Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 12. august 2013

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 12. august 2013 Kl. 18:30 i Mødelokale 2, Hvalsø Afbud: Richard Bentzen

Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Temadrøftelse partnerskabs-projekt om dokumentation af hjemmesygeplejen...2 3. SSÆ - Orienteringssager...3 4. SSÆ - Budget 2014, 2. budgetprognose...5 5. SSÆ - Genbehandling af årlig redegørelse vedr. magtanvendelse for 2012 med høringssvar...10 6. SSÆ - Økonomi på det specialiserede socialområde - august...14 7. SSÆ - Evaluering af hverdagsrehabilitering med høringssvar...16 8. SSÆ - Indstilling af suppleant til Handicaprådet...21 9. SSÆ - Opnormering i Visitation & Bestiller...23 10. SSÆ - Oversigt over omkostninger i forbindelse med udskiftning af biler...27 11. SSÆ - Tilsynsrapport fra Bøgebakken med høringssvar...29 12. SSÆ - Udbud af praktisk hjælp efter Servicelovens 83 med høringssvar...32 13. SSÆ -Tilsynsrapport fra Hvalsø Ældrecenter med høringssvar...35 14. KF - Frivillig fredag 2013...38 15. SSÆ - Eventuelt...40

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 1 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Punkt 9 tages af grundet, at forudsætning for at der kan besluttes i sagen at budget 2014 er vedtaget. Godkendt Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 2 2. SSÆ - Temadrøftelse partnerskabs-projekt om dokumentation af hjemmesygeplejen Sagsnr.: 11/8600 Resumé: I 2011 igangsatte KL sammen med 45 kommuner et toårigt partnerskabs-projekt om dokumentation af hjemmesygeplejen (efterfølgende betegnet Partnerskabsprojektet). Lejre Kommune har deltaget i Partnerskabsprojektet og har taget imod KLs tilbud om præsentation af projektet. KLs konsulenter vil her præsentere proces og resultat af det samlede projekt. Målet var at skabe en ensartet dokumentation af hjemmesygeplejen på tværs af kommunerne; dels for at dokumentere udviklingen i hjemmesygeplejen på landsplan og dels for at man lokalt kunne udvikle hjemmesygeplejen og blive bedre til at prioritere ressourcerne. Samtidig ønskede man at blive skarpere på adskillelsen af indsatser efter Serviceloven og indsatser efter Sundhedsloven. Projektet er et partnerskab mellem KL og de 45 partnerskabskommuner; det betyder, at partnerskabs-kommunerne, har været med til at udvikle de produkter og løsninger, som er et resultat af Partnerskabsprojektet. Rapporter og yderligere information: http://www.kl.dk/partnerskabsprojektet-hjemmesygepleje <http://www.kl.dk/partnerskabsprojektet-hjemmesygepleje> Oversigt over Lejre Kommunes Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Temaet blev drøftet Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Partnerskabsprojekt og Lejre Kommunes aktiviteter

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 3 3. SSÆ - Orienteringssager Sagsnr.: 12/25119 Resumé: A. Visiterede timer maj-juni 2013 Bilag vedlagt B. Økonomi på pleje og Frit Valg området Oversigt for maj, juni og juli 2013 vedlagt C. Referat fra Ældrerådet af 12. juni 2013 - Vedlagt D. Referat fra Handicaprådet af 17. juni 2013 - Vedlagt E. Ny leverandør indkøb i Lejre Kommune Bemærkning fra Udvalget på mødet den 3. juni 2013: Punkt I sættes på igen på augustmødet. I forbindelse med indkøb af dagligvarer for vores borgere i Lejre Kommune, er vores ene leverandør SuperVare A/S solgt til Egebjerg Købmandsgård A/S. Egebjerg Købmandsgård A/S leverer til mere end 2.000 kunder hver uge. Der er 4 borgere i Lejre Kommune, der alle er blevet informeret om, at Egebjerg Købmandsgård A/S overtager de kontraktmæssige forpligtigelser på samme vilkår som SuperVare A/S. Vores leverandør har i den forbindelse sikret vores borger som kunde, de bedste betingelser og fordele. Fremadrettet ville det betyde flere tilbud, fordi hele tilbudsavisen fra Super Brugsen er gældende hver uge. Der kommer generelt billigere priser og flere varer at vælge imellem, på grund af Super Brugsens store indkøbsvolumen og det økologiske sortiment bliver markant forøget. Rent praktisk vil der ske en glidende overgang, der udføres endeligt den 17. maj 2013. F. Resultatindikatorer for de forebyggelige indlæggelser 2011-12 Den seneste rapport fra Region Sjælland viser, at de kommunale udgifter til en række forebyggelige indlæggelsestyper er steget væsentligt fra 2011 til 2012. Det er sket som følge af den nye lov fra januar 2012 om kommunernes medfinansiering på sundhedsområdet. Rapportens væsentligste tal fremlægges i vedlagte notat for udvalget for Social, Sundhed & Ældre. G. Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen Hjemmehjælpskommissionen, som blev nedsat af Folketinget i juni 2012, har den 1. juli udgivet deres rapport om fremtidens hjemmehjælp. Den indeholder 29 anbefalinger, som skal sikre en bedre og mere sammenhængende indsats for ældre borgere i eget hjem. Social- og Integrationsministeriet har nu sendt rapporten i høring, hvorefter Regeringen til efteråret vil præsentere et ældrepolitisk udspil. I vedlagte notat kan medlemmerne af udvalget for Social, Sundhed & Ældre se en oversigt over de 29 anbefalinger sammenholdt med nuværende og planlagte aktiviteter i Lejre Kommune. Kommissionens rapport kan læses her i sin fulde længde og her i en kortere version.

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 4 H Resultat af brugertilfredshedsundersøgelse af madservice i Lejre Kommune 2013 for leverandør Din private kok Din Private Kok har sendt et spørgeskema ud til alle modtagere af madservice med det formål at få evalueret madordningen. De sendte 100 spørgeskemaer ud i marts 2013 og fik 49 udfyldte skemaer retur. Dette giver en svarprocent på 46 %. På bagrund af besvarelserne kan det konkluderes, at der generelt er en stor tilfredshed med madordningen. Tilfredsheden med maden er baseret på 10 spørgsmål og resultatet benytter leverandøren i en løbende udvikling og forbedring af madkvaliteten. Tilfredshedsprocenterne ligger mellem 78 % og 100 %. Tilfredsheden med kartoflerne og grøntsagerne er leverandøren dog ikke helt tilfreds med og det vil være her der arbejdes for, at forbedre resultatet. Den totale brugertilfredshed er en samlet vurdering af de spørgsmål er stillet relateret til maden, chaufførerne og kundeservicen. Den totale brugertilfredshed for 2013 er 92,8 %, med 90,4 % på maden, 100 % på chaufførerne og 95 % på kundeservice. Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Taget til efterretning Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Notat Resultatindikatorer for de forebyggelige indlæggelser 2011-12 2. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje jan-jun 2013.xls 3. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje jan-jun13.xlsx 4. Referat af 12. juni 2013 i Ældrerådet.doc 5. Referat af møde i Handicaprådet d. 17/6 2013 - følgemail 6. Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger - kommunens indsatser.xlsx 7. Regnskab pleje og frit valg 2013 - juli

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 5 4. SSÆ - Budget 2014, 2. budgetprognose Sagsnr.: 13/13701 Resumé: Administrationen har udarbejdet 2. budgetprognose. I forhold til forventningerne til udgifter, indtægter og balance er der ingen ændringer fra 1. budgetprognose, som 10. juli blev udsendt i form af "julinotatet" (notatet er vedlagt denne sag som bilag 1). Dog er der indarbejdet en rammepulje til imødekommelse af overførsler fra 2013 på 20,0 mio. kr. Dermed er de forventede serviceudgifter i 2. budgetprognose på niveau med KL s vejledende serviceudgiftsramme for Lejre Kommune. Visse af kommunens bevillingsområder er udfordret af forudsætninger, som enten er ændrede eller ikke er retvisende, og som der ikke er taget højde for i de gældende fremskrivningsprincipper. I denne sag fremlægges både driftsmæssige udfordringer og anbefalede løsningsmuligheder inden for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Det administrative afsæt har været, at der som udgangspunkt ikke lægges udfordringer op for udvalgene, som har karakter af ønsker, eller som det ikke har været muligt at anvise finansiering til. På enkelte udvalg Udvalget for Teknik og Miljø og Udvalget for Job- og Arbejdsmarked forelægges dog ufinansierede udfordringer. Derudover udgør omkostningsniveauet på nogle områder i 2013 en risiko for Budget 2014-2017, såfremt der ikke sker omkostningsreduktioner på området. Udfordringerne på disse områder vil blive kvalificeret i handleplaner for omkostningsreduktioner, der forelægges politisk i forbindelse med Forventet Regnskab 2013-2 på september-møderækken. De fremlagte løsningsforslag har udgangspunkt i først den berørte bevillingsramme, alternativt øvrige bevillinger inden for centeret eller inden for udvalget, og i sidste ende på tværs af udvalgene. Tillige forelægges investeringsoversigten for 2014, fremskrevet og tilpasset efter de politiske beslutninger siden vedtagelsen af Budget 2013. Som uddybning af 2. budgetprognose har administrationen desuden udarbejdet foreløbige budgetbemærkninger, der udfolder budget, enhedsudgifter og nøgletal for de enkelte udvalg, samt foreløbigt takstkatalog. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at 2. budgetprognose tages til efterretning 2. at administrationens forslag til håndtering af udfordringer indarbejdes i Budget 2014-2017 3. at administrationen via handleplaner for omkostningsreduktioner, der forelægges i forbindelse med Forventet regnskab 2013-2, kvalificerer udfordringer og løsningsmuligheder i 2013-2014 vedr. det specialiserede voksenområde. 4. at den fremskrevne investeringsoversigt for 2014 indarbejdes i Budget 2014-2017 Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Udvalget anbefaler de indstillinger der vedrører udvalgets område. Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: 2. budgetprognose

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 6 Kommunalbestyrelsen fik den 10. juli tilsendt 1. budgetprognose i form af "julinotatet" med tilhørende forudsætninger (notatet er vedlagt denne sag som bilag 1). Af notatet fremgår det, at Lejre Kommune har et overskud på 16,6 mio. kr. i 2014. I 2015 viser prognosen et mindre underskud på 2,3 mio. kr., mens der i 2016 og 2017 skønnes overskud på henholdsvis 9,8 mio. kr. og 12,1 mio. kr. Budgetprognosen bekræfter dermed de tendenser, der blev formidlet på Budgetseminar 2, og tegner umiddelbart et positivt billede af Lejre Kommunes økonomiske situation i 2014 og overslagsårene. Overskuddet på 16,6 mio. kr. i 2014 skydes især ekstra balancetilskud på 3 mia. kr. på landsplan (svarende til ca. 13 mio. kr. i Lejre Kommune) samt de ekstraordinært høje selskabskatter, som kommunen modtager i 2014. Tabel 1: Budgetbalance, Budget 2014-2017 Mio. kr. (løbende priser) BF 2014 BF 2015 BF 2016 BF 2017 Udgifter i alt 1.518,5 1.535,2 1.550,5 1.574,9 Indtægter i alt -1.535,1-1.532,9-1.560,3-1.587,0 Balance -16,6 2,3-9,8-12,1 Likviditetsunderskud = (+) likviditetsoverskud = (-) Budget for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 472,5 474,2 476,1 476,1 Udarbejdelsen af juli-notatets 1. budgetprognose er sket på baggrund af Lejre Kommunes vedtagne fremskrivningsmetode samt KL s tilskudsmodel, der ligesom tidligere år er anvendt til beregninger af indtægtssiden (jf. notat vedr. budgettering af skatter, tilskud og udligning, der er vedlagt som Bilag 2). Prognosen indeholder desuden alle politiske beslutninger vedtaget frem til og med juni-møderækken. Administrationen har efterfølgende beregnet 2. budgetprognose pr. primo august. Da der ikke forekommet øvrige politiske beslutninger eller ændringer i KL s tilskudsmodel, så svarer den overordnede balance i 2. budgetprognose til det, som fremgik af julinotatet. Dog er der indarbejdet en rammepulje til imødekommelse af overførsler fra 2013 på 20,0 mio. kr. Rammepuljen er reduceret i forhold til Budget 2013 (25 mio. kr.), hvilket skyldes en forventning om lavere grad af overførsler fra 2013 til 2014. Dermed er de forventede serviceudgifter i 2. budgetprognose på niveau med KL s vejledende serviceudgiftsramme for Lejre Kommune. Rammepuljen påvirker ikke budgetbalancen. Udfordringer og løsningsforslag Budgetprognosen tegner et positivt billede af Lejre Kommunes økonomiske situation. Som Koncerndirektionen imidlertid har fremhævet, så udgør et for højt omkostningsniveau i 2013 en risiko for Budget 2014-2017. Forventet Regnskab 2013-1 identificerede risici for betydelige merforbrug, og de første indmeldinger i forbindelse med Forventet Regnskab 2013-2 indikerer, at disse udfordringer fortsat gør sig gældende. Tabel 2: Difference mellem Forventet Regnskab 2013-1 og Budgetforslag 2014 Mio. kr. (løbende priser) FR 2013-1 BF 2014 Difference ØU 146,7 147,0-0,3 UKF 31,6 31,5 0,1 UBU 490,9 473,5 17,4 UTM 117,2 116,8 0,4 UJA 164,0 165,4-1,4 USSÆ 483,0 472,5 10,6 Drift i alt 1.433,5 1.406,7 26,8

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 7 Som det fremgår af Tabel 2, så er Udvalget for Social, Sundhed & Ældre udfordret ved at have et noget højere forventet omkostningsniveau i 2013 i forhold til budgetprognosen for 2014. Udfordringerne vedrører særligt aktivitetsbestemt medfinansiering af sygehusvæsnet og det specialiserede voksenområde, som der er redegjort for i Forventet Regnskab 2013-1. På det specialiserede voksenområde har udgiftsudviklingen været stigende i løbet af indeværende år, og overholdelse af Budget 2014 kræver beslutninger om udgiftsreducerende tiltag allerede i 2013. Ved Forventet Regnskab 2013-1 besluttede Økonomiudvalget, at administrationen i forbindelse med den politiske behandling af Forventet Regnskab 2013-2 forelægger handleplaner til imødekommelse af merforbrug. Inden for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre forelægges der handleplan for omkostningsreduktioner på det specialiserede voksenområde. Handleplanerne vil kvalificere udfordringer og løsningsmuligheder i 2014. Udfordringen vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusvæsnet forventes at være mindre i 2014 end i 2013. Dog er det beregnet, at det fremskrevne budget til området er ca. 1 mio. kr. for lavt. Det er Koncerndirektionens anbefaling, at udfordringerne finansieres, for at fastholde budgetbalancen i den nuværende budgetprognose. Såfremt løsningsmulighederne ikke indarbejdes i budgettet, vil udfordringerne udgøre en yderligere risiko for Budget 2014-2017. Derfor anbefales det at flytte 1 mio. kr. fra den mellemkommunale afregning for pleje i plejebolig. Hvis ovenstående løsningsmuligheder ikke følges, eller hvis der videresendes øvrige budgetønsker til Økonomiudvalget, bør Udvalget for Social, Sundhed og Ældre pege på tilsvarende finansiering. Herudover forelægges der som nævnt handleplaner for omkostningsreduktioner på det specialiserede voksenområde, som vil hvis det ikke lykkes at reducere omkostningsniveauet betydeligt udfordre kommunens samlede budgetbalance i 2014. Fremskrevet investeringsoversigt Administrationen har fremskrevet og tilpasset investeringsoversigten for 2014 efter de politiske beslutninger, der er truffet siden vedtagelsen af Budget 2013. Den fremskrevne investeringsoversigt fremgår af Bilag 3: Fremskrevet investeringsoversigt. I bilaget fremgår også anlægsprojekterne inden for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Alle projekter, puljer m.v. fra Investeringsplanen 2013-2016, er medtaget for 2014-17, efter at være blevet pris- og lønfremskrevet. Undtaget er anlæg, som ikke er relevante, fordi de er gennemført eller fordi der er sket en konkret udmøntning fra pulje til navngivne anlæg. Følgende forudsætningerne er anvendt ved fremskrivningen: a) Der er indarbejdet Kommunalbestyrelsesbeslutninger fra 2013, herunder konkrete beslutninger om nye anlæg. Det dette drejer sig om Vestervangudstykningen og energirenovering. b) Der er tilpasset efter hensigtserklæringer, som Kommunalbestyrelsen har truffet i løbet af 2013. Dette drejer sig om anlæg, der ikke længere er relevante, fordi de er fremrykket til frigivelse i 2013 (herunder afsatte midler til bærbare/tablets til skolerne, som er blevet finansieret i 2013). c) Der er indarbejdet anlæg fra investeringsoversigten 2013 og rådighedsbeløb overført fra tidligere år, som er anvendt til finansiering af andre anlæg i 2013, men som Kommunalbestyrelsen har tilkendegivet skal prioriteres i 2014-2017. Det drejer sig om renovering af faglokaler på skolerne (bevilling anvendt i 2013 til

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 8 bærbare/tablets), renovering af Hovedgaden, Hvalsø (bevilling anvendt i 2013 tidligere til tunnel under stationen, Hvalsø). d) Der er indarbejdet konkrete projekter, som udmønter det afsatte beløb til Anlægsaktiviteter som følge af strukturændringer, hvilket følger Dagtilbudsplanen. Det drejer sig om legestuer, nyt børnehus i Kirke Saaby, renovering af dagtilbudskøkkener samt etablering af vuggestuer. e) Der er tilpasset med anlæg, som følger politiske beslutninger om ændret anvendelse af bygninger. Det drejer sig om juniorklubben i Hvalsø. f) Der er tilpasset med anlæg, som i løbet af 2013 er frigivet finansieret med rådighedsbeløb over flere år. Det drejer sig om renovering af rådhusene. g) Der er stillet forslag om konvertering fra drift til anlæg af midler vedr. trafiksikkerhed. Puljen blev konverteret fra anlæg til drift i forbindelse med Budget 2013-2017. Administrationen vurderer, at det af planlægningshensyn er mest hensigtsmæssigt at samle puljen igen. h) Der er foreslået en lavere lånoptagelse til energioptimerende investeringer, idet administrationen finder, at 10 mio. kr. er et for højt niveau i forhold til potentialerne. Investeringspuljen foreslås at være på 8 mio. kr. i 2014, 6 mio. kr. i 2015, 4 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i 2017. Samtidig foreslår administrationen, at tilbagebetalingstiden for lån optaget i 2014-2017 sættes op til 20 år. Fremskrivningen resulterer i en investeringsoversigt, jf. bilag 3, der udfylder den anlægsramme, som fremgår af overslagsårene i Budget 2013-16. De politiske beslutninger, som Kommunalbestyrelsen allerede har enten truffet eller ytret ønske om at træffe gennem politik- eller strategiformulering (fx Dagtilbudsplanen) beslaglægger således de afsatte budgetmidler og den administrative kapacitet i 2014. Dette afspejler igen de meget ambitiøse anlægs- og investeringsprogrammer, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget og gennemført i perioden. Hvis udvalget ønsker at fremme andre anlægsprojekter, end dem der fremgår af investeringsoversigten, bør det ske gennem omprioritering frem for gennem en udvidelse af antallet af projekter. Dels for at opretholde budgetbalancen i budgetprognosen for 2014-17 og dels for at understøtte, at det anlægsprogram der vedtages for 2014 også kan gennemføres. Koncerndirektionen peger herudover på, at den fremskrevne investeringsoversigt vil sikre en konsolidering af de planer og projekter, som er besluttet i perioden og som bygger på væsentlige mål om at udvikle Lejre Kommunes infrastruktur herunder cykelstier, dagtilbud m.v., og herigennem understøtter Lejre strategien. I Bilag 4: Bruttokatalog over forslag til anlægsprojekter fremgår yderligere forslag til anlægsprojekter. Projekterne er fremsendt af administrationen, men indgår ikke i Koncerndirektionens anbefaling. Såfremt projekter fra bruttokataloget prioriteres, bør det følges af en tilsvarende reduktion af den fremskrevne investeringsoversigt. Foreløbige budgetbemærkninger Af Lejre Kommunes Principper for økonomistyring fremgår det, at der skal udarbejdes budgetbemærkninger til såvel budgetforslaget som til det endelige budget. Administrationen har til 2. budgetprognose udarbejdet foreløbige budgetbemærkninger, der udfolder driftsbudget, enhedsudgifter og nøgletal for de enkelte udvalg. Budgetbemærkningerne fremgår af Bilag 5: Foreløbige budgetbemærkninger, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Budgetbemærkningerne vil blive endeligt udarbejdet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet i oktober.

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 9 Af Lejre Kommunes Principper for økonomistyring fremgår det desuden, at der skal forelægges et foreløbigt takstkatalog til budgettet. Dette fremgår af Bilag 6: Foreløbigt takstkatalog, Budget 2014. Fremskrivning på ældreområdet Ved fremskrivningssag til Budget 2013-2016 anmodede Økonomiudvalget om et notat om alternative fremskrivningsmetoder på ældreområdet. Dette notat tilgår sagen som Bilag 7: Notat om fremskrivningsmetoder på området velfærd og omsorg. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der med henblik på en samlet budgetbalance på tværs af udvalgene er behov for, at budgetudfordringer skal indeholdes inden for den eksisterende udgiftsramme. Selvom 2. budgetprognose viser et betydeligt overskud i 2014, så skyldes dette ét-årige indtægter. Såfremt yderligere udfordringer eller budgetønsker skal indarbejdes i budgettet, bør disse finansieres med henblik på at undgå at sætte kommunens samlede økonomi under pres på langt sigt, hvilket gælder for både drift og anlæg. Administrationen skal bemærke, at yderligere udfordringer eller budgetønsker desuden bør bemærkes i forhold til kommunernes samlede ramme for serviceudgifter. Derudover skal der gøres opmærksom på, at eventuelle ændringer i udgifter på dagtilbudsområdet (jf. igangsat konsulentanalyse) og på skoleområdet (jf. folkeskolereform) vil påvirke kommunens serviceudgifter. Handicappolitik: Sagen har ikke betydning for kommunens handikappolitik. Økonomi og finansiering: De økonomiske konsekvenser af 2. budgetprognose er beskrevet i sagsfremstillingen. Såfremt Koncerndirektionens anbefaling til løsning af de driftsmæssige udfordringer indarbejdes i Budgetforslag 2014 vil det medføre, at der omplaceres inden for udvalgets bevillinger. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Bilag 1 - Budgetprognose i form af julinotatet med tilhørende forudsætninger 2. Bilag 2 - Notat vedr. budgettering af skatter, tilskud og udligning 3. Bilag 3 - Fremskrevet investeringsoversigt 4. Bilag 4 - Bruttokatalog over forslag til anlægsprojekter 5. Bilag 5 - Foreløbige budgetbemærkninger, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 6. Bilag 6 - Foreløbigt takstkatalog Budget 2014 7. Bilag 7 - Notat om fremskrivningsmetoder på området velfærd og omsorg

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 10 5. SSÆ - Genbehandling af årlig redegørelse vedr. magtanvendelse for 2012 med høringssvar Sagsnr.: 11/1624 Resumé: Hvert år udarbejder administrationen en årlig redegørelse vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Redegørelsen for 2012 blev fremlagt for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre på møde den 6. maj 2013. Udvalget besluttede at sagen skulle sendes tilbage, idet supplerende kommentar fra DH-Lejre ønskes besvaret i sagen. Lejre Kommune har først modtaget supplerende kommentar fra DH-Lejre efter deadline for indsendelse af høringssvar. Hermed fremlægges redegørelsen for 2012 derfor igen til orientering i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre sammen med notat med besvarelse af spørgsmål i supplerende kommentar fra DH-Lejre. Redegørelsen har været i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet tages til efterretning 2. at uddybende notat vedrørende årsredegørelsen 2012 for magtanvendelse i Lejre Kommune tages til efterretning 3. at årsredegørelsen 2012 for magtanvendelse i Lejre Kommune godkendes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Indstillingen godkendt Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: Formålet med bestemmelserne i Serviceloven vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er at begrænse disse indgreb til det absolut nødvendige. Bestemmelserne for voksenområdet omfatter personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand med videre efter 83-87, behandling efter 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter 125-129. I forbindelse med anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen sikre: At der er foretaget, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 11 Magtanvendelsen og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand At der foreligger den fornødne faglige dokumentation for indgrebet At anvendelsen af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes At magtanvendelsen udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Situationer, der fører til anvendelsen af magt over for borgeren, opstår ofte i forbindelse med omsorgsarbejdet. Herudover kan der opstå vanskelige situationer i tilfælde, hvor en borger på grund af uoverskuelige situationer og angst bliver vred og udad reagerende eller udviser selvskadende adfærd. Hvis der er mange indberetninger på enkelte borgere kan det give anledning til overvejelser om, hvorvidt borgeren bor på det optimale bosted eller plejecenter, og give skærpet fokus på hvordan man kan begrænse tilfælde af magtanvendelse overfor borgeren mest muligt. Myndighedskontrol: Alle indberetninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er genstand for kontrol, der baserer sig på følgende: Er der den nødvendige faglige dokumentation og er der foretaget den nødvendige opfølgning? Er der tale om den mindst indgribende form for indgreb? Er indgrebet udøvet så skånsomt og kortvarigt som muligt? Erstatter indgreb omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand? Er der så vidt muligt søgt at opnå personens frivillige medvirken? I forbindelse med myndighedskontrollen har det i nogle tilfælde været nødvendigt med en uddybning af indberetningen ligesom der har været krav om udarbejdelse af handleplan med henblik på, at begrænse tilfælde af magtanvendelse overfor borgeren. En sådan handleplan kan blandt andet indeholde anvendelse af socialpædagogisk metode og indførelse af sekvenspleje. Sekvenspleje indebærer at pleje kun udføres, når borgeren er samarbejdsvillig. Indberetninger kan ligeledes give anledning til ansøgning om midlertidig tilladelse til fastholdelse i hygiejnesituationer, personlig alarm, pejlesystem eller særlige døråbnere mv. Det er vigtigt at sikre, at magtanvendelser drøftes i personalegruppen. På ældreområdet kan demenskoordinator kvalificere processen med opfølgning og udarbejdelse af handleplan. Tal for 2012: Registrerede indberetninger om indgreb overfor borgere fra Lejre Kommune. Fastholdelse og Fastholdelse i Tilbageholdelse

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 12 nødværge hygiejnesituation i bolig Solvang 0 Bramsnæsvig 3 Bofællesskaberne 0 Bøgebakken 5 4 Ammershøjparken 4 0 Hvalsø Ældrecenter 6 Tilbud i andre 76 kommuner I alt 98 4 0 En af de indberettede magtanvendelser har givet anledning til påtale. Indberetning omhandlede aflåsning af dør i forbindelse med en meget dør-søgende borger. Herudover er registreret 2 indberetninger, hvor det er vurderet, at der ikke er hjemmel i serviceloven til den udførte magtanvendelsen. I begge tilfælde er der tale om fastholdelse i forbindelse sundhedsfaglig ydelse. Der er sket en væsentlig stigning i antallet af registrerede indberetninger jf. Servicelovens 126, der vedrører akut fastholdelse, føren (guidning) og nødværge. Der er således sket en stigning fra 42 til 98 indberetninger. Det vurderes at en væsentlig del af stigningen skyldes enkeltpersoner, der udviser særlig udad reagerende eller selvskadende adfærd. Registrerede godkendte foranstaltninger: Pejlesystem: GPS Alarmsystem: Ringemåtte/ Dørmagnet Beskyttelsesmiddel: F.eks. blød stofsele Bøgebakken 2 4 0 1 Ammershøjparken Hvalsø 1 Ældrecenter Privat bolig Fastholdelse Tilbageholdelse i i hygiejnesituationer bolig Tilbud i andre 2 kommuner I alt 2 5 2 1 0 Antallet af registrerede godkendte foranstaltninger ligger på niveau med sidste år. Udtalelser: Redegørelsen vedr. magtanvendelser i Lejre Kommune for 2012 har været i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Supplerende kommentar fra DH-Lejre er vedlagt som bilag. Høringssvar fra Handicaprådet: Handicaprådet har ingen bemærkninger til høringsmaterialet. Høringssvar fra Ældrerådet:

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 13 Ældrerådet har gennemgået redegørelsen vedrørende magtanvendelse og vi er opmærksomme på, at antallet af episoder er væsentligt højere end i 2011. Vi bemærker os dog, at antallet af episoder på de 6 institutioner i Lejre Kommune stort set er uændrede i forhold til året før. Det er vanskeligt for os, at forholde os til de mange episoder i forbindelse med tilbud i andre kommuner, idet vi hverken kender antallet af institutioner, eller antallet af borgere der benytter disse tilbud, men umiddelbart synes det at være en ret stor stigning i antallet af episoder. I Ældrerådet har vi dog tillid til, at de personer i Lejre Kommune, som sidder med de relevante oplysninger, reagerer hvis der er tale om et urimeligt - eller uforklarligt antal episoder. Ældrerådet finder det nu som tidligere væsentligt, at personalenormeringerne tilpasses de udfordringer der er på den enkelte institution og i de enkelte afsnit, således at personalet altid levnes tid til at håndtere vanskelige situationer inden disse udvikler sig. Med ovenstående kommentarer tager Ældrerådet redegørelsen til efterretning. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at indberetning og udøvelse af magtanvendelse foregår i overensstemmelse med lovgivningsmæssige rammer og med de aftalte retningslinjer. Som bemærket i Ældrerådets høringssvar er der sket en væsentlig stigning i antallet af indberetninger vedrørende borgere bosat på tilbud i andre kommuner fra 29 til 76 indberetninger. De 76 indberetninger omhandler fem borgere. 2/3 af magtanvendelserne vedrører fastholdelse i forbindelse med selvskadende adfærd og 1/3 vedrører fastholdelse ved udad reagerende adfærd mod personale eller andre beboere. Administrationen har forholdt sig særskilt til supplerende kommentar fra DH-Lejre i vedlagte notat. Handicappolitik: Magtanvendelserne vedrører borgere med psykisk funktionsnedsættelse. Årsredegørelsen er derfor handicappolitisk relevant. Lovgivningen og myndighedsfunktionen på området skal sikre at borgernes retssikkerhed ikke overtrædes og at borgeren ikke udsættes for uværdig behandling. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Uddybende notat vedr. årsrapport vedr. magtanvendelser 2012, Lejre Kommune 2. Supplerende kommentar fra DH-Lejre vedr årsredegørelse for magtanvendelser 2012 3. Høringssvar fra Handicaprådet - Årsrapport magtanvendelse 2012 4. Høringssvar fra Ældrerådet - magtanvendelse 2012.doc 5. Bilag til notat: Kvalitetsstandard, midlertidigt ophold i botilbud, SEL 107 6. Bilag til notat: Kvalitetsstandard, længerevarende botilbud, SEL 108

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 14 6. SSÆ - Økonomi på det specialiserede socialområde - august Sagsnr.: 13/4255 Resumé: Udvalget besluttede på mødet den 4. marts 2013 at administrationen skulle komme med en status på handleplanen vedrørende økonomien på det specialiserede voksensocialområde. Hermed fremlægges status på økonomien pr. 5. august 2013. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at den økonomiske status tages til efterretning Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Indstillingen godkendt Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: Som det fremgår af bilaget er det forventede forbrug på specialiserede voksensocialområde i 2013 ca. 1,0 mio. kr. højere end forventet i juni måned. Stigningen i udgifterne skyldes dels en fejl i sagsbehandlingen og dels tilgang af nye sager. Fejlen skyldes at dokumentationen i en sag ikke var i orden, og at værgen modsatte sig en flytning. Fejlen vil i 2013 koste Lejre Kommune ca. 700.000. Der har siden juni været tilgang af 17 borgere, denne tilgang vil i 2013 koste ca. 300.000 kr. Task forcen har samlet (børne- og voksenområde) reduceret udgifterne med ca. 1,6 mio. kr. i 2013. I 2014 vil effekten være på ca. 3,6 mio. kr. Udtalelser: Ingen Administrationens vurdering: Koncerndirektionen skønner fortsat, at de årlige udgifter på det specialiserede socialområde vil kunne nedbringes betragtelig i perioden 2013-2016 ved implementering af handleplanen, som udvalget indstillede på mødet den 4. marts 2013. Handicappolitik: Ingen bemærkninger Økonomi og finansiering: Se bilag

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 15 Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Bilag: 1. Handleplan det specialiserede social område august 2013

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 16 7. SSÆ - Evaluering af hverdagsrehabilitering med høringssvar Sagsnr.: 11/9103 Resumé: Projekt Kulturforandring i hjemmeplejen i Lejre Kommune blev godkendt i 2011, og derefter videreudviklet til konceptet Hverdagsrehabilitering, som led i den samlede strategi på området: Aktiv og Sund Hele Livet. Hverdagsrehabilitering er et politisk besluttet tiltag og er en arbejdsmetode til at styrke livskvalitet og tilfredshed hos borgerne og til effektivisering af indsatsen i hjemmeplejen. Hverdagsrehabilitering blev evalueret i foråret 2013 for at synliggøre resultater i form af borgertilfredshed og effektivisering. Udvalget for Social Sundhed & Ældre drøftede sagen på mødet den 3. juni, 2013, hvorefter sagen blev sendt i høring. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre anmodes om at godkende evalueringsrapporten af hverdagsrehabilitering og tage høringssvarene til efterretning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at evalueringsrapporten med høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet godkendes 2. at implementeringen af hverdagsrehabilitering fortsættes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Indstillingen godkendes Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: Projekt Kulturforandring i hjemmeplejen i Lejre Kommune blev godkendt i februar 2011 og politisk besluttet at videreføre som en generel indsat i hjemmeplejen. Dette blev videreudviklet til konceptet Hverdagsrehabilitering, som led i den samlede strategi på området: Aktiv og Sund Hele Livet. Hverdagsrehabilitering er en arbejdsmetode til at styrke livskvalitet og tilfredshed hos borgerne og til effektivisering af indsatsen i hjemmeplejen. Effektivisering af indsatsen blev i budget 2011 og 2012 beskrevet som træning i hjemmet frem for passiv hjælp. Der blev her indregnet en besparelse fremadrettet på 2,4 mio. kr. årligt i visitation af ydelser under Serviceloven 83. Evalueringsrapporten fokuserer derfor både på borgertilfredshed og effektivisering af indsatsen i hjemmeplejen. (Bilag: Evalueringsrapport). Oplysninger om metode og datagrundlag: Evalueringen er baseret på spørgeskemaer og beregninger af visitation af ydelser til hverdagsrehabilitering til 44 borgere, som det har været muligt at lave udregninger på. Der er udelukket dokumentation på tilfredsheds- og livskvalitetsundersøgelser på henholdsvis 25 og 22 af borgerne.

