Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Arsuk 2013-2017 Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen 2. udgave 2016
Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne Det er anden gang, at der udarbejdes egentlig lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 3. udgave af lokalsamfundsprofilerne i 2018. Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til kommuneqarfik@sermersooq.gl Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 Udarbejdet af Borgmestersekretariatet. 2
Kommuneqarfik Sermersooq Arsuk Figur 1. Kommuneqarfik Sermersooq 3
Indholdsfortegnelse Lokalsamfundsprofil... 1 Arsuk... 1 1. Politisk system og lokaladministration... 6 1.1 Politisk system... 6 1.2 Lokaladministration... 6 2. Historik... 8 2.1 Historiske rids... 8 2.2 Mærkedage... 8 3. Geografi og klima... 8 3.1 Geografi... 8 3.2 Klima... 9 4. Befolkningen... 9 4.1 Alder og køn... 9 4.2 Bosætningsmønster... 10 4.3 Forsørgerbyrden Børn og ældre... 11 4.4 Arbejdsstyrke... 12 5. Husstandsindkomst... 13 5.1 Hustandsindkomst... 13 6. Infrastruktur... 14 6.1 Transportanlæg... 14 6.2 Transportmidler... 14 6.3 Tekniske anlæg... 16 6.4 Byggeanlæg... 16 6.5 Kommunikation og medier... 16 7. Boligforhold... 17 7.1 Antal og type af boliger... 17 7.2 Hjemløse... 18 8. Uddannelse... 18 8.1 Folkeskole... 18 8.2 Elevtal... 19 8.3 Antal elever, som opstarter en uddannelse... 20 8.4 Antal elever: Vidtgående specialundervisning... 21 8.5 Undervisningstiden for skoleåret 2014/15... 23 8.6 Gymnasiale Uddannelser... 26 8.7 Videregående uddannelse... 26 8.8 Erhvervsuddannelserne... 27 9. Erhverv... 28 9.1 Offentlige institutioner... 28 9.2 Erhvervsvirksomheder... 28 9.3 Turisme... 28 10. Sociale forhold... 29 10.1 Fritids- og foreningsliv... 29 10.2 Børn og unge... 30 10.3 Anbragte børn... 30 4
10.4 Ældreforsorg... 30 10.5 Handicapforsorg... 31 10.6 Sociale ydelser... 33 10.7 Arbejdsløshed... 35 11. Kriminalitet... 36 12. Sundhedssektor... 37 12.1 Faciliteter inden for sundhedssektoren... 37 12.2 Befolkningssundhed... 37 13. Afsluttende... 38 14. Litteratur og kilder... 39 5
1. Politisk system og lokaladministration 1.1 Politisk system Der er en repræsentant fra Arsuk i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Det er Ejnar Jakobsen som er suppleant for Charlotte Piké indtil hun efter endt barselsorlov genindtræder i Kommunalbestyrelsen. Bygdebestyrelsen i Arsuk består af tre medlemmer. Bestyrelsen afholder møde hver anden måned og behandler og vedtager alle sager vedrørende bygden. Valget til bygdebestyrelserne følger kommunalvalget. 1.2 Lokaladministration Filialkontoret i Arsuk servicerer bygdebestyrelsen og hører under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til sekretariatschefen for Borgmestersekretariatet og Borgerservice. Filiallederen kan derudover henvende sig til de forskellige forvaltningsledere i Nuuk, hvis der er behov for dette. Figur 2. Organisationsplan for Borgmestersekretariatet i Kommuneqarfik Sermersooq 6
I fagspecifikke spørgsmål refererer medarbejderne i administrationen i Arsuk til fagcheferne for området, jf. den administrative organisationsplan. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. Figur 3. Administrativ organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooq 2. udgave 2016
2. Historik 2.1 Historiske rids Arsuk blev grundlagt den 1. september 1805. Det vides ikke med sikkerhed, hvem der har grundlagt bygden. Bygden blev ved grundlæggelsen kaldt Putugoq, det grønlandske ord for storetå. Navnet kom sig af en klippe, der eftersigende lignede en storetå. Fra 1810 kom bygden officielt til at hedde Arsuk. Oversat til dansk betyder Arsuk det elskede sted eller den man elsker. Bygden havde sin storhedstid i 1970 erne og 1980 erne. Bygden har sågar været en af verdens rigeste landsbyer/bygder beregnet pr. indbygger. Denne rigdom opstod pga. det store fiskeriboom bygden oplevede i denne periode. Inden kommunesammenlægningerne i 2009 hørte Arsuk under Paamiut Kommune. 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Arsuk kan fejre 215 års jubilæum i 2020. Kirken blev bygget i 1930 og kan fejre 100 års jubilæum i 2030. Skolen blev bygget i 1934 og kan fejre 100 års jubilæum i 2034. Forsamlingshuset blev bygget i 1958 og kan fejre 75 års jubilæum i 2033. Sygeplejestationen blev ligeledes bygget i 1958 og kan fejre 75 års jubilæum i 2033. Servicehuset blev oprettet i 1987 og kan fejre 30 års jubilæum i 2017. 3. Geografi og klima 3.1 Geografi Bygden Arsuk ligger ved den nordlige indsejling til Arsukfjorden, helt ude ved havet i læ for nordenvinden ved foden af Arsukfjordens varetegn, det 1418 meter høje Kungnait fjeld. Specielle strømforhold og store dybder er årsagen til, at det kun er i rigtig hårde vintre, at Arsukfjorden fryser til. Rent geologisk er området omkring Arsuk særlig interessant, da man her finder nogle af verdens ældste bjergkæder (www.wikipedia.org). Arsuk er det sydligst beboede sted i Kommuneqarfik Sermersooq. 2. udgave 2016
