Handlingsplan for øget gennemførelse Social og Sundhedsskolen Esbjerg 1

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Social og Sundhedsskolen Esbjerg 1

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Social og Sundhedsskolen Esbjerg Institutionsnummer: 561415 Dato: 11.marts 2016 Bestyrelsesformandens underskrift: 2

Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. 1. Klare mål Afsnittet har fokus på jeres resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet skal indeholde jeres handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og have fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, også i forhold til egne resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan I arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan I udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. I skal beskrive, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag I har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan I konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. 4. Årligt tema (eventuelt) I handlingsplanen for 2016 er der ikke fastsat et særligt tema. Der kan efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings beslutning indgå årlige temaer i handlingsplanerne. I kan i afsnittet udpege et tema, fx et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på. Særligt for handlingsplanen 2016 Handlingsplanens afsnit 1 om klare mål tager udgangspunkt i centralt fastsatte indikatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Indikatorerne er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Data for indikatorerne for de klare mål bliver løbende tilgængelige i perioden 2015 2020. Det betyder, at der i handlingsplanen 2016 ikke er tal til rådighed for alle indikatorer. Når data ikke er til rådighed, skal I fastsætte resultatmål på baggrund af tidligere undersøgelser og jeres erfaringer. Uanset om tal for indikatorerne er tilgængelige, skal I under alle afsnit, beskrive og vurdere indsatser, som I har eller vil igangsætte for at nå målene. 3

1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) 2013 2014 2015 2016 2015 Resultat Resultatmål Resultat Resultat 98 74 122 130 18,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober 2015. a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Opgørelsen i ovenstående skema fra Optagelse.dk/Datavarehuset bygger som angivet på ansøgertal i marts måned det pågældende kalenderår. Skolen holder dog åbent for ansøgere til grundforløbet/gf1 lige til holdstart, hvilket betyder, at ansøgertallet reelt ligger på et højere niveau. Men i resultatmålet for 2016 er angivet det antal ansøgere, skolen mener, der vil være i marts måned 2016. Udtræk fra skolens administrative system (primært EASY udskrift B628) viser, at 156 elever har ansøgt skolens GF1 med første prioritet i 2015. Dette indikerer også, at ansøgertallet er større end det, der måles pr. marts måned. Skolens egne tal for dels antal ansøgere (både 1., 2. og 3. prioritet) og dels antal optagne i 2015 på det tidligere grundforløb (indtil 1. august 2015) og på GF1 viser, at 4

239 ansøgte optagelse på grundforløbet/gf1 i 2015 174 elever påbegyndte grundforløbet/gf1 i 2015 o 59 elever startede på (tidligere) grundforløb i januar 2015 o 115 elever startede på GF1 i august 2015 Der er således stor forskel på antallet af ansøgere og antallet, der påbegynder forløbet (et fald fra 239 til 174 svarer til en nedgang på 27%). Det er en kendt problematik, at ansøgere trækker deres ansøgning. Derfor skal måltallet også fremover ses i relation til det antal elever, der reelt påbegynder GF1. I forhold til udviklingen i ansøgertallet over de seneste år viser skemaet ovenfor, at antallet er steget fra 2013 til 2015, dog med et fald i antal ansøgere i 2014. Skolens egne tal for udviklingen i ansøgerantallet til grundforløbet over de sidste 5 år viser, at antallet er steget (fra 326 ansøgere i år 2010 til 380 ansøgere i 2014). Vel vidende at ansøgere til det tidligere grundforløb ikke alle kom direkte fra 9. eller 10. klasse, så vurderes det, at ansøgertallet fortsat vil stige en smule. Skolen har igangsat en række indsatser inden for området (se nedenfor), hvilket er baggrunden for, at resultatmålet for antallet af ansøgere til GF1 pr. marts måned i 2016 er sat til 130. Indsatser Gennem de senere år har skolen afholdt mange forskellige aktiviteter for at synliggøre social og sundhedsuddannelserne og for at øge rekrutteringsgrundlaget. En stor del af disse aktiviteter har været rettet mod de unge, potentielle elever, der kommer direkte fra folkeskolen. Det har været aktiviteter som Brobygning for 8. og 9. klasse Præsentationskurser (for flere forskellige klassetrin) Åbent Hus arrangementer Disse aktiviteter fortsætter vi med at gennemføre. Men for at leve op til målet om at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse har skolen derudover planlagt og igangsat en række nye indsatser: Skolen har tidligere afholdt grundforløb i Grindsted. I 2016 udbydes GF1 forløb i Esbjerg og i Vejen samt et GF1 forløb i Grindsted i samarbejde med SDE (Syddansk Erhvervsskole). Det planlægges i samarbejde med Rybners at udbyde EUX på GF1 fra august 2016 (for de elever, der gerne vil kombinere erhvervsuddannelsen med en gymnasial eksamen). Skolen starter i 2016 forløbet SOSU 10 i samarbejde med Esbjerg Kommune (den tidligere 20/20 ordning for de uddannelsesparate, der på ét år ønsker at tage 10. kl. og GF1). 5