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 17 Borgere der udelukkende får praktisk bistand, indgår endnu ikke i hverdagsrehabiliteringsindsatsen. Det er planen, at disse borgere på sigt skal indgå i indsatsen. Det har ikke været muligt at lave beregninger på nogle af de første deltagere ved projektets start, ligesom det ikke har været muligt at lave beregninger på de borgere der udelukkende modtagere hverdagsrehabilitering på sygeplejeydelser (som for eksempel støttestrømpepåtager). Derfor antages det at antallet af deltagere i virkeligheden er noget højere. På baggrund af evalueringen viser de kvantitative resultater, at der er opnået en effektivisering på lidt over halvdelen af borgerne, der har deltaget i projektet. Der kan således opnås en effektivisering, ved brugen af hverdagsrehabilitering. Borgere i projektet Borgere der har brug for mindre hjælp end før Borgere hvor der er opnået en effektivisering Antaget effektivisering i løbet af et år, per borger (gennemsnit) Antaget effektivisering, i løbet af et år 44 57 % 52 % ca. 27.805 kr. ca. 1.223.418 kr. Evalueringen viser også, at der er stor tilfredshed blandt borgerne, og at deltagerne i høj grad har oplevet øget funktionsniveau. En spørgeskemaundersøgelse blandt Frit Valgs medarbejdere har også vist, at medarbejderne generelt oplever borgerne som tilfredse med tilbuddet om hverdagsrehabilitering. Borgere der har oplevet et øget funktionsniveau (af 25 borgere) Borgere der har oplevet øget tilfredshed med deres funktionsniveau (af 25 borgere) Borgere der har oplevet en øget livskvalitet generelt (af 22 borgere) 80 % 80 % 68 % Implementeringen af hverdagsrehabilitering kan betragtes som en investering. Området har således investeret ca. 1, 5 mio. kr. til omlægning af indsatsen. Det drejer sig her om ansættelse af personale til at udføre funktionstest af borgere, ekstra visiterede timer, undervisning af personale samt opfølgning af indsatsen. Evalueringsrapporten anbefaler, at der fortsat arbejdes med at bevare/øge begejstringen og ejerskabet af projektet blandt medarbejderne og styrke dem i deres daglige arbejde med hverdagsrehabiliteringen. Det kan blandt andet gøres ved regelmæssig undervisning og fortsat test af borgernes funktionsniveau samt øget opmærksomhed til visitation til hverdagsrehabilitering. Udtalelser:

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 18 Handicaprådet og Ældrerådet har indgivet høringssvar. Handicaprådet kan se menneskelige og økonomiske gevinster i modellen, men har også bemærkninger. Administrationen har responderet på de respektive bemærkninger og spørgsmål: Hvem skal vurdere om borgeren deltager aktivt, og dermed er berettiget til ydelsen? Rådet ser det problematisk, at mange vurderinger om borgerens behov og indsats overlades til personale uden væsentlig sundhedsfaglig uddannelse Rådet finder det ok med social belønning, men borgerne må ikke ekskluderes I medarbejderkommentarerne fremgår, at visitatordeltagelse kan virke forsinkende Handicaprådet kan se øget visitatorkapacitet som løsning på mange af ovenstående betænkeligheder. Ældrerådet har i høringssvaret givet udtryk for at projektet har været en succes, når borgere hjælpes til helt eller delvist at kunne klare de daglige udfordringer. Ældrerådet mener der er for megen elastik i antallet af borgere der har deltaget i projektet samt de øvrige forudsætninger for beregningerne, til at disse kan danne grundlag for en konklusion om de forventede besparelser. Ældrerådet mener også, at den maksimale formodede besparelse hos en borger på 435.412 kr. per år er så stort et beløb, at det burde være opdaget, også uden et hverdagsrehabiliteringsforløb. Med disse bemærkninger tager Ældrerådet bemærkningerne til efterretning. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at hverdagsrehabilitering som en del af den samlede strategi: Aktiv & Sund - Hele livet medvirker til øget tilfredshed med indsatsen i hjemmeplejen, samt effektivisering i form af reduktion i den samlede ydelsespris, at effektiviseringsgevinsten endnu ikke har opnået den reduktion der var indlagt i budget 2011 og 2012 på 2,4 mio. kr. og at investeringen i hverdagsrehabilitering, og efterfølgende implementering har den ønskede effekt. Handicaprådet har i deres høringssvar rejst nogle spørgsmål og bemærkninger til evalueringsrapporten. Administrationen vælger her at svare på bemærkningerne: Hvem skal vurdere om borgeren deltager aktivt, og dermed er berettiget til ydelsen? Svar: Det er en visitator der vurderer om en borger er egnet og berettiget til ydelsen. Rådet peger på den individuelle vurdering. En erfaring fra hjemmeplejen må ikke automatisk føre til ændringer i Frit valg, Svar: Hverdagsrehabilitering tager udgangspunkt i borgerens individuelle funktionsniveau og der fokuseres på de mål borgeren selv ønsker at opnå. (s.16 i evalueringsrapporten). Dermed er den generelle ændring indenfor Frit-Valg området, at der inddrages metoder fra den hverdagsrehabiliterende tankegang med udgangspunkt i den individuelle borgers behov og ønsker. Det er administrationens vurdering, at der ikke er tale om automatiske ændringer på tværs af hele Frit-Valg, men derimod om en fleksibel arbejdsmetode, som tager udgangspunkt i den individuelle vurdering. Rådet ser det problematisk, at mange vurderinger om borgerens behov og indsats overlades til personale uden væsentlig sundhedsfaglig uddannelse, Svar: Hverdagsrehabilitering tager udgangspunkt i de eksisterende arbejdsmetoder, når det gælder vurderingen af borgerens behov. Det er fortsat en visitator der står for den endelige vurdering (s.15 i evalueringsrapport) Vurdering og visitation er således et samarbejde mellem borgeren og tværfagligt personale. (s. 16 20 i evalueringsrapporten).

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 19 Det er administrationens vurdering, at hverdagsrehabilitering som arbejdsmetode ikke ændrer på den eksisterende måde at bevillige hjælp på, da det fortsat er visitator der i samarbejde med borgeren tager den endelige beslutning om et hverdagsrehabiliterende forløb. Rådet finder det ok med social belønning, men borgerne må ikke ekskluderes SVAR: Administrationen vurderer, at arbejdsmetoden i hverdagsrehabilitering medvirker til at borgeren kan fortsætte et aktivt liv og dermed selv vælge hvilke sociale netværk borgeren ønsker. I medarbejderkommentarerne fremgår, at visitatordeltagelse kan virke forsinkende. Svar: Der er på side 39 i rapporten kommentarer fra en medarbejder. Evaluator har medtaget kommentarer for at belyse både positive og negative aspekter i hverdagsrehabilitering. Det drejer sig om individuelle kommentarer og er ikke udtryk for generelle holdninger. Det er administrationens vurdering, at der ikke er et generelt problem med forsinket visitatordeltagelse. Der har været venteliste på visitation til hverdagsrehabilitering, på grund af midlertidig nedgang i ergoterapeut kapacitet. Handicaprådet kan se øget visitatorkapacitet som løsning på mange af ovenstående betænkeligheder. Svar: Administrationen vurderer at der arbejdes med udvikling af koordination, samarbejde og udvikling af hverdagsrehabilitering i det tværfaglige samarbejde. Når der er tilstrækkelig data vil administration finde de adækvate løsninger. Ældrerådet har i høringssvaret givet udtryk for at projektet har været en succes, når borgere hjælpes til helt eller delvist at kunne klare de daglige udfordringer. Ældrerådet mener der er for megen elastik i antallet af borgere der har deltaget i projektet samt de øvrige forudsætninger for beregningerne, til at disse kan danne grundlag for en konklusion om de forventede besparelser. Ældrerådet mener også, at den maksimale formodede besparelse hos en borger på 435.412 kr. per år er så stort et beløb, at det burde være opdaget, også uden et hverdagsrehabiliteringsforløb. Med disse bemærkninger tager Ældrerådet bemærkningerne til efterretning. Administrationen er enig i Ældrerådets mening, at der er elastik (dvs. usikkerhed) i beregningerne og at de tal der er nævnt i evalueringsrapporten skal bruges med forsigtighed. Administrationen vurderer at dette fremgår i selve rapporten og at der redegøres for datagrundlaget samt usikkerhed på side 23-26. I rapporten fremgår det at Da denne evaluering bliver fortaget relativt kort tid efter implementeringen af hverdagsrehabiliteringen, er der stadig en begrænset mængde data. Alligevel kan en foreløbig evaluering danne et overblik over implementeringen og det tidlige kapitel af hverdagsrehabilitering. (s.26). Som både Ældrerådet og evalueringsrapporten påpeger, vil den endelige størrelse af de forventede besparelser formentligt først kunne ses i fremtidige evalueringer (s.26). Ældrerådets kommentar til at den maksimale formodede besparelse hos en borger på 435.412 kr. per år som værende stor og iøjnefaldende tages ligeledes til efterretning. Dog ønsker administrationen at påpege, at dette tal referer til én borger dvs. den mest succesfulde case økonomisk set. Der henvises derfor til den formodede gennemsnitlige besparelse på op til ca. 27.805 kr. per år. Som Ældrerådet selv understreger skal der også her tages forbehold for usikkerhed i de kvantitative beregninger (s. 23-36, 29). Handicappolitik: Arbejdsmetoderne fra hverdagsrehabilitering understøtter kommunens Handicappolitik og værdier, såsom frihed til at træffe egne valg og uafhængighed af andre personer. Med udgangspunkt i borgerens individuelle funktionsniveau, understøtter

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 20 hverdagsrehabilitering også respekt for forskellighed og individuelle udviklingsmuligheder. Økonomi og finansiering: I budget 2011 og 2012 er budgettet på bevillingen blevet reduceret med henholdsvis 600.000 kr. og 2,4 mio. kr. (helårsvirkning), som led i forventet besparelse af træning i eget hjem. Investeringen med implementeringen af træning i eget hjem anslås til 1,5 mio. kr. og omfatter undervisning af personale, øget visitation samt terapeuttimer til test af borgere til træning. Effektiviseringen af hverdagsrehabilitering har indtil videre været på 1,2 mio. kr. Besparelsen på 2,4 mio. kr. er endnu ikke fuldt implementeret, men forventes at kunne ske i løbet af 2013 og 2014. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Ældrerådet - Høringssvar - Evaluering hverdagsrehabilitering.doc 2. Handicaprådets høringssvar - Evalueringsrapport af hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune.DOCX 3. Evaluerings rapport.pdf

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 21 8. SSÆ - Indstilling af suppleant til Handicaprådet Sagsnr.: 10/4349 Resumé: Sagen omhandler godkendelse af suppleant til Handicaprådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Suppleanten indtræder som personlig suppleant for 4 medlemmer, hvor suppleantfunktionen pt. er vakant. Funktionerne har været vakante på grund af udmeldelse, dødsfald og sygdom i rådet. Kommunalbestyrelsen skal godkende den indstillede suppleant. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Kommunalbestyrelsen godkender den af Danske Handicaporganisationer indstillede suppleant til Lejre Kommunes Handicapråd. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Indstillingen anbefales Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: I henhold til 37a. i Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område (nr. 1203 af 10. december 2009) skal Lejre Kommune nedsætte et handicapråd bestående af et antal medlemmer, der repræsenterer Kommunalbestyrelsen, og et antal medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH). 48 i Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (nr. 709 af 3. juli 2009) foreskriver, at Handicaprådet skal sammensættes sådan, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både børn og voksne med handicap. Jævnfør 49 i samme bekendtgørelse sammensættes Handicaprådet således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen. I de gældende vedtægter for Handicaprådet i Lejre Kommune, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 30. april 2007, skal der i alt være 10 medlemmer af rådet. Handicaprådet består således af 5 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra DH og af 5 medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen. Suppleantfunktionen for hhv. Karin Enggaard, Erik Jørgensen, Ása Abildgaard og Karin Zwisler har været vakante grundet udmeldelse, dødsfald og udmeldelse grundet sygdom. DH-Lejre indstiller Laila Rasmussen (Gigtforeningen), som personlig suppleant for Karin Enggaard (næstformand), Erik Jørgensen, Ása Abildgaard og Karin Zwisler. Se vedlagte bilag. Handicaprådets sammensætning vil efterfølgende se således ud:

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 22 Udpeget af Kommunalbestyrelsen: Flemming Damgaard Larsen(formand) fra Udvalget for Kultur & Fritid. Personlig stedfortræder er Lena Holm Jensen Leif V. Nielsen fra Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Personlig stedfortræder er Gitte Geertsen Bjørn Lykke Sørensen fra Udvalget for Børn & Ungdom. Personlig stedfortræder er Laila Torp Madsen Christian Plank fra Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Personlig stedfortræder er Connie B. Jensen Birger Prahl fra Udvalget for Teknik & Miljø. Personlig stedfortræder er Hans Olsen Udpeget af Danske Handicaporganisationer: Karin Enggaard (næstformand), LEV. Personlig stedfortræder er Laila Rasmussen, Gigtforeningen Erik Jørgensen, HjerneSagen. Personlig stedfortræder er Laila Rasmussen, Gigtforeningen Ása Abildgaard, SIND. Personlig stedfortræder er Laila Rasmussen, Gigtforeningen Jan Andersen, Scleroseforeningen. Personlig stedfortræder er Dorte Sørensen fra Gigtforeningen Karin Zwisler, Fibromyalgiforeningen. Personlig stedfortræder er Laila Rasmussen fra Gigtforeningen. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at den af Danske Handicaporganisationer indstillede suppleant opfylder lovgivningens og gældende vedtægters krav til medlemmer/suppleanter af et Handicapråd, herunder at kandidaten er bosiddende i Lejre Kommune. Handicappolitik: Valg af suppleant for medlem i Handicaprådet følger Handicappolitikkens værdier og målsætninger, bl.a. ligebehandling. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. DH-Lejre -Til kommunalbestyrelsen: Indstilling af kandidat til handicaprådet (suppleant)

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 23 9. SSÆ - Opnormering i Visitation & Bestiller Sagsnr.: 13/11309 Resumé: Visitation & Bestiller forventer fortsat et stigende antal ansøgninger af hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger. Endvidere er ansøgninger til træning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 og genoptræningsplaner steget både i 2012 og yderligere i 2013. Det betyder at de nuværende personaleressourcer ikke er tilstrækkelige i forhold til fremadrettet at overholdelse af de politiske fastlagte tidsfrister for hjælpemiddelsområdet og for ansøgningsfristerne for efter Servicelovens 86. Der skal tages stilling til en opnormering svarende til 30 timers sagsbehandlende terapeut og en 37 timers administrativ medarbejdere i Visitation & Bestiller. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at en opnormering med en sagsbehandlende terapeut på 30 timer/ugentlig i Visitation & Bestiller for 2014 og fremadrettet godkendes 2. at en opnormering med en administrativ medarbejder svarende til 37 timer/ugentlig fra 2014 og fremadrettet godkendes 3. at begge stillinger estimeret til 720.000 kr. til varig opnormering af bevilling 1.20.42 Budgetramme Center for Velfærd og Omsorg under Økonomiudvalget, finansieres fra bevillingen Bestillerbudget på konto 6.10.14 budget til madservice, der hører under Udvalget for Social, Sundhed og Ældre. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Sagen udgået Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: Visitation & Bestiller forventer en stadig stigende antal ansøgninger af hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger for området samt er ansøgninger til træning og vedligeholdelsestræning efter SL 86 og genoptræningsplaner er steget både i 2012 og yderligere i 2013. For hjælpemiddelsområdet Med baggrund i Visitation & Bestillers regnskabstal for året 2009, 2010, 2011 og 2012 er der udarbejdet forskellige beregninger med henblik på at vise udgiftsudviklingen inden for hjælpemiddelområdet.se vedlagt rapport 2012. Her har udfordringen været overholdelse af de sagsbehandlende tidsfrister og på nuværende tidspunkt er der ca. 100 sager på ventelisten, hvoraf de 21 overskrides efter sommerferien.

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 24 De 7 af sagerne omhandler bilsagerne, der er steget med 282 % i 2012 og for perioden januar juni 2013 er der indkommet i alt 20 bil ansøgninger til støtte af handicapbil. Der er for perioden januar til juni i 2013 indkommet 1445 ansøgninger for hjælpemiddelsområdet, hvilket betyder en yderligere stigning på ca. 10 % fra 2012. Derudover er der ved indgåelse af den nye kontrakt fra den 1. januar 2013 med drift af hjælpemiddelsdepotet af leverandør Zealand Care betydet en del flere administrative opgaver. For visitator området I september 2012 besluttede det politisk, at træningsområdet efter Service Loven 86 og genoptræningsplaner efter sundhedsloven 140 træningen skulle overgå til central visitering, samt hele koordineringen af kørselsområdet til aktivitetscentrene og træningsområdet. Det har betydet flere administrative opgaver. For visitatorerne har stigningen af antallet af genoptræningsplaner for 2012 og igen 2013 betydet, at omfanget af administrative opgaver har udviklet sig tilsvarende. Der er på nuværende tidspunkt ansat en midlertidig ansættelse af en administrativ medarbejder til maj 2014 til varetagelse af koordineringen opgaver i relation til træningsområdet og kørselsområdet med vores private leverandør.. Se nedenstående tabel 1. Som udgangspunkt ses en nedgang af de ansøgninger, der er indenfor service Loven 86. Det skal ses i relation til implementering af rehabiliteringsindsatsen i Lejre Kommune 2011, hvilket har betydet for borgeren, at efter endt rehabiliteringsforløb over 3 måneder ikke har haft det samme behov for ansøgning af vedligeholdelsestræning efter SL 86. Men rehabiliteringsydelserne er stadig en udgift indenfor bevillingsområdet SL 86. Udviklingsopgaver / projekter I rehabiliteringsprojektet er der sket et skift fra at tænke i passive hjælp og pleje til, at tænke meget mere hjælpemidler og træning, hvilket bidraget med andre udfordringer for både bevilling og visitering af hjælpemidler. Der er derfor lagt op til fremadrettet, at arbejde mere tværgående i organisationen og hurtigere sagsbehandling.

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 25 Desuden er tænkning omkring velfærdsteknologiske hjælpemidler for medarbejderne i hjemmeplejen i fokus med formålet, at frigive tid hos medarbejderne, opretholde bedre arbejdsmiljø og forbedre service kvaliteten for borgerne. Derudover deltager Visitation & Bestiller i et større tværgående kommunalt samarbejde indenfor velfærdsteknologiske løsninger og deltagelse i et rehabiliterings teamet i Lejre Kommune i forbindelse med den nye reform for job & arbejdsmarkedet. Konsekvens Det betyder, at de nuværende personaleressourcer ikke er tilstrækkeligt i forhold til, at fremadrettet overholdelse af de politiske fastlagte tidsfrister for hjælpemiddelsområdet og ansøgningsfristerne for efter SL 86. Målinger for perioden ugerne 9 12 i 2013 viser en gennemsnitlig overskridelse af sagsbehandlingsfristerne på 13,7 %, hvoraf det sidste år viste ca. 3 % i 2012. Desuden betyder de lange sagsbehandlingsfrister for hjælpemiddelsområdet en udgift for andre bevillingsområdet ex. praktisk hjælp og personlig pleje efter Service Loven 83 og på hjælpemiddelsområdet i udgifter til speciel rådgivning etc. Visitation & Bestiller har sideløbende aktiv deltagelse i diverse tværgående projekter der har et rehabiliteringsorienterede perspektiv på borgeren. En udvidelse af personaleressourcer svarende til en opnormering af en 30 timers sagsbehandlende terapeut og en 37 timers administrativ medarbejdere i Visitation & Bestiller ville kunne løfte opgaven på nuværende tidspunkt. Vedlagt som bilag; 1) Hjælpemiddelsrapporten 2012 Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at efter indgåelse af den nye kontrakt fra den 1. januar 2013 med drift af hjælpemiddelsdepotet af leverandør Zealand Care, at driften af afhentning og aflevering af hjælpemidler i Lejre Kommunes i eget regi er vist forbedringer og bedre service for borgerne. Der ville fremadrettet være fokus på de muligheder velfærdsteknologien kan bidrage med i Lejre Kommune og vurdere om, hvorvidt bestemte former for hjælpemidler kan frigøre ressourcer samt styrke samarbejdet på tværs i Lejre Kommune og hjælpemidlerne bredt set kan gøre borgerne mere selvhjulpen. Administrationen vurdering er, at en udvidelse af personaleressourcer svarende til en opnormering af en 30 timers sagsbehandlende terapeut og en 37 timers administrativ medarbejdere i Visitation & Bestiller ville kunne løfte opgaven på nuværende tidspunkt og sikre fremadrettet overholdelse af de politiske fastlagte tidsfrister. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Konsekvensberegning: En udvidelse af personaleressourcer svarende til en opnormering af en 30 timers sagsbehandlende terapeut og en 37 timers administrativ medarbejdere i Visitation & Bestiller koster i alt samlet 720.000 kr. årligt.

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 26 Bevillingsområdet: Finansiering af beløbet på i alt 720.000 kr. årligt til varig opnormering af bevilling 1.20.42 Budgetramme Center for Velfærd og Omsorg under Økonomiudvalget kan ske fra budget til madservice under Bevilling 6.10.14 Bestillerfunktion under Udvalget for Social, Sundhed og Ældre. Dette beløb er en rest fra sidste udbudsrunde, der gav en besparelse på knapt 1 mio. kr.. Beløbet er i overgangsperioden bl.a. brugt på mikroovne og sikkerhed for budgetoverholdelse. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Årsrapport - hjælpemiddelområdet 2012.DOC.doc

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 27 10. SSÆ - Oversigt over omkostninger i forbindelse med udskiftning af biler Sagsnr.: 11/6148 Resumé: Den 30. april 2012 blev det besluttet at anskaffe nye biler til hjemmeplejen via en SKI aftale og finansieret ved intern leasing. 48 benzindrevne biler blev leveret i løbet af foråret 2013, og levering af to el-biler udestår. Udvalget anmodes om at godkende regnskab for køb af 48 benzindrevne biler. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at regnskabet for køb af 48 benzindrevne biler til hjemmeplejen godkendes 2. at etablering af 2 ladepunkter til el-biler godkendes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Indstillingen anbefales Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: Den 30. april 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at anskaffe 48 benzindrevne biler og 2 el-drevne biler til hjemmeplejen. Bilerne blev finansieret via intern leasing, med et afsat beløb på 6,24 mio. kr. til køb af bilerne. Oversigten over transaktionsomkostningerne, indeholder køb og salg af 34 leasede biler, aflevering af 18 leasede biler samt køb af 48 nye benzin drevne biler. De 2 el drevne biler, udestår fortsat. Derudover indeholder transaktionsomkostningerne også udgifter til advokat, indkøbskonsulent samt klargøring af bilerne. Samlet set er der på driften et mindreforbrug på 507.545 kr., når reservation ved overført budget mellem år på 600.000 kr. til aflevering af leasede biler medregnes. Anlægsbudgettet på oprindeligt 6.240.000 kr. er ved købet af 48 benzin biler inklusive klargøring og eksterne omkostninger belastet med 4.874.612 kr., hvorefter der resterer 1.365.390 kr. Heraf går der estimeret 450.000 kr. til køb at 2 el-biler samt etablering af 2 ladepunkter. Forventet mindreforbrug på anlægsbudgettet er således 900.000 kr. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at købet af 48 benzindrevne biler til hjemmeplejen er afsluttet. Administrationen vurderer, at 2 ladepunkter til el-biler vil dække behov for opladning af hjemmeplejens el-biler.

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 28 Handicappolitik: Administrationen vurderer, at godkendelsen ikke påvirker/påvirkes i forhold til handikappolitikken. Økonomi og finansiering: Oversigt over udgifter og indtægter i forbindelse med udskiftning af biler til Center for Velfærd & Omsorg kr. netto, eksklusive moms DRIFT Udgift: Indtægt: 1. Køb af leasede biler: 775.036,00 2. Salg af leasede biler: 834.937,66 3. Totalskadede biler: 87.613,60 87.613,60 4. Tilbagelevering af biler til Kommune Leasing: 152.356,88 5. Reservation 2012/2013 for tilbage levering af biler: 600.000,00 Samlede udgifter/indtægter i forbindelse med køb, salg og returnering af tidligere leasede biler: 1.015.006,48 1.522.551,26 Anlæg 8. Anlægsbudget køb at biler til hjemmeplejen. 6.240.000,00 6. Eksterne omkostninger: 97.329,55 9. Realiseret - købt 48 benzin biler: 4.620.672,00 7. Klargøringsomkostninger af nye biler: 156.610,00 10. Udestående - estimat på køb af 2 el-biler samt etablering af 2 ladepunkter: -449.800,00 915.588,45 Konklusion: Det har vist sig økonomisk fordelagtigt for Lejre Kommune at købe og efterfølgende sælge de tidligere leasede bil. Samtidigt har Lejre Kommune kunnet profitere af det generelle prisfald på små biler, hvilket afspejles i mindreforbruget i forhold til anlægsbudgettet. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Salg og returnering af biler 2013.xlsx 2. Transaktionsomkostninger - biler 2013.xlsx

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 29 11. SSÆ - Tilsynsrapport fra Bøgebakken med høringssvar Sagsnr.: 13/9734 Resumé: Der bliver gennemført uanmeldt tilsyn i henhold til Serviceloven en gang årligt på Lejre Kommunes plejecentre. Der blev gennemført tilsyn på Bøgebakken den 14. maj 2013. Tilsynsrapporten er modtaget den 2. juni 2013. Udvalget bedes godkende tilsynsrapporten med høringssvar. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at tilsynsrapporten vedr. uanmeldt tilsyn på Bøgebakken godkendes 2. at høringssvarene fra Ældrerådet og centerledelsen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Indstillingen godkendes Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: I henhold til Servicelovens 151 har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. I Lejre Kommune udføres tilsynsopgaven af REVAS Aps. Ved møde i udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 4. februar 2013, blev der anmodet om at tilsynsrapporter bliver behandlet, når de har været i høring. Der er gennemført tilsyn på Bøgebakken den 14. maj, 2013. Tilsynsrapporten er modtaget den 2. juni, 2013 og derefter sendt i høring hos Ældrerådet og i Bruger- og Pårørenderådet samt hos centerledelsen. Af tilsynsrapportens konklusioner fremgår det blandt andet, at beboerne hører til målgruppen der i husene bliver tilberedt måltider fra bunden, og beboerne er medbestemmende om menuen. Beboerne giver udtryk for stor glæde over at maden tilberedes lokalt og at der dufter dejligt i husene. Tilsynet bemærker, at erfaringen fra denne slags aktiviteter har en socialt samlende, er sundhedsfremmende og giver god effekt på beboernes generelle velbefindende beboerne giver udtryk for stor tilfredshed med den hjælp, støtte og pleje de modtager. Det bekræftes af de pårørende. Her er en anerkendende og involverende tilgang til beboerne, der søges motiveret til aktiv deltagelse i hverdagen under hensyntagen til deres individuelle formåen tilsynet bemærker, at personalet sidder med ved bordene under måltidet. Her er fokus på positivt samvær, at beboerne spiser det de kan i eget tempo, og at sikres at beboerne sidder

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 30 omkring bordet, så de interesse- og behovsmæssigt matcher hinanden her er en gennemgående god stemning og atmosfære i husene, der fremstår lyse og indrettet i en imødekommende stil. De fysiske rammer er velholdte ude og inde, og det er vores vurdering, at de er velegnede til formålet. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med faciliteterne i relation til opfølgning fra sidste tilsyn oplyses det, at der er indkøbt nye typer møbler, som har en positiv effekt på beboerne medarbejderne giver udtryk for samlet tilfredshed og glæde over deres arbejdsplads, hvor de oplever et godt samarbejde indbyrdes og med ledelsen. Ledelsens positive tilgang og engagement kommer beboerne til gavn alle medarbejdere er på kursus i rehabilitering, der er fokus på at inddrage beboerne i det de kan. For medarbejderne er der mere fokus på at agere mindre kompenserende, men tilskynde beboerne at være aktive den skriftlige dokumentation er opdateret, retningsgivende og fyldestgørende for medarbejdernes opgaveløsning tilsynet følger op å vikarmapper, hvor det stadig er et opfølgningspunkt at sikre ajourføring magtanvendelse indberettes i overensstemmelse med regler og procedurer der er behov for at opdatere de faktuelle oplysninger på tilbudsportalen. Der er fulgt op på implementering af velfærdsteknologi, indhold og formål i vikarmapperne. Der er ikke yderligere kommentarer og tilsynet giver ikke anledning til opfølgning ved næste tilsyn. Udtalelser: Ældrerådet har haft rapporten til gennemgang og noterer sig at tilsynet rapporterer positivt. Ældrerådet tager rapporten til efterretning. Bøgebakkens Bruger- & Pårørenderåd har ikke indgivet høringssvar. Leder af Plejecentrene har følgende bemærkninger til tilsynsrapporten: Hvert plejecenter udarbejder handleplaner for at følge op på de anbefalinger som tilsynet fremfører. Bøgebakken udarbejder således handleplaner for at få ajourført vikarmapperne. I øvrigt bemærkes den positive tilgang i rapporterne, samt beskrivelsen af godt samarbejde mellem beboere, medarbejder og ledelse. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer at tilsynet beskriver de faktuelle forhold, inklusiv omsorg og pleje korrekt. Administrationen vurderer at høringssvarene er adresseret med relevante handleplaner.

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 31 Handicappolitik: Tilsynsrapporterne fra Revas Aps. er udført i overensstemmelse med handicappolitikkens perspektiver. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Ældrerådet - Høringssvar - REVAS Tlisynsrapport, Bøgebakken maj 2013.doc 2. Tilsynsrapport 14.05.13 Bøgebakken, Lejre Kommune, uanmeldt tilsyn.pdf 3. Høringssvar fra centerledelse og B+P.råd - Høring af tilsyn fra Revas Aps på Bøgebakken og Hvalsø Ældrecenter

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 32 12. SSÆ - Udbud af praktisk hjælp efter Servicelovens 83 med høringssvar Sagsnr.: 13/9643 Resumé: Visitation & Bestiller har færdiggjort materialet af udbuddet vedr. praktisk bistand efter Servicelovens 83. Udbuddet omfatter valg af private leverandører samtidig med at den kommunale leverandør bibeholdes så borgerens frie valg sikres. I den forbindelse skal der træffes beslutning omkring nogle af principperne for udbuddet og selve udbudsprocessen. Udbudsprocessen forventes færdig senest den 31. december 2013 med indgåelse af kontrakt for en privat leverandør. Kravspecifikationerne har været i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at kravspecifikationerne med Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar godkendes 2. at de anbefalede konkurrencebetingelser godkendes 3. at en kontraktlængde på 4 år med mulighed for kontraktforlængelse på 2 gange 12 måneder godkendes, Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Sagen udsættes til september idet der er brug for uddybning af konsekvenser af udbuddet. Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: Social- og Integrationsministeren fremsatte den 24. januar 2013 lovforslag, der skal forenkle regler om frit valg for borgere, der modtager personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens 83. Lovforslaget er trådt i kraft den 1. april 2013. Med de nye regler får kommunerne friere rammer til at tilvejebringe borgeren det frie valg af personlig og praktisk hjælp blandt andet gennem udbud. Status I dag hører budget for Private leverandører af personlig og praktisk hjælp under Frit Valgs området, hvor borgerne frit kan vælge mellem kommunal eller private leverandører. Lejre Kommune skal i dag godkende de leverandører, der lever op til kommunens kvalitets- og priskrav. Ændringsforslag Det vil derfor være muligt at sætte den private leverance i udbud efter de almindelige udbudsretlige bestemmelser, således at de private leverandører konkurrere på pris ud fra det kommunalt fastsatte serviceniveau. Kommunen skal fortsat sikre borgerens ret til frit valg af leverandør praktisk hjælp og der skal som minimum være to leverandører for den enkelte borger at vælge imellem, hvoraf den ene kan være kommunal.