3.2 Klima Arsuk ligger på grænsen mellem det lavarktiske og subarktiske klima. I sommermånederne kan storisen af og til gøre indsejlingen til Arsuk vanskelig. Resten af året er der dog isfrit. Det betyder at Arsuk kan besejles hele året, hvilket er en fordel i forhold til levering af forsyninger og indhandling af fangst til videre bearbejdning på fiskefabrikken (www.arsukfjorden.gl). I vinterhalvåret hjemsøges fjorden af kraftige sydøststorme med vindstød op til flere hundrede kilometer i timen, temperaturstigning på 20-25 grader og masser af nedbør i form af regn, indtil sneen atter reetablerer vinterlandskabet. 4. Befolkningen 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Arsuk fordelt på køn og alder, 2009-2015 pr. 1. januar År 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Alder K M K M K M K M K M K M K M 0-4 7 9 8 9 6 10 3 4 2 2 4 3 0 3 5-9 12 2 9 2 9 3 6 7 2 7 3 6 2 4 10-14 6 11 6 6 5 6 7 4 4 1 5 3 4 1 15-19 6 6 3 9 1 4 1 9 2 5 2 5 0 3 20-24 2 6 3 6 4 6 1 2 3 4 3 4 1 6 25-29 4 8 2 8 1 6 2 4 2 3 2 5 1 4 30-34 3 5 5 3 2 6 3 4 0 5 0 4 2 3 35-39 5 3 4 4 4 2 4 2 3 2 3 3 3 2 40-44 6 6 5 6 5 5 3 6 1 4 2 3 1 2 45-49 9 2 5 2 4 6 5 5 5 4 4 4 4 4 50-54 7 10 6 8 6 4 6 4 5 2 3 2 1 3 55-59 3 8 6 6 9 8 5 7 6 8 7 6 8 5 60-64 3 1 3 5 2 6 4 7 4 8 3 8 6 7 65-69 2 3 2 1 4 2 4 2 5 1 3 2 3 4 70-74 4 0 2 2 0 2 0 2 1 3 3 3 3 3 75+ 9 3 7 3 4 2 3 2 1 1 1 1 1 2 I alt 88 83 76 80 66 78 57 71 46 60 48 62 40 56 I alt 171 156 144 128 106 110 96 Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken nov. 2015 Befolkningstallet i Arsuk svinger fra år til år. I 2009 lå befolkningstallet på 171 indbyggere, mens tallet lå på 96 indbyggere i 2015. I perioden 2009-2015 er befolkningstallet gradvist faldet, med undtagelse af 2014, hvor befolkningstallet steg en smule, for derefter at falde igen i 2015. 9
Ser man på fordelingen mellem kønnene var antallet af kvinder og mænd i Arsuk meget ligeligt i 2009 og 2010, men antallet af kvinder i Arsuk er faldet mere end antallet af mænd i de efterfølgende år. Således er kønnenes afvigelse på 16 individer i 2015. 4.2 Bosætningsmønster Figur 4. Bosætningsmønster Bosætnings- og flyttemønstre i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Forvaltningen for Anlæg og Miljø Af bosætningsmønstret fremgår det, at den største fraflytning fra Nuuk sker til Danmark. Der sker en stor tilflytning til Nuuk fra Qaasuitsup Kommunia. Tendensen er at der flyttes fra bygder til 10
mindre byer og fra mindre byer til større byer. Det er en generel tendens for Kommuneqarfik Sermersooqs bygder at befolkningen fraflytter. En tendens, der også gør sig gældende for Arsuk. Tilflytning til Arsuk sker fra nord- og midtkommunen samt fra Østkysten. 4.3 Forsørgerbyrden Børn og ældre Figur 5. Forsørgerbyrden, Arsuk 50 45 Oversigt over 0-14 årig og 65+ årig i Arsuk 47 0-14 65+ 40 35 40 39 30 31 25 20 15 10 21 17 14 13 18 21 12 12 15 14 5 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antal af børn under 15 år i Arsuk er faldende. I samme periode er antallet af ældre ligeledes faldende, med undtagelse af 2015, hvorantallet af ældre er steget. Begge aldersgrupper i Arsuk svinger fra år til år i perioden. Antallet af børn under 15 år er faldet mest i perioden fra 47 børn under 15 år i 2009 til 14 børn under 15 år i 2015. Dette er mere end en halvering i løbet af kort tid. I 2015 udgør børn under 15 år 14,6 % og alderspensionister udgør 15,6 % af den samlede befolkning i Arsuk. 11
4.4 Arbejdsstyrke Figur 6. Arbejdsstyrke, Arsuk 2009-2015 80 70 60 50 40 30 20 63,5 63,2 60,2 55,0 57,0 53,0 48,0 42,0 38,0 71,7 65,6 66,4 50,0 45,0 44,0 34,0 31,0 29,0 39,0 27,0 68,8 Antal Kvinder Antal Mænd Samlet %-del af indbyggerne 10 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Den potentielle arbejdsstyrke i Arsuk i 2015 er 64 personer, hvilket svarer til 68,8 % af bygdens befolkning. Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Arsuk har været stigende i perioden, men er faldet lidt i 2015. Den potentielle arbejdsstyrke var højest i 2013, hvor den var 71,7 %. Ligeledes ses det, at der er flere mænd end kvinder i den potentielle arbejdsstyrke i Arsuk. Og at forskellen bliver større i perioden kan man ligeledes se på tabellen. Sammenlignes der med Tiilerilaaq, der har en befolkningsstørrelse tæt på Arsuk (113 var bosat i Tiilerilaaq og 96 var bosat i Arsuk i 2015), udgør den potentielle arbejdsstyrke 57,5 % af den samlede befolkning i Tiilerilaaq, og den udgør 68,8 % i Arsuk. Arbejdsstyrken i Arsuk er højere end arbejdsstyrken i Tiilerilaaq. 12
Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Lokalsamfundsprofil Arsuk 5. Husstandsindkomst 5.1 Hustandsindkomst Husstandsindkomsten er den samlede indkomst for alle, der bor i samme husstand, typisk vil det være én eller flere voksne. Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtlig og Disponibel husstandsindkomst Kommuneqarfik Sermersooq 2010-2014 2010 2011 2012 2013 2014 Kapisillit 205.441 186.084 222.287 191.589 243.277 214.772 220.857 195.590 242.723 201.224 Qeqertarsuatsiaat 306.650 244.855 323.540 252.507 339.226 265.396 343.425 263.552 339.445 261.274 Arsuk 271.823 215.617 299.769 236.435 345.014 258.718 287.263 224.388 271.246 206.351 Sermiligaaq 186.139 184.711 209.620 208.349 221.178 215.440 245.260 229.214 242.388 221.850 Kuummiut 190.099 182.816 207.925 194.383 206.924 190.982 235.897 205.606 230.836 197.666 Tiilerilaaq 174.790 169.171 176.151 180.483 195.109 177.683 220.650 194.723 198.732 176.724 Kulusuk 231.724 202.038 248.717 215.612 247.650 212.354 266.962 225.445 246.434 211.653 Isertoq 188.310 179.435 257.231 242.135 252.466 226.827 232.360 205.123 248.242 217.825 Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, November 2015. *Der findes endnu ikke tal for 2015 endnu Af tabellen fremgår det, at både tallet for den skattepligtige og den disponible husstandsindkomst i Arsuk var højest i 2012, hvor den skattepligtige husstandsindkomst var på 345.014,- kr. og den disponible husstandsindkomst var på 258.718,- kr. I 2014 var den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst 21.559,83,- kr. pr. måned. 13
