Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Professionshøjskolen UCC (København)(101420) Institutionsnummer: Dato: 30. januar 2017 Bestyrelsesformandens underskrift:

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Indledning Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes Vurdering af resultater Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Årligt tema... 20

4 Indledning Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og anvendes i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående afsnit. Klare mål Afsnittet har fokus på resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I afsnittet vurderes udviklingen i resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. Skolen beskriver og vurderer de indsatser, som skal bidrage til at nå målene. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet indeholder en handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan skolen arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis samt udvikling af metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. Her beskrives, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag skolen har særlig fokus på det kommende år. HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

5 1 Klare mål Afsnittet har fokus på resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne er opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I afsnittet vurderes udviklingen i skolens resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. I afsnittet beskrives og vurderes skolens indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 1.1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Skolen udbyder ikke grundforløb og optager efter reformen derfor ikke elever direkte efter 9. eller 10. klasse. Derfor arbejder skolen ikke direkte med dette reformmål. Som aftager af elever fra grundforløb samarbejder skolen dog med kommuner og SOSU-skoler om kvalitetssikring og udvikling af bl.a. optagelse og information til eleverne med henblik på at sikre tilgangen til uddannelsen samt god overgang til hovedforløbet. Indsatser Skolen udbyder ikke grundforløb og optager efter reformen derfor ikke elever direkte efter 9. eller 10. klasse. Derfor arbejder skolen ikke direkte med dette reformmål. 1.2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål Resultat Resultat Resultatmål Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) 4,5% Under 1% Under 1% Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Skolen udbyder ikke grundforløb, og indsatserne og resultaterne har derfor udelukkende fokus på at mindske frafaldet på hovedforløbet. Skolen arbejder HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

6 systematisk og kontinuerligt med en lang række indsatser ifht. at sænke frafaldet og øge gennemførslen på uddannelsen. Resultatet for 2016 viser et meget lavt frafald på under 1% (af diskretionshensyn findes ikke data for frafaldet i datavarehuset, så opgørelsen er lavet på baggrund af skolens egne tal). 2 personer er faldet fra inden for de første tre måneder af hovedforløbet på uddannelsen, begge i løbet af den første korte praktik. Den ene elev ophørte pga. personlige problemer, og der var ikke potentiale for fastholdelse. For den anden elevs vedkommende var elev og arbejdsgiver enige om, at eleven ikke besad den nødvendige modenhed til at tage uddannelsen på nuværende tidspunkt, og der var ikke potentiale for fastholdelse. Andre frafaldsprofiler er: Elever der aldrig er mødt. Skolen har ikke konkret viden om årsagen. Erfaringsmæssigt ved vi dog, at nogle elever ganske enkelt ændrer planer i perioden fra optagelse til studiestart. Elever, der selv siger op. For disse elever gælder at de alligevel ikke ønskede at tage den pædagogiske assistentuddannelse, og der var således ikke Elever ophørt pga. store personlige problemer af psykosocial karakter. Denne gruppe elever har så store problemer, at de ikke er i stand til at tage en uddannelse på nuværende tidspunkt. På trods af en massiv indsats fra skolens sociale studievejleder samt individuel støtte lykkedes det ikke at fastholde eleverne, og skolen vurderer, at der ikke var potentiale for at fastholde eleverne. Analysen af skolens udfordringer baserer sig på egne undersøgelser. Med et resultat på under 1% frafald vurderer skolen, at resultaterne af vores indsatsområder har medvirket til at øge gennemførslen på uddannelsen. Den brede vifte af fastholdelsesinitiativer med fokus på en individuel tidlig støtte ser ud til at have god effekt. De første erfaringer efter erhvervsuddannelsesreformen tyder på, at målsætningen om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse kan betyde nye frafaldsprofiler på pædagogisk assistentuddannelse. Eleverne på uddannelsen er i dag yngre end tidligere. Professionelt pædagogisk relationsarbejde kræver en vis personlig modenhed og på trods af at motivation og ønske om tage uddannelsen måske er på plads hos eleven, er den personlige modenhed måske ikke tilstrækkelig. Tidligere havde en del af eleverne forudgående erfaring med det pædagogiske arbejdsmarked og havde derigennem opnået en afklaring ifht. lyst og egnethed til professionen samt nogle erfaringer dels med arbejdsmarkedet i almindelighed og det pædagogiske felt specifikt. Når flere elever tager en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, kan færre trække på en sådan erfaring, og det kan betyde større frafald, ofte i praktikken som for nogle elevers vedkommende er første møde med arbejdsmarkedet. Generelt vurderer skolen, at de tilbud eleverne kan trække på, dækker behovet. Der er ikke nogle frafaldsgrupper, der savner tilbud. Erfaringen er at den tidlige individuelle støtte har stor effekt og fastholder de elever, hvor der er potentiale. Vi ser i dag et langt mindre frafald, der skyldes faglige og sproglige problemer end tidligere, og dette vurderer skolen hænger sammen med en vellykket indsats på dette område. HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