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 33 Udbuddet omfatter praktisk hjælp efter Serviceloven 83, hvor rengøring, praktisk husførelse, bestilling af indkøb og tøjvask indgår. Visitation & Bestiller vil gennemføre udbuddet, hvor én private leverandører tildeles kontrakt i Lejre Kommune, samtidig med at en kommunal leverandør bibeholdes. For borgerene vil det betyde, at det frie valg bliver mere overskueligt, og at de vil modtage ydelser med en højere faglig kvalitet fra den private leverandør, da deres faglige kapacitet øges, som følge af at de dels tildeles opgaven på baggrund af kvalitet og service. Tilbudsgiveres egnethed vurderes på baggrund af en række økonomiske og tekniske udvælgelseskriterier, som derved udgør mindstekrav i form af fx uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer, økonomisk og finansiel formåen og dokumenteret erfaring. Vedlagt kravspecifikationerne som bilag 1. Den endelige leverandør vil blive udvalgt ud fra tildelingskriterierne, vedlagt konkurrencebetingelser som bilag 2: Pris 60 % Kvalitet 20 % Service 20 % En række af de eksisterende leverandører vil fremover ikke kunne levere ydelserne, da de ikke vil opnå kontrakt med kommunen. En række borgere skal derfor foretage omvalg af leverandør. I den forbindelse vil Visitationen i lighed med den private leverandør udarbejde relevant informationsmateriale. For den gruppe af borgere, der i dag har valgt at have den kommunale leverandør til praktisk hjælp, sker der ingen ændringer, udover at antallet af valgmuligheder blandt private leverandører falder. Visitation & Bestiller vil i forbindelse med udbuddet udarbejde en implementeringsplan, så borgerne får god tid til at vælge ny leverandør, og både de kommunale og private leverandører sikres tilstrækkeligt tid til at tilpasse deres nye situation. Tilsyn og kontrol føres fremadrettet af Visitation & Bestiller jf. den vedtagne tilsynspolitik. Udtalelser: Høringssvar fra Lejre Kommunes Handicapråd, der ikke ser nogen problemer, men undres over, at medarbejderne skal have kørekort dette er ikke et krav til hjemmeplejen. Høringssvar fra Ældrerådet der ikke har bemærkninger til kravspecifikationerne. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at borgerens frie valg af praktisk hjælp tilvejebringes gennem et udbud med fastholdelse af den kommunale leverandør. Visitation & Bestiller vil gennemføre udbuddet, hvor én leverandør tildeles kontrakt i Lejre Kommune, samtidig med at en kommunal leverandør bibeholdes. Hermed kan Lejre Kommune opnå et bedre pristilbud. For borgerene vil det betyde, at det frie valg bliver mere overskueligt, og at borger vil modtage ydelser med en høj faglig kvalitet fra den private leverandør, da deres faglige kapacitet øges, som følge af at de dels tildeles opgave på baggrund af kvalitet og service.

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 34 En yderligere gevinst ved færre leverandører i relation til at følge op på kvaliteten bliver, at lokalområdernes samarbejde med den private leverandører omkring kvalitet og koordination bliver tættere og mere løbende, da der kun bliver en privat leverandør, der skal samarbejdes med. Det skaber basis for en tættere og løbende dialog om kvaliteten med den private leverandør til gavn for borgerne. Den endelige besparelse er således afhængig af både tilbudsgivernes afregningspris samt borgernes valg af leverandør, idet prisen for den private leverandør vil være lavere end den kommunale leverandørs pris, hvilket erfaringer har vist sig for andre kommuner. Administrationen har ændret kravet vedrørende kørekort til medarbejderne, idet Lejre Kommune sidestiller den private leverandør med samme betingelser som den kommunale leverandør. Handicappolitik: Administrationen har sikret kravspecifikationerne i høring for både Ældrerådet og Handicaprådet. Økonomi og finansiering: Et udbud mellem de private leverandører skønnes at resultere i en lavere timepris end hidtil. Der skønnes en mulig besparelse på 100 kr. pr. time, hvilket med 5.500 timer årligt hos de private leverandører giver en mulig besparelse på 545.000 kr. Besparelsens størrelse afhænger helt af den opnåede pris ved udbud, hvorfor nævnte beløb alene er et estimat. Den forventede besparelse er allerede budgetlagt fra 2014. Konsekvenser Borgeren får et valg mellem den private eller kommunale leverandør. For personalet er der ingen konsekvens. På øvrige områder vil det medføre udbudsomkostninger i 2013 på ca. 100.000 kroner til betaling af en ekstern konsulent for gennemførelse af udbuddet med Visitation & Bestiller. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Ældrerådet - Høringssvar - Udbud af praktisk hjælp - kravspecifikationer.doc 2. Handicaprådets høringssvar - Udbud af praktisk hjælp efter Servicelovens 83 i Lejre Kommune.DOCX

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 35 13. SSÆ -Tilsynsrapport fra Hvalsø Ældrecenter med høringssvar Sagsnr.: 13/9734 Resumé: Der bliver gennemført uanmeldt tilsyn i henhold til Serviceloven en gang årligt på Lejre Kommunes plejecentre. Der var tilsyn på Hvalsø Ældrecenter den 17. april 2013. Tilsynsrapporten er modtaget den 15. maj 2013. Udvalget bedes godkende tilsynsrapporten med høringssvar. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at tilsynsrapporten vedr. uanmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter godkendes 2. at høringssvarene fra Ældrerådet og centerledelsen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Indstillingen godkendes Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: I henhold til Servicelovens 151 har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. I Lejre Kommune udføres tilsynsopgaven af REVAS Aps. Ved møde i udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 4. februar 2013, blev der anmodet om at tilsynsrapporter bliver behandlet, når de har været i høring. Der er gennemført tilsyn på Hvalsø Ældrecenter den 17. april 2013. Tilsynsrapporten er modtaget den 15. maj 2013 og derefter sendt i høring. Af tilsynsrapportens konklusioner fremgår det blandt andet, at beboerne tilhører målgruppen for beboere på plejecenter de fysiske rammer er uændrede på Hvalsø Ældrecenter. Der er foretaget opfølgning på rengøringsstandarden i boligerne, og tilsynet konstaterer at det umiddelbart er tilfredsstillende hos de beboere der besøges det er tilsynets indtryk, at beboerne får den hjælp og pleje de har behov for. Tilsynet konstaterer, at måltiderne afvikles i en god og rolig atmosfære. På Hvalsø Ældrecenter er der skabt en kultur, hvor hovedparten af beboerne delvis vælger at spise i fællesskabet. Dette medvirker til at styrke det sociale aspekt medarbejderne giver overordnet udtryk for tilfredshed med deres arbejdsforhold, om end flere stadig oplever at have meget travlt. Medarbejderne ser frem til et kommende kursusforløb vedrørende rehabilitering tilsynet har gennemgået den skriftlige dokumentation, primært i form af døgnrytmeplaner. Tilsynet konstaterer at disse er fyldestgørende og danner grundlag for indsatsen

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 36 medarbejderne er bekendt med reglerne om magtanvendelse og proceduren for indberetning. Her er god forståelse for at arbejde forebyggende, således at behovet for at anvende magt minimeres. Der har været opfølgning på et foregående tilsynsbesøg. Rengøringen er umiddelbart tilfredsstillende for de beboere der besøges. Der er skiftet leverandør til mad. Tilsynet konstaterer, at der nu er overvejende tilfredshed med kvaliteten af maden. Til kommende tilsyn vil der være opfølgning i relation til hvordan rehabilitering udmøntes i praksis. Tilsynsrapporten har været sendt i høring hos Ældreråd og Hvalsø Ældrecenters Bruger & Pårørenderåd samt hos centerledelsen. Udtalelser: Ældrerådet konstaterer, at der er handlet i relation til tidligere tilsyns bemærkninger om tilfredshed med maden. Ældrerådet påpeger i deres høringssvar, at der er en vis usikkerhed om omorganiseringen og udmeldingen af kommunens aktivitetstilbud. Der opfordres til at der er fokus på bedre information fremover. Ældrerådet konstaterer, at der ifølge rapporten er varierende grad af tilfredshed hos medarbejderne. Ældrerådet opfordrer til at den daglige ledelse og lederen i fællesskab kigger Hvalsø Ældrecenter i sømmene. Der er ikke indgivet høringssvar fra Hvalsø Ældrecenters Bruger- og Pårørenderåd. Leder af plejecentrene har indgivet bemærkninger til rapporterne, hvoraf det fremgår at der udarbejdes handleplaner ud fra anbefalingerne i tilsynsrapporten. Således arbejder Hvalsø Ældrecenter med en handleplan og dermed en arbejdsform, hvori der indgår regelmæssig supervision til medarbejdere og daglig ledelse. Lederen af plejecentrene bemærker at det er positivt at modtage rapporter, hvor der også bemærkes, at der er godt samarbejde med den daglige ledelse. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer at tilsynsrapporten er fyldestgørende i relation til beskrivelse af pleje og omsorg på Hvalsø Ældrecenter. Ældrerådet opfordrer i høringssvaret at kigge Ældrecentret efter i sømmene. Der er siden arbejdet med supervision i den daglige pleje og omsorg til borgere med komplekse helbredsproblemer samt supervision til den daglige ledelse. Administrationen vurderer at disse tiltag adresserer bemærkningerne i rapporten om varierende medarbejdertilfredshed. Handicappolitik: Tilsynsrapporterne fra Revas Aps. er udført i overensstemmelse med handicappolitikkens perspektiver. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence:

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 37 Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Ældrerådet - Høringssvar - REVAS Tlisynsrapport, Hvalsø Plejecenter april 2013.doc 2. Høringssvar fra centerledelse og B+P.råd - Høring af tilsyn fra Revas Aps på Bøgebakken og Hvalsø Ældrecenter 3. tilsynsrapport til høring - Hvalsø Ældrecenter

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 38 14. KF - Frivillig fredag 2013 Sagsnr.: 12/24985 Resumé: I december 2011 blev det i Lejre Kommune politisk besluttet, at Frivillig Fredag skal være en årlig tilbagevendende begivenhed. Planlægning af Frivillig Fredag 2013, der afholdes den 27. september er iværksat på baggrund af sidste års evaluering af arrangementet. Arrangementets indhold og budget forelægges til politisk godkendelse i Udvalget for Kultur & Fritid, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Børn & Ungdom og Udvalget for Teknik & Miljø. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller; 1. at udvalgene godkender det forelagte forslag til indhold af Frivillig Fredag 2013 2. at udvalgene godkender det forelagte budget på 60.000 kr. 3. at udvalgene godkender den forelagte finansieringsmodel Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Indstillingerne godkendes, med den ændring at borgmesteren står for velkomst og der ikke er yderligere politiske oplæg. Det foreslås at Lejre Kommune også har en stand hvor frivillige kan komme med input, kommentarer og ideer. Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: I december 2011 blev det politisk besluttet i Lejre Kommune at Frivillig Fredag skal være en tilbagevendende begivenhed for de frivillige i kommunen. Efter afholdelse af Frivillig Fredag den 28. september 2012, blev der iværksat en kort evaluering af arrangementet. Evalueringen indeholdt spørgsmål vedrørende arrangementets form, indhold og annoncering. Evalueringens resultater er vedlagt som bilag, men hovedkonklusionen fra tilbagemeldingerne er: At det var et godt og vellykket arrangement og meget positivt med en kendt der kommer og holder oplæg At det blev afholdt for tidligt på dagen af hensyn til det arbejdede folk At de frivillige gerne vil kunne reklamere lidt mere for deres arbejde At de frivillige gerne vil mere i dialog med politikerne At arrangementet skal annonceres bredere for at få flere unge frivillige med At arrangementet skal være mere struktureret og

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 39 At der skal være noget at spise og drikke (ikke kun kaffe og kage) Med afsæt i sidste års evaluering, foreslås følgende form og indhold på Frivillig Fredag 2013: Afholdes i tidsrummet kl. 17.00 20.00 Oplæg: v/relevant kendt oplægsholder. Fokus vil blive Tag livet ind som er dette års landsdækkende tema for Frivillig Fredag, og som handler om at bruge frivilligt arbejde til at erfarer, hvordan andre lever Oplæg ved politiker Evt. dialog mellem politikere og frivillige Stande, hvor frivillige kan fortælle om deres arbejde til andre frivillige eller folk der har lyst til at blive frivillige Mad og drikke (sandwich, vand, kaffe, te og kage) Arrangementet skal annonceres bredt, således at det sikres at så mange borgergrupper som muligt får kendskab til arrangementet Målgruppen for arrangementet er alle frivillige i Lejre Kommune og alle der ønsker at indgå i det frivillige arbejde Administrationen anslår på baggrund af budgettet til sidste års arrangement, at afholdelse af Frivillig Fredag 2013 vil koste 60.000 kr., hvoraf de ca. 40.000 kr. er til betaling af oplægsholder. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at det forelagte forslag til form og indhold af Frivillig Fredag 2013, dels vil understøtte forventningen om et sammenligneligt arrangement med sidste års Frivillig Fredag, og dels vil det efterkomme de gode og konstruktive forslag der kom til forbedringer gennem evalueringen. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Udgift til arrangementet inkl. forplejning og oplægsholder estimeres til 60.000 kr. Dette foreslås finansieret af Udvalget for kultur & Fritid med 20.000 kr., Udvalget for Social, Sundhed & Ældre med 15.000 kr., samt af Folkeoplysningsudvalget med 25.000 kr. Administrationen peger på, at pulje til særlige formål kunne være en mulighed for finansiering. Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Udvalget for Børn & Ungdom Udvalget for Teknik & Miljø Bilag: 1. Evaluering af Frivillig Fredag 2012

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 40

Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12-08-2013 Side 41 15. SSÆ - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-08-2013: Ikke noget til dette punkt Afbud: Richard Bentzen Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

Bilag: 2.1. Partnerskabsprojekt og Lejre Kommunes aktiviteter Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78264/13

Gr. 1 Organisation Dokumentation Gr. 2 Gr. 3 Indsatskatalog og kvalitet Organisering og delegering Gr. 4 Økonomistyring

Dokumenter Ledelseshåndbog i god dokumentationspraksis Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen Det fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser Delegation og brug af kompetenceprofiler Organisering af hjemmesygeplejen Fælles konteringsvejledning

Lejre Kommunes Aktivitet Introduceret for sygeplejersker og terapeuter Notatet indgår i arbejdet med; " den ældre medicinske patient", forebyggelige indlæggelser; forløbskoordination o.a. Forberedelse til implementering af det fælles indsatskatalog At udarbejde faglige kommetenceprofiler for sygeplejersker; SSA og SSH Der arbejdes med den demografiske udfordring, rehabilitering og forebyggelse Foreløbige udkast er gennemgået med LK s økonomiafdeling

Planlagte aktiviteter i Lejre Kommune vedvarende fokus Indgår i flg projekter: Tele-hjem; følge-op; Alle borgere revisiteres inden udgangen af sep.-13 Der er planlagt fællesmøde i september 2013, med introduktion af kompetenceprofiler Implementering af hverdagsrehabilitering. Forløbsprogrammer -KOL,diabetes, Hjerte og udvikling af Kræftforløb. tværfagligt samarbejde og teams

Bilag: 3.1. Notat Resultatindikatorer for de forebyggelige indlæggelser 2011-12 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 66115/13

NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Louise Murman Spanning Servicecenter Hvalsø D 4646 4722 E loms@lejre.dk Dato: 26. juni 2013 J.nr.: 11/17965 Resultatindikatorer for de forebyggelige indlæggelser 2011-12 Den seneste rapport fra Region Sjælland viser, at de kommunale udgifter til en række forebyggelige indlæggelsestyper er steget væsentligt fra 2011 til 2012. Det er sket som følge af den nye lov fra januar 2012 om kommunernes medfinansiering på sundhedsområdet. Rapportens væsentligste tal fremlægges her for udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Stigning i den kommunale medfinansiering fra den 1. januar 2012 Region Sjælland udarbejder kvartalsvis en rapport, der beskriver den kommunale medfinansiering af forebyggelige indlæggelser, 0- dagsindlæggelser og genindlæggelser fordelt på en række diagnosegrupper (resultatindikatorer). Rapporten beskriver også den kommunale finansiering af færdigbehandlede somatiske patienter, der venter på at komme hjem fra sygehuset. Den kommunale medfinansiering er en aktivitetsbestemt udgift, der bliver udløst, hver gang en borger benytter det regional sundhedsvæsen. Den 1. januar 2012 steg den kommunale finansieringsandel per forebyggelig indlæggelse fra 30 til 34 procent. Takstloftet steg på samme tid fra 4.973 kr. til 14.025 kr. for stationære indlæggelser og fra 332 kr. til 1.384 kr. for ambulante indlæggelser. Taksten for færdigbehandlede ikke udskrevne borgere, hvor kommunen betaler den fulde finansiering, var i 2012 på 1.871 kr. per dag. Forebyggelige indlæggelser De forebyggelige indlæggelser dækker over følgende diagnosegrupper: Anæmi (blodmangel) Blærebetændelse Brud

Causa Socialis (dækker over patienter med manglende evne til at klare sig generelt, fx hjemløse) Dehydrering Diabetes Forstoppelse Lungebetændelse/KOL Mavetarm Tryksår Lejre Kommunes udgifter til forebyggelige indlæggelser var i 2012 på 5.558.284 kr., hvilket er en stigning på 84 procent fra 2011 til 2012. Stigningen kan tilskrives den øgede medfinansiering, da antallet af indlæggelser stort set er konstant fra 2011 til 2012 (640 mod 632). Til sammenligning ligger Lejre Kommunes udgifter til de forebyggelige indlæggelser et pænt stykke under gennemsnittet for kommunerne i Region Sjælland (udregnet pr 1000 indbyggere). Kommunen ligger under gennemsnittet ved samtlige diagnoser på nær anæmi, hvor Lejre Kommune sammen med Faxe Kommune har den højeste kommunale medfinansiering pr 1000 indbyggere. I 2012 kostede indlæggelser mod anæmi Lejre Kommune 136.712 kr. Der er samtidigt en stigning i antallet af anæmi-indlæggelser fra 8 i 2011 til 23 i 2012. Til gengæld er der sket en forbedring fra 2010, hvor Lejre Kommune havde den største kommunale medfinansiering på mave-tarm-indlæggelser og den tredje højeste ved tryksårs-indlæggelser. På diagnosegruppen mave-tarm ligger Lejre Kommune nu lige under gennemsnittet for regionen og på tryksår et pænt stykke under gennemsnittet. De markant største udgiftsposter er på diagnoserne brud: 1.711.172 kr. i 2012 og lungebetændelser/kol: 2.759.335 kr. i 2012. Der er ingen klare tendenser til hverken fald eller stigninger henover kvartalerne i 2012. 0-dagsindlæggelser 0-dagsindlæggelser er indlæggelser, hvor borgerne udskrives sammen dag som de er indlagt. Tallene i rapporten dækker kun de medicinske afdelinger og handler bl.a. om observation på grund af mistanke om sygdom samt hjerte-karsygdomme. Hurtig diagnosticering og hurtig behandling i forbindelse med hjerte-karsygdomme kan have en forebyggende effekt på konsekvenserne af sygdommen. Derfor kan 0-dagsindlæggelser være godt givet ud. I 2012 var Lejre Kommunes udgift til 0-dagsindlæggelser 2.581.725 kr. Det gør udgiften til den anden højeste blandt alle regionens kommuner. Der er en stigning i antallet af 0-dagsindlæggelser fra 2011 til 2012 på 20 procent. Genindlæggelser En genindlæggelse er en akut indlæggelse, som finder sted inden for 30 dage efter udskrivelsen fra et sygehus. Side 2 af 3

I 2012 var Lejre Kommunes udgift til genindlæggelser 2.503.202 kr., hvilket er en stigning på 67 procent i forhold til året før, som primært må tilskrives den øgede medfinansiering. Udgifterne er dog også steget fra 2010 til 2011, hvor medfinansieringsdelen var den samme. Mens udgifterne til genindlæggelser i 2011 var nogenlunde jævnt fordelt over årets fire kvartaler, var der i 2012 en stigende tendens fra første til fjerde kvartal. Samlet ligger Lejre Kommune stadig pænt under gennemsnittet for regionens kommuner. Færdigbehandlede patienter den kommunale finansiering Rapporten viser alene den kommunale finansiering af færdigbehandlede somatiske patienter. I 2012 var Lejre Kommunes udgifter til færdigbehandlede patienter, der venter på at komme hjem fra sygehuset på 196.455 kr. Det er en stigning fra 2011, hvor udgiften var 146.720 kr. Begge beløb er dog lavere end udgiften i 2010, hvor Lejre Kommune brugte 245.565 kr. på finansiering af de færdigbehandlede patienter. Den gennemsnitlige udgift pr indbygger ligger i 2012 under gennemsnit for kommunerne i Region Sjælland. Ingen akutte initiativer Det er administrationens vurdering, at ingen af de ovenstående tal giver anledning til, at der akut iværksættes nye initiativer. I det kommende arbejde med kortlægning af og handlingsplan for sundhedsindsatsen i Lejre Kommune er det ambitionen, at vi forholder os til alle relevante tal på sundhedsområdet. Her vil der derfor også blive taget højde for de høje tal for 0- dagsindlæggelserne. På en række områder er der planlagt eller sat forebyggelsesprojekter i gang, der skal minimere risikoen for indlæggelser og genindlæggelser. I forhold til stigningen i anæmi, er det administrationens vurdering, at vi bør afvente de næste rapporter for at se, om tallene fortsat er høje på området. Side 3 af 3

Bilag: 3.2. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje jan-jun 2013.xls Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 70593/13

timer timer timer Intern afregning af visiterede timer til kommunal leverandør I alt Personlig pleje, dag, hverdag Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budgetterede timer er inkl. beregnet andel af demografipulje, dvs. 114.743 timer Budget Udført Budget Udført Budget Udført Budget Udført + beregnet andel af demografipulje på 4.106 timer = 118.849 timer. Januar 9.904 11.468 4.669 5.351 4.010 4.775 1.225 1.342 Februar 9.904 10.319 4.669 4.833 4.010 4.273 1.225 1.212 Der ses i januar en større stigning i opgaverne end forventet, bl.a. pga. "tunge" borgere. Marts 9.904 10.547 4.669 4.901 4.010 4.357 1.225 1.288 Det vurderes ikke at denne stigning vil fortsætte i samme grad. Der er tidligere set disse April 9.904 10.145 4.669 4.593 4.010 4.295 1.225 1.258 markante toppe i belastningsniveau. En anden årsag er at indlagt reduktion vedr. træning contra Maj 9.904 10.419 4.669 4.738 4.010 4.394 1.225 1.287 hjemmepleje (hverdagsrehabilitering) endnu ikke er sket fuldt ud. Området vil blive fulgt nøje. Juni 9.904 0 4.669 4.010 1.225 Juli 9.904 0 4.669 4.010 1.225 Der er til og med maj afregnet for i alt 58.898 timer mod budgetteret 49.520, svarende til en August 9.904 0 4.669 4.010 1.225 merudgift på 1.201.370 kr. på Bestillerbudget. På Udførerbudget ses en merudgift bl.a. afledt af September 9.904 0 4.669 4.010 1.225 måned med feriepenge. Privat leverandør har til gengæld et mindreforbrug svarende til Oktober 9.904 0 4.669 4.010 1.225 ca. 180.740 kr. Netto en merudgift på 1.020.630 kr. November 9.904 0 4.669 4.010 1.225 December 9.904 0 4.669 4.010 1.225 Der er endnu ikke sket endelig afregning af juni måned. Budgetterede timer ift udførte timer, i alt Personlig pleje, dag, hverdag 14.000 5.600 12.000 5.400 10.000 5.200 8.000 6.000 Budget Udført 5.000 4.800 Budget Udført 4.000 4.600 2.000 4.400 0 4.200 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp 5.000 4.800 4.600 4.400 4.200 Budget Udført 1.400 1.200 1.000 800 600 Budget Udført 4.000 400 3.800 200 3.600 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Millions Udfører - faktiske udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk timer lønudgifter Diff. Januar 3.850.810 3.584.150 266.660 Februar 3.464.330 3.467.870-3.540 Marts 3.538.241 3.691.550-153.310 April 3.403.580 4.249.720-846.140 Maj 3.495.636 3.876.570-380.934 Juni 0 Juli 0 August 0 September 0 Oktober 0 November 0 December 0 I alt 17.752.597 18.869.860-1.117.263 Udfører - opsummerede udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk timer lønudgifter Januar 3.850.810 3.584.150 Februar 7.315.140 7.052.020 Marts 10.853.380 10.743.570 April 14.256.961 14.993.290 Maj 17.752.597 18.869.860 Juni Juli August September Oktober November December 20 18 Kommunal leverandør - akkumulerede udgifter i ft.afregnede timer 16 14 12 10 8 Afregnede timer Faktisk lønudgifter 6 4 2 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Bilag: 3.3. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje jan-jun13.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 70592/13

Bestiller - Privat leverandør 2013 Kursiv = ej afregnet pr. ajour-dato Ajourført den 4/7-13 Timeopgørelse Praktisk hjælp Pers.pleje Beløb Afregnede timer dag øvr.tid 6.337 Egebjerg SIKA YRSA Top Trasbo Omsorg Omsorg Omsorg 2.098.800 Budget timer Afr. timer partner Sj. Sj. Sj. Opr. budgetregnskab Diff. Januar 528 444 89 48 6 50 223 14 12 2 174.900 143.656 31.244 Februar 528 396 83 45 13 35 198 11 11 0 174.900 128.009 46.891 Marts 528 417 88 47 14 43 202 11 12 0 174.900 134.950 39.950 April 528 436 86 52 14 43 204 11 25 2 174.900 141.891 33.009 Maj 528 448 94 54 16 45 212 10 16 1 174.900 145.083 29.817 Juni 528 0 174.900 0 174.900 Juli 528 0 174.900 0 174.900 August 528 0 174.900 0 174.900 September 528 0 174.900 0 174.900 Oktober 528 0 174.900 0 174.900 November 528 0 174.900 0 174.900 December 528 0 174.900 0 174.900 I alt 6.337 2.141 439 246 64 216 1.039 57 75 5 2.098.800 693.589 1.405.211 Budget er baseret på historiske tal, hvor forventet andel af demografipulje er placeret på særskilt konto. Andel er 75.080 kr. svarende til 5.05% af pulje, som altså er udover ovennævnte budgetterede timer og beløb. Der er ultimo juni afregnet for maj på nær Egebjerg og Top partner, der afregnes primo juli. Der afregnes således 2.141 timer mod budgetteret 2.640. Dette skyldes formentlig frafald af Falck som leverandør ultimo 2012, hvor borgere så primært har valgt den kommunale leverandør, som til gengæld har haft flere visiterede timer end budgetteret. Posteringer vedr. 2012 5.201 698.790 600 500 400 300 200 100 0 Budget timer Afr. timer Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Bilag: 3.4. Referat af 12. juni 2013 i Ældrerådet.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 68134/13

Ældrerådet i Lejre Kommune Til Ældrerådet 24. juni 2013 Møde i Ældrerådet Onsdag den 12. juni 2013 kl Afbud fra Anni Larsen og Lone Andersen 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen godkendt 2. Godkendelse af referat fra 8. maj 2013 Referatet fra 8. maj godkendt 3. Høringsmateriale / Høringssvar 3.1 Høring: Revas tilsyn Bøgebakken (26. juni) 3.2 Høring: Revas tilsyn Hvalsø Ældrecenter (26. juni) 3.3 Høring: Evaluering vedr. hverdagsrehabilitering i Lejre Ko.. (26. juni) 3.4 Høring: Kravspecifikationer, Udbud af praktisk hjælp 83 (26. juni) Høringsmaterialet gennemgået, kommentarer og indstillinger til de enkelte høringer vedtaget - KM skriver høringssvar 4. SSÆs seneste møde - 3. juni Ældrerådet gennemgik et meget omfattende referatet og bilag fra SSÆs seneste møde. Der fremkom adskillige kommentarer vedrørende fordeling/tildelingen af 18 midler - Det er ældrerådets mening, at det er altafgørende for det frivillige arbejde, bl.a. på vore plejecentre, at de frivilliggrupper der allerede er i gang, eller er under etablering, tildeles midler, så der er noget at arbejde med. Forudsætningen for succes med det fortsatte arbejde er, at der er penge til aktiviteter - idet de aktiviteter frivilliggrupperne laver efterhånden er de eneste arrangementer der bliver lavet for beboerne på plejecentrene. 5. Valg til Ældrerådet Forslag til vedtægtsændringer KM er inviteret til møde med Leif Nielsen og administrationen vedrørende Ældrerådets vedtægter samt valgform - og køreplan for ældrerådsvalget. Der er gennemgående tilfredshed med det oplæg der er kommet fra administrationen, idet man følger Ældrerådets oplæg til vedtægtsændringer - Desværre ser det ikke ud til, at man kan følge Ældrerådets anbefaling om at valget arrangeres som fremmødevalg. 6. Orientering 6.1 Nyt fra Danske Ældreråd Referater fra Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde, og fra de forskellige seminarer på den efterfølgende temadag, er tilsendt medlemmerne af Ældrerådet. ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER 19 4000 ROSKILDE TLF.: 4640 2557 / MOBIL: 404 505 00 E-MAIL: MORTENSENS@MAIL.DK

Ældrerådet i Lejre Kommune De repræsentanter for Ældrerådet, som deltog i repræsentantskabsmødet og temadagen, AL, AB og KM, udtrykte tilfredshed med arrangementerne, og med de seminarer de hver især havde deltaget i. Danske Ældreråds formand deltager i Folkemødet på Bornholm, det bliver interessant at få et referat. Danske Ældreråd fremkommer med en analyse af rehabiliteringsarbejdet i de enkelte kommuner. 6.2 Nyt fra Regionsældrerådet 6.3 Gensidig orientering i øvrigt Emne til Ældrerådet: Formanden har fået en enkelt henvendelse fra en borger, som kunne være interesseret i at opstille til Ældrerådet - Det er aftalt, at formanden mødes med den pågældende i god tid inden opstillingsperioden - Det er Ældrerådets håb, at flere melder sig. 7. Besøg af Kristine Skat Bojsen-Møller - Demenskoordinator Region Sjælland afholdt i begyndelsen af juni et møde om demens. I forlængelse af dette møde, hvor såvel Lejre kommunes demenskoordinator Kristine Skat Bojsen-Møller som repræsentanter for Ældrerådet deltog, havde Ældrerådet arrangeret, at Kristine kom og fortalte om sit arbejde, og de aktiviteter der i Lejre Kommune laves for målgruppen og pårørende. Alt fra vandreture til samtalegrupper er i spil, og når en aktivitet afsluttes, bliver der hjulpet med dannelse af grupper, hvor aktiviteten kan fortsættes i eget regi, men med den nødvendige hjælp og vejledning. Det største problem i arbejdet er, at det kan være vanskeligt for de ramte, men også de pårørende, at erkende problemet, demens, hvilket desværre ofte forsinker processen med at få de rigtige tilbud igangsat til de berørte. Et uhyre interessant møde, som også understreger vigtigheden af, at ældre borgere forholder sig til problemet, demens, inden det måtte ramme. 8. Eventuelt KM fortalte om korrespondance med borgmester Mette Touborg om Lejre Kommunes hjemmeside, som tilsyneladende kun sporadisk bliver opdateret - bl.a. er ovenfor nævnte demenskoordinator, Kristine Skat Bojsen-Møller, endnu ikke kommet med på kommunens mail- / telefonliste, selv om hun har været ansat i kommunen i over et år - også opdatering af gældende kvalitetsstandarder lader meget tilbage at ønske. At kommunen er på vej med en ny hjemmeside ændrer ikke det faktum, at borgerne indtil den nye hjemmeside er klar, skal kunne betjene sig af den nuværende. 9. Næste møde - 14. august 2013 Keld ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER 19 4000 ROSKILDE TLF.: 4640 2557 / MOBIL: 404 505 00 E-MAIL: MORTENSENS@MAIL.DK

Bilag: 3.5. Referat af møde i Handicaprådet d. 17/6 2013 - følgemail Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 70599/13

From:Roar Lindholt Andersen To:Birger Prahl (KB-medlem - F);Bjørn Lykke Sørensen (KB-medlem - C);Christian Plank (KB-medlem - F);Erik Jørgensen (lllej@mail.tele.dk);'flemming Damgaard Larsen - Folketinget';Flemming Damgaard Larsen (KBmedlem - V);'Jan Andersen - Scleroseforeningen';'Karin Enggaard Nielsen - LEV';Karin Zwisler;Leif V. Nielsen (KB-medlem - A);'Åsa Abildgaard, SIND' Subject:Referat af møde i Handicaprådet d. 17/6 2013 Kære Handicapråd Hermed referat af møde i Handicaprådet den 17. juni 2013 inkl. bilag. Rigtig god sommer. Venlig hilsen Roar Andersen Udviklingskonsulent Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø & Borgerservice Rådhuset i Hvalsø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. (direkte): 4646 4725 E-mail: rlan@lejre.dk

Konference 13. maj 2013 MEDBORGERSKAB & HANDICAP Fra vilje til virkelighed

Udgiver: Det Centrale Handicapråd Pjecen kan rekvireres gratis hos: Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 København K. Tlf: 33 11 10 44 Teksttlf: 33 11 10 81 Mail: dch@dch.dk Hjemmeside: www.dch.dk Maj 2013 Samlet oplag: 500 ISBN : 9788790985714 Tryk: GP-Tryk A/S Pjecen kan læses på www.dch.dk og kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

3 Indhold Et styrket medborgerskab.. Brugerindflydelse... Adgang til demokrati... 4 7 18 Retssikkerhed... Program... 3

Et styrket medborgerskab Hvad er medborgerskab? Et stort, lidt uhåndgribeligt begreb, som vi kun tager ned fra hylden og støver af på demokratiets festdage? Nej, medborgerskab er noget vi lever hver dag. Det er muligheden for selv at vælge og tage ansvar i en række personlige, hverdagslige sammenhænge, og at bidrage til samfundets udformning i særlige demokratiske og politiske sammenhænge som folkeafstemninger. Medborgerskab er både hverdagsagtigt og særligt på en og samme tid. Medborgerskab handler om at have indflydelse på sit eget liv og efter bedste evne også at tage ansvar for det. Det handler om at kende sine rettigheder og vide, hvordan og hvornår man kan bruge dem. Og at vide hvordan man kan være med til at ændre ting, som man ikke er tilfreds med. Det er vigtigt, at alle mennesker har den mulighed, også mennesker med handicap. Men nogle mennesker med handicap oplever stadig forskellige udfordringer i udøvelsen af medborgerskabet. 4 Derfor er det er mig en stor glæde at byde velkommen til Det Centrale Handicapråds konference om med-

borgerskab for mennesker med handicap. Og ikke mindst at så mange politikere, eksperter, medlemmer af handicapråd og praktikere har sagt ja til at deltage. Arbejdet for medborgerskab stopper ikke, når konferencen er slut. Vi må alle gå hjem og kigge på vores egen virkelighed og gøre den bedre. Derfor har vi lavet dette inspirationshæfte. Det er delt op i temaerne Brugerindflydelse, Adgang til demokrati og Retssikkerhed. Under hvert tema har vi samlet både nyttig viden og gode eksempler på løsninger, som måske kan inspirere dig til at arbejde videre på egen hånd eller i samarbejde med andre. Der er brug for alle i det fællesskab, som det danske samfund også er. Og alle har brug for at høre til og føle sig som en del af et fællesskab som medborgere på lige fod med andre. Derfor skal vi have styrket medborgerskabet for personer med handicap. Vel mødt, Tue Byskov Bøtkjær Formand for Det Centrale Handicapråd

6 Faktaboks Antal personer med handicap: 625.000 personer mellem 16 og 64 år vurderer selv at have et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Heraf har 45,6 procent et mobilitetshandicap (omkring 285.000 mennesker) 2,5 procent har et handicap indenfor sanser og kommunikation (omkring 15.625 mennesker) 14,2 procent har psykiske lidelser (omkring 88.750 mennesker) 37,7 procent lider af kroniske sygdomme (omkring 235.635 mennesker) Kilde: SFI 2012

personer med handicap bør have mulighed for aktivt at blive inddraget i beslutningsprocesser om politikker og ordninger, herunder enhver politik og ordning, der vedrører dem direkte. FN s konvention om rettigheder for mennesker med handicap, præambel Charter for brugerindflydelse Medborgerskab og brugerindflydelse Som borgere i et demokratisk samfund har vi alle ret til selv- og medbestemmelse over vores liv. Brugerindflydelse hører til vores moderne demokratiforståelse og handler om, at borgerne bliver hørt, inddraget og får reel indflydelse i en konkret sammenhæng. Brugerindflydelse sker i et samspil mellem professionelle og borgere, som har brug for ydelser leveret af offentlige eller private aktører. Mennesker med handicap kan have særlige udfordringer, når det gælder om at være medborgere på lige fod med andre. Et handicap kan betyde, at man optræder i rollen som bruger oftere end 7

andre. Derfor har brugerindflydelse en særlig betydning for denne gruppe. Gevinster ved brugerindflydelse Brugerindflydelse kan give større livskvalitet og bedre løsninger både til gavn for den enkelte og for samfundet. Brugeren kan bidrage til at finde de løsninger, som mest målrettet og effektivt skaber værdi for brugeren. Brugerindflydelse giver grobund for innovation og skaber opmærksomhed om nye muligheder og produkter. Hvorfor et charter? Brugerindflydelse er langt fra nogen ny tanke, men vejen fra de mange gode eksempler til udbredt praksis er stadig lang. Derfor har Det Centrale Handicapråd taget initiativ til et charter om brugerindflydelse. Charteret spiller naturligt sammen med konkrete initiativer til udvikling af for eksempel patientinddragelse, brugerdreven innovation og samskabelse i det sociale arbejde mellem myndigheder, borgere og andre aktører. At udvikle brugernes indflydelse kræver mod til forandring. Vi skal være indstillet på at ændre både holdninger og strukturer på alle niveauer. Vi skal være parate til at investere i brugeres og professionelles kompetencer i forhold til for eksempel kommunikation, dialog og adgang til viden. 8 I dette charter er brugerindflydelse kogt ned til seks enkle principper.