6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgang til Arsuk sker via passagerbåde og bygdebåde som også er forsyningsskib. Tabel 3. Besejling af bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Bosteder Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Arsuk *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** Qeqertarsuatsiaat *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** Kapisillit Sermiligaaq ** ** Isertoq ** ** Kulusuk ** ** Tiilerilaaq ** ** Kuummiut ** ** Kilde: Royal Arctic Line Dec. 2015 Midt/Slut af måneden: Bygdebåd Passagerskib: *** ** Dvs. Starter og slutter Ud fra tabellen fremgår det, at der er skibsanløb hele året i Arsuk. KNI Pilersuisoq A/S står for havnemyndigheden i Arsuk: (http://naalakkersuisut.gl/da/naalakkersuisut/departementer/bolig-byggeri-og- Infrastruktur/Infrastruktur/Havne-og-lufthavne) I følge masterplanen fra Royal Arctic Line A/S, besejles Arsuk med bygdebåde hele året. Bygdebådene sejler periodevis afhængig af året. Det drejer sig om Aqqaluk Ittuk for perioden januar-februar, Angajuk Ittuk i marts-april og juni-juli måned, Johanne Kristina april-maj og Minik Arctica som første gang kommer i drift fra ultimo juli til resten af året til og med december 2016. Bygdebådene som også kan medtage passager og forsyninger, kommer til Arsuk mellem 9 og 15 dage af gangen, afhængig af året hver måned hele året. Det koster 615 kr. inklusiv gebyr at sejle fra Qaqortoq til Arsuk, det vil sige 1.230 kr. tur/retur Qaqortoq-Arsuk. Børn under 12 år samt pensionister betaler ½ pris. Arctic Umiaq Line A/S driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Arsuk kan man komme med syd på eller mod nord én gang i ugen. Ved alle sejlplaner skal der dog tages forbehold for is. Billigste billet er henholdsvis lav- og højsæson 1.300 kr. i en liggeplads til Qaqortoq tur/retur. Mens turen til Nuuk koster mellem 2.650-3.400 kr. tur/retur i en liggeplads. 6.2 Transportmidler Transporten i Arsuk foregår for det meste til fods eller på ATV er ( firhjulere ). Der er dog enkelte håndværkere, der har biler til rådighed (www.arsukfjorden.gl). 14
Morgenstemning ved jollebroen. 15
6.3 Tekniske anlæg Nukissiorfiit står for vand- og elforsyningen i bygden. Polaroil står for brændstofforsyningen. I Arsuk er der følgende affaldsordninger: Affaldstype/ Fraktion Ordn. Brugere Drift Bortskaffelse Husstande Erhverv Kommunal Indsamlingsfrekvens Dagrenovation X X X X 2 gange pr. uge Bygdeforbrænding Natrenovation X X X X 2 gange pr. uge Udledning til havet Storskrald X X X X Små batterier X X X X Elektronikskrot X X X X Årlig forårsrengøring Løbende indsamling Kan afleveres i butikken eller bygdefor- Brændingen. Deponeres på dumpen Udskibes til Danmark Akkumulatorer X X X X Farligt affald (diverse) X X X X Køle-/frysemøbler X X X X Løbende indsamling/ aflevering til bygdeforbrændingen Udskibes til Danmark Fangstrester og døde dyr X X X Løbende aflevering Nedgraves i dumpen Risikoaffald X X Håndteres af sundhedsvæsenet Udskibes til Nuuk Brændbart erhvervsaffald Ikke-brændbart erhvervsaffald X X Løbende aflevering Bygdeforbrænding X X Løbende aflevering Deponeres på dumpen Af tabel 4. fremgår det, at der bliver afhentet dag- og natrenovation 2 gange ugentligt. Dagrenovationen bliver afleveret til bygdeforbrændingsanlægget, mens natrenovation bliver udledt til havet. Små batterier, akkumulatorer og risikoaffald bliver udskibet til Nuuk. Af tabel 4. fremgår det, at der bliver afhentet dag- og natrenovation 2 gange ugentligt. Dagrenovationen bliver afleveret til bygdeforbrændingsanlægget, mens natrenovation bliver udledt til havet. Små batterier, akkumulatorer og risikoaffald bliver udskibet til Nuuk. 6.4 Byggeanlæg Der er ingen byggeanlæg såsom broer og tunneller i Arsuk. 6.5 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser, Sermitsiaq og AG, kan købes i Arsuk. Derudover er der mulighed for at følge de landsdækkende nyheder fra KNR, både på radio og tv. Der findes ikke en internetcafé i Arsuk, men der er mulighed for at gå på internettet på skolens bibliotek. 16
Kommuneqarfik Sermersooqs infoboards og opslagstavler med nyheder er tilgænge-lige omkring rundt i bygden. Tele Greenland står for mobil- og ADSL forbindelserne i bygden. Figur 7. Internet og mobiltelefon Isortoq 11 Kulusuk 37 Tiilerilaaq 11 Kuummiut 16 Sermiligaaq 11 Mobil Tusass+GSM ADSL Arsuk Qeqertarsuatsiaat 30 30 Kapisillit 10 0 50 100 150 200 Der er 113 personer der har et mobilabonnement i Arsuk. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer og befolkningstallet, har den voksne befolkning 1,07 mobiltelefon pr. person. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. Der er 30 ADSL-abonnenter i Arsuk. Det er på nuværende tidspunkt ikke mulig at sammenholde antallet af ADSL-abonnenter med antallet af husstande, da disse oplysninger ikke foreligger. 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af boliger Forvaltningen for Anlæg og Miljø kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende boligtyper samt antallet af boliger i bygden. Der arbejdes på at disse oplysninger kan medtages til udgivelsen af 3. udgave af lokalsamfundsprofilerne i 2018. Tabel 5. Boligventelister Størrelse 1 rums 2 rums 3 rums 4 rums 5 rums I alt *Husleje- restancer Bygd: Kapisillit 0 1 3 2 1 7 1 Qeqertassuatsiaat 0 2 4 2 1 9 8 17