7 Skolen ser dog et potentiale for fastholdelse i at styrke viden om den pædagogiske assistentuddannelse hos praktikinstitutionerne for at afstemme forventninger og styrke forståelsen af, hvilken uddannelsesopgave, der ligger i, at have en pædagogiske assistent elev i praktik. Dette med særligt fokus på udfordringerne med meget unge elever med sparsom eller ingen erfaring med arbejdsmarkedet. Den største udfordring mhp. at øge gennemførelsen er fortsat personlige og psykosociale problemer hos eleven. Mange elever benytter sig af muligheden for samtaler om angst og stress, som fastholdelseskonsulenten tilbyder, og den sociale studievejleder, som bl.a. hjælper elever med studiestrategier og handleplaner, oplever også fortsat stor søgning. Disse indsatser har en positiv effekt på gennemførelsen, men nogle elever har så massive problemer, at det er meget vanskeligt at fastholde dem på uddannelsen på trods af en tidlig og helhedsorienteret støtte til eleven. Skolen er fortsat ambitiøs i forhold til at sikre et lavt frafald på uddannelsen. Skolen vurderer, at det er det lange seje træk med en bred vifte af individuelle initiativer kombineret med lærernes engagement, der sikrer en øget gennemførelse, og skolen arbejder derfor videre med og tilpasser det eksisterende tilbud. Indsatser Det vi har igangsat i 2016: Implementering af nyt introforløb med fokus på relationsdannelse og sociale aktiviteter Nyt evalueringskoncept for undervisningen Kvalitetssikring af samarbejde med kommunen om optagelse Herudover fastholder og videreudvikler skolen en række andre flerårige tiltag med henblik på at øge gennemførslen og bidrage til at nå målene i reformen. Implementering af nyt introforløb med fokus på relationsdannelse og sociale aktiviteter Introforløbet har til formål at sikre eleverne tilhørsforhold og gode relationer samt en sjov og motiverende start på uddannelsen. For de unge elever starter uddannelsen med tre dages introforløb udelukkende med fokus på sociale aktiviteter baseret på uddannelsens fag bevægelse og idræt samt kulturelle udtryksformer og aktiviteter. I introforløbet er målet at skabe fællesskab på hele årgangen, og eleverne er derfor ikke delt op på hold. Vurdering: Med et frafald på under 1% inden for de første tre måneder, vurderer skolen, at indsatsen har medvirket til at øge trivsel og gennemførelse hos eleverne. Skolen har fået meget positive tilbagemeldinger fra eleverne. HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