Charteret skal være et redskab og en inspiration, som man kan spejle arbejdet med brugerindflydelse i på alle niveauer. Principper 1. Tillid, respekt og lydhørhed Som bruger skal man kunne bidrage ved at give udtryk for, hvad man oplever som vigtigt, og hvorfor. Som professionel skal man modtage bidraget, sikre sig, at det er forstået rigtigt og vise, at det er respekteret, inddraget og værdsat. 2. Ansvar for brugerindflydelse Brugerindflydelse er et fælles ansvar. Som professionel har man ansvar for at kende og anvende reglerne om brugerindflydelse. Man har pligt til at informere og til at understøtte brugeren i at få indflydelse tilpasset efter situationen og brugerens forudsætninger. Som bruger har man ansvar for at give sin mening til kende og bidrage til processen efter evne. 3. Brugerindflydelse i flere former Som bruger kan man gøre sin indflydelse gældende personligt, gennem pårørende eller bisiddere, gennem brugerråd og andre repræsentative organer eller gennem organisationer. Som professionel skal man medvirke til, at brugerne kan have indflydelse på den måde, der passer bedst til situationen og til brugernes behov og ressourcer.

10 4. Brugerindflydelse i hele forløbet Brugerperspektivet er vigtigt i alle dele af et forløb fra fastlæggelse af mål og midler til praktisk tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af resultatet. Det indebærer også, at både professionelle og brugere bør være opmærksomme på, at de organisatoriske og institutionelle rammer kan udfordres. Derfor kan brugerindflydelse også give værdifuldt input i forhold til for eksempel arbejdstilrettelæggelse, sagsforløb, produktudvikling eller uddannelse. 5. Opfølgning Som professionel bør man sikre løbende, systematisk opfølgning og vurdering af brugernes mulighed for indflydelse og inddrage brugerne i arbejdet. Det er en fælles opgave at skabe en god dialog om, hvordan brugerindflydelsen kan forbedres. 6. Spredning af budskabet om brugerindflydelse Det er vigtigt at udbrede erfaringer med brugerindflydelse. Som professionel har man ansvar for at udbrede erfaringer og lære af hinanden. Som bruger kan man også bidrage ved at lære af hinanden og give inspiration videre.

Som borger og bruger med handicap får man med årene stor viden om og erfaring med, hvordan det er at leve et liv med handicap. Det er guld på vejen, som andre kan samle op og bruge. Citat fra en deltager på et af Det Centrale Handicapråds borgermøder om brugerindflydelse i efteråret 2012. Faktaboks Inddragelse i behandling af personlige sager: Det Centrale Handicapråd har spurgt 1.663 mennesker med og uden handicap om de føler, at kommunen inddrager dem og deres pårørende i personlige sager. 14 procent med fysisk handicap svarer, at de bliver inddraget i høj eller meget høj grad. Det gælder 13 procent med psykisk handicap. 49 procent med fysisk handicap svarer, at kommunen inddrager dem i ringe grad eller slet ikke. 40 procent med psykisk handicap svarer, at kommunen inddrager dem i ringe grad eller slet ikke. Hos gruppen uden handicap svarer 40 procent, at de eller deres pårørende bliver inddraget i ringe grad eller slet ikke. Kilde: Epinion for Det Centrale Handicapråd 11

12 ET GODT EKSEMPEL Verdens første vandhane udviklet med brugerne En dansk vandhaneproducent har som de første i verden udviklet et greb til en vandhane i samarbejde med brugere med særlige behov. Resultatet er et greb, som kan betjenes med et tryk af en lillefinger og som ikke signalerer institution i sit formsprog. Firmaet mener selv, at den nye brugerdemokratiske designproces har givet produktudviklingen et løft og kalder grebet et bådeog produkt : Et brugervenligt greb, der ikke går på kompromis med designet. Beboerindflydelse på botilbud for mennesker med fysisk handicap Hvordan får mennesker med handicap, der bor i botilbud indflydelse på deres eget liv? Det undersøgte Spastikerforeningen og Dansk Handicapforbund i 2012. Syv botilbud for voksne med fysiske handicap bidrog til erfaringsopsamlingen om beboerindflydelse. I undersøgelsen fortæller medarbejderne, at de synes, det er svært at finde en form, der giver beboerne reel indflydelse. Beboerne ønsker i højere grad at blive involveret i tilrettelæggelsen af brugerinddragende aktiviteter. Personalet opfatter generelt beboerne som mennesker med ressourcer, der kan udfoldes med den rette støtte. Alligevel er det beboernes begrænsede ressource og lyst til at deltage og bidrage som bliver hentet frem som

forklaring, når man skal forklare hvorfor beboerne ikke bliver inddraget mere. ET GODT EKSEMPEL Brugere hjælper brugere til at komme videre i livet Aarhus Kommune har lavet en guide, som skulle hjælpe udsatte voksne og brugere i socialpsykiatrien videre oven på sygdom eller svære perioder. Problemet var bare, at brugerne ikke forstod indholdet i guiden. Derfor lavede kommunen et nyt og bedre materiale i samarbejde med en gruppe borgere. Resultatet blev en række dialog-kort, som blev præsenteret i september, 2012. I kortene havde brugerne oversat indholdet fra guiden og også lavet billeder til. Medarbejderne i Socialpsykiatri og Udsatte Voksen i kommunen tager kortene med sig, når de skal mødes med borgerne hjemme, i misbrugsbehandling eller på et forsorgshjem. Kortene bliver så udgangspunkt for en dialog mellem medarbejderen og borgeren om, hvad der er vigtigt for borgeren, og hvad borgeren selv tror kan hjælpe ham eller hende. Kilde: Aarhus Kommunes afdeling for socialpsykiatri og udsatte voksne FÅ MERE AT VIDE Socialstyrelsen har iværksat en ressourcepersonuddannelse, som skal 13

14 øge medborgerskabet hos mennesker med udviklingshæmning i fem kommuner. Her er borgere blevet interviewet om deres oplevelser med medborgerskab, kommende beboere på bosteder er blevet hørt om deres boligønsker, og medarbejdere er blevet uddannet. Socialstyrelsen har tidligere kortlagt muligheden for at udøve medborgerskab for mennesker med udviklingshæmning. Kortlægningen Veje til reelt medborgerskab fra 2007 viser, at de fysiske og organisatoriske rammer på mange bosteder begrænser udøvelsen af medborgerskabet. Samtidig mangler mange beboere med udviklingshæmning kompetencer for at kunne forvalte deres selvbestemmelsesret i praksis. Læs mere på www.socialstyrelsen.dk under Medborgerskab. Materiale for mennesker med udviklingshæmning Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) har uddannet 19 brugervejledere, der selv har en udviklingshæmning, til at oplyse andre med udviklingshæmning om: deres rettigheder som brugere og borgere selvbestemmelse, medbestemmelse og brugerinddragelse tilbud til mennesker med udviklingshæmning inden for arbejde, fritid og uddannelse

redskaber som kan hjælpe med at bruge rettigheder og gøre brug af de muligheder, som samfundet tilbyder én. Læs eller find en brugervejleder på ULF s hjemmeside www.ulf.dk/brugervejleder Redskabskasse til brugerindflydelse Socialt Udviklingscenter SUS har lavet en hjemmeside, hvor man samler nogle af de mange projekter centeret har udviklet om brugerindflydelse. Man kan blandt andet: Booke en brugerindflydelsesguide til bosteder, plejehjem eller dagtilbud, der ønsker at arbejde med brugerindflydelse. Guiden kan hjælpe, hvis brugeren ikke har noget verbalt sprog, eller brugerne ønsker meget forskellige ting Høre, hvordan 280 beboere på 21 bo- og dagtilbud har arbejdet med brugerindflydelse Man kan også møde månedens bruger og høre, hvordan brugere og medarbejdere i sociale tilbud og på botilbud arbejder med brugerindflydelse. Læs mere på www.brugerindflydelse.dk Mål brugerindflydelsen BINDEKS er et spørgeskema, som 15

16 botilbud, boformer og sociale caféer kan måle brugerindflydelsen med. BINDEKS er ikke et udviklingsredskab, men viser, hvor der er rum for forbedring. Læs mere på www. bindeks.dk Brugerindflydelse i sundhedsvæsenet I efteråret 2011 åbnede Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS). Her kan man finde mange informationer og links om brugerindflydelse med fokus på sundhedsvæsenet. Læs mere på www.vibis.dk

17 ET GODT EKSEMPEL Brugerne udvikler selv hjælpemidler Tidligere kunne kørestolsbrugere måske ikke spille PlayStation. Men det kan de nu via kørestolens joystick. Det skyldes forsknings-projektet HandiVision om brugerdreven innovation, når man udvikler hjælpemidler. Udover Playstation via kørestolens joystick, blev handicaptoiletter gennemtestet og hospitalssenge tilpasset mennesker med handicap, da HandiVision eksperimenterede med, hvordan man får virksomheder til at engagere brugeren i udviklingen af nye hjælpemidler fra 2008 til 2011. I Magasinet Hvad brugeren gør kan man læse 15 eksempler på mødet mellem bruger og virksomhed og hvad der kom ud af samarbejdet: Find pjecen på www.handivision.dk

Deltagerstaterne skal sikre personer med handicap politiske rettigheder og muligheden for at nyde dem på lige fod med andre og forpligter sig til at sikre, at personer med handicap effektivt og fuldt ud, direkte eller gennem frit valgte repræsentanter på lige fod med andre kan deltage i det politiske og offentlige liv, herunder at personer med handicap har ret til og mulighed for at afgive deres stemme og modtage valg, blandt andet ved at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgængelige og lette at forstå og anvende. FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, artikel 29 18 Adgang til demokrati Deltagelsen i folkeafstemninger er en af de grundsten, som vores demokrati bygger på, men nogle mennesker med handicap har fortsat vanskeligt ved deltage i folkeafstemninger på lige fod med andre. Mange mennesker med handicap, har udfordringer med at deltage i demokratiet. Det kan være, fordi:

man har svært ved at forstå, hvad partierne står for man ikke kan bruge partiernes hjemmesider, hvis de ikke er tilgængelige man har udfordringer med at udøve sin stemmeret offentlige myndigheders materiale og hjemmesider er utilgængelige eller skrevet uforståeligt. FN s handicapkonvention, artikel 29 understreger, at man skal finde løsninger, som letter stemmeafgivelsen. Her er forskellige eksempler til inspiration: Nogle mennesker med kognitive handicap, som for eksempel erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning, eller mennesker med læsevanskeligheder, kan have gavn af letlæste materialer om de politiske partiers mærkesager. Dette kan give en bedre baggrund for at afgive stemme og dermed lette valgdeltagelsen. Erfaringer fra Sverige viser, at letlæst materiale også kommer børn og unge, ældre og borgere med et andet modersmål til gode. Mennesker, der er blinde, bruger talesyntese til at orientere sig på nettet. Talesyntese kræver, at hjemmesider er bygget tilgængeligt op. Derfor bør partierne bag politiske hjemmesider sørge for, at de er tilgængelige. 19

Afstemninger på fysisk tilgængelige steder og mere fleksible stemmebokse gør det nemmere for kørestolsbrugere og personer med fysiske handicap at stemme. Stemmemaskiner med for eksempel oplæsningsfunktion eller andre hjælpemidler som liste med overlay vil gøre det muligt for mennesker, der er blinde, at stemme uden hjælp fra andre. Partilogo og fotos af kandidaterne på stemmesedlen kan gøre det lettere for personer med udviklingshæmning, personer med andre kognitive handicap eller læsesvage at forstå stemmesedlen og genkende den kandidat eller det parti, de vil stemme på. 0 FAKTABOKS: Det Centrale Handicapråd har rettet henvendelse til alle partier for at opfordre dem til at lave tilgængelige hjemmesider og tryksager, da de politiske partiers kommunikation er en vigtig indgang til demokratiet. Flere partier melder tilbage, at de vil tage henvendelsen med i deres fremtidige arbejde og oplister hvilke initiativer, de har taget. SF har lavet handicapvenlig hjemmeside med ikoner med stor skriftstørrelse og oplæsning.

Konservative vil tage rådets anbefalinger med i det videre arbejde. Enhedslisten arbejder med tilgængelighed på hjemmesiden og overvejer tilgængeligt materiale til blinde, svagtseende og mennesker med kognitive vanskeligheder. Socialdemokraterne laver ny hjemmeside og tænker tilgængeligheden med. Liberal Alliance arbejder på at gøre teksterne på deres hjemmeside læsevenlige. Radikale Venstre kender og bruger tilgængelighedskravene, forsøger at overholde W3C-kravene om tilgængelighed på nettet og tester løbende forståelighed og læsbarhed i deres skriftlige materiale. FAKTA Valgmateriale til udviklingshæmmede: 70 procent af adspurgte danskere synes, at der bør udarbejdes valgmateriale til udviklingshæmmede, der gør det muligt for dem at stemme på et oplyst grundlag. Kilde: TNS Gallup for LEV, 2011 1

22 Omkostninger ved at lave tilgængelig hjemmeside Rapport om myndigheders arbejde med webtilgængelighed fra 2012 konkluderer blandt andet, at der typisk ikke er nogen eller meget små udgifter forbundet med at gøre webredigeringssystemer (CMS) tilgængelige. Der skal dog afsættes midler til krav og test vedrørende webtilgængeligheden af et CMS på 30-50.000 kr. i engangsudgifter. Kilde: IT- og Telestyrelsen 2011 Debat om tilgængelighed til valg Der har været debat om e-valg i forbindelse med et forslag om en forsøgsordning med e-valg. Debatten gjorde mange politikere og it-specialister opmærksom på de udfordringer, som mennesker med handicap kan stå over for ved valg. Hvordan sikrer man demokratiet? Forskningsprojektet DemTech på ITU skal undersøge, hvordan man udvikler gennemsigtig og pålidelig software og valgteknologi, efterhånden som computere gradvist bliver del af valgprocessen. Du kan læse mere om projektet på www.demtech.dk

3 EKSEMPLER FRA ANDRE LANDE Andre lande arbejder med mulighederne for at stemme på forskellig vis. Braille stemmeseddel. USA Elektronisk stemmemaskine. USA Ved parlamentsvalg i Guinea-Bissau i Vestafrika har alle partier et flag, så vælgeren lettere kan identificere sit parti. I andre lande sætter man også et portræt af politikeren på stemmesedlen.

Tilgængelighed til valg er ikke kun et spørgsmål om stemmeredskaber. Selve stemmeboksen skal også være tilgængelig. Kilde: SBi 24 FAKTA Det Centrale Handicapråd har, via Epinions Danmarkspanel, undersøgt, hvor ofte mennesker med handicap stemmer. Panelet består af aktive personer, som besvarer spørgsmål på internettet, så det repræsenterer ikke en række af de grupper, hvor handicappet er en hindring for at deltage i demokratiet. I panelet angiver to procent af personerne med fysisk handicap, at deres handicap forhindrer dem i at stemme. Alligevel er der flere (93 procent), der altid stemmer til valg, end blandt de adspurgte uden handicap (90 procent). Blandt personer med psykisk handicap er tallet 85 procent. Kilde: Epinion for Det Centrale Handicapråd

Retssikkerhed Når man har et handicap, kan det betyde, at man oftere er i kontakt med offentlige myndigheder end personer uden handicap. Det kan være i forbindelse med økonomisk støtte, et hjælpemiddel, hjælperordning eller en helt fjerde form for støtte. Når ens livskvalitet og dagligdag er delvist afhængig af det offentlige, er det vigtigt, at det offentlige system er gennemskueligt, kommunikerer klart, er nemt at navigere i og træffer korrekte afgørelsesr. Det Centrale Handicapråd arbejder for, at menneskers møde med det offentlige bliver så godt som muligt, at borgere med handicap kender deres rettigheder og selv får indflydelse på deres sagsbehandling. Hvad siger Retssikkerhedsloven og Serviceloven? Retssikkerhedsloven og Serviceloven udstikker rammerne for behandling af sociale sager og for borgerens retssikkerhed. Serviceloven siger, at man skal: tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan være forebyggende, og tilgodese behov, der opstår ved nedsat fysisk eller psykisk funktion- 25

6 sevne eller særlige sociale problemer. (Det står i 1, stk. 1) Formålet med Serviceloven er at hjælpe den enkelte med at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten ( 1, stk. 2). Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Den tilrettelægges ud fra en konkret og individuel vurdering af personens behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. FAKTA: Det Centrale Handicapråd har undersøgt, hvordan borgerne oplever, at kommunen informerer om rettigheder og pligter i forbindelse med ydelser. 13 procent med fysiske eller psykisk handicap svarer, at de bliver informeret i høj eller meget høj grad. 52 procent med fysisk eller psykisk handicap svarer, at kommunen informerer dem i ringe grad eller slet ikke. På spørgsmålet om man har tillid til, at ens eller ens pårørendes sag bliver behandlet korrekt svarer: 16 procent med fysisk handicap og 17 procent med psykisk handiacap, at de har en høj eller meget høj grad af tillid til, at deres sag bliver behandlet korrekt. 37 procent med fysisk handicap og 43 procent med psykisk handicap svarer, at de i ringe grad eller slet ikke har tillid til, at deres sag bliver korrekt behandlet. Kilde: Epinion for Det Centrale Handicapråd

Der står også, at afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn ( 1, stk. 3). Retssikkerhedsloven siger blandt andet, at: man skal sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager det er kommunalbestyrelsens ansvar, hvordan kommunen løser opgaverne på det sociale område og de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp, I Retssikkerhedsloven står: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed ( 4) Der står også: Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning ( 5) I Servicelovens paragraf 16 står: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. 27

28 Ankereform Der er stillet lovforslag om en forenkling af klagemulighederne på socialområdet og beskæftigelsesområdet. Fremover skal man som borger klage direkte til Ankestyrelsen, hvis man er utilfreds med en kommunal afgørelse. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene bliver nedlagt. Formålet med reformen er at styrke borgernes retssikkerhed og samtidig øge effektiviteten i ankesystemet. Klagesagerne vil komme tidligere til Ankestyrelsen, som også planlægger at analysere på klagerne. Reformen skal sørge for mere ensrettet praksis og styrke fagligheden i afgørelserne og vejledningen til kommunerne. Voksenudredningsmetoden KL og Socialministeriet har sammen med Deloitte udviklet det elektroniske redskab Voksenudredningsmetoden, som støtter sagsbehandleren i sagsbehandling og dialog med borgeren på handicap- og udsatte voksenområdet. Metoden skal sørge for, at sagsbehandleren får det fulde billede af borgernes problemer, ressourcer og ønsker og være en støtte til at sikre borgerens retssikkerhed. Metodehåndbogen kan bestilles på shop.socialstyrelsen.dk/products/ voksenudredningsmetoden-metodehandbog-1

FAKTA I 2011 oprettede beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn til sammen 42.461 klagesager i de fem statsforvaltninger. Det var en stigning på 10 procent i forhold til 2010. 35.927 sager ud af de 42.461 klagesager blev færdigbehandlet i 2011: 64 procent blev stadfæstet (23.158 sager) 11 procent blev ændret (4.068 sager) 14 procent blev hjemvist (4.890 sager) og 11 procent (3.811 bortfaldt, blev afvist eller henvist) 28 procent af de sager, der blev afgjort efter lov om social service, blev enten hjemvist eller ændret. Kilde: Ankestyrelsens Ankestatistik for de sociale nævn i 2011 FAKTA: De hjælper borgeren i spørgsmål om retssikkerhed: Borgerrådgiverne 21 kommuner har valgt at have en borgerrådgiver. Borgerrådgiveren er ansat af kommunen, men er samtidig uafhængig. Han eller hun behandler klager over kommunens sagsbehandling, personalet og den måde, opgaverne bliver løst på.

Borgerrådgiveren vejleder også om det kommunale klagesystem. DUKH Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap. Konsulentordningen yder uvildig rådgivning til mennesker med handicap i sager, der er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet. DUKH er en selvejende institution under Social- og Integrationsministeriet. Læs mere på dukh.dk Bisiddernet Bisiddernet er et netværk for lokale og landsdækkende organisationer, der tilbyder frivillige bisiddertjenester. Foreningen uddanner bisiddere, udsender nyhedsbreve, deltagelse i debatter og afholder konferencer. Læs mere på bisiddernet.dk 30 ET GODT EKSEMPEL: 24 timers regel for klager I Aarhus må der maksimalt gå 24 timer, fra man sender en klage til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, til man får svar. 24 timers reglen er del af kommunens koncept Styrket Borgerkontakt. 24 timers reglen trådte i kraft 1. marts 2013. Den gælder alle hverdage og omfatter klager over pleje og omsorg i Aarhus Kommune.

Inspirationen til at indføre 24 timers reglen kommer fra hollandske erfaringer med styrket borgerkontakt. Styrket borgerkontakt giver færre klager To kommuner og to hospitaler har gjort håndteringen af klager hurtigere og enklere med de hollandske erfaringer om styrket borgerkontakt. Borgerne oplever, at indsatsen skaber respekt, lydhørhed og giver fokus på fair løsninger. Ved at bruge styrket borgerkontakt i det daglige arbejde, kan man forebygge, at der overhovedet bliver klaget. Projektet baserer sig på god kommunikation, dialog og konflikthåndtering og har siden projektperioden i 2011 og 2012 spredt sig til forvaltninger i flere kommuner. Læs mere på www. styrketborgerkontakt.dk I Holland har forsøg med Styrket Borgerkontakt vist: Besparelser i tid og penge på 20-30 procent Klageproceduren standses i cirka 50 procent af sagerne Jobtilfredshed hos de ansatte stiger med cirka 20 procent Sagsbehandlingstid går ned med cirka 20 procent Borgertilfredshed stiger med cirka 20 procent. 31

Medborgerskab og handicap mandag den 13. maj 2013 9.30: Ankomst og indskrivning 10.00: Velkomst: Hvorfor medborgerskab? Karen Hækkerup, koordinerende minister på handicapområdet og Social- og Integrationsminister, Tue Byskov Bøtkjær, formand for DCH og Johannes Langkilde, journalist og dagens ordstyrer 10.55: Indflydelse som bruger og borger Erfaringer fra et aktivt liv, og hvad kinserne ikke kan Anders J. Andersen, formand for handicaprådet i Vordingborg Kommune Hvad siger handicapkonventionen om brugerindflydelse? Maria Ventegodt Liisberg, leder af handicapteamet i Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder Præsentation af charter for brugerindflydelse Per Holm, direktør for Socialt Udviklingscenter SUS og Anne Skov, Socialsstyrelsen Debat: Hvordan kommer vi fra intentioner til handling? Per Holm, direktør for Socialt Udviklingscenter SUS, Knud Aarup, direktør for Socialstyrelsen, Thorkild Olesen, formand for Danske Blindesamfund og medlem af DCH, Søren P. Rasmussen, borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune og medlem af DCH 12.35: Frokost 13.35: Demokrati og deltagelse Tre perspektiver på deltagelse i demokratiet Thorkild Olesen, formand for Dansk Blindesamfund og medlem af DCH, Lisbeth Jensen, formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund ULF og Kristian Hegaard, medlem af byrådet i Fredensborg Kommune Hvordan går det med deltagelsen? Marianne Thyrring, Økonomi- og Indenrigsministerens personlige udsending i det lokale demokrati 14.40: Kaffe og kage 15:00: Retssikkerheden er den under pres? Hvad er retssikkerhed? Morten Engberg, Chef for tilsynsafdelingen hos Folketingets Ombudsmand Debat: Hvad sker der med retssikkerheden, når krisen kradser? Erik Kaastrup-Hansen, direktør for Socialforhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune og Susanne Olsen, formand for Dansk Handicapforbund 15.55-16.00: Afslutning Tue Byskov Bøtkjær, formand for DCH

Lejre Kommunes Projekt tilgængelighed. Bilag til Notat af 17.06.2013 1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

ARKITEKTERNE BAHN, MEDL. AF DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER Tina og Erik Bahn, arkitekter MAA, Kjøbmagergade 18A, Kyndeløse DK 4070 Kr. Hyllinge. ark.bahn@mail.tele.dk Tlf: 46 40 41 65, CVR: 48 10 54 16 Lejre Kommune HC Rådet Att: Roar Andersen rlan@lejre.dk Vedr: Lejre Kommunes projekt Tilgængelighed. Kære Roar! Kyndeløse d. 17.06.2013 Tak for et behageligt og godt møde med dig og udvalget g.d. i HC. org. Hus. Ifølge ønske og aftale med HC rådets formand fremsendes vedhæftet følgende:./. Notat af 17.06.2013 vedr. ovennævnte projekt../. Bilag med foto af 17.06.2013. Har du eller udvalget spørgsmål og/eller bemærkninger så kontakt mig. Med venlig hilsen Erik Bahn, Arkitekt m.a.a. Tilgængelighedskonsulent Bilag. tiarkitekterne Bahn rådgiver om Design for alle og er medlem af Danske Arkitektvirksomheder. Vi forsøger at udforme det bebyggede miljø og de fysiske omgivelser, så adgang for flest muligt sikres. 1 Firmaet har mange års erfaringer vedr. tilgængelighedsrådgivning og tilgængelighedsgranskning for offentlige og private bygherrer m. fl.

ARKITEKTERNE BAHN, MEDL. AF DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER Tina og Erik Bahn, arkitekter MAA, Kjøbmagergade 18A, Kyndeløse DK 4070 Kr. Hyllinge. ark.bahn@mail.tele.dk Tlf: 46 40 41 65,, CVR: 48 10 54 16 Kyndeløse d. 17.06.2013 Vedr.: Notat vedr. Lejre Kommunes projekt tilgængelighed. Kommunalbestyrelsesmedlem Leif V. Nielsen har den 14.06.2013 fremsendt Status på tilgængelighedsprojektet anlæg 04 14 i Skemaet til kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Damgaard Larsen og undertegnede. Ovennævnte status er udarbejdet af Lejre Kommunes Centerchef Christian Österaas, Center for Ejendomsdrift. Status på udførelse af tilgængelighedsarbejderne er opdelt i. 1. Niveaufri adgang som omhandler udførte arbejder ved 9 af kommunens ejendomme og 2. Skiltning/afmærkning orientering om designmanual for skiltning, tidsforhold m.v. arbejdet er p.t. ikke afsluttet. Undertegnede har besigtiget 4 af de 9 ejendomme: Bramsnæsvighallen : Se vedlagte foto nr. 1 3 Adgang til hallen fra P pladsen. Foto 4 6 udgang fra hallens 2 sydvendte døre. Udvendige foto Vedligeholdelse mangler meget farlige mangler ved afløbsrende. BR 10 krav om vandret areal er ikke opfyldt. Sæby Gershøj hallen: Se vedlagte foto nr. 7 og 8 Adgang til hallen/hovedindgang. Foto nr. 9 12 Udgang fra hallens 2 døre imod nord udvendige foto. Hovedindgangen lever ikke op til krav i BR10. Udgange gør det heller ikke er de mon færdige? Kirke Hyllinge Hallen: Se vedlagte foto nr. 13 15. Adgang til hallens hovedindgang. Udgang fra hallen flugtvejsdøre mod p pladsen. Hovedindgangen lever ikke op til BR 10 krav. Udgange er problematiske p.g.a. 4 udadgående dørslag og manglende rækværk. Kirke Hyllinge Skole: Arkitekterne Bahn rådgiver om Design for alle og er medlem af Danske Arkitektvirksomheder. Vi forsøger at udforme det bebyggede miljø og de fysiske omgivelser, så adgang for flest muligt sikres. 1 Firmaet har mange års erfaringer vedr. tilgængelighedsrådgivning og tilgængelighedsgranskning for offentlige og private bygherrer m. fl.

Se vedlagte foto nr. 16 18 Omlægning af eksisterende rampe til musiklokalet m.v. 5 punkter i BR 10 er ikke opfyldt. Er ovennævnte udbedringer udført af Center for Ejendomsdrift? Er udbedringerne efterfølgende godkendt af samme? Med venlig hilsen Erik Bahn Arkitekt m.a.a. Tilgængelighedskonsulent Arkitekterne Bahn rådgiver om Design for alle og er medlem af Danske Arkitektvirksomheder. Vi forsøger at udforme det bebyggede miljø og de fysiske omgivelser, så adgang for flest muligt sikres. 2 Firmaet har mange års erfaringer vedr. tilgængelighedsrådgivning og tilgængelighedsgranskning for offentlige og private bygherrer m. fl.