Arsuk 0 0 0 0 0 0 3 Sermiligaaq 0 0 0 0 0 0 1 Kuummiut 1 5 3 3 1 13 8 Tiilerilaaq 0 2 3 0 0 5 1 Kulusuk 0 7 5 1 0 13 3 Isertoq 1 3 1 0 0 5 1 Kilde: Iserit A/S Nov. 2015 *Antal husstande der er restance på Af ovenstående tabel fremgår at der ingen er på ventelisten i Arsuk til henholdsvis 1 rums, 2 rums, 3 rums, 4 rums og 5 rums bolig. Seneste tal fra Iserit A/S omkring huslejerestancer er fra november 2015. Der er 3 husstande, der er registreret med huslejerestancer i Arsuk. 7.2 Hjemløse Ifølge oplysninger fra Borgerservice, er der ikke hjemløse i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. Dette er dog ikke udtryk for at alle borgere har deres egne boliger. Der er ikke taget hensyn til at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Skolen i Arsuk, Arsuup Atuarfia, er en skole med 10 elever i skoleåret 2014/2015. Der er én der går i 1. klasse, én der går i 2. klasse, 4 der går i 3. klasse. og én der går i 4. klasse. Der er ingen der går i 5. klasse. Derudover er der én der går i 6. klasse, og 4 der går i 7. klasse. Der er ingen der går i 8., 9. eller 10. klasse i Arsuup Atuarfia. 18
8.2 Elevtal Tabel 6. Oversigt over antal elever i folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq, 2009-2015 Bygder / Skoleår 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 Qeqertarsuatsiaat 27 25 16 15 11 10 Kapisillit 6 5 5 4 3 5 Arsuk 26 18 23 15 11 12 Sermiligaaq 34 34 34 34 30 34 Kuummiut - - - - - 44 Tiilerilaaq 20 19 21 20 18 19 Kulusuk - - - - - 33 Isertoq 21 13 13 11 11 10 Kilde: Fra skoleåret 2009/10-2012/13 kommer fra Inerisaavik: Folkeskole i Grønland. Tallene fra skoleåret 2013/14 og fremover er fra TEA Tabulex registreringssystem som skolerne bruger. Tabellen viser faldende elevtal i de senere år. I skoleåret 2009/10 var der 26 elever og der var 12 elever i skoleåret 2014/15. 19
8.3 Antal elever, som opstarter en uddannelse I nedenstående skema ses elever fra 10. klassers videre forløb efter endt skolegang i skoleåret 2014/15 i Kommuneqarfik Sermersooq: De uddannelsesinstitutioner, som eleverne er gået videre til, er Efterskoler i Grønland, Efterskoler i Danmark, GU(Gymnasielle Uddannelser, Erhvervsskoler og A.FS American Field Service(Skoleophold i et andet land) Der er i alt 213 folkeskoleelever, der er startet i 10. klasse ved skoleåret 2014/15. Unge mål gruppe.: Der er i alt 72 folkeskoleelever, der ikke er kommet videre efter endt afgangseksamen efter 10. klasse ved skoleåret 2014/15. Dette svarer til 34 %. Tabel 7. I nedenstående skema kan man se elever fra 10. klasses videre forløb efter endt skolegang i skoleåret 2014/15 i Kommuneqarfik Sermersooq. 10. klasse Unge mål gruppe Unge målgruppe 2014/15 i % tal AHL 23 3 13% Arsuk Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. ASK 18 8 44% Paamiut 21 6 29% Ittoqqortoormiit Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Isortoq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kangillinnguit 35 8 23% Kapisillit Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kulusuk Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kuummmiut Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Nuussuaq 21 9 43% Qeqertarsuatsiaat Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Sermiligaaq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Tasiilaq 46 20 43% Tiilerilaaq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. USK 49 18 37% Total/Katillugit: 213 72 34% 20
I Kommuneqarfik Sermersooqs 16 skoler, er der ikke 10. klasse elever på alle skoler, heriblandt Arsuup Atuarfia i Arsuk. Skoler, der har 10. klasse elever: - Atuarfik Hans Lynge - Atuarfik Samuel Kleinschmidt - Atuarfik Tuiisaq Paamiut - Kangillinnguit atuarfiat - Nuussuup Atuarfia - Tasiilami Alivarpi - Atuarfik Ukaliusaq Skoler uden 10. klasseselever: - Arsuup Atuarfia - Qeqertarsuatsiaani Atuarfik - Kapisilinni Atuarfik - Ejnar Mikkelsenila Aluarpia - Sermiligaami Alivarpi - Isertoq Alivarpik - Kuummiini Alivarpi - Kulusumi Alivarpi - Tiilerilaami Alivarpik I hele Kommuneqarfik Sermersooq var der i skoleåret 2012/13 48 % af eleverne, der efter 10. klasse ikke gik videre i uddannelse. For skoleåret 2013/14 faldt tallet til 26 % og for skoleåret 2014/15 steg tallet til 34 %. Ittoqqortoormiut er ikke medregnet i tabel 7, men 1 elev fortsatte på Piareersarfik i Ittoqqortoormiit efter endt skolegang. 8.4 Antal elever: Vidtgående specialundervisning Af tabel 8 nedenfor ses antallet af elever i normalklasse og antallet af elever i vidtgående specialundervisningsklasse (VSP) i Kommuneqarfik Sermersooq for skoleåret 2014/15. Af tabellen fremgår yderligere den procentvise fordeling af VSP elever i de respektive skoler i Kommuneqarfik Sermersooq. I skoleåret 2013/14 udgjorte VSP elever 8 % af alle skoleelever i Kommuneqarfik Sermersooq. I skoleåret 2014/15 var tallet 7 % af alle skoleelever i Kommuneqarfik Sermersooq. 21
Kilde: sermitsiaq.ag Første skoledag i Arsuk i nationaldragt. Tabel 8. Antal elever: Vidtgående specialundervisning Normal klasse elevtal VSP elevtal Total elever VSP elever %-tal AHL 340 10 350 *3% Arsuk 12 1 13 8% ASK 359 45 404 11% Paamiut 198 14 212 7% Ittoqqortoormiit 62 2 64 3% Isertoq 13 13 Kangillinnguit 416 12 428 3% Kapisillit 5 5 Kulusuk 33 8 41 20% Kuummiut 44 4 48 8% Nuussuaq 311 47 358 13% Qeqertarssuatsiaat 19 19 Sermiligaaq 35 2 37 5% Tasiilaq 422 40 462 9% Tiilerilaaq 23 23 USK 463 23 486 5% Total: Elever: 2963 7% *Tallene i % rundet til hel tal. Fakta: Antal elever i almindelig klasse ialt: 2755 Udvidede specialklasse VSP elever: 208 I alt elever i Kommuneqarfik Sermersooq: 2963 VSP elev % tal i forhold til total elev tal 7% 22
I Arsuup Atuarfia var der for skoleåret 2014/15 1 VSP elev ud af 13 elever. Det svarer til 8 %. MISI er et rådgivningscenter om børn og unge og hører under Forvaltningen for Børn Familie og Skole. MISI behandler, vurderer og godkender, efter ansøgning fra skolerne, de ansøgtes mulighed for specialundervisning. Antallet af VSP elever, som er godkendt af MISI, var i alt på 221 elever for skoleåret 2013/14. For skoleåret 2014/15 var antallet 208 elever hvilket var 13 elever færre i forhold til året før. 8.5 Undervisningstiden for skoleåret 2014/15 Tabel 9. I nedenstående skema ses planlagte undervisningstimer gennemførte undervisningstimer for elever og for lærere. Timer planlagt Timer gennemført Vikar timer Skoler Elever Lærer Elever Lærer Vikar Atuarfik Hans Lynge 12.790 15.929 12.682 15.821 1.070 Arsuup Atuarfia 1.670 1.670 1.670 1.670 Ingen Data Atuarfik Samuel Kleinschmidt 21.397 33.156 21.637 35.974 3.883 Atuarfik Tuiisaq Paamiut 9.260 10.104 8.647 9.490 613 Ejnar Mikkelsenila Aluarpia 5.000 5.000 4.887 4.887 239 Isertoq Alivarpik 1.730 4.723 Ingen Data Ingen Data Ingen Data Kangillinnguit Atuarfiat 16.680 19.979 15.258 16.556 Ingen Data Kapisilinni Atuarfik 700 700 700 700 Ingen Data Kulusumi Alivarpi 2.940 2.940 2.650 2.598 52 Kuummiini Alivarpi 5.226 18.094 Ingen Data Ingen Data Ingen Data Nuussuup Atuarfia 16.130 14.920 15.068 12.807 2.113 Qeqertarsuatsiaani Atuarfik 2.410 4.820 2.410 4.820 652 Sermiligaami Alivarpi Ingen Data Ingen Data Ingen Data Ingen Data Ingen Data Tasiilami Alivarpi 17.720 19.150 14.797 14.518 1.954 Tiilerilaaq Alivarpi 2.500 2.500 2.320 2.196 180 Atuarfik Ukaliusaq 17.700 24.490 17.731 22.435 1.923 I alt 133.853 178.174 120.457 144.472 12.679 For skoleåret 2014/15 var der i alt gennemført 1.670 timer for elever i Arsuup atuarfia. Der er ingen oplysninger om hvorvidt der har været vikartimer. I Kommuneqarfik Sermersooq var der gennemført i alt 120.457 undervisningstimer, heraf var 12.679 timer til vikarer, hvilket er knap 10%. 23
Tabel 10. I skemaet nedenfor ses antallet ansatte uddannede lærere, antallet af ansatte forskolelærere samt antallet af ansatte timelærere. Ansatte Ansatte Ansatte Total Skoler Uddannede Forskolelærer timelærer folkeskolelærere Atuarfik Hans Lynge 33 2 0 35 Arsuup Atuarfia 1 1 1 3 Atuarfik Samuel Kleinschmidt 50 3 0 53 Atuarfik Tuiisaq Paamiut 22 3 1 26 Ejnar Mikkelsenila Aluarpia 6 0 3 9 Isertoq Alivarpik 1 0 2 3 Kangillinnguit Atuarfiat 38 1 0 39 Kapisilinni Atuarfik 1 0 ½ 1,5 Kulusumi Alivarpi 6 0 2 8 Kuummiini Alivarpi 4 1 6 11 Nuussuup Atuarfia 49 3 0 52 Qeqertarsuatsiaani Atuarfik 2 2 1 5 Sermiligaami Alivarpi 1 0 4 5 Tasiilami Alivarpi 35 3 11 49 Tiilerilaaq Alivarpi 2 0 2 4 Atuarfik Ukaliusaq 48 0 0 48 I alt 299 19 33,5 351,5 For skoleåret 2014/15 var der i alt 351,5 lærere i Kommuneqarfik Sermersooq. Af de 351,5 lærere var der 299 uddannede folkeskolelærere, 19 folskolelærere og 33,5 timelærere. I Arsuup atuarfia var der 1 uddannet folkeskolelærer, 1 folskolelærer og 1 timelærer for skoleåret 2014/15. 24
Tabel 11 Afgangsprøveresultater for skoler med 10. klasse afgangselever i 2015 i Kommuneqarfik Sermersooq Atuarfiit 2015 Grønlandsk Dansk Matematik Engelsk Kemi Bio. Natur geografi Samfundsfag Religion/filosofi Projekt opgave Det Kommunale gennemsnit i prøverne Gennemsnit i hele landet(grønland) M S F M S F M S F M S F M S M S 5,97 4,35 4,8 5,22 4,87 6,52 4,1 2,7 4,7 4 3,7 4,9 5,82 9,24 5,7 6,56 4,59 5,42 7,74 5,92 5,91 5,41 5,7 4,11 4,03 5,62 4,1 2,7 4,6 3,7 3,1 4,4 5,25 7,53 6,22 5,31 4,81 5,84 5,19 5,87 Antal elever til prøve 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 21 22 23 Atuarfik Hans Lynge 4,77 3,8 9,32 9,64 4,8 6,3 6,6 6,5 7 7,77 9,24 5,23 9,22 Antal elever til prøve 11 11 10 11 11 11 11 11 11 10 11 11 12 ASK 2,64 4,9 3,2 2,45 4,55 4 1,5 3,9 2,6 3,3 4,36 5,55 5,33 Antal elever til prøve 44 46 45 1 44 45 44 45 43 1 43 44 3 Idræt/2 43 Kunst Musik/1 42 41 USK 6,68 5,33 5 4,2 6,16 4,5 1,4 4,3 2,9 3,8 5,43 5,07 Antal elever til prøve 32 32 31 33 34 33 33 31 31 33 31 32 33 Kangillinnguit Atua 9,33 3,94 5,2 6,29 5,09 7,09 3,7 5,3 4,8 6,5 3,21 4,45 3,88 5,39 Antal elever til prøve 4 20 19 19 19 20 20 20 20 19 18 19 20 19 Nuussuup Atuarfia 7 5,15 5,6 4,5 5,79 7,63 11 3,3 4,6 2,5 3,2 6,1 5,89 5,47 4,55 6,47 Antal elever til prøve 9 21 21 8 20 21 20 21 21 19 19 20 1 21 21 21 Atuarfik Tuiisaq 3,67 6,67 7 8,75 4,4 6,14 4,3 1,8 3,9 2,4 2,3 3,5 10 5,5 5,33 4,76 Antal elever til prøve 42 42 37 41 41 33 39 38 37 39 36 40 Tasiilami Alivarpik 3,02 3,9 4,22 1,59 3,1 2,7 0,4 2,3 0,5 1,6 6,83 3,58 25