8 Nyt evalueringskoncept for undervisningen Skolens nye evalueringskoncept for undervisningen tager udgangspunkt i en formativ selvevalueringspraksis med fokus på elevernes læringsudbytte. Elevernes løbende selvevaluering ifht. fagenes læringsmål giver læreren mulighed for at tilrettelægge undervisningsdifferentieringen hensigtsmæssigt og med udgangspunkt i den enkelte elevs progression. Vurdering: De første erfaringer med det nye evalueringskoncept er meget positive, og eleverne udtrykker stor tilfredshed med den feedback, de får, fra underviserne. Kvalitetssikring af samarbejde med kommunerne om optagelse Hidtil har kommunerne udlagt optagelsen af elever til skolen. Skolen har udviklet et koncept for optagelsessamtaler, som sikrer, at de elever der optages er egnede og motiverede. Samtidig har optagelsessamtalerne sikret, at skolen allerede inden eleven starter på skolen har kunnet danne sig et indtryk af eventuelle udfordringer hos den enkelte elev samt sikre et højt informationsniveau mellem skolen og eleven. Da opgaven med ansættelse af elever og dermed optagelse på hovedforløb nu ligger hos kommunerne, er der en risiko for et informationstab mellem aktørerne og dermed en udfordring i at sikre en god start på hovedforløbet for eleverne, så de fastholdes på uddannelsen. Vurdering: Med et frafald på under 1% inden for de første tre måneder af uddannelsen vurderer skolen, at indsatsen har haft medvirket til at fastholde elever på uddannelsen. Det vi vil igangsætte i 2017: Styrket praktikforberedelse Styrke forståelsen for PAU-eleven i praktikken Styrket praktikforberedelse Udvikle nye metoder til at forberede eleven på praktikken og mødet med arbejdsmarkedet og mobilisere elevens ansvar for egen læring. HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

9 Hvilken udfordring retter indsatsen sig mod at imødegå? Da den første praktik på uddannelsen oftere og oftere er elevens første møde med det pædagogiske arbejdsmarked og arbejdsmarkedet i det hele taget i takt med at flere elever søger ind på uddannelsen direkte efter 9. eller 10. klasse søger indsatsen at imødegå det frafald, der kan komme i kølvandet heraf. Hvilket resultat eller mål ønsker I at opnå med indsatsen Sikre øget gennemførelse på uddannelsen. Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Indsatsen forventes at styrke elevens evne til at håndtere de første erfaringer på arbejdsmarkedet. Styrke forståelsen for PAU-eleven i praktikken Styrket information til og dialog med især nye vejledere om, hvilken uddannelsesopgave, der ligger i at være praktikvejleder for en PAU-elev. Hvilken udfordring retter indsatsen sig mod at imødegå? Der er stor udskiftning blandt de praktikvejledere, som PAU-eleverne møder i praktikken, det kan derfor være en udfordring at sikre viden om uddannelsen. Desuden er de fleste vejledere selv uddannede pædagoger og derfor kan det være hensigtsmæssigt at afstemme forventningerne ifht. at PAU er en ungdomsuddannelse og den uddannelsesopgave der ligger for praktikstederne. Hvilket resultat eller mål ønsker I at opnå med indsatsen At klæde praktikvejlederne bedst muligt på til at løfte uddannelsesopgaven for PAUeleverne med særligt forkus på de helt unge, der måske ikke har tidligere erfaringer med det pædagogiske arbejdsmarked. Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Fra vejledere og PAU-elever ved vi, at der kan være stor forskel på hvilke forventninger hhv. vejleder og PAU-elever møder hinanden med i praktikken. Skolen forventer at en øget forståelse for PAU-uddannelsen og PAU eleven kan imødegå dette. HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

10 1.3 Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Resultat 2016 Resultatmål 2017 Andel elever der følger talentspor 44% 46% Opgørelsen baserer sig på skolens egne tal. De data, som skolen har trukket fra Datavarehuset til handlingsplanen for øget gennemførelse, stemmer ikke overens med virkeligheden. Dette skyldes formodentlig en fejlregistrering i EASY, som skolen hurtigst muligt vil rette op på. Skolen havde sat som resultatmål for 2016 at 35% af eleverne følger talentsporet i uddannelsen. Resultatmålet blev sat på baggrund af en vurdering af at mindst 35% af eleverne med fordel kunne følge talentsporet. 44 % af de elever, der startede på uddannelsen i 2016, har valgt at følge talentsporet i uddannelsen. Skolen har styrket informationen om talentsporet, da eleverne giver udtryk for, at de har svært ved at træffe valget ved starten på hovedforløbet, hvor de endnu ikke har gjort sig egne erfaringer med profilfagene. Skolen vurderer derfor at der er potentiale til at øge tilgangen til talentsporet og sætter et måltal på 46% for Vurdering af resultater Det har vi igangsat i 2016: Velbeskrevet koncept for talentspor samt kvalitetssikring af information og vejledning Udvikling af metoder til undervisningsdifferentiering Velbeskrevet koncept for talentspor samt kvalitetssikring af information og vejledning Et velbeskrevet koncept for talentspor samt kvalitetssikring af information og vejledning skal sikre, at eleverne ikke vælger talentspor eller fag på højere niveau end obligatorisk fra pga. utryghed ifht. hvad deres valg indebærer. Vurdering: HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