Referat Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 17. juni 2013 kl. 15.30 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Roar Andersen D 4646 4720 E jabi@lejre.dk Dato: Juni 2013 J.nr.: 13/2631 Sted: Handicaporganisationernes Hus (DH s hovedsæde) i Høje Taastrup, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Medlemmer: Flemming Damgaard Larsen (formand) Karin Enggaard (næstformand) Erik Jørgensen Leif V. Nielsen Christian Plank Bjørn Lykke Sørensen Birger Prahl Ása Abildgaard Jan Andersen Karin Zwisler Referent: Roar Andersen, Servicecenter Hvalsø Afbud: Erik Jørgensen Christian Plank Bjørn Lykke Sørensen Birger Prahl Kl. 15.30 Besøg Handicaporganisationernes Hus (DH s hovedsæde) i Høje Taastrup

Kl. 17.30 Handicaprådsmøde Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt med tilføjelse af ekstra punkt vedr. tilgængelighed til kommunale bygninger i Lejre Kommune. Arkitekt Erik Bahn deltager under punktet. 2. Orientering bordet rundt Handicaprådets medlemmer orienterer fra eget bagland; organisation eller udvalg. Beslutning: Jan orienterede om konference i Odense vedr. medborgerskab og handicap. Vedlagt til orientering pjecen Medborgerskab & Handicap. Ása orienterede om foredrag omhandlende depression den 24. oktober 2013 i Hvalsø Kulturhus. Skuespiller Henning Jensen fortæller om sin egen depression. Jan orienterede, at Ulla Wæber er ny formand for DH-Lejre. I forbindelse med kommunalvalget planlægges afholdt et vælgermøde med fokus på handicappolitiske spørgsmål. Leif orienterede om planlagt valgmøde den 4/10. Leif orienterede om, at kommunens inklusionsstrategi er vedtaget af KB. Fremadrettet vil der blive udarbejdet handleplan på området. Leif orienterede om projekt Dokumentation i Hjemmesygeplejen. Leif orienterede om, at der på baggrund af beslutning i KB er sikret bedre tilgængelighed og plads på valgstederne i forbindelse med kommunalvalget til oktober. Flemming orienterede om Folkemødet på Bornholm. 3. Status på Handicaprådets budget Forbrug pr. 10/6 2013 Budget 2013 Rest 7.342 28.000,- 20.658 Beslutning: Taget til efterretning. Side 2 af 4

4. Høringer siden sidste møde Følgende har været/er i høring i Handicaprådet siden sidste møde den 11. marts 2013: - Årsrapport 2012 Demensindsatsen - Uanmeldte tilsyn på Bøgebakken og Hvalsø Ældrecenter - Den sociale rammeaftales udviklingsstrategi 2014 - Evalueringsrapport af hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune - Udbud af praktisk hjælp efter Servicelovens 83 i Lejre Kommune Beslutning: Taget til efterretning. 5. Tilgængelighed til kommunale bygninger i Lejre Kommune. Handicaprådet har anmodet arkitekt Erik Bahn om at deltage under punktet. Beslutning: I efteråret 2012 blev der afsat anlægsmidler på kr. 619.000,- til forbedringer af den fysiske tilgængelighed til kommunale bygninger i Lejre Kommune. Efter forespørgsel modtog Leif Nielsen juni 2013 et notat med status på de planlagte forbedringer udarbejdet af Center for Ejendomsdrift. Efterfølgende er notatet fremsendt til formand for Handicaprådet Flemming Damgaard Larsen og Arkitekt Erik Bahn. Erik Bahn har herefter gennemgået 4 af 9 udførte udbedringer på kommunens ejendomme. Af gennemgang fremgik at en del af de ændringer der var foretaget ikke overholdt krav i BR 10. Handicaprådet indstiller / anbefaler til Kommunalbestyrelsen, at der altid inden iværksættelse af anlægsarbejder foretages kvalitetssikring af ekstern rådgiver med henblik på, at gældende krav i lovgivning, regulativer mv. vedrørende tilgængelighed overholdes. Bilag eftersendes sammen med referat. 6. Eventuelt Punkter til kommende møder: Møde 16. september 2013 Borgerrådgiverens årsberetning for 2012. Borgerrådgiver inviteres. Side 3 af 4

Møde 11. november 2013 Reform af førtidspension og fleksjobordningen. Møde primo 2014 Dialog med borgmester og kommunaldirektør. Rammeaftale 2014: I forbindelse med politisk behandling af rammeaftalens udviklingsstrategi 2014 blev det besluttet at rette henvendelse til KKR med henblik på ændring af processen omkring rammeaftalerne sådan at der bliver bedre mulighed for inddragelse og indflydelse i kommunerne. Side 4 af 4

Bilag: 3.6. Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger - kommunens indsatser.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 71996/13

No Anbefaling 1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det igangværende paradigmeskifte i kommunerne, hvor: - Borgere, der har et potentiale for at forbedre deres funktionsevne, hjælpes til så vidt muligt selv at klare dagligdagen og dermed forblive uafhængige af hjælp længst muligt - Borgere, der har omfattende og komplekse plejebehov, modtager en mere kompenserende hjælp, der er koordineret med sygeplejefaglige indsatser. 2 At kommunerne i den forebyggende indsats øger opmærksomheden på gruppen af socialt udsatte ældre, og at dette arbejde understøttes gennem tilvejebringelse af ny viden om effektive indsatser på området. 3 At forebyggende hjemmebesøg tilrettelægges mere målrettet og fleksibelt, herunder: - at aldersgrænsen for obligatoriske tilbud om forebyggende hjemmebesøg forhøjes fra 75 til 80 år - at ældre under 80 år i særlige risikogrupper skal have tilbud om forebyggende hjemmebesøg - at der i øget omfang anvendes screeningsværktøjer til vurdering af borgerens behov for forebyggende indsatser - at der åbnes op for gruppebaserede tilbud frem for udelukkende individuelle besøg i borgerens eget hjem. 4 At kommunerne styrker forebyggelsesindsatsen i hjemmeplejen, herunder: - implementerer eksisterende effektive værktøjer til tidlig opsporing hos ældre borgere - sikrer kompetenceudvikling af medarbejderne inden for forebyggelse. 5 At kommuner og relevante statslige myndigheder sikrer, at der sker en systematisk dokumentation og tilvejebringes mere evidensbaseret viden om effekter af rehabilitering. 6 At kommunerne arbejder systematisk med rehabiliteringsforløb på hjemmehjælpsområdet ud fra en bred og fælles forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske og sociale dimension indgår. Indsatsen bør baseres på følgende: -Borgerens aktive deltagelse i forløbet -Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgerens behov og ressourcer -Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samlede livssituation -Målorientering og tidsperspektiv -Tværfagligt og tværsektorielt -Koordinering -Planlægning -Vidensbasering og kvalitet. 7 At målgruppen for rehabilitering på hjemmehjælpsområdet defineres bredt, således at målgruppen både omfatter borgere, som kan profitere af et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, samt borgere med meget komplekse behov, der kan have gavn af længerevarende hjælp med et rehabiliterende sigte.

8 At kommunerne løbende har fokus på, at motivationen af og dialogen med den enkelte borger og dennes pårørende er et vigtigt omdrejningspunkt i et rehabiliteringsforløb. Hvis borgeren er vedvarende demotiveret og ikke magter opgaven, indgår det i en faglig vurdering, om borgeren skal tilbydes anden hjælp. 9 At der tilvejebringes et lovgrundlag, som understøtter kommunerne i at arbejde med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles og bred forståelsesramme. 10 At servicelovens sondring mellem midlertidig og varig hjælp på hjemmehjælpsområdet ophæves. 11 At kompenserende hjælp målrettes svage ældre, som efter en faglig vurdering enten ikke har potentiale til at indgå i et rehabiliteringsforløb, eller som efter endt rehabiliteringsforløb fortsat har brug for hjælp. 12 At kommunerne i tilrettelæggelsen af indsatsen over for svage borgere med omfattende og komplekse behov arbejder ud fra følgende 3 kvalitetsparametre: -at skabe sammenhængende og koordinerede borgerforløb -at tage afsæt i borgernes egne mål og ressourcer og sikre løbende opfølgning -at sikre fagligt kompetente medarbejdere, som kan løfte de mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. 13 At kommunerne sikrer hyppig og relevant opfølgning og dialog mellem myndighed og leverandør i borgerforløbet. 14 At kommunerne begrænser den detaljerede styring af tid og enkeltydelser med henblik på at sikre større fleksibilitet og mere plads til faglighed i mødet mellem borger og medarbejder. 15 At kommunernes organisation og ledelse effektivt og tydeligt understøtter en rehabiliterende indsats med tværfaglige og sammenhængende borgerforløb. 16 At kommunerne udvikler og arbejder med afregningsmodeller, der giver både private og offentlige leverandører et økonomisk incitament til at arbejde målrettet med en rehabiliterende indsats og forfølge øget kvalitet, målopfyldelse og effekt for borgerne. 17 At kommunerne arbejder med en tværfaglig visitation på ældreområdet, hvor behovet for hjemmehjælp sammenholdes med behovet for fx hjælpemidler, træning og hjemmesygepleje. 18 At kommunerne organiserer sig med henblik på at sikre tæt samarbejde og faglig sparring mellem udførende medarbejdere i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. 19 At kommunerne udarbejder en samlet handleplan for indsatsen til ældre borgere, der har komplekse behov og modtager flere forskellige kommunale ydelser, fx både hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning. 20 At det fremadrettet sikres, at medarbejderne hos både kommunale og private leverandører har de nødvendige faglige kompetencer og relevante uddannelser til at udføre de nye opgaver på hjemmehjælpsområdet. 21 At kommunerne sikrer høj faglig kvalitet i dokumentationen af det enkelte borgerforløb, herunder at der arbejdes systematisk med beskrivelse af og opfølgning på mål, indsatser og effekter.

22 At kommunerne anvender it-løsninger, som giver mulighed for udveksling af oplysninger dels internt i kommunerne på tværs af funktioner og faggrupper, dels eksternt i forhold til sygehuse og praktiserende læger. 23 At der udarbejdes nationale kvalitetsindikatorer på hjemmehjælpsområdet som kan: - fungere som et monitoreringssystem for kvaliteten i indsatsen -sætte borgerne i stand til at foretage sammenligninger af kvalitet på tværs af kommuner og leverandører. 24 At de relevante myndigheder kontinuerligt har fokus på at udnytte de perspektiver og potentialer, som er forbundet med brug af velfærdsteknologi og digitale løsninger på hjemmehjælpsområdet. 25 At brugerne sættes i centrum for arbejdet med velfærdsteknologi på hjemmehjælpsområdet, herunder -at den brugeroplevede kvalitet får en central plads i såvel udvikling som implementering af teknologien -at borgere, der er utrygge ved teknologien, mødes med forståelse og særlig opmærksomhed -hvis en borger ikke kan gøres tryg ved eller ikke magter at bruge teknologien, eller hvis teknologien ikke på fornuftig vis løser borgerens behov for hjælp, skal kommunen finde andre løsninger. 26 At medarbejderne er fagligt klædt på til at håndtere teknologierne og til at introducere dem over for borgerne. 27 At der sker en systematisk opsamling af viden om kommunale erfaringer med udvikling og implementering af velfærdsteknologier og digitale løsninger på hjemmehjælpsområdet. 28 At der både nationalt og kommunalt fortsat arbejdes for at skabe gode rammer for den frivillige sociale indsats på ældreområdet. 29 At kommunerne løbende har fokus på at inddrage foreninger, organisationer og øvrige frivillige i indsatsen over for ældre borgere i eget hjem.

Lejre Kommunes aktivitet Planlagte initiativer Vi arbejder med hverdagsrehabilitering Vi arbejder målrettet på at udvikle i hjemmeplejen og på plejecentrene. velfærdsydelser, omsorg og træning, der Hverdagsrehablitering er en visiteret ydelse er tilpasset de overordnede i hjemmeplejen. målsætninger. Samlet set arbejder vi med konceptet Aktiv og Sund hele livet, hvilket dækker over en portefølje af projekter. Vi arbejder med forebyggende hjemmebesøgi samarbejde med Region Sjælland ifølge serviceloven. arbejder Lejre Kommune med at støtte udbredelsen af www.helbredsprofilen.dk, der er et værktøj til borgere med længerevarende sygdom. De forebyggende hjemmebesøg retter sig efter gældende lovgivning. Der er løbende tilbud om sundhedscafémøder. Der er planlagt demenscaféermøder. Der afholdes efteruddannelse af Social og sundhedshjælpere (SSH). Der er uddannelse i hverdagsrehabilitering både i Frit Valg og plejcecentrene for både SSH'ere og Social og sundhedsassistenter. Der er for nyligt gennemført en evaluering af hverdagrehabiliteringen på Frit Valgsområdet Vi dokumenterer sygeplejeindsatsen i CSComsorg. Ved visitation af hverdagsrehabilitering gennemføres der en ergoterapeutisk test og samtaler, der dækker punkterne i anbefalingen. Forebyggende medarbejder samt gruppeleder for sygeplejen arbejder på at beskrive et forebyggende tiltag omkring fald. Evalueringsrapporten har beskrevet nogle anbefalinger for forankringen og udviklingen af hverdagsrehabilitering herunder dokumentationsdelen. Kommissorium er under udarbejdelse. Vi arbejder med hverdagsrehabiliering i Frit Valg og på plejecentrene (fra hjemmehjælp til selvhjælp) Målgruppen skal udbredes, når der bliver ressourcer til det.

Hverdagsrehabiliteringsindsatsen er fundereti evalueringsrapporten for på dialog og samarbejde med borgeren. Hvishverdagsrehabliteringen indgår der borgeren ønsker det, kan evt. pårørende anbefalinger til samarbejdet med de inddrages, men det er altid op til borgeren. pårørende. Vi arbejder videre med disse anbefalinger. I Lejre Kommune visiterer vi til pleje og praktisk hjælp efter gældende lov. Kompenserende hjælp er en visiteret ydelse. Lejre Kommune arbejder efter Der vil i efteråret 2013 blive arbejdet forløbsprogrammerne og andre overordnedemed at beskrive kompetenceprofiler for målsætninger sosu medarbejderne i Frit valg samt på - se tidligere punkt om at tage afsæt i plejecentrene. Dette vil danne grundlag borgerens ressourcer. for den faglige udvikling. - se tidligere punkt om efteruddannelse. Vi arbejder med visiterede ydelser, og flesibiliteten skabes i det operationelle niveau. Der visiteres med pakker og ikke i enkeltydelser i lejre kommune er der tæt tværfagligt samarbejde melle ergoterapeuter, sosu medarbejder, visitation, træning og sygeplejersker Lejre Kommune arbejder helhedsorienteret i et tæt samarbejde mellem myndighed og udførende enhed. Lejre Kommune har organiseret velfærdsydelserne, så der er en enkel tilgang for borgeren til at modtage ydelserne. I lejre Kommune er der tæt samarbejde mellem sygeplejen og hjemmehjælpen. Der bliver afholdt tværfaglige møder ved de komplekse borgerforløb hvor der bliver udarbejdet fælles handleplan. Der efteruddannes hos den kommunale leverandør, og de private leverandører skal igennem en godkendelsesmodel. Ifølge sundhedsloven skal pleje og omsorg dokumenteres. Vi arbejder løbende med forbedring og udvikling af dokumentationen i hele CVO.

Alt omsorgspersonale anvender CSComsorgssystem i overensstemmelse med sundhedsloven. Der arbejde med med-com som understøtter udveksling af oplysninger til og fra sygehus. Der udveksles oplysninger med de praktiserende læger via it-systemmet. Vi arbejder efter politisk godkendte kvalitetsstandarder i overensstemmelse med serviceloven og sundhedsloven. I Lejre Kommune er der afsat midler til afprøvning af velfærdsteknologi. Der er etableret en organisation omkring anvendelsen af velfærdsteknologi. Der vil blive afleveret en evalueringsrapport i efteråret 2013. Visitation og tildeling af velfærdsteknologsike løsninger foregår altid i samarbejde med borgeren. Der afsættes altid ressourcer til oplæring af personale og dermed korrekt anvendelse af teknologierne. Der bliver præsenteret en evalueringsrapport til efteråret 2013. Vi arbejder intensivt med frivillige, bl.a. i aktivitetscentrene og på plejecentrene. Der er et bredt samarbejde med frivillige og foreninger, så som Alzheimerforeningen og Ældre Sagen og andre relevante organisationer.

Bilag: 3.7. Regnskab pleje og frit valg 2013 - juli Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 77121/13

Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Samlede indtægter 10964047 10939755 99631,81 909603,1 119773,7 550699,5 549254,6 Samlede udgifter 11295637 10659829 11508711 13927576 12165487 12109481 11375124 11500000 11300000 11100000 10900000 Samlede indtæ Samlede udgif 10700000 10500000 10300000 Januar Februar

August SeptemberOktober November December 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Samlede indtægter Samlede udgifter bruar

SSÆ - Drift - 2013 - Regnskab Budget Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Frit Valg 2013 I alt Sygeplejen Budget 16.078.965 1.339.914 1.339.914 1.339.914 1.339.914 1.339.914 1.339.914 1.339.914 1.339.914 1.339.914 1.339.914 1.339.914 1.339.914 16.078.965 Løn i alt - fastansatte 1.215.160 1.129.048 1.122.690 1.404.644 1.311.663 1.170.164 1.179.577 8.532.946 Lønudgift - incl. ref. 1.222.040 1.130.461 1.208.409 1.372.919 1.358.642 1.137.560 1.250.953 - - - - - 8.680.983 Over/underskud 117.874 209.453 131.505 (33.006) (18.728) 202.354 88.961 1.339.914 1.339.914 1.339.914 1.339.914 1.339.914 7.397.982 Forbrug i % 54 -aften-pleje i eget hjem Budget 39.302.700 3.275.225 3.850.810 3.464.330 3.538.241 3.403.580 3.495.636 3.353.341 3.275.225 3.275.225 3.275.225 3.275.225 3.275.225 40.757.288 Løn i alt - fastansatte 3.395.564 3.294.142 3.398.354 4.149.813 3.487.637 3.510.858 3.268.572 24.504.940,7 Lønudgift - incl. ref. 3.584.146 3.467.865 3.691.547 4.249.718 3.568.265 3.876.572 3.320.448 - - - - - 25.758.561,0 Over/underskud (308.921) 382.945 (227.217) (711.477) (164.685) (380.936) 32.893 3.275.225 3.275.225 3.275.225 3.275.225 3.275.225 14.998.727 Forbrug i % 63 Nat Budget 13.229.240 1.102.437 1.102.437 1.102.437 1.102.437 1.102.437 1.102.437 1.102.437 1.102.437 1.102.437 1.102.437 1.102.437 1.102.437 13.229.240 Løn i alt - fastansatte 824.990 790.194 803.359 958.865 850.332 764.515 728.047 5.720.302,1 Lønudgift - incl. ref. 947.507 926.609 930.976 1.357.664 1.023.523 1.048.575 993.249 - - - - - 6.976.481,1 Over/underskud 154.930 175.827 171.461 (255.227) 78.914 53.862 109.187 1.102.437 1.102.437 1.102.437 1.102.437 1.102.437 6.252.759 Forbrug i % 53 Aktivitet og samvær Budget 2.558.366 213.197 213.197 213.197 213.197 213.197 213.197 213.197 213.197 213.197 213.197 213.197 213.197 2.558.366 Løn i alt - fastansatte 226.384 231.723 231.706 279.801 313.835 297.701 241.264 1.822.414 Lønudgift - incl. ref. 242.591 244.104 251.465 232.903 316.775 160.322 231.441 - - - - - 1.679.602 Over/underskud (29.394) (30.907) (38.268) (19.706) (103.578) 52.875 (18.244) 213.197 213.197 213.197 213.197 213.197 878.764 Forbrug i % 66 Plejecentre Ammershøjparken 50 boligere Budget 17.367.668 1.447.306 1.447.306 1.447.306 1.447.306 1.447.306 1.447.306 1.447.306 1.447.306 1.447.306 1.447.306 1.447.306 1.447.306 17.367.668 Løn i alt - fastansatte 1.444.884 1.308.147 1.261.485 1.543.994 1.428.799 1.387.717 1.359.172 9.734.197 Lønudgift - incl. ref. 1.544.595 1.441.216 1.401.838 1.685.689 1.579.865 1.493.595 1.476.231 - - - - - 10.623.028 Over/underskud -97.289 6.090 45.468-238.383-132.559-46.289-28.925 1.447.306 1.447.306 1.447.306 1.447.306 1.447.306 6.744.640 Forbrug i % 61 Bøgebakken 69 boligere Budget 25.427.967 2.118.997 2.118.997 2.118.997 2.118.997 2.118.997 2.118.997 2.118.997 2.118.997 2.118.997 2.118.997 2.118.997 2.118.997 25.427.967 Løn i alt - fastansatte 2.050.446 1.826.191 1.796.770 2.139.777 1.899.127 1.958.277 1.954.874 13.625.462 Lønudgift - incl. ref. 2.289.009 2.007.350 2.583.251 2.697.703 2.887.209 2.473.418 2.258.400 - - - - - 17.196.340 Over/underskud (170.012) 111.648 (464.254) (578.706) (768.212) (354.421) (139.402) 2.118.997 2.118.997 2.118.997 2.118.997 2.118.997 8.231.627 Forbrug i % 68 Hvalsø Ældrecenter Kløverhuset + Centergruppen 51 boligere Budget 15.295.522 1.274.627 1.274.627 1.274.627 1.274.627 1.274.627 1.274.627 1.274.627 1.274.627 1.274.627 1.274.627 1.274.627 1.274.627 15.295.522 Løn i alt - fastansatte 1.153.043 1.196.487 1.080.882 1.313.030 1.109.545 1.125.605 1.097.501 8.076.093 Lønudgift - incl. ref. 1.278.098 1.274.172 1.372.755 1.534.941 1.434.279 1.392.717 1.411.227 - - - - - 9.698.188 Over/underskud (3.471) 455 (98.128) (260.314) (159.652) (118.091) (136.600) 1.274.627 1.274.627 1.274.627 1.274.627 1.274.627 5.597.334 Forbrug i % 62 Samlet budget 129.260.428 129.260.428 Samlet Fast løn 72.016.354 Samlet Egne Vikar 4.193.626 Samlet Vikarbureau 6.831.864 Samlet Refusioner (2.589.360) Samlet forbrug i % 62 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Samlet Fast løn 10.310.471 9.775.932 9.695.247 11.789.924 10.400.936 10.214.838 9.829.005 - - - - - 72.016.354 Samlet Egne Vikar 622.138 480.037 591.369 665.881 495.939 576.644 761.617 - - - - - 4.193.626 Samlet Vikarbureau 363.027 403.860 1.222.094 1.471.771 1.268.611 1.317.999 784.502 - - - - - 6.831.864 Samlet Refusioner (192.345) (168.053) (99.632) (909.603) (119.774) (550.699) (549.255) - - - - - (2.589.360) Budget pr. mdr. 10.771.702

Bilag: 4.1. Bilag 1 - Budgetprognose i form af julinotatet med tilhørende forudsætninger Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78252/13

NOTAT 1. Budgetprognose 2014-2017 pr. 9. juli 2013 På budgetseminar 2 den 21. juni 2013 fremlagde administrationen status på budget 2014-2017 ud fra de da kendte forudsætninger. Efterfølgende har Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldt det statsgaranterede indtægtsgrundlag, og KL s tilskudsmodel er opdateret med overslagsår. Administrationen har på den baggrund udarbejdet 1. budgetprognose 2014-2017. Notatet viser Lejre Kommunes samlede balance (balance I), dvs. forventede udgifter og indtægter i budget 2014 og overslagsår samt balancen for servicerammeudgifterne (balance II), dvs. de udgifter, som kommunerne risikerer at blive sanktioneret på af staten. Plancher fra budgetseminar 2 kan ses på politikerportalen/økonomi/budgetmappe 2014. Budgetbalance I Samlet set viser budgetbalance I, at Lejre Kommune har et overskud på 16,6 mio. kr. i budget 2014. Dette er en forbedring på godt 7 mio. kr. i forhold til budgetseminar 2. Ændringen skyldes primært nye pl-skøn, et forbedret udskrivningsgrundlag, højere indtægter fra budgetgarantien samt genberegning af kommunens afdrag på lån. I overskuddet er indeholdt den ekstraordinære finansiering på 3 mia. kr. til kommunerne i Økonomiaftalen 2014, som for Lejre Kommune udgør 13,2 mio. kr. samt de ekstraordinært store selskabsskatteindtægter, som Lejre Kommune modtager i 2014. I 2015 viser prognosen et mindre underskud på 2,3 mio. kr., og i 2016 og 2017 skønnes overskud på henholdsvis 9,8 mio. kr. og 12,1 mio. kr. I overslagsårene er forudsat et lavere balancetilskud; der er ikke forudsat merfinansiering på 3 mia. kr., der forventes en lavere anlægsramme og det skønnede udskrivningsgrundlag er sænket. Opgjort i faste priser (2014-pl) er finansieringen for Lejre Kommune i 2015-2017 således 25-30 mio. kr. lavere end i 2014. Udgiftssiden er dog ikke tilsvarende lavere i 2015, men falder først i 2016 og 2017. Fra 2016 og frem er der indarbejdet effektiviseringskrav på 5 mio. kr. og den demografiske udvikling betyder, at fald i børnetallet i kroner og ører mere end opvejer stigningen i antallet af ældre. I 2015 skønnes derfor et lille underskud, mens der er udsigt til overskud i 2016 og 2017. Side 1 af 6

Tabel 1. Budgetbalance I, budget 2014-2017 1.000 kr. (2014 p/l) Budgetforslag 2014 (pr. 9. juli) Budgetforslag 2015 Budgetforslag 2016 Budgetforslag 2017 Drift Økonomiudvalget 147.002 147.337 143.301 143.693 - heraf effektivisering af befordring (jf. Økonomiaftale 2014) -442-442 -442-442 - heraf Lov- og cirkulæreprogram 2012/2013-795 -878-832 -832 - heraf uudmøntet effektiviseringskrav (jf. budgetforlig 2013) -5.020-5.020 Udvalget for Kultur og Fritid 31.526 31.426 31.426 31.426 Udvalget for Børn og Ungdom 473.515 472.847 468.390 463.990 - heraf Folkeskolereform (jf. Økonomiaftale 2014) 2.318 4.623 4.637 3.219 Udvalget for Teknik og Miljø 116.814 115.961 115.571 114.731 Udvalget for Job og Arbejdsmarked 165.401 164.396 164.150 164.702 Udvalget for Social, Sundhed og Ældre 472.463 474.230 476.099 476.199 - heraf pulje til forebyggelse og sundhedsfremme (jf. Økonomiaftale 2014) 1.320 1.320 1.320 1.320 Udfordringer/Løsningsmuligheder???? PL drift 26.171 52.569 79.380 A. Drift i alt (løbende p/l) 1.406.721 1.432.368 1.451.506 1.474.121 Anlæg 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 23.876 23.668 23.044 23.044 02 Transport og infrastruktur 9.871 13.918 11.891 11.891 03 Undervisning og kultur 7.022 6.594 4.097 4.097 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v 15.363 15.363 15.363 15.363 06 Fællesudgifter og administration m.v 14.901 523 523 523 PL anlæg 958 1.783 2.697 B. Anlæg i alt 71.033 61.024 56.701 57.615 C. Renter 10.536 10.606 10.483 10.341 D. Balanceforskydninger 7.846 8.008 7.944 7.843 E. Afdrag på Kommunens lån 22.416 23.215 23.912 24.991 UDGIFTER i alt (løbende priser) 1.518.552 1.535.221 1.550.546 1.574.911 Optagne lån -21.451-14.406-14.572-14.741 Skatter -1.332.148-1.404.465-1.430.545-1.456.739 Skattenedsættelse 0,2 pct. fra 2016 (jf. budgetforlig 2013) 4.337 6.621 Tilskud og udligning -181.510-114.096-119.588-122.155 F. INDTÆGTER i alt -1.535.109-1.532.966-1.560.368-1.587.013 BUDGETBALANCE, Likviditetsunderskud = (+), likviditetsoverskud = (-) -16.557 2.255-9.822-12.102 Side 2 af 6

Forudsætninger PL Økonomiaftalen indeholder ændringer i PL-skønnet i forhold til det tidligere fremlagte materiale. Skønnet for lønudviklingen er således nedjusteret marginalt med hhv. 0,02 pct. point i 2013 og 0,04 pct. point i 2014, mens skønnene for prisudviklingen samlet set er nedjusteret med 0,46 pct. point i 2013 og 0,06 pct. point i 2014. Nedjusteringen af det samlede priskøn dækker dog over stigninger på nogle udgiftstyper og nedjusteringer på andre. Det ændrede PL-skøn forbedrer Lejre Kommunes samlede budget med 3,1 mio. kr. i 2014. (A) Drift Driftsudgifterne er pr. 25. juni opdateret med nye PL-skøn (jf. ovenfor). Driftsudgifterne er fremskrevet med den vedtagne fremskrivningsmetode og indeholder politiske beslutninger vedtaget frem til og med juni-møderækken. De vedtagne politiske beslutninger siden budgetvedtagelsen 2013 omfatter primært: o Sparekravspuljen (flytter midler mellem udvalg) o Barselspuljen (flytter midler mellem udvalg) o Forventet Regnskab 2013-1 (flytter midler mellem udvalg) o Energibudget og budget vedr. Vestervangsudstykningen er flyttet fra drift til anlæg Der er indarbejdet demografiske ændringer i 2014 på flg. områder: o Skoleområdet: 2,5 mio. kr. (her er faldet i børnetallet mindre i 2014 end antaget ved budgetvedtagelsen i 2013) o Ældreområdet: 4,0 mio. kr. Dagtilbudsområdet er ikke endeligt beregnet på nuværende tidspunkt, men afventer resultat af igangværende konsulentanalyse. Analysen forelægges politisk ultimo august på budgetseminar 3. Den nye, vedtagne tildelingsmodel forudsættes at kunne holde udgifterne på dagtilbudsområdet inden for det afsatte budget i 2014. Der er indarbejdet konsekvenser af særlig fremskrivning på flg. udvalg: o ØU: 1,1 mio. kr. o UTM: -0,8 mio. kr. o UJA: 6,8 mio. kr. (heraf udgør udgifter til forsikrede ledige 2,9 mio. kr., hvilket finansieres af beskæftigelsestilskuddet) o USSÆ: 6,1 mio. kr. (fremskrivning på ældreområdet analyseres pt. nærmere, og der udsendes notat herom sammen med 2. budgetprognose på august-møderækken). Udgifter til forsikrede ledige svarer til beskæftigelsestilskuddet, som Lejre Kommune modtager fra staten. Der er indregnet en effektivisering af befordringsområdet (-0,442 mio. kr.) og forventede merudgifter til forebyggelse og sundhedsfremme (1,3 mio. kr.), jf. Økonomiaftalen 2014. Side 3 af 6

Der er indarbejdet forventede merudgifter til folkeskolereformen på 2,3 mio. kr. i 2014 stigende til 4,6 mio. kr. i 2015 og 2016. De indregnede merudgifter svarer til de indtægter, KL har udmeldt, at Lejre Kommune kan forventes at få. Indtægterne kommer fra såvel et varigt løft af bloktilskuddet som et ekstraordinært løft, der gives i perioden 2014-2017. Den endelige fordeling af det ekstraordinære løft udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet medio august. Midler afsat til kompetenceløft af lærere og ledere er ikke indarbejdet på nuværende tidspunkt hverken på udgiftseller indtægtssiden. Udover de her nævnte elementer, er det i folkeskoleforliget forudsat, at reformen finansieres ved en ændret anvendelse af lærernes arbejdstid samt frigjorte ressourcer fra SFO. Mio. kr. (2014 p/l) 2014 2015 2016 2017 Folkeskolereform Varigt løft af bloktilskud (bef. andel) Ekstraordinært løft af bloktilskud (obj. kriterier?) I alt (indarbejdet i budget 2014-2017) Kompetenceløft, lærere (elev-andel) Kompetenceløft, ledere, 2013-2015 (ansøgning) 0,9 1,8 1,8 1,8 1,4 2,8 2,8 1,4 2,3 4,6 4,6 3,2 0,56? 0,56? 0,56? 0,56????? De samlede konsekvenser af Lov- og cirkulæreprogrammet er indarbejdet under ØU (-795 mio. kr.). I 3. budgetprognose forelægger administrationen forslag til konkret udmøntning af lov- og cirkulæreprogrammet. Udfordringer og løsningsforslag er ikke indregnet på nuværende tidspunkt, men vil indgå i administrationens 2. budgetprognose, der forelægges på august-møderækken. (B) Anlæg Anlægsudgifterne svarer til den vedtagne investeringsoversigt for budgetoverslagsåret 2014 i budget 2013 (vedtaget oktober 2012). Fra 2012 til 2013 er der overført anlægsmidler på knap 100 mio. kr., og det korrigerede anlægsbudget i 2013 er herefter på 189,1 mio. kr. (2013-pl). Administrationen forventer, at der også fra 2013 til 2014 vil være anlægsoverførsler af en vis størrelse. Overførslerne vil i givet fald øge anlægsbudgettet i 2014. Der udmøntes 2 mia. kr. på landsplan fra Kvalitetsfonden, og heraf modtager Lejre Kommune ca. 9,5 mio. kr. I modsætning til tidligere år fordeles kvalitetsfondsmidlerne fra 2014 og frem som en del af bloktilskuddet, og de hidtidige krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophæves. Det er altså ikke længere et krav, at Side 4 af 6

kommunen selv medfinansierer 50 pct. af investeringerne på kvalitetsfondens områder. Det er aftalt, at de samlede kommunale investeringer på kvalitetsfondens område i 2014 skal udgøre mindst 7,4 mia. kr. Fordelt efter befolkningstal svarer det til, at Lejre kommune skal gennemføre anlægsprojekter på kvalitetsfondens område for 32,6 mio. kr. På investeringsoversigten 2014 er der på nuværende tidspunkt kvalitetsfondsprojekter for 29,1 mio. kr. (såfremt halvdelen af vedligeholdelsespuljen anvendes på kvalitetsfondens områder). Regeringen og KL vil gøre status for kommunernes anvendelse af kvalitetsfondsmidlerne i foråret 2015. (C-E) Renter, balanceforskydninger og afdrag på kommunens lån Renter, balanceforskydninger og afdrag på kommunens lån er genberegnet for 2014. Balanceforskydningerne er desuden tilpasset nyt pl-skøn fra den 25. juni 2013. De samlede udgifter er nedjusteret med knap 2 mio. kr. i forhold til budgetseminar 2. (F) Indtægter Optagne lån Der er i 2014 forudsat låneoptag på i alt 21,5 mio. kr. Dette dækker låneoptag til betaling af ejendomsskat for pensionister (4 mio. kr.), energiforbedrende tiltag (10,4 mio. kr.) samt energibesparelsestiltag ved renovering af rådhuse (7,2 mio. kr.). I overslagsårene er der udelukkende forudsat låneoptag til betaling af ejendomsskat for pensionister samt energiforbedrende tiltag. Skatter, tilskud og udligning Indtægtsberegningerne er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, herunder statens skøn for kommunens befolkningstal. I forhold til indtægtsskøn fremlagt på budgetseminar 2, er indtægterne forbedret med ca. 7,8 mio. kr. Dette skyldes primært den ændrede PL, forbedret balancetilskud som følge af højere indtægter på budgetgarantien samt et bedre udskrivningsgrundlag for Lejre Kommune end oprindeligt skønnet i KL s tilskudsmodel. Kommunerne får en ekstraordinær finansiering på 3 mia. kr. i 2014, svarende til 13,2 mio. kr. for Lejre Kommune. I overslagsårene er ikke forudsat ekstraordinær finansiering. I beregningerne er der taget højde for diverse reformer på arbejdsmarkedsområdet, og ligeledes er de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen søgt indarbejdet så vidt muligt. Som nævnt ovenfor (jf. pkt. A, Drift) afventer kommunerne dog stadig den endelige udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet for så vidt angår fordelingen af det ekstraordinære tilskud i perioden 2014-2017 (300 mio. kr. i 2014 og 2017, og 600 mio. kr. i 2015 og 2016), og en endelig fordeling af midlerne (100 mio. kr. årligt) afsat til kompetenceløft af lærere. Der er anvendt uændrede skattesatser for 2014 og 2015, dvs. en udskrivningsprocent på 25,4 og grundskyldspromille på 28,23. Fra 2016 og frem er udskrivningsprocenten sat ned til 25,2, således som det blev aftalt i budgetforlig 2013. Den samlede konsekvens Side 5 af 6

heraf er reducerede skatteindtægter på 4,3 mio. kr. i 2016 og 6,6 mio. kr. i 2017, som fremgår af tabel 1. Indtægter fra grundskyld er fremskrevet med væksten på landsplan. Administrationen har undersøgt den historiske udvikling i grundværdierne siden 2010, og da vækstprocenterne for Lejre Kommune ikke afviger væsentligt fra landsgennemsnittet, er den r landsgennemsnitlige vækst-procent for grundskyld anvendt i overslagsårene. Lejre Kommune modtager i 2014 ekstraordinært store selskabsskatteindtægter. I forhold til 2013 er der således tale om en øget nettoindtægt på knap 7 mio. kr. (2014 pl). Niveauet fra 2014 forventes ikke at fortsætte i overslagsårene. I fremskrivning af selskabsskatteindtægterne er der derfor taget udgangspunkt i 2013-niveau. Budgetbalance II I Økonomiaftalen 2014 er servicerammen for kommunerne under ét aftalt til 230,5 mia. kr. KL har beregnet en vejledende serviceudgiftsramme pr. kommune, og rammen for Lejre Kommune angives her til 1.101,4 mio. kr. De forventede serviceudgifter er på baggrund af de ovenfor nævnte forudsætninger for budget 2014 Tabel 2. Budgetbalance II, serviceudgiftsramme, budget 2014 Mio. kr. (2014-pl) BF 2014 Serviceramme udmeldt af KL 1.101,4 Forventede serviceudgifter 1.080,3 Difference (uudnyttet serviceramme) 21,0 Det skal bemærkes, at der i 1. budgetprognose ikke er indregnet en pulje til overførsler på 25 mio. kr., som har indgået i budget 2012 og 2013. Derudover skal der gøres opmærksom på, at eventuelle ændringer i udgifter på dagtilbudsområdet (jf. igangsat konsulentanalyse) og på skoleområdet (jf. folkeskolereform) vil påvirke kommunens serviceudgifter. Side 6 af 6