Fag der ikke er trukket som prøvefag Karakter - højere end landsgennemsnittet Karakter - lavere end landsgennemsnittet I tabel 11 ses afsluttende afgangsprøveresultater for folkeskolens 10. klasseselever. Det fremgår af tabellen at det kommunale karaktergennemsnit i hovedparten af fagene er højere end landsgennemsnittet. I Atuarfik Tuiisaq i Paamiut, som Arsuup Atuarfia hører under, er karaktergennemsnitsnit højere i afgangsprøverne i grønlandsk, dansk, kemi, samfundsfag og i projektopgave. 8.6 Gymnasiale Uddannelser Man kan tage en gymnasial uddannelse (GUX) i Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Den gymnasiale uddannelse varer tre år og giver adgang til videreuddannelser i og udenfor Grønland. (Kilde: Namminersorlutik Oqartussat Imaneq 4, Postboks 1015 3900 Nuuk) 8.7 Videregående uddannelse Selvstyrets mål for de videregående uddannelser i Grønland er at der skal tilbydes faglighed på internationalt niveau og at de skal være forankret i landets historiske og kulturelle kontekst. Der er også fokus på at erhvervslivet inddrages som en aktiv medspiller for at sikre det faglige niveau. Det har ikke været muligt at fremskaffe statistiske oplysninger vedr. borgere i kommunen, der tager en højere videregående uddannelse, herunder antallet og uddannelsesretningerne. Udfordringen med at skaffe disse oplysninger skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at få reelle tal på hvorfra, dem der tager en videregående uddannelse kommer, da flertallet fraflytter deres hjemsted for at tage en uddannelse. Der arbejdes på at få disse oplysninger indarbejdet i profilen for eftertiden. De videregående institutioner i Grønland er: - Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), der huser akademiske uddannelser på bachelor- og kandidatniveau, samt professionsrettede uddannelser. Derudover er et antal PhDstuderende tilknyttet. For mere information, se www.uni.gl - Perorsaanermik Ilinniarfik (Socialpædagogisk Seminarium), der uddanner professionsbachelorer indenfor socialpædagogik. For mere information, se www.pi.sps.gl - Center for Arktisk Teknologi (ARTEK), der er skabt i samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby og Grønlands Tekniske Skole (KTI) i Sisimiut. Centeret uddanner arktiske ingeniører. For mere information, se www.artek.byg.dtu.dk/om_artek - Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut), der har flere Ph.d-studerende tilknyttet. Under Pinngortitaleriffik ligger Grønlands Klimaforskningscenter, hvor der også er mulighed for Ph.d-studier. 26
8.8 Erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne i Grønland er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et bestemt erhverv. Det kan f.eks. være håndværksmæssige-, kontor- eller maritime erhverv. Det tager i gennemsnit 4 år at tage en erhvervsuddannelse. Kendetegnet ved disse uddannelser er, at de er vekseluddannelser. Det betyder, at der skiftes mellem skoleophold og praktikforløb. På skoleforløbene opnår den studerende teoretisk viden, og i praktikforløbene bruger den studerende så denne teoretiske viden praktisk på en arbejdsplads. En stor del af uddannelserne kan færdiggøres i Grønland, men der er også uddannelser der kræver skoleophold i Danmark. Praktikperioderne kræver som regel, at man har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Visse uddannelser giver dog mulighed for skolepraktik, hvis det ikke har været muligt at finde en praktikplads. Du kan læse mere om de individuelle skoler her: - Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge & Anlægsskolen, Sisimiut: www.kti.gl - Saviminilerinermik Ilinniarfik, Jern & Metalskolen, Nuuk: www.kti.gl - Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Nuuk: www.ninuuk.gl - Grønlands Maritime Skole, Paamiut & Nuuk: maritim.gl/da - INUILI, Levnedsmiddelskolen, Narsaq: www.inuili.com - Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Qaqortoq: www.cak.gl - Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk: www.pi.gl - Perorsaanermik Ilinniarfik, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat (Socialhjælperuddannelsen): www.pi.sps.gl 27
9. Erhverv 9.1 Offentlige institutioner Der er følgende offentlige institutioner i Arsuk: - En børnehave - En skole - En sygeplejestation - Et servicehus - Et filialkontor - En kirke - Et forsamlingshus 9.2 Erhvervsvirksomheder Der er følgende erhverv i Arsuk: - Elværk og Vandforsyning (Nukissiorfiit) - Købmand (Pilersuisoq) - Brændstofforsyning (Polaroil) Tele- og Postcenter (Tele-Post) - Fiskefabrik (Arsuk Food Aps) - 3 Moteller 9.3 Turisme Infrastrukturen og transportpriserne i Grønland er den største hindring i udvikling af turisme i Arsuk og dens omegn. Arsuk kan tilbyde overnatning på de 2 moteller Kialaaq og Robi. Der kan også arrangeres overnatning i hytte/sommerhus. Arsuk har sin egen outfitter, Jakunnguaq Hansen, som har fået autorisation af Greenland Tourism til at servicere turister. Jakunnguaq Hansen udbyder indkvartering på Motel Kialaaq og bådture. (www.arsukfjorden.dk) Der udføres også trofæjagt på Moskusokser og rensdyr med outfittere ved Arsuk. 28
10. Sociale forhold 10.1 Fritids- og foreningsliv Tabel 12. Fritidsaktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder Idrætshal Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq ja Fodbold ja ja ja ja ja ja Håndbold Volleybold Badminton Basketball Bordtennis Alpin Langrend ja ja Tae-Kwon-Do Inuit Games Qajaq Fritidsklub ja ja ja ja ja ja ja ja Ungdomsklub ja ja Spejder Museum Fritidsundervisning ja ja ja ja ja ja ja ja Caféer Hundeslæde-forening Husflid Gør-maj-sund Teater Koncerter Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Udviklingsforvaltningen, feb. 2012 ja I Arsuk er der mulighed for fodbold og badminton. Derudover er der en café, en fritidsklub og mulighed for fritidsundervisning. ja ja ja ja 29
10.2 Børn og unge Tabel 13. Antal institutioner, indsatser og muligheder for børn og unge i bygderne, 2015 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiniteqilaaq Kulusuk Isortoq Skoler 1 1 1 1 1 1 1 1 Børnehaver 0 0 0 0 0 0 0 0 Vuggestuer 0 0 0 0 0 0 0 0 Legestuer 0 0 0 1 1 1 0 1 Dagplejere 1 0 0 0 0 0 1 0 Integreret daginstitutioner 0 1 1 0 0 0 0 0 Skolepasning 0 0 0 0 0 0 0 0 Fritidshjem 0 0 0 0 0 0 0 0 Væresteder 0 0 0 0 0 0 0 0 Døgninstitutioner 0 0 0 0 0 0 0 0 Plejefamilier (alm. + prof.) * * 1 5 3 4 5 0 Børne- og familiecenter 0 0 0 0 0 0 0 0 Miljøarbejdere 0 0 0 0 0 0 0 0 Kilde: Kommuneqarfik Sermersooqs Velfærdsforvaltning og Udviklingsforvaltning juli/august 2011 * Heraf 1 privatskole ** Heraf 2 private og 1 kommunal Ser man på hvilke tilbud der er for børn og unge i bygderne, fremgår det, at der i Arsuk er én skole samt én integreret daginstitution. Der var i 2011 én plejefamilie i Arsuk. 10.3 Anbragte børn Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende anbragte børn i Arsuk. Der arbejdes på i fremtiden at kunne levere oplysninger vedrørende antallet af anbragte børn, anbringelsesårsagerne og anbringelsesstederne. 10.4 Ældreforsorg Tabel 14. Ældreforsorg 2015 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Plejehjem - - - - - - - - Aflastningspladser - - - - - - - - Ældreboliger - 10 - - - - - - Hjemmehjælp 3 7 2 8 15 3 9 2 Dagtilbud - - - - - - - - Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 * Ældre- og handicapvenlige boliger administreres af ISERIT A/S. Der sker en faglig vurdering inden tildeling af disse boliger, samt tildeling af bundlejligheder. Tildeling af bundlejligheder sker både fra Iserit og INI. Den enkelte borger henvises til områdets boligudvalg. () antal beboere på alderdomshjem/plejehjem 30
I Arsuk er der et ældrebofællesskab, hvor der er plads til otte beboere. Pt. er den kun beboet af fire ældre. Der er én hjemmehjælper ansat og fem ældre, der modtager hjemmehjælp. Der er ikke noget plejehjem, ingen aflastningspladser og ingen dagstilbud i Arsuk. 10.5 Handicapforsorg Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende institutioner og tilbud i Arsuk. Som handicappet i Arsuk kan man få en støtteperson eller en hjemmehjælper tilknyttet. Mulighederne for personer med handicap er større i byerne. I Paamiut findes der f.eks. ét bofællesskab, fem handicapvenlige boliger, ét værested samt ét dagtilbud. Tabel 15. Antal anbringelser 1. Kvartal 2016 Anbragte i Grønland Anbragte i Danmark Børn Voksne Børn Voksne I alt Tasiilaq 7 10 1 8 26 Ittoqqortoormiit 2 1 0 1 4 Paamiut 2 2 0 4 8 Nuuk 9 53 0 28 90 I alt 20 66 1 41 128 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 I første kvartal af 2016 var der to børn med handicap fra Paamiut, der var anbragt i Grønland. I samme periode var der fem voksne med handicap anbragt i Grønland og fire voksne med handicap anbragt i Danmark. Det vides ikke, hvorvidt nogle af disse kommer fra Arsuk. Tallene siger derfor ikke noget entydigt om situationen i Arsuk. 31
Figur 8. Anbragte personer med handicap 70 66 60 50 40 30 20 10 0 53 41 28 20 10 9 7 8 4 1 2 1 2 2 0 1 0 0 1 Anbragte i Grønland / Børn Anbragte i Grønland / Voksne Anbragte i Danmark / Børn Anbragte i Danmark / Voksne 32
Figur 9. Antal voksne med handikap og handikaptyper i 1. kvartal 2016 400 393 350 300 250 200 295 Tasiilaq Ittoqqortoormiit Paamiut 150 Nuuk 100 50 57 8 33 I alt 0 Af figur 9 fremgår det, at der i 1. kvartal af 2016 var 33 personer med handicap i Paamiut. Det vides ikke hvor mange af disse, der kommer fra Arsuk. 10.6 Sociale ydelser Figur 10. Sociale ydelse ud af den potentielle arbejdsstyrke i Arsuk juni 2016 33
0,0% 1,4% 8,3% 1,4% barselsdagpenge takstmæssige hjælp arbejdsløse førtidspensionister 88,9% Resterende potentiel arbejdsstyrke I juli 2016 var der ingen der modtog barselsdagpenge, en modtog takstmæssighjælp, seks der var arbejdsløse og en person der modtog førtidspension ud af de potentielle arbejdsstyrke på i alt 64 personer. Ud fra figur 10. udgjorde det hhv. barselsdagpenge 0%, takstmæssighjælp 1,4%, arbejdsløse 8,3% og førtidspensionister 1,4% ud af de potentielle arbejdsstyrke. De restende potentielle arbejdsstyrke udgjorde i alt 88,9%. 34
10.7 Arbejdsløshed Tabel 16. Udviklingen i antallet af arbejdsløse oktober, november og december 2015 i forhold til januar 2015 Januar Oktober November December Gennemsnit Nuuk 909 574 578 584 661 Paamiut 198 116 105 145 141 Tasiilaq 155 204 241 225 206 Ittoqqortoormiit 52 34 35 40 40 Kapisillit 14 12 11 11 12 Qeqertarsuatsiaat 39 8 14 21 21 Arsuk 10 6 4 2 6 Sermiligaaq 8 33 35 46 31 Kuummiut 7 39 46 36 32 Tiilerilaaq 10 10 6 2 7 Kulusuk 31 29 29 24 28 Isertoq 6 4 8 1 5 I alt 1421 1063 1108 1109 1.175 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 Arsuks arbejdsløse er medtaget i statistikken over Paamiut. Samlet for byen og bygden har der gennemsnitlig været over 140 arbejdsløse i sidste kvartal af 2015. Tallene siger ikke noget entydigt om situationen i Arsuk. Tabel 17. Ledighedsprocent i forhold til potentiel arbejdsstyrke 4. kvartal 2015 Oktober November December Nuuk 4,5 4,6 4,7 Paamiut 11,5 10,0 15,5 Tasiilaq 16,3 18,5 18,0 Ittoqqortoormiit 12,2 16,4 15,3 Kapisillit 2,0 0,0 0,0 Qeqertarsuatsiaat 9,1 9,1 16,8 Arsuk 9,4 6,3 3,1 Sermiligaaq 28,2 31,8 22,7 Kuummiut 20,7 23,2 18,2 Tiilerilaaq 18,0 14,8 4,0 Kulusuk 17,2 23,1 14,2 Isertoq 14,3 14,3 6,1 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Ledighedsprocenten i Arsuk har været faldende i sidste kvartal af 2015, og er det næst laveste i bygderne i Kommuneqarfik Sermersooq. 35
11. Kriminalitet Tabel 18. Overtrædelser af Kriminalloven, for Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit i 2015 Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Drab og voldsforbrydelser - drab 0 0 0 1 - drabsforsøg 0 6 5 0 - uagtsomt manddrab 0 0 0 0 - vold 35 190 26 4 Seksualforbrydelser - voldtægt 5 26 13 3 - kønsligt forhold til barn u. 15 år 1 4 4 0 - kønsligt forhold v. forførelse af person u. 18 år 0 1 0 0 - rufferi 0 0 0 0 - blufærdighedskrænkelse 4 30 1 2 - blufærdighedskrænkelse ved salg af utugtige effekt 0 0 0 0 - kønsligt udnyttelse af afhængighedsforhold 0 0 0 0 - børnepornografi 0 1 0 0 - børnepornografi, besiddelse af 0 0 0 0 Berigelseskriminalitet - indbrudstyveri 15 213 20 7 - tyveri 15 249 20 5 - bedrageri, underslæb, mandatsvig m.v. 5 71 3 0 - butikstyveri 2 349 3 0 - røveri 0 16 0 0 Hærværk 16 205 27 10 Brugstyveri 1 71 3 3 Kriminalloven i øvrigt 19 119 5 0 Ovenstående tabel er kun en oversigt for 2015 fra Politimesterembedet. Tallene er opgjort på politistationer for Kommuneqarfik Sermersooqs byer Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Ser man på antallet af drab og voldsforbrydelser, var der kun et drab i Kommuneqarfik Sermersooq i 2015. Drabet fandt sted i Ittoqqortoormiit. Men antallet af voldsager er stadigvæk meget højt, idet der var i alt 250 sager. Antallet af seksualforbrydelser var i alt på 95 i 2015. Heraf var der alene i Nuuk registreret 26 voldtægter, 13 i Tasiilaq, 3 i Paamiut og 3 i Ittoqqortoormiit. Der var registreret 37 blufærdighedskrænkelser. I 2015 var der i Kommuneqarfik Sermersooq 1492 tilfælde af berigelseskriminalitet. De højeste berigelseskriminalitet var butikstyveri, hvor der var registreret 349 tilfælde. 36
12. Sundhedssektor 12.1 Faciliteter inden for sundhedssektoren I Arsuk er der en bygdesundhedsmedhjælper. Er der yderligere behov for hjælp fra læge, tandlæge eller sygehus, er man nødsaget til at tage til Paamiut. 12.2 Befolkningssundhed Det har ikke været muligt at få tal på bygdeniveau, da Landslægeembedet opgør deres tal på sundhedsdistrikter. Nedenstående tabel er en oversigt over smitsomme kønssygdomme efter kønssygdom i Paamiut by og bygder i perioden 2009-2014. Tabellen viser kun kønssygdommene gonoré, chlamydia og syfilis. Tabel 19. Smitsomme kønssygdomme efter kønssygdom i Paamiut by og bygder i perioden 2009-2014 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Gonoré 24 12 31 39 39 95 Chlamydia 55 64 59 54 56 73 Syfilis 0 0 0 0 0 0 Det fremgår af tabellen, at der er en fordobling af kønssygdommen gonoré i 2014. Af tabellen fremgår det også, at der forekom en stigning i kønssygdommen chlamydia i 2014. 37
13. Afsluttende Du har nu læst én af profilerne for ét af bostederne i Kommuneqarfik Sermersooq. Der er udarbejdet lokalsamfundsprofiler for alle Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder, hvis du skulle have interesse i yderligere læsning om kommunens byer og bygder. Lokalsamfundsprofilerne findes på Kommuneqarfik Sermersooq s hjemmeside: www.sermersooq.gl. Skulle du have kommentarer, spørgsmål, input eller lignende til lokalsamfundsprofilen, kan du kontakte Borgmestersekretariatet på mailadresse: kommuneqarfik@sermersooq.gl. 38
14. Litteratur og kilder Inuplan for Forvaltningen for Anlæg og Miljø. Kortlægningsrapport om Afskaffelse af natrenovationsordningen i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq, 2015. Forvaltningen for Anlæg og Miljø, Kommuneqarfik Sermersooq; Afdeling for By- og Boligudvikling, Afdeling for Natur og Bæredygtighed Borgerservice, Kommuneqarfik Sermersooq Departement for Finanser; Skattestyrelsen Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug; Dyrlægeembedet Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke; Inerisaavik Departement for Sundhed; Landslægen, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Grønlands Statistik INI A/S Iserit A/S KANUKOKA Lonely Planet, Greenland and The Arctic Katsorsaavik Nukissiorfiit Nuuk Fysioterapi Nuuk Taxa Politiet i Grønland; Politimesterembedet Psykologforeningen Qaqqiffik Sprogskolen i Sisimiut Tandlæge Niels Nygaard Taxagut Tele Greenland A/S Turen går til Grønland Forvaltningen for Børn, Familie og Skole, Kommuneqarfik Sermersooq; Piareersarfiit, Skoleafdeligen, Fælles Service, Afdeling for Kultur, Afdeling for Fritid og Forebyggelse Forvaltningen for Velærd, Arbejdsmarked og Erhverv; Afdeling for Voksen Omsorg, Arbejdsmarkedsafdelingen www.airgreenland.gl www.arsukfjorden.gl www.denstoredanske.dk www.dmi.gl www.ral.gl http://www.aul.gl www.sermersooq.gl www.wikipedia.com 39