11 Indsatsen vurderes at have medvirket til, at andelen af elever, der vælger talentspor er steget fra 35% i 2015 til 44% i 2016 (skolens egne tal). Udvikling og implementering af EUX på uddannelsen Skolen skal udvikle, beskrive og implementere EUX-forløb samt sikre nødvendig kompetenceudvikling af undervisere og kapacitetsopbygning i UCC. Vurdering: Da kommunerne indtil videre har valgt ikke at ansætte EUX-elever på pædagogisk assistentuddannelse i København afrapporterer skolen ikke på dette indsatsområde. Indsatser Det vi vil igangsætte i 2017: Nyt koncept for erhvervsrettet påbygning Udvikling af feedbackkulturen i undervisningen Nyt koncept for erhvervsrettet påbygning Alle elever tilbydes undervisning svarende til fire ugers VUF-fag Hvilket resultat eller mål ønsker I at opnå med indsatsen Indsatsen styrker elevernes faglighed indenfor pædagogik samt natur/udeliv og bevægelse og idræt, hvilket er efterspurgt på det pædagogiske arbejdsmarked. Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Indsatsen forventes at give alle elever øget faglighed, da alle får mulighed for at dygtiggøre sig inden for fagene. Udvikling af feedbackkulturen i undervisningen Eleverne er meget glade for den feedback de får og efterspørger mere af den. Hvilken udfordring retter indsatsen sig mod at imødegå? HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

12 Udfordringen er at skabe tid til feedback i planlægningen af undervisningen. Hvilket resultat eller mål ønsker I at opnå med indsatsen Eleverne kan i højere grad sætte mål for deres egen læring. Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Undersøgelser viser, at feedback øger læringen. EUX Skolen udbyder kun hovedforløbet på pædagogisk assistentuddannelse, som først fra 1. august 2016 kunne udbydes med EUX. Da skolen ikke udbyder grundforløb, hvor eleverne skal påbegynde EUX-forløbet, har skolen ikke forventet EUX-elever i 2016, men først primo Derfor var måltallet for EUX-elever for 2016 sat til 0 elever. På pædagogisk assistentuddannelse er det kommunerne som arbejdsgivere, der skal ansætte elever som EUX-elever. Kommunerne har indtil videre valgt ikke at ansætte EUX-elever på pædagogisk assistentuddannelse i København. Skolen er fortsat i dialog med kommunerne om EUX. 1.4 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes Beskæftigelsesfrekvensen opgøres af ATP, men grundet en teknisk fejl foreligger der ikke data fra UCC i Datavarehuset. Nedenstående tabel er derfor baseret på skolens egne tal, hvad angår resultatet for Resultat Resultat Resultatmål Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede 0,72 0,80 0,82 Vurdering af resultater Beskæftigelsesfrekvensen er udtryk for nyuddannede, der er i job eller under videre uddannelse. Skolens egne tal fra dimittendundersøgelsen udarbejdet i 2015 viser en beskæftigelsesfrekvens på 0,8. Dette er en fremgang i forhold til resultatet fra 2013 på 0,72. Tallene er dog ikke direkte sammenlignelige, da tallet fra 2013 dækker alle nyuddannede fra skolen. Dimittendundersøgelsen er foretaget blandt nyuddannede fra UCC for elever året efter endt uddannelse med en svarprocent på 51 %. En forsigtig vurdering med forbehold for usikkerhederne i tallene er derfor, at resultatet er tilfredsstillende, men at skolen fortsat har fokus på beskæftigelsen blandt dimittenderne. HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