Bilag: 4.2. Bilag 2 - Notat vedr. budgettering af skatter, tilskud og udligning Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78253/13

NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Dato: 9. juli 2013 J.nr.: 13/11901 Budgettering af skatter, tilskud og udligning, budget 2014-2017 De kommunale indtægter De kommunale indtægter kan henføres til to indkomsttyper: 1. Skatter 2. Tilskud og udligning. Skatteindtægterne dækker over provenu fra indkomstskatter, selskabsskat, grundskyld samt anden skat på fast ejendom. Tilskuds- og udligningsindtægterne dækker dels tilskud fra staten, dels nettoindtægter fra udligning mellem kommunerne. Alle kommuner skal varetage de samme opgaver, men der er som udgangspunkt forskelle i deres finansieringsmuligheder og udgiftsbehov. Nogle kommuner har således et lavere skattegrundlag end gennemsnittet og/eller en større andel af befolkningen i meget udgiftskrævende aldersgrupper. Udligningssystemet formål er til en vis grad at udjævne disse forskelle. Gennem udligningen mindskes således forskellene i kommunernes skatteprocent og/eller serviceniveau. Statsgaranti vs. selvbudgettering I budgetlægningen kan kommunerne vælge mellem et statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller et eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering). Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er beregnet af Økonomi- og Indenrigsministeriet som det senest opgjorte udskrivningsgrundlag fremskrevet med den forventede økonomiske vækst. Vælger kommunen det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil kommunen få udbetalt det beregnede niveau for indkomstskat af Økonomi- og Indenrigsministeriet, og der vil ikke være nogen efterregulering af beløbet. Vælger kommunen derimod at basere budgetlægningen på sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil den få udbetalt det beregnede niveau for indkomstskat af Økonomi- og Indenrigsministeriet i budgetåret. Tre år efter budgetåret vil der

ske en efterregulering af kommunens indkomstskat baseret på det faktiske udskrivningsgrundlag i indkomståret. Valget af eget skøn for udskrivningsgrundlaget er derfor forbundet med en vis usikkerhed: Der er en risiko for efterfølgende at få en negativ efterregulering, eller omvendt såfremt væksten har været større end forventet i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er der chance for en positiv efterregulering. Nedenfor beskrives de enkelte indtægtsposter nærmere. Skatteindtægter Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 Kommunal indkomstskat 1.158 1.169 1.248 1.268 1.290 Afregning af forskelsbeløb 0 0 0 0 0 Selskabsskat 7 19 8 9 9 Grundskyld 139 144 149 154 158 Anden skat på fast ejendom 1 1 1 1 1 Skatter i alt 1.304 1.333 1.405 1.431 1.458 Indkomstskat Skat af personlig indkomst er kommunens største indtægtskilde. Det samlede grundlag for den kommunale indkomstbeskatning kaldes for kommunens udskrivningsgrundlag. Udskrivningsgrundlaget beregnes forenklet set som befolkningens personlige indkomst og kapitalindkomst fratrukket personlige og ligningsmæssige fradrag. Den kommunale udskrivningsprocent er uændret i forhold til 2013, og er således fastsat til 25,4 pct. Såfremt udskrivningsprocenten sættes ned til 25,2 pct. fra 2016 og frem, skønnes det at reducere indtægterne fra indkomstskat med 4,3 mio. kr. i 2016 og 6,6 mio. kr. i 2017. Selskabsskat Ud over de personlige indkomstskatter modtager kommunen også en andel af selskabs- og fondsskatter. Kommunen fastsætter ikke selv denne skatteprocent, det gøres i stedet centralt fra. Selskabsskatterne tilfalder som udgangspunkt den eller de kommuner, hvori selskabet driver virksomhed. Der sker således en fordeling kommunerne imellem, hvor selskabets hjemstedskommune skal fordele selskabsskatten til de kommuner, der har afdelinger/filialer af virksomheden. Selskabsskatten afregnes med tre års forsinkelse, dvs. at indtægterne i 2014 er baseret på virksomhedernes regnskaber i 2011. Side 2 af 4

I 2014 har Lejre Kommune indtægter fra selskabsskat på 19,1 mio. kr., hvilket er væsentligt højere end de foregående år. Det skønnes, at niveauet for 2014 ikke fortsætter i overslagsårene, og fremskrivningen for 2015-2017 tager derfor udgangspunkt i niveauet for 2013. Grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgifter) Kommunen modtager desuden skatteindtægter fra grundskyld (også kaldet ejendomsskat) og fra dækningsafgifter. Grundskyld betales af alle boligejere, og udgangspunktet for grundskylden er grundens vurdering, som den fremgår af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Grundskyldspromillen er 28,23, dog 7,2 for produktionsjord. Dækningsafgiften betales for offentlige ejendomme, dog undtaget kommunale bygninger, og visse forretningsejendomme og er en beskatning af selve bygningsværdien (forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden). I 2012 oplevede Lejre Kommune, at flere både boligejere og virksomheder påklagede ejendomsvurderingen med det resultat, at vurderingen blev sat ned og kommunens indtægter fra grundskyld og dækningsafgifter følgelig faldt. Det forventes, at antallet af klager er for nedadgående, og at kommunen derfor ikke vil opleve faldende indtægter fremover. 1.000. kr. (2013) Afgiftspligtig værdi Promille Provenu Grundskyld (af afgiftspligtige grundværdier + prod.jord) 5.796.998 28,23/7,2 144.189 Dækningsafgifter Erhvervsejendommes forskelsværdi 0 0 0 Statsejendommes forskelsværdi 43.636 8,75 382 Statsejendommes grundværdi 8.365 14,10 118 Total 144.689 *Tallene summer ikke til totalen pga. afrundinger Kommunen får beregnet grundskyld og dækningsafgifter af de faktiske grundværdier, uanset om den har valgt statsgaranti eller selvbudgettering. Tilskud og udligning Opgørelsen af tilskud og udligning er baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets udmeldinger i Kommunal udligning og generelle tilskud 2014, svarende til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Tilskuds- og udligningsindtægterne i overslagsårene er beregnet i KL's tilskudsmodel. KL Side 3 af 4

forventer et faldende balancetilskud i overslagsårene, hvilket afspejles i de faldende tilskuds- og udligningsindtægter. Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning 62,7 57,6 11,4 15,5 19,9 Statstilskud til kommuner 66,8 85,7 55,6 58,1 57,8 Efterreguleringer 0 0 0 0 0 Udligning af selskabsskat 7,0 2,0 8,4 8,6 8,7 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Udligning vedrørende udlændinge -11,9-11,8-11,9-12,2-12,5 Kommunale bidrag til regionerne Kommunalt grundbidrag vedr. sundhedsvæsenet -3,3-3,3-3,4-3,5-3,6 Særlige tilskud Tilsvar og tilskud vedr. kommuner i hovedstadsområdet med særlige øko. Vanskeligheder -2,6-2.6-2,7-2,78-2,8 Tilskud og bidrag vedr. sociale problemer -1,5-1,5-1.6-1,7 1,7 Tilskud vedr. Kvalitetsfonden 9,5 0 0 0 0 Tilskud til bedre dagtilbud 2,4 2,3 2,3 2,4 2,4 Det særlige tilskud på ældreområdet 7,2 7,5 7.6 7,7 7,9 Tilskud vedr. Folkeskolereformen 0 1,4 2,8 2,8 1,4 Beskæftigelsestilskud 46,2 44,2 45,7 44,6 44,6 Tilskud og udligning i alt 182,5 181,5 114,1 119,6 122,2 Side 4 af 4

Bilag: 4.3. Bilag 3 - Fremskrevet investeringsoversigt Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78255/13

Bilag 3: Fremskrevet investeringsoversigt Læsevejledning: De første fire kolonner (A-D) viser investeringsoversigten for 2014-2017, som den fremgår af Budget 2013-2016. I Kolonne E-I fremgår den fremskrevne investeringsoversigt, hvis forudsætninger er beskrevet i sagsfremstillingen. Anlægsprojekterne i de to investeringsoversigter er sat op over for hinanden, så det fremgår hvordan projekterne hænger sammen. Nedenfor er hvert projekt i den fremskrevne investeringsoversigt uddybet med kommentarer. Investeringsoversigt 2014-2017 i vedtaget Budget 2013-2016 Fremskrevet investeringsoversigt 2014-2017 Anlægsforslag 2014 2015 2016 Anlægsforslag 2014 2015 2016 2017 Udvalg Rådhusbyggeri (energibesparelsestiltag) 7.039 0 0 Rådhusrenovering 14.378 0 0 0 Rådhusrenovering 7.000 0 0 ØU Færdiggørelse af Vestervangsudstykningen - konvertering drift til anlæg 832 624 0 0 ØU Etablering af Petanquebaner, Hvalsø 167 0 0 Etablering af Petanquebaner, Hvalsø 171 0 0 0 UKF Halrenovering 4.000 4.000 4.000 Halrenovering 4.097 4.097 4.097 4.097 UKF Legestue i Kirke Hyllinge 0 2.755 0 0 UBU Legestue i Kirke Sonnerup, Skolevang 2 1.904 0 0 0 UBU Nyt børnehus i Kirke Såby 4.682 14.046 0 0 UBU Anlægsaktiviteter som følge af strukturændringer 15.000 15.000 15.000 Anlæg renovering af dagtilbudskøkkener til produktion af frokostmåltid 1.000 1.679 0 0 UBU Tandklinikken, fase 2 1.400 0 0 0 UBU Etablering af vuggestuepladser og legestue i Børnehuset Lærkereden 4.165 0 0 0 UBU Anlægsaktiviteter som følge af strukturændringer 0 0 15.363 15.363 UBU Bærbar/Tablet til alle skoleelever 2.500 2.500 0 Bærbar/Tablet til alle skoleelever 0 0 2.800 2.800 UBU Udvidelse af junior klubben i Hvalsø 250 0 0 Udvidelse af junior klubben i Hvalsø 500 0 0 0 UBU Renovering af faglokaler 0 0 0 Renovering af faglokaler 3.800 0 0 0 UBU Asfalt og slidlag inklusiv fortorv og stier 5.500 5.500 5.500 Asfalt og slidlag inklusiv fortorv og stier 5.633 5.633 5.633 5.633 UTM Broer 0 4.500 2.500 Broer 0 4.559 2.533 2.533 UTM Cykel og gangstier 2.099 2.099 2.099 Cykel og gangstier 2.150 2.150 2.150 2.150 UTM Ejendomsvedligeholdelse 12.000 12.000 12.000 Ejendomsvedligeholdelse 10.290 10.290 10.290 10.290 UTM Pulje til etablering af ABA anlæg i de kommunale bygninger 2.000 2.000 2.000 2.000 UTM Pulje til Energioptimering (15 års tilbagebetaling) 5.000 5.000 5.000 Pulje til Energioptimering (20 års tilbagebetaling) 8.000 6.000 4.000 2.000 UTM Pulje til opgradering af stoppesteder 500 0 0 Pulje til opgradering af stoppesteder 512 0 0 0 UTM Pulje til tilgængelighed (handicappulje) 500 500 500 Pulje til tilgængelighed (handicappulje) 512 512 512 512 UTM Pulje til trafiksikkerhedsprojekter 1.539 1.539 1.539 Pulje til trafiksikkerhedsprojekter 1.576 1.576 1.576 1.576 UTM Renovering af hovedgaden i Hvalsø 1.000 2.000 3.000 0 UTM Pulje til trafiksikkerhedsprojekter - konvertering af drift til anlæg 1.590 1.590 1.590 1.590 UTM Borgernær teknologi 516 516 516 Borgernær teknologi 523 523 523 523 USSÆ I alt: 63.609 53.154 48.654 I alt: 70.715 60.034 56.067 51.067 * NOTE: Den fremskrevne investeringsoversigt 2014-2017 fremstår 10 mio. kr. højere end investeringsoversigten 2013-2016. Dette skyldes, at der i løbet af 2013 er blevet konverteret flere projekter fra drift til anlæg, som også har betydning for 2014-2017 (Færdiggørelse af Vestervangsudstykningen, Pulje til Energioptimering). Der foreslås yderliger et projekt konverteret fra drift til anlæg (Pulje til trafiksikkerhedsprojekter). Hertil kommer Kommunalbestyrelsens beslutninger om at finde finansiering til de projekter, som er blevet senerelagt (Renovering af hovedgaden, Hvalsø og Renovering af faglokaler) som følge af prioritering af projekterne; Tunnel under banen i Hvalsø og Tablets/PC til skolelelever. Overskrift Kommentar

Etablering af Petanquebaner, Hvalsø Færdiggørelse af Vestervangsudstykningen - konvertering drift til anlæg En videreførelse af igangsat renovering og energioptimering af rådhusene i Hvalsø og Allerslev. Beløbet er allerede frigivet som anlægsbevilling på Kommunalbestyrelsens møde den 24.09.2012. Færdiggørelse af Vestervangsudstykningen Etablering af Petanquebaner, Hvalsø Etablering af petanquebaner jf. Investeringsoversigten 2014 (Budget 2013-2017) Halrenovering Halrenovering jf. Investeringsoversigten 2014 (Budget 2013-2017) Legestue i Kirke Hyllinge Legestue i Kirke Sonnerup, Skolevang 2 Nyt børnehus i Kirke Såby Anlæg renovering af dagtilbudskøkkener til produktion af frokostmåltid Tandklinikken, fase 2 Etablering af vuggestuepladser og legestue i Børnehuset Lærkereden Formålet er en forbedring af forholdene for Dagplejens legestueforhold i Kirke Hyllingeområdet jf. Dagtilbudsplanen.Den eksisterende pavillon rives ned og et nyt modul, som overholder gældende lovgivning opføres. Formålet er en forbedring af Dagplejens legestueforhold i Kirke Sonnerup og Ejby jf. Dagtilbudsplanen. I Ejby er der pt. ingen legestuefaciliteter. I bygningen Toppen indrettes legestuefaciliteter, så den kan bruges som fælles legestue for dagplejerne i Ejby og Kirke Sonnerup. Det indebærer renovering af de eksisterende lokaler inkl. badeværelse, etablering af hegn og legeplads samt overdækning. Formålet er at etablere et børnehus til 0 6 år jf. Dagtilbudsplanen ved at opføre en ny bygning, der kan rumme ca. 66 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn samt legestue til dagplejen. Konsekvensen er, at der ved oprettelse af vuggestuepladser vil blive nedlagt et tilsvarende antal dagplejepladser. Driftsudgifter er taget ud fra et nøgletal på 2 % af anlægssummen, som dækker alle driftsudgifter. Formålet er at renovere de dagtilbudskøkkener, der endnu ikke er blevet renoveret. Hvis forældrene i børnehusene ved stillingtagen i efteråret 2013 siger ja til Lejre Kommunes obligatoriske frokostmåltid skal køkkenet i disse børnehuse renoveres, så det kan godkendes til produktion af frokostmåltid fra 1. august 2014. Der er behov for at udvide den kommunale tandklinik, da flere børn og unge bliver behandlet her. Anlægsønsket omhandler en opførelse af 76m2 tilbygning, der bygges sammen med den i fase 1 opførte bygning og den eksisterende tandplejebygning samt anlægsarbejder udvendigt. Driftsudgifter er taget ud fra et nøgletal på 2 % af anlægssummen, som dækker alle driftsudgifter. Puljen søges med formålet om tilbygning og renovering af Lærkereden. Anlægssag med indstilling om at fordele anlægget over 2013 og 2014 er under politisk behandling (juni 2013). Færdiggørelse af det i 2013 påbegyndte anlæg. I 2013 foretages projektering af indretning af vuggestuepladser og legestue samt etablering af køkken i Lærkereden. Anlægsaktiviteter som følge af strukturændringer Anlægsaktiviteter som følge af strukturændringer - endnu ikke udmøntet Bærbar/Tablet til alle skoleelever Anlægsønsket omfatter genanskaffelse af tablets / PC'er - 3/4 årig cyklus? (Ny tekst mangler) Udvidelse af junior klubben i Hvalsø Indretning af juniorklub i Hvalsø. Videreført fra Investeringsoversigten 2013, men beløb korrigeret pba. administrativ vurdering af projektet i Søhus. Renovering af faglokaler Asfalt og slidlag inklusiv fortorv og stier Broer Anlægsønsket omfatter en renovering af faglokalerne mm. De afsatte beløb er i 2012/13 anvendt til fremrykning af bærbar/tablets, hvorfor Kommunalbestyrelsen traf beslutning om at finde finansering i 2014. Vejnettet i Lejre Kommune skal gennemgå en løbende vedligeholdelse, gerne årligt, for at bibeholde den værdi, som vejnettet repræsenterer - også kaldet vejkapitalen. Investeringsbehovet er stadigt stigende og udgør ved den seneste beregning i februar 2013 ca. 11 mio. kr. årligt over de kommende 10 år. Budgetønsket indeholder foruden selve de anslåede udgifter til asfaltarbejder et årligt abonnement til RoSy, som er et IT-baseret vejregister og vejforvaltningssystem samt en årlig belægningsregistrering af udvalgte dele af vejnetter. Tilstandsvurderinger fra Lejre Kommunes broregister viser, at der er et samlet vedligeholdelsesefterslæb på min. 10 mio. kr. Udover mindre bygværker der snarest bør renoveres, er der 3 større broer, som også bør renoveres snarest. En af disse er Munkholmbroen, som er medtaget i 2015 med en anslået udgift på 7 mio. kr., hvoraf Holbæk Kommune skal afholde halvdelen af udgiften. Anlægspuljen skal også dække løbende vedligeholdelsesudgifter på og omkring broerne. Derfor anbefales det at afsætte et fast årligt beløb til dette formål på min. 500.000 kr., og gerne 1. mio. kr.

Cykel og gangstier Ejendomsvedligeholdelse Pulje til etablering af ABA anlæg i de kommunale bygninger Pulje til Energioptimering (20 års tilbagebetaling) Pulje til opgradering af stoppesteder Lejre Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 indeholder forslag til etablering af konkrete cykel- og gangstier med henblik på en forbedring af trafiksikkerheden og sikring af skoleveje. I Strategisk infrastrukturplan for Lejre Kommune fremgår der også forslag til etablering af cykel- og gangstier, og her med henblik på en generel forbedret infrastruktur og tilgængelighed i Lejre Kommune med en samtidig forbedring af trafiksikkerheden og øget tryghed for særligt de lette trafikanter. Det foreslås, at der afsættes en årlig pulje for en løbende realisering af politisk udvalgte projekter. Afledte driftsudgifter omhandler bl.a. udgifter til fejning, vintervedligeholdelse, belægningsvedligeholdelse og slåning af rabatter osv. Budgettet er en fortsættelse af beløbet fra investeringsoversigten fra Budget 2013-2017. Bevillingen er reduceret med 2 mio. kr., som indgår i 'Pulje til etablering af ABA anlæg i de kommunale bygninger'. Puljen søges med det formål at forhøje sikkerheden hos brugerne af de kommunale bygninger. Dertil kommer et øget fokus på kommunens bygnings-, brand- og løsøreforsikringer som led i både administrationen og optimeringen af kommunens ejendomsportefølje. Administrationen anbefaler med baggrund i ovenstående, at der installeres automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA) i samtlige kommunale bygninger, der anvendes til offentlige formål. Administrationen foreslår at etablering af ABA anlæg påbegyndes på kommunens skoler. Der vil således kunne etableres ABA anlæg på 2 skoler årligt. De afledte driftsudgifter udgør 2 % af den samlede anlægsramme og vedrører såvel lovpligtige som ordinære årlige serviceeftersyn. Finansieringen til etablering af ABA anlæg sker ved omkonvertering af midler fra 'Ejendomsvedligeholdelse', der således er reduceret tilsvarende. I Budget 2013 indgik halvdelen af anlægget som driftsbevilling. Det er i løbet af 2013 blevet konveretet til anlæg. Formålet med anlægsbevillingen er at fortsætte energioptimering af kommunale ejendomme, som har været i gang de sidste tre år. Den lånefinansierede anlægsudgift har tæt forbindelse til kommunens centrale energibudget. Administrationen vurderer, at 10 mio. kr. er et for højt niveau i forhold til potentialerne. Derfor forelås lavere optag af lån i de følgende år. Forudsætningen herfor er, at tilbagebetalingstiden for lån optaget i 2014-2017 samtidig sættes op til 20 år. Der foreslås afsat en pulje til opgradering af udvalgte stoppesteder med f.eks. læskærm/bænk, cykelparkering, belysning, stoppestedsstander, realtidsinformation mm. Stoppestederne udvælges med udgangspunkt i pendlernettet med linje 230R og 215 og i forhold til antallet påstigende passagerer. Disse tiltag skal bidrage til at fastholde de eksisterende passagerer og tiltrække nye. Afledte driftsudgifter kan være udgifter til el, tømning af skraldespande, udskiftning og vedligeholdelse af inventar mm. Pulje til tilgængelighed (handicappulje) I nogle af de kommunale ejendomme er der behov for etablering af elevatorer for at sikre tilgængelighed mellem ejendommenes etager/lokaliteter. Et andet behov er etablering af el betjente hovedadgangsdøre, som da hoveddørene er svære at betjene for funktionshandicappede. Center for Ejendomsdrift udarbejder årligt forslag med tiltag/forslag til bedring af tilgængeligheden i de kommunale ejendomme. Forslaget forelægges til udtalelse i Lejre Kommunes handicapråd, inden forslaget behandles politisk af Kommunalbestyrelsen. Finansiering af tiltagene søges fra pulje til bedring af tilgængelighed i kommunale ejendomme. De samlede afledte driftsudgifter estimeres til at udgøre 2 % af anskaffelsesværdien. Pulje til trafiksikkerhedsprojekter Renovering af hovedgaden i Hvalsø Lejre Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 indeholder en projektliste med over 100 potentielle projekter som ved realisering vil kunne medføre forbedret trafiksikkerhed og mere sikre skoleveje. Administrationen vil anbefale udvalgte projekter, som derefter behandles politisk. Budgetønsket dækker endvidere midler til trafiksikkerhedskampagner, abonnement til trafiktalsregistret (KMASTRA) og gennemførelse af trafiktællinger og hastighedsmålinger på udvalgte lokaliteter. Det forudsættes, at der gives en samtidig driftsbevilling på ligeledes kr. 1.590.000 årligt i årene 2014 til 2017, som det var tilfældet i 2013. Anlægsønsket omfatter en renovering af Hvalsø Hovedgade. De til formålet afsatte midler i budget 2012 og 2013 er blevet anvendt til etablering af en kombineret cykelsti- og gangtunnel under banen i Hvalsø med tilhørende etablering af sikre krydsninger Åsvej og Tølløsevej, hvorfor Kommunalbestyrelsen traf beslutning om at finde finansering i 2014. Projektet kan gennemføres på ca. 18 måneder. Pulje til trafiksikkerhedsprojekter - konvertering af drift til anlæg Borgernær teknologi I Budget 2013-2017 blev puljen til trafiksikkerhedsprojekter delt mellem anlæg og drift. Administrationen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at samle puljen igen. Forslaget om øget anlægsbevilling på 1,59 mio. kr. skal derfor ses i sammenhæng med forslag om at reducere driftsbudgettet tilsvarende. De teknologiske hjælperedskaber skal øge fleksibiliteten i forhold til, hvornår opgaver kan løses, skal kunne styrke driftsøkonomien og på sigt kunne afhjælpe rekrutteringsproblemer. Formålet er, at velfærdsteknologien skal gøre borgere mere selvhjulpne for at reducere medarbejderressourcer, at sikre en opretholdelse eller et løft i serviceniveauet overfor borgerne samt at forbedre medarbejdernes arbejdsgange og arbejdsmiljø.

Bilag: 4.4. Bilag 4 - Bruttokatalog over forslag til anlægsprojekter Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78258/13

Bilag 4: Bruttokatalog over forslag til anlægsprojekter Overskrift Udvalg 2014 hele kr. Anlægsinvestering på Lejre Museum UKF 5.625.000 Bro, Domus Felix UKF 30.000 Etablering af kunstgræsbane i Hvalsø UKF 4.300.000 Genetablering af trådhegn om idrætsbaner UKF 200.000 Naturtræningsplads UKF 300.000 Tennisbaner i Hvalsø UKF 231.500 Udvikling af grønt område UKF 880.000 P-plads ved Allerslev Skole UBU 900.000 Pulje til faglokaler UBU 7.000.000 Udvidelse af juniorklubben UBU 1.600.000 Cykelsti langs Munkholmvej fra Rye til Munkholmbroen UTM 8.000.000 Forlængelse af Vintappervej UTM 1.000.000 Omfartsvej øst for Hvalsø UTM 1.000.000 Opdatering af Trafiksikkerhedsplan og skolevejsanalyse UTM 450.000 Pendlerparkeringspladser ved Lejre og Hvalsø stationer UTM 400.000 Pulje til asfalt og slidlag UTM 11.500.000 Pulje til bedring af tilgængelighed i kommunale ejendomme UTM 1.500.000 Pulje til cykel- og gangstier UTM 3.000.000 Pulje til forebyggende ejendomsvedligeholdelse UTM 22.400.000 Pulje til fortovs- og stirenovering UTM 1.000.000 Pulje til genopretning af kommunale lejeboliger UTM 6.000.000 Pulje til håndtering og fjernelse af konstaterede miljøskadelige bygningsmaterialer UTM 1.200.000 Pulje til kloakseparering af kommunale ejendomme UTM 500.000 Pulje til nedrivning af kommunale bygninger UTM 1.000.000 Pulje til renovering af broer UTM 1.000.000 Pulje til renovering af fælles adgangsvej til Bramsnæsvigskolen og Hallen UTM 250.000 Renovering af hovedgaden i Hvalsø UTM 6.000.000 Udskiftning af tankanlæg på Materielgården i Hvalsø UTM 300.000 Grønnehave - ombygning af gl. produktionskøkken til træningsfaciliteter USSÆ 1.200.000 Hvalsø Ældrecenter - tilbygning af multirum USSÆ 1.400.000 Hvalsø Ældrecenter - udendørs balancebane USSÆ 200.000 Midler til renovering samt tilbygning af garage USSÆ 300.000 Opgradering af nødkald på plejecentret Bøgebakken USSÆ 400.000 Parkeringspladser Ammershøjparken USSÆ 1.800.000 Parkeringspladser Bøgebakken USSÆ 2.000.000 Parkeringspladser Grønnehave USSÆ 600.000 Parkeringspladser plejecenter Hvalsø USSÆ 900.000 Parkeringspladser ved Østergaard Aktivitetscenter USSÆ 270.000 Østergade 1, Hvalsø. Tilbygning og nedrivning af gl. pavillonner USSÆ 1.600.000 Opgradering af nødkald i Frit valg USSÆ + ØU 450.000 I ALT 98.686.500 An

2015 hele kr. Anlægsudgifter 2016 hele kr. 2017 hele kr. 2014 hele kr. 2015 hele kr. Afledt drift 2016 hele kr. 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 160.000 160.000 160.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 30.000 30.000 30.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 30.000 30.000 30.000 0 0 0 16.000 16.000 16.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 39.000 39.000 39.000 3.100.000 0 0 60.000 20.000 0 40.000.000 0 0 0 60.000 0 87.000.000 0 0 0 150.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 11.500.000 11.500.000 11.500.000 0 0 0 1.500.000 1.500.000 1.500.000 0 0 0 3.000.000 3.000.000 3.000.000 20.000 20.000 20.000 9.200.000 9.200.000 9.200.000 0 0 0 1.000.000 1.000.000 1.000.000 0 0 0 6.000.000 6.000.000 6.000.000 0 0 0 0 0 0 100.000 0 0 500.000 500.000 500.000 0 0 0 1.000.000 1.000.000 1.000.000 20.000 20.000 20.000 4.500.000 3.000.000 3.000.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0-10.000 0 0 0 0 0 25.000 25.000 25.000 0 0 0 28.000 28.000 28.000 0 0 0 0 10.000 10.000 0 0 0 0 5.000 5.000 0 0 0 20.000 20.000 20.000 0 0 0 25.000 25.000 25.000 0 0 0 30.000 30.000 30.000 0 0 0 10.000 10.000 10.000 0 0 0 15.000 15.000 15.000 0 0 0 0 2.000 2.000 0 0 0 34.200 34.200 34.200 0 0 0 10.000 10.000 10.000 168.300.000 36.700.000 36.700.000 662.200 759.200 529.200

2017 hele kr. 0 0 160.000 0 30.000 0 30.000 16.000 0 39.000 0 0 0 0 0 0 0 20.000 0 0 0 0 0 20.000 0 0 0 0 25.000 28.000 10.000 5.000 20.000 25.000 30.000 10.000 15.000 2.000 34.200 10.000 529.200

Kommentar Roskilde Museum/Lejre Museum (RM) skal hermed ansøge Lejre Kommune om økonomisk støtte til bygningsrestaurering, sikkerhedsforans Der ønskes midler til opførelse af bro over åen ved Domus Felix. Broen skal placeres samme sted som den eksisterende bro og til afløsning Puljen ansøges til etablering af en 11-mands kunstgræsbane på den eksisterende grusbane på Møllebjergvej, så det er muligt at spille hele Puljen søges for genetablering af alle ødelagte trådhegn om kommunens idrætsbaner. Puljen søges med det formål at give borgere i kommunen mulighed for at træne i det frie, f.eks. i forbindelse med en løbetur i naturen. De Puljen søges for at renovere 2 ud af 4 tennisbaner på anlægget, Skolevej 3, 4330 Hvalsø. Formålet er at gøre tennisbanerne brugbare i he Ansøgning fra borgergruppe om udvikling af grønt område til en legeplads mellem Jernbanevej, Møllevej, Rugvænget, Havrevænget og Fo Puljen søges med det formål, at udvide parkeringspladsen ved Allerslev Skole. Baggrunden for dette er, at skolesammenlægningen af Glim Anlægsønsket omfatter en renovering af faglokalerne samt øvrige faciliteter på 7 skoler. Der er budgetteret 1,3 mio. kr. i 2013 og 2,5 mio Juniorklubben i Hvalsø har væsentlig flere børn tilmeldt end tidligere, hvorfor der foreligger et ønske om udvidelse af klubben. Roskilde Amt har i 2005 anlagt 2. etape af enkeltrettede cykelstier langs Munkholmvej. Der udestår en etape 3, som er på 3 km. på stræk Der er en forventning om, at en forlængelse af Vintappervej vil mindske belastningen på de nord-sydgående veje i den nordlige del af kom Pulje på 1 mio. kr. i 2014 ansøges til gennemførelse af forundersøgelser samt skitsering af linjeforløb. Puljen på 87 mio. kr. i 2015 2017 Der foreslås afsat midler til opdatering af Lejre kommunes Trafiksikkerhedsplan, idet Færdselssikkerhedskommissionen i 2013 er kommet Lejre Kommune er i dialog med DSB og Banedanmark om muligheden for at gøre den midlertidige P-plads ved Lejre Station permanent og Forhøjelse af bevilling på investeringsoversigten 2013: Vejnettet i Lejre Kommune skal gennemgå en løbende vedligeholdelse, gerne årligt Forhøjelse af bevilling på investeringsoversigten 2013: I nogle af de kommunale ejendomme er der behov for etablering af elevatorer for a Lejre Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 indeholder forslag til etablering af konkrete cykel- og gangstier med henblik på en forbedring a Forhøjelse af bevilling på investeringsoversigten 2013: Budgetønsket for 2014 og frem er baseret på rapporten fra 2007 'Investeringsbeho Mange stier og fortove i Lejre Kommune er i dårlig vedligeholdelsesmæssig stand. Derfor foreslås at afsætte en pulje til renovering af stier Der er behov for at få foretaget en renovering/genopretning af tekniske installationer, køkken og bad, tage samt vinduer og døre i en del a Formålet er at anvende anlægsmidler til miljørenovering på Trællerup Skolen samt opfølgning på Hvalsø og Bramsnæsvig Skolerne. Dertil Som følge af spildevands- og klimatilpasningsplan i Lejre Kommune er der behov for at udføre opfølgende kloakarbejder. Spildevands- og Der søges om en pulje til brug ved kondemnering og nedrivning af kommunale bygninger. Der er tale om bygninger, som vedligeholdelses Forhøjelse af bevilling på investeringsoversigten 2013: Tilstandsvurderinger fra Lejre Kommunes broregister viser, at der er et samlet ved Der ønskes midler til udvidelse og vedligeholdelse af forbindelsesvejen, der går til Bramsnæsvighallens parkeringsplads til Ebbemosen. Det Anlægsønsket omfatter en renovering af Hvalsø Hovedgade. De til formålet afsatte midler i budget 2012 og 2013 er blevet anvendt til etab Anlægsønsket omhandler sløjfning af nuværende tankanlæg på Matrielgården samt etablering og hensigtsmæssigt placering af et nyt tank Ombygning af det gl. produktionskøkken til træningskøkken, træningsbad, behandlerrum og mødelokale er et ønske om (1) at kunne træn Spisestuen på Hvalsø Ældrecenter bruges både som opholdsstue, spisestue og til fælles arrangementer med pårørende. Alle beboere kan ik Der ønskes indrettet et haveanlæg, som en slags agilitybane for mennesker med forskellige belægninger, redskaber, trapper, stigninger Lejrevej 15 A har brug for en garage, der kan rumme stedets bus, der anvendes til ture med brugerne samt til at hente og bringe de borge Det nuværende anlæg er forældret og utidssvarende, hvorfor der er behov for en opgradering af anlægget af hensyn til borgernes sikkerhe Der kan etableres 35 nye parkeringspladser på arealet øst for plejecentret Ammershøj for at afhjælpe det øgede behov for parkeringsplads For at afhjælpe det øgede behov for parkeringspladser ved plejecentret Bøgebakken til tjenestebiler og ansattes biler, kan der etableres 6 For at afhjælpe det øgede behov for parkeringspladser ved plejecentret til tjenestebiler og personalets biler, kan der afmærkes 15-20 nye For at afhjælpe det øgede behov for parkeringspladser ved plejecentret i Hvalsø til tjenestebiler og ansattes biler, kan der etableres 10-15 For at afhjælpe et øget behov for parkeringspladser ved Østergaard Aktivitetscenter i Ll. Karleby/Kirke Hyllinge til centerets brugere og an Motionsfaciliteterne benyttes af ca. 4.000 brugere årligt, og det forventes, at antallet vil stige i de kommende år. Der er derfor et behov fo Lejre Brandvæsen og CVO har et samarbejde om nødkald. Formålet er at etablere af et nyt tidsvarende nødkaldsanlæg for at sikre en effek

erhedsforanstaltninger og ny-opstilling af Lejre Museum. RM har udarbejdet forslag til en fuldstændig ny-opstilling af Lejre Museum, herund g til afløsning af denne, da den nuværende bro er blevet skrøbelig og uden et tilstrækkelig stærkt rækværk. Der er tale om en almindelig b at spille hele året. i naturen. Der vil derfor placeres en naturtræningsplads. rugbare i hele sæsonen, så der bl.a. ikke ligger vand på banerne. ænget og Folehaven. ingen af Glim Skole og Allerslev Skole har øget behovet for parkeringspladser ved Allerslev Skole. 3 og 2,5 mio. kr. i hhv. 2014 og 2015 til renovering af faglokalerne. Det skønnes imidlertid, at bevillingens ramme ikke vil være tilstrækkel. m. på strækningen fra Rye til Elverdamskrydset, og en etape 4 som er på 1,1 km. på strækningen fra Elverdamskrydset til Munkholmbroen. e del af kommunen. Puljen på 1 mio. kr. i 2014 ansøges til gennemførelse af forundersøgelser samt skitsering af linjeforløb. Puljen på 40 m 2015 2017 ansøges til etablering af en omfartsvej øst for Hvalsø med det formål at flytte hovedparten af trafikken, der i dag gennemgår h er kommet med en ny målsætning for trafiksikkerhed, herunder nye mål for nedbringelse af trafikuheld. Herudover er der blevet nedlagt sk ermanent og alternativt at se på en anden placering for en permanent pendlerparkeringsplads. Derfor ønskes afsat budget til at foretage en, gerne årligt, for at bibeholde den værdi, som vejnettet repræsenterer - også kaldet vejkapitalen. Investeringsbehovet er stadigt stigende o evatorer for at sikre tilgængelighed mellem ejendommenes etager/lokaliteter. Et andet behov er etablering af el betjente hovedadgangsdøre forbedring af trafiksikkerheden og sikring af skoleveje. I Strategisk infrastrukturplan for Lejre Kommune fremgår der også forslag til etable steringsbehov til vedligehold og renovering på Lejre Kommunes ejendomme 2008-2017' og løbende besigtigelse/bygningssyn. Overslagsåre ering af stier og fortove og derudover til tilstandsregistrering i det Rosy-register, som i dag indeholder oplysninger om kørebaners tilstand m øre i en del af kommunens lejeboliger, da der opleves en støt stigende udgift til reparationer af bygningsdelene. lerne. Dertil er formålet også at anvende anlægsmidlerne til konstaterede miljøskadelige forhold, som måtte opstå i andre af Lejre Kommun devands- og klimatilpasningsplanen gennemføres trinvis i udvalgte område. I forbindelse med den trinvise gennemførelse meddeles losejern ligeholdelsesmæssigt er i en tilstand, hvor en renovering vil være af et omfang svarende til en helt ny bygning. I de tilfælde, hvor en nedriv t samlet vedligeholdelsesefterslæb på min. 10 mio. kr. Udover mindre bygværker der snarest bør renoveres, er der 3 større broer, som også emosen. Dette med afsæt i øget trafik, nedslidt vej, store huller i vejen samt at vejen er for smal til, at 2 biler kan passere hinanden uden a vendt til etablering af en kombineret cykelsti- og gangtunnel under banen i Hvalsø med tilhørende etablering af sikre krydsninger Åsvej og T f et nyt tankanlæg med både diesel og bezin. I dag købes benzin i tromler, som er en dyrere løsning. Endvidere er der ønsker fra andre cen t kunne træne daglige færdigheder med borgere på aflastningsophold, (2) at badeværelset vil kunne bruges til borgere, der har brug for hjæ eboere kan ikke have pårørende med til arrangementer, da der er plads til max 70 personer. Der er derfor et ønske om at skabe plads til fle r, stigninger mv. Med et rådighedsbeløb på kr. 200.000 kan der indkøbes materialer og ydelser fra anlægsgartner. inge de borgere, der ikke kan komme til tilbuddet. Der er behov for en renovering samt udbygning af eksisterende garage med tilhørende fa rnes sikkerhed. rkeringspladser til tjenestebiler og ansattes biler. Det øgede parkeringsareal vil også medføre øget behov for snerydning, vedligeholdelse o. r etableres 60-80 nye parkeringspladser ved plejecentret. Der kræves nærmere undersøgelse af placering af parkeringspladserne for at bely s 15-20 nye parkeringspladser på arealet nordøst for bygningen. Etablering af parkeringspladserne forudsætter fjernelse af den eksisterende bleres 10-15 nye parkeringspladser ved plejecentret. Placering af parkeringspladserne skal undersøges nærmere for at belyse fordele og ule rugere og ansatte, kan der etableres 12-14 supplerende parkeringspladser ved at rydde et grønt område langs bygningens sydlige side, afg r et behov for større arealer og faciliteter. Nuværende pavilloner, som benyttes til ældrefitness nedrives, og det foreslås, at fitnessaktivitete sikre en effektiv og pålidelig kontakt til beredskabet i Lejre kommune. Det vil også erstatte et utidssvarende og upålideligt anlæg med mang

m, herunder renovering af Hestebjerggårds vestlænge. Derudover har Museet tillige udarbejdet forslag til en sikring af bygningen, der betyd indelig bro af træ, som ønskes udført så den visuelt passes bedst muligt ind i omgivelserne bag Felix. Broen forventes at være ca. 1.5 mete lstrækkelig for at kunne imødekomme de behov, der er på skolerne. olmbroen. Anlægsønsket omhandler anlæg af dobbeltrettet cykelsti langs Munkholmvej, henholdsvis etape 3 og 4. Udgifterne til etape 3 er a på 40 mio. kr. i perioden 2015-2017 ansøges til forlængelse af Vintappervej, etablering af cykelsti på samme strækning og etablering af en nemgår hovedgaden i Hvalsø. Omfartsvejen kan etableres i flere etaper, hvormed anlægsudgiften kan fordeles over flere år. Der kan ske op edlagt skoler i 2012, hvormed skoledistrikterne også er blevet ændret. Der sker også en løbende udvikling i trafikafviklingen og ændring i t retage en parkeringsanalyse for området i samarbejde med DSB. Ved Hvalsø station nedlægges P-pladser for at etablere fodgængertunnel u tigende og udgør ved den seneste beregning i februar 2013 ca. 11 mio. kr. årligt over de kommende 10 år. Budgetønsket indeholder forude angsdøre, som da hoveddørene er svære at betjene for funktionshandicappede. Center for Ejendomsdrift udarbejder årligt forslag med tiltag til etablering af cykel- og gangstier, og her med henblik på en generel forbedret infrastruktur og tilgængelighed i Lejre Kommune med en sa rslagsårenes økonomisk behov påvirkes følgelig af muligheden for afvikling af efterslæbet allerede i 2014. Såfremt der ikke bevilges det øns tilstand med henblik på en optimeret udnyttelse af evt. renoveringsmidler i de efterfølgende år. Kommunes ejendomme. losejerne en frist på 8 måneder til at udføre opfølgende kloakarbejder på egen grund. en nedrivning gennemføres vil de tomme grunde blive tilsået med græs, som jævnligt skal klippes. som også bør renoveres snarest. En af disse er Munkholmbroen, som er medtaget i 2015 med en anslået udgift på 7 mio. kr., hvoraf Holb en uden at køre ud i rabatten. svej og Tølløsevej. Projektet kan gennemføres på ca. 18 måneder. ndre centre om tankning af benzin på Materielgården. Bl.a. vil Hjemmeplejen, Lejre Beredskab, Intern Serivce m.fl. også kunne tanke bræn g for hjælp til bad, (3) at der er behov for flere behandlerrum på baggrund af flere henviste borgere til træningsforløb og (4) at der er man ads til flere. Eksisterende spisesal ønskes tilbygget med 60-65 m2. Tilbygningen skal både fungere som en integreret del af spisesalen og se ørende faciliteter. Garagen anvendes til parkering af aktivitetscentrets bus og opbevaring af diverse effekter. ldelse o. lign. r at belyse fordele og ulemper ved en placering nordvest for plejecentret, som vil bevirke en lang gangafstand i forhold til nedlæggelse af b sisterende garage. Det øgede parkeringsareal vil også medføre øget behov for snerydning, vedligeholdelse o. lign. ele og ulemper ved en placering syd for plejecentret, som vil bevirke nedlæggelse af rekreativt areal i forhold til udvidelse af parkeringsarea side, afgrave og bortkøre jord samt opbygge en grusbelægning. Der kræves muligvis en dispensation fra lokalplan 5.01 fra 1984, idet områ aktiviteterne flyttes over i en ny tilbygning til den eksisterende murstensbygning (salen). Der etableres toiletter og thekøkken, som kan ben ed mange driftsfejl.

der betyder mulighed for formidling af særligt værdifulde genstande. 1.5 meter bred og udføres så der ikke forventes en reduceret vandgennemstrømning i åen. Udføres med rækværk som afskærmning til beg pe 3 er angivet i 2014, og udgifterne til etape 4 er angivet i 2015. De to etaper kan udføres uafhængigt af hinanden. Hver etape af den dob ring af en rundkørsel i krydset Vintappervej/Munkholmvej. Projektet vil medføre øget driftsudgifter til bl.a. vedligehold, glatførebekæmpelse an ske opdeling i 4 etaper, som hver afgrænses af afskærende eller tilsluttende veje. Anlægsudgiften kan reduceres med 20 mio. kr., såfrem ndring i trafikmønstret, og på den baggrund bør skolevejsanalysen opdateres for at vise det aktuelle billede i forhold til, hvor skoleeleverne rtunnel under dobbeltsporet. Derfor ønskes afsat budget til udarbejdelse af skitseforslag og analyser af parkeringsforhold omkring stationen er foruden selve de anslåede udgifter til asfaltarbejder et årligt abonnement til RoSy, som er et IT-baseret vejregister og vejforvaltningssys med tiltag/forslag til bedring af tilgængeligheden i de kommunale ejendomme. Forslaget forelægges til udtalelse i Lejre Kommunes handicap med en samtidig forbedring af trafiksikkerheden og øget tryghed for særligt de lette trafikanter. Det foreslås, at der afsættes en årlig pulje f s det ønskede beløb i 2014, anbefaler administrationen, at beløbende i overslagsårene forhøjes forholdsmæssigt. oraf Holbæk Kommune skal afholde halvdelen af udgiften. Anlægspuljen skal også dække løbende vedligeholdelsesudgifter på og omkring b nke brændstof i Hvalsø og efterfølgende modtage specifikation og overblik over alle tankninger. Den nuværende placering af anlægget er uh er er mangel på mødelokaler. Tillæg til eksisterende anlægsprojekt, der ikke er gennemført. alen og sektioneres fra spisesalen, så den kan bruges til andre formål. gelse af bevægelseshaven ved centrets hovedindgang. Det øgede parkeringsareal vil også medføre øget behov for snerydning, vedligeholdel ringsarealet ved Præstegårdsvej. Projektet skal ses i sammenhæng med ombygning af Birkely. idet området er udlagt til offentligt friareal til rekreative formål. kan benyttes af alle husets brugere. Ligeledes vil den nuværende samlingssal blive forlænget, og der etableres depotrum tilhørende salen.

ng til begge sider. Ønskes udført i solidt tømmer, gerne egetræ eller lignende træsort. Broen vil efter opførelse henstå i naturmateriale, da d f den dobbeltrettede cykelsti kan gennemføres indenfor 9-16 måneder. kæmpelse mm. på den nye vejstrækning, men det forventes, at der kan opnås en besparelse i driftsudgifterne bl.a. i forhold til mindsket slid r., såfremt der ikke anlægges cykelstier på strækningen. Alternativ kan det reduceres med et mindre beløb end 20 mio. kr. ved anlæggelse eleverne føler sig utrygge. stationen for at støtte administrationen i forhandlinger, der pågår mellem Lejre Kommune, DSB og Banedanmark. tningssystem samt en årlig belægningsregistrering af udvalgte dele af vejnetter. handicapråd, inden forslaget behandles politisk af Kommunalbestyrelsen. Finansiering af tiltagene søges fra pulje til bedring af tilgængeligh lig pulje for en løbende realisering af politisk udvalgte projekter. Afledte driftsudgifter omhandler bl.a. udgifter til fejning, vintervedligeholde omkring broerne. Derfor anbefales det at afsætte et fast årligt beløb til dette formål på min. 500.000 kr., og gerne 1. mio. kr. get er uhensigtsmæssig, da det er tæt på den nye administrationsbygning og på parkeringspladser, som der er større efterspørgsel på. Der igeholdelse o. lign. de salen. Tillæg til eksisterende anlægsprojekt, der ikke er gennemført.

riale, da den ikke ønskes malet, men blot ønskes oliebehandlet med linolie eller lignende naturlig klar træbeskyttelse. dsket slid på de vejstrækninger, der afvikler trafikken i dag. Projektet kan gennemføres på ca. 30 måneder. læggelse af en dobbeltrettet cykelsti langs omfartsvejen. ængelighed i kommunale ejendomme. De samlede afledte driftsudgifter estimeres til at udgøre 2 % af anskaffelsesværdien. dligeholdelse, belægningsvedligeholdelse og slåning af rabatter osv. l på. Der kan evt. forekomme en effektiviseringsgevinst på 10.000 kr. i 2014.

Bilag: 4.5. Bilag 5 - Foreløbige budgetbemærkninger, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78392/13

Udvalget for Social, Sundhed & Ældre - drift Budgetbemærkninger til 2. budgetprognose 2014-2017

Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Budgetbemærkninger til 1. budgetprognose for 2014-2017 giver et overblik over kommunens driftsøkonomi de næste fire år. I det følgende præsenteres den del af Budget 2014-2017, der gælder for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Udgiftsfordeling i Budgetforslag 2014 (mio. kr.) BF 2014 Velfærd & Omsorg 294,0 Social & Familie 89,4 Diverse ydelser mv. 87,7 I alt 471,1 Velfærd & Omsorg (politikområde) Center for Velfærd & Omsorg (CVO) yder ydelser indenfor sundhed, omsorg, pleje og forebyggelse. CVO arbejder ud fra konceptet: Aktiv & Sund - hele livet Dette indeholder træning, rehabilitering, sundhed og relaterede initiativer, der kan medvirke til, at borgere bevarer sundt liv og tager ansvar for eget helbred. Inden for politikområdet løses alle ydelser indenfor velfærd og omsorg. Området er styret af kvalitetsstandarder, som er politisk vedtaget. Desuden er området primært underlagt Sundhedsloven og Serviceloven. Centret omfatter 4 decentrale virksomheder: Bestiller funktion, Frit-valg, Plejecentre og Aktivitetscentre. Området er organiseret således, at hver virksomhed ledes af virksomhedsleder. Under Plejecentre og Fritvalg er det henholdsvis 8 og 9 gruppeledere. 1

Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Budgetprognose 2014-2017 (Fremskrevet drift) Budgetprognosen har udgangspunkt i budgetoverslagsår 2014 (fra vedtaget Budget 2013-2016). Budgettet er blevet fremskrevet efter de politisk vedtagne fremskrivningsprincipper samt KL s skøn over pris- og lønudvikling. Endelig er konkrete politiske beslutninger, vedtaget siden budgetvedtagelsen i oktober 2012 og med økonomiske konsekvenser for Budget 2014-2017, indarbejdet i prognosen. Driftsbudget 2014-priser (mio. kr.) Opr. 2013 BF 2014 BF 2015 BF 2016 BF 2017 6.10.10 Fællesudgifter velfærd og omsorg 19,7 19,2 19,3 19,4 19,4 6.10.11 Konsulentgruppen 0,9 0,4 0,4 0,4 0,4 6.10.12 Akt.bestemt finans. Af sundhedsvæsen 6.10.13 Plejecentre og aflastningsboliger 91,4 95,5 95,5 95,6 95,6 63,2 63,0 63,0 63,0 63,0 6.10.14 Bestillerfunktion 59,4 62,0 62,9 63,8 63,4 6.10.15 Mellemkomm. afr. pleje i pl.bolig m.v. 6.10.16 Hjælpemidler og tilskud m.v. 6.10.17 Omsorgs- og specialtandpleje samt handicapkørsel 6.10.18 Hjemmepleje udfører 6.10.19 Nattevagt, sygepleje, aktivitet og samvær - 4,6-4,6-4,6-4,6-4,6 18,4 19,5 20,3 21,0 21,2 1,4 1,6 1,6 1,6 1,6 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 32,6 34,0 34,4 34,9 35,2 6.10.20 Genoptræning - udfører 1,0 1,7 1,7 1,7 1,7 6.10.21 Aktivitetscentre 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 I alt 285,0 294,0 296,0 298,5 298,6 Driftsmæssige udfordringer og løsningsmuligheder Administrationen har identificeret en række udfordringer, som ikke opfanges af de besluttede fremskrivningsmetoder. For at fastholde den samlede ramme for kommunens driftsbudget, peger administrationen samtidig på løsningsmuligheder i samme omfang som udfordringerne. 2

Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Drift 2014-priser (1000 kr.) Udfordring/løsningsmulighed 2014 2015 2016 2017 6.10.12 Aktivitetsbestemt finansiering 1.000 1.000 1.000 1.000 6.10.15 Mellemkommunal afregning for pleje i plejebolig m.v. -1.000-1.000-1.000-1,000 I alt 0 0 0 0 Udfordring: Aktivitetsbestemt finansiering (1.000.000 kr.) Der har i Regnskab 2012 været en merudgift på 957.000 kr. på ambulant specialiserede genoptræning (sundhedsloven 140), vederlagsfri fysioterapi, hospiceophold, færdigbehandlede patienter og sundhedsvæsenets patientombud. I Regnskab 2011 har der på samme konti været en merudgift på 1.055.000 kr. Udgifterne er svære at forudsige, især da aktiviteten af de to første styres af de praktiserende læger og ikke af kommunen. Budget 2014 er fremskrevet ud fra p/l og demografi, og ikke af faktisk udgiftsniveau. Budgetgrundlaget har således vist sig at være for lavt. Løsningsmulighed: Aktivitetsbestemt finansiering (1.000.000 kr.) Der foreslås at flytte 1.000.000 kr. fra bevilling 6.10.15 Mellemkommunal afregning for pleje i plejebolig m.v., idet der ved Regnskab 2012 har været en merindtægt på 2,9 mio. kr. afledt af ekstraordinær indsats for opkrævning hos andre kommuner vedr. udenbys borgere. Der skønnes også fremadrettet at være en merindtægt afledt af den optimering, det nye system AS-2007 har betydet for opkrævningen. Supplerende oplysninger Administrationen har udvalgt nøgletal, der udtrykker aktivitetsniveauet på politikområdet. Enhedsudgifterne viser udviklingen i udvalgte budgetterede udgifter pr. enhed eller borger. Befolkningstal pr. 1. januar 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 65-84 årige 4.703 4.947 5.182 5.310 5.469 5.580 5.708 5.839 85+ årige 461 462 473 476 480 485 502 526 Nøgletal Visiterede timer, Frit-valg hjemmepleje (faktisk) 2012 (forventet) 2013 (forventet) 2014 3

Udvalget for Social, Sundhed & Ældre (kommunal leverandør) 123.054 118.848 127.546 Visiterede timer, Frit-valg hjemmepleje Privat leverandør 6.825 6.532 7.265 Visiterede timer, Frit-valg hjemmepleje Kommunal leverandør 123.054 118.848 127.546 Permanente boliger, heraf 3 for ægtepar 153 153 153 Midlertidige pladser 15 15 15 Antal almene genoptræningsforløb udført på træningscentret (GOP) efter sundhedsloven 770 673 770 Takst, Praktisk hjælp (ekskl. moms) 316 322 310 Takst, Personlig pleje og praktisk hjælp, dag (ekskl. moms) 366 373 361 Takst, Personlig pleje og praktisk hjælp, øvrig tid (ekskl. moms) 414 422 408 Enhedsudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, kr. pr. borger Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning, kr. pr. borger Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut, kr. pr. borger Resultat 2012 Korr. Budget 2013 Budgetforslag 2014 3.386 3.233 3.390 426 527 532 172 136 138 Ældrepleje, kr. pr. 64+ årig 26.857 27.308 26.333 Forebyggende indsats for ældre, kr. pr. 64+ årig 1.290 1.323 1.179 Hjælpemidler og tilskud, kr. pr. 64+ årig 4.379 3.235 3.319 4

Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Social & Familie (politikområde) Området samler hovedparten af den sociale indsats i kommunen for borgere over 18 år. Udover de centrale bevillinger indeholder området fire decentrale virksomheder, der både servicerer borgere fra Lejre Kommune og andre kommuner. Området er organiseret med en centerchef, en afdelingsleder, en leder Socialpsykiatrisk center, en leder af Solvang, en leder af Bramsnæsvig og en leder af Bofællesskaberne. Af områder kan nævnes ledsagerordninger, botilbud, specialundervisning, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse og tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Alle disse ydelser gives til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Derudover ydes der behandling til stof- og alkoholmisbrugere, samt midlertidig ophold til kvindekrisecentre og forsorgshjem. Der er på området politisk vedtaget en række serviceniveauer. Budgetprognose 2014-2017 (Fremskrevet drift) Budgetprognosen har udgangspunkt i budgetoverslagsår 2014 (fra vedtaget Budget 2013-2016). Budgettet er blevet fremskrevet efter de politisk vedtagne fremskrivningsprincipper samt KL s skøn over pris- og lønudvikling. Endelig er konkrete politiske beslutninger, vedtaget siden budgetvedtagelsen i oktober 2012 og med økonomiske konsekvenser for Budget 2014-2017, indarbejdet i prognosen. Driftsbudget 2014-priser (mio. kr.) Opr. 2013 BF 2014 BF 2015 BF 2016 BF 2017 6.20.30 Fællesudgifter, kontaktperson og ledsagerordning 6.20.31 Tilbud pers. m/ særlige sociale vanskeligheder 6.20.32 Alkohol -/stofmisbrug + socialt udsatte 3,3 3,4 3,4 3,4 3,4 74,6 71,8 71,8 71,1 71,1 15,2 14,4 14,4 14,4 14,4 6.20.33 Socialpsykiatrisk center 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 6.20.34 Solvang - 1,1-1,0-1,0-1,0-1,0 6.20.35 Bramsnæsvig - 1,0-1,1-1,1-1,1-1,1 6.20.36 Bofællesskaber - 0,9-0,9-0,9-0,9-0,9 I alt 93,0 89,4 89,4 88,8 88,8 5

Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Supplerende oplysninger Administrationen har udvalgt nøgletal, der udtrykker aktivitetsniveauet på politikområdet. Enhedsudgifterne viser udviklingen i udvalgte budgetterede udgifter pr. enhed eller borger. Befolkningstal pr. 1. januar 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 18+ årige 20.415 20.468 20.584 20.873 21.163 21.455 21.793 22.122 Enhedsudgifter Resultat 2012 Korr. Budget 2013 Budgetforslag 2014 Tilbud til handicappede, kr. pr. 18+ årig 1.385 794 791 Botilbud for personer med særlige sociale problemer, kr. pr. 18+ årig Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede, kr. pr. 18+ årig Behandling af stofmisbruger, kr. pr. 18+ årig Botilbud til længerevarende ophold, kr. pr. 18+ årig Botilbud til midlertidigt ophold, kr. pr. 18+ årig Kontaktperson- og ledsageordninger, kr. pr. 18+ årig 84 255 254 50 41 41 65 127 126 1.224 1.920 1.874 1.501 777 749 182 199 215 Beskyttet beskæftigelse, kr. pr. 18+ årig 77 148 147 Aktivitets- og samværstilbud, kr. pr. 18+ årig 511 437 384 6

Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Diverse ydelser mv. (politikområde) Området samler hovedparten af de sociale ydelser i kommunen for borgere over 18 år. De ydelser det drejer sig om er bl.a. førtidspension, individuelle boligstøtte og boligsikring til pensionister, begravelseshjælp, befordringsgodtgørelse og personlige tillæg til pensionister inkl. varmetillæg samt boligsikring. Under dette område er også anvisning af boliger til de flygtninge, som Udlændingeservice visiterer til kommunen efter Integrationslovens 10. Budgetprognose 2014-2017 (Fremskrevet drift) Budgetprognosen har udgangspunkt i budgetoverslagsår 2014 (fra vedtaget Budget 2013-2016). Budgettet er blevet fremskrevet efter de politisk vedtagne fremskrivningsprincipper samt KL s skøn over pris- og lønudvikling. Endelig er konkrete politiske beslutninger, vedtaget siden budgetvedtagelsen i oktober 2012 og med økonomiske konsekvenser for Budget 2014-2017, indarbejdet i prognosen. Driftsbudget 2014-priser (mio. kr.) Opr. 2013 BF 2014 BF 2015 BF 2016 BF 2017 6.30.40 Fællesudgifter 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 6.30.41 Støtte frivilligt socialt arbejde 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 6.30.42 Sociale ydelser 69,7 69,7 69,2 69,2 69,2 6.30.43 Kontante ydelser 10,2 10,5 10,7 10,8 10,8 6.30.44 Øvrige sociale ydelser 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 I alt 87,5 87,7 87,4 87,5 87,5 Supplerende oplysninger Administrationen har udvalgt nøgletal, der udtrykker aktivitetsniveauet på politikområdet. Enhedsudgifterne viser udviklingen i udvalgte budgetterede udgifter pr. enhed eller borger. 8

Enhedsudgifter 1 Resultat 2012 Korr. Budget 2013 Budgetforslag 2014 Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Befolkningstal pr. 1. januar 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 18+ årige 20.415 20.468 20.584 20.873 21.163 21.455 21.793 22.122 18-64 årige 15.251 15.059 14.984 15.087 15.215 15.391 15.583 15.758 64+ årige 5.589 5.787 5.976 6.155 6.278 6.435 6.602 6.742 Personlige tillæg m.v., kr. pr. 18+ årig 113 138 138 Førtidspension, kr. pr. 18+ årig 3.651 3.441 3.427 Boligydelse til pensionister, kr. pr. 64+ årig 1.348 1.582 1.580 Boligsikring, kr. pr. 18-64 årig 289 214 216 9

Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 1 0

Bilag: 4.6. Bilag 6 - Foreløbigt takstkatalog Budget 2014 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78262/13

Foreløbigt takstkatalog Budget 2014 Politisk Fast ØKONOMIUDVALGET: Betalingsenhed bestemt Takstforslag 2014 Takster 2013 Bemærkninger takst* kr. kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode Kommunalbestyrelsen, kommissioner, råd og nævn: - hegnsyn 1.140 1.125 pr. hegnsyn Lovbestemt x - Administrationen i øvrigt: - Det maximale beløb kan højst udgøre kr. - rykkerskrivelse - civilretslige krav 101 100 pr. styk 100 + rente x Det maximale beløb kan højst udgøre kr. 250 + rente x - rykkerskrivelse - krav med udpantningsret 253 250 pr. styk - - bevilling hyrevogn 1.499 1480 pr. styk Lovbestemt x - behandling af ansøgning til hyrevognsbevilling 457 451 pr. styk Lovbestemt x - førerkort hyrevogn 111 110 pr. styk Lovbestemt x - Udstedelse fornyelse af førerkort 111 110 pr. styk - påtegning af toldattest hyrevogn 156 154 pr. styk Lovbestemt x - Trafikbog 72 71 pr. styk - Grøn tillægsnummerplade 138 136 pr. styk - sundhedskort 180 178 pr. styk Lovbestemt x - adresseoplysning 53 52 pr. styk Lovbestemt x - bopælsattest 53 52 pr. styk Lovbestemt x - ejendomsoplysninger 412 407 pr. styk Lovbestemt x - BBR-ejendomsoplysninger 72 71 pr. styk Lovbestemt x - vurderingsattest 91 90 pr. styk Lovbestemt x - skatteattest 91 90 pr. styk Lovbestemt x - vielser udlændinge 590 582 pr. styk x Digitalt udtræk - alle priser ex. moms Leveringsomkostningerne kan ikke overstige 4.250,00 kr. x Grundbeløb 1.226 1.210 pr. ekspedition x Leveringsomkostninger 1 1 pr. ha x Byområder OP3 standard 112 111 pr. ha x Byområder OP1 standard 39 39 pr. ha x Landområder OP1 11 11 pr. ha x Udtræk af digitale data afregnes efter medgået tid mindste fakturering er dog ½ time 530 523 pr. medgået time x Politisk Fast ØKONOMIUDVALGET: Takster 2013 Bemærkninger bestemt takst* kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode Abonnementsordning på ajourføring af grundkort Vedligeholdelsesbidrag er 12,5% af etableringsandelen Løssalg af grundkort (papir) Ekspeditionsgebyr 123 122 pr. ekspedition x A4-format på papir 50 50 pr. styk x A3-format på papir 192 190 pr. styk x A2-format på papir 384 379 pr. styk x A1-format på papir 733 724 pr. styk x - Politisk Fast UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID: Takster 2013 Bemærkninger bestemt takst* kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode Haller mv. (bramsnæs) - reklameskilte i haller excl. moms 1.649 1.628 pr. styk x - leje af gymnastiksal/multisal til fest 590 582 pr. gang x - leje af hal til fest 1.147 1.132 pr. gang x - ved deltagelse af mere end 1200 personer i haller og gymnastiksal +62,3% pr. gang x - overnatning i haller og skoler 26 26 pr. gang x - bad i forbindelse med militær 7 7 pr. person x - udlejning af hal til møder/underv.f.udenbysfor.o.l. 590 582 pr. gang x - udlejning af gymnastiksal til møder/underv.f.udenbysfor.o.l 590 582 pr. gang x - udlejn.idræt/sport gymnastiksal for udenbysforeninger 590 582 pr. gang x - udlejn.idræt/sport hal (udenbysforeninger) 407 402 pr. gang x - udlejn.idrætsformål gym (udenbysforeninger) 150 148 pr. gang x - forberedelse til fester i hal 139 137 pr. time x Musikskolen: - Musikalsk legestue 0-1 år (forløb af 8 uger) 385 380 pr. forløb x - Musikalsk legestue 1-5 år (forløb af 12 uger) 567 560 pr. forløb x - Rytmisk værksted/musik og bevægelse 567 560 pr. sæson x - Soloundervisning/instrumentalundervisning 1.084 1.070 pr. sæson x - Sammenspil 203 200 pr. sæson x - Hørelære/teori 142 140 pr. sæson x - Kor (gratis hvis du går til andet på musikskolen) 203 200 pr. sæson x - Talentlinie 1.489 1.470 pr. sæson x - Improvisationslære 203 200 pr. sæson x - Strygerdage 122 120 pr. sæson x - Instrumentleje 294 290 pr. sæson x - Musikkarrusel 3 rater 719 710 pr. rate x Politisk Fast UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID: Takster 2013 Bemærkninger bestemt takst* kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode Overskridelse af lånetid Børn: 1 dag x 7 dage x 14 dage 30 30 pr. bog x 30 dage 101 100 pr. bog x Voksne fra 14 år 1 dag 10 10 pr. bog x 7 dage 10 10 pr. bog x 14 dage 30 30 pr. bog x 30 dage 101 100 pr. bog x - fotokopi sort/hvid pr. stk. A4 1 1 pr. kopi x - fotokopi sort/ hvid pr. stk. A3 2 2 pr. kopi x - fotokopi farvet pr.stk A4 2 2 pr. kopi x - fotokopi farvet pr. stk. A3 4 4 pr. kopi x - print fra internet sort/hvid 1 1 pr. print x - print fra internet farve 2 2 pr. print x - salg af bøger voksne 5 5 pr. styk x - salg af bøger børn 5 5 pr. styk x Note: alle takster er prisfremskrevet og afrundet til hele kr./hele 10 kr. Dog undtaget biblioteksområdet, hvor taksterne er uændrede. Politisk Fast UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM: Takster 2013 Bemærkninger bestemt takst* Pr. mdr. i kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode Daginstitutionstakster: - dagpleje 2.413 2.378 pr. måned x Området er reguleret af Dagtilbudsloven, - vuggestue 55 timer 3.180 pr. måned det kommunale tilskud skal udgøre mindst x - vuggestue 52,5 timer 3.036 pr. måned 75%. Juli måned er betalingsfri x 1

- vuggestue én takst uanset åbingstid 3.434 Børnehavepladser: - børnehave over 3 år fuldtid. Én takst uanset åbningstid 1.851 - børnehave over 3 år deltid. Kun for allerede indmeldte deltidsbørn 1.336 - børnehave over 3 år fuldtid. I institutioner med 55 timers åbningstid 1.700 pr. måned - børnehave over 3 år fuldtid. I institutioner med 52,5 timers åbningstid 1.622 pr. måned - børnehave over 3 år fuldtid. I institutioner med 51,5 timers åbningstid 1.592 pr. måned - børnehave over 3 år fuldtid. Avnstrup 2.096 pr. måned - børnehave over 3 år deltid. Alle institutioner 1.179 pr. måned - børnehave over 3 år deltid. Avnstrup 1.467 pr. måned Note: Forældreandelsbetaling for daginstitution og børnehavepladser er 25 pct. Frokostordning børnehave: Alene gældende for Lærkereden og Kr. Såby børnehave 702 693 pr. måned Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75% x Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75% x Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75% x Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75% x Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75% x Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75% x Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75% x Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75% x Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75% x Juli måned er betalingsfri. Ved nyvalg kan taksten reguleres. Der er valg til ordningen ultimo 2012 med virkning fra august 2013. Politisk Fast UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM: Takster 2013 Bemærkninger bestemt takst* kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode Tilskud til privat pasning: - 24 uger til og med 2 årige 4.977 4.904 pr. måned - 3 årige til start i børnhaveklasse 3.701 3.283 pr. måned Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75%. Juli måned er betalingsfri Pr. måned i 12 måneder. Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75% x Området er reguleret af Dagtilbudsloven, det kommunale tilskud skal udgøre mindst 75% x x Tilskud til pasning af egne børn: - ½ - 2 år 5.641 5.557 pr. måned - 3-5 år 4.194 3.720 pr. måned Tilskuddet kan højst udgøre 85% af den billigste nettodriftudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen Tilskuddet kan højst udgøre 85% af den billigste nettodriftudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen x x SFO SFO 0-3. klasse 1.512 1.493 pr. måned SFO 4. - 5. klasse 992 979 pr. måned SFO 6+ 733 724 pr. måned Note: Forældreandelsbetaling er mellem 55-57 pct. Kan fastsættets helt frit. Juli måned er betalingsfri Kan fastsættets helt frit. Juli måned er betalingsfri Kan fastsættets helt frit. Juli måned er betalingsfri x x x Ungdomsskolen: - Knallertbevis 420 420 pr. styk Færselsloven 124d x - Ungdomsskoleklub (aftenklub) 284 280 pr. sæson x Politisk Fast UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ Takster 2013 Bemærkninger bestemt takst* kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode Alle priser inkl. moms éngangsbeløb pr. parkeringsplads KB besluttet 26.03.07 x Bidrag til parkeringsfond 27.195 26.846 Bygningsgebyr: Simple konstruktioner, anmeldelse af byggearbejder i forbindelse med enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, sommerhuse og lign.) 1.135 1.120 pr. sag Simple konstruktioner, anmeldelse af byggearbejder i forbindelse med erhvervsejendomme 1.135 1.120 pr. bygning x Simple konstruktioner Nedrivningstilladelse 770 760 pr. sag x Tilladelsessager: Nye enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse 5.450 5.380 pr. boligenhed x Tilladelsessager: Tilbygninger og andre byggearbejder der kræver byggetilladelse enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, sommerhuse o.lign). Udestuer, garager, etc. over 50 m2 er omfattet af denne kategori 2.826 2.790 pr. sag x Dog min. 2.500 kr. Erhvervsbyggeri, herunder landbrugsbyggeri (begrænset For arealer over 1.000m 2 betales 15 kr/ x kompleksitet jfr. BR 08 1.3.1 og 1.3.2) 25 25 pr. m2 m 2 Mobilantenner, sceneanlæg, skiltning og tekniske anlæg 3.606 3.560 pr. sag x Andre faste konstruktioner solfanger-/solcelleanlæg og vindmøller er fritaget for byggesagsgebyr x Dog min. 3.500 kr. For arealer over 1.000m 2 betales 20 kr/ x Erhvervsbyggeri og etageboliger 35 35 pr. m2 m 2 Renovation: Det faste gebyr: Renovationsgebyret er opdelt i et fast og x Administration 278 278 pr. år et variabelt gebyr. Indsamling af glas 39 39 pr. år Renovation kører efter "Hvile-i-sig-selv"- x Farligt affald 5 5 pr. år princippet som er lovbestemt. x Storskrald og haveaffald 103 103 pr. år x Genbrugsplads 853 853 pr. år x I alt fast gebyr 1.278 1.278 pr. år x Politisk Fast UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ Takster 2013 Bemærkninger bestemt takst* kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode Variabelt gebyr: Renovationsgebyret er opdelt i et fast og Dagrenovation et variabelt gebyr. - 140 l. 571 571 pr. år Renovation kører efter "Hvile-i-sig-selv"- x - 190 l. 776 776 pr. år princippet som er lovbestemt. x - 240 l. 1.078 1.078 pr. år x - 340 l. 1.616 1.616 pr. år x - 660 l. 2.695 2.695 pr. år x - 770 l. 3.144 3.144 pr. år x Papirbeholdere - 140 l. helårs 195 195 pr. år x - 660 l. helårs 919 919 pr. år x - 770 l. helårs 1.073 1.073 pr. år x - 140 l. sommerhus 60 60 pr. år x - 660 l. sommerhus 283 283 pr. år x 2

Diverse: Gravitationslås til 660-770 l containere 1.245 Ombytningsgebyr 195 195 pr. ombytning x Ekstra sæk 34 34 pr. sæk x Ekstra tømning 140-360 l. 200 200 pr. tømning x Ekstra tømning 660-770 l. 400 400 pr. tømning x Erstatning af beholder: 140 l. 414 414 pr. beholder x 190 l. 441 441 pr. beholder x 240 l. 471 471 pr. beholder x 360 l. 665 665 pr. beholder x 660 l. 1.279 1.279 pr. beholder x 770 l. 1.358 1.358 pr. beholder x Kompostbeholder 608 608 pr. beholder x Politisk Fast UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ Takster 2013 Bemærkninger bestemt takst* kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode Erhvervsvirksomheder og institutioner: 140 l. 850 850 pr. år x 190 l. 1.055 1.055 pr. år x 240 l. 1.356 1.356 pr. år x 360 l. 1.895 1.895 pr. år x 660 l. 2.974 2.974 pr. år x 770 l. 3.423 3.423 pr. år x Erhvervsaffaldsgebyr Administrationsgebyr pr. år Vedtages af KB den 29/10-2012 Genbrugspladsgebyr 187,5 187,5 pr. år Opkræves af KARA/Noveren Øvrige virksomheder (uanset antal ansatte) pr. år x Håndværkere og anlægsgartnere med 0-1 ansatte pr. år x Håndværkere og anlægsgartnere med 2-10 ans. pr. år x Håndværkere og anlægsgartnere med o. 10 ans. pr. år x Politisk Fast UDVALGET FOR SOCIAL, SUNDHED OG ÆLDRE Takster 2013 Bemærkninger bestemt takst* kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode Madservice Kommunens leverandør uddeler løbende menuliste og priskatalog til modtagerne af madservice. Prisloft på madservice fremskrives årligt med satsreguleringsprocenten. Cirkulæreskrivelse kommer først medio oktober, hvorfor der for 2014 indtil videre er sket en egenberegning ud fra satsreguleringsprocent. Der kan derfor siden ske rettelse til udmeldt takst. Maksimal egenbetaling udgør: Lovbestemt, men da politikerne kan Modtagere på fritvalgsområdet pr. dag for hovedret inkl. vedtage et yde et tilskud til den transport 48 48 pr. dag x maksimale egenbetaling er der sat kryds i Modtagere i øvrigt pr. måned 3.337 3.314 pr. måned politisk bestemt. x Aflastningsplads/venteplads/gæstestue Egenbetalingen for borger: Kost 93 92 pr. døgn Leje af linned samt øvrige engangsartikler og tøjvask 36 36 pr. døgn I alt - takst for aflastningsophold 129 128 pr. døgn x Frit valg (ekskl. moms) Ekstern leverandør: Praktisk hjælp 310 322 pr. døgn x Personlig pleje, hverdag 361 373 pr. døgn x Personlig pleje, øvrig tid 408 422 pr. døgn x Opholdsbetaling plejecentre (mellemkommunal) 1.354 1.301 pr. døgn x Brugerbetaling på kørsel til genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 32 32 pr. gang x Politisk Fast UDVALGET FOR SOCIAL, SUNDHED OG ÆLDRE Takster 2013 Bemærkninger bestemt takst* kr. *lovbestemt i kr./fastlagt beregningsmetode Sundhed: Cirkulæreskrivelse kommer først medio oktober, hvorfor der for 2013 indtil videre er sket en egenberegning af takst ud fra statsreguleringsprocent. Der kan derfor siden ske rettelse til udmeldt takst. Egenbetalingen for henholdsvis: Omsorgstandpleje - kan maksimalt udgøre 476 470 pr. år x Specialtandplejen - kan maksimalt udgøre 1.768 1.745 pr. år Følger satsreguleringsprocenten x Sociale tilbud: Der er i 2012 indgået aftale med Holbæk Kommune om 6 stk. uanmeldte tilsyn til en samlet sum af kr. 130.000. Dette beløb er pl-fremskrevet med 1,9 pct., hvilket giver kr. 22.077 pr. tilsyn Driftsorienteret tilsyn på private bosteder 22.364 22.077 pr. tilsyn Solvang - ophold 1.871 1.847 pr. døgn Takststigning følger anbefalinger fra KKR x Bramsnæsvig- ophold 2.248 2.219 pr. døgn Takststigning følger anbefalinger fra KKR x Bofællesskab Østbo- ophold 763 753 pr. døgn x Bofællesskab Toftekæret- ophold 1.458 1.439 pr. døgn x Bofællesskab Åbanken- ophold 763 753 pr. døgn x Bofællesskab Bramsnæs- ophold 763 753 pr. døgn x 85 støttetimer til bofællesskaberne 395 390 pr. time x 3

Bilag: 4.7. Bilag 7 - Notat om fremskrivningsmetoder på området velfærd og omsorg Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78263/13

NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Marianne Andersen Center for Velfærd & Omsorg D 4646 4473 E mand@lejre.dk Fremskrivningsmetoder på området velfærd og omsorg Dato: 7. august 2013 J.nr.: Ved fremskrivningssag til B2013 blev anmodet om et notat om alternative fremskrivningsmetoder på ældreområdet. Kommunerne håndterer generelt demografifremskrivning forskelligt, og de forskellige beregningsmodeller hertil er ligeledes forskellige, idet der ikke er nogen fast standard. I følgende notat præsenteres de nuværende fremskrivningsmetoder på området Velfærd & Omsorg, hhv. særlig fremskrivning og demografi, samt de overvejelser om ændringer der har været og som der arbejdes på. Efterfølgende overvejes alternative tilgange til fremskrivningen på området. Nuværende praksis Særlig fremskrivning benyttes på områderne Ssh- og ssa-elever, Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet, Genoptræning efter sundhedsloven, Mellemkommunal afregning af pleje og plejebolig samt Handicapkørsel. A. SSH- og SSA-elever justeres ift. dimensioneringsaftale mellem KL og UVM om antal elever samt forventet frafald. I 2014 samme dimensionering som i 2013, men frafaldsprocent ændret fra 20 til 15%, da området er blevet bedre til at fastholde elever. Nye regler i 2013 betyder væsentlig reduktion i præmie og bonus. Det er pligtigt at give voksenløn til elever o/25 år med et års relevant erhvervserfaring, og kommunen er pligtig til at ansætte elever henvist af skolen uanset om det er til voksenløn eller ikke. Elevoptag sker fire gange årligt for hver elevtype. Elevrefusionerne kommer ikke altid kontinuerligt, hvorfor det kan være svært at

forudsige om indtægter når at komme i det ene eller det andet regnskabsår. Budgetopfølgning er derfor kompleks. I 2012 manglede der f.eks. mange refusioner sidst på året, hvorfor området holdt stærkt igen med forbrug på fællesudgifter, men sidste bogføringsdag kom der refusioner ind for 1,7 mio. kr. B. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet budgetlægges ift. udmelding fra KL. Siden 2008 har denne udmelding stort set passet med faktisk udgiftsniveau. I 2013 lå KL's tal imidlertid væsentlig lavere end områdets forventede udgiftsniveau, men det blev valgt at følge det vedtagne fremskrivningsprincip. Da fremskrivningsprincipper for 2014 blev gennemgået, var der kun konteret for januar måned, hvilket ikke blev vurderet til at være grundlag nok til ændret fremskrivning. Der er p.t. konteret for årets første 5 måneder, og der skønnes at mangle 8 mio. kr. i 2013. KL's bud for 2014 ligger også under forventet niveau for 2013 med minimum 3 mio. kr. En ny fremskrivningsmodel bør derfor overvejes, f.eks. hvor der udover KL s skøn samtidig ses på senest kendte udgifter. Der er senere i år planer om en controlling af visse afregningsydelser til regionen, med henblik på at reducere udgifter som følge af evt. fejlindberetninger (forventet -2 mio. kr.). I KL s oversigt over forventet forbrug ses at Lejre på alle punkter, på nær sygesikringsandel, ligger under regionsgennemsnit. C. Genoptræning efter sundhedsloven fremskrives ud fra senest kendte antal genoptræningsplaner. Området kom ind under CVO ved organisationsændring i 2012, hvor der viste sig at være store udfordringer. Der var et stort merforbrug, idet budget ikke var tilpasset den voldsomme stigning i genoptræningsplaner. Der er sket en stigning fra 673 i 2011 til 770 planer i 2012. I 2008 var der 340 planer, hvilket svarer til en stigning på 226,47%. Da fremskrivning sker ud fra regnskab, vil en stigning i samme takt sætte budget under pres. Der arbejdes på at opgøre visiterede timer på områdets forskellige ydelser, da det vil give en mere præcis fremskrivning. Det er et meget komplekst arbejde, hvorfor det Side 2 af 7

tidligst kan nås til budget 2015. Der bør overvejes at ligge en stigningstakt ind i budgetoverslagsår. Stigning fra 2010 til 2011 var på 61 planer, og fra 2011 til 2012 på 97 planer. Hvis man i BF2014 forudsætter 100 planer ekstra årligt, vil det betyde +593.630 kr. i 2014, +1.187.260 kr. i 2015, 1.780.890 kr. i 2016 og 2.374.520 kr. i 2017. Det øgede antal genoptræningsplaner skal ses i sammenhæng med øgede udgifter til transport til og fra træning. D. Mellemkommunal afregning af pleje og plejebolig Fremskrives ud fra forventning om faktisk antal pladser baseret på seneste opgørelse og erfaring om til- og afgang. Der pågår et arbejde med at registrere alle ydelser i et nyt afregningssystem, der på sigt vil gøre det administrativt lettere at opkræve andre kommuner. Dette har dog besværliggjort budgetopfølgningen. I 2012 betød problemer med systemopsætning, at der først skete opkrævning og afregning sidst på året, hvilket afstedkom en merindtægt på knapt 3 mio. kr., som ikke var nævnt i forventet regnskab. Der vil inden udgangen af 2013 blive registreret de sidste afregningstyper. E. Handicapkørsel tilrettes ud fra Movia's budgetudmelding, og hænger tæt sammen med det øvrige kørselsbudget under det tekniske område. For 2014 modsvares merudgift på CVO området af mindreudgift på det tekniske. Demografi benyttes på områderne Frit valg hjemmepleje, Forebyggende indsats, Ambulant genoptræning, Vederlagsfri fysioterapi, Madservice, Hjælpemidler, Sygepleje og Nattevagt. A. Frit valg hjemmeplejen. Frit valg hjemmepleje, demografipulje, tilrettes ud fra 50 pct. af en aldersopdelt demografimodel ift. opgørelse af visiterede timer i seneste regnskabsår gange fremskrevet timepris, jf. regnskab. Denne timepris gange visiterede timer jf. regnskab bruges også ved tilretning af Frit valg hjemmepleje, kommunal og privat leverandør. Da det først i løbet af året viser sig om borgerne vælger en kommunal eller privat leverandør til opgaveløsning er demografipulje placeret for sig, og bliver først efterfølgende fordelt. Side 3 af 7

Model for demografi blev ændret fra 2012, idet der tidligere blev regnet med modtagefrekvens på varig hjemmehjælp for 67+ årige og gennemsnitlig antal timer pr. uge pr. hjemmehjælps modtager, som genererede for høj en demografipulje. Ny model betød en markant nedskrivning af demografipuljen, og i 2013 skete der en yderligere reduktion, da der nu kun regnes med 50% af demografiudvikling. Model følger stort set KL s anbefalinger. Da der sker en beregning hvert år, opfanges hjemmeplejens effektiviseringer, ældres forbedrede livsstil og forlængede levetid, hverdagsrehabilitering samt andre ændringer løbende, og giver dermed et rimelig retvisende billede. Timepriserne ligger i den lave ende i forhold til andre. At budget i år er under pres skyldes primært den ved budget 2011 vedtagne reduktion på 2,4 mio. kr. (helårsvirkning i 2012) afledt af Fredericia modellen med hverdagsrehabilitering, der ikke har været mulig at realisere over så kort en tidshorisont. Området mangler stadig at realisere næsten halvdelen, men der arbejdes videre med projektet. Der bliver hver måned lavet ledelsesinformation til udvalg og bevillingsansvarlige, så udviklingen i visiterede timer følges tæt. B. Ambulant specialiseret genoptræning efter sundhedsloven (betalinger til regioner) bliver fra 2013 fremskrevet ud fra demografi +65 årige, da det primært omfatter denne aldersgruppe. C. Vederlagsfri fysioterapi (bet. til hhv. region og kommune) fremskrives fra 2013 ud fra demografi +18 årige. Fremskrivning har vist sig at passe nogenlunde, til gengæld har budgetgrundlag vist sig at være for lavt. Der er derfor søgt om at flytte 1 mio. kr. hertil fra mellemkommunale betalinger. Der arbejdes på at få et bedre datagrundlag, så fremskrivning på sigt kan ske ud fra genoptræningsplaner eller visiterede timer. D. Hjælpemidler bliver fra 2013 fremskrevet ud fra demografi +65 årige. Der ses en voldsom stigning i ansøgninger, og denne demografifremskrivning vil give området bedre mulighed for budgetoverholdelse. Udgifterne til diabeteshjælpemidler er stigende, svarende til større forekomst at diabetes i befolkningen (livstilssygdomme). Samtidig har inkontinens- og stomihjælpemidler haft en udgiftsstigning på 123% fra 2010 til 2012, og støtte til køb af bil m.v. en udgiftsstigning på 252% i samme periode. Side 4 af 7

Lejre Kommune besluttede i 2013 at tilbagekøbe genbrugelige hjælpemidler fra Zealand Care. Ved anvendelsen af et assetmanagement system, er det muligt at beregne nedskrivning, afskrivning og nyanskaffelser af hjælpemidler. Der arbejdes stadig med dette asset-management system, for at estimere den årlige udgift til nyanskaffelser og der igangsættes en aftale med leverandører omkring varetagelse af denne opgave, der fremadrettet skal ligge i budgettet for området. I systemet vil der blive indlagt prisindex stigning for indkøb af hjælpemidler i forhold til de gældende aftaler og udbud. Dette vil have implikationer for budget 2014. Der er endnu ikke gennemført en beregning af udgiften. E. Forebyggende indsats, Madservice, Sygepleje og Nattevagt bliver alle fremskrevet ud fra 50% af demografi +65 årige. Selv om disse ofte også har borgere i alderen under 65 år, vurderes det at tyngden primært er på de 65+ årige. Forebyggende indsats tilbydes bredt til alle pensionister, og hvad angår forebyggende hjemmebesøg er kommunen forpligtet til at tilbyde mindst et forebyggende hjemmebesøg for alle borgere, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen. Alle pensionister m.v. får i øvrigt efter servicelovens 79 generelle tilbud med forebyggende og aktiverende sigte. Madservice kan alle borgere blive visiteret til som følge af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, når de ikke selv kan udføre opgaven. Madservice var i samarbejde med andre kommuner i udbud 2011, hvilket reducerede udgiftsniveau i 2012 med knapt 1 mio. kr. Sygeplejen leverer ydelser til alle borgere i kommunen efter gældende kvalitetsstandard, og leverer endvidere akutte ydelser efter visitation fra hjemmeplejen, ældrecentre, praktiserende læger, vagtlæger og hospital. Der er de senere år sket en opgaveglidning af de delegerede sygeplejeydelser fra sygeplejersker til personalet på plejecentrene og hjemmeplejen. Et udtræk fra omsorgssystemet i 2012, fratrukket de elementer der vurderes allerede at indgå i de to områders almindelige normering, viste et årligt forbrug af 7.000 timer på plejecentre og 5.000 timer på Frit valg udfører. Samtidig ses et mindre forbrug på sygeplejebevillingen, der dog ikke modsvarer den reelle timepris for de opgjorte timer. Der arbejdes på at kvalificere ovennævnte timer, og vil Side 5 af 7

blive medtaget ved FR 2013-3 med henblik på fremtidig endelig budgetomplacering. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at levering af sygeplejeydelser i øvrigt følger udviklingen i demografi. Nattevagt leverer ydelser som sygeplejen, og også opkald fra borgere visiteret til nødkaldsanlæg. Opgaveporteføljen for nattevagt og sygeplejeske ydelser er samlet set stigende. De nuværende fremskrivningsmetoder på området velfærd og omsorg er forholdsvis detaljeret, og tager udgangspunkt i aktivitetsbaseret og faktisk kendt samt forventet udgiftsniveau, med udgangspunkt i det politisk vedtagne serviceniveau. Dermed understøtter modellen i høj grad et stabilt serviceniveau, mens den økonomiske ramme må forventes at svinge betydeligt fra år til år. Alternative tilgange til fremskrivningen på området Et alternativ til eksisterende praksis kunne være, at fremskrivningsbeløb ikke automatisk indregnes i det teknisk administrative budget, men bliver en del af budgetprocessens politiske udfordringer. Fordelen ved en sådan tilgang er, at de politiske udvalg i højere grad får mulighed for at vælge imellem budgetændring eller evt. ændre på serviceniveau i stedet. Dermed øges det politiske råderum i budgetprocessen. En mere simpel ensartet fremskrivning vil omvendt generere større budgetmæssige unøjagtigheder, i det bevillingerne dækker over store forskelligheder. Såfremt udfordringerne ikke godkendes i den politiske budgetproces, vil området derfor blive mere udfordret, end med de eksisterende fremskrivningsmetoder. Omfattende beregninger af muligheder for ændret serviceniveau på bevillingsområderne vil desuden medføre øgede administrativt ressourcepres. En beskrivelse af årsagen til fremskrivningsbeløb bør under alle omstændigheder medfølge oversigt over disse, uanset om nuværende praksis fortsætter eller det vælges at ændre den. Konklusion Side 6 af 7

Administrationen anbefaler, at der på baggrund af de politiske drøftelser om fremskrivningsmetoder, arbejdes videre med en evt. justering frem mod vedtagelsen af fremskrivningsmetoder for Budget 2015-2018. Side 7 af 7

Bilag: 5.1. Uddybende notat vedr. årsrapport vedr. magtanvendelser 2012, Lejre Kommune Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 61072/13

NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Roar Andersen Servicecenter Hvalsø D 4646 4725 E rlan@lejre.dk Dato: 11. juni 2013 J.nr.: 11/1624 Uddybende notat vedr. årsredegørelsen for magtanvendelser i 2012 Ved behandling af årsredegørelsen for magtanvendelser i 2012 i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre besluttede udvalget, at administrationen særskilt skulle besvare spørgsmål indeholdt i supplerende kommentarer fra DH-Lejre. Spørgsmålene vedrører magtanvendelser på borgere bosat i tilbud i andre kommuner. Administrationen har derfor i dette notat udarbejdet skriftlig besvarelse af spørgsmålene til forelæggelse i udvalget. Fordeling af de 76 indberettede magtanvendelser på botilbud udenfor kommunen: Botilbud Driftsherre/Kom mune Antal Opfølgning Anledning til overvejelser om alternativ foranstaltning Andersen Privat / Slagelse 18 Løbende. Ja. Borger er fraflyttet i 2013. Netværk Kommune Kobbelhusene Gribskov Kommune 8 Forår 2013 Nej. Botilbuddet Gribskov Kommune 7 Løbende. Nej. Kæderupvej Skelbakken Region Sj. 2 Efteråret 2011 Nej. Socialpædago gisk center Næstved Kommune 41 Løbende. Ja. Alternative muligheder undersøgt. Situationen er bedre nu og borger er fortsat bosat samme sted. Alle borgere har en psykisk funktionsnedsættelse (udviklingshæmning) og to har herudover en kombination med psykisk lidelse.

2/3 af magtanvendelserne vedrører fastholdelse i forbindelse med selvskadende adfærd og 1/3 vedrører fastholdelse ved udad reagerende adfærd mod personale eller andre beboere. Tilsynsrapporter og kvalitetssikring: Praksis for hvordan det enkelte botilbud offentliggør tilsynsrapporterne er forskellige. Tilsynsrapporterne er som hovedregel tilgængelige på Tilbudsportalen.dk eller på tilbuddets hjemmeside. Alternativt må de, hvis der er behov for det rekvireres hos tilbuddet. Det er vigtigt både for pårørende og de kommuner der køber pladser af botilbuddenne, at tilsynsrapporter og andre relevante informationer om de enkelte botilbud er offentligt tilgængelige. Det er dog tilsynsførende kommune, der har til opgave at sikre at dette sker. Det forventes, at der vil ske et løft på dette område med tilsynsreformen, der træder i kraft pr. 1. januar 2014. Administrationen har ikke fastlagt en praksis for inddragelse af tilsynsrapporter i forbindelse med opfølgning, men det er et informationsgrundlag, der kan bringes i anvendelse efter skøn fra sagsbehandler ligesom sagsbehandler kan indhente information ved dialog med botilbuddet, de pårørende mv. Hvordan følges der op på indberetninger? Udgangspunktet for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten at disse indgreb skal begrænses til det absolut nødvendige. Alle indberetninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er genstand for kontrol. I nogle tilfælde kan det dog give anledning til overvejelser om, hvorvidt borgeren bor på det optimale bosted eller plejecenter, og skærpet fokus på hvordan man kan begrænse tilfælde af magtanvendelse overfor borgeren mest muligt. Det kan eksempelvis være en stigning i antallet af magtanvendelser, antallet af magtanvendelser eller omstændigheder omkring en enkelt magtanvendelse. I de to sager i 2012, hvor der har været signifikant flest magtanvendelser har Lejre Kommune i begge sager aktivt fulgt op i sagen, overvejet og undersøgt alternative foranstaltninger. Konkret vurderes det at borgernes situation er forbedret i begge tilfælde. Som det er anført i årsberetningen vurderes det, at den markante stigning skyldes enkeltpersoner, der udviser særlig udad reagerende eller selvskadende adfærd. Peridisk ændring i adfærd kan skyldes ændringer i det miljø borgeren befinder sig i eller individuelle ændringer i sygdomsbillede eller kognitiv udvikling. Vurderingen Side 2 af 3

underbygges således af, at der for nuværende, tegner et billede af færre magtanvendelser i 2013. Valg af tilbud og kvalitetskrav: Valg af tilbud og krav til indholdet af i tilbuddet tager altid udgangspunkt i borgerens individuelle behov. Hvis det vurderes, at et tilbud ikke er det optimale, skal der følges op på vurderingen eksempelvis via dialog med tilbuddet, borgeren, de pårørende/værge om indhold eller afsøgning af alternative tilbud, der matcher borgerens behov. For yderligere om valg af tilbud og kvalitetskrav henvises til kvalitetsstandard vedr. midlertidige botilbud for voksne (Serviceloven 107) og længevarende botilbud for voksne (Serviceloven 108). Side 3 af 3

Bilag: 5.2. Supplerende kommentar fra DH-Lejre vedr årsredegørelse for magtanvendelser 2012 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 12. august 2013 - Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 61023/13

Danske Handicaporganisationer Lejre v/ formand Susan Wiingaard, Byager 8a, 4330 Hvalsø Telefon: 29 90 06 27. E-mail: dh-lejre@handicap.dk Hjemmeside: www.handicap.dk/lokalt/lejre Supplerende kommentar Høring vedr. magtanvendelse Handicaporganisationerne i DH-Lejre har følgende kommentarer til indberetningerne om magtanvendelse: DH-Lejre er interesseorganisation for mennesker med handicap og deres pårørende. Vi er meget bekymrede over at der er hele 76 indberetninger fra borgere fra Lejre kommune, der bor i tilbud uden for kommunen. Tallet er meget højere end de tal, der er for Lejres egne tilbud, og også meget højere end tidligere indberetninger. De pågældende beboere er helt afhængige af Lejre Kommunes opfølgning og kontrol med deres situation. Vi vil derfor foreslå, at kommunalbestyrelsen får belyst følgende: Til de konkrete sager for Lejres kommunes borgere i andre kommuner: Hvor mange personer er omhandlet i de 76 indberetninger? Hvordan fordeler de 76 tilfælde sig på personer/tilbud/problematikker? Hvilke konkrete botilbud drejer det sig om, og i hvilke kommuner? Har Lejre Kommune modtaget tilsynsrapporter for 2011 og 2012 for driften af de pågældende tilbud og har der været anledning til bekymring? Hvornår har Lejre Kommune sidst besøgt de pågældende borgere og vurderet om de trives i deres tilbud og får de den rette omsorg og behandling (personligt tilsyn)? Har Lejre Kommune som konsekvens af indberetningerne konkret fulgt op og forbedret de pågældende borgeres situation? Hvad vurderer Lejre Kommune er årsagen til den store stigning i magtanvendelse i forbindelse med enkeltpersoners udadreagerende eller selvskadende adfærd (en stigning på 113%)? Hvordan har kommunen drøftet og fulgt op på magtanvendelserne med de pågældende tilbud og de ansvarlige driftskommuner? Hvad er der konkret kommet ud af dette? Vurderer Lejre Kommune, at de pågældende bor i det rette tilbud? Generelt: I hvilke tilfælde vælger Lejre kommune at tilbyde borgere tilbud i andre kommuner? Hvilke kvalitetskrav har kommunen til de tilbud, man køber i andre kommuner? Hvilke handlemuligheder har Lejre Kommune for at følge op og kvalitetssikre for de borgere, der bor udenfor kommunen, når Lejre kommune ikke selv godkender eller har tilsyn med driften af tilbudene og dermed f.eks. den pædagogiske linje og personalets ressourcer (idet det typisk er den kommune, hvor tilbudet er beliggende, der har ansvar for tilsyn og drift). Vil Lejre kommune ved køb af pladser i andre kommuner sikre sig at tilsynsrapporter for de pågældende botilbud er offentligt tilgængelige, f.eks. via tilbudets/kommunens hjemmeside eller Tilbudsportalen? Dette har stor betydning for de pågældende og for pårørendes tillid til at kvaliteten er i orden. Endelig vil vi foreslå at indberetningen til kommunalbestyrelsen gøres mere oplysende, så den fremover også afspejler antallet af personer, det drejer sig om. Godkendt af bestyrelsen 17.4.2013