18. oktober 2011 afgjort en klage fra en anden grundejer angående istandsættelsen af K vej. Vi fastslog, at kommunens afgørelse af 4. august 2011 var lovlig. Vi kan konstatere, at afgørelsen også efter behandlingen af din klage er lovlig. Erstatning Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til erstatningsretlige spørgsmål. Disse er privatretlige spørgsmål og hører under domstolene. Spørgsmålet om, hvorvidt den tidligere Kommune ikke har iagttaget sin tilsynspligt i forbindelse med reetablering af vej efter gravearbejder i denne, og om kommunen i den forbindelse eventuelt kan antages at have pådraget sig et erstatningsansvar, er således ikke et spørgsmål, som vi som klagemyndighed kan tage stilling til. Dette gælder også spørgsmålet om, hvorvidt kommunen kan antages at have været bygherre og i den forbindelse har pådraget sig et erstatningsansvar. Det er i stedet spørgsmål, som ved fortsat uenighed mellem parterne må afgøres ved domstolene. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis du ønsker, at en domstol skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal du anlægge sag ved domstolene inden 6 måneder efter, at du har modtaget denne afgørelse. Det følger af privatvejslovens 7, stk. 6, 2. punktum. Vi foretager ikke mere i sagen.