13 På baggrund af en Rambøll-rapport bestilt af ministeriet samt resultaterne af trepartsforhandlingerne er dimensioneringen på uddannelsen på landsplan nedsat med ca. 50%. Justeringen er foretaget ud fra det forventede behov for pædagogiske assistenter på arbejdsmarkedet i de kommende år, hvor det vurderes at der har været en overproduktion af pædagogiske assistenter i forhold til hvad arbejdsmarkedet aftager. Dette forventes at påvirke beskæftigelsesfrekvensen for dimittender i de kommende år. Indsatser Det igangsatte vi i 2016: Fokus på strukturelle forhold på det pædagogiske arbejdsområde Forskningsprojekt om PAU-profilens faglighed Fokus på strukturelle forhold på det pædagogiske arbejdsområde Samarbejde med LUU. PAU-profilen har stadig brug for et mere solidt fodfæste i det pædagogiske arbejdsmarked, som har en mangeårig tradition for brug af ufaglært arbejdskraft. Skal PAU-profilen have mere solidt fodfæste på arbejdsmarkedet, er det nødvendigt med at fokus på denne problemstilling, både fra dem der uddanner de pædagogiske assistenter, og dem der skal ansætte dem. Vurdering: Der er fortsat ikke politisk vilje til at det skal være et krav at pædagogisk personale i daginstitutioner mv. skal være faglært. Skolen vil i samarbejde med LUU fortsat have fokus på dette. Forskningsprojekt om PAU-profilens faglighed på arbejdsmarkedet Skolen deltager sammen med UC Syd, UC VIA og FOA i et forskningsprojekt, der skal belyse PAU-profilens faglighed på arbejdsmarkedet. PAU-profilen har stadig brug for et mere solidt fodfæste i det pædagogiske arbejdsmarked, som har en mangeårig tradition for brug af ufaglært arbejdskraft. Målet er at sætte fokus på, hvad det er PAU-profilerne kan tilbyde til det pædagogiske arbejdsmarked og dermed åbne flere døre for dimittenderne i form af stillinger til pædagogiske assistenter. Vurdering: Rapporten belyser PAU-profilens faglighed og peger på, hvilke mangeartede opgaver den pædagogiske assistent løser på det pædagogiske arbejdsmarked. Rapporten er med til at sætte fokus på den pædagogiske assistent som en værdifuld ressource samt veluddannet pædagogisk personale. Det vil vi igangsætte i 2017: HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

14 Skolen vil i 2017 arbejde videre med de indsatser, der blev igangsat i Fortsat fokus på strukturelle forhold på det pædagogiske arbejdsområde Fortsat øget synlighed for PAU-profilen Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Indikator for klare mål 4 Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen UCC Landsplan Resultat 2015 Resultat 2016 Resultatmål 2017 Resultat 2016 Elevtrivsel Vurdering af resultater I efteråret 2016 gennemførte skolen Ennovas elevtilfredshedsundersøgelse blandt eleverne. Overordnet set var undersøgelsens resultater meget positive med en vurdering på 82 ud af 100. Dette er dog et fald på 6 ifht. målingen i efteråret Undersøgelsen er først kommet skolen i hænde ultimo 2016, men resultaterne drøftes med elever og lærere i foråret 2017, og drøftelserne vil indgå i skolens kvalitets- og udviklingsarbejde. Uddannelsen er i 2016 flyttet i Campus Carlsberg med en række af UCCs andre uddannelser. Flytteprocessen har medført en nedgang i elevtrivslen grundet en overgangsperiode med store forandringer og ny organisering, og dette kan formentlig forklare faldet i elevtilfredshed. Indsatser Det igangsatte vi i 2016: Udvikling og implementering af nyt koncept for evaluering af undervisningen og uddannelsen Udvikling af nyt introforløb med hovedfokus på det sociale (se handlingsplanens mål 2) Tværfaglig og helhedsorienteret undervisning (se handlingsplanens afsnit om Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag) Udvikling og implementering af nyt koncept for evaluering af undervisningen og uddannelsen Skolen arbejder med udvikling og implementering af to nye evalueringssystemer. HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

