Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1
2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og påvirkes af moderens kropslyde, især af hjertets stabile rytme.
0 3 mdr. Fra fødslen er barnet et socialt væsen med forudsætninger for kommunikation. Barnet kan se og øjenkontakt er vigtig, når man taler til og synger for barnet Når I taler til barnet i hele sætninger, vil barnet reagere på rytme og sprogmelodi ved at bevæge arme og ben rytmisk til. Barnet svarer den voksne Når barnet bliver træt og ikke vil»snakke«mere, lukker det af for kommunikation ved at vende hovedet bort eller begynde at græde. Barnet kan endnu ikke frembringe sproglyde, men kan udelukkende meddele sig ved gråd, der lyder forskellig afhængig af barnets behov. Barnet råder over alle sproglyde, som den menneskelige stemme kan frembringe. Barnets aktive talesprogudvikling begynder med, at det laver tilfældige strubelyde. Senere høres vokallyde i retning af i og a, som efterhånden udvikler sig til pludren. 3-6 mdr. På dette tidspunkt vil barnet være i stand til at efterligne den voksnes mundbevægelser: Barnets pludren bliver mere varieret. De første lyde laves med læberne (ba, ma) og lyd og styrke bliver kraftigere. Lydfrembringelserne domineres af stavelsesgentagelser (ba, ba, ba) og bliver gradvist til lydkæder. Barnet bevæger sig i takt til lydene. Den første sproglige kommunikation med den voksne er skabt og barnet interesserer sig nu mere for ting i sine omverden. Barnet lytter i længere tid og det kan pludre bevidst til personer og ting. Barnet smiler, når der tales til det. Barnet er i stand til at pege og den voksne benævner de ting barnet peger på. Vær opmærksom på, at forudsætningen for pludren er en normal hørelse. Hørehæmmede børn vil holde op med at pludre. 3
6 9 mdr. Barnet kommunikerer ved at efterligne hovedbevægelse, nik og hovedrysten. Det reagerer på sit eget navn og vinker som et led i kommunikationen. Barnet har glæde af sange og rim og remser, som gerne må gentages mange gange. Man kan nu begynde at læse enkle billedbøger og fortælle, hvad tingene hedder. Barnets sproglige udvikling er afhængig af, at den voksne taler meget med barnet og knytter ord til handling i hverdagen. Vær opmærksom på, om barnet kan bruge sin pludren varieret. 9 12 mdr. Varieret pludren på fire eller flere stavelser på sprogmelodien er nu almindelig. Barnet benytter tre eller flere egentlige ord nogenlunde stabilt og prøver også at imitere nye ord. Barnet tager selv initiativ til kommunikationslege som»borte-tit«og»klappe-kage«. Ofte»taler«barnet både til mennesker og legetøj i længere pludresekvenser iblandet rigtige ord. Barnet kan forstå enkle spørgsmål som:»hvor er mor henne?hvor er bilen henne?«barnet kan forstå langt mere, end det kan give udtryk for. Barnet begynder at svare med verbalt sprog på opfordringer som:»kan du sige»hej«?«vær opmærksom på at bruge sproget i alle dagligdagens gøremål. 4
12 18 mdr. Barnet udvider hurtigt ordforrådet og får mange nye aktive ord, som også udtales tydeligere. Nu begynder barnet at bruge ord frem for bevægelser for at udtrykke sine behov. Barnet kan svare på simple spørgsmål og opfordringer, og der høres 2-ords sætninger. Barnet kender ca. 100 ord og bruger aktivt 20 ord. Vær opmærksom på at gentage barnets ytringer i en hel sætning. Vær opmærksom på, at biblioteket har spil og billedbøger, som styrker sprogudviklingen. 18 24 mdr. Barnet opdager, at alle ting har et navn, og det spørger meget»a det?«og prøver at eftersige de ord, det hører andre sige. Barnet danner 2-3-ordssætninger og benævner oftest sig selv ved navn, f.eks.:»mie ha is«. Der høres begyndende brug af udsagnsord, som endnu ikke bøjes:»dukke sove«.»far spise«. Senere begynder barnet at bruge stedord, men ofte med fejl, f.eks.:»ham gå tur«.»mig ha mad«. Barnet kan lide at få læst historier og selv fortælle små historier om billeder, det ser. Barnet forstår nu længere konkrete sætninger:»hvor er bolden henne?vis mig din næse«. Barnet kan udpege ca. 10 legemsdele og kender nu ca. 200 ord. 5
6 2 3 år Nu stiger barnets ordforråd hurtigt, og der høres længere sæt-ninger på 3 eller 3-4 ord. Ordene behøver ikke at blive udtalt rigtigt. Det 2-3-årige barn behersker ikke alle lydkom-binationer og taler ofte ikke rent. Barnet benytter efterhånden også tillægsord, som beskriver egenskaber og følelser, f.eks.: stor-lille, sur-glad, sulten-mæt. Barnet taler primært i nutid, men efterhånden bruges også datid og sammensat tid. Det er almindeligt, at der laves fejl i udsagnsordenes bøjning, f.eks.:»jeg syngede«.»vi har drikket sodavand«. Barnet forstår og benytter forholdsord, som er med til at gøre sproget mere præcist og nuanceret, f.eks.: over, under, ved siden af, på. Barnet kan snakke om personer og ting, som det kender, men som ikke er til stede lige nu, f.eks.:»far er på arbejde«. Barnet forstår sætninger indledt med spørgeordene: hvem, hvad, hvor, f.eks.:»hvem har fødselsdag?«3-års barnet kender ca. 800 1000 ord og benytter selv ca. fem ord i sætningerne. Vær opmærksom på at give dig tid til at høre efter, hvad dit barn siger. Lærer man sprog ved at se fjernsyn? Børn lærer mest sprog i samspil med deres nære voksne. Fjernsynskiggeri udvikler ikke sproget hos barnet, idet meget af det sprog der er i f.eks. tegnefilm, slet ikke opfattes af barnet. Når man ser fjernsyn, bruger man kun to sanser: synet og hørelsen. Man bliver altså ikke god til at snakke af at sidde og se på f.eks. tegnefilm. Børn op til skolealderen har ikke godt af at sidde og se tegnefilm. Men de kan have glæde af at se en halv times børnefjernsyn om dagen. Børnetimen kl.18 er lavet så sprog og handling er tilpasset de små. Barnet får mest ud af det, hvis I ser udsendelsen sammen, så I kan snakke sammen om det, I har set.
Når dit barn har brug for to eller flere sprog At vokse op med andre modersmål end dansk Alle forældre vil give deres børn det bedste de har og når det handler om sprog, er det jeres eget sprog, der er det bedste grundlag for at lære flere sprog senere. Jeres barn har brug for at modersmålet hele tiden udvikler sig, samtidig med, at det lærer dansk i vuggestuen og børnehaven. Det er jeres opgave at sørge for, at jeres barn får så nuanceret et modersmål som muligt. Det sprog I taler bedst, er det sprog, I skal give til jeres barn. I skal være gode sprogmodeller for jeres barn og huske, det er kun jer, der kan give de sange, de eventyr og remser videre, som I selv fik fortalt af jeres forældre og bedsteforældre, da I var børn. Når jeres barn kommer i institution, skal det nok lære dansk og lære de danske eventyr og sange at kende. Flere sprog er en rigdom, og derfor er det vigtigt, at jeres barn har rigtig mange ord med på modersmålet, når det begiver sig ud i verden og skal lære nye sprog. Når dit barn har brug for flere end to sprog Små børn op til skolealderen, kan sagtens klare at skifte mellem to sprog, f.eks. kurdisk hjemme og dansk i børnehaven. Hvis der er brug for at lære flere sprog, er det en god ide, at vente med at lære barnet det 3. sprog til omkring 5-6 års alderen. Når der er et godt sprog at bygge på, er der ingen grænser for, hvor mange sprog man kan lære. Hvordan skal vi gøre? Når jeres barn vokser op i Danmark med et andet modersmål end dansk, er det nødvendigt at I som forældre er ekstra omhyggelige med at arbejde og lege med sproget hjemme. Som alle andre forældre skal I tale med jeres barn om det I ser og oplever i hverdagen, lige fra de er ganske små. I skal snakke med barnet om de små gøremål derhjemme tage dem med i køkkenet og fortælle dem navnene på madvarerne, snak om farverne og vis billeder fra ferier og familie billeder og fortælle om dem. Når I går tur, skal I 7
fortælle børnene navnene på træer, blomster og andet på jeres vej. Når det sprog barnet møder uden for hjemmet er et andet end det sprog, der tales i hjemmet, skal der en ekstra indsats til for at modersmålet bliver godt. Det er nødvendigt med billedbøger, som giver mulighed for at snakke om dyr og ting, som I ikke lige møder på jeres vej i Ishøj. I skal tænke på sprog som et stort træ med en tyk stamme. Træet har også grene, kviste, blade og blomster. Stammen af sproget får barnet ved at høre sproget hjemme, men hvis der også skal grene, kviste, blade og blomster på sproget, så er det nødvendigt hele tiden at give barnet nye ord og begreber. Når jeres barn kommer i daginstitution og skal til at lære dansk, vil det først bruge noget tid på at lytte og forstå, før det selv begynder at bruge dansk. Det er helt normalt, og det er også helt normalt, at børnene i den første tid kan finde på at blande sprogene. Det er en måde at øve sig og lege med sprog på, som er helt almindeligt. Når barnet bliver større vil det af sig selv skille sprogene ad. Der kan også være perioder, hvor barnet er mere stille end det plejer. Ishøj Kommune 8 PPR & Sundhedstjensten