Skolen har startet EUD 10 hold i samarbejde med Esbjerg og Billund Kommuner (for de elever, der ikke er uddannelsesparate). Skolen gennemfører flere projekter med folkeskolerne i området bl.a. KAOS (Krop, Aktivitet, Opdagelse, Sundhed) for 3. 6. klasser samt 1. hjælpskurser for 8. klasser. Samlet set tror vi, at den bredere vifte af tilbud både indholdsmæssigt og geografisk vil øge antallet af elever, der direkte efter folkeskolen vil vælge GF1 på Social og Sundhedsskolen Esbjerg. Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Institutionsniveau Landsplan Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat 2014 2015 e 2016 2014 Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb 50% Grundforløb 1. del: Grundforløb 1. del: Supplerende indikator b 1,7% 15,8% 5% Frafald på grundforløb Grundforløb 2. del: Grundforløb 2. del: 15,8% 14,3% 1 14% Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb 11,5% 6,5% 15% 8,4% Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb 65,6% 55,8% 60% 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. 1 Tallet er baseret på elever, der er startet efter den nye reform dvs. efter 1. august 2015. 6

Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Nedenfor er beskrevet udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål i forhold til de enkelte indikatorer: Frafald på grundforløb (supplerende indikator) Frafaldet på GF1 har i 2015 vist sig at være meget lavt (i forhold til tidligere grundforløb). Vi kan på skolen se, at de nye elever på GF1 er anderledes end elever på det tidligere grundforløb (GF1 eleverne er meget unge elever, der tager skole traditionen fra folkeskolen med sig). Skolen forventer fortsat et lavt frafald på GF1, men dog ikke så exceptionelt lavt som i 2015. Det er vores vurdering, at med opstart på to nye GF1 lokaliteter vil der i opstartsfasen være risiko for lidt stigende frafald. Frafaldet på GF2 samlet set for GF2 SOSU og GF2 PA har i 2015 været på 14,3%. Skolens forventning er, at dette tal forbliver på samme niveau. Skolen vil arbejde på, at de GF1 eleverne, der går videre på GF2, fastholder deres lave frafaldsprocent, og at de samtidig kan være med til at styrke en kultur, hvor en stor del fuldfører forløbet. Men samtidig ved vi, at skolen i august 2016 starter GF2 forløb, hvor målgruppen vil være ældre elever med en anden baggrund. Det kan nævnes, at det samlede frafald på GF1 og GF2 (tal der ikke fremgår af ovenstående tabel) i 2015 har været på 9,3%. Alle ovenstående tal er trukket fra skolens administrative system (primært EASY udskrift Z428 og Z445). Frafald på hovedforløb (supplerende indikator) Tallene i skemaet for 2015 rummer både elever, der er startet deres uddannelse på tidligere ordning og elever, der er startet efter den nye reform: o Alle SSH elever er i 2015 startet efter tidligere ordning. o SSA elever startet inden sommerferien 2015 er startet efter tidligere ordning, og SSA elever startet efter 1. august er reformhold. o Alle PA elever er i 2015 startet deres uddannelse efter tidligere ordning. Andelen af elever samlet set for hovedforløbene der i 2015 frafalder inden for de første 3 mdr., set i forhold til antallet af elever, der startede på et hovedforløb i 2015, er på 6,5%. Det viser tal trukket fra skolens administrative system (primært EASY udskrift Z428). Et frafald på 6,5% er lavt både set i forhold til 2014 og i forhold til det samlede frafald på uddannelserne (se bilag til denne handlingsplan). Frafaldsprocenten på de 6,5% skal ses i sammenhæng med, at frafaldet i denne indikator som angivet måles inden for de første 3 mdr., hvor vores elever hidtil at været på skolen/været i skoleperioder. Skolens erfaring er, at en stor del af frafaldet på vores uddannelser sker i praktikken se også tallene i bilaget. Uddannelsesplanerne for SSH og PA uddannelserne er fra 2016 lavet om sådan, at eleverne nu starter i praktik. Skolen følger nøje, hvad det betyder for bl.a. frafaldet, og vi kan allerede nu se, at frafaldet er markant højere i de første måneder på netop SSH og PA uddannelserne. Skolens forventning til udviklingen inden for denne indikator er derfor, at frafaldet stiger. Vi forventer en forskydning af frafaldet sådan, at frafaldet på SSH og PA uddannelserne sker tidligere i uddannelserne. 7

Overgang fra grundforløb til hovedforløb (supplerende indikator) Skolen har ikke i 2015 haft elever, der har gennemført de nye grundforløb (med start efter 1. august 2015) og er startet på et hovedforløb herefter. Derfor har vi i resultatmålet for 2015 taget udgangspunkt i skolens erfaringer fra det tidligere grundforløb. Tallet for 2015 baserer sig på skolens administrative system (primært EASY udskrift Z445), der viser, at 55,8% af de elever, der i 2015 gennemførte et tidligere grundforløb, startede på et hovedforløb inden for 6 mdr. o 50,6% startede på SSH uddannelsen o 5,2% startede på PA uddannelsen Skolen har en forventning om, at andelen af elever, der gennemfører et GF2 forløb og starter på et hovedforløb inden for 6 mdr., vil stige en smule forhold til det, vi tidligere har kendt. Dette begrundes i, at de nye GF2 forløb i højere grad målretter eleverne til det hovedforløb, de ønsker at gå på. Skolens skøn er derfor, at 60% af elever, der gennemfører et GF2 forløb, fremover vil starte på SSH eller PA uddannelsen. Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Skolen forstår indikatoren: andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb som andelen af eleverne, der starter på et GF2 forløb, der senest 3 måneder efter gennemførelsen af GF2 kommer i et hovedforløb. GF1 eleverne er ikke interessante i denne sammenhæng. Resultatmålet for 2016 baserer sig på de supplerende indikatorer, der er beskrevet ovenfor. På baggrund af disse tal er det skolens skøn, at andelen vil være 50%. Som supplement kan nævnes, at andelen af de GF2 elever, der startede på et af skolens GF2 forløb i august 2015, og som nu pr. januar 2016 er startet på et hovedforløb, er på samlet 41% o 67% af GF2 SOSU eleverne er startet på SSH o 23% af GF2 PA eleverne er startet på PA Indsatser Gennem de sidste mange år har skolen haft fokus på frafald og gennemførelse, hvilket også kan aflæses i de tidligere Handleplaner for øget gennemførelse. Skolen har en lang række af indsatser, der har til formål at øge vores elevers gennemførelse. Vi udvikler til stadighed disse indsatser, så de tilpasses de enkelte elever, de forskellige elevgrupper og grupper af frafaldstruede. Lærerne og uddannelsesvejlederne er meget opmærksomme på dette område og gør et stort, dagligt arbejde for at styrke elevernes trivsel, faglighed og gennemførelse. 8

Nedenfor er nævnt nogle af skolens hovedindsatser: Skolens kontaktlærerordning er organiseret og veldrevet, så alle elever ved, hvem deres kontaktlærer er. Der gennemføres systematisk samtaler mellem elev og kontaktlærer. Der er fra lærernes og kontaktlærernes side en særlig opmærksomhed på de elever, der har et stort fravær. Vores erfaring er nemlig, at disse elever er frafaldstruede. Skolen har et korps af uddannelsesvejledere, der står til rådighed for eleverne bl.a. i forhold til samtaler om elevens uddannelse/forløb. Skolen har et korps af specialvejledere, der kan vejlede og støtte elever med vanskeligheder i forhold til at gennemføre uddannelsen (kan stille specialpædagogiske redskaber til rådighed). Skolen har en lektiecafé, hvor elever kan få hjælp til lektier, opgaver og eksamen. Skolen har en sundhedscafé, hvor elever kan få vejledning om egen sundheds og trivsel i relation til deres uddannelse. Skolen har både mentorordninger og psykologordninger til at supplere ovenstående. Skolen har indgået en aftale med UU Esbjerg, som er tilstede på skolen en gang ugentligt. Her kan elever få vejledning i forhold til at blive i uddannelse (om ikke på social og sundhedsskolen, så på en anden uddannelsesinstitution). Alle skolens lærere er optaget af undervisningsdifferentiering (se også afsnit 3 i denne handlingsplan) og arbejder med differentiering i forhold til læringsstile, motivation, fagligt niveau, mv. Dette for sammen med den enkelte elev at finde de bedste betingelser for at eleven kan gennemføre uddannelsen. Der arbejdes i undervisningen med mange forskellige metoder oplæg, gruppearbejde, digitalisering af undervisningen, flipped classroom, skills mv. for også på denne måde at tilgodese den enkelte elev. Skolen udvikler til stadighed læringsmiljøet de fysiske rammer, læringsmiljøet i klassen og de sociale fællesskaber. Skolen prioriterer efteruddannelse af bl.a. lærere og vejledere højt og efteruddanner både enkeltpersoner og de teams, de er en del af. Bl.a. er lærerne er i virksomhedspraktik med det formål at skabe praksisnær undervisning og fremme transfer, så eleverne oplever sammenhæng mellem teori og praktik i deres uddannelse. I 2016 vil skolen foruden at videreføre ovenstående også have fokus på: Analyse af frafald i forhold til de nuværende elevgrupper, uddannelser og forløb IT som pædagogisk værktøj Simulation som metode Innovation Etablering af læringscenter 9

Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Institutionsniveau Landsplan 2016 2016 Resultatmål Resultat Resultat Indikator a 0% Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b 14% Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c 0% Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d 75% Andel elever, der følger talentspor Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september 2016. (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Fastsættelse af resultatmål Nedenfor er baggrunden for resultatmålene i 2016 beskrevet for hver indikator. I skolens vurdering af andel af elever er der taget udgangspunkt i den aftalte dimensionering for 2016. 10

Andel elever med fag på ekspertniveau Da skolen ikke i skoleåret 2015/2016 fuldfører elever efter den nye reform, må resultatmålet være 0%. I skolens nedenstående forventning til fremtiden er taget udgangspunkt i, at talentelever ikke tæller med i denne indikator (men udelukkende i nedenstående indikator) Skolens forventning til fremtiden er, at andelen af elever med fag på ekspertniveau kommer op på ca. 35% (svarende til andelen af SSA og PA elever i forhold til det samlede antal elever på hovedforløbene). Dette fordi alle elever på SSA og PA uddannelsen vil tage et valgfrit specialefag på ekspertniveau, da det indgår som obligatorisk påbygning i uddannelsen. Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske I skolens vurdering af denne indikator indgår o Udelukkende hovedforløbselever (efter oplysning fra Ministeriet indgår grundforløbselever ikke i denne indikator). o Udelukkende elever på reformhold (vi har i skoleåret 2015/2016 også elever startet på tidligere ordning, men de indgår ikke i vores talgrundlag). o Grundfag På SSH uddannelsen udbydes engelsk som valgfag, hvor det obligatoriske niveau er E niveau. Skolen udbyder ikke dette fag på højere niveau. På SSA uddannelsen udbydes engelsk som valgfag, hvor det obligatoriske niveau er D niveau. Eleverne har dog mulighed for at vælge faget på C niveau, hvilket godt 1/3 af SSA eleverne gør. På PA uddannelsen udbydes engelsk som valgfag, hvor det obligatoriske niveau er E niveau. Eleverne har dog mulighed for at vælge faget på D eller C niveau, hvilket ca. 1/2 af PA eleverne gør. Det obligatoriske niveau på øvrige grundfag (på SSA uddannelsen samt grundfagene på PA uddannelsen) er C niveau. Vi kan ikke som SOSUskole udbyde dem på højere niveau. Ovenstående betyder, at ca. 14% af hovedforløbseleverne vælger/er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske. Andel elever, der er i gang med EUX Da skolen ikke i skoleåret 2015/2016 har GF2 elever på EUX, må resultatmålet være 0%. Skolens forventninger til fremtiden er dog, at vi fra august 2016 udbyder EUX på GF1, fra januar 2017 også på GF2 og fra august 2017 også på hovedforløbet. På skolen er vi usikre på, hvor stor en andel af vores elever der fremover vil vælge EUX. Vi ved på nuværende tidspunkt, at ca. 15% af ansøgerne til GF1 med opstart i august 2016 har udtrykt interesse i EUX. 11

Andel elever, der følger talentspor I skolens nedenstående vurdering indgår udelukkende elever på reformhold. Skolens vurdering er, at 75% af eleverne på hovedforløbene vil følge talentsporet. Baggrunden for denne vurdering er, at vi i samarbejde med praktikken/de ansættende myndigheder har besluttet, at alle elever vejledes til at starte på talentsporet. Vores udgangspunkt er nemlig, at hvis eleverne skal blive så dygtige, de kan, så skal de udfordres som talenter. Hvis eleven i løbet af uddannelsen ønsker at komme af talentsporet, så aftales dette (og elevens uddannelsesaftale justeres). Der vil i så fald blive undervist på både avanceret niveau og på ekspertniveau i det enkelte fag på det enkelte hold/optag. Indsatser Som det fremgår af ovenstående, er skolens udgangspunkt, at eleverne er dygtige og kan udfordres på mange niveauer: Alle vejledes til at starte på talentspor. Påbygning indgår som obligatorisk del i alle uddannelser. Som det også fremgår, er skolen i fuld gang med at udvikle EUX, hvilket yderligere vil supplere og udfordre de elever, der vælger denne uddannelse. Skolen følger udviklingen nøje de kommende år. Først når vi ved mere om, hvor mange elever, der reelt fuldfører uddannelsen på talentspor, har fag på højere niveau end det obligatoriske mv., kan vi vurdere vores fremtidige indsats. Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede Indikator a 0,7 448 0,70 33.123 Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november 2015. a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. 12

Vurdering af resultater I forhold til skolens nedenstående vurdering skal det nævnes, at vi ser en vis usikkerhed i forhold til de tal, der skal vurderes ud fra: Dels er der ikke helt overensstemmelse mellem beskæftigelsesfrekvensen opgjort i Datavarehuset og i Databanken. I Datavarehuset opgøres den samlede beskæftigelsesfrekvens for skolens uddannelser i 2013 til 0,71. I Databanken opgøres beskæftigelsesprocenten for skolens uddannelser i 2013 til 79%. Dels ved vi, at Danske SOSU skoler har gennemført en dimittendundersøgelse for pædagogiske assistenter, der viser, at kun 15% af de pædagogiske assistenter er arbejdssøgende. Dette stemmer ikke overens med Datavarehuset s tal, der viser, at beskæftigelsesfrekvensen for de pædagogiske assistenter på landsplan i 2013 er på 0,44. Dette uagtet har skolen foretaget nedenstående vurdering af beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede med udgangspunkt i data fra Datavarehuset / www.uddannelsesstatistik.dk og videreuddannelsesfrekvensen opgjort på www.uvm.dk/bef. Beskrivelsen er opdelt for skolens to hovedforløb. Social og sundhedsuddannelsen Beskæftigelsesfrekvensen året efter færdiggjort uddannelse 2011 2012 2013 Social og Sundhedsskolen Esbjerg 0,75 0,75 0,72 Landsplan 0,75 0,77 0,75 Beskæftigelsesfrekvensen for personer uddannet fra vores skole ligger næsten på niveau med landsgennemsnittet. Der er kun mindre forskelle på beskæftigelsesfrekvensen landet over. I 2013 fordelte beskæftigelsesfrekvensen sig mellem 0,70 og 0,79 på de 16 forskellige social og sundhedsskoler. Beskæftigelsesfrekvensen er stabil, dog med en svagt dalende tendens både på vores skole og på landsplan. Af den mere detaljerede statistik kan ses, at beskæftigelsesfrekvensen er stigende med alderen. Dette gælder både for vores skole og for landsgennemsnittet. På vores skole stiger beskæftigelsesfrekvensen i 2013 fra 0,62 for under 25 år til 0,83 for over 39 år. Videreuddannelsesfrekvensen på landsplan ligger på 0,1 for social og sundhedsassistentuddannelsen. 13

Den pædagogiske assistentuddannelse Beskæftigelsesfrekvensen året efter færdiggjort uddannelse 2011 2 2012 2013 Social og Sundhedsskolen Esbjerg 0,41 0,41 Landsplan 0,43 0,46 0,44 Beskæftigelsesfrekvensen for personer uddannet fra vores skole ligger en smule under landsgennemsnittet. Den forholdsvis lave beskæftigelsesfrekvens gælder for hele landet. I 2013 fordelte beskæftigelsesfrekvensen sig mellem 0,40 og 0,51 på de 16 forskellige uddannelsesinstitutioner, der udbyder den pædagogiske assistentuddannelse. Beskæftigelsesfrekvensen er stabil årene imellem både på vores skole og på landsplan. Af den mere detaljerede statistik kan ses, at beskæftigelsesfrekvensen på landsplan er stigende med alderen. I 2013 steg beskæftigelsen således fra 0,41 for under 25 år til 0,56 for over 39 år. Statistikken for vores skole tegner et billede af, at næsten alle, der året efter endt uddannelse er i beskæftigelse, er under 25 år. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange af de færdiguddannede pædagogiske assistenter fra vores skole netop er under 25 år (i 2012 var 13 af de 18 uddannede pædagogiske assistenter under 25 år). o Videreuddannelsesfrekvensen på landsplan ligger på 0,3 for de pædagogiske assistenter. Indsatser Skolen har et tæt samarbejde med praktikken/de ansættende myndigheder og dermed til en stor del af aftagerne af vores uddannede social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter. I dette tætte samarbejde drøftes også beskæftigelsesfrekvensen og beskæftigelsesmulighederne for de uddannede. Skolen indgår i flere forskellige typer af indsatser for at styrke beskæftigelsesfrekvensen. Som eksempler kan nævnes: Den landsdækkende kampagne for SOSU uddannelserne ( En uddannelse i livskvalitet ) Uddannelsespolitiske drøftelser i Bestyrelsen og LUU Partnerskabsaftaler med flere af aftagerne af vores uddannede samt med øvrige uddannelsesinstitutioner Løbende drøftelser i forskellige samarbejdsfora med kommuner, sygehuse, o.l. 2 På vores skole blev de første pædagogiske assistenter uddannet i 2011. Beskæftigelsesfrekvensen måles først et år efter endt uddannelse. 14

Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes 2016 2016 Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016. b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 Indsatser Skolen har været en del af ESB netværket (Evaluering, Samarbejde, Benchmarking) og har gennemført ETU er (elevtrivselsundersøgelser) siden 2008. ETU Gennem alle årene har undersøgelserne vist, at vi ligger på et meget højt niveau hvad angår elevtrivsel. Der er en høj svarprocent på undersøgelserne, og vores skoles elever udtrykker stor tilfredshed både med lærerne, undervisningen og de fysiske rammer. Social og Sundhedsskolen Esbjerg har i alle årene ligget som den social og sundhedsskole i landet, der ifølge benchmarking en har den højeste elevtrivsel. Selvom skolen har en høj elevtrivsel, giver ETU en hvert år anledning til drøftelser. Resultatet og forbedringsmuligheder bliver drøftet: I skolens bestyrelse I ledelsen På personalemøder I elevrådet Desuden bliver områderapporterne (for hvert uddannelsesområde) drøftet i det enkelte team. Skolen arbejder således systematisk med, hvad vi har opnået, og hvad vi kan gøre endnu bedre. Som eksempel kan nævnes, at skolen i 2016 netop på baggrund af ETU en har besluttet at have et særligt fokus på IT i undervisningen. 15

VTU Skolen har senest i 2012 gennemført VTU er (virksomhedstilfredshedsundersøgelser). Her var svarprocenten på 90%, og virksomhedernes tilfredshed var på de fleste parametre høj eller meget høj. Skolen har ikke gennemført VTU siden. På nuværende tidspunkt afventer vi den nye, obligatoriske spørgeramme, som efter planen vil komme i efteråret 2016. I relation til VTU skal nævnes, at vi for at styrke samarbejdet med praktikken og de ansættende myndigheder i 2015 har indgået partnerskabsaftaler med kommuner og andre uddannelsesinstitutioner i alt har vi indgået 10 partnerskabs og samarbejdsaftaler. 16

2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde I dette afsnit skal I fastlægge skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde, som skal indeholde måltal. Handlingsplanen skal tage afsæt i de tal, der fremgår af skema 6 og 7. Først skal I forholde jer til udviklingen af data for jeres skole og derefter fastsætte resultatmål for 2016. Herefter skal I udfolde jeres handlingsplan for området ved at beskrive strategien for, organiseringen af og indholdet i jeres praktikpladsopsøgende arbejde. Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a 2014 2015 2016 Antal Andel Antal Andel Antal Andel I ordinære uddannelsesaftaler m.v. b 668 97,0% 737 97,5% 97% I uddannelsesaftale I skolepraktik I restuddannelsesaftaler I korte uddannelsesaftaler Skolepraktik Delaftale under skolepraktik 21 3,0% 19 2,5% 3% 0 0,0% 0 0,0% 0% 0 0,0% 0 0,0% 0% 0 0,0% 0 0,0% 0% VFU forløb under skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% 0% Total 689 100 % 756 100 % 100 % a Opgjort ultimo august i året. b Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde skal ses i sammenhæng med, at vi som øvrige social og sundhedsskoler i landet har en fast dimensionering. Skolen har således en klar og fast aftale med praktikken om antallet af uddannelsespladser og antallet af optagne elever på hovedforløbene svarer hertil. 17

Ovenstående betyder, at alle skolens elever på hovedforløbene har en uddannelsesaftale langt de fleste er ordinære aftaler, der omhandler hele elevens uddannelsesforløb, men en lille del (ca. 3%) er restuddannelsesaftaler, hvor eleven genoptager og færdiggør uddannelsen. Det er disse tal, der indgår i resultatmålet for 2016. Skema 7: Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever ultimo august a 2014 (antal) Institutionsniveau Landsplan Resultater Resultatmål Resultater Ændring i 2015 Ændring i 2016 2014 2015 pct. ift. (antal) pct. (antal) 2015 3 (antal) (antal) Ændring i pct. Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb 15 100% 75 4 400% 2285 2520 10,3% - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik 0 0% 1939 2247 15,9% - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i 15 100% 75 400% 346 273 21,1% uddannelser uden skole praktik a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Hidtil har der som beskrevet ovenfor været en fast dimensionering på skolens hovedforløb, og elevpladser på social og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse (incl. relevant praktik) har været opslået som stillinger. På baggrund heraf har eleverne ikke fundet det relevant også at lade sig registrere på praktikpladsen.dk. Skolen anbefaler eleverne at lade sig registrere som praktikpladssøgende. På nuværende tidspunkt anbefaler skolens særligt GF2 eleverne, der ikke har opnået en uddannelsesaftale, at lade sig registrere. Dette for at få et overblik over/et realistisk billede af hvor mange elever, der mangler en uddannelsesaftale. Dette er baggrunden for skolens forventning om, at antallet af praktikpladssøgende elever stiger. 3 Procentopgørelsen er beregnet i forhold til antal i 2014, da der ikke er opgivet antal i 2015. 4 Skøn over antallet af elever, der efter afsluttet GF2 forløb ikke forventes at have en uddannelsesaftale, og derfor lader sig registrere som praktikpladssøgende. 18

Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Som det fremgår af ovenstående, har det ikke hidtil været relevant for skolen (eller for social og sundhedsskoler generelt) at organisere et egentligt praktikpladsopsøgende arbejde. Til gengæld har skolen et omfattende og godt samarbejde med praktikvirksomhederne, hvor praktikpladssituationen løbende drøftes, og tanker i forhold til praktikmuligheder udvikles. Der er en tæt relation mellem elevernes uddannelse på skolen og i praktikken, og der er et tæt samarbejde disse instanser imellem både i forhold til den enkelte elev og på et mere generelt niveau. Som eksempler kan nævnes: Skolens uddannelsesvejledere har daglig kontakt med praktikvirksomhederne (i forhold til den enkelte elevs uddannelse, i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelsen, eller lignende). Skolen og praktikken samarbejder om at genbesætte evt. ledige elevstillinger (ved elevers frafald). Skolens uddannelsesvejledere er opmærksomme på og samarbejder med praktikken om evt. nye muligheder for praktiksteder. Skolen afholder løbende praktikvejlederkurser. Skolen har flere samarbejdsfora og en mødestruktur for samarbejdet mellem skole og praktikvirksomheder fx: o Netværksgruppemøder o Strategimøder Som nævnt tidligere har skolen i løbet af 2015 indgået 10 partnerskabs og samarbejdsaftaler med bl.a. forskellige praktikvirksomheder. Dette for yderligere at styrke samarbejdet med praktikken om skolens uddannelser. Skolen har primo 2016 sagt ja til at indgå i et projektsamarbejde, der har til formål at styrke praktikpladssituationen i regionen. Projektet er i planlægningsfasen, og der skrives pt. på en ansøgning til Syddansk Uddannelsesaftale (bevilling herfra er en forudsætning for projektets gennemførelse). I projektet tænkes der at blive sat fokus på alternative praktikpladser i social og sundhedsassistentuddannelsen alternativer til den nuværende somatiske og psykiatriske praktik. Projektet vil (under forudsætning af bevilling) blive gennemført i et samarbejde mellem alle socialog sundhedsskoler i regionen, en stor del af kommunerne og Regionen. På landsplan foregår der pt. forhandlinger om, hvordan den fremtidige dimensioneringsaftale skal se ud. Skolen følger denne udvikling nøje og vil når en aftale om praktikpladser for skolens uddannelser er på plads forholde sig til, om og hvordan der skal arbejdes videre med det praktikpladsopsøgende arbejde. 19

3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag 3.1 Masterplaner Social og sundhedsskolen Esbjerg vil i 2016 have særlig fokus på arbejdet med implementeringen af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag i form af udbredelse af masterplaner for undervisningen. Endvidere vil der som konsekvens af selvevalueringen i 2015 være fokus på, hvilken kvalitet masterplanerne skal leve op til. I 2015 blev skabelonerne for masterplanerne videreudviklet. Masterplanerne er det værktøj som lærerne benytter, når elementerne fra FPDG skal omsættes til pædagogisk praksis. Det er skolens opfattelse, at den systematik som er indlejret i arbejdet med masterplanerne sikrer at lærer og ledelse kontinuerligt arbejder med at formulere og implementere det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Skolens FPDG er bygget op omkring følgende 11 punkter: 1. Undervisningen skal sikre eleverne opnår høj faglighed 2. Undervisningen skal være tydelig praksisnær, så eleverne møder et konkret fagligt indhold, der giver mening 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes dannelse 4. Undervisningen skal være målrettet, velstruktureret og planmæssig 5. Tydelig pædagogisk ledelse 6. Læreren er central i forhold til elevernes engagement, motivation og læring 7. Læreren skal være understøttende i forhold til relationen lærer, elev og fag 8. Lærerne skal understøtte elevens udvikling af tilegnelseskompetencer 9. Der skal anvendes varierende metoder og undervisningen skal være aktiverende og involverende 10. Undervisningen skal differentieres, alle elever skal have størst mulig udbytte af undervisningen 11. Tydelig feedback til eleverne Disse områder indgår i skabelonen for masterplanen for undervisningen, og vil således blive implementeret efterhånden som der udarbejdes planer for alle fag /temaer. I 2015 blev der foretaget en første evaluering af masterplanerne. Evalueringen viste, at der var usikkerhed i forhold til flere af elementerne i skabelonen og kvaliteten samt detaljeringsgraden var meget forskelligt. På baggrund heraf blev der udarbejdet en opfølgningsplan med det sigte, at der i 2016 skulle arbejdes med hvilken kvalitet, masterplanerne skal leve op til. 20

Da masterplanerne spiller en meget central rolle i udfoldelsen af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag vil Kvalitetsudvikling af masterplaner blive prioriteret højt i 2016. Nu følger en beskrivelse svarende til de spørgsmål, som er angivet i afsnit 3 i ministeriets skabelon: Hvilke(t) element(er) i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag har I særlig fokus på i de(t) kommende år? Jf. ovenstående vil skolen i 2016 have fokus på Kvalitetsudviklingen af masterplaner og derfor på et overordnet niveau arbejde med alle 11 elementer. Hvilke(n) konkret(e) forandring(er) forventer I at opnå? At der eksisterer en kvalitetsstandard for de enkelte dele i masterplanerne. At der eksisterer en guide til den kvalitetsproces, hvor masterplanerne evalueres og udvikles, så de lever op til den aftalte standard. Hvordan måler I, om der er sket forandring? At alle masterplaner er færdigudviklet og lever op til kvalitetsstandarden inden udgangen af 2016. Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse sikre, at der løbende og systematisk følges op på, at de(t) valgte element(er) bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning? Uddannelsescheferne vil i 2016 deltage i et projekt Pædagogisk ledelse med fokus på feedback. Formålet med deltagelse i dette projekt er bl.a., at afprøve feedback som metode til at kvalitetsudvikle masterplanerne og den enkelte lærers/teamets undervisning. Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis? Gennem projektet Pædagogisk ledelse med fokus på feedback vil der blive udviklet en metode, hvor uddannelsescheferne i samarbejde med teamet laver en evalueringsplan samt udvikler og afprøver en ledelses feedbackmetode relateret til evalueringerne. 21

3.2 Praksisnær undervisning Et af elementerne i skolens FPDG er, at undervisningen skal være tydelig praksisnær, så eleverne møder et konkret fagligt indhold, der giver mening. Hvilke(t) element(er) i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag har I særlig fokus på i de(t) kommende år? Undervisningsindholdet skal have tydelige elementer, der er lig eller tæt på praksis, idet eleverne efterfølgende skal kunne anvende dette i praksis. Det letter processen med at overføre det lærte til praksis, samtidig gør det, at eleverne nemmere kan se mening med anstrengelserne og dermed opnå en større motivation. Undervisningen skal være teoretisk funderet, og hvis eleverne skal forstå de valg, der træffes i praksis skal de lære at anvende teorien til at udvikle sin praksis. For at styrke ovennævnte har skolen deltaget i et FoU projekt: Virksomhedsforløb til styrkelse af lærernes praksisrelaterede undervisning. Projektet har haft fokus på udvikling og afprøvning af en konkret model. Projektet er netop afsluttet, og skolen står overfor at få modellen implementeret. I det kommende år vil skolen således have fokus på at alle lærere, som skal i virksomhedsforløb følger den udviklede model. Hvilke(n) konkret(e) forandring(er) forventer I at opnå? Skolen forventer, at masterplanerne i endnu højere grad end i dag vil bære præg af at undervisningen tager udgangspunkt i erhvervets praksis, teorier, metoder og materialer. At elever giver udtryk for at de på skolen er blevet godt forberedt på den praksis de skal ud i (praktikperioderne). At der vil ske en større udbredelse af den simulationsbaserede undervisning. Hvordan måler I, om der er sket forandring? At der er sket en konkret udvikling i masterplanerne vedr. punktet Hvordan gøres faget praksisnært At eleverne giver udtryk for at være godt forberedt til praktikperioderne (evalueringer, ETU) At der kan aflæses en større aktivitet i skolens simulationslokaler / simulationsbaseret undervisning Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse sikre, at der løbende og systematisk følges op på, at de(t) valgte element(er) bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning? Som ovenfor nævnt vil uddannelsescheferne i 2016 deltage i et projekt Pædagogisk ledelse med fokus på feedback. Formålet med deltagelse i dette projekt er bl.a., at afprøve feedback som metode til at kvalitetsudvikle masterplanerne, herunder praksisnærhed og den enkelte lærers/teamets undervisning. 22

Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis? Gennem projektet Pædagogisk ledelse med fokus på feedback vil der blive udviklet en metode, hvor uddannelsescheferne i samarbejde med teamet laver en evalueringsplan samt udvikler og afprøver en ledelses feedbackmetode relateret til evalueringerne 3.3 Undervisningsdifferentiering Hvilke(t) element(er) i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag har I særlig fokus på i de(t) kommende år? I skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er det punkt 10 som er i fokus her. Eks. fra SSA Der arbejdes med pædagogisk differentiering ud fra elevernes forskellige forudsætninger. Eleverne testes når de starter på uddannelsen, så både elever og lærere er bekendt med elevernes forskellige læringsstile. Lærerne er opmærksomme på elevernes sociale og faglige kompetencer. Der holdes et pædagogisk fagligt møde, inden eleverne starter i skoleperioden. Lærerne på det enkelte hold kan sammen planlægge og tilrettelægge og prioritere pædagogisk sparing med hinanden. Når eleverne er midt i skoleperioden mødes faglærerne igen hvor der er mulighed for justeringer og tilføjelser. Målet er at eleverne oplever at de får et helhedsorienteret forløb på tværes af fag. Der er fokus på undervisningsmetoder som f.eks. flipped Classroom, e bøger, apps, videooptagelser og digitale testværktøjer, Coperativ learning og case baseret læring. Eks. fra GF2 SOSU og SSH Ved kontaktlæresamtalerne spørges eleverne om deres erfaringer i forhold til hvordan de lærer bedst og hvilket ansvar de selv har i forhold til at søge det der er bedst for deres læring. Der laves test af elevernes læringsstile ud fra Boström og Schmidt læringsstilsmodel. Der laves forskellige opgaver alt efter niveau, nogle bruger farvekoder grøn selvkørende, gul brug for løbende vejledning, rød støtte til at besvare opgaven. Lektiecafe og dobbeltlærer. I forbindelse med opgaveløsninger/ workshops anvendes nogle gange motivationskoder, som hjælper eleverne med at inddele sig hvor motiveret er du for opgaven fra 1 5. Der anvendes digitale midler som instruktionsvideoer og e learning. Der arbejdes med simulationsøvelser og organworkshops ud fra forskellige læringsmål. Scanning af tekster for læsesvage elever. Eleverne fremlægger på forskellige måder. Der anvendes rollespil, oplæg, plancher, videoer. 23

Hvilke(n) konkret(e) forandring(er) forventer I at opnå? Læreren skal sikre at alle får størst muligt udbytte af undervisningen. Det betyder, at der såvel i den didaktiske planlægning som i mødet mellem lærer og elever skal tages udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Differentieringen skal derfor ind tænkes i formidlingen, opgavernes indholdsmæssige og metodemæssige kompleksitet, instruktioner og demonstrationer af faglig opgaveløsninger, differentieret vejledning af eleverne i deres arbejde med faglige problemstillinger og i differentieret feedback Hvordan måler I, om der er sket forandring? Eks. fra SSA I skoleperioden bliver der afholdt 2 holdmøder, hvor den enkelte elevs faglige og personlige kompetencer og progression italesættes. Den enkelte lærer bliver derved mere bevidst om, hvordan den enkelte elev understøttes fremadrettet. Midtvejs afholdes trivsels time, hvor læreren ud fra en survey test er i dialog med eleverne om deres trivsel og deres læring. Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse sikre, at der løbende og systematisk følges op på, at de(t) valgte element(er) bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning? Da også undervisningsdifferentiering indgår i skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og er en eksplicit del af masterplanerne, er det forventningen, at projektet Pædagogisk ledelse med fokus på feedback anviser metoder til at kvalitetsudvikle masterplanerne og dermed også undervisningsdifferentiering. Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis? Gennem projektet Pædagogisk ledelse med fokus på feedback vil der blive udviklet en metode, hvor uddannelsescheferne i samarbejde med teamet laver en evalueringsplan samt udvikler og afprøver en ledelses feedbackmetode relateret til evalueringerne 24

4. Årligt tema I handlingsplan2016 har ministeren for børn, undervisning og ligestilling ikke fastsat et særligt tema. I kan i afsnittet selv udpege et tema, fx et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på. Skolen har i handlingsplan 2016 valgt ikke at have et særligt indsatsområde. 25