15 Undervisningen: en formativ evalueringspraksis med udgangspunkt i elevernes selvevaluering. Her er der særligt fokus på læringsudbyttet, og som underviserne anvender til undervisningsudvikling, såvel individuelt som i fagmiljøer. Uddannelsen: modulevalueringer, der opsamler viden om uddannelsens og undervisningens organisering, og som ledere mv. og anvender for at udvikle rammerne for undervisningen. Vurdering: Indsatsen har medvirket til at sikre en mere systematisk elevevaluering af undervisningen suppleret med de øvrige evalueringer skolen foretager både løbende og i udviklingsarbejdet. Det vil vi sætte i gang i 2017: Studietur for alle elever Øvrige indsatser vil blive igangsat på baggrund af drøftelserne om elevtrivselsundersøgelsen. Studietur En studietur for alle elever Hvilken udfordring retter indsatsen sig mod at imødegå? Studieturen placeres ca. midt i uddannelsesforløbet, hvor nogle elever kan være frafaldstruede. Hvilket resultat eller mål ønsker I at opnå med indsatsen En studietur for alle elever forventes at øge både det faglige og sociale udbytte af at gå på uddannelsen. Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Vi forventer at styrket socialt og fagligt sammenhold blandt eleverne øger elevtrivslen og fastholdelsen. HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

16 2 Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Alle elever er i ordinære uddannelsesaftaler, da uddannelsen er dimensioneret, dvs. de kommuner, skolen samarbejder med, stiller praktikpladser til rådighed til alle elever i forbindelse med optagelse på hovedforløbet og indgåelse af uddannelsesaftale. Derfor ses ingen negativ eller positiv udvikling i tallene, og dette forventes følgelig heller ikke i Skolen udbyder ikke grundforløb, derfor findes ikke data om overgang fra grundforløb til hovedforløb. Den pædagogiske assistentuddannelse er ikke på ministeriets liste over uddannelser, der udbydes med skolepraktik. Eleverne på hovedforløbet er ansat af kommunerne. Kommunerne modtager elevernes ansøgninger og forestår ansættelsen og håndteringen af ansøgninger og derfor også registrering af eventuelle praktikpladssøgende elever. Skolens rolle er udelukkende at optage de elever på skolen, som kommunerne har ansat, og der findes derfor ikke data om det praktikpladsopsøgende arbejde knyttet til UCC. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde I samarbejde med kommunerne, herunder de pædagogiske konsulenter, tager skolens praktikkoordinatorer kontakt til mulige praktikinstitutioner, og ud fra det udarbejder vi en liste over de praktikinstitutioner, vi har brug for. Uddannelsen er som nævnt dimensioneret, og vi har pt. overskud af pladser. Derudover arbejder skolen med praktikpladsopsøgende arbejde i udlandet. Generelt fokuseres på god kommunikation til potentielle praktiksteder. I samarbejde med kommunen, herunder de pædagogiske konsulenter, orienterer vi om uddannelsen på leder- og netværksmøder, temamøder, mv. Derudover sendes materiale om PAU samt det at være praktikinstitution ud til institutionerne. Praktikpladssituationen drøftes løbende i det lokale uddannelsesudvalg, LUU. Skolen har en tæt dialog med de ansættende kommuner for eleverne Frederiksberg og København samt SOPU, som er den anden udbyder af PAU i København samt pædagogiske konsulenter og arbejdsmarkedets parter. HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

17 3 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Skolen har i 2017 fortsat særligt fokus på helhedsorientering og tværfaglighed. I 2016 er der investeret massivt i kompetenceudvikling af lærerne, og der er gjort et stort stykke udviklingsarbejde. Skolen har nu fokus på at implementere forandringerne i alle dele af uddannelsen og dermed konsolidere resultaterne. Ved at udvikle og tilrettelægge undervisningen med fokus på helhedsorientering og tværfaglighed ønsker skolen fortsat at Øge elevernes læringsudbytte Skabe større tilfredshed med undervisningen blandt eleverne Hvilke konkrete aktiviteter vil I arbejde med for at opnå forandring? Styrket profilteamsamarbejde og fælles planlægning med henblik på sammenhæng i uddannelsen Fokus på hensigtsmæssig fordeling af elevernes arbejdsbyrde Hvordan måler I, om der er sket forandring? Øge elevernes læringsudbytte: Bliver eleverne dygtigere målt på karakterer og selvvurdering Større tilfredshed med undervisningen blandt eleverne i den årlige elevtrivselsundersøgelse Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse sikre, at der løbende og systematisk følges op på, at de(t) valgte element(er) bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning? Ansættelse af to profilteamkoordinatorer Pædagogiske dage Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis? Pædagogiske dage Ansættelse af to profilteamkoordinatorer, der skal sikre systematisk tilbagemelding fra profilteams Arbejdet med lokal undervisningsplan Styrket undervisningsdifferentiering Vurdering af resultater: Læringsudbytte: De valgte undervisningsdifferentieringsmetoder har som mål, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Elevgruppen spænder meget vidt ifht. forudsætninger, motivation og modenhed, men elevernes selvevalueringer og deres karaktergennemsnit på 7,9 (skolens egne tal) peger på et godt læringsudbytte. I elevtrivselsundersøgelsen giver eleverne bl.a. udtryk for, at det de lærer på skolen i høj grad kan anvendes i praktikken. HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

18 Motivation: Skolen vurderer, at der fortsat er et udviklingspotentiale i forhold til at arbejde med elevernes motivation. De valgte undervisningsdifferentieringsmetoder tager i høj grad udgangspunkt i motivation for viden og motivation ifht. det sociale på uddannelsen og lykkes godt med dette. Et indsatsområde vil være at arbejde mere indgående med forskellige typer af motivation for læring i en ungdomsuddannelse. Fastholdelse: Skolen lykkes rigtig godt med fastholdelse med et frafald på under 1%. Elevtrivselsundersøgelsen viser at 6% for nylig har overvejet at stoppe på undersøgelsen, mens 94% er loyale overfor deres uddannelsesvalg. Og elevtrivselsundersøgelsen viser en høj tilfredshed hvad angår undervisningen. Vurderingen er derfor at de valgte undervisnings differentieringsmetoder bidrager til fastholdelsen på uddannelsen. Skolen har i 2017 fortsat fokus på metoder til undervisningsdifferentiering i forbindelse med at sikre, at alle elever bliver så dygtige som de kan. Indsatser 2017: Beskrivelse Skolen arbejder fortsat med at implementere differentiering i undervisningen bl.a. ved at skabe et tværfagligt samarbejde med gennemgående opgaver, som eleverne arbejder med i de forskellige fag. På baggrund af skolens formative evalueringssystem med løbende selvevaluering, støtter lærerne løbende eleverne i at sætte mål for egen læring og samtidig kunne arbejde mere kvalificeret med undervisningsdifferentiering. Skolen formulerer, hvilke krav der stilles til eleverne på hhv. avanceret niveau og ekspert niveau, så det bliver tydeligt for eleverne, hvordan de kan sætte mål for deres egen læring. Hvilke(n) konkret(e) forandring(er) forventer I at opnå? Tydelig forventningsafstemning mellem lærer og elever i forhold til, hvilket niveau eleverne skal præstere på, giver ro og mulighed for bedre at kunne ramme flere faglige niveauer på samme tid. Resultaterne fra elevtrivselsundersøgelsen viser, at de tydelige krav til eleverne virker motiverende for eleverne. Hvordan måler I om de(n) valgte metode(r) bidrager til at øge elevernes læringsudbytte, motivation og fastholdelse? Skolens evalueringskoncept for undervisningen har fokus på læringsudbytte. I uddannelsessamtaler med kontaktlærer samt evaluering på holdet og elevtrivselsundersøgelsen afdækkes effekten på motivation og fastholdelse. HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

19 Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse følge op på, at de(n) valgte metode(r) bliver praktiseret i lærernes undervisning? Pædagogiske dage og dialog med profilteam samt opfølgning med profilteamkoordinatorer. Hvordan arbejder den pædagogiske ledelse med, at lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis bliver anvendt til at udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering? Erfaringsudvikling og opsamling på pædagogiske dage og arbejde i fagteam og profilteam HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

20 4 Årligt tema Uddannelsen har i 2017 ikke valgt et særligt årligt tema